Forslag til Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Kapitel 1

Forsvarets formål

§ 1. Det militære forsvar skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed.

Kapitel 2

Forsvarets opgaver

§ 2. Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og har til formål

1) at forebygge konflikter og krig,

2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og

3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Kapitel 3

Forsvarets organisation m.v.

§ 3. Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO´s område i overensstemmelse med Alliancens strategi.

Kapitel 4

Forsvarets Efterretningstjeneste

§ 4. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage myndighedsopgaver.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 5. Forsvaret skal kunne deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande uden for NATO med særlig vægt på de central- og østeuropæiske lande.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 6. Dansk forsvar skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

§ 7. Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med vedkommende ministre kunne løse andre opgaver.

§ 8. Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i §§ 3 til 7 nævnte opgaver. Hjemmeværnet deltager som en del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhviler de tre værn.

§ 9. Forsvarsministeren er højeste ansvarlige myndighed for forsvaret.

§ 10. Forsvarsministeren fastsætter størrelsen, sammensætningen og organisationen af hæren, søværnet og flyvevåbnet, herunder styrker m.v. til løsning af internationale opgaver, samt af organer til støtte for forsvaret.

§ 11. Forsvarschefen har under ansvar over for forsvarsministeren kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet samt de organer til støtte for forsvaret, der ikke henhører direkte under Forsvarsministeriet.

Stk. 2. Forsvarsstaben bistår forsvarschefen ved løsning af de opgaver, der påhviler denne. Chefen for Forsvarsstaben er stedfortræder for forsvarschefen.

Stk. 3. Forsvarschefen og Forsvarsstaben udgør Forsvarskommandoen.

§ 12. Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i henhold til §§ 5 og 6, til chefen for den pågældende internationale styrke eller mission.

Stk. 2. Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi, jf. § 3, til NATO´s øverstkommanderende for Den Fælles Forsvarsstyrke i Europa (SACEUR) eller til NATO´s øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet (SACLANT).

Stk. 3. Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over de militære styrker til chefen for Forsvarets Operative Styrker.

§ 13. Forsvarets Efterretningstjeneste er underlagt og virker under ansvar over for forsvarsministeren.

Stk. 2. Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder m.v. i udlandet.

§ 14. Forsvarsministeren fastsætter bestemmelser om fremmede orlogs- og statsfartøjers og militære luftfartøjers adgang til dansk område.

§ 15. Forsvarsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om forsvarets udøvelse af politimyndighed til søs og i luften.

§ 16. Der må ikke oprettes private sammenslutninger af personer, der organiseres, uddannes eller udrustes til militær virksomhed.

§ 17. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren

1) uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation,

2) regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads og

3) regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.

Stk. 2. Under de forhold, der er nævnt i stk. 1, skal borgerne mod fuld erstatning stille deres ejendom til rådighed for landets forsvar efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. Erstatningen fastsættes efter tilsvarende regler, som er indeholdt i beredskabsloven.

§ 18. Overtrædelse af § 16 straffes efter straffelovens § 114, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 3 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 eller 3, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 3 år.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2. Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. ophæves.

§ 20. Frem til den 1. juli 2001 kan i forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, tillige fastsættes straf af hæfte for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Frem til den 1. juli 2001 kan den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 eller 3 tillige straffes med hæfte.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. henvises til Folketingstidende 1993/1994 sp. 88, 384, 2455 og 2998 samt tillæg A sp. 5, tillæg B sp. 53 og 97 og tillæg C sp. 35.

Lovforslaget tilsigter at afløse lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., der nu i syv år har udgjort grundlaget for dansk forsvars opgaveløsning. Lovforslaget er baseret på anbefalingerne i beretningen "Fremtidens Forsvar", der blev udgivet i december 1998 af Forsvarskommissionen af 1997. I kommissoriet for Forsvarskommissionen af 1997 var det bl.a. bestemt, at Forsvarskommissionen skulle komme med anbefalinger til ændringer af gældende lov. Kommissionens beretning og anbefalinger kan således bidrage til uddybning af de hensyn, der ligger til grund for lovforslaget.

Den gældende lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. afløste den tidligere lovgivning om forsvarets organisation fra 1982 som ændret i 1990 og trådte i kraft den 1. januar 1994. Loven blev udarbejdet og vedtaget først og fremmest i konsekvens af den forudgående sikkerhedspolitiske udvikling. En af nyskabelserne i loven var, at forsvarets formål og overordnede opgaver blev fastlagt i loven. Det havde indtil da ikke været tilfældet.

Forsvarets formål og opgaver vil fortsat spænde fra dialog, samarbejde og konfliktforebyggelse til krisestyring og egentlige forsvarsopgaver inden for NATO´s område. De internationale og sikkerhedspolitiske perspektiver og forventninger samt den risikoopfattelse, der lå til grund for NATO´s strategiske koncept fra 1991 og den danske forsvarslov fra 1993, er yderligere blevet bekræftet i årene siden 1993. NATO´s nye strategiske koncept, som blev vedtaget på NATO-topmødet i Washington i april 1999, afspejler denne udvikling og beskriver Alliancens nye opgaver.

Den sikkerhedspolitiske udvikling siden begyndelsen af 1990erne, herunder NATO´s tilpasning og udvidelse, betyder, at Danmark i dag nyder godt af en sikkerhedsgeografisk placering, der indebærer tryghed nærmest uden fortilfælde. Den høje grad af sikkerhed vil tillade en prioritering af de ressourcer, som er nødvendige for at sikre evnen til at kunne bidrage til den indirekte sikkerhed. Forberedelse af det direkte forsvar af dansk territorium og nærområde i samarbejde med allierede styrker og forstærkninger kan under de eksisterende omstændigheder tillægges relativ mindre betydning til fordel for bidrag til NATO´s reaktionsstyrker samt deltagelse i internationale operationer og i andre former for internationalt samarbejde.

Opgaverne i tilslutning til et egentligt territorierelateret forsvar i NATO-regi har ikke længere den tidligere aktualitet, idet der ikke umiddelbart kan identificeres nogen direkte militær trussel mod dansk territorium. Derimod vurderes der fortsat at være betydeligt behov for at bidrage til i internationalt regi at modvirke ustabilitet og konflikt.

De egentlige forsvarsopgaver må imidlertid i overensstemmelse med Atlantpagtens artikel 5 fastholdes som en uadskillelig del af formålet med dansk forsvar. Efter Atlantpagtens artikel 5 er deltagerne enige om, at et væbnet angreb mod én eller flere af deltagerne skal betragtes som et angreb mod dem alle. Hver af deltagerne skal derfor i tilfælde af et væbnet angreb bistå det angrebne deltagerland ved i samarbejde med de øvrige deltagerlande at foretage nødvendige skridt til genoprettelse og opretholdelse af det nordatlantiske områdes sikkerhed. Evnen til at varetage de egentlige forsvarsopgaver er endvidere en forudsætning for, at dansk forsvar kan påtage sig opgaver i forbindelse med internationale aktiviteter og samarbejdsaktiviteter på det forsvarsmæssige område til støtte for bevarelse eller etablering af fred.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten i indeværende eller nærmest følgende finansår. Ligeledes vurderes forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Der skønnes ikke at være væsentlige miljømæssige konsekvenser som følge af lovforslaget, ligesom lovforslaget ikke ses at indeholde EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder

Lovforslaget har været i høring hos Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarets Bygningstjeneste.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ses ikke at rumme EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1, stk. 1.

Dansk forsvars formål og opgaver tager udgangspunkt i et bredt sikkerhedsbegreb. Forsvaret bidrager til at fremme fred og sikkerhed gennem opretholdelse af en krigsforebyggende evne og deltagelse i konfliktforebyggende og konfliktløsende operationer i international sammenhæng.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1, stk. 2.

Forsvarets krigsforebyggende evne skal fortrinsvis ses i relation til dansk forsvars muligheder i tilfælde af en større europæisk krise, mens forsvarets deltagelse i konfliktforebyggende og konfliktløsende operationer primært relaterer sig til de udvidede danske sikkerhedspolitiske mål og interesser. Opretholdelse af en effektiv krigsforebyggende evne forudsætter, som hidtil, dansk medlemskab af NATO samt aktiv og afbalanceret dansk deltagelse i Alliancens fælles forsvarsindsats, herunder muligheden for rettidigt at kunne tilvejebringe de militære styrker, som i samarbejde med allierede effektivt kan sikre dansk suverænitet samt nationens fortsatte eksistens.

Til § 3

Bestemmelsen er en omformulering af gældende lovs § 1, stk. 4, og skal ses i relation til § 2, nr. 1 og 2.

Løsning af krisestyrings- og de kollektive forsvarsopgaver inden for alliancen har sammenhæng med den fredsmæssige suverænitetshævdelse og er forbundet med det militære forsvars rolle som den institution, der skal gøre det muligt for samfundet at opretholde egen eksistens og integritet. Nøglebegrebet er evnen til i samarbejde med allierede rettidigt at kunne tilvejebringe en militær kapacitet, der er afpasset i forhold til omgivelsernes kapaciteter, og som derved forebygger krig, muliggør krisestyring og ultimativt et effektivt, kollektivt forsvar i NATO-regi. Den krigsforebyggende effekt er i sidste ende baseret på en troværdig forsvarsevne, der for Danmarks vedkommende må ses i relation til samarbejdet med NATO-allierede. Opgaven omfatter ligeledes dansk forsvars deltagelse i krisestyring og forsvar i andre dele af allianceområdet i medfør af Atlantpagtens artikel 5 og i overensstemmelse med NATO´s strategi. En vigtigt del af opgaveløsningen er fremskaffelse af rettidig og nøjagtig efterretningsmæssig viden. Forsvaret er en del af det samlede totalforsvar.

Til § 4

Bestemmelsen er ny, relaterer sig til § 2, nr. 2, og har til formål at lovfæste de opgaver vedrørende suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse, som forsvaret udøver inden for Danmarks område.

Til § 5

Bestemmelsen afløser sammen med § 6 gældende lovs § 1, stk. 3, og skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1 og 3.

Forsvarets deltagelse i og bidrag til konfliktforebyggelse og fremme af en fredelig udvikling i verden sigter mod at fremme åbenhed, tillid og stabilitet samt at fjerne grundlaget for, at et land uopdaget kan sætte sig i stand til eller uforvarende kan opfattes at udgøre en direkte militær trussel mod et andet land. Opgaverne omfatter dialog og samarbejde på det militære område, primært i form af østsamarbejde, hvor dansk forsvar bl.a. deltager i udviklingen af et stadigt tættere partnerskab med de øst- og centraleuropæiske lande, samt gennemførelse og verifikation af aftaler på våbenkontrol- og nedrustningsområdet. For NATO har aktiviteter under Partnerskab for Fred i forbindelse med dette opgavekompleks særlige dimensioner. Disse er dels knyttet til Alliancens bestræbelser på at bistå de lande, der har udtrykt ønske om medlemskab af NATO, med at forbedre deres muligheder for optagelse i Alliancen, dels knyttet til muligheden for at kunne gennemføre operationer til støtte for bevarelse eller etablering af fred i NATO-regi med deltagelse af styrker fra lande, der ikke er medlemmer af alliancen.

Til § 6

Bestemmelsen afløser sammen med § 5 gældende lovs § 1, stk. 3, og skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1 og 3.

Løsningen af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver sigter mod en generel styrkelse af international fred og sikkerhed gennem evnen til at deltage i militære operationer, der gennemføres for at opnå kontrol med eller at bilægge konflikter, der normalt kun indirekte er forbundet med dansk sikkerhed.

Det forhold, at aktørerne i det internationale system er villige og i stand til at bidrage med styrker til løsning af sådanne opgaver, er en grundlæggende forudsætning for at opretholde et velfungerende og regelbundet internationalt system. Bestemmelsen giver mulighed for, at forsvaret kan deltage i løsningen af et bredt spektrum af opgaver til støtte for bevarelse eller etablering af fred og i forskellige multilaterale sammenhænge, herunder FN, OSCE og NATO. Bestemmelsen ændrer ikke ved, at der forud for deltagelse i visse internationale opgaver skal indhentes samtykke fra Folketinget i overensstemmelse med grundlovens § 19.

Til § 7

Bestemmelsen er ny, og giver forsvarsministeren bemyndigelse til i samarbejde med respektive ministre at fastsætte nærmere bestemmelser for art og omfang af forsvarets varetagelse af andre opgaver end de i §§ 3 til 6 nævnte. Samarbejdet med respektive ministre skal sikre, at en overtagelse af løsningen af visse opgaver er præcis og sker i en fælles forståelse af rækkevidde, begrænsninger m.v.

Forsvarets andre opgaver falder sædvanemæssigt inden for et meget bredt spektrum og har det til fælles, at opgavernes løsning enten er en hensigtsmæssig følge af den virksomhed, som det militære forsvar i øvrigt udfører, eller er et udtryk for, at samfundets civile ressourcer på det pågældende område ikke er tilstrækkelige eller ikke er så egnede som forsvarets ressourcer. Der er tale om varetagelse af eller deltagelse i offentlige tjenester og om forskellige former for permanent eller lejlighedsvis opgaveløsning.

Forsvaret har siden 1. januar 1996 haft ansvaret for Statens Istjeneste og har siden 1. januar 2000 haft ansvaret for den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse til søs.

Forsvaret udøver fiskeriinspektion ved Færøerne og Grønland og yder bistand til de lokale samfund.

Forsvaret bidrager til eftersøgnings- og redningstjenesten.

Forsvaret udfører ammunitionsrydning m.v. og yder efter anmodning bistand til politiet, Told og Skat, redningsberedskabet, Sygehusvæsenet mfl.

Forsvaret samarbejder med og støtter det øvrige totalforsvar. Totalforsvaret er et samarbejde mellem forsvaret, politiet, redningsberedskabet og det civile beredskab, som udgør de fire totalforsvarskomponenter. Med henblik på at optimere indsatsen i tilfælde af katastrofe, krise eller krig, herunder sikre effektiv og afbalanceret ressourceudnyttelse, koordineres den samlede indsats mellem civile og militære myndigheder i totalforsvarssamarbejdet.

Det er hensigten, at bestemmelsen sikrer en videreførelse af disse opgaver.

Til § 8

Bestemmelsens 1. punktum svarer indholdsmæssigt til gældende lovs § 1, stk. 5.

Løsningen af forsvarets opgaver kan nødvendiggøre indsats af styrker af alle tre værn med et kort varsel. Forsvaret skal således kunne

udruste og uddanne enheder til forskelligartede opgaver,

støtte enheder logistisk i en længere periode og over større afstande samt

indgå i kommandostrukturer i rammen af internationale organisationer.

De overordnede opgaver for dansk forsvar sammenholdt med Danmarks geografi og placering indebærer, at forsvaret skal være sammensat således,

at Danmarks suverænitet kan hævdes, og landets eksistens kan sikres,

at der inden for rammen af NATO´s integrerede militære samarbejde kan ydes effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføres et effektivt egentligt forsvar af Danmark,

at der kan udføres effektiv efterretningsvirksomhed, overvågning og varsling,

at der kan opretholdes et afpasset beredskab, og

at der kan gennemføres uddannelse og foretages en effektiv styrkeopbygning.

Bestemmelsens 2. punktum er ny og lovfæster hjemmeværnets deltagelse i løsningen af forsvarets opgaver inden for rammerne af lov om hjemmeværnet, der fastsætter nærmere bestemmelser om hjemmeværnets organisation m.v.

Til § 9

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til gældende lovs § 2, idet der er foretaget en sproglig præcisering. Bestemmelsen fastslår, at forsvarsministeren er højeste ansvarlige myndighed for forsvaret.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 og fastslår, at forsvarsministeren fastsætter organisationen af hæren, søværnet og flyvevåbnet m.v.

Til § 11

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til gældende lovs § 4, idet der i stk. 1 er foretaget en præcisering. Bestemmelsen har til formål at regulere ansvarsfordelingen mellem forsvarsministeren, forsvarschefen og Forsvarsstaben.

Til § 12

Bestemmelsen svarer med en ændring af stk. 1 til gældende lovs § 5.

Ad stk. 1 og 2. Beslutning om danske styrkers indsættelse i internationalt regi træffes i hvert enkelt tilfælde af den danske regering. Ved afgivelse af styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver, hvor de pågældende styrker er bemyndiget til at anvende militære magtmidler mod fremmed stat ud over selvforsvar, vil Folketingets samtykke forudgående blive indhentet i overensstemmelse med grundlovens § 19, stk. 2.

Specielt til stk. 1 bemærkes, at sådanne afgivelser normalt arrangeres efter aftale mellem Danmark og de relevante parter. De dele af forsvarschefens kommando, som vedrører styrkernes operative anvendelse og visse logistiske forhold, kan delegeres inden for definerede rammer. Begrænsninger i de danske styrkers anvendelse vil fremgå af mandatet til styrken samt af aftalen vedrørende den konkrete operation. Således fastlægges styrkens detaljerede opgave og myndighed, herunder mulighed for magtanvendelse, ligesom der normalt sættes begrænsninger for styrkens geografiske anvendelse. Det forudsættes, at ændringer i sådanne vilkår for afgivelsen af styrker alene kan finde sted efter nærmere forhandling mellem de relevante parter og danske myndigheder. I de tilfælde, hvor dele af forsvarschefens kommando måtte være delegeret, opretholdes fuld national kommando blandt andet med henblik på at sikre, at styrkerne alene anvendes i overensstemmelse med den indgåede aftale. Det vil yderligere gennem instruktion til den danske kommandohavende for de afgivne styrker blive sikret, at den kommandohavende kan forelægge ordrer m.v., som efter dennes opfattelse kan være i strid med aftalen om afgivelse, for nationale danske myndigheder. Ansvaret for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et nationalt anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskompetence over personellet til chefen for den pågældende internationale styrke eller mission.

I de tilfælde, hvor Danmarks sikkerhed er truet, vil de afgivne styrker umiddelbart kunne hjemkaldes. I andre situationer vil styrkerne først kunne hjemkaldes efter udløbet af et efter omstændighederne rimeligt varsel, medmindre helt afgørende forudsætninger for afgivelsen måtte briste.

I forhold til gældende bestemmelse er indsættelse af styrker ikke begrænset til opgaver under FN og OSCE. Også eventuelle opgaver i lignende regi vil være dækket af bestemmelsen.

På denne baggrund er den foreslåede ordning ikke omfattet af den særlige bestemmelse i grundlovens § 20.

Særligt vedrørende stk. 2 bemærkes, at ved afgivelse af styrker til NATO i forbindelse med NATO´s eventuelle rolle som udførende organisation finder det oven for under stk. 1 anførte tilsvarende anvendelse. Også hvor NATO ikke fungerer som udførende organisation, herunder ved egentlige forsvarsmæssige foranstaltninger, kan delegation af forsvarschefens kommando alene ske, for så vidt angår de dele af kommandoen, der vedrører styrkernes operative anvendelse og visse logistiske forhold, idet der via de fast etablerede godkendelses-, kommando- og konsultationsprocedurer inden for NATO udøves effektiv national kontrol med de afgivne styrkers anvendelse m.v. Ansvaret for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et nationalt dansk anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskompetence over personellet til NATO-myndigheder. Jurisdiktionsspørgsmål afgøres efter "Overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker".

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende lov og giver forsvarschefen mulighed for efter forsvarsministerens bemyndigelse at delegere dele af sin kommando over de militære styrker til Chefen for Forsvarets Operative Styrker.

Til § 13

Bestemmelsen er ny og har til formål at lovfæste Forsvarets Efterretningstjenestes organisatoriske placering og opgaver. Der tilsigtes ikke med bestemmelsen en ændring af de nugældende forhold, som de er fastsat ved forsvarsministerens direktiver til tjenesten.

Forsvarets Efterretningstjeneste er som nævnt i bestemmelsen underlagt forsvarsministeren og virker direkte under ansvar over for denne. Forsvarsministeren udsteder bestemmelser for tjenestens virksomhed og opgaveløsning og varetager på regeringens vegne den overordnede kontrol med tjenesten. Forsvarschefen prioriterer inden for rammerne af gældende bestemmelser Forsvarets Efterretningstjenestes løsning af militære opgaver.

Som nævnt i bestemmelsen har Forsvarets Efterretningstjeneste til opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver. Forsvarets Efterretningstjeneste skal endvidere kunne tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for totalforsvaret. Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste indhenter militære, politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser. Disse informationer indhentes over et bredt spektrum af muligheder, herunder elektronisk efterretningsindhentning, ligesom Forsvarets Efterretningstjeneste samarbejder med udenlandske partnere.

Efter forsvarsministerens bestemmelse leder og kontrollerer Forsvarets Efterretningstjeneste på forsvarschefens vegne den militære sikkerhedstjeneste, herunder sikkerhedstjeneste i relation til private virksomheders arbejde på forsvarsområdet.

Forsvarets Efterretningstjeneste orienterer løbende forsvarsministeren om virksomheden, herunder om samarbejdet med udenlandske partnere.

Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive holdt orienteret om Forsvarets Efterretningstjenestes forhold samt om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed.

Til § 14

Suverænitetsopgaven omfatter overvågning og suverænitetshævdelse i form af kontrol af fremmede orlogsfartøjers og andre statsskibes samt militære luftfartøjers adgang til de danske og de nordatlantiske dele af rigsfællesskabets territorium og tilstødende områder for at kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet. Bestemmelsen skaber entydig hjemmel inden for et område, der traditionelt har været reguleret ved kgl. anordning, senest kongelig anordning nr. 224 af 16. april 1999 om fremmede orlogsfartøjer og militære luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold. Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med adgangen til at regulere sejlads og lufttrafik under krig eller andre ekstraordinære forhold, jf. lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, som svarer til gældende lovs § 7.

Til § 15

Bestemmelsen er ny og skal erstatte kgl. anordning af 2. oktober 1940 angående politimyndighed for søværnets skibe og luftfartøjer. Forsvaret tillægges i medfør af bestemmelsen bemyndigelse til at udøve politimyndighed til søs og i luften. Politiet har generel hjemmel til at udøve politimyndighed, men råder ikke over skibsmateriel til egenhændigt og i alle situationer at kunne udøve denne til søs. Det er således hensigtsmæssigt, at forsvaret i forbindelse med sin øvrige opgavevaretagelse til søs kan udøve politimyndighed. Forsvaret assisterer og støtter endvidere så vidt muligt politiet til søs og i luften, jf. bemærkningerne til § 7. Det er hensigten efter forhandling med Justitsministeriet at fastsætte nærmere bestemmelser om forsvarets udøvelse af politimyndighed til søs og i luften med hjemmel i denne lov.

Til § 16

Bestemmelsen svarer med en sproglig præcisering til gældende lovs § 6.

Bestemmelsen stammer fra lov nr. 276 af 18. juni 1951 og blev indsat i forlængelse af oprettelsen af hjemmeværnet i 1948. Hensigten var og er fortsat at gøre det ulovligt at oprette private militære grupper, sammenslutninger m.v. uden for forsvarets, herunder hjemmeværnets, organisation. Deltagelse i en ulovlig militær organisation eller gruppe straffes efter straffelovens § 114, stk. 2, med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år. Samme strafferamme fastsættes, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, for de tilfælde, hvor oprettelsen af en ulovlig militær organisation ikke kan sidestilles med deltagelse, og hvor gerningsindholdet i straffelovens § 114, stk. 2, således ikke er opfyldt.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 7 og har til formål at regulere forsvarsministerens beføjelser under krig eller andre ekstraordinære forhold.

Til § 18

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til gældende lovs § 8.

Ad stk. 1. Denne bestemmelse har til hensigt at sikre, at overtrædelser af lovforslagets § 16 om oprettelsen af en ulovlig militær organisation kan straffes efter straffelovens § 114, stk. 2.

Ad stk. 2 og 3. Da formentlig ikke alle forhold, der omfattes af lovforslagets § 17, vil kunne straffes efter straffelovens § 110c, er en selvstændig straffebestemmelse, som svarer til strafferammen i straffelovens § 110c, medtaget. Det følger af lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., at idømmelse af hæfte afskaffes fra 1. juli 2001 og erstattes af idømmelse af fængsel indtil 4 måneder. Lovforslagene er justeret i overensstemmelse hermed.

Ad stk. 4. Der er alene tale om en sproglig ændring af bestemmelsen. Det kollektive bødeansvar efter stk. 4 omfatter ikke overtrædelse af stk. 1, idet der i disse tilfælde alene vil være tale om et personligt strafansvar for deltagere i den ulovlige sammenslutning.

Til § 19

Loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001. Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. ophæves samtidig hermed.

Til § 20

Der er her tale om en overgangsbestemmelse som følge af, at loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001 og lov nr. 432 af 31 maj 2000 først ophæver hæftestraf 1. juli 2001.

Fremsat den 29. november 2000 af forsvarsministeren (Hans Hækkerup)

Forslag

til

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.