Forslag til Lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet

§ 1. Denne lov finder anvendelse på afholdelse af auktion over tilladelser til etablering og drift af 3. generations mobilnet i følgende frekvensbånd: 1900-1980 MHz, 2020-2025 MHz og 2110-2170 MHz.

§ 1 fastslår, at tilladelser til 3G mobilnet (blandt andet UMTS-standarden) i frekvensbåndene 1900-1980 MHz, 2020-2025 MHz og 2110-2170 MHz tildeles ved afholdelse af auktion.

Udover disse frekvensbånd er der endvidere afsat frekvensbåndet 2010-2020 til tilladelsesfri UMTS-systemer, som følgelig ikke er omfattet af nærværende lovforslag.

Afholdelse af auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet kan eksempelvis foretages over på forhånd fastsatte tilladelser med dertil hørende frekvensbånd, som det skete i Storbritannien, eller over frekvensblokke, som det skete i Tyskland.

Lovforslaget omfatter i overensstemmelse med den telepolitiske tillægsaftale af 28. april 2000 kun de anførte frekvensbånd til 3G mobilnet. Tildeling af tilladelser i andre frekvensbånd er således ikke omfattet loven og vil skulle tildeles efter de til enhver tid gældende tildelingsmetoder. Dette betyder, at det vil være muligt at tildele frekvenser til 3G på anden vis efter afholdelse af den forestående auktion over 3G-tilladelser.

Til § 2

Bestemmelsen er en bred bemyndigelsesbestemmelse, der indebærer, at forskningsministeren forud for auktionen udsteder bekendtgørelser om 3G-tilladelserne, herunder regler om råderetten over disse og regler om minimumskrav. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4, der hjemler fastsættelse af auktionsvilkårene. Der vil forud for auktionen kunne fastsættes forskellige regler for hver af de tilladelser, der skal tildeles ved auktionen. Eksempelvis vil tilladelserne kunne have forskellig varighed, og der vil kunne fastsættes forskellige minimumskrav til udbredelse.

Lovforslaget lægger i vidt omfang op til en videreførelse af de gældende bemyndigelsesprincipper. I lighed med, hvad der gælder ifølge reglerne om frekvensadministrative metoder efter frekvenslovens almindelige bestemmelser, kan forskningsministeren efter § 2 forud for auktion over 3G-tilladelser i bekendtgørelsesform fastsætte nærmere regler for tilladelserne og råderetten over disse. Bestemmelsen tager hovedsageligt sigte på de generelle regler for tilladelserne, som for andre tilladelser end 3G-tilladelser er reguleret i frekvenslovens §§ 7, 10, 16-19 og 28, stk. 5 og 6, samt i mobillovens §§ 5-8. Bestemmelsen hjemler således, at forskningsministeren kan fastsætte regler for tilladelserne, herunder regler på de områder, der er reguleret i frekvensloven og mobilloven, som afviger fra de principper og bestemmelser, der gælder for tildeling af frekvenser ved brug af de frekevensadministrative metoder i disse love. Der vil tillige kunne fastsættes regler for tilladelserne, der regulerer områder, som hverken er omfattet af de ovenfor opregnede paragraffer fra frekvensloven og mobilloven eller af opremsningen i § 2.

Generelt forventes der at være behov for at fastætte færre regler end efter et udbud på baggrund af en »skønhedskonkurrence«. Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at der kan fastsættes netop de krav, som på baggrund af en analyse af det aktuelle og fremtidige danske mobilmarked anses for nødvendige for at kunne gennemføre en auktion, hvis resultat lever op til de telepolitiske målsætninger.

Når tilladelserne er tildelt, vil de være reguleret af de i henhold til § 2 fastsatte regler, de i § 3 anførte bestemmelser i mobilloven og frekvensloven samt de i tilladelsen anførte vilkår. Den øvrige teleregulering, for eksempel lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet vil ligeledes være gældende.

Til § 2, nr. 1

Efter frekvensloven og mobilloven fastsætter Telestyrelsen regler for tilladelsers varighed. Kompetencen overlades med denne bestemmelse i stedet til forskningsministeren, der inden auktionen fastsætter regler herom.

Det forventes, at 3G-tilladelser vil få samme eller længere varighed end andre frekvenstilladelser. I de lande, der allerede har tildelt tilladelser til 3G mobilnet, har disse en varighed på typisk 15 eller 20 år.

Bestemmelsen fraviger endvidere reglerne i frekvensloven og i mobilloven vedrørende fornyelse af tilladelser, idet forskningsministeren også fastsætter regler herom for 3G-tilladelser. Forskningsministeren har adgang til at fastsætte regler om fornyelser, der kan adskille sig fra de regler, der gælder i frekvensloven og mobilloven.

Til § 2, nr. 2

Efter frekvensloven kan frekvenstilladelser som udgangspunkt kun overdrages mellem moderselskaber og helejede søster- og datterselskaber, mens mobiltilladelser efter mobilloven alene kan overdrages med Telestyrelsens godkendelse. Bestemmelsen åbner op for, at der for 3G-tilladelser kan fastsættes regler, der eksempelvis fraviger princippet om, at en indehaver af en tilladelse ikke kan videresælge sin frekvenstilladelse. De, der har fået deres tilladelser på grundlag af en afholdt auktion, vil herved i givet fald ved salg selv kunne foretage en omfordeling af de til en tilladelse tildelte frekvenser. Det vil blive fastlagt forud for auktionen i hvilket omfang, der vil blive mulighed for videresalg af tilladelser.

Til § 2, nr. 3

I frekvensloven og mobilloven er der fastsat regler for, hvornår og hvordan en tilladelse kan inddrages og eventuelt omfordeles. Efter den foreslåede bestemmelse er det forskningsministeren, der fastsætter nærmere regler for tilbagekaldelse og omfordeling af 3G-tilladelser.

Forskningsministeren kan for eksempel fastsætte, at 3G-tilladelserne, modsat hvad der gælder ifølge frekvensloven, ikke skal kunne inddrages. Det vil endvidere kunne fastsættes, at inddragelse kan ske under andre betingelser, end de der gældende. Der vil for eksempel kunne være behov for at fastsætte regler om, at tilbagekaldelse kan ske, hvis tildelingen er sket på et urigtigt grundlag. Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at der først efter tildelingen af tilladelserne opdages et forhold, som ville have medført bortvisning under auktionen, hvis det var blevet opdaget på dette tidligere tidspunkt. Som et andet eksempel kan nævnes manglende betaling for tilladelsen, i tilfælde af at en del af betalingen først skal falde efter tildelingen. Som et tredje eksempel kan nævnes, at en tilladelseshaver ikke inden et i tilladelsen fastsat tidspunkt har taget den i brug, og hvor også omfanget af ibrugtagningen kan være defineret. Det fremgår i øvrigt af lovbemærkningerne til frekvenslovens § 14, stk. 4 og 5, at tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkårene for tilladelsen eller lovens øvrige krav til tilladelsesindehaverne ikke overholdes. Inddragelse forudsætter, at Telestyrelsen forinden har truffet beslutning om, at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser eller vilkår.

Det må forventes, at inddragelse i øvrigt ud fra et proportionalitetsprincip vil blive benyttet med stor tilbageholdenhed. De selskaber, der har foretaget store investeringer baseret på den kommercielle værdi af tilladelsen i dens forventede løbetid, bør have tilstrækkelig sikkerhed for deres investering, så der ikke i forretningsplaner m.v. skal tages højde for den risiko, som en potentiel inddragelse udgør.

Tilbagekaldelse af en tilladelse er ikke i alle tilfælde et hensigtsmæssigt reguleringsinstrument og vil kunne vise sig at være en dårlig løsning for brugerne af de tjenester, der udbydes i det pågældende net.

Til § 2, nr. 4

Efter frekvensloven kan der stilles krav om overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier inden de pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke kan, eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne, imødekommes. Med denne bestemmelse fastsætter forskningsministeren inden auktionen, hvorvidt overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier skal kunne kræves ved 3G-tilladelser.

Til § 2, nr. 5

Efter frekvensloven kan der stilles krav om begrænsninger i anvendelsen af de tildelte radiofrekvenser inden de pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke kan, eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne, imødekommes, eller hvis udnyttelsesgraden af de pågældende radiofrekvenser medfører, eller forventes inden for et kortere tidsrum at medføre, kapacitetsproblemer. Med denne bestemmelse fastsætter forskningsministeren inden auktionen, hvorvidt sådanne begrænsninger i anvendelsen skal kunne fastsættes for 3G-tilladelser.

Til § 2, nr. 6

Bestemmelsen har til formål at åbne mulighed for, at forskningsministeren i overensstemmelse med tillægsaftalen kan fastsætte minimumskrav. Reglerne for, hvad der kan fastsættes minimumskrav om til de enkelte tilbud og tilbudsgivere, fastsættes, ligesom det er tilfældet ved udbud efter mobilloven og frekvensloven, af forskningsministeren i bekendtgørelsesform. Der er således også, for så vidt angår fastsættelse af minimumskrav, i vidt omfang tale om en videreførelse af den hidtidige bemyndigelse, som efter de gældende regler først udformes konkret i udbudsmaterialet af Telestyrelsen.

Ved minimumskrav forstås krav, som indehaveren af en tilladelse skal opfylde, når tilladelsen er erhvervet. Der er tale om fremadrettede krav, der stilles ved benyttelse af selve tilladelsen. Minimumskravene er altså ikke krav, der opstilles som forudsætning for at kunne deltage i auktionen. Kravene vil på forhånd være fastlagte, så de bydende forud for auktionens afholdelse ved, hvilke krav der bliver stillet ved den efterfølgende anvendelse af den enkelte tilladelse.

Det vil, som efter frekvensloven og mobilloven, blive fastsat som et vilkår for tilladelserne, at minimumskrav opfyldes, således at en tilladelse efterfølgende vil kunne tilbagekaldes, såfremt minimumskravene ikke overholdes.

Som eksempler på minimumskrav, der er blevet stillet for tilladelser udstedt ved udbud i form af »skønhedskonkurrence«, kan nævnes krav til udbredelse, udbygning af net, produkter og mere tekniske produktkrav.

For tilladelser tildelt ved auktion er udgangspunktet, at der bør fastsættes minimumskrav, hvor disse er nødvendige til sikring af basale telepolitiske hensyn, som ikke sikres af konkurrencen i sig selv, dog således at tilladelsesindehavernes forretningsmuligheder ikke begrænses unødigt. Prisen for en tilladelse må i vidt omfang antages at være motiverende for at anvende frekvenserne og at gøre dette på bedst mulig vis.

Det vil sandsynligvis være relevant at fastsætte minimumskrav vedrørende udbredelse af nettet. Herved kan det sikres, at 3G-tjenesterne udbredes til en relativ stor del af befolkningen, og at 3G-nettet dermed udgør et ægte alternativ til de øvrige adgangsveje. Det forhold, at frekvenser er en knap ressource, taler endvidere for, at der bør stilles krav om en vis minimumsudbredelse. Et minimumskrav om udbredelse kan således være med til at sikre, at opbygning af et net rent faktisk påbegyndes, og at frekvenserne benyttes. Det må endvidere antages relevant at fastsætte visse tekniske minimumskrav.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår, at reglerne i mobilloven og frekvensloven i vidt omfang finder tilsvarende anvendelse på tilladelser tildelt ved auktion efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer blandt andet, at Telestyrelsen træffer afgørelser i forbindelse med administrationen af de udstedte tilladelser i henhold til de generelle regler herfor i mobilloven og frekvensloven.

Følgende regler i mobilloven finder tilsvarende anvendelse

1) Mobillovens § 2

Mobilloven § 2, stk. 1 og 2, fastslår det overordnede princip, at etablering og drift af mobilkommunikationsnet kræver tilladelse udstedt af Telestyrelsen, mens enhver kan udbyde mobilkommunikationstjenester. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor frekvenserne er tildelt efter auktion. Udbud af mobilkommunikationstjenester på 3G mobilnet vil således følge de almindelige regler herfor fastsat i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

2) Mobillovens § 5, stk. 3

Bestemmelsen i mobilloven § 5, stk. 3, giver Telestyrelsen adgang til, for så vidt angår tilladelser udstedt med en længere varighed end 5 år, med 1 års varsel at fastsætte nye vilkår. Rammerne for fastlæggelse af nye og eventuelt skærpede vilkår vil udgøres af den til enhver tid gældende mobilsektorlovgivning og EU-direktiver og henstillinger vedrørende mobilsektoren, samt internationale vedtagelser af betydning herfor. Det betyder, at der i tilladelser med en længere varighed end 5 år, tildelt ved auktion, vil kunne fastsættes nye og eventuelt skærpede vilkår eksempelvis på baggrund af kommende direktiver, henstillinger eller beslutninger truffet i EU regi, eller på baggrund af kommende national eller international regulering.

Der vil dog også for så vidt angår mobillovens § 5, stk. 3, kunne være behov for at foretage visse indskrænkninger i forhold til den gældende § 5, stk. 3, jf. også bemærkningerne herom til § 3, stk. 2, nr. 2.

3) Mobillovens § 11, stk. 1

Mobillovens § 11, stk. 1, der vedrører Telestyrelsens adgang til at fastsætte vilkår i tilladelser udstedt efter offentligt udbud om blandt andet overholdelse af EU-regler og henstillinger, internationale vedtagelser på teleområdet, afhjælpning af forstyrrelser m.v., finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Telestyrelsen også i tilladelser udstedt efter auktion vil kunne fastsætte vilkår, som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1- 6, idet der dog kan være behov for at foretage visse justeringer i forhold til den gældende § 11, jf. bemærkningerne herom til § 3, stk. 2, nr. 1.

4) Mobillovens § 14, stk. 1-4 og 6

Mobillovens § 14, stk. 1-4, vedrører Telestyrelsens tilsyn med overholdelse af vilkår udstedt i medfør af mobilloven samt overholdelse af mobillovens § 7. Henvisningen i § 14, stk. 1, til »vilkår udstedt i medfør af denne lov« finder tilsvarende anvendelse, idet den udgør hjemmelsgrundlaget for Telestyrelsens tilsyn med operatørernes overholdelse af vilkår fastsat i medfør af mobillovens § 11, stk. 1, nr. 1 4. Det bemærkes i øvrigt, at mobillovens § 7, vedrørende overdragelse af tilladelser samt § 20, stk. 6, ikke finder tilsvarende anvendelse på tilladelser udstedt efter auktion, hvorfor tilsynsbestemmelser for så vidt angår disse bestemmelser naturligvis ikke finder anvendelse på tilladelser udstedt efter auktion.

Reglerne i § 14, stk. 2, 4 og 6, om Telestyrelsens adgang til at udstede påbud ved manglende overholdelse af vilkår som omfattet af § 14, stk. 1, og til at udstede (tvangsbøder) ved manglende overholdelse af påbud, samt Telestyrelsens adgang til at bestemme, at en klage indgivet til styrelsen skal have opsættende virkning, finder tilsvarende anvendelse.

Endelig finder § 14, stk. 3, om afskæring af forskningsministerens instruksadgang tilsvarende anvendelse.

5) Mobillovens § 14a

Bestemmelsen i § 14a om, at forskningsministeren ikke kan dispensere fra administrative forskrifter udstedt af forskningsministeren i medfør af mobilloven finder tilsvarende anvendelse.

6) Mobillovens § 16, stk. 1 og 2

Adgangen til at klage over Telestyrelsens afgørelser efter mobilloven er todelt

§ 2. Forskningsministeren fastsætter forud for auktionen nærmere regler for de i § 1 nævnte tilladelser, herunder blandt andet regler om

1) varigheden af tilladelserne, herunder eventuelt regler om fornyelse ved tilladelsernes udløb,

2) overdragelse af tilladelserne,

3) tilbagekaldelse og omfordeling af tilladelserne,

4) krav om overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier,

5) krav om begrænsning i anvendelsen og

6) hvilke minimumskrav indehaverne af tilladelserne skal opfylde.

§ 3. § 2, § 5, stk. 3, § 11, stk. 1, § 14, stk. 1-4 og 6, § 14a, § 16, stk. 1-2, §§ 17 og 19 i lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation senest ændret ved lov nr. 418 af 31. maj 2000 og §§ 11-14, 15, 20, 24, § 28, stk. 1-4 og stk. 7-12, §§ 30-36, 38 og § 42, stk. 1-3, i lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser senest ændret ved lov nr. 232 af 5. april 2000 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Forskningsministeren kan forud for auktionen fastsætte nærmere regler om,

1) at vilkår, som nævnt i § 11, stk. 1, i lov om offentlig mobilkommunikation og i § 14 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, kan fraviges, ændres eller suppleres og

2) i hvilket omfang der efter tilladelsernes udstedelse kan fastsættes yderligere vilkår som nævnt i § 5, stk. 3, i lov om offentlig mobilkommunikation og i § 15 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.

§ 4. Forskningsministeren fastsætter forud for auktionen regler for auktionen, herunder blandt andet regler om

1) tilladelsernes antal og frekvensmæssige sammensætning,

2) auktionsformen og afviklingen af auktionen,

3) forudsætninger for deltagelse i auktionen,

4) depositum og bankgaranti,

5) minimumsbudsum og mindste pris,

6) aftaler, samarbejder og videregivelse af oplysninger, der begrænser eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen,

7) vilkår for betaling for tilladelserne,

8) sanktioner for overtrædelse af auktionsvilkårene, herunder konventionalbod og bortvisning fra auktionen,

9) fraskrivning af retten til at kræve anden form for erstatning end pengekrav,

10) betaling for de omkostninger, der er forbundet med forberedelse og afholdelse af auktionen og betaling for materiale, der udleveres i forbindelse med auktionen.

Stk. 2. Telestyrelsen fastsætter auktionsvilkårene, som skal tiltrædes af de bydende, og afholder auktionen.

Stk. 3. Auktionens resultat danner grundlaget for Telestyrelsens udstedelse af tilladelser til etablering og drift af 3. generations mobilnet med tilhørende basale tjenester og tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse hermed.

§ 5. Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Indbringelse for domstolene kan ikke tillægges opsættende virkning.

§ 6. Loven træder i kraft den 15. januar 2001.

§ 7. I lov nr. 395 af 10. juni 1997 om Telestyrelsen senest ændret ved lov nr. 418 af 31. maj 2000 foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 10

»10) Lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet«

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 8. september 1999 indgik et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en ny principaftale om de fremtidige sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet. I forlængelse heraf blev den samme kreds af forligspartier den 7. oktober 1999 enige om at iværksætte en række nye frekvenspolitiske initiativer.

Den politiske aftale om nye frekvenspolitiske initiativer har som overordnet målsætning at stimulere udbudet af højhastighedstjenester til slutbrugerne, at få skabt reel konkurrence på markedet for abonnentnet (accessnet) og yderligere at stimulere konkurrencen på mobilmarkedet. Aftalen omhandler afsættelse og tildeling af frekvenser på fire konkrete områder; FWA, UMTS, GSM og TETRA, hvor hovedparten af de omhandlede frekvenser forudsættes tildelt gennem offentlige udbud.

På baggrund af aktuelle udenlandske erfaringer med afholdelse af auktion over frekvenser blev der den 28. april 2000 opnået enighed om en tillægsaftale til aftalen om nye frekvenspolitiske initiativer. Aftalen indebærer, at auktionsmodellen skal afprøves på den kommende tildeling af radiofrekvenser til 3. generations mobilnet (UMTS m.fl.). De øvrige aftalte frekvensudbud (trådløse abonnentnet (FWA), 2. generations mobilnet (GSM), og mobile tjenester til nød- og beredskabsformål m.v. (TETRA)) berøres ikke af aftalen. Nærværende lovforslag tilsigter at skabe en bred hjemmel til at fastlægge rammerne for afholdelse af auktion til fordeling af radiofrekvenser til 3. generations mobilnet (herefter benævnt 3G). Det er således hensigten, at forskningsministeren i bekendtgørelsesform efterfølgende skal fastlægge de nærmere rammer for afholdelse af auktionen.

Anvendelsen af auktionsmodellen afspejler den telepolitiske målsætning om at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle adgang til de moderne kommunikationsteknologier.

Inden for dette overordnede formål er det hensigten at tildele tilladelser til etablering og drift af 3G mobilnet ved auktion på en objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde med henblik på

- at fremme konkurrence på mobilmarkedet,

- at opnå en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne samt

- under hensyntagen til ovenstående tillige at opnå en markedsbaseret pris for tilladelserne.

Det er ikke en selvstændig målsætning for anvendelsen af auktion at opnå det størst mulige provenu. Det vigtigste er, at tildeling af 3G-tilladelserne ved auktion kan give en fair og gennemsigtig fordeling af en knap ressource, hvor tilladelserne går til de selskaber, der ser de største forretningsmæssige muligheder i 3G mobilkommunikation.

Lovforslaget forudsættes vedtaget til ikrafttræden den 15. januar 2001.

På baggrund af den konkrete afprøvning af auktion på tildeling af radiofrekvenser til 3G mobilnet er det hensigten, at der efterfølgende politisk skal tages stilling til, om auktion fremover generelt skal kunne anvendes som en metode ved tildeling af radiofrekvenser. Dette vil i givet fald kræve fornyet lovgivning.

A. Gældende regler

Lovgrundlaget for den nuværende regulering af tildeling af radiofrekvenser er lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser (frekvensloven), som ændret ved lov nr. 1011 af 23. december 1998, lov nr. 1096 af 29. december 1999 og ved lov nr. 232 af 5. april 2000. Tildeling af mobiltilladelser er reguleret i lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation (mobilloven), som ændret ved lov nr. 396 af 10. juni 1997, lov nr. 1096 af 29. december 1999 og lov nr. 418 af 31. maj 2000.

Hidtil er udbud af radiofrekvenser på mobilområdet i Danmark sket ved såkaldte »skønhedskonkurrencer« (beauty contests). De bydende har kappedes om at give det mest attraktive tilbud ud fra på forhånd definerede telepolitiske målsætninger og fastlagte kriterier for netop dette frekvensudbud. Kriterierne har først og fremmest relateret sig til dækning (geografisk og befolkningsmæssig), tidsplan for etablering, viften af udbudte tjenester, de forudsete samtrafik- og slutbrugerpriser samt konkurrencefremme. Modellen har haft til formål at sikre, at de bydende »betalte« for den tildelte knappe ressource i form af bindende tilbud om udbud af specifikke teletjenester og priser herfor.

B. Baggrunden for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget er den tillægsaftale, der blev indgået den 28. april 2000. Aftalen åbner mulighed for at afprøve auktionsmodellen i forbindelse med tildeling af radiofrekvenser til 3G mobilnet. Det er forudsat i tillægsaftalen, at der fremsættes og vedtages et lovforslag herom i efteråret 2000.

De overordnede telepolitiske målsætninger.

I henhold til den telepolitiske principaftale er de overordnede målsætninger for telepolitikken at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle adgang til de moderne kommunikationsteknologier.

Målene skal nås gennem en teleregulering, som sikrer, at teknologiske landvindinger uden videre kan finde vej til forbrugerne, at forbrugerne kan gennemskue markedets tilbud, og at prisudviklingen fortsat hviler på princippet om »bedst og billigst«, med vægt på at aspekterne bedst og billigst er lige vigtige.

Det særlige ved 3G

Tildeling af frekvenser til 3G adskiller sig på en række punkter fra de hidtidige tildelinger af frekvenser, som er sket ved udbud i form af en »skønhedskonkurrence«. 3G-teknologien og det nye marked for (fastnet og mobile) højhastighedstjenester, som 3G-tjenesterne vil udgøre en del af, vil på det tidspunkt, hvor radiofrekvenserne tildeles, og hvor de bydende skal udforme deres tilbud, endnu kun i meget begrænset omfang være en realitet. Årsagen hertil er blandt andet, at det er trukket ud med specificeringen af tjenester i 3G og med den markedsmæssige introduktion af de nødvendige produkter. Hertil kommer, at det i 3G sammenhæng i det hele taget ikke har været hensigten at gå særlig langt med hensyn til specificeringen.

Anvendelse af »skønhedskonkurrence« kræver, at byderne er i stand til at forudsige, hvilke tjenester der vil være efterspørgsel efter i fremtiden, og at myndighederne er i stand til at vurdere, hvilket tilbud der er bedst set i forhold til den fremtidige udvikling på telemarkedet. »Skønhedskonkurrence« indebærer derfor i forbindelse med tildeling af 3G-tilladelser en risiko for markedsmæssigt irrelevante tilladelsesvilkår i form af krav om udbud af tjenester, som der efterfølgende viser sig ikke at være en reel efterspørgsel efter i den forudsatte udformning.

Anvendelse af auktionsmodellen vil give større efterfølgende fleksibilitet og vurderes i denne situation at være en bedre metode til at sikre en effektiv anvendelse af frekvensressourcerne for 3G samt styrke hurtig udbredelse, udvikling og innovation for 3G-tjenesterne.

Dette er baggrunden for, at halvdelen af EU-landene har valgt at anvende auktion som tildelingsmetode i forbindelse med 3G-tilladelser.

Opfyldelse af de telepolitiske målsætninger ved anvendelse af auktion

En auktion kan for det første bidrage til, at tilladelserne fordeles på en effektiv måde. En godt tilrettelagt auktion sikrer, at de selskaber, der får tilladelserne, er de, der ser de største forretningsmæssige muligheder i 3G-mobilkommunikation. Et selskab, som er villig til at byde mest for en tilladelse, må også forventes at ville udvikle gode, innovative og attraktive tjenester og sikre en hurtig og stor udbredelse. Det vil være helt nødvendigt for at give omsætning, så investeringerne hurtigst muligt kan tjenes hjem.

En auktion giver for det andet nye selskaber en enkel og gennemsigtig mulighed for at komme ind på det danske marked. Det kan være med til at øge konkurrencen og innovationen på markedet.

3G vil endvidere være i konkurrence i forhold til andre tjenester, herunder blandt andet 2G (GSM-nettet). Med til dette billede hører også, at 2G-nettene må forventes udbygget og innoveret løbende.

Udformning af auktionsmodellen

Med henblik på at sikre, at de telepolitiske målsætninger for auktionen tilgodeses bedst muligt, vil den konkrete udformning af auktionsmodellen ske på baggrund af en nærmere analyse af markeds- og konkurrencesituationen på mobilmarkedet i Danmark i dag og fremover. Erfaringerne fra udlandet viser, at hvis man for tidligt lægger sig fast på de præcise regler for auktionen, risikerer man, at auktionen ikke bliver optimal i forhold til målsætningerne. Lovforslaget skaber den nødvendige fleksibilitet, fordi det indeholder en bemyndigelse til forskningsministeren til at udstede nærmere regler og vilkår for de tilladelser, der skal udbydes på auktion og nærmere vilkår for afholdelsen af auktionen.

Den nævnte analyse vil blive foretaget af rådgiverne N M Rothschild & Sons, som vandt Telestyrelsens udbud om konsulentbistand i forbindelse med gennemførelse af auktionen, jf. Akt 39 af 1. november 2000. Analysen sker blandt andet på baggrund af erfaringer fra de afholdte auktioner i Storbritannien, Holland, Tyskland, Italien, Østrig og Schweiz.

Forud for fastlæggelsen af regler og vilkår for tilladelserne og vilkår for auktionen vil disse endvidere blive drøftet med branchen, dels inden for rammerne af et 3G-forum, dels direkte med potentielle bydende. Det forventes, at det nævnte forum vil tage udgangspunkt i Telerådets sammensætning. Herudover vil potentielle bydende og andre relevante interessenter kunne blive inddraget. Interesserede kan tilkendegive dette over for Telestyrelsen.

Den valgte model skal udformes således, at der i denne indgår minimumskrav, for eksempel krav vedrørende udbredelse, samt eventuelle begrænsninger i rådigheden, for eksempel vedrørende omfordeling, inddragelse og videresalg, med henblik på at tilgodese de generelle telepolitiske målsætninger.

Hvilke minimumskrav og eventuelle begrænsninger, der kommer til at gælde, vil først blive fastlagt på grundlag af den samlede analyse.

På denne baggrund vil forskningsministeren i bekendtgørelsesform fastlægge rammerne for auktionen.

C. Lovforslagets indhold

Formålet - Hjemmel til afholdelse af auktion

Lovforslaget fastsætter, at der gennemføres auktion over tilladelser til 3G mobilkommunikation. Lovforslaget indeholder de specifikke regler, der er nødvendige for at kunne tildele tilladelserne ved auktion.

De overordnede målsætninger for telepolitikken er som anført at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle adgang til de moderne kommunikationsteknologier. På frekvensområdet skal formålet nås gennem en aktiv, objektiv og ikke-diskriminerende frekvensadministration med henblik på at fremme reel konkurrence og effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer. Disse målsætninger vil fortsat være det overordnede sigte.

Under hensyntagen til disse formål er det tillige målet at opnå en markedsbaseret pris for tilladelserne ved en auktion, der gennemføres på et objektivt, gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag. Det er derimod ikke en selvstændig målsætning for anvendelsen af auktion at opnå det størst mulige provenu.

Den samlede auktionsproces

Forud for auktionen fastsætter forskningsministeren efter lovforslagets § 2 de nærmere regler for 3G-tilladelserne, ligesom forskningsministeren i medfør af lovforslagets § 3, stk. 2, vil kunne udstede regler, der fraviger, ændrer eller supplerer nogle af vilkårene for tilladelserne udover, hvad der følger af de i § 3, stk. 1, nævnte bestemmelser i henholdsvis mobilloven og frekvensloven.

Auktionen forudsættes gennemført i to faser, dels en prækvalifikationsfase, dels den egentlige auktionsfase. Efter lovforslagets § 4, stk. 1, er forskningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler for auktionen og således, at de endelige auktionsvilkår fastsættes af Telestyrelsen. Telestyrelsens fastlæggelse af auktionsvilkårene er undergivet sædvanlig offentligretlig regulering, dog således at rekurs til anden administrativ myndighed er afskåret, jf. § 5, stk. 1.

Når Telestyrelsen har fastsat auktionsvilkårene, vil de potentielle bydende, som led i prækvalifikationen, på aftaleretligt grundlag tiltræde, at auktionen sker på de af Telestyrelsen fastsatte auktionsvilkår.

Efter afholdelse af auktionen tildeles tilladelserne til vinderne af auktionen. Tilladelserne tildeles af Telestyrelsen efter lovforslagets § 4, stk. 3, og administreres efter de regler i frekvensloven og mobilloven, som er anført i § 3, samt de regler, der er udstedt i medfør af § 2. Telestyrelsens tildeling og administration af tilladelserne er således undergivet sædvanlig offentligretlig regulering, dog således at rekurs til anden administrativ myndighed er afskåret for så vidt angår tildelingen, jf. § 5, stk. 1. Derimod vil Telestyrelsens afgørelser vedrørende den efterfølgende administration af tilladelserne kunne indbringes for Teleklagenævnet. Selv om tilladelserne tildeles efter auktionen, vil de vilkår, der gælder for dem, og som er beskrevet i dem, blive fastlagt endeligt inden auktionens afholdelse, jf. lovforslagets § 2 og § 3.

Regler og vilkår for tilladelserne

Forskningsministeren fastlægger i henhold til lovforslagets § 2 de nærmere regler for tilladelserne. Det er i tillægsaftalen forudsat, at auktionsmodellen udformes således, at der i denne indgår minimumskrav med henblik på at tilgodese de generelle telepolitiske målsætninger.

Markedsmekanismerne og den løbende teknologiske udvikling må, når konkurrencemarkedet fungerer, i vidt omfang anses for at være det mest effektive middel til at nå de telepolitiske målsætninger. På enkelte områder kan der dog være behov for at opstille minimumskrav for at sikre en ønsket udvikling. Det er hermed ikke givet, at der skal opstilles samme typer minimumskrav som ved tidligere tildeling af frekvenser til mobiltelefoni. Samtidig skal det sikres, at minimumskrav og øvrig regulering målrettes imod yderligere at styrke en konkurrencedrevet udvikling af mobilmarkedet.

Udover minimumskravene er der visse andre forhold, der udgør indskrænkninger i råderetten over frekvenstilladelserne. Der er blandt andet tale om varigheden af tilladelserne, mulighed for inddragelse og omfordeling af tilladelserne, eventuelle begrænsninger med hensyn til at overdragede tildelte tilladelser mv. Lovforslaget åbner mulighed for, at forskningsministeren kan fastsætte regler, der bryder med de i mobilloven og frekvensloven fastsatte principper.

Det er i lovforslagets § 3 fastlagt, i hvilket omfang frekvensloven og mobilloven skal finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med fastlæggelsen af tilladelsernes vilkår. Når tilladelserne er tildelt, vil de være omfattet af den til enhver tid gældende telelovgivning.

De anførte regler og vilkår vil blive fastsat forud for auktionen, i så god tid før auktionen, at det er helt klart for de bydende, hvad der udbydes på auktionen.

Forudsætninger for at deltage i auktionen

Der forudsættes gennemført en prækvalifikation forud for den egentlige auktion. Prækvalifikationen skal blandt andet sikre, at der ikke er et sådant sammenfald mellem to eller flere bydendes ejerkreds eller på anden måde interessesammenfald, at det kan hindre konkurrencen under den egentlige auktion eller efterfølgende på telemarkedet. Det skal endvidere sikres, at de bydende har tilstrækkelig finansiel styrke. Der vil derfor kunne fastsættes regler om depositum og bankgaranti.

Efter de gældende regler er udgangspunktet for tildeling af frekvenstilladelser et princip om, at alle selskaber skal kunne byde på ledige frekvenser. Princippet indebærer også, at en udbyder af telenet eller teletjenester, der allerede har tilladelse til en bestemt type frekvensanvendelse, kan deltage i fremtidige udbud af frekvenser til samme type anvendelse.

Erfaringer fra udlandet viser imidlertid, at etablerede operatører, blandt andet i kraft af deres etablerede kundebase, har en fordel i auktionen frem for ikke-etablerede operatører. Det kan mindske nye operatørers incitament til at deltage i auktionen. Med lovforslaget åbnes der op for den mulighed, at der reserveres en tilladelse til et selskab, som ikke på forhånd er på det danske mobilmarked. Dette kan bidrage til at sikre licensdirektivets målsætning om, at nye operatører skal have adgang til markedet, og kravet i licensdirektivet om, at der ved tildeling af tilladelser skal tages hensyn til, at konkurrencen på det fremtidige marked for 3G-tjenester skal kunne udvikle sig frit. Fastsættelse af regler om eventuel reservation af en eller flere tilladelser vil ske i overensstemmelse med licensdirektivet.

Der vil endvidere kunne stilles krav om en minimumsbudsum for de enkelte tilladelser, som tillige kan være mindste pris for tilladelserne.

Proceduren for afholdelse af selve auktionen

Det forudsættes, at de deltagende selskaber som led i prækvalifikationen tiltræder de af Telestyrelsen efter § 4, stk. 2, endeligt udarbejdede auktionsvilkår. Der etableres herved et aftalegrundlag mellem staten som udbyder af tilladelserne og de interesserede bydende om forløbet af auktionen, som er bindende for staten og for de bydende. Selve auktionen gennemføres herefter i aftaleretligt regi, således at det beror på de mellem staten og de bydende aftalte auktionsvilkår, hvorledes auktionsprocessen skal forløbe.

Disse aftalemæssige vilkår vil også fastlægge konsekvenserne for overtrædelse, herunder konventionalbod og/eller bortvisning fra auktionen. Der vil eksempelvis kunne fastsættes vilkår om, at bydende kan bortvises, hvis der konstateres konkurrencebegrænsende samarbejde mellem bydende eller andre former for forsøg på at begrænse konkurrencen under auktionen. Det vil være muligt i auktionsvilkårene at foreskrive, at en konstateret overtrædelse af auktionsvilkårene efter tilladelsernes tildeling fortsat vil kunne sanktioneres med bod, erstatning og/eller inddragelse af tilladelse. Telestyrelsen er i den sammenhæng undergivet de almindelige krav om saglighed i forvaltningen i sine beslutninger og samtidig bundet af de aftalemæssige auktionsvilkår.

Målsætningen om, at auktion skal gennemføres ved en åben, objektiv og gennemsigtig proces, opfyldes blandt andet ved, at rammerne for auktionen, som er politisk fastlagt inden auktionen påbegyndes, ikke vil kunne ændres under auktionen.

Efter auktionen tildeler Telestyrelsen tilladelserne i henhold til § 4, stk. 3, på baggrund af auktionens resultat.

D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forskningsministeren fastsætter regler for auktionen i bekendtgørelsesform, mens Telestyrelsen vil skulle forestå auktionen, påse auktionsvilkårenes overholdelse og endelig tildele tilladelserne.

Det forudsættes, at deltagerne i auktionen, herunder de endelige tilladelsesindehavere, betaler udgifterne forbundet med forberedelse og afholdelse af auktionen. Forskningsministeren gives i forslaget hjemmel til at fastsætte regler herom. De kommende tilladelsesindehavere vil endvidere skulle betale årlige frekvensafgifter efter de almindelige regler i frekvenslovens § 38.

Auktionen forventes at indbringe en indtægt til staten. Statens indtægt vil blive optaget på bevillingslov og statsregnskab som salg af et aktiv (tilladelsen). Dette svarer til beslutningen i Eurostat (jf. Eurostat news release nr. 81 af 14 juli 2000), som indebærer, at indtægter ved auktion over mobiltilladelser i nationalregnskabet skal betragtes som salg af et ikke-finansiel aktiv (tilladelsen); dog kan der i særlige tilfælde - hvis tilladelsesperioden er kort, eller hvis betalingen ikke er fastlagt for hele tilladelsesperioden - være tale om en lejeindtægt for brug af et ikke-finansielt aktiv (frekvenserne).

Det skal bemærkes, at en auktion ikke i sig selv skaber værdi, ligesom frekvenser ikke har nogen værdi i sig selv. Værdien bestemmes af de forretningsmæssige muligheder og de regulatoriske rammer. Erfaringerne fra udlandet kan derfor ikke bruges som målestok for den mulige indtægt ved en 3G-auktion i Danmark.

Det er imidlertid ikke afgørende for anvendelsen af auktionsmodellen, om prisen for tilladelserne bliver høj eller lav, men at auktionen tilrettelægges således, at de telepolitiske målsætninger fremmes.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Udbredelse af 3G mobiltjenester i Danmark vil betyde øget konkurrence på mobilmarkedet. Det vil have en positiv virkning på erhvervslivet generelt.

Med 3G teknologien vil der derudover opstå markeder for nye typer af produkter og nye metoder til at kommunikere med leverandører og kunder, hvilket også forventes generelt at have en betydelig positiv effekt på erhvervslivet.

Det forhold, at tildelingen af tilladelserne sker ved en auktion, frem for ved de hidtil anvendte frekvensadministrative metoder, forventes også at have erhvervsmæssige konsekvenser. I det omfang, at tildeling ved auktion bidrager til, at tilladelserne går til de operatører, der ser det største økonomiske potentiale i 3G markedet, vil det isoleret set bidrage til bedre og billigere teletjenester.

Udgifterne til erhvervelse af tilladelserne på aktionen forventes ikke at ville påvirke den efterfølgende prisdannelse på markedet for mobiltjenester. De priser, som forbrugerne betaler, må forventes at blive bestemt af konkurrencen på markedet og af forbrugernes efterspørgsel. Begge forhold er uafhængige af de udgifter, som virksomhederne har betalt for selve tilladelsen. Disse er at betragte som en »sunk cost« og har derfor efterfølgende ikke nogen betydning for selskabernes forretningsmæssige adfærd, herunder prissætningen af tjenesterne.

Teleselskaberne vil således skulle betale udgifterne til tilladelserne. Endvidere dækker selskaberne statens udgifter til afholdelse og forberedelse af auktionen.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes ikke at være afgørende forskellige i forhold til de hidtil anvendte tildelingsmetoder.

Miljømæssige konsekvenser

Med lov nr. 1096 af 29. december 1999 (nye frekvenspolitiske initiativer) blev det fastlagt, at der skal ske udbud af 3G mobilkommunikation i Danmark. Det forhold, at tildelingen sker ved auktion, vil ikke have selvstændige miljømæssige konsekvenser.

E. Internationale forhold

Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU) verdensomspændende administrative radiokonference (WARC92) udpegede i 1992 frekvensspektrum til udvikling af både den satellit- og den landbaserede del af Future Public Land Mobile Telecommunications System (FPLMTS), der senere er omdøbt til IMT 2000. Under denne paraply af teknologier findes UMTS (Universal Mobile Telecommunications System). I henhold til ITU-resolution 212 og den verdensomspændende radiokonference i 1995 (WRC95) skal indførelsen af UMTS begynde omkring år 2000. I EU-regi har det betydet, at Europa-Parlamentet og Rådet har truffet beslutning om en koordineret indførelse af UMTS, og at UMTS skal være kompatibelt med IMT 2000. Administrationen af nærværende lov vil ske i overensstemmelse med UMTS-beslutningen (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998).

På verdensradiokonferencen (WRC2000), som blev afholdt den 8. maj 2000 i Istanbul, blev det vedtaget at afsætte yderligere 190 MHz til 3G mobilsystemer. På europæisk plan vil der blive truffet beslutning om, hvordan man indbyrdes i Europa vil anvende og fordele/koordinere frekvenserne, herunder hvordan og efter hvilke tidsplaner, man vil udfase eksisterende tjenester i de afsatte frekvensbånd. Frekvenserne kan således først anvendes, når de er harmoniseret på europæisk plan. Det er usikkert, hvornår dette kan ske, men næppe inden for de næste par år.

F. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle og individuelle tilladelser for teletjenester fastlægger EU-rammer for telelicenser (tilladelser) baseret på EF-Traktatens art. 100A. Direktivet omfatter tilladelser til teletjenester (offentlige såvel som ikke offentlige) og etablering og/eller drift af infrastruktur til udbudet af disse tjenester. Ifølge direktivet er det ikke obligatorisk, at der i medlemslandene skal indføres tilladelsesordninger, men udstedes der tilladelser, skal direktivets krav følges. I relation til 3G-tilladelser betyder det, at individuelle tilladelser begrænses til tilladelser til oprettelsen og/eller driften af 3G-net, at tilladelser kun må begrænses på grundlag af dokumenteret mangel på frekvensressourcer, og at tilladelserne bør tildeles på grundlag af objektive, ikke-diskriminerende, detaljerede og forholdsmæssigt afpassede og gennemsigtige kriterier, uanset om den enkelte tilladelsesindehaver også har andre tilladelser. Administrationen af nærværende lov vil ske i overensstemmelse med licensdirektivet.

Lovforslaget indeholder regler, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab. Lovforslaget supplerer lov nr. 1096 af 29. december 1999 om ændring af radiokommunikation og tildeling af frekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation som gennemførelsesforanstaltning af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning.

G. Tidsplan vedrørende auktionen over 3G-tilladelser.

Ultimo november 2000.

Lovforslag fremsættes.

Vinter 2000/2001.

Markedsanalyse og analyse af tilladelsesvilkår og auktionsmodeller.

Høring i regi af 3G-forum og ved dialog med potentielle bydende.

Forår 2001.

Bekendtgørelsesudkast i høring.

Forår/sommer 2001.

Bekendtgørelser udstedes.

September-oktober 2001.

Auktionen afholdes.

Oktober 2001.

Tilladelserne udstedes.

Tidsplanen vil i videst muligt omfang blive søgt fremrykket.

H. Høring

Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Banestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, BFE - Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Boligselskabernes Landsforening, By- og Boligministeriet, Centerleder Knud Erik Skouby, Danmarks Radio, Danmarks Rederiforening, Dansk Dataforening, Dansk Elektronik, Dansk EL-Forbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Elværkers Forening, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Debitel, Demokratiske Lokalstationer, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Handelskammer, DSB, Elektronikindustrien/ITEK, Elinstallatørernes Landsforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsfremmestyrelsen, Erhvervsministeriet, FAEM, FDA (Foreningen Danske Fællesantenneanlæg), Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Internetleverandører, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fællesforbundet for Danske lyttere & seere, Færøernes Landsstyre, Global Connect, Global One, GN Store Nord A/S, Grønlands Hjemmestyre, HTS-Kartellet, IASTAR Danmark c/o Radio Energy, Indenrigsministeriet, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, KOMM c/o Kanal 2, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, LO, LRK- Leverandørforeningen for Radio- og Telekommunikation, WorldCom, Miljø- og Energiministeriet, Mobilix, Powercom, Realkreditrådet, Repræsentantskabet ved Tele Danmark, Landsdelsrådet for Jylland, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og seerorganisationer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Service 900 Nævnet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Sonofon, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Stofa, Tele Danmark A/S, Tele Danmarks Kunders Landsråd, Tele1, Tele2 Danmark, Telebrugernævnet, Teleklagenævnet, Telekommunikationsforbundet, Telekommunikationsindustrien, Tele-Punkt Søborg, Telia A/S, Trafikministeriet, TV2, Udenrigsministeriet, Zone Systems, Økonomiministeriet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

/mindreudgifter

Negative konsekvenser

/merudgifter

Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Auktionen forventes at indbringe en indtægt til staten

Forskningsministeren fastsætter regler for auktionen i bekendtgørelsesform, mens Telestyrelsen vil skulle forestå auktionen, påse auktionsvilkårenes overholdelse og endelig tildele tilladelserne

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Udbredelse af 3G mobiltjenester i Danmark vil betyde øget konkurrence på mobilmarkedet. Det vil have en positiv virkning på erhvervslivet generelt.

Med 3G-teknologien vil der derudover opstå markeder for nye typer af produkter og nye metoder til at kommunikere med leverandører og kunder, hvilket også forventes generelt at have en betydelig positiv effekt på erhvervslivet

Det forudsættes, at deltagerne i auktionen, herunder de endelige tilladelsesindehavere, betaler udgifterne forbundet med forberedelse og afholdelse af auktionen.

Teleselskaberne vil skulle betale udgifterne til erhvervelse af tilladelserne.

De kommende tilladelsesindehavere vil endvidere skulle betale årlige frekvensafgifter efter de almindelige regler i frekvenslovens § 38.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Øget konkurrence på mobilmarkedet forudsættes at være til gavn for borgerne. Herudover vil borgerne få adgang til nye avancerede 3G-tjenester, når 3G-teknologien er udviklet

Ingen

Forholdet til EU-retten

Loven indeholder regler, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

§ 15 vedrører klager over Telestyrelsens afgørelser, herunder Telestyrelsens sagsbehandling, på områder vedrørende overholdelse af vilkår om udbud af tjenester samt priser herfor fastsat i medfør af § 11, stk. 2, og overholdelse af abonnementsvilkår, priser m.v. som reguleret i medfør af § 20, stk. 6.

Da mobillovens § 11, stk. 2 og § 20, stk. 6, ikke finder anvendelse på disse tilladelser, finder bestemmelsen i § 15 følgelig heller ikke tilsvarende anvendelse.

§ 16 vedrører klager over Telestyrelsens afgørelser, som ikke er omfattet af § 15. Klager over vilkår fastsat efter mobilloven § 11, stk. 1, kan således påklages efter mobillovens § 16. Der vil her være tale om forhold, der ligger efter auktionens gennemførelse og tilladelsernes udstedelse. Såfremt Telestyrelsen træffer afgørelse under auktionen, vil dette ikke kunne påklages til Teleklagenævnet, jf. denne lovs § 5.

Da blandt andet mobillovens § 11, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, er det nødvendigt, at bestemmelsen vedrørende adgang til at klage over Telestyrelsens afgørelser, herunder sagsbehandling vedrørende denne bestemmelse samt adgangen til at udstede påbud og pålægge (tvangsbøder) i § 16, stk. 1 og 2, tillige finder tilsvarende anvendelse.

7) Mobillovens § 17

Bestemmelsen i mobilloven § 17 om hemmeligholdelse og strafferetligt ansvar efter straffelovens § 152 og §§ 152d-f finder tilsvarende anvendelse.

8) Mobillovens § 19

Mobillovens § 19 om, at overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af § 11 kan straffes med bøde, finder tilsvarende anvendelse, idet mobillovens § 11, stk. 1, tillige finder tilsvarende anvendelse.

I mobilloven er det således kun lovens anvendelsesområde, formål og reglerne for Telestyrelsens udstedelse af tilladelser efter offentligt udbud, de nærmere regler for Telestyrelsens afholdelse af udbudsforretning og enkelte dele af reglerne om tilsyn, som ikke finder tilsvarende anvendelse.

Følgende regler i frekvensloven finder tilsvarende anvendelse

1) Frekvenslovens §§ 11- 14

Reglerne i frekvenslovens §§ 11-14 finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at vilkårene for tilladelser til anvendelse af frekvenser fastsættes i medfør af § 14, hvorefter de generelle vilkår for tilladelserne fastsættes i bekendtgørelsesform, mens individuelle vilkår fastsættes direkte i tilladelsen.

Med hjemmel i § 13 kan de kommende brugere af 3G-mobiltelefoner anvende udstyret uden frekvenstilladelse på lige fod med eksempelvis GSM-mobiltelefoner.

Reglerne om, hvilke vilkår der kan fastsættes, fremgår for tilladelser til anvendelse af fremkvenser af § 14, idet der dog kan være behov for at foretage visse justeringer i forhold til den gældende § 14, jf. bemærkningerne herom til § 3, stk. 2, nr. 1.

2) Frekvenslovens § 15

Reglen vedrører det forhold, hvor tilladelser er meddelt for en længere periode. I et sådan tilfælde kan det være relevant, at Telestyrelsen får adgang til at stille nye, herunder skærpede, vilkår for frekvensanvendelsen. Med henblik på en løbende justering gælder det således, at Telestyrelsen i medfør af denne bestemmelse med et års varsel kan fastsætte nye vilkår for individuelle tilladelser meddelt for en periode længere end fem år.

Bestemmelsen finder som udgangspunkt tilsvarende anvendelse, idet der dog også for så vidt angår § 15 kan være behov for at foretage visse indskrænkninger i forhold til den gældende § 15, jf. også bemærkningerne herom til § 3, stk. 2, nr. 2.

3) Frekvenslovens § 20

Bestemmelsen sikrer, at nye tjenester praktisk skal kunne afprøves inden den udbydes til brugerne. Bestemmelsen giver dog ikke hjemmel til kommerciel drift, dvs. til udbud af net og tjenester mod betaling.

Bestemmelsen kan anvendes efter en tilladelse er meddelt, såfremt det accepteres af en eksisterende tilladelsesindehaver, eller såfremt det vurderes ikke at påvirke dennes anvendelse af frekvenserne.

4) Frekvenslovens § 24

Bestemmelsen fastslår, at udbydere af radiobaserede offentlige telenet og teletjenester skal oplyse tilknyttede brugere om den foreliggende risiko for uberettiget aflytning af radiokommunikation. Denne regel foreslås også at skulle gælde for de kommende udbydere af 3G mobilnet.

5) Frekvenslovens § 28, stk. 1-4 og 7-12

Bestemmelserne vedrører Telestyrelsens tilsynsforpligtelser på frekvensområdet og de gennemtvingelsesmuligheder Telestyrelsen har i den forbindelse (§ 28, stk. 1-4).

I kraft af sin funktion som tilsynsmyndighed har Telestyrelsen tillige et behov for at kunne få adgang til offentlige og private ejendomme, når der er tale om forstyrrelser, herunder forstyrrelser af samfundsvigtig kommunikation (§ 28, stk. 8), for derved at kunne standse forstyrrelsen og dermed sikre, at apparater, herunder radio- og teleterminaludstyr, kan fungere i overensstemmelse med deres formål (§ 28, stk. 7-10).

Reglerne om, at Telestyrelsen kan fastsætte regler om afhjælpning af forstyrrelser og regler om, hvad der er samfundsvigtig radiokommunikation, finder også tilsvarende anvendelse ( § 28, stk. 11-12).

6) Frekvenslovens §§ 30-36

I disse bestemmelser findes reglerne for Telestyrelsens adgang til indhentelse af oplysninger om økonomiske, statistiske forhold (§ 30), Telestyrelsens adgang til at foretage monitering af frekvensspektret (§ 30a), regler om afskæring af forskningsministerens instruksadgang (§§31-32), jf. i øvrigt reglerne herom i lov om Telestyrelsen, reglerne for forskningsministerens adgang til delegere udførelsen af visse opgaver til andre offentlige myndigheder og offentlige foretagender (§ 33), reglerne om Telestyrelsens udarbejdelse af et offentligt tilgængeligt register over de eksisterende tilladelsesindehavere (§ 34) samt reglerne om klageadgang og tavshedspligt (§§ 35-36).

7) Frekvenslovens § 38

Telestyrelsen opkræver en frekvensafgift hos indehavere af individuelle frekvenstilladelser for brug af de tildelte frekvenser.

8) Frekvenslovens § 42, stk. 1-3

Det foreslås, at frekvenslovens straffebestemmelser skal finde tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at frekvenslovens straffebestemmelser vedrørende eksempelvis overtrædelser af vilkår for frekvenstilladelsen finder tilsvarende anvendelse. Straffebestemmelserne gælder alene overtrædelse af bestemmelser i frekvensloven eller bestemmelser udstedt i medfør heraf samt overtrædelse af vilkår som nævnt ovenfor.

Det er alene følgende bestemmelser i frekvensloven, der ikke finder tilsvarende anvendelse

Lovens anvendelsesområde og formål og rammerne for frekvensallokering og frekvenstildeling, herunder reglerne om de frekvensadministrative metoder (frekvenslovens §§ 1-10), visse dele af reglerne om udstedelse af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser (frekvenslovens §§ 14a-b, 16-19 og 22), særlige regler for radiospredning (§ 26) og de dele af reglerne om Telestyrelsens tilsyn, som giver Telestyrelsen mulighed for at tilbagekalde tilladelserne, (frekvenslovens § 28, stk. 5). Endelig finder § 42, stk. 4, ikke anvendelse, da den alene vedrører overtrædelse af frekvenslovens § 26, der, som nævnt ovenfor, ikke finder tilsvarende anvendelse på denne lov.

Til § 3, stk. 2

For så vidt angår vilkår om udbredelse, både i geografisk og demografisk henseende, og radiotekniske vilkår, foreslås det, at de eksisterende regler i frekvensloven og i mobilloven også skal være gældende for dem, der tildeles frekvenserne i medfør af den afholdte auktion.

Det foreslås dog, at forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, således at det vil være afklaret inden afholdelsen af auktionen, hvilke vilkår tilladelserne vil indeholde. Forskningsministeren vil kunne fastsætte forskellige vilkår for de enkelte tilladelser. Eksempelvis vil der kunne fastsættes forskellige teknologiske krav, herunder at mindst én af de tildelte tilladelser skal være af UMTS-standarden, mens de øvrige kan være andre teknologier under IMT 2000.

Til § 3, stk. 2, nr. 1

Det foreslås, at forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at de vilkår, der fastsættes efter mobilloven og frekvensloven, kan fraviges, ændres eller suppleres i forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for 3G-tilladelserne. Baggrunden er, at det først i forbindelse med den videre tilrettelæggelse af auktionen kan afgøres, om der er vilkår, som de eksisterende regelsæt ikke indeholder hjemmel til at fastsætte, som vil være relevante for 3G-tilladelserne, og om der modsat vil være vilkår, som ikke skal fastsættes for 3G-tillladelserne. Vilkårene vil endvidere kunne præciseres nærmere af forskningsministeren.

Til § 3, stk. 2, nr. 2

Endelig foreslås det, at forskningsministeren kan fastsætte regler om i hvilket omfang, Telestyrelsen efter tilladelsens udstedelse kan benytte de eksisterende regler i frekvensloven og i mobilloven til at udstede yderligere vilkår for en tilladelse, hvis gyldighedsperiode er længere end 5 år. Eksempelvis vil det for at undgå forstyrrelser kunne være nødvendigt at tilpasse vilkårene, hvis vore nabolande foretager ændringer i deres frekvensanvendelse, som kunne skabe forstyrrelser. Nye vilkår fastsættes i henhold til mobillovens § 11 og frekvenslovens § 14, stk. 2.

Til § 4

Til § 4, stk. 1

Denne bestemmelse sigter på at skabe hjemmel til at udstede de nærmere regler for hele auktionens afholdelse. Der er tale om en ikke-udtømmende opregning af forhold, hvorom der kan udstedes regler. Det vil være muligt at fastsætte forskellige regler, for eksempel om mindste pris og depositum, for hver af de tilladelser, der skal tildeles ved auktionen.

Forskningsministeren kan efter bestemmelsen fastsætte de nærmere regler for auktionen, herunder regler om foranstaltninger, der kan iværksættes over for de bydende ved brud på auktionsvilkårene. De potentielle bydende vil, som en forudsætning for at deltage i prækvalifikationen, skulle tiltræde auktionsvilkårene. Auktionsvilkårene vil blandt andet indeholde bestemmelser, der regulerer, hvorledes parterne i auktionen skal agere henholdsvis ikke må agere, herunder eksempelvis at de ikke må indgå aftaler, der begrænser konkurrencen under auktionen.

Auktionsvilkårene kan foreskrive, at disse indeståelser også vil gælde efter, at auktionen er gennemført, således at sanktioner kan pålægges i form af konventionalbod, erstatning og/eller inddragelse af udstedt tilladelse uden tilbagebetaling af betalingen for tilladelsen. Der kan endvidere indgå bestemmelser om lovvalg, værneting og/eller voldgift, samt fraskrivelse af muligheden for at kræve naturalopfyldelse ved en efterfølgende retssag. Hele auktionens forløb reguleres således aftalemæssigt, hvilket imidlertid ikke ændrer, at Telestyrelsen under processen fortsat vil være omfattet af forvaltningsrettens krav til saglig forvaltningsvirksomhed, beskyttelse mod magtfordrejning, habilitet mv.

Til § 4, stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen fastslår, at forskningsministeren blandt andet kan fastsætte regler om antallet af tilladelser, der skal udbydes ved auktionen. Ved et sædvanligt udbud afholdt efter »skønhedskonkurrence« fastsætter forskningsministeren på forhånd, hvor mange tilladelser der er brug for. Den samlede frekvensressource, som er til rådighed for auktionen, kan opdeles på flere måder med deraf følgende forskellige antal tilladelser, forskellig indbyrdes størrelse mv. Flere faktorer bør indgå i afvejningen af, hvordan den samlede frekvensportion fordeles på de enkelte tilladelser.

Det internationale UMTS-Forum har anbefalet, at hver tilladelse kommer til at indeholde parret spektrum på 2x15 MHz samt 1x5 MHz i uparret spektrum. Ifølge UMTS-Forum har tilladelser på 2x15 MHz den optimale størrelse til de nye mere ressourcekrævende højhastighedstjenester.

I en række lande, blandt andet Frankrig, Belgien og Schweiz, har man valgt at udbyde 4 tilladelser, som typisk indeholder parret spektrum på 2x15 MHz samt 1x5 MHz i uparret spektrum.

I Storbritannien, Holland og flere andre lande har man valgt en anden størrelse på nogle af de udbudte tilladelser, således at man i alt har kunnet udbyde 5 tilladelser.

En anden mulig løsning er at dele spektret op i mindre enheder, som i Tyskland og Østrig, hvor der blev udbudt i alt 12 blokke parret spektrum på hver 2x5 MHz, og 5 blokke uparret spektrum på hver 5 MHz. Hver byder kunne erhverve 2 eller 3 blokke parret spektrum. Det vil sige, at antallet af tilladelser ikke fastlægges på forhånd, men afgøres af de bydendes adfærd. I praksis viste det sig, at 6 bydende fik hver 2 blokke parret spektrum, dvs. 2x10 MHz.

I Danmark er der frekvensressourcer til rådighed til alle de nævnte typer af løsninger.

Det er væsentligt, at frekvensportionerne får en størrelse, der gør det attraktivt at udbyde nye højhastighedstjenester. Dette gør det nemmere og forretningsmæssigt mere attraktivt for de kommende tilladelsesindehavere at levere et produktudbud, der rækker ud over, hvad de nuværende 2. generationsnet og 2½ generationsnet vil kunne tilbyde.

Afgrænsning af tilladelsernes størrelse (og dermed eventuelt deres antal) kan således enten foretages forud for auktionen, eller auktionen kan tilrettelægges således, at det er auktionsprocessens forløb, der i henhold til auktionsreglerne bestemmer det endelige antal. Den nærmere analyse af markedet og konkurrencen skal vise, hvordan det vil være bedst at tilrettelægge den danske auktionsmodel. Der er blandt andet tale om en afvejning mellem den tekniske effektivitet af tilladelserne og de konkurrencemæssige forhold på markedet. På baggrund af analysen afgør forskningsministeren, hvilken model der skal anvendes i Danmark. Beslutningen om, hvor mange tilladelser det berørte spektrum inddeles i, sker med baggrund i tekniske, markeds- og konkurrencemæssige hensyn.

Til § 4, stk. 1, nr. 2

Bestemmelsen indebærer, at forskningsministeren endvidere kan fastsætte regler om auktionsformen og selve afviklingen af denne m.v. I de lande, der allerede har tildelt frekvensrettigheder ved auktioner, er der primært anvendt variationer af den åbne engelske simultane auktion. Her bydes priserne gradvist op på alle tilladelserne samtidigt.

Men der findes andre mulige auktionstyper, herunder f.eks. den lukkede auktion, hvor hver byder fortroligt indgiver et bindende og endeligt bud.

Hvilken konkret auktionsform, der bør anvendes, beror på en nøje afvejning af fordele og ulemper ved de enkelte auktionsformer i forhold til de specielle forhold, der karakteriserer det danske marked. De overvejende hensyn for valget vil være, at auktionen foregår retfærdigt og på et ikke-diskriminerende grundlag, at sikre en opfyldelse af de overordnede telepolitiske målsætninger, herunder en økonomisk effektiv fordeling af tilladelserne, samt at opnå en markedsbaseret pris for tilladelserne.

Forskningsministeren fastsætter, på baggrund af en nøjere analyse, regler for, hvilken auktionsform, der skal anvendes. Herunder kan eksempelvis fastsættes regler om, hvorvidt auktionen skal have en eller flere runder, om tilladelserne skal auktioneres enkeltvis eller simultant, om afgivne bud skal være fortrolige eller tilgængelige for alle deltagere m.v.

Derudover kan der fastsættes regler om afviklingen af auktionen, herunder blandt andet tidsplan for auktionens afvikling, mulighed for at afbryde, udskyde eller lade auktionen gå om.

Det kan i auktionsvilkårene, herunder vilkårene for prækvalifikation, anføres, at deltagelse i prækvalifikationen og/eller auktionen sker for egen regning og risiko, således at ingen auktionsdeltager kan have krav på dækning af omkostninger, hvis prækvalifikationen eller selve auktionen afbrydes, udskydes eller må gå om. Ved en udskydelse vil de bydende være bundet af deres seneste bud.

Endvidere kan der fastsættes aktivitetsregler, dvs. regler for hvorvidt byderne for eksempel skal miste retten til fortsat at byde, såfremt de ikke afgiver bud i en runde, indlevering af bud inden et helt præcist angivet tidspunkt, hvilke krav der stilles til det enkelte bud, herunder mindste, og eventuelt største, tilladte overbud i forhold til det gældende højeste bud, om byderne skal være fysisk til stede under auktionen, eller om bud kan indgives elektronisk, telefonisk, pr. fax eller lignende, hvorvidt bydernes budsum skal knyttes sammen med sikkerhedsstillelse for eksempel i form af en bankgaranti og/eller depositum og forbud mod kommunikation byderne imellem.

Det vil i reglerne kunne fastslås, at auktionsmyndigheden har kompetence til at ændre visse auktionsregler undervejs i auktionen. Det kan eksempelvis dreje sig om kravet til mindste tilladte overbud, der som udgangspunkt må antages at blive sat ned hen mod afslutningen af auktionen.

Endelig åbner § 4, stk. 1, nr. 2, mulighed for, at der fastsættes regler, der kan tage højde for den situation, at antallet af bydende er mindre end eller lig antallet af tilladelser på auktionen. Det kan eksempelvis fastsættes, at den annoncerede mindste pris skal være prisen for en tilladelse.

Til § 4, stk. 1, nr. 3

Forskningsministeren fastsætter forud for auktionen, hvilke forudsætninger de bydende skal opfylde for at kunne deltage i auktionen. Det afgøres i prækvalifikationsfasen, om de bydende opfylder forudsætningerne og dermed kan gå videre til den egentlige auktionsfase.

Prækvalifikationen vil blandt andet kunne omfatte krav om eller procedurer til sikring af, at der ikke er et sådant sammenfald imellem to eller flere bydendes ejerkreds eller på anden måde et interessesammenfald, at det kan hindre konkurrencen under den egentlige auktion. Endvidere kan nævnes dokumentation for, at de potentielle bydende har finansiel styrke til at deltage i auktionen, for eksempel ved indbetaling af depositum. Der kan endvidere fastsættes forskellige krav for de enkelte tilladelser. Der er således mulighed for, at en eller flere tilladelser reserveres til bestemte typer af bydende, for eksempel bydende der ikke i forvejen har en GSM-tilladelse.

Som led i disse nærmere vilkår for, hvem der kan deltage i auktionen, kan det blive foreskrevet, at grupper af virksomheder skal etablere deres samarbejde i form af et selvstændigt selskab, da indsigt med ejerskab af/eller deltagelse i joint ventures i praksis kan være meget vanskelig.

Der forudsættes derimod ikke fastsat teletekniske forudsætninger af den art, der typisk lægges til grund ved vurderinger i en »skønhedskonkurrence«.

Til § 4, stk. 1, nr. 4

Der kan fastsættes bestemmelser om sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti og/eller depositum. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om forrentning af et indbetalt depositum, men også bestemmelser om de bydendes pligt til at betale renter, afhængigt af tidspunktet for depositummets indbetaling. Formålet med kravene er blandt andet at sikre, at der kun deltager seriøse bydende i auktionen, at eventuelle erstatningskrav og/eller konventionalbod effektivt kan inddrives, og at der tilvejebringes sikkerhed for, at budsummen bliver betalt. Kravet til bankgarantien og/eller depositum vil, for at sikre formålet med sikkerhedsstillelsen, kunne sættes op i takt med stigende bud i løbet af auktionen.

Til § 4, stk. 1, nr. 5

Auktionsformen er valgt blandt andet fordi radiofrekvenserne til 3G mobilkommunikation er en knap ressource, som bør udnyttes effektivt af tilladelseshaverne. Dette forhold understøttes af fastsættelsen af en mindste pris for tilladelserne.

Endvidere udgør fastsættelse af en mindste pris et slags adgangskrav for potentielle bydende. Hvis mindste prisen fastsættes for lavt, er det sandsynligt, at der vil deltage flere bydende, som vil undervurdere tilladelsernes værdi, og som derfor vil udgå af auktionen på et tidligt tidspunkt. For disse bydende vil de afholdte omkostninger til forberedelse af og deltagelse i auktionen således være spildt.

Fastsættelsen af en minimumsbudsum bidrager til at sikre, at auktionen ikke tager for lang tid at afvikle.

Til § 4, stk. 1, nr. 6

Forskningsministeren kan i auktionsvilkårene fastsætte regler om aftaler, samarbejder og videregivelser af oplysninger, der begrænser eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen. Bydende vil, når de tiltræder auktionsvilkårene, forpligte sig til ikke at udvise de i reglerne anførte former for konkurrencebegrænsende adfærd. Overtrædelse af disse regler vil kunne sanktioneres, herunder med konventionalbod og bortvisning fra auktionen, jf. § 4, stk. 1, nr. 8.

Sådanne regler har til formål at sikre, at auktionen gennemføres under vilkår, der er gennemsigtige og lige for alle bydende. Hvis bydende hindrer konkurrencen gennem aftaler, samarbejder eller videregivelse af oplysninger, vil auktionen endvidere ikke føre til en økonomisk effektiv fordeling af tilladelserne.

Det er ikke hensigten hermed at introducere ny konkurrenceregulering af teleområdet. Selskaberne er før, under og efter auktionen underlagt den generelle konkurrencelovgivning og konkurrencereguleringen i telelovgivningen. De særlige auktionsvilkår, der kan fastsættes med hjemmel i denne bestemmelse, skal i tillæg hertil sikre konkurrenceforholdene under auktionen. Disse auktionsvilkår skal således tilgodese andre hensyn end den øvrige konkurrencereguleringen af teleområdet. Afgørelser efter reglerne henhører under Telestyrelsen på samme måde som andre beslutninger i forbindelse med auktionen.

De pågældende regler i auktionsvilkårene vedrører som udgangspunkt alene forhold under auktionen. Der kan dog være enkelte undtagelser, hvor reglerne vedrører forhold før eller efter auktionen, for eksempel hvis samordning af bud opdages efter tildelingen af tilladelserne, eller i tilfælde af visse eksklusive leveringsaftaler, der allerede eksisterer inden auktionen går i gang, jf. nedenfor.

I det følgende er anført forhold, hvorom der forventes fastsat regler, idet der dog ikke er tale om en udtømmende opregning.

Der forudsættes fastsat regler om, at de bydende ikke må deltage i nogen former for tilbudskarteller. Dette omfatter for eksempel aftaler indgået mellem bydende, som vedrører en samordning af beløbene i de bud, der afgives på auktionen. Som andre eksempler kan nævnes aftaler mellem bydende eller mellem bydende og tredjemand om fordeling af tilladelser eller om ensidig eller gensidig udlevering af forretningsmæssige oplysninger, som er af betydning for auktionen, og som normalt betragtes som fortrolige.

Tilbudskarteller er ikke blot aftaler, der indgås udelukkende mellem virksomheder, der aktuelt byder ved auktionen, men også aftaler, der omfatter andre virksomheder, herunder virksomheder, der potentielt ville kunne have budt ved auktionen. Afgørende er, om der er tale om et samarbejde vedrørende bud, der har til formål eller følge af begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen.

Reglerne kan også omfatte samarbejder, der opstår i løbet af auktionen som følge af eksempelvis fusioner, virksomhedsopkøb eller anden form for uhensigtsmæssigt interessefællesskab.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at bydende ikke deltager i nogen form for vertikal aftale med en udstyrsleverandør eller en softwareudbyder, som begrænser leverandørens eller udbyderens direkte eller indirekte samarbejde med andre bydende. En sådan regel vil have til hensigt at sikre, at en virksomhed, der ønsker at deltage i auktionen, ikke udelukkes herfra eller bortvises, fordi andre virksomheder har indgået eksklusive leveringsaftaler eller lignende med udstyrsleverandører eller softwareudbydere, som effektivt lukker markedet og forhindrer førstnævnte virksomhed i at indgå fornødne aftaler om levering af udstyr eller software med henblik på etablering af 3G nettet. Der kan som betingelse for deltagelse stilles krav, der går videre end konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Tilsvarende vil der kunne fastsættes regler mod ensidig udlevering af oplysninger, der har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen. Som eksempel kan nævnes oplysninger om en bydendes forretningsplan, auktionsstrategi, budsum eller højeste pris. Der kan konkret foreskrives en række hemmeligholdelses- og fortrolighedsforpligtelser.

Til § 4, stk. 1, nr. 7

Forskningsministeren kan forud for auktionen fastlægge de nærmere betalingsbetingelser for de beløb, som vinderne af auktionen skal betale, herunder eventuel bankgaranti og/eller renter i tilfælde af, at der forfalder betaling, efter at tilladelserne er tildelt. Ligeledes fastlægges konsekvenser ved manglende betaling, som for eksempel renter og eventuelt fortabelse af tilladelserne.

Til § 4, stk. 1, nr. 8

Forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om sanktioner i forbindelse med overtrædelse af auktionsvilkårene. Sådanne regler skal blandt andet sikre, at bestemmelserne om aftaler, samarbejde og videregivelse af oplysninger, der begrænser eller har til formål at begrænse konkurrencen under auktionen, kan sanktioneres på en af de bydende tiltrådt måde, der også kan håndhæves i praksis.

Der åbnes blandt andet mulighed for, at sådanne sanktioner kan have form af erstatning, konventionalbod eller bortvisning fra auktionen. Ved konventionalbod forstås en betaling, som den enkelte auktionsdeltager påtager sig at betale, hvis auktionsdeltageren ikke opfylder sine forpligtelser.

I en auktionsproces vil der skulle fastsættes nærmere regler for blandt andet den egentlige budgivning. Det er her i alle parters interesse at manglende overholdelse af disse regler effektivt vil kunne sanktioneres. Det er på den anden side klart, at mindre overtrædelser af auktionsvilkårene ikke nødvendigvis skal have den konsekvens, at den videre deltagelse i auktionen fortabes.

Konventionalbodens størrelse vil afhænge af graden af overtrædelsen. Der vil således kunne differentieres i bodsstørrelse afhængigt af, om overtrædelsen skyldes falsk eller vildledende information fra bydende, brud med de fastsatte regler for aftaler, samarbejde og videregivelse af oplysninger, der begrænser eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen eller blot mindre og simple overskridelser af de aktivitetsregler, der i øvrigt er fastsat for auktionsprocessen.

Anvendelse af konventionalbod indebærer blandt andet, at der på et aftaleretligt grundlag forud for auktionen kan fastsættes bodstørrelser, som modsvarer de potentielle økonomiske gevinster, som de bydende selskaber måtte få ved at begrænse konkurrencen. Konventionalboden vil kunne inddrives ved inddragelse af depositum, også i tilfælde af bortvisning fra auktionen.

Til § 4, stk. 1, nr. 9

For at sikre, at de, der tildeles 3G-tilladelserne ved auktionen, kan handle i tillid til, at de kan anvende tilladelsen i den i medfør af § 2 fastsatte periode, åbnes der mulighed for, at de bydende i auktionsvilkårene fraskriver sig retten til at anlægge sag ved domstolene om andet end en økonomisk erstatning, forudsat at aftalen ikke er ugyldig efter aftalelovens § 36. Hermed tiltræder de bydende forud for auktionens afholdelse, at de ikke efterfølgende kan anlægge sag med påstand om, at auktionen skal gå om eller om naturalopfyldelse. Et sådan vilkår må vurderes at være i alle bydendes interesse, da det skaber sikkerhed for dem, der måtte vinde auktionen.

Til § 4, stk. 1, nr. 10

Forskningsministeren vil kunne fastlægge de nærmere regler for betaling af de omkostninger, der er forbundet med afholdelse af auktionen og regler om betaling for materiale, der udleveres i forbindelse med auktionen. Udgifterne til afholdelse af auktionen omfatter tillige udgifter til forberedelse af auktionen samt tildeling af tilladelserne. Dette omfatter blandt andet udgifter til statens rådgivere, udgifter i Telestyrelsen og Forskningsministeriet og konkrete eksterne udgifter forbundet med afholdelse af auktionen, jf. Akt 39 af 1. november 2000. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler svarende til de regler, der gælder for betaling af omkostninger i forbindelse med afholdelse af udbud af tilladelser efter frekvensloven og mobilloven.

Til § 4, stk. 2

Bestemmelsen fastslår, at det er Telestyrelsen, der afholder auktionen inden for de rammer, som forskningsministeren fastlægger. Telestyrelsen er således den myndighed, der har ansvaret for hele auktionsforløbet, herunder såvel prækvalifikationsfasen som den egentlige auktionsfase. Forskningsministeren vil i medfør af bestemmelsens stk. 2 i administrative forskrifter kunne fastsætte rammer for afviklingen af auktionen. Uanset den model, der vælges med hensyn til afviklingen af auktionen, vil det være Telestyrelsen, der inden for de af forskningsministeren fastsatte rammer har ansvaret for afholdelse af auktionen.

Bestemmelsen fastlægger desuden, at Telestyrelsen fastsætter auktionsvilkårene. Det er hensigten, at de deltagende selskaber som led i prækvalifikationen tiltræder disse auktionsvilkår. Der etableres herved et aftaleretligt grundlag mellem staten som udbyder af tilladelserne og de interesserede bydende om forløbet af auktionen. Selve auktionen gennemføres herefter i kontraktrettens regi, således at det beror på de auktionsvilkår, som de auktionsdeltagende selskaber har tiltrådt, hvordan auktionsprocessen skal forløbe.

Til § 4, stk. 3

Telestyrelsen udsteder på baggrund af auktionens resultat såvel en mobiltilladelse som en individuel frekvenstilladelse til vinderne af auktionen.

Til § 5

Det foreslås, at Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder afgørelser om tildeling af tilladelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, men alene for domstolene. Dette er forskelligt fra, hvad der gælder ved tildeling af tilladelser ved udbud efter mobilloven og frekvensloven, hvor Telestyrelsens afgørelser kan indbringes for Teleklagenævnet. Baggrunden for bestemmelsen er for det første hensynet til, at auktionsprocessen kan forløbe enkelt og uhindret og med sikkerhed resultere i tildeling af tilladelserne inden for den forudsatte tidsfrist, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab. For det andet gør der sig andre hensyn gældende for tildeling ved auktion end for tildeling ved udbud (»skønhedskonkurrence«). Der er således ikke behov for en klageinstans med særlig telefaglig sagkundskab, men derimod en klageinstans, hvor der kan foretages bevisførelse, herunder afhøringer, om overtrædelse af auktionsvilkårene. Det foreslås derfor, at der skal ske indbringelse for domstolene. Som det fremgår af bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 9, åbnes der mulighed for, at de bydende i auktionsvilkårene fraskriver sig retten til ved domstolene at kræve naturalopfyldelse. Der vil naturligvis kunne anlægges sag om økonomisk erstatning.

Når tilladelserne er blevet tildelt, træffer Telestyrelsen som nævnt under bemærkningerne til § 3 afgørelser i forbindelse med administrationen af de udstedte tilladelser i henhold til de anførte bestemmelser i mobilloven og frekvensloven. Det indebærer, at en sådan afgørelse om overholdelse af tilladelsesvilkår vil kunne indbringes for Teleklagenævnet.

Visse af Telestyrelsens afgørelser efter auktionen vedrører imidlertid denne og kan derfor ikke indbringes for Teleklagenævnet i medfør af de almindelige regler. Det er afgørelser vedrørende de af budgiverne i auktionsvilkårene afgivne indeståelser m.v. Disse afgørelser nødvendiggør ikke den særlige telefaglige kundskab, Teleklagenævnet har. Sådanne afgørelser truffet af Telestyrelsen efter auktionen vil fortsat være omfattet af reglen om, at der alene kan ske indbringelse for domstolene.

Bestemmelsen i stk. 2, fastslår, at der ikke vil kunne tillægges en indbringelse for domstolene opsættende virkning. Denne bestemmelse er indsat for at sikre, at auktionen ikke afbrydes af sagsanlæg. Herved sikres det videst muligt, at tilladelserne kan udstedes inden for den fastsatte tidsramme. Der er såvel for samfundet som for de bydende store økonomiske interesser forbundet med at sikre, at tilladelserne kan tildeles, og at udbygningen af nettet kan påbegyndes inden for den forudsatte tidsramme.

Til § 6

Loven træder efter lovforslaget i kraft den 15. januar 2001.

Til § 7

Bestemmelserne viderefører de almindelige regler om afskæring af forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen tjenestebefaling, som er gældende i den danske teleregulering, ved at tilføje denne lov til den relevante bestemmelse i Lov om Telestyrelsen.

Bestemmelsen om afskæring af instruksadgang er, i modsætning til i telereguleringen generelt, ikke indsat som en særlig bestemmelse i lovforslaget. Formålet med dette er alene en redaktionel forenkling.

Til § 8

Loven gælder efter forslaget ikke for Færøerne og Grønland.

Fremsat den 29. november 2000 af forskningsministeren (Birte Weiss)

Forslag

til

Lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet1)

1) Loven indeholder regler, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab.