Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

Bilag

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, lov nr. 356 af 2. juni 1999 og lov nr. 1101 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer

1. § 13 affattes således

»§ 13. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et opstillingsberettiget parti, jf. § 11,

2) er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, jf. § 11, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg,

3) er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2,

4) uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde benyttes af et parti, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet,

5) uden for de i nr. 2 nævnte tilfælde er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, medmindre der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg,

6) er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2, i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, eller

7) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr. 1 - 6.

Stk. 2. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til navnet. Navnet kan dog godkendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.

Stk. 3. Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som indenrigsministeren har godkendt som navn for et nyt parti, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i partiets brug af navnet, kan indenrigsministeren tilbagekalde godkendelsen. Er partiet anmeldt for indenrigsministeren efter § 12, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg.

Stk. 4. Indenrigsministeren fører en fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1 6, og som ikke er tilbagekaldt efter stk. 3 (Partinavneregistret).«

2. I § 16, stk. 1, indsættes efter »§ 2,«: »og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst,«.

3. I § 16, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret.«

4. I § 16, stk. 2, 1. pkt., udgår »og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1,«, og »§ 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2,« ændres til: »§ 2«.

5. I § 16, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2,« til: »§ 2,«.

6. I § 18, stk. 2, 3, 4 og 5, ændres »18.-dagen« til: »15.-dagen«.

7. I § 18, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages dog kun på valglisten, såfremt de senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.«

8. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til Færøerne eller Grønland, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal dog forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

9. § 31, stk. 2, 3. pkt., affattes således

»Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger.«

10. I § 37, stk. 1, og § 41, stk. 1, ændres »otte« til: »ti«.

11. I § 55, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.«

12. I § 64, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »afstemningsområde«: », jf. dog stk. 5«.

13. I § 64 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 65. Såfremt en overført brevstemme kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten, påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten og i øvrigt følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 66, stk. 1, vedrørende brevstemmer, der kan komme i betragtning. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. På valglisten for det oprindelige afstemningsområde anføres årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 66, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

14. I § 65, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.«

15. I § 69, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.,«

Nr. 2 - 4 bliver herefter nr. 3 - 5.

16. I § 96, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder dog samme regler om optagelse på valglisten henholdsvis slettelse af valglisten ved tilflytning fra henholdsvis fraflytning til den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra henholdsvis fraflytning til udlandet.«

17. I § 100, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 - 4«.

18. I § 100 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Ved folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning på folkeregistrene finde sted de sidste 3 måneder før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen.«

19. I § 106, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, lov nr. 356 af 2. juni 1999 og lov nr. 1101 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 9. oktober 1998, foretages følgende ændringer

1. § 12 affattes således

»§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som partiet ikke kan få godkendt efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget. Godkendelsen kan tilbagekaldes efter reglerne i § 13, stk. 3, i lov om valg til Folketinget.«

2. I § 14, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»For tilflytning fra henholdsvis fraflytning til Færøerne eller Grønland gælder dog samme regler som for tilflytning fra henholdsvis fraflytning til udlandet.«

3. I § 26, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Her i landet kan brevstemmeafgivning på folkeregistrene finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.«

4. I § 29, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget,«

Nr. 2 - 4 bliver herefter nr. 3 - 5.

5. I § 46, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 2

I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 9. oktober 1998, foretages følgende ændringer

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 19, og § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 3. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, lov nr. 356 af 2. juni 1999 og lov nr. 1101 af 29. december 1999, og som inden denne lovs ikrafttræden efter anmodning er optaget på valglisten, forbliver optaget på valglisten efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister, der trådte i kraft den 1. juli 2000, og som har erstattet folkeregistreringsloven fra 1978, er bl.a. gennemført den ændring i forhold til hidtil gældende regler, at statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, samt disse personers samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere aldrig skal registreres som udrejst uanset varigheden af udlandsopholdet, og uanset at de ikke har bevaret bolig i Danmark.

Denne ændring indebærer bl.a., at vælgere, der tilhører denne persongruppe, for fremtiden vil være omfattet af de almindelige regler i folketingsvalgloven om automatisk optagelse på valglisten af vælgere, der er folkeregistreret med bopæl i Danmark. Som følge heraf foreslås ved dette lovforslag konsekvensændringer af de særlige regler i folketingsvalgloven om optagelse på valglisten efter anmodning af denne vælgergruppe, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Lovforslaget indeholder forslag til afkortelse af fristen for tilflytteres optagelse på valglisten fra 18 dage før valgdagen til 15 dage før valgdagen og til fremrykkelse af fristen for partiernes godkendelse af kandidater samt anmeldelse af partiliste eller nominering fra 8 dage før valgdagen til 10 dage før valgdagen. Disse forslag, der har til formål at forbedre mulighederne for, at vælgere, der flytter kort tid før valgdagen, kan blive optaget på valglisten for den nye adresse, henholdsvis at forlænge den periode, hvor kandidatlister kan være til rådighed ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, er bl.a. foranlediget af henvendelser om disse spørgsmål fra Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. og 2.3.

Ved lovforslaget foreslås endvidere gennemført den ændring, at fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene ved folkeafstemninger forlænges fra 3 uger før afstemningsdagen til 3 måneder før afstemningsdagen, således at der på folkeregistrene kan afgives brevstemme inden for den samme tidsfrist, som gælder for brevstemmeafgivning i udlandet m.v. Vælgere, der agter at opholde sig i udlandet på afstemningsdagen, og som ønsker at afrejse tidligere end 3 uger før afstemningsdagen, vil således få mulighed for, inden afrejsen, at afgive deres brevstemme på et folkeregister fremfor at skulle opsøge en dansk repræsentation (ambassade eller konsulat) i udlandet for at brevstemme, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Lovforslaget indeholder endvidere nogle forslag til ændring af procedurerne ved fordeling og gennemgang af brevstemmer med henblik på at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

For at sikre, at der ikke opstår problemer med at gennemføre brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem som følge af vanskeligheder med at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere til at virke som stemmemodtagere, foreslås endvidere, at der i stedet for den ene af de to tilforordnede vælgere kan medvirke en ansat i kommunens forvaltning som stemmemodtager de nævnte steder, hvis kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Det foreslås, at de gældende regler for godkendelse af partinavn på en række punkter ændres med henblik på i videre omfang end efter gældende regler at sikre, at der for et nyt parti ikke kan godkendes et navn, som har været benyttet af et tidligere opstilllingsberettiget parti, eller som kan give anledning til forveksling med et sådant parti, eller som en anden materielt har erhvervet eneret til, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Lovforslaget indeholder endelig forskellige andre forslag til ændringer i folketingsvalglovens regler, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8., samt forslag til konsekvensændringer i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne til denne bestemmelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Optagelse på valglisten af statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget

Efter reglerne i folketingsvalglovens § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, jf. stk. 1, anses statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, samt disse personers samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, for at have fast bopæl i riget. For så vidt angår samlevere er det dog en betingelse, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, samt at fælles bopæl var etableret inden udrejsen.

Vælgere, der er tilmeldt et folkeregister i Danmark, optages automatisk på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, mens vælgere, der har valgret uanset udlandsophold, og som i forbindelse med udlandsopholdet i overensstemmelse med de almindelige regler i folkeregisterlovgivningen er registreret som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), kun optages på valglisten efter anmodning, jf. folketingsvalglovens § 16.

Ved § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), der trådte i kraft den 1. juli 2000, er det nu fastsat, at statsansatte beordret til tjeneste uden for riget og de med disse personer samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere aldrig skal registreres som udrejst i CPR uanset udlandsopholdets varighed, og uanset at bolig ikke er bevaret under udlandsopholdet. For så vidt angår samlevere er det dog en betingelse, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, samt at fælles bopæl var etableret inden udrejsen. De persongrupper, der er omfattet af CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, svarer derfor til de persongrupper, som er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, jf. stk. 1.

Vælgere, der tilhører den nævnte persongruppe, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som efter den 1. juli 2000, hvor CPR-loven trådte i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 506 af 6. juni 2000 om ikrafttræden af lov om Det Centrale Personregister, har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste, vil derfor i almindelighed fortsat være registreret i CPR som bosiddende i Danmark og vil derfor opfylde betingelserne for at blive optaget automatisk på valglisten. Optagelse på valglisten efter anmodning vil derfor i almindelighed ikke blive aktuel for denne vælgergruppe.

Det foreslås på den baggrund som konsekvens af den nævnte ændring af reglerne for folkeregistrering præciseret, at reglerne om optagelse på valglisten efter anmodning af vælgere, der er omfattet af § 2, kun omfatter de vælgere, som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret som udrejst i CPR (frameldt folkeregistret). Der henvises til forslagets § 1, nr. 2.

Det vil dog stadig kunne forekomme, at vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, er registreret i CPR som udrejst og dermed ikke opfylder betingelserne for automatisk optagelse på valglisten. Der vil derfor fortsat være behov for regler om optagelse af medlemmer af denne vælgergruppe på valglisten efter anmodning. Som eksempel kan nævnes ægtefællen til en statsansat i tilfælde, hvor ægteskabet indgås under tjenesten i udlandet, og ægtefællen ved ægteskabets indgåelse var bosat i udlandet og i forbindelse hermed frameldt folkeregistret efter de almindelige regler herom. I en overgangsperiode vil der endvidere kunne forekomme tilfælde, hvor en statsansat, der er udsendt inden den 1. juli 2000, og som ikke i forbindelse hermed har indgivet anmodning om optagelse på valglisten, efterfølgende, efter den 1. juli 2000, indgiver anmodning om at blive optaget på valglisten.

I den forbindelse foreslås reglerne om optagelse på valglisten efter anmodning af medlemmer af denne vælgergruppe forenklet, således at disse vælgere omfattes af de samme regler som vælgere omfattet af § 2 i øvrigt. Der henvises til forslagets § 1, nr. 4 og 5.

Det bemærkes, at de statsansatte m.v., der er udrejst inden den 1. juli 2000, og som inden da eller eventuelt efterfølgende har anmodet om optagelse på valglisten, forbliver optaget på valglisten, så længe tjenesten i udlandet varer, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 813 af 19. november 1998 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset udlandsophold.

Om baggrunden for forslaget i § 1, nr. 3, hvori det fastsættes, at statsansatte m.v., der umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, efter anmodning skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret, henvises til bemærkningerne nedenfor til dette forslag.

De nævnte ændringer vedrørende udarbejdelse og optagelse på valglisten finder tilsvarende anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg i kraft af henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2.

2.2. Afkortelse af fristen for tilflytteres optagelse på valglisten fra 18.-dagen før valgdagen til 15.-dagen før valgdagen

Efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 18, stk. 2 og 3, skal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret senest 18.- dagen før valgdagen. Vælgere, der skifter bopæl senere end 18.-dagen før valgdagen eller senere end denne dag anmelder flytningen til kommunens folkeregister, forbliver således optaget på valglisten under den hidtidige bopæl og skal derfor ved deltagelse i afstemningen på valgdagen møde frem på afstemningsstedet for den hidtidige bopæl. 18-dages fristen indebærer endvidere, at vælgere, der senere end denne dag fra udlandet flytter til Danmark, eller som senere end denne dag anmelder flytningen til kommunens folkeregister, ikke kan optages på valglisten og dermed heller ikke kan afgive stemme til valget.

18-dages fristen for tilflytteres optagelse på valglisten blev indført ved en lovændring i 1980 (lov nr. 145 af 30. april 1980) i forbindelse med overgang fra en ordning med årlig udskrivelse af valglister - hvor fristen for tilflytteres optagelse på valglisten var 14 dage før valgdagen - til en ordning, hvor valglister kun udskrives i forbindelse med et aktuelt valg eller en aktuel folkeafstemning. 18-dages fristen for tilflytteres optagelse på valglisten er derfor indrettet efter den teknologi, der var til rådighed, da reglen blev indført. Der tænkes herved på teknologien dels med hensyn til opdatering og udtræk af CPR-registret til brug for valglister og valgkort, dels med hensyn til overførsel af dette udtræk til udprintning på edb-centralerne og hastigheden, hvormed denne udprintning kan foregå.

Under hensyn til den teknologiske udvikling siden 1980 er det fundet forsvarligt at foreslå fristen for tilflytteres optagelse på valglisten afkortet fra 18 dage før valgdagen til 15 dage før valgdagen.

Forslaget skal i øvrigt ses på baggrund af, at Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse den 5. maj 1998 stillede spørgsmål til indenrigsministeren om, i hvilket omfang 18-dages fristen for tilflytteres optagelse på valglisten kan afkortes ved brug af moderne hjælpemidler, jf. spørgsmål nr. 4 (Alm. del - bilag 5). Ved besvarelsen af dette spørgsmål den 29. juni 1998 tilkendegav indenrigsministeren bl.a., at ministeriet ville undersøge, om det som følge af den teknologiske udvikling, der er sket siden 1980, ville være forsvarligt at afkorte 18-dages fristen. (Alm. del - bilag 23).

Det tilføjes, at forslaget til afkortelse af fristen for tilflytteres optagelse på valglisten fra 18.- dagen før valgdagen til 15.- dagen før valgdagen ikke medfører nogen forkortelse af fristen for udsendelse af valgkort til vælgerne, dvs. at valgkort fortsat skal kunne være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 6-8 og nr. 16.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de nævnte ændringer vedrørende udarbejdelse og optagelse på valglisten finder tilsvarende anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg, henvises til forslagets § 2, nr. 2.

2.3. Fremrykkelse af fristen for partiernes godkendelse af kandidater m.v. fra 8 dage før valgdagen til 10 dage før valgdagen

Efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 33, stk. 1, skal kandidatanmeldelser indleveres til anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12 elleve dage før valgdagen, mens partiernes godkendelse af kandidaterne efter lovens § 37, stk. 1, skal meddeles anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12 otte dage før valgdagen. Inden for den sidstnævnte frist skal partierne endvidere indgive anmeldelse om eventuel partiliste og om eventuelle nomineringer, jf. lovens § 41, stk. 1 og 2.

Med tirsdag som valgdag udløber fristen 11 dage før valgdagen på en fredag, og fristen 8 dage før valgdagen udløber den følgende mandag.

De nævnte frister indebærer bl.a., at fortegnelser over de opstillede kandidater til brug for brevstemmeafgivningen ikke foreligger før 7 dage før valgdagen, uanset at der kan afgives brevstemme her i landet inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. lovens § 56.

Ved at ændre fristen for partiernes godkendelse af kandidater m.v. fra 8 dage før valgdagen til 10 dage før valgdagen vil der i almindelighed blive én søgnedag mere, hvor kandidatfortegnelser kan være til rådighed for brevstemmeafgivningen. Ved at fremrykke 8-dages fristen to dage i stedet for én undgås, at fristen med en tirsdag som valgdag udløber en søndag.

Forslaget skal i øvrigt ses på baggrund af, at Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse den 5. maj 1998 bl.a. stillede spørgsmål til indenrigsministeren om, hvorvidt der kan skabes bedre muligheder for, at plejehjemsbeboere i større omfang kan få mulighed for at stemme personligt ved afstemning på plejehjemmet, jf. spørgsmål nr. 1 (Alm. del - bilag 2). I sit svar af 29. juni 1998 (Alm. del - bilag 23) tilkendegav indenrigsministeren bl.a., at ministeriet ville overveje en lovændring, hvorefter fristen for partiernes godkendelse af kandidater m.v. fremrykkes én dag (eventuelt to dage) med henblik på, at kandidatfortegnelser til brug for brevstemmeafgivning kan foreligge én dag tidligere end efter de gældende frister.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 10.

2.4. Forlængelse af fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene fra 3 uger før afstemningsdagen til 3 måneder før afstemningsdagen ved folkeafstemninger

Ved folketingsvalg og folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning her i landet finde sted de sidste 3 uger før valgdagen (afstemningsdagen), mens der på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før valgdagen (afstemningsdagen), jf. folketingsvalglovens § 56, § 57, stk. 3, § 58, stk. 2, og § 100, stk. 1. Ved folketingsvalg kan søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller endvidere afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg, jf. lovens § 58, stk. 3.

I forbindelse med folkeafstemningen den 28. september 2000 modtog Indenrigsministeriet mange henvendelser om brevstemmeafgivning fra vælgere, der agtede at opholde sig i udlandet i tiden omkring folkeafstemningen, og som skulle afrejse tidligere end 3 uger før afstemningsdagen, og dermed inden der efter de gældende regler kan afgives brevstemme på folkeregistrene. De pågældende vælgere måtte i stedet henvises til at opsøge en dansk ambassade eller et dansk konsulat, når de kom til udlandet, og afgive deres brevstemme der. En del vælgere tilkendegav over for et sådant svar, at der på det sted, hvor de agtede sig hen, ikke fandtes nogen dansk repræsentation inden for rimelig afstand, og at de derfor ville blive afskåret fra at afgive deres stemme.

Indenrigsministeriet har derfor overvejet mulighederne for ved folkeafstemning - der i modsætning til folketingsvalg normalt afholdes med adskillige måneders varsel - at give adgang til at brevstemme på folkeregistrene inden for samme frist, som den der gælder for brevstemmeafgivning i udlandet m.v., dvs. fra 3 måneder før afstemningsdagen.

Det kan ikke forventes, at folkeregistrene inden for hele den forlængede frist for at afgive brevstemme vil få behov for særlig bemanding til de opgaver, der er forbundet med brevstemmeafgivning. En forlængelse af fristen vil derfor alene medføre en mindre omlægning af kommunernes opgaver i forbindelse med brevstemmeafgivning i denne periode forstået på den måde, at den tid, der i dag bruges på at forklare vælgeren, at der ikke er adgang til at brevstemme før tre uger før valgdagen, i stedet kan anvendes til at lade vælgeren afgive stemme.

En forlængelse af fristen vil ligeledes indebære, at kommunerne i en længere periode skal opbevare afgivne brevstemmer. En sådan opgave påhviler dog allerede kommunerne i kraft af, at der i udlandet m.v. kan afgives brevstemme fra 3 måneder før afstemningsdagen. Brevstemmer afgivet i udlandet m.v. skal således snarest muligt, efter at de er afgivet, hjemsendes til den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (eller vil blive optaget på valglisten, dvs. bopælskommunen), og opbevares af denne indtil afstemningsdagen.

På den baggrund foreslås, at fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene ved folkeafstemninger forlænges til 3 måneder før afstemningsdagen, dvs. samme frist som for brevstemmeafgivning i udlandet m.v.

Der foreslås derimod ingen ændringer vedrørende 3-ugers fristen for at brevstemme på folkeregistrene for så vidt angår folketingsvalg, ligesom 3-ugers fristen fastholdes ved folkeafstemninger for så vidt angår den brevstemmeafgivning her i landet, der finder sted andre steder end på folkeregistrene, jf. lovens § 54. 3-ugers fristen fastholdes endvidere ved brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område, jf. lovens § 58, stk. 4.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 17 og 18.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved der ved valg til Europa-Parlamentet ligeledes foreslås indført adgang til at afgive brevstemme på folkeregistrene fra 3 måneder før valgdagen.

2.5. Styrkelse af stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning

Lovforslaget indeholder nogle forslag til ændring af procedurerne ved fordeling og gennemgang af brevstemmer med henblik på at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning. Selv om stemmehemmeligheden efter Indenrigsministeriets opfattelse generelt er behørigt sikret ved overholdelsen af de i folketingsvalgloven fastsatte regler, kan der på nogle områder være grund til en yderligere sikring heraf.

De nævnte ændringer vedrørende brevstemmer vil ligeledes finde anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg i kraft af henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1.

2.5.1. Brevstemmer skal efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 64, stk. 4, medregnes i det afstemningsområde, hvor de pågældende vælgere er optaget på valglisten. Ved brevstemmeafgivning benyttes en særlig stemmeseddel, der er meget forskellig fra den stemmeseddel, der benyttes på valgdagen. Da det via yderkuverter, følgebreve og afmærkning i valglisten er kendt, hvilke vælgere der har afgivet brevstemme, kan de stemmesedler, som disse vælgere har afgivet, identificeres. Stemmehemmeligheden vil dog normalt være tilstrækkeligt tilgodeset ved, at yderkuvert og følgebrev skal være fuldstændig fjernet fra konvolut med stemmeseddel, inden denne åbnes, jf. lovens § 66, stk. 1, 3. og 4. pkt., således at en bestemt brevstemmeseddel ikke kan henføres til en bestemt brevstemmevælger.

I tilfælde, hvor kun ganske få, evt. kun en enkelt, vælgere i et afstemningsområde har afgivet brevstemme, vil der imidlertid være behov for at gennemføre særlige foranstaltninger for at styrke stemmehemmeligheden. Disse foranstaltninger foreslås gennemført derved, at det foreskrives, at der i tilfælde, hvor der i et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal ske overførsel af brevstemmerne og de vælgere, der har indsendt disse, til et andet afstemningsområde i kommunen end det afstemningsområde, som de pågældende vælgere ifølge deres bopæl i kommunen hører til.

Arbejdet med overførsel af vælgere fra en valgliste til en anden skal udføres med den yderste omhu.

Ved folketingsvalget den 11. marts 1998 var der i alt 1.918 afstemningsområder/afstemningssteder, hvor i alt 155.312 brevstemmer blev taget i betragtning. På i alt 87 afstemningssteder blev færre end 5 brevstemmer taget i betragtning, heraf 10 afstemningssteder med 0 brevstemmer, 8 med 1 brevstemme, 17 med 2 brevstemmer, 19 med 3 brevstemmer og 33 med 4 brevstemmer taget i betragtning.

Til sammenligning kan oplyses, at der på i alt 274 afstemningssteder (inklusive ovennævnte) var færre end 10 brevstemmer, der blev taget i betragtning, mens der på i alt 457 afstemningssteder (inklusive oven- og forannævnte) var færre end 15 brevstemmer, der blev taget i betragtning.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 12 og 13.

2.5.2. For hvert afstemningsområde skal vælges mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 1.

Efter folketingsvalglovens § 65, stk. 1, gennemgår valgstyrerne brevstemmerne inden afstemningens begyndelse, om nødvendigt dagen inden valgdagen. Bestemmelsen indebærer, at gennemgangen foretages på valgstyrernes vegne, men det er ikke et krav, at alle valgstyrere personligt deltager i denne gennemgang.

For at sikre den fornødne gensidige kontrol af, at der ikke i forbindelse med åbningen af yderkuverterne sker krænkelse af stemmehemmeligheden, eller at brevstemmer tages i betragtning henholdsvis lades ude af betragtning på usagligt grundlag, antages der dog at skulle deltage mindst to valgstyrere ved gennemgangen. Denne retsopfattelse har Indenrigsministeriet givet udtryk for i forbindelse med stillingtagen til en klage over kommunalvalg, idet bemærkes, at reglerne i den kommunale valglov om valgstyrernes gennemgang af brevstemmer indholdsmæssigt er identiske med de tilsvarende regler herom i folketingsvalgloven. Indenrigsministeriet har endvidere ved brev af 4. september 2000 i forbindelse med afholdelsen af folkeafstemningen den 28. september 2000 anmodet kommunalbestyrelserne om i deres vejledning til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere om deres opgaver på afstemningsdagen udtrykkeligt at fremhæve bl.a. dette forhold.

På denne baggrund foreslås det i overensstemmelse med gældende retsopfattelse lovfæstet, at mindst to valgstyrere skal medvirke ved gennemgangen af brevstemmerne, herunder ved afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14.

2.6. Brevstemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v.

Efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 55, stk. 2, skal to tilforordnede vælgere fungere som brevstemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem. Reglerne blev indført ved en lovændring i 1989 af folketingsvalgloven (lov nr. 245 af 19. april 1989 om ændringer vedrørende partianmeldelse og brevstemmeregler). Inden da skulle de to stemmemodtagere de nævnte steder være personer, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen, dog således at kun den ene af stemmemodtagerne kunne være ansat på institutionen, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget. Den nævnte bestemmelse blev ændret, inden den havde fundet anvendelse i praksis.

Formålet med lovændringen var at sikre, at eventuel bistand til vælgerens stemmeafgivning på plejehjem m.v. samt i vælgerens hjem ydes af to tilforordnede vælgere på samme måde som ved stemmeafgivning på afstemningsstedet på valgdagen, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 168 i folketingsåret 1988-89 (Folketingstidende 1988-89, Tillæg A, sp. 3967-3968). Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 49, stk. 2, skal hjælp til stemmeafgivning på afstemningsstedet på valgdagen ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Det fremgik endvidere af lovforslagets bemærkninger, at antallet af tilforordnede vælgere skulle forøges som følge af de nye opgaver.

Københavns Kommune har imidlertid i 1998 i forbindelse med et høringssvar til et forslag til ændring af folketingsvalgloven, den kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (lov nr. 255 af 4. maj 1998 om ændringer vedrørende brevstemmeafgivning som følge af lov om social service m.v.) givet udtryk for, at det er et tilbagevendende problem at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere og har opfordret til at gøre det muligt at anvende kommunens administrative medarbejdere som tilforordnede, hvis dette er påkrævet. Tilsvarende har ikke blot Københavns Kommune, men også Frederiksberg, Odense og Aalborg Kommuner i deres høringssvar til dette lovforslag givet udtryk for, at der er vanskeligheder med at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere. Til illustration kan nævnes, at der i de nævnte kommuner ved folkeafstemningen den 28. september 2000 var henholdsvis ca. 3.900, 1.000, 800 og mindst 900 vælgere, der afgav brevstemme på plejehjem m.v. og i ældrebolig samt i eget hjem. Århus Kommune har derimod i sit høringssvar til dette lovforslag givet udtryk for, at der ikke var sådanne vanskeligheder.

Vanskelighederne med at udpege det tilstrækkelige antal tilforordnede kan bl.a. indebære, at brevstemmeafgivningen må afvikles over en længere periode forud for valget, end det ellers ville have været nødvendigt. Dette er særlig uheldigt, når det drejer sig om folketingsvalg, hvor kandidatlister først er til rådighed for brevstemmeafgivningen i den sidste uge, hvor der kan brevstemmes.

Hertil kommer, at flere kommuner i praksis har fundet det påkrævet at lade en ansat i kommunens forvaltning bistå de to tilforordnede ved udførelsen af deres hverv.

På denne baggrund foreslås folketingsvalglovens § 55, stk. 2, ændret således, at en kommunalbestyrelse kan bestemme, at den ene af stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem er en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning.

Forslaget indebærer, at der fortsat skal medvirke to stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning de nævnte steder, men at det ikke længere er et krav, at begge stemmemodtagere skal være tilforordnede vælgere. Det er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilstrækkeligt, at den ene af stemmemodtagerne er tilforordnet vælger, mens den anden er en ansat i kommunens forvaltning.

Den nævnte ændring vedrørende brevstemmeafgivning vil ligeledes finde anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg i kraft af henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1.

Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 11.

2.7. Ændring af reglerne for godkendelse af partinavne

Efter folketingsvalgloven skal navne på nye partier godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen meddeles i forbindelse med godkendelse af en formular til indsamling af vælgererklæringer for partiet, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved godkendelsen af et partinavn opnår partiet eneret til at benytte det pågældende navn i godkendelsesperioden, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 1 og 3.

Efter de gældende regler kan et nyt parti bl.a. ikke få godkendt samme navn som et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden at opnå repræsentation, eller et navn, som kan forveksles hermed, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. Partier, der har været, men ikke mere er opstillingsberettigede, nyder således kun beskyttelse mod, at nye partier får godkendt samme navn eller et navn, som kan forveksles hermed, til og med den valgperiode, der følger efter det valg, hvor de sidst opstillede uden at opnå repræsentation.

Navnene på tidligere opstillingsberettigede partier, herunder især navnene på de partier inden for denne gruppe, der tidligere har været repræsenteret i Folketinget, kan imidlertid være indarbejdet i bevidstheden hos en større eller mindre gruppe vælgere, hvorfor det vil kunne give anledning til misforståelser blandt disse vælgere, såfremt det pågældende navn benyttes af et andet parti.

På den baggrund har indenrigsministeren i besvarelsen den 3. maj 2000 (Alm. del bilag 144) af spørgsmål nr. 13 stillet den 20. marts 2000 af Kommunaludvalget (Alm. del bilag 117) tilkendegivet, at der kunne være grund til at overveje en længere periode, hvor navnet på et tidligere opstillingsberettiget parti er forbeholdt det pågældende parti (fredningsperiode), end den gældende på én valgperiode, jf. § 13, stk. 2, for navne på partier, der tidligere har været opstillingsberettiget.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse er den nuværende fredningsperiode på én valgperiode ikke af en tilstrækkelig længde til at undgå, at partinavne, der kan være indarbejdet i bevidstheden hos en større eller mindre gruppe vælgere, benyttes af et andet parti.

På den baggrund foreslås det, at navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, eller et navn, der kan give anledning til forveksling med et sådant parti, ikke kan godkendes som navn for et andet nyt parti, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden det tidligere opstillingsberettigede parti sidst deltog i folketingsvalg, dvs. indtil 20 år, eller 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i valg til Europa-Parlamentet, dvs. 20 år, jf. de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, i forslagets § 1, nr. 1.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse må reglerne for indenrigsministerens godkendelse af partinavne endvidere udformes på en sådan måde, at det i videre omfang end efter gældende regler sikres, at der for nye partier ikke godkendes navne, som andre på andet grundlag end valglovgivningen har eneret til at benytte.

Har en anden opnået endelig dom over for et nyt parti eller eventuelt stifteren af et nyt parti for eneretten til et bestemt navn, vil det nye parti eller eventuelt stifteren ikke være berettiget til at benytte det pågældende partinavn, uanset om indenrigsministeren måtte godkende dette. I denne situation bør det nye parti ikke kunne få godkendt det pågældende navn.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse er det endvidere hensigtsmæssigt, at et nyt parti heller ikke får godkendt det ønskede navn i situationer, hvor der er grund til at antage, at en anden har eneret til det pågældende navn og efterfølgende vil kunne opnå dom herfor. I disse situationer er det mere hensigtsmæssigt at henvise et nyt parti eller eventuelt stifteren af et nyt parti til at få dom for retten til det ønskede navn, forinden godkendelse meddeles, i stedet for at meddele godkendelse, som kunne komme i strid med en senere dom for, at en anden har eneret til navnet.

Ikke blot hensynet til indehaveren af eneretten, men også hensynet til, at der i alle forhold omkring valg hersker den størst mulige klarhed over for vælgerne, taler efter Indenrigsministeriets opfattelse for en sådan ordning, der så vidt muligt sikrer, at der ikke skabes tvivl om et partis ret til at benytte det navn, som indenrigsministeren har godkendt, og hvormed partiet præsenteres for vælgerne, i første omgang i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer og senere eventuelt på stemmesedlen. Herved hindres tillige, at et nyt parti, der uretmæssigt gør brug af et navn, en anden har eneret til, derved eventuelt opnår en fortrinsstilling over for vælgerne i forhold til andre partier.

På den baggrund foreslås det, at et nyt parti ikke kan få godkendt et navn, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i den foreslåede § 13, stk. 1, har eneret til navnet. Navnet kan dog godkendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 13, stk. 2, i forslagets § 1, nr. 1.

Indenrigsministeriet vil ikke altid have mulighed for i forbindelse med behandling af en anmodning om godkendelse af et navn for et nyt parti at afklare, om der findes en anden, der på andet grundlag end reglerne i folketingsvalgloven måtte have eneret til det pågældende navn. Der kan derfor opstå situationer, hvor det først efter, at indenrigsministeren har meddelt godkendelse af et navn for et nyt parti, viser sig, at der findes en anden, som på andet grundlag end reglerne i folketingsvalgloven måtte have eneret til at benytte det pågældende navn. I disse situationer, hvor det viser sig, at godkendelsen af et navn for et nyt parti er meddelt på et urigtigt grundlag, er der efter Indenrigsministeriets opfattelse behov for at give adgang til at tilbagekalde godkendelsen.

Det foreslås derfor at give indenrigsministeren adgang til at tilbagekalde en godkendelse af et partinavn, hvis det viser sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i folketingsvalgloven har eneret til et navn, som indenrigsministeren har godkendt som navn for et nyt parti, og indehaveren af eneretten ikke samtykker i partiets brug af navnet. Er partiet anmeldt for indenrigsministeren efter § 12, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 13, stk. 3, i forslagets § 1, nr. 1.

Hensynet til det parti, der i tillid til den meddelte godkendelse af partinavnet har fået indsamlet det fornødne antal vælgererklæringer eller et ikke ubetydeligt antal, og hensynet til at sikre den praktiske gennemførelse af valget kan dog i givet fald tilsige, at tilbagekaldelse undlades.

Tilsvarende ændringer foreslås gennemført i reglerne i Europa-Parlamentsvalgloven om, hvilke partinavne der ikke kan godkendes for nye partier, jf. forslagets § 2, nr. 1.

2.8. Andre ændringer

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 31, stk. 2, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen i tilfælde af en valgstyrers forfald udpeger en ny valgstyrer, foreslås ændret til, at det i tilfælde af en valgstyrers forfald skal være den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, der skal udpege en ny valgstyrer. Loven har ikke hidtil indeholdt nogen bestemmelser om, hvorvidt en tilforordnet vælgers forfald skal medføre udpegning af en ny tilforordnet vælger. Det foreslås, at det på tilsvarende måde som for valgstyrere fastsættes i loven, at en ny tilforordnet vælger i tilfælde af en tilforordnet vælgers forfald skal udpeges af den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende. Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 9.

Den nævnte ændring vil ligeledes finde anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg i kraft af henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1.

Reglerne i lovens § 69, stk. 1, om, hvilke forhold der medfører, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, foreslås af principielle grunde præciseret, således at det kommer til at fremgå af loven, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, idet kryds efter lovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er det tegn, vælgeren skal benytte ved sin stemmeafgivning. Da en sådan regel indeholdes i de administrativt fastsatte regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg, hvor bestemmelsen er placeret som en regel, der bevirker ugyldighed på grund af særpræg, sker der ved forslaget ingen ændringer af gældende retstilstand. Der henvises til forslagets § 1, nr. 15.

En tilsvarende ændring foreslås i reglerne om, hvilke forhold der kan medføre, at stemmesedler afgivet på afstemningsstedet til Europa-Parlamentsvalg, bliver ugyldige, jf. forslagets § 2, nr. 4 .

Herudover foreslås gennemført en ændring af strafferammen i den af straffebestemmelserne i folketingsvalgloven, hvor hæfte indgår i strafferammen, som en konsekvens af, at straf af hæfte er ophævet ved lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., der træder i kraft den 1. juli 2001. Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 19.

En tilsvarende konsekvensændring foreslås gennemført i den af straffebestemmelserne i Europa-Parlamentsvalgloven, hvor hæfte indgår i strafferammen, jf. forslagets § 2, nr. 5.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken staten, amtskommunerne eller kommunerne. Den foreslåede forlængelse af fristen for brevstemmeafgivning på folkeregistrene til folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg vil dog medføre en mindre omlægning af kommunernes opgaver i forbindelse med brevstemmeafgivning.

Lovforslaget har ingen negative, men derimod positive administrative konsekvenser for borgerne (vælgerne). De praktiske muligheder for, at vælgerne kan afgive brevstemme til folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, forbedres. Endvidere vil der blandt de vælgere, der flytter kort tid inden valgdagen/afstemningsdagen, blive flere end hidtil, der får mulighed for at afgive stemme på et afstemningssted nær den aktuelle adresse, ligesom der i et lidt længere tidsrum end hidtil vil være kandidatlister til rådighed for brevstemmeafgivningen. Hermed forbedres grundlaget for, at bl.a. vælgere, der bor på plejehjem, kan afgive en personlig stemme på en bestemt kandidat.

For partierne medfører lovforslaget den ulempe, at de 2 dage tidligere end hidtil skal give meddelelse til anmeldelsesmyndigheden om godkendte kandidater m.v.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative eller miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

4. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Justitsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, Socialministeriet og Datatilsynet. Lovforslaget har endvidere været sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommuner, Foreningen af Statsamtmænd samt Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

5. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Ingen

En mindre omlægning af kommunernes opgaver i forbindelse med brevstemmeafgivning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ja. De praktiske muligheder for at brevstemme til folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg forbedres. Flere vælgere får lettere adgang til at stemme på valgdagen, og brevstemmevælgere får i et lidt længere tidsrum bedre grundlag for at afgive en personlig stemme.

Ja. Partierne får en kortere frist til at godkende kandidater m.v.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 6 og 7, svarer til de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 13, stk. 1.

De foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, vedrører beskyttelsen af navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller som tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Efter de gældende regler kan navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg henholdsvis valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation og dermed ikke mere vil være opstillingsberettiget, medmindre partiet foretager partianmeldelse, kun godkendes for det pågældende parti, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 2. Det foreslås, at et nyt parti ikke kan få godkendt navnet på et sådant parti, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg. Det er i denne sammenhæng uden betydning, hvorvidt partiet opnåede repræsentation eller ej ved det sidste valg, partiet deltog i, idet det afgørende i denne sammenhæng er, hvor mange valgperioder der er forløbet, siden partiet sidst blev præsenteret for vælgerne på stemmesedlen.

Såfremt et tidligere opstillingsberettiget parti på ny ønsker at deltage i folketingsvalg, vil det pågældende partinavn naturligvis kunne godkendes for dette parti uanset de foreslåede bestemmelser.

Forslaget indebærer en væsentlig forlængelse af den periode, hvor navnet på et tidligere opstillingsberettiget parti er forbeholdt det pågældende parti (fredningsperioden). Efter de gældende regler er fredningsperioden kun én valgperiode, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg uden at opnå repræsentation. Denne periode foreslås forlænget til 5 valgperioder til Folketinget for så vidt angår navne på partier, der tidligere har været opstillingsberettigede, dvs. indtil 20 år, og til 4 valgperioder til Europa-Parlamentet for så vidt angår navne på partier, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, dvs. 20 år.

Baggrunden herfor er, at formålet med bestemmelsen er at varetage hensynet til, at der i alle forhold omkring valg til Folketinget over for vælgerne hersker den størst mulige klarhed, herunder at modvirke, at der opstår misforståelser blandt vælgerne om de enkelte partiers identitet.

Såvel den gældende som den ændrede affattelse indebærer, at det pågældende partinavn ikke kan godkendes for andre partier, uanset at det pågældende parti måtte samtykke heri, og uanset at det pågældende parti måtte være ophørt med at eksistere.

Et partinavn, der efter forløbet af 5 henholdsvis 4 valgperioder ikke mere er forbeholdt det pågældende parti i medfør af de foreslåede ændringer, vil imidlertid derefter kunne nyde beskyttelse, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at partiet har opnået eneret til navnet, jf. nedenfor.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, kan et nyt parti ikke få godkendt et navn, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i § 13, stk. 1, har eneret til navnet. Navnet kan dog godkendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.

Bestemmelsen vedrører enhver situation, hvor en anden på andet grundlag end reglerne i § 13, stk. 1, har materiel eneret til navnet. Dette kan være i kraft af anden lovgivning eller på ulovbestemt grundlag. Afslag på godkendelse af et navn for et nyt parti kan således ikke blot gives for navne af en type, der sædvanligvis benyttes som partinavne, men også for personnavne, navne på virksomheder m.v. og navne af rent beskrivende karakter. En materiel ret til navnet, som ikke er en eneret, vil ikke være tilstrækkelig. Hvorvidt navne, der ikke er identiske med, men kan forveksles med et navn, en anden har opnået eneret til, skal kunne nægtes godkendt, må afhænge af udstrækningen af den beskyttelse, den andens eneret nyder efter de pågældende materielle regler.

Efter bestemmelsens ene led kan et nyt parti ikke få godkendt et navn, såfremt en andens materielle eneret til navnet er fastslået ved endelig dom. Er dommen ikke endelig, vil dette kunne begrunde afslag på godkendelse efter bestemmelsens andet led.

Efter bestemmelsens andet led kan et nyt parti ikke få godkendt et navn, såfremt der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag har opnået eneret til navnet. Heri ligger ikke et krav om, at det med sikkerhed kan afgøres, om en anden har opnået eneret til navnet. Det er tilstrækkeligt, at der efter de for indenrigsministeren foreliggende oplysninger er grund til at antage, at en anden har opnået eneret til navnet. Dette hænger sammen med, at indenrigsministeren ikke har samme muligheder som domstolene for at få forelagt beviser og foretage bevisbedømmelse med henblik på at afgøre, om f.eks. en forening har opnået eneret til et navn ved brug.

Det forudsættes, at Indenrigsministeriet ud fra de for ministeriet tilgængelige oplysninger udfolder rimelige bestræbelser, f.eks. efter omstændighederne ved henvendelse til Det Centrale Virksomhedsregister, på at afklare, om der findes en anden, der på andet grundlag end reglerne i folketingsvalgloven måtte have eneret til det pågældende navn. Det er ansøgeren af et navn for et nyt parti og ikke Indenrigsministeriet, der i givet fald skal indhente et samtykke hos indehaveren af eneretten.

Bestemmelsen indebærer ikke, at der tillægges indenrigsministeren beføjelse til at afgøre, hvem der er materielt berettiget til et bestemt navn, der ikke er omfattet af beskyttelsen efter § 13, stk. 1, idet denne afgørelse er et domstolsanliggende. Såfremt indenrigsministeren måtte afslå at godkende et bestemt partinavn under henvisning til den foreslåede bestemmelse, vil adressaten for afslaget derfor kunne anlægge sag ved domstolene og i givet fald få endelig dom for, at en anden ikke har opnået materiel eneret til det pågældende navn, hvorefter indenrigsministeren vil skulle godkende det pågældende navn.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, kan indenrigsministeren tilbagekalde en godkendelse af navnet for et nyt parti, såfremt det viser sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i § 13, stk. 1, har eneret til det pågældende navn, og såfremt indehaveren af eneretten ikke samtykker i partiets brug af navnet. Er partiet anmeldt for indenrigsministeren efter § 12, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg, såfremt godkendelsen tilbagekaldes.

Bestemmelsen vedrører de situationer, hvor Indenrigsministeriet efter godkendelse af partinavnet bliver bekendt med nye oplysninger, f.eks. en dom eller andre oplysninger, der indebærer, at den meddelte godkendelse er sket på et urigtigt grundlag. Dette gælder, uanset om de faktiske kendsgerninger, f.eks. en dom, oplysningen vedrører, har foreligget og eventuelt er blevet offentligt tilgængelige før meddelelsen af godkendelse. Det er i denne situation Indenrigsministeriet, der skal undersøge, om indehaveren af eneretten samtykker i partiets brug af navnet.

Bestemmelsen giver alene adgang til at tilbagekalde og indeholder ikke nogen pligt hertil. Om der skal ske tilbagekaldelse af en godkendelse af navnet for et parti, vil bero på en skønsmæssig vurdering af, i hvilket omfang partiet i tillid til den meddelte godkendelse af partinavnet er gået i gang med at indsamle det fornødne antal vælgererklæringer. Hensynet til det parti, der i tillid til den meddelte godkendelse af partinavnet har fået indsamlet det fornødne antal vælgererklæringer eller et ikke ubetydeligt antal kan således tilsige, at tilbagekaldelse undlades.

Bestemmelsen giver også adgang til at tilbagekalde en godkendelse af navnet for et parti, efter at partiet er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i § 12 og har opnået ret til at deltage i folketingsvalg, jf. lovens § 11, stk. 2. Tilbagekaldes godkendelsen, efter at anmeldelsen er foretaget, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg. Der er ikke nogen frist for, hvor sent i forhold til valgets afholdelse tilbagekaldelse kan ske. Hensynet til valgets praktiske gennemførelse kan dog i givet fald tilsige, at tilbagekaldelse undlades.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, præciseres det, at indenrigsministeren fører en fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-6, og som ikke er tilbagekaldt efter stk. 3 (Partinavneregistret). Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 13, stk. 3, indføres partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med formulargodkendelser, i et register, der føres af indenrigsministeren. Efter de gældende regler er det således alene navne på partier, der har en godkendt formular til indsamling af vælgererklæringer, men (endnu) ikke er opstillingsberettigede, der er optaget i registret over partinavne. Det fremgår nu udtrykkeligt af bestemmelsen, at det ikke kun er disse partinavne, jf. de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1, nr. 3 og 6, men også navne på opstillingsberettigede og - så længe fredningsperioden varer - navne på tidligere opstillingsberettigede partier, jf. nærmere de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, der er omfattet af Partinavneregistret. Navne, som kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 1-6, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 7, er efter sagens natur som hidtil ikke omfattet af Partinavneregistret, der efter sagens natur heller ikke omfatter navne, som en anden på andet grundlag har opnået eneret til, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2. Tilbagekaldes en godkendelse af et nyt partinavn i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, slettes navnet af Partinavneregistret.

Partinavneregistret vil ligesom efter gældende praksis ud over det pågældende partinavn indeholde oplysning om navn og adresse på den relevante person eller organisation.

Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Til nr. 2

Ved forslaget præciseres det som konsekvens af ændringen af reglerne for folkeregistrering ved den nye lov om Det Centrale Personregister (lov nr. 426 af 31. maj 2000)(CPR-loven), der trådte i kraft den 1. juli 2000, at det blandt de vælgere, der er omfattet af § 2, alene er dem, der i forbindelse med udlandsopholdet er registreret som udrejst i Det Centrale personregister (CPR), der skal indgive anmodning om at blive optaget på valglisten.

Vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, (dvs. statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, og i almindelighed deres samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere), og som fra og med den 1. juli 2000 har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste, optages automatisk på valglisten, idet de i medfør af de nye regler i CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, normalt fortsat er bopælsregistreret i CPR uanset udlandsopholdet. Fra dette tidspunkt (1. juli 2000) har kravet om indgivelse af anmodning for at blive optaget på valglisten derfor i alt væsentligt kun betydning for de vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2.

Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 3

Ved forslaget fastsættes, at vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1 (dvs. statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, og i almindelighed deres samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere), som inden for riget sidst har været tilmeldt et folkeregister på Færøerne eller i Grønland, under opholdet uden for riget efter anmodning skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Formålet med forslaget er at præcisere, at denne vælgergruppe efter anmodning skal optages på valglisten i Danmark.

Reglerne om valgret for statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget blev indsat i folketingsvalgloven ved en lovændring i 1970 (lov nr. 283 af 10. juni 1970). Det blev i forbindelse hermed fastsat, at denne vælgergruppe efter anmodning skulle optages på valglisten i Københavns Kommune uanset hidtidig bopælskommune. Dette gjaldt også, selv om denne kommune måtte være en kommune på Færøerne eller i Grønland.

Ved folketingsvalgloven af 1987 (lov nr. 271 af 13. maj 1987), der trådte i kraft den 1. juli 1988, blev bl.a. gennemført den ændring i forhold til hidtil gældende regler, at statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget på samme måde som andre personer med valgret uanset udlandsophold efter anmodning skulle optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde været tilmeldt folkeregistret, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Der blev imidlertid ikke herved taget stilling til, hvorvidt denne ændring skulle have den konsekvens, at statsansatte m.v., der sidst havde været tilmeldt et folkeregister i en kommune på Færøerne eller i Grønland, for fremtiden under tjeneste uden for riget skulle optages på valglisten på Færøerne henholdsvis i Grønland, eller om de fortsat skulle optages på valglisten i Danmark, ikke som hidtil i Københavns Kommune, men i den kommune i Danmark, hvor de sidst havde været tilmeldt folkeregistret.

I praksis har været fulgt den ordning, at personel inden for forsvaret, der i umiddelbar forlængelse af en beordret tjeneste (udstationering) i disse rigsdele beordres til tjeneste uden for riget, på samme måde som før ikrafttrædelsen af 1987-folketingsvalgloven efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Ved den foreslåede bestemmelse lovfæstes denne praksis.

Den nævnte praksis skal i øvrigt ses på baggrund af, at folketingsvalglovene for Færøerne og Grønland ikke indeholder og aldrig har indeholdt bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i den danske folketingsvalglovs § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, jf. stk. 1, dvs. bestemmelserne om, at statsansatte m.v., der er beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Disse love indeholder alene de regler på dette område, der svarer til den danske folketingsvalglovs § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, jf. stk. 2, dvs. de såkaldt almindelige regler om udlandsdanskers valgret, jf. disse loves § 3.

Efter folketingsvalglovene for Færøerne og Grønland er statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget således ikke omfattet af reglerne om optagelse på valglisten på Færøerne eller i Grønland under udlandsophold.

Den foreslåede ordning omfatter på den baggrund enhver statsansat m.v., der tidligere har været tilmeldt folkeregistret i Danmark, men inden den beordrede tjeneste uden for riget sidst har været tilmeldt folkeregistret på Færøerne eller i Grønland, uanset om tilmeldingen er sket i forbindelse med udsendelse til tjeneste på Færøerne eller i Grønland eller er sket af anden årsag.

Den foreslåede ordning gælder ikke vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og som inden det midlertidige udlandsophold var flyttet fra Danmark til Færøerne eller Grønland og tilmeldt folkeregistret på Færøerne henholdsvis i Grønland i overensstemmelse med de almindelige regler i folkeregistreringslovgivningen. Sådanne vælgere vil i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovene for Færøerne henholdsvis Grønland efter anmodning kunne optages på valglisten i disse dele af riget.

Til nr. 4 og 5

Forslagene indebærer, at de vælgere, der skal indgive anmodning om at blive optaget på valglisten, uanset at de er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, herunder den gruppe der er omfattet af forslaget i § 1, nr. 3, jf. ovenfor, vil blive omfattet af de samme regler om optagelse på valglisten som vælgere omfattet af § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2. Dette indebærer, at afgørelser om optagelse på valglisten kun gælder 2 år ad gangen, men med adgang til fornyet optagelse efter anmodning, såfremt betingelserne for valgret uanset udlandsophold fortsat er til stede, samt at Valgretsnævnet også vedrørende vælgere omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, træffer afgørelse om optagelse på valglisten i ethvert tilfælde, hvor vælgeren har haft ophold i udlandet i mere end 4 år.

Forslaget har til formål at forenkle reglerne på området. De generelle fordele herved findes at kunne opveje den mindre ulempe, som denne ordning indebærer for de - formentlig meget få - vælgere omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, der forsat kun kan optages på valglisten efter anmodning. Den mindre ulempe, der her sigtes til, består i, at optagelsen kun gælder i 2 år ad gangen, men med adgang til fornyet optagelse efter anmodning. Efter de hidtil gældende regler har optagelsen af disse vælgere efter anmodning haft gyldighed, så længe tjenesten i udlandet varede.

Adgangen til fornyet optagelse efter anmodning vil bestå for denne vælgergruppe, så længe tjenesten i udlandet varer. Denne vælgergruppe er således ikke omfattet af kravet om, at udlandsopholdet skal være midlertidigt, hvilket krav gælder for de vælgergrupper, der er omfattet af § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2.

Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 6

Ved forslaget afkortes fristen for tilflytteres optagelse på valglisten fra 18 dage før valgdagen til 15 dage før valgdagen. Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Afkortelsen af fristen gælder, hvad enten der er tale om tilflytning fra udlandet, fra en anden kommune eller om flytning inden for kommunen, men derimod ikke ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 1, nr. 7 og 8.

Som følge af, at afkortelsen af fristen også gælder ved tilflytning fra udlandet, vil lidt flere vælgere end hidtil få adgang til at blive optaget på valglisten og dermed få ret til at afgive stemme, jf. folketingsvalglovens § 3.

Til nr. 7 og 8

Forslagene, der opretholder 18-dages fristen i relation til vælgere, der tilflytter fra henholdsvis fraflytter til Færøerne eller Grønland, er en konsekvens af, at 18.-dagen fortsat er skæringsdato for optagelse på folketingsvalglisten på Færøerne og i Grønland. Opretholdelse af 18-dages fristen i forhold til disse vælgere er derfor nødvendig for at sikre, dels at ingen bliver optaget på valglisten i mere end én del af riget, dels at ingen mister optagelse på valglisten og dermed retten til at afgive stemme i forbindelse med flytning mellem de forskellige dele af riget kort tid før valget.

Forslagene vedrører alene folketingsvalg. Om folkeafstemninger henvises til forslagets § 1, nr. 16.

Såfremt forslaget til afkortelse af fristen for tilflytteres optagelse på folketingsvalglisten i Danmark fra 18 dage før valgdagen til 15 dage før valgdagen gennemføres, vil Indenrigsministeriet i overensstemmelse med sædvanlig praksis rette henvendelse til hjemmestyret på Færøerne henholdsvis i Grønland for at undersøge mulighederne for, at der kan gennemføres en tilsvarende afkortelse af denne frist i den færøske henholdsvis den grønlandske folketingsvalglov, således at de foreslåede særregler i § 1, nr. 7 og 8, i bekræftende fald kan ophæves i forbindelse hermed.

Til nr. 9

Reglerne i folketingsvalglovens § 29 om valg af valgstyrere og § 30 om valg af tilforordnede vælgere indeholder ikke bestemmelser om valg af stedfortrædere for disse. Ifølge reglen i § 31, stk. 2, 3. pkt., udpeger kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at en valgstyrer har forfald, en ny valgstyrer. Loven indeholder derimod ingen regler om, hvorvidt der i tilfælde af forfald blandt tilforordnede vælgere skal udpeges en ny.

Ved næsten hvert valg modtager Indenrigsministeriet forespørgsler om, hvorvidt reglen i § 31, stk. 2, 3. pkt., om, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af en valgstyrers forfald skal udpege en ny valgstyrer, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal indkaldes til møde for at foretage udpegelsen, eller om det kan overlades til den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, at udpege en ny.

Det foreslås lovfæstet, at det er den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, og ikke kommunalbestyrelsen, der skal udpege en ny valgstyrer i tilfælde af en tidligere udpeget valgstyrers forfald. En sådan ordning er i overensstemmelse med de almindelige principper i den kommunale styrelseslovs § 28 for besættelse af pladser ved ledighed i tilfælde, hvor besættelsen er sket ved forholdstalsvalg efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3.

Ordningen vil rent praktisk kunne gennemføres på den måde, at en gruppe samtidig med udpegning af, hvem der skal besætte pladser som valgstyrere, udpeger en eller flere stedfortrædere til at indtræde som valgstyrer i tilfælde af forfald.

Der er i praksis ikke behov for at gennemføre en ordning med en stedfortræder for hver valgstyrer.

En tilsvarende ordning som for udpegning af en ny valgstyrer i tilfælde af forfald foreslås indført for tilforordnede vælgere.

Til nr. 10

Ved forslaget ændres fristen for partiernes godkendelse af kandidater samt anmeldelse af partiliste og nominering fra 8 dage før valgdagen til 10 dage før valgdagen. Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Med tirsdag som valgdag udløber fristen 10 dage før valgdagen på en lørdag. Det tidspunkt på dagen, fristen udløber, er uændret kl. 12. Som ved alle andre frister i folketingsvalgloven gælder, at der ikke kan dispenseres fra fristen for partiernes godkendelse af kandidater m.v., uanset hvor undskyldelig en overskridelse af fristen måtte være, og uanset om overskridelsen skyldes forsinkelser fra postvæsenets side m.v., herunder er en konsekvens af, at post normalt ikke udbringes til offentlige myndigheder på en lørdag.

Meddelelser m.v., der modtages af anmeldelsesmyndigheden pr. telefax inden fristens udløb, vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive betragtet som rettidigt indgivet. Det forudsættes dog, af ordensmæssige grunde, at en meddelelse pr. telefax snarest følges op af en meddelelse pr. post eller bud, eller eventuelt telefonisk bekræftes af en person, der repræsenterer det organ inden for partiet, som er beføjet til at meddele godkendelse af kandidater m.v.

Anmeldelsesmyndigheden vil på sin side være forpligtet til at holde åbent nogle timer inden fristens udløb. Anmeldelsesmyndigheden skal endvidere sørge for, at den kan kontaktes via sit almindelige telefonnummer, samt at det almindelige faxnummer kan benyttes.

Det gælder, uanset om anmeldelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt måtte have modtaget meddelelser m.v. fra alle partier. Det antages således i praksis, at et parti har adgang til, inden udløbet af fristen, at trække en tidligere indgivet meddelelse m.v. tilbage og - inden udløbet af fristen - indgive en ny.

Ifølge lovens § 42 skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af fristen for partiernes godkendelse af kandidater m.v. udarbejde fortegnelser over de opstillede kandidater i vedkommende amtskreds eller storkreds og sende disse til de adressater, der er nævnt i § 42, stk. 2 henholdsvis stk. 3, samt til de øvrige myndigheder (herunder vedkommende kommunalbestyrelser), der efter Indenrigsministeriets bestemmelse, jf. § 42, stk. 4, skal have tilsendt de pågældende fortegnelser.

De nævnte bestemmelser i § 42 sammenholdt med formålet med fremrykkelsen af fristen fra 8 dage før valgdagen til 10 dage før valgdagen - at der kan blive én søgnedag mere, hvor kandidatlister er til rådighed for brevstemmeafgivning - indebærer, at anmeldelsesmyndigheden i løbet af weekenden skal færdiggøre og afsende fortegnelser over de opstillede kandidater, således at fortegnelserne kan være fremme hos adressaterne - i hvert fald vedkommende kommuner - senest den følgende mandag morgen.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i lovens § 55, stk. 2, skal to tilforordnede vælgere fungere som brevstemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. lovens § 54, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 3. For at sikre, at der ikke opstår problemer med at gennemføre brevstemmeafgivningen de nævnte steder som følge af vanskeligheder med at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere til at virke som stemmemodtagere, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den ene af stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem er en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning.

Kommunalbestyrelsen vil kunne træffe bestemmelse om, at der kun ved brevstemmeafgivning bestemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, og ikke ved brevstemmeafgivning andre steder kan medvirke en ansat i kommunens forvaltning som den ene af de to stemmemodtagere. Der er som hidtil ikke noget til hinder for, at der som stemmemodtagere fungerer tilforordnede vælgere, hvis partimæssige tilhørsforhold er almindeligt kendt blandt vælgerne i kommunen.

Om baggrunden for forslaget henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Til nr. 12

Forslaget angiver, at der skal gælde en modifikation til den almindelige regel om, at brevstemmer skal afleveres til valgstyrerne for det afstemningsområde, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 13, hvorfor der henvises til bemærkningerne nedenfor til dette forslag.

Til nr. 13

Med henblik på at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning foreslås det, at der i tilfælde, hvor der i et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, efter kommunalbestyrelsens bestemmelse skal ske overførsel af de pågældende brevstemmer og de vælgere, der har indsendt disse, til et andet afstemningsområde i kommunen end det afstemningsområde, som de pågældende vælgere ifølge deres bopæl i kommunen hører til. Det fastsættes nærmere i bestemmelsen, hvilken fremgangsmåde valgstyrerne i forbindelse med gennemgangen af brevstemmerne skal følge med henblik på at optage den pågældende vælger på valglisten for det nye afstemningsområde og slette vælgeren af valglisten for det oprindelige afstemningsområde.

Den foreskrevne overførsel af brevstemmer og de vælgere, der har indsendt disse, er obligatorisk for de enkelte kommunalbestyrelser.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.

Til nr. 14

For at sikre den fornødne gensidige kontrol af, at der ikke i forbindelse med åbningen af yderkuverterne sker krænkelse af stemmehemmeligheden, eller at brevstemmer tages i betragtning henholdsvis lades ude af betragtning på usagligt grundlag, foreslås det i overensstemmelse med gældende retsopfattelse fastsat, at mindst to valgstyrere skal medvirke ved gennemgangen af brevstemmerne, herunder ved afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning.

Det forudsættes, at de pågældende to valgstyrere er udpeget af hver sin gruppe i kommunalbestyrelsen, på samme måde som det er forudsat, at de to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder en vælger bistand med stemmeafgivningen, jf. lovens § 49, stk. 2, er udpeget af hver sin gruppe i kommunalbestyrelsen. Det forudsættes endvidere, at der er tale om personlig medvirken fra mindst to valgstyreres side ved gennemgangen af hver enkelt brevstemme.

Med forslaget er i øvrigt ikke tilsigtet, at der skal ændres praksis i de kommuner, hvor der er tradition for, at alle valgstyrere deltager i gennemgangen af brevstemmerne.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Til nr. 15

Ifølge folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., foretages stemmeafgivning på afstemningsstedet på valgdagen derved, at vælgeren på stemmesedlen sætter et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn. Det fremgår ikke udtrykkeligt af reglerne i folketingsvalglovens § 69, stk. 1, om ugyldighed af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet, hvorvidt afmærkning af stemmesedlen med andet mærke end kryds medfører, at stemmesedlen bliver ugyldig. Af lovens § 69, stk. 1, nr. 2, fremgår alene, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme.

I de nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren har fastsat i medfør af lovens § 69, stk. 4, efter forelæggelse for Udvalget til Valgs Prøvelse, er det bl.a. bestemt, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for eller foruden med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af kryds. Der kan herved henvises til § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg. Bestemmelsen er i bekendtgørelsen placeret som en regel, der bevirker ugyldighed på grund af særpræg, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 4.

Det bør imidlertid af principielle grunde fremgå af loven, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, som efter lovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er det tegn, vælgeren skal benytte ved sin stemmeafgivning. Det kan i denne forbindelse nævnes, at det i lovens § 101, stk. 2, nr. 2, om stemmesedlers ugyldighed ved folkeafstemninger udtrykkeligt er fastsat, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 99, stk. 2, hvori er bestemt, at vælgeren skal sætte kryds ved enten ordet »Ja« eller ved ordet »Nej« på stemmesedlen.

På denne baggrund foreslås, at der i folketingsvalglovens § 69, stk. 1, indsættes en regel om, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt. Når det foreskrives, at afmærkningen skal foretages med kryds, må afmærkning med ethvert andet tegn bevirke, at der er usikkerhed om, hvorledes vælgeren har ønsket at stemme. Det gælder, uanset om vælgeren måtte have afmærket stemmesedlen på en måde, der i andre sammenhænge ville angive et ønske med tilstrækkelig tydelighed, f.eks. ved cirkel, understregning eller lignende.

Denne ændring medfører som nævnt ovenfor ingen ændring af den gældende retstilstand. Ændringen vil dog medføre, at der, efter forelæggelse for Udvalget til Valgs Prøvelse, skal udsendes en ny bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Den foreslåede ændring gælder alene stemmesedler afgivet på afstemningsstedet på valgdagen, jf. § 69, stk. 1, og ikke brevstemmer. Dette skyldes, at brevstemmeafgivning ikke sker ved afkrydsning ud for et fortrykt partinavn eller kandidatnavn, men ved at partiets navn eller bogstavbetegnelse eller kandidatens navn anføres på stemmesedlen, jf. nærmere § 61, stk. 2.

Til nr. 16

Valglister til folkeafstemninger udarbejdes efter samme regler som valglister til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 96, stk. 2. Det følger imidlertid af sagens natur, at behovet for at koordinere fristerne for optagelse på henholdsvis slettelse af valglisten i Danmark med fristerne for optagelse på henholdsvis slettelse af valglisten på Færøerne henholdsvis i Grønland, alene er til stede i tilfælde, hvor der samtidig afholdes folkeafstemning i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Afholdes der alene folkeafstemning i Danmark, men ikke på Færøerne og i Grønland, er der intet behov for koordinering af valglister, og disse to rigsdele betragtes i praksis som udland i henseende til optagelse på henholdsvis slettelse af valglisten. I tilfælde af, at der samtidig afholdes folkeafstemning i Danmark og én af de øvrige dele af riget, men ikke i den tredje del af riget, er der selvsagt behov for koordinering mellem valglisterne for Danmark og den pågældende anden del af riget, men ikke for koordinering til den tredje del af riget.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at såvel den færøske som den grønlandske folketingsvalglov indeholder regler om, at folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, mens folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 kun afholdes, såfremt den pågældende lov skal gælde på Færøerne henholdsvis i Grønland eller ved anordning skal kunne sættes i kraft dér. Der henvises herved til § 77 i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne og § 70 i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999.

Ved forslaget foreslås det udtrykkeligt fastsat i overensstemmelse med gældende praksis, at Færøerne henholdsvis Grønland ved folkeafstemninger, der alene afholdes i Danmark, skal sidestilles med udland i henseende til optagelse på henholdsvis slettelse af valglisterne.

De ved forslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslåede særregler om opretholdelse af 18-dages fristen for optagelse på valglisten m.v. af vælgere, der tilflytter fra henholdsvis fraflytter til Færøerne eller Grønland, finder derfor ikke anvendelse ved folkeafstemninger, der alene afholdes i Danmark.

Den foreslåede sidestilling af Færøerne og Grønland med udlandet indebærer, at vælgere, der efter at være optaget på valglisten melder fraflytning til Færøerne eller Grønland, slettes af valglisten, jf. folketingsvalglovens § 22, stk. 2.

Om sletning af valglisten ved fraflytning til udlandet henvises til folketingsvalglovens § 22, stk. 2.

Til nr. 17 og 18

Forslagene indebærer, at der ved folkeafstemninger kan afgives brevstemme på folkeregistrene inden for samme tidsrum som på de danske repræsentationer i udlandet m.v., dvs. fra 3 måneder før afstemningsdagen. Den foreslåede 3-måneders frist gælder således alene ved folkeafstemninger og ikke ved folketingsvalg og alene ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene og ikke ved den brevstemmeafgivning her i landet, der finder sted andre steder end på folkeregistrene, dvs. på sygehuse, i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger, i vælgerens hjem og på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes 3 ugers fristen uden undtagelser, jf. lovens § 56. 3-ugers fristen fastholdes ligeledes uden undtagelser for brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område, jf. lovens § 58, stk. 4.

Efter de gældende regler kan der tidligst afgives brevstemme ved folkeafstemninger på et tidspunkt, hvor der er den fornødne klarhed over, hvilken lov eller hvilket lovforslag der skal afholdes afstemning om, og i øvrigt inden for de i loven fastsatte tidsfrister i forhold til den forventede afstemningsdag. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring heri.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 19

Det foreslås, at hæfte ændres til fængsel i indtil 4 måneder i folketingsvalglovens straffebestemmelse i § 106, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at hæftestraf ved lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. ophæves med virkning fra den 1. juli 2001. I § 32, stk. 2, i lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af loven om fuldbyrdelse af straf m.v. er det fastsat, at der ved anvendelse af strafferammer, hvor hæfte indgår i strafferammen, i stedet for hæfte kan idømmes fængsel indtil 4 måneder. Strafferammen i straffebestemmelser, hvori hæfte indgår i strafferammen, bør derfor af ordensmæssige grunde ændres til fængsel indtil 4 måneder.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås i 1. pkt., at § 12 i Europa-Parlamentsvalgloven ændres, således at det fastslås, at et nyt parti ikke kan få godkendt et navn, som partiet ikke kan få godkendt efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget.

Det tydeliggøres med ændringen, at reglerne i § 12 i Europa-Parlamentsvalgloven om godkendelse af nye partinavne, som i dag indeholder en gengivelse af reglerne i folketingsvalglovens § 13, svarer til reglerne i folketingsvalgloven. Henvisningen til folketingsvalglovens § 13, stk. 1 og 2, med den affattelse, der følger af forslaget i § 1, nr. 1, indebærer, at de foreslåede ændringer af godkendelsesreglerne i folketingsvalgloven også finder anvendelse ved godkendelse af navne for nye partier til Europa-Parlamentsvalg.

Det foreslås i 2. pkt., at godkendelsen kan tilbagekaldes efter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 3. Bestemmelsen giver hjemmel til at tilbagekalde godkendelse af navnet for nye partier til Europa-Parlamentsvalg efter de samme regler, som gælder for tilbagekaldelse af godkendelse af navnet for nye partier til folketingsvalg, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 13, stk. 3.

Bestemmelsen i den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 12, stk. 3, hvorefter partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med formulargodkendelser, indføres i det register, der føres af indenrigsministeren efter folketingsvalgloven, er udgået som overflødig. Det følger af de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 13, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 6, at sådanne partinavne indføres i Partinavneregistret, jf. forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Folketingsvalglovens regler for udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret til Folketinget, finder tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet i kraft af henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2. Den foreslåede afkortelse af fristen for tilflytteres optagelse på valglisten fra 18.-dagen til 15.-dagen før valgdagen, jf. forslagets § 1, nr. 6, finder derfor tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.

Der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet på Færøerne og i Grønland, hvorfor der ikke opstår spørgsmål om at koordinere fristen for optagelse på henholdsvis slettelse af valglisten i Danmark med tilsvarende frister på Færøerne og i Grønland. Disse to dele af riget er i den nævnte henseende at sidestille med udlandet. Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse herom i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2.

De ved forslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslåede særregler om opretholdelse af 18-dages fristen for optagelse på valglisten m.v. af vælgere, der tilflytter fra henholdsvis fraflytter til Færøerne eller Grønland, finder derfor ikke anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg.

Sidestillingen af Færøerne og Grønland med udlandet indebærer, at vælgere, der efter at være optaget på valglisten melder fraflytning til Færøerne eller Grønland, slettes af valglisten, jf. folketingsvalglovens § 22, stk. 2.

Til nr. 3

Valg til Europa-Parlamentet afholdes ligesom normalt folkeafstemninger samt kommunale valg til forud fastlagte tidspunkter. Som en konsekvens heraf foreslås indsat som nyt 1. pkt. i § 26, stk. 2, i Europa-Parlamentsvalgloven en bestemmelse, hvorved fristen for brevstemmeafgivning på folkeregistrene til Europa-Parlamentsvalg forlænges fra 3 uger før valgdagen til 3 måneder før valgdagen. Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 18, hvorved en tilsvarende frist for brevstemmeafgivning på folkeregistrene foreslås gennemført ved folkeafstemninger.

Bestemmelsen i 2. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2.

Til nr. 4

Det foreslås præciseret, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet på dagen for valg til Europa-Parlamentet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2001, jf. stk. 1. Forslagene i § 1, nr. 19, og § 2, nr. 5, om ændring af strafferammen i de straffebestemmelser, hvor hæfte indgår i strafferammen, skal dog ifølge stk. 2 først træde i kraft den 1. juli 2001, der er ikrafttrædelsesdagen for lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., hvorved straf af hæfte er ophævet.

I stk. 3 fastslås, at de vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, som inden lovens ikrafttræden, herunder inden den 1. juli 2000, er optaget på valglisten efter de hidtil gældende regler, forbliver optaget på valglisten efter de hidtil gældende regler.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg til Folketinget,

2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren efter § 11, stk. 2, eller

1. § 12 affattes således

»§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som partiet ikke kan få godkendt efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget. Godkendelsen kan tilbagekaldes efter reglerne i § 13, stk. 3, i lov om valg til Folketinget.«

3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.

Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti. Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.

Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med formulargodkendelser, jf. § 11, stk. 2, indføres i det register, der føres af indenrigsministeren efter lov om valg til Folketinget.

§ 13. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1. § 13 affattes således

1) benyttes af et opstillingsberettiget parti eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti, jf. § 12, stk. 2,

2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, eller

3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.

Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti. Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.

Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med formulargodkendelser, jf. § 12, stk. 2, indføres i et register, der føres af indenrigsministeren.

»§ 13. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et opstillingsberettiget parti, jf. § 11,

2) er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, jf. § 11, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg,

3) er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2,

4) uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde benyttes af et parti, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet,

5) uden for de i nr. 2 nævnte tilfælde er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, medmindre der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg,

er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2, i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, eller

7) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr. 1 - 6.

Stk. 2. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til navnet. Navnet kan dog godkendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.

Stk. 3. Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som indenrigsministeren har godkendt som navn for et nyt parti, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i partiets brug af navnet, kan indenrigsministeren tilbagekalde godkendelsen. Er partiet anmeldt for indenrigsministeren efter § 12, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg.

Stk. 4. Indenrigsministeren fører en fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1 6, og som ikke er tilbagekaldt efter stk. 3 (Partinavneregistret).«

§ 14. . . .

2. I § 14, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.

»For tilflytning fra henholdsvis fraflytning til Færøerne eller Grønland gælder dog samme regler som for tilflytning fra henholdsvis fraflytning til udlandet.«

Stk. 3. . . .

Stk. 4. . . .

Stk. 5. . . .

§ 16. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

2. I § 16, stk. 1, indsættes efter »§ 2,«: »og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst,«.

3. I § 16, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret.«

Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, kan kun optages på valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 2, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.

4. I § 16, stk. 2, 1. pkt., udgår »og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1,«, og »§ 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2,« ændres til: »§ 2«.

Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.

5. I § 16, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2,« til: »§ 2,«.

Stk. 4. . . .

§ 18. . . .

6. I § 18, stk. 2, 3, 4 og 5, ændres »18.-dagen« til: »15.-dagen«.

Stk. 2. På valglisten skal optages de vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

7. I § 18, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages dog kun på valglisten, såfremt de senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.«

Stk. 4. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

Stk. 5. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen.

8. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til Færøerne eller Grønland, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal dog forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 26. . . .

3. I § 26, stk. 2, affattes således

Stk. 2. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmes fra 3 måneder før valgdagen.

Stk. 3. . . .

Stk. 4. . . .

Stk. 5. . . .

»Stk. 2. Her i landet kan brevstemmeafgivning på folkeregistrene finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.«

§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

4. I § 29, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

»2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget,«

Nr. 2 - 4 bliver herefter nr. 3 - 5.

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

§ 31. . . .

9. § 31, stk. 2, 3. pkt., affattes således

Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valg-styrerne og de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.

Stk. 3. . . .

»Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger.«

§ 37. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen skal de opstillingsberettigede partier for hver stor- eller amtskreds skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den pågældende stor- eller amtskreds.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

10. I § 37, stk. 1, og § 41, stk. 1, ændres »otte« til: »ti«.

§ 41. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen kan et parti, der alene har kredsvis opstilling inden for stor- eller amtskredsen, anmelde partiliste for alle partiets kandidater i stor- eller amtskredsen.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder

5. I § 46, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller

2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

§ 55. . . .

Stk. 2. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30.

Stk. 3. . . .

11. I § 55, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.«

§ 64. . . .

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.

12. I § 64, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »afstemningsområde«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 5. . . .

13. I § 64 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 65. Såfremt en overført brevstemme kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten, påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten og i øvrigt følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 66, stk. 1, vedrørende brevstemmer, der kan komme i betragtning. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. På valglisten for det oprindelige afstemningsområde anføres årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 66, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

14. I § 65, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.«

§ 69. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

15. I § 69, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

»2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.,«

Nr. 2 - 4 bliver herefter nr. 3 - 5.

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

Stk. 4. . . .

§ 96.

16. I § 96, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Stk. 2. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

»Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder dog samme regler om optagelse på valglisten henholdsvis slettelse af valglisten ved tilflytning fra henholdsvis fraflytning til den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra henholdsvis fraflytning til udlandet.«

§ 100. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

17. I § 100, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 - 4«.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

18. I § 100 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Ved folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning på folkeregistrene finde sted de sidste 3 måneder før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen.«

§ 106. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 51, § 59, stk. 2, eller § 62 med bøde eller hæfte.

19. I § 106, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. . . .

Fremsat den 29. november 2000 af indenrigsministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om

valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

(Ændringer vedrørende godkendelse af partinavne, valglister, fristen for partiernes godkendelse af kandidater, brevstemmeafgivning m.v.)