Forslag til Lov om hjemmeværnet

Kapitel 1

Opgaver og organisation m.v.

§ 1. Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Stk. 2. Hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i nærheden af den enkeltes hjemegn.

§ 1 affattes således

»§ 1. Loven omfatter personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er afskediget eller hjemsendt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2 og §§ 11 a-11 d gælder for alt personel inden for Forsvarsministeriets område, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Loven omfatter ikke frivillige i hjemmeværnet.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet henvises til Folketingstidende 1981/1982 sp. 579, 920, 7079 og 7460 samt tillæg A sp. 1339, tillæg B sp. 625 og tillæg C sp. 373.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 232 af 26. maj 1982 om forsvarets personel henvises til Folketingstidende 1981/1982 sp. 579, 920, 7079 og 7460 samt tillæg A sp. 1363, tillæg B sp. 625 og tillæg C sp. 379.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 307 af 4. juni 1986 om ændring af lov om forsvarets personel henvises til Folketingstidende 1985/1986 sp. 832, 1490, 11837 og 12514 samt tillæg A sp. 1097, tillæg B sp. 1729 og 2247 og tillæg C sp. 1005.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 910 af 8/12 1993 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om statens uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov m.v. henvises til Folketingstidende 1993/1994 sp. 88, 385, 2455 og 2999 samt tillæg A sp. 31, tillæg B sp. 55 og 101 og tillæg C sp. 39.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune henvises til Folketingstidende 1996/1997 sp. 1710, 4045 og 5006 samt tillæg A sp. 1838 og 1851, tillæg B sp. 303 og 406 og tillæg C sp. 306.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov henvises til Folketingstidende 1997/1998 (1. samling) sp. 1920, 3917 og 4228 samt tillæg A sp.2160 og 2173, tillæg B sp. 254 og tillæg C sp. 362.

Lovforslaget tilsigter en afløsning af lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999. Med lovforslaget foreslås en justering af gældende lov som en følge af den af Forsvarskommissionen af 1997 foreslåede ændring af lov om forsvarets personel, jf. beretningen »Fremtidens Forsvar«, der blev udgivet i december 1998. Forsvarskommissionens beretning og anbefalinger kan i øvrigt bidrage til uddybning af de hensyn, der ligger til grund for lovforslaget.

Det er regeringens opfattelse, at den udvikling, der er sket på uddannelsesområdet i hjemmeværnet, hvor det fastansatte militære personel i vidt omfang er overført til samme uddannelsesstruktur som i det øvrige forsvar, giver mulighed for større fleksibilitet mellem det fastansatte militære personel i hjemmeværnet og i det øvrige forsvar. Sammenholdes hjemmeværnets forhold med det øvrige forsvars forhold og muligheder samt den sikkerhedspolitiske udvikling i øvrigt, hvor der er en øget vægtning af det internationale engagement inden for såvel fredsstøttende som tillidsskabende og stabilitetsskabende aktiviteter, vurderer regeringen det hensigtsmæssigt, at hjemmeværnets fastansatte personel kan anvendes mere fleksibelt inden for Forsvarsministeriets område, herunder til deltagelse i internationale operationer. For at kunne benytte denne mulighed for udveksling mellem hjemmeværnets og det øvrige forsvars personel og med henblik på at skabe ensartede ansættelsesvilkår generelt for ansatte i det militære forsvar foreslås, at både militært og civilt ansat personel i hjemmeværnet fremover skal være omfattet af lov om forsvarets personel i lighed med ansatte i det øvrige militære forsvar. Den foreslåede ændring af lov om forsvarets personel til at omfatte alle civilt og militært ansatte i hjemmeværnet betyder, at en del af bestemmelserne i gældende lov om hjemmeværnet ikke er medtaget i dette lovforslag. Disse bestemmelser erstattes af og er i et vist omfang enslydende med bestemmelser i lov om forsvarets personel.

Hjemmeværnet skal fortsat kunne optage alle egnede, som ansøger om optagelse som frivillige i hjemmeværnet. Frivillige i hjemmeværnet vil fortsat ikke være omfattet af lov om forsvarets personel.

Regeringen finder, at den sikkerhedspolitiske udvikling giver hjemmeværnet mulighed for at påtage sig en række større og mere krævende opgaver, fordi der er længere tid til uddannelse og til at opstille enheder. Hjemmeværnet vil kunne overtage eller deltage i visse af de opgaver, som for nærværende påhviler værnene.

Denne ændring af opgavekomplekset får ikke konsekvenser for frivillighedsprincippet, ligesom de tidsmæssige krav til det personel, der varetager opgaver som hidtil, ikke ændres. Derimod vil den faktiske deltagelse i et vist antal tjenestetimer årligt fremover være afgørende for, om frivillige i hjemmeværnet kan have våben og ammunition m.v. udleveret.

Af hensyn til personellets ændrede opgavekompleks er der med lovforslaget foretaget en ændring i hjemegnsprincippet, hvorefter det er muligt at opstille enheder, der skal virke inden for et større geografisk område, såfremt hensynet til opgaven taler herfor.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten i indeværende eller nærmest følgende finansår. Ligeledes vurderes forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Der skønnes ikke at være væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af lovforslaget, ligesom lovforslaget ikke ses at indeholde EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder

Lovforslaget har været i høring hos Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Tjenestemænds og Overenskomstsansattes Kartel, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjenes, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarets Bygningstjeneste.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ses ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1, stk. 1 og fastslår, at hjemmeværnet deltager i løsningen af værnenes opgaver som en del af det militære forsvar.

Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1, stk. 2, med den ændring, at formuleringen af hjemegnsprincippet i lovforslaget er ændret, idet blandt andet ordet »umiddelbart« er slettet fra lovteksten. Hensigten er at åbne mulighed for, at hjemmeværnet bl.a. i forbindelse med tildeling af nye og større opgaver - som f.eks. at overtage ansvaret for sikring af samfundsvigtige objekter fra det øvrige forsvars lokalforsvarsenheder - og tillige mere krævende opgaver - som at betjene større materielsystemer - har mulighed for at opstille enheder, som skal kunne virke inden for et større geografisk område. Der er tale om en mulighed for at fravige det nævnte princip om opgavemæssig tilknytning til lokalområdet af hensyn til opgavens løsning og ud fra den betragtning, at visse opgaver ikke i det væsentligste er afhængig af, at man er i besiddelse af et grundigt lokalkendskab. Der er dog ikke ændret på det forhold, at der fortsat vurderes at være en betydelig fordel ved, at den enkelte i muligt omfang udfører opgaver så tæt på hjemegnen som muligt. Fordelen er netop, at området, lokalbefolkningen og infrastrukturen er kendte faktorer, hvilket kan være af stor betydning.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 2.

Ad stk. 1. Hjemmeværnets myndigheder og enheder henføres til hjemmeværnsgrenene efter de operative opgaver.

Ad stk. 2. Bestemmelsen har til formål at understrege, at chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet tilsammen udgør hjemmeværnsledelsen, der efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse forestår hjemmeværnets ledelse dels i hjemmeværnets indre anliggender, dels i administrative og organisatoriske spørgsmål over for Forsvarsministeriet og værnene.

Ad stk. 3 og 4. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 2, stk. 3 og 4 og fastslår dels, at hjemmeværnsstaben bistår hjemmeværnsledelsen med opgaveløsning, dels at hjemmeværnsledelsen og Hjemmeværnsstaben indgår i Hjemmeværnskommandoen.

Til § 3

Ad stk. 1 og 2. Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 3, stk. 1 og 2 og fastslår, at hjemmeværnet administrativt henhører under forsvarsministeren, og at hjemmeværnsenheder, der deltager i værnenes øvelser, operativt er underlagt vedkommende værnsenhed.

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3, stk. 3 med en enkelt justering af ordlyden, idet udtrykket »truende udsigt til krig« ændres til »andre ekstraordinære forhold«. Hensigten med bestemmelsen er at præcisere, at kommandoen over enheder af hjemmeværnet overgår til forsvarschefen på det tidspunkt, hvor enhederne efter forsvarsministerens bestemmelse beordres til at deltage i løsningen af forsvarsmæssige opgaver, det vil sige, at de pågældende enheder aktiveres (»går på plads«) og gør sig rede til umiddelbart at løse pålagte opgaver. Denne ordning indebærer tillige, at forsvarschefen fastsætter de nærmere bestemmelser for, hvorledes de således aktiverede hjemmeværnsenheder indgår i de respektive værn. Hjemmeværnets politienheder kan tillige aktiveres på anmodning fra den stedlige politimester, der kan overtage kommandoen over de således aktiverede enheder.

Til § 4

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 4, og det er således chefen for hjemmeværnet, der fastsætter bestemmelser om uddannelse både af hjemmeværnets frivillige og af det fastansatte personel. Selvom fastansat personel følger samme uddannelsesstruktur som det øvrige forsvar, er der grundlag for særlige hjemmeværnsspecifikke uddannelser i tillæg hertil.

Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer med en enkelt præcisering til gældende lovs § 4, stk. 2. Til støtte for informationsvirksomheden har den kommitterede for hjemmeværnet en informationsorganisation. Den decentrale informationsorganisation består af et antal informationskontorer. I Hjemmeværnsstaben er integreret en presse- og informationsafdeling.

Ad stk. 3. Bestemmelsen er ny og har til formål at lovfæste Hjemmeværnets landsråd. Dette er i overensstemmelse med Forsvarskommissionens beretning af december 1998. For at sikre frivillige i hjemmeværnet indflydelse på hjemmeværnets overordnede udvikling og planlægning gennem Hjemmeværnets landsråds rådgivning af hjemmeværnsledelsen er det kommissionens opfattelse, at hjemmeværnets rådsorganisation bør fastholdes og udbygges.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5 og har til formål at understrege, at forsvarsministeren fastsætter hjemmeværnets sammensætning og organisation.

Til § 6

Hjemmeværnets personel omfatter det militære personel og det civile personel, jf. § 6 i den gældende hjemmeværnslov. Det militære personel inddeles i militært personel ansat til fuld tjeneste i hjemmeværnet, frivilligt personel og værnepligtigt personel. Både personel ansat til tjeneste i hjemmeværnet og værnepligtige, der overføres til tjeneste i hjemmeværnet, foreslås omfattet af lov om forsvarets personel, hvorimod de frivilliges forhold fortsat reguleres i lov om hjemmeværnet, jf. bemærkningerne til § 18.

Til § 7

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til gældende lovs § 9.

Ad stk. 1. I modsætning til gældende lov kan optagelse i hjemmeværnet først kunne ske fra det fyldte 18. år. Efter den nugældende lov kan optagelse ske allerede fra begyndelsen af det kalenderår, hvori den frivillige fylder 18 år. Ændringen skyldes, at Danmark i forbindelse med forhandlingerne om den frivillige tillægsprotokol om børn i væbnede konflikter til FN-konventionen om barnets rettigheder har givet tilslutning til at arbejde for en generel aldersgrænse på 18 år for tvungen og frivillig rekruttering til forsvaret.

Ad stk. 2. I forhold til gældende lov er det tilføjet, at forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke er bosiddende her i landet, optages som frivillig i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider med overenskomst med fremmed stat. Forsvarsministeren kan ikke samtidig fravige kravet om, at en person, der optages i hjemmeværnet, skal have dansk indfødsret.

Til § 8

Bestemmelsen svarer i det væsentligste til gældende lovs § 7 med den ændring, der følger af, at bestemmelsen alene omfatter de frivillige i hjemmeværnet. Bestemmelsen fastslår, at de frivillige i hjemmeværnet er militært personel.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 10 med den ændring, at antallet af medlemmer i distriktsudvalgene er udvidet til 4-8. Baggrunden herfor er, at visse hærhjemmeværnsdistriktsområder dækker endog meget store geografiske områder. For ikke at forringe den kvalitative behandling ved distriktsudvalgene af ansøgere til hjemmeværnet og samtidig bibeholde en lav sagsbehandlingstid vedrørende ansøgningerne bør der åbnes mulighed for, at distriktsudvalgets størrelse afhænger af dækningsområdets størrelse og befolkningstætheden heri.

Til § 10

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16a, idet det som nyt nr. 2 er tilføjet, at forsvarsministeren har bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til dækning af udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i virksomhedshjemmeværn. Der er tale om en lovfæstelse af en kompetence, som i dag udøves af Hjemmeværnskommandoen i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med virksomheder om oprettelse af virksomhedshjemmeværn på de pågældende virksomheder. I forlængelse af Rapport om hjemmeværnets fremtidige virke fra oktober 1995 blev Virksomhedshjemmeværn pr. 1. februar 1998 oprettet som en enstrenget driftsorganisation for lands- og landsdelsdækkende virksomheder, for på den måde at styrke institutionen. Formålet med virksomhedshjemmeværn er at medvirke til at sikre samfundsvigtige virksomheders fortsatte drift i krise og krig.

Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 12, stk. 2, for frivillige i hjemmeværnet, og fastslår, at forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af løn m.v. til frivillige, der forretter tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold.

Til § 11

Bestemmelsen svarer med visse ændringer til gældende lovs § 14. I modsætning til gældende lov finder bestemmelsen alene anvendelse for frivillige i hjemmeværnet, da militært ansatte nu gennemfører tilsvarende uddannelse som militært ansatte i det øvrige forsvar.

Ad stk. 1. Ved tilsvarende uddannelse forstås blandt andet den uddannelse, som konstabler og kvinder på værnepligtslignende vilkår gennemgår.

Ad stk. 2. I stk. 2 er kravet til den årlige tjeneste skærpet til et minimum af 24 timer årligt, såfremt den frivillige fortsat skal kunne have våben og ammunition udleveret. Hensigten er at undgå, at våben m.v. er udleveret til frivillige i hjemmeværnet, som ikke er aktive i en periode. Våbnet m.v. vil blive inddraget i denne periode og vil kunne udleveres, såfremt den fornødne aktivitet genoptages.

Ad stk. 3. Hjemmeværnet skal overtage visse nye og større opgaver, som stiller skærpede krav til de frivilliges uddannelse og tjeneste både kvalitativt og kvantitativt. Bestemmelsen i stk. 3 giver mulighed for at give grupper i hjemmeværnet specialuddannelser og opgaver. Denne bestemmelse giver mulighed for at uddanne hjemmeværnets frivillige til nye og større opgaver. Hjemmeværnet vil i kraft af den længere forberedelsestid, som er en følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, kunne påtage sig sådanne opgaver i et vist omfang efter Forsvarsministeriets nærmere bestemmelse. Hjemmeværnets løsning af yderligere opgaver bør varetages af enheder eller elementer, som opstilles af hjemmeværnet i samarbejde med de operative kommandoer.

Værnepligtige, som forbliver i forsvarets øvrige krigsstyrke i mere end 6 år efter den første samlede uddannelse, vil i forbindelse med påtagelse af en kontraktlig forpligtelse som frivillig ved de enheder i hjemmeværnet, som løser særlige opgaver, kunne fritages fra at indgå i forsvarets øvrige mobiliseringsstyrke i kontraktsperioden.

Ad stk. 4. Vurderingen af, om den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse og tjeneste, vil kunne afgøres af underafdelingschefen, hvis afgørelse kan ankes til distriktschefen. Vurderingen af, om den enkelte frivillige opfyl-der kravet om minimum 24 timers tjeneste, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed m.v.

Til § 12

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17, stk. 1 og regulerer kravene til frivillige i hjemmeværnet.

Ad stk. 2. Bestemmelsen er ny og indebærer, at frivillige i hjemmeværnet, der er bosat i udlandet, ikke må opbevare våben og ammunition på deres bopæl. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ændringen i § 7, stk. 2, hvorefter forsvarsministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at en person der ikke er bosiddende her i landet, optages som frivillig i hjemmeværnet. Der ses ikke at være behov for at frivillige i udlandet opbevarer våben på deres bopæl, da de alene skal udføre opgaver i Danmark. Det ses endvidere at være problematisk i forhold til våbenlovgivningen i udlandet at kræve, at de frivillige i udlandet skal opbevare våben på deres bopæl.

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 12, stk. 1. Det er nødvendigt i forhold til de frivillige, som ikke er omfattet af lov om forsvarets personel, at fastslå, at der ved krig eller andre ekstraordinære forhold ikke vil være mulighed for at bringe kontraktforholdet til ophør. Fast personel i hjemmeværnet vil være omfattet af lov om forsvarets personel og derfor omfattet af tilsvarende regler.

Ad stk. 4. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17, stk. 2, 1. led.

Ad stk. 5. Bestemmelsen svarer til 2. led i gældende lovs § 17, stk. 2, idet der er foretaget sproglige ændringer samt tilføjet, at det skal aftales i hvert enkelt tilfælde, såfremt en befalingsmand over 60 år skal forblive befalingsmand.

Ad stk. 6. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17, stk. 3 og regulerer hjemmeværnets mulighed for uden varsel at opsige kontrakten med den frivillige i hjemmeværnet.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 18 for frivillige i hjemmeværnet. Bestemmelsen fastslår, at frivillige i hjemmeværnet kun under krig eller andre ekstraordinære forhold er omfattet af militær straffe- og retsplejelov.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 19 for frivillige i hjemmeværnet og regulerer anvendelsen af disciplinære midler i hjemmeværnet.

Til § 15

Bestemmelsen svarer med en ændring til gældende lovs § 20. Efter den nuværende lovbestemmelse kan afgørelser i disciplinærsager ikke indbringes for retten, men skal på begæring af den, der er blevet pålagt et disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen. Dette foreslås under henvisning til grundlovens § 63 ændret, således at der ikke længere er noget til hinder for, at rettergangschefens afgørelser indbringes for domstolene. Indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning.

Til § 16

Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende lovs § 21a, som henviser til lov om forsvarets personel §§ 11a-11d, idet hjemmeværnets personel bortset fra de frivillige i hjemmeværnet fremover vil være dækket af lov om forsvarets personel, og henvisningen til lov om forsvarets personel for dette personel vedkommende er unødvendig. For frivillige i hjemmeværnet er det alene bestemmelsen vedrørende ammunitionsrydning m.v. i § 11a, stk. 4, i lov om forsvarets personel, som er relevant. Hjemmeværnskommandoen kan opstille ammunitionsrydningssektioner til brug for lokalforsvarsregioner. De øvrige bestemmelser i §§ 11a-11d i lov om forsvarets personel vedrører tjeneste i udlandet. I tilfælde af, at frivillige i hjemmeværnet på frivillig basis lader sig udsende til international tjeneste, vil disse indgå en midlertidig kontrakt med forsvaret. Denne kontrakt vil betyde, at de pågældende vil være omfattet af lov om forsvarets personel og dermed dennes erstatningsbestemmelser.

Til § 17

Loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001. Lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999 ophæves samtidig hermed.

Til § 18

Den gældende lov om forsvarets personel omfatter ifølge lovens § 1 personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar bortset fra hjemmeværnet, samt militært personel, der er afskediget eller hjemsendt, idet dog lovens § 11, stk. 2, gælder for alt personel ansat inden for Forsvarsministeriets område. Lovens §§ 3 og 11 a-11 d gælder for alt personel inden for Forsvarsministeriets område bortset fra hjemmeværnet. Personel i Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets Regnskabssekretariat, Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (herunder Christiansø) og Farvandsvæsenet er således kun omfattet af loven for så vidt angår bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2, og §§ 11 a-11d.

Hjemmeværnets personel har været undtaget fra lov om forsvarets personel henset til hjemmeværnets særlige forhold, opgaver, uddannelse m.v., og dette personels forhold har været reguleret særskilt i lov om hjemmeværnet. En række af bestemmelserne i lov om hjemmeværnet og lov om forsvarets personel er dog indholdsmæssigt sammenlignelige.

For hjemmeværnets faste militære personels vedkommende er der pr. 1. oktober 1995 indført samme personelstruktur som i det øvrige forsvar. Overførslen til denne personelstruktur forventes tilendebragt i 2000, og der vil derved være skabt et ensartet ansættelsesgrundlag for det fastansatte militære personel i hjemmeværnet, og dette personel vil herefter i uddannelsesmæssig henseende følge samme struktur som tilsvarende personelkategorier i det øvrige forsvar. Det skal bemærkes, at et begrænset antal af det fastansatte miltære personel efter eget ønske ikke overføres til den nye personelstruktur.

For i videst muligt omfang at sikre ensartede vilkår og mulighed for udveksling af personel mellem hjemmeværnet og det øvrige militære forsvar og dermed sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af personellet, finder regeringen, at hjemmeværnets faste militære og civile personel bør være omfattet af lov om forsvarets personel lige som det øvrige forsvars personel.

Dette indebærer tillige den væsentlige ændring, at hjemmeværnets faste militære og civile personel i lighed med øvrigt militært og civilt personel i forsvaret bliver omfattet af pligten i lov om forsvarets personel § 11 til efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der udføres efter anmodning fra internationale organisationer.

Der vil for hjemmeværnets fastansatte militære personel blive etableret en overgangsordning, hvor personellet inden for en nærmere angiven frist vil få mulighed for at tilkendegive en gang for alle, hvis de ikke ønsker at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der udføres efter anmodning fra internationale organisationer m.v.

En framelding som ovenfor anført vil ikke få konsekvenser for det eksisterende ansættelsesforhold, men vil kunne begrænse vedkommendes anvendelighed, jf. forsvarets formål og opgaver.

Relevante grupper af allerede ansat civilt personel i hjemmeværnet vil få mulighed for at fremkomme med en tilsvarende tilkendegivelse.

Det vil endvidere fremtidigt blive gjort klart ved alle nyansættelser i hjemmeværnet, at tjenesten også omfatter pligt til at forrette tjeneste i udlandet, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der udføres efter anmodning fra internationale organisationer m.v.

Der har i en årrække ikke været værnepligtige i hjemmeværnet eller værnepligtige med mobiliseringsfunktion i hjemmeværnet. Efter § 10 i lov om forsvarets personel kan værnepligtige overføres til tjeneste i hjemmeværnet. Værnepligtige, der overføres til tjeneste i hjemmeværnet, vil være omfattet af lov om forsvarets personel.

Frivillige i hjemmeværnet vil ikke blive omfattet af lov om forsvarets personel, men vil fortsat være omfattet af lov om hjemmeværnet. Frivillige i hjemmeværnet vil dog som enkeltpersoner efter ønske kunne korttidsansættes ved tegning af kontrakt om løsning af specifikke opgaver bl.a. i international tjeneste og derved blive omfattet af lov om forsvarets personel.

Kapitel 2

Personel

§ 2. Hjemmeværnet består af Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor.

Stk. 2. Hjemmeværnsledelsen består af chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet. Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsministeren ansvarlig for hjemmeværnets samlede virke.

Stk. 3. Hjemmeværnsstaben bistår hjemmeværnsledelsen med løsningen af de opgaver, der påhviler denne.

Stk. 4. Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben indgår i Hjemmeværnskommandoen.

Kapitel 3

Frivillige i hjemmeværnet

§ 3. Hjemmeværnet hører administrativt under forsvarsministeren.

Stk. 2. Når enheder af hjemmeværnet deltager i værnenes øvelser, er de deltagende hjemmeværnsenheder operativt underlagt vedkommende værnsenhed.

Stk. 3. Når hjemmeværnet eller dele heraf under krig eller andre ekstraordinære forhold beordres til at deltage i løsningen af forsvarsmæssige opgaver, overtager forsvarschefen kommandoen over de deltagende hjemmeværnsenheder.

Kapitel 4

Uddannelse af frivillige i hjemmeværnet

§ 4. Chefen for hjemmeværnet fastsætter bestemmelser for uddannelsen i hjemmeværnet og er forsvarschefens rådgiver i militære anliggender, der vedrører hjemmeværnet.

Stk. 2. Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde inden for dette. Den kommitterede virker for et godt forhold mellem hjemmeværnet og befolkningen og fastsætter bestemmelser for hjemmeværnets informationsvirksomhed. Den kommitterede har et antal hjemmeværnskonsulenter til sin rådighed.

Stk. 3. Hjemmeværnets landsråd rådgiver hjemmeværnsledelsen vedrørende hjemmeværnets overordnede udvikling og planlægning.

Kapitel 5

Pligter, rets- og straffeforhold for frivillige i hjemmeværnet

§ 5. Sammensætningen og organisationen af hjemmeværnet fastsættes i øvrigt af forsvarsministeren.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 6. Hjemmeværnets personel omfatter

1) Personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i hjemmeværnet.

2) Frivillige i hjemmeværnet.

Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 1 nævnte personel er omfattet af lov om forsvarets personel.

§ 7. Som frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og som

1) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2,

2) er egnede til tjeneste i hjemmeværnet,

3) er bosiddende her i landet, jf. dog stk. 2,

4) har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse, og som

5) er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten forudsætter.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet, optages som frivillig i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at personer, der er ansat ved bestemte myndigheder og virksomheder, eller som har mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder eller redningsberedskabet, ikke eller kun under bestemte betingelser kan optages som frivillige i hjemmeværnet.

§ 8. Frivillige i hjemmeværnet er militært personel og omfatter befalingsmænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen.

§ 9. Landet opdeles i et antal distriktsområder, for hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalgene træffer afgørelse om optagelse af frivillige i hjemmeværnet. Udvalgenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Distriktsudvalgene består af en formand og 4 til 8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende i Københavns og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. For et distriktsområde, der omfatter dele af Københavns kommune, og andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren, hvorledes de 4 til 8 medlemmer indstilles.

Stk. 3. Et distriktsområde kan inddeles i underområder. Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege indtil 3 personer til at bistå sig med arbejdet.

Stk. 4. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.

Stk. 5. Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser og attestudstedelse, der er foretaget efter anmodning fra et distriktsudvalg, kan godtgøres efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

§ 10. Forsvarsministeren fastsætter regler for

1) udbetaling af ydelser m.v. til frivillige i hjemmeværnet og

2) godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til dækning af udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i virksomhedshjemmeværn.

Stk. 2. Frivillige i hjemmeværnet, der forretter tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, ydes løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

§ 11. Frivillige i hjemmeværnet skal gennemgå uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i andet og tredje år, medmindre de har gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtige efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse i forsvaret.

Stk. 2. Frivillige i hjemmeværnet, der har gennemgået tjeneste eller uddannelse som nævnt i stk. 1, skal gøre tjeneste i hjemmeværnet i mindst 24 timer om året for fortsat at kunne have udleveret våben og ammunition m.v.

Stk. 3. Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige i hjemmeværnet om løsning af særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.

Stk. 4. Afgørelse om, hvorvidt den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse eller tjeneste, som nævnt i stk. 1 og 2, kan træffes af den nærmest foresatte chef, hvis afgørelse kan påklages til dennes nærmest foresatte chef. Afgørelser vedrørende stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 12. En person optages som frivillig i hjemmeværnet ved at underskrive en kontrakt, hvorefter den pågældende skal

1) gennemgå uddannelse, jf. § 11,

2) forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold,

3) give møde i fredstid ved katastrofealarm,

4) overholde reglerne for den militære sikkerhed også efter udtræden af hjemmeværnet,

5) opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben, mundering og ammunition, i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,

6) yde erstatning for tab af den udleverede udrustning eller for skade på denne efter de almindelige erstatningsregler og

7) overholde de tjenstlige bestemmelser, der i øvrigt er fastsat for frivillige i hjemmeværnet.

Stk. 2. Frivillige i hjemmeværnet, der ikke er bosiddende her i landet, må ikke opbevare våben og ammunition på deres bopæl.

Stk. 3. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan frivillige i hjemmeværnet ikke bringe kontraktforholdet til ophør.

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde kan frivillige i hjemmeværnet opsige deres kontrakt med 3 måneders varsel.

Stk. 5. En frivillig befalingsmand skal fratræde som befalingsmand senest med udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 60 år, medmindre andet aftales i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 6. Kontrakten kan af hjemmeværnet ophæves uden varsel, hvis den frivillige ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat for optagelse i hjemmeværnet, eller tilsidesætter de pligter, der påhviler den pågældende i forbindelse med tjenesten.

§ 13. Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov og militær retsplejelov.

§ 14. Tjenstlige forseelser, der begås af frivillige, kan afgøres med anvendelse af disciplinære midler.

Stk. 2. Som disciplinære midler kan anvendes mundtlige og skriftlige tilrettevisninger samt bortvisning fra uddannelsen på skoler og kurser.

Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af disciplinære midler og om, hvem der skal have myndighed til at anvende disse.

§ 15. Afgørelser efter § 14 skal på begæring af den, der er pålagt et disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen.

Stk. 2. Indbringelse af en afgørelse for rettergangschefen har ikke opsættende virkning.

§ 16. Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for varigt men til frivillige i hjemmeværnet, som i tjenesten rydder, bortsprænger, fjerner eller destruerer ammunition, sprængstoffer og lignende i fredstid, for hvis fremstilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt, og som omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af denne tjeneste.

Stk. 2. Erstatning for tab af forsørger udbetales til den efterladte ægtefælle, samlever eller børn under 21 år. Såfremt der ikke efterlades nogen berettiget til erstatning for tab af forsørger, udbetales en erstatning til boet. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af ydelser efter stk. 1, at hændelsen ikke kan tilregnes den skadelidte som forsætlig skadeforvoldelse på sig selv.

Stk. 4. Størrelsen af erstatninger og godtgørelser for varigt men fastsættes på de årlige bevillingslove.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet er fortsat gældende, indtil de ændres med hjemmel i denne lov.

§ 18. I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 6. juli 1998, foretages følgende ændring

Fremsat den 29. november 2000 af forsvarsministeren (Hans Hækkerup)

Forslag

til

Lov om hjemmeværnet