Legislator Case Law & Legislation
200012L00118 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om offentlige veje og lov om private fællesveje

36 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (36)

Bilag 1 Bilag 1 § 1 § 1 § 1. Hver kommune fører et register med oplysninger om bygnings- og boligforhold. Registret etableres og føres efter regler, der fastsættes af boligmi Bilag 2 Bilag 2 § 2 § 2. I bygnings- og boligregistret skal registreres oplysninger om § 2 § 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket me § 3 d. §§ 3 a 3 c finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesveje. § 3 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter adressebetegnelser til de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v § 3 f. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adresser, jf. §§ 3 a 3 e, samt om registreringen heraf. § 3 § 3 c. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendomme ved ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med angivelse af hus § 3 d. §§ 3 a 3 c finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesveje. § 3 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter adressebetegnelser til de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v § 3 f. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adresser, jf. §§ 3 a 3 e, samt om registreringen heraf. § 3 § 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed i registreringen. § 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket me § 3 c. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendomme ved ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med angivelse af hus § 4 § 4. Offentlige myndigheder samt ejere af registrerede enheder skal efter regler, der fastsættes af boligministeren, meddele oplysninger til brug for § 4 § 5. På begæring af offentlige myndigheder skal der fra registret meddeles sådanne oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse eller for mynd § 5 a. På begæring har ejeren af registrerede ejendomme ret til at gøre sig bekendt med de registrerede aktuelle oplysninger vedrørende ejendommen. § 6. Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og boligregistret. § 7. Det påhviler boligministeren at søge gennemført sådanne regler eller foranstaltninger, at der i videst muligt omfang sker en samordning og forenk § 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed § 9. I sager om overtrædelse af §§ 3-4 samt overtrædelser af forskrifter, udstedt i henhold til loven, kan kommunen tilkendegive den pågældende, at sa § 63 a. Bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 109 og 110 om vejnavne og husnumre finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje. § 109. Offentlige vejes navne fastsættes af kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje og landeveje efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse. § 110. Vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen kan bestemme, at bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der med bebyggel Den fulde tekst

Statutory Text (36 Articles)

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 28. februar 1990, som ændret ved lov nr. 275 af 8. maj 1991, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »boligministeren« til: »by- og boligministeren« og »Boligministeren « til: »By- og boligministeren«.

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bygnings- og boligforhold«: »samt tekniske anlæg m.v.«, og i 2. pkt. udgår: »etableres og«, og »bygnings- og boligregistrering« ændres til: »registrering af bygninger, boliger og tekniske anlæg m.v.«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bygnings- og Boligregistret (BBR) har til formål at

1) indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.

2) indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser og

3) stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres: »oprettelse« til: »vedligeholdelse« og » kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«.

5. I § 1 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. By- og boligministeren er dataansvarlig myndighed.«.

6. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler om registrering af andre oplysninger om bygnings- og boligforhold samt af tekniske anlæg m.v., som har betydning for varetagelsen af opgaver, der påhviler offentlige myndigheder eller har anden væsentlig samfundsmæssig interesse.«.

7. § 2, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan registrere oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., som ikke er indeholdt i registreringen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. By- og boligministeren kan efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren fastsætte særlige regler for registrering af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet.«.

8. § 3, stk. 2, ophæves.

9. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter navne for offentlige veje, jf. § 1 i lov om offentlige veje.

Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje fastsættes navne dog efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 1

I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 28. februar 1990, som ændret ved lov nr. 275 af 8. maj 1991, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 1. Hver kommune fører et register med oplysninger om bygnings- og boligforhold. Registret etableres og føres efter regler, der fastsættes af boligministeren således, at det kan give grundlag for en landsdækkende bygnings- og boligregistrering.

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bygnings- og boligforhold«: »samt tekniske anlæg m.v.«, og i 2. pkt. udgår: »etableres og«, og »bygnings- og boligregistrering« ændres til: »registrering af bygninger, boliger og tekniske anlæg m.v.«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bygnings- og Boligregistret (BBR) har til formål at

1) indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.

2) indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser og

3) stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2. Udgifterne til registrets oprettelse og drift afholdes af kommunen.

4. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres: »oprettelse« til: »vedligeholdelse« og » kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«.

5. I § 1 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. By- og boligministeren er dataansvarlig myndighed.«.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om bygnings- og boligregistrering

Folketingsåret 1975-76

Sp. 4495, 5149, 5903, A 2541, B 945, 1067, C 443.

Loven stadfæstet 12. maj 1976.

(Lovtidende nr. 243).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 4501, 5244, A 2923, B 719.

Forslaget blev ikke vedtaget.

Folketingsåret 1982-83

Sp. 4738, 5508, 8037, 8533, A 2321, B 1051, C 315.

Loven stadfæstet 13. april 1983.

(Lovtidende nr. 138).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 95, 393, 2760, 3094, A 487, B 133, C 263.

Loven stadfæstet 7. december 1988.

(Lovtidende nr. 750).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 782, 1092, 3361, 3609, A 913, B 59, C 89.

Loven stadfæstet 18. december 1987

(Lovtidende nr. 841).

Folketingsåret 1990-91

Sp. 906, 1679, 4095, 4522, A 2073, B 209, C 275.

Loven stadfæstet 8. maj 1991.

(Lovtidende nr. 275).

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 2

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, ophæves §§ 109 og 110 og overskrifterne til disse bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 2. I bygnings- og boligregistret skal registreres oplysninger om

1) hver enkelt bygnings identifikation, opførelsesår, beliggenhed, størrelse, tekniske forhold, indretning, installationer og anvendelse og om

2) hver enkelt bolig- eller erhvervsenheds identifikation, oprettelsesår, størrelse, huslejeforhold, indretning, installationer og anvendelse.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler for registrets oprettelse og kan herunder nærmere fastsætte regler om registrering af sådanne andre oplysninger om bygnings- og boligforhold, som har betydning for varetagelsen af opgaver, der påhviler offentlige myndigheder.

6. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler om registrering af andre oplysninger om bygnings- og boligforhold samt af tekniske anlæg m.v., som har betydning for varetagelsen af opgaver, der påhviler offentlige myndigheder eller har anden væsentlig samfundsmæssig interesse.«.

Stk. 3. I registret gennemføres en entydig betegnelse af alle enheder (beliggenhedsbetegnelse).

7. § 2, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan registrere oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., som ikke er indeholdt i registreringen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. By- og boligministeren kan efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren fastsætte særlige regler for registrering af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet.«.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 2

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, ophæves §§ 109 og 110 og overskrifterne til disse bestemmelser.

Husnumre

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang til vejen. For hovedlandeveje og landeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre de enkelte husnumre, for hovedlandeveje og landeveje dog kun efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 d. §§ 3 a 3 c finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesveje.

Stk. 2. For private veje, interne veje, torve, pladser o.lign., kan kommunalbestyrelsen efter samråd med den enkelte grundejer fastsætte vejnavne og husnumre, jf. §§ 3 a og 3 b.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter adressebetegnelser til de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v.

Stk. 2. Adressebetegnelsen for den enkelte bygning og for det enkelte tekniske anlæg m.v. kan foruden vejnavn bestå af husnummer og bogstav. I bygninger og tekniske anlæg, hvortil der er mere end én hovedadgangsvej, kan der fastsættes et selvstændigt husnummer og evt. bogstav til hver enkelt adgangsvej.

Stk. 3. Adressebetegnelsen for de enkelte enheder kan bestå af etagebetegnelse samt sidebetegnelse eller dørnummer.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 f. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adresser, jf. §§ 3 a 3 e, samt om registreringen heraf.

Stk. 2. By- og boligministeren kan efter aftale med de dataansvarlige myndigheder fastsætte regler om, at registreringen efter stk. 1 skal tilknyttes andre administrative betegnelser som postnummer, matrikelnummer, bygningsnummer, ejendomsnummer o.lign.

Stk. 3. By- og boligministeren kan efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren fastsætte særlige regler for tildeling og ændring af adresser vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet.«.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999 som ændret ved lov nr. 292 af 28. april 2000, ophæves § 63 a og overskriften til denne bestemmelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 c. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendomme ved ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med angivelse af husnummer og matrikelnummer samt belysning af husnummerskilte.

Stk. 2. Nærmere bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre og matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan fastsættes af kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje og landeveje dog kun efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 d. §§ 3 a 3 c finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesveje.

Stk. 2. For private veje, interne veje, torve, pladser o.lign., kan kommunalbestyrelsen efter samråd med den enkelte grundejer fastsætte vejnavne og husnumre, jf. §§ 3 a og 3 b.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter adressebetegnelser til de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v.

Stk. 2. Adressebetegnelsen for den enkelte bygning og for det enkelte tekniske anlæg m.v. kan foruden vejnavn bestå af husnummer og bogstav. I bygninger og tekniske anlæg, hvortil der er mere end én hovedadgangsvej, kan der fastsættes et selvstændigt husnummer og evt. bogstav til hver enkelt adgangsvej.

Stk. 3. Adressebetegnelsen for de enkelte enheder kan bestå af etagebetegnelse samt sidebetegnelse eller dørnummer.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 f. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og ændring af adresser, jf. §§ 3 a 3 e, samt om registreringen heraf.

Stk. 2. By- og boligministeren kan efter aftale med de dataansvarlige myndigheder fastsætte regler om, at registreringen efter stk. 1 skal tilknyttes andre administrative betegnelser som postnummer, matrikelnummer, bygningsnummer, ejendomsnummer o.lign.

Stk. 3. By- og boligministeren kan efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren fastsætte særlige regler for tildeling og ændring af adresser vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet.«.

10. I § 4 indsættes efter »registrerede«: »bygninger,« og efter »enheder « indsættes: »m.v.« og i samme paragraf udgår: »oprettelse og«.

11. I § 4 indsættes efter stk. 1, som nye stykker

»Stk. 2. Offentlige og private virksomheder m.fl. kan efter regler, der fastsættes af by- og boligministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.

Stk. 3. By- og boligministeren kan fastsætte regler om eventuelt vederlag for oplysninger meddelt efter stk. 2.«.

12. I § 5 indsættes efter stk. 1, som nye stykker

»Stk. 2. Koncessionerede selskaber har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse eller for selskabets virksomhed.

Stk. 3. Virksomheder m.v. har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger til brug i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art eller til brug i andet lovligt øjemed.

Stk. 4. Private personer har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger.«.

13. § 5 a ophæves.

14. § 6, stk. 1 og 2 ophæves, og før stk. 3 indsættes som nye stykker

»§ 6. Oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret kan anvendes med henblik på markedsføring under iagttagelse af reglerne herom i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring.

Stk. 2. By- og boligministeren kan efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren fastsætte særlige regler for videregivelse af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet.

Stk. 3. Oplysninger om ejeres og lejeres økonomiske forhold og om forhold, der i øvrigt har væsentlig betydning for beskyttelse af ejeres og lejeres interesser, må ikke videregives. By- og boligministeren kan dog fastsætte regler om, at videregivelse af sådanne oplysninger kan ske på nærmere vilkår.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

15. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »bygnings- og boligregistret« til: »Bygnings- og Boligregistret«.

16. I § 6, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »opbevaring,«: »anvendelse,« og »stk. 1« ændres til: »§ 5 og § 6, stk. 1 4«.

17. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »ydelser«: », herunder vederlag for ejeres og lejeres indsigtsret« .

18. § 7, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Det påhviler by- og boligministeren i videst muligt omfang at fremme udveksling af oplysninger mellem registre indeholdende oplysninger som nævnt i stk. 1 og registre indeholdende oplysninger om personer og virksomheder.

Stk. 3. Det påhviler by- og boligministeren at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger efter stk. 1, der sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. «.

19. § 8, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

20. I § 8, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 1, ændres »§ 4« til: »§ 4, stk. 1« og i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 , der bliver nr. 2 og 3, ændres »bygnings- og boligregistret« til: »Bygnings- og Boligregistret«.

21. § 8, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

22. I § 9, stk. 1, ændres »§§ 3 4« til: »§ 4«.

23. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 3 a 3 e kan påklages til by- og boligministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.«.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999 som ændret ved lov nr. 292 af 28. april 2000, ophæves § 63 a og overskriften til denne bestemmelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed i registreringen.

Stk. 2. Betegnelsen af de enkelte bolig- og erhvervsenheder i bygninger med flere enheder foretages af ejeren efter regler fastsat af boligministeren.

8. § 3, stk. 2, ophæves.

9. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter navne for offentlige veje, jf. § 1 i lov om offentlige veje.

Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje fastsættes navne dog efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang til vejen. For hovedlandeveje og landeveje kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre de enkelte husnumre, for hovedlandeveje og landeveje dog kun efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 3 c. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendomme ved ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med angivelse af husnummer og matrikelnummer samt belysning af husnummerskilte.

Stk. 2. Nærmere bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre og matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan fastsættes af kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje og landeveje dog kun efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 23, har virkning for klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Lovforslagets hovedformål er at skabe muligheder for en bedre udnyttelse af og en lettere adgang til det offentliges data i overensstemmelse med målsætningen i regeringens IT-politiske handlingsplan 1996 og intentionerne i Forskningsministeriets "Det Digitale Danmark" samt at gennemføre nogle af de initiativer, som i henhold til regeringens IT-politiske handlingsplan 1996 påhviler By- og Boligministeriet. Herudover har lovforslaget til formål at skabe grundlag for en forbedring af dataindholdet i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

De enkelte elementer i lovforslaget har løbende været drøftet med Samordningsudvalget for ejendomsdata, SAMBO, der er et rådgivende udvalg for By- og Boligministeriet bestående af repræsentanter for ministeriet, Økonomiministeriet v/Danmarks Statistik, Fødevareministeriet v/AU-informatik, Forskningsministeriet v/IT-politisk kontor, Justitsministeriet v/Domstolsstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet v/Landsplanafdelingen, Indenrigsministeriet v/CPR-kontoret, Trafikministeriet v/Vejdirektoratet, Skatteministeriet v/Told· Skat, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Under Samordningsudvalget for ejendomsdata har der været nedsat en arbejdsgruppe (distributionsgruppen), som fik til opgave at fremsætte forslag til en ny videregivelsesordning for ejendomsdata. Distributionsgruppen afgav i 1999 indstilling om en ny videregivelsesordning for ejendomsdata, som blev tiltrådt af Samordningsudvalget for ejendomsdata. Forslaget til ny videregivelsesordning for ejendomsdata fremgår nedenfor af pkt. 1.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1. Bemyndigelse til by- og boligministeren til at etablere en ny videregivelsesordning for ejendomsdata samt ophævelse af forbudet mod at videregive oplysninger fra BBR kommercielt til tredje part.

2. Præcisering af adresserne.

3. Ophævelse af forbudet mod at anvende oplysningerne i BBR til opdyrkning af nye kundeforhold.

4. Ajourføring af BBR ved eksterne parter.

5. Tilpasning af dataindholdet i BBR til nutidens behov.

6. Tilpasning af lov om bygnings- og boligregistrering til lov om behandling af personoplysninger.

Ad 1 Bemyndigelse til by- og boligministeren til at etablere en ny videregivelsesordning for ejendomsdata samt ophævelse af forbudet mod at videregive oplysninger fra BBR kommercielt til tredje part

Formålet med at etablere en ny videregivelsesordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, er at skabe mulighed for konkurrence i forbindelse med videregivelsen af ejendomsdata. Herved opnås billigere dataprodukter samt en løbende tilpasning af dataprodukterne til datarekvirenternes behov og ønsker. Da billigere dataprodukter og en løbende tilpasning af produkterne til datarekvirenternes behov og ønsker forventes at skabe en øget efterspørgsel efter de pågældende ejendomsdata, vil forslaget bidrage til opfyldelse af målsætningen i regeringens IT-politiske handlingsplan 1996 om bedre udnyttelse af data i offentlige registre. Etableringen af et nyt distributionssystem, dvs. videregivelsessystem, for ejendomsdata indgår da også som et af initiativerne i regeringens IT-politiske handlingsplan 1996.

Adgangen til at videregive oplysninger fra BBR er successivt blevet lempet.

Ved etableringen af BBR ved lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering var der kun hjemmel til at videregive oplysninger fra registret til offentlige myndigheder og koncessionerede virksomheder.

Ved en lovændring i 1983 blev adgangen til at videregive oplysninger fra registret udvidet til også at omfatte ikke-koncessionerede forsyningsvirksomheder, virksomheder, der har påtaget sig fjernelse af affald o. lign. samt private virksomheder, der i henhold til lov eller aftale medvirker til løsning af myndigheders opgaver. Herudover blev der skabt hjemmel for ejere og lejere af ejendomme til at gøre sig bekendt med de registrerede aktuelle oplysninger vedrørende ejendommen.

I 1987 blev lov om bygnings- og boligregistrering på ny ændret, hvorved der blev skabt hjemmel til at videregive oplysninger fra registret til personer eller virksomheder, som i medfør af autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer udfører arbejdsopgaver i forbindelse med udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og forsikring m.v. af fast ejendom, dog under forudsætning af samtykke fra ejendommens ejer.

Ved lov nr. 275 af 8. maj 1991 fik alle virksomheder og personer uanset branche adgang til at modtage oplysninger fra registret, ligesom betingelsen om samtykke fra ejendommens ejer bortfaldt. Samtidig blev der indført en bestemmelse om, at oplysninger fra registret rekvireret via terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden systematisk indhentning ikke må anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold eller videregives kommercielt til tredje part.

For at skabe mulighed for nemt at sammenstille og videregive ejendomsdataoplysninger etablerede Boligministeriet i 1988 en videregivelsesordning vedrørende ejendomsdata. Den tekniske del af videregivelsesordningen overdrog Boligministeriet til en edb-leverandør, som tillige distribuerer oplysningerne til datarekvirenterne.

Den nugældende videregivelsesordning består således af to parter

By- og Boligministeriet/edb-leverandøren/datadistributøren og

datarekvirenterne

På nuværende tidspunkt omfatter videregivelsesordningen Bygnings- og Boligregistret, Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem, Matrikelregistret, Planregistret, Statens Salgs- og Vurderingsregister og Krydsreferenceregistret.

Datarekvirenterne er typisk offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, ejendomsmæglerfirmaer, advokatfirmaer, realkreditinstitutioner, pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Pr. 1. juli 2000 var der indgået ca. 970 kontrakter mellem By- og Boligministeriet og offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber og private virksomheder om udlevering af ejendomsdata.

Datarekvirenterne kan vælge mellem at få oplysningerne udleveret som papirudskrift eller på diskette, cd-rom eller via terminalopslag.

Siden etableringen af videregivelsesordningen i 1988 er antallet af datarekvirenter steget betydeligt, og By- og Boligministeriet har i den forbindelse konstateret, at det er vanskeligt for én datadistributør at imødekomme de forskellige grupper af datarekvirenters forskellige ønsker og behov, ligesom manglen på konkurrence medfører et højt prisniveau.

Det foreslås derfor at bemyndige by- og boligministeren til at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger om fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger, der sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. Bemyndigelsen tænkes udnyttet til etablering af en videregivelsesordning på den offentlige informationsserver, som By- og Boligministeriet vil etablere og drive i samarbejde med Forskningsministeriet.

Til den offentlige informationsserver vil der blive overført kopi af data fra ovenfor nævnte ejendomsdataregistre.

Fra den offentlige informationsserver vil der via Internettet blive skabt adgang for ejere af fast ejendom til at få oplysninger fra de pågældende ejendomsdataregistre om "egne" ejendomme via et særligt password. På længere sigt er det planen at åbne for en yderligere udvikling af informations- og servicetjenester mod borgere, virksomheder m.v., ligesom det er tanken at gøre visse af oplysningerne fra BBR samt de øvrige ejendomsdataregistre frit tilgængelige på Internettet under forudsætning af Datatilsynets og de dataansvarlige myndigheders godkendelse heraf.

Fra den offentlige informationsserver vil der endvidere via Internettet blive overført ejendomsdata til offentlige og private virksomheder, som på forretningsmæssig basis ønsker at nedsætte sig som distributør af data, herunder ønsker at tilbyde konsulentbistand i forbindelse med datarekvirenternes anvendelse af data.

Det planlagte videregivelsessystem vil overordnet komme til at bestå af

By- og Boligministeriet/den offentlige informationsserver,

datadistributørerne og

datarekvirenterne.

Imellem By- og Boligministeriet og den enkelte datadistributør vil der blive indgået en aftale, hvori By- og Boligministeriet giver datadistributøren tilladelse til at videregive ovenfor nævnte ejendomsdata. I aftalen forpligter datadistributøren sig bl.a. til at overholde lov om behandling af personoplysninger og bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, herunder reglerne om logning, dvs. maskinel registrering af oplysning om tidspunkt, bruger, type af anvendelse og det anvendte søgekriterium, samt de regelsæt, der måtte gælde for de enkelte registre. Al videregivelse af ejendomsdata skal således holde sig indenfor de rammer, der er fastsat med lov om behandling af personoplysninger.

Det vil endvidere indgå som et element i aftalen mellem By- og Boligministeriet og datadistributørerne, at datadistributørerne har pligt til at oplyse datarekvirenterne om betingelser for modtagelsen af data, f.eks. krav om sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen af de pågældende data.

Overtræder en datadistributør aftalevilkårene, kan By- og Boligministeriet standse leverancen af data til datadistributøren på grundlag af en konkret vurdering af overtrædelsens art og omfang.

By- og Boligministeriet vil ligeledes revidere bekendtgørelse nr. 509 af 28. juni 1991 om adgangen til at modtage oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort, således at der i bekendtgørelsen skabes adgang for by- og boligministeren til at føre kontrol med, at oplysninger videregivet gennem videregivelsesordningen ikke anvendes i strid med lov, bestemmelser fastsat i medfør af lov eller vilkår for leveringen af oplysninger.

Oplysninger fra BBR må ifølge den gældende lov ikke videregives kommercielt til tredje part. Som det fremgår af ovenstående, vil videregivelsen af data fra datadistributørerne til datarekvirenterne i det planlagte, ny videregivelsessystem være videregivelse til tredje part og videregivelsen vil samtidig ske på markedsmæssige vilkår.

Lovforslaget indeholder derfor en ophævelse af forbudet mod kommerciel videregivelse af oplysninger fra BBR til tredje part, men til erstatning af dette forbud vil der som ovenfor nævnt blive indgået aftaler mellem By- og Boligministeriet og datadistributørerne om vilkårene for datadistributørernes anvendelse af de pågældende BBR-data.

Ad 2 Præcisering af adresserne

I regeringens IT-politiske handlingsplan 1996 er der opstillet en målsætning om bedre udnyttelse af data i offentlige registre. I den forbindelse pålægges det By- og Boligministeriet som ansvarlig for grunddata om ejendomme at tage initiativ til at sikre, at ejendomsdata anvendes optimalt i andre offentlige registre og i private virksomheders registre. Baggrunden herfor er, at det af samfundsøkonomiske hensyn er ønskeligt, at ejendomsdata genbruges i højere grad end tilfældet er i dag, hvor der er en tendens til, at offentlige myndigheder og private virksomheder selv indsamler og indberetter ejendomsdata.

Praktiske erfaringer viser, at der i BBR og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) findes en række uoverensstemmelser mellem adresseoplysningerne, som skyldes, at flere forvaltningsgrene inden for samme kommune indberetter adresseoplysninger i stedet for at anvende de adresseoplysninger, der allerede findes. Følgen heraf er, at der meget let opstår uoverensstemmelser og unøjagtigheder som følge af fejlnummerering, tastefejl, usikkerhed om stavning af f.eks. vejnavne etc., hvilket medfører udgifter i kommunerne til fejlretning.

I forbindelse med overvejelserne om, hvorledes ejendomsdata udnyttes bedst muligt, er der de senere år opstået en særlig opmærksomhed om adressen, fordi adressen fungerer som en brugbar nøgle, der giver mulighed for at udtrække, sammenstille og genanvende offentlige data fra forskellige registre og administrative systemer.

For kommunerne vil der være væsentlige samfundsmæssige besparelser forbundet med en styrkelse af kvaliteten og entydigheden i de nuværende offentlige adresseoplysninger. I denne forbindelse peges der tillige på adressens muligheder som geografisk nøgle i forbindelse med den voksende anvendelse af geografiske informationssystemer i den offentlige og i den private sektor.

Flere statslige myndigheder har peget på, at adresserne er særligt vigtige for varetagelsen af deres forvaltnings- og borgerservice, fordi adressebetegnelsen (dvs. vejnavn, husnummer, bogstav, etagebetegnelse samt sidebetegnelse eller dørnummer) udgør en fælles nøgle, som kan sammenbinde oplysninger fra de tre store offentlige registreringsområder om 1) ejendomme, bygninger og boliger, 2) personer samt 3) virksomheder.

I det daglige fungerer adressen som borgernes vigtigste redskab, når man udveksler information om personers bopæl, arbejdssted eller om beliggenheden af en bestemt institution, virksomhed, butik eller lignende. Den enkle opbygning af adressesystemet med vejnavn, lige og ulige husnumre i stigende nummerorden og eventuelt en etage- og sideangivelse, danner et offentligt vejvisersystem, der er anvendeligt for alle.

En række vitale samfundsfunktioner som eksempelvis postbesørgelse, lægevagt, politi- brand- og ambulancetjeneste og hjemmehjælp, er afhængig af, at der findes en logisk og synlig adressering af gader og veje og af de enkelte bygninger og opgange.

Tilsvarende er den offentlige forvaltning afhængig af, at en række adresseoplysninger er til stede om eksempelvis borgernes bopæl eller arbejdssted, eller om beliggenheden af bestemte ejendomme, institutioner eller virksomheder. Også i det private erhvervsliv er der et stort behov for pålidelige adresseoplysninger i forbindelse med f.eks. forsikring, kreditgivning, serviceydelser og abonnements- og kundekartoteker.

Lovforslagets bestemmelser om adresser sigter derfor på at styrke denne funktion af adressen som en vigtig fælles, administrativ nøgle i samfundet. Dette opnås først og fremmest ved en forenkling af regelgrundlaget for adresser.

Både statslige og kommunale myndigheder har peget på det uhensigtsmæssige i, at det nuværende regelgrundlag for adresser er fordelt over tre forskellige lovgivningsområder: lov om offentlige veje, lov om private fællesveje og lov om bygnings- og boligregistrering. Herudover findes der også regler om adresser i cirkulære om drift og ajourføring af CPR`s vej- og boligregister.

De nuværende regler betyder bl.a., at flere parter er tillagt forskellige roller ved tildeling og administration af adresser. Kommunalbestyrelsen er således ansvarlig for fastsættelse af vejnavne, medens husnummerering tillægges såvel vejbestyrelsen som kommunalbestyrelsen, hvorimod fastsættelse af etage- og sidebetegnelser samt dørnumre er den enkelte bygningsejers ansvar.

På den baggrund har By- og Boligministeriet ført drøftelser med Indenrigsministeriet (CPR-kontoret), Trafikministeriet, Danmarks Statistik (CVR) samt de kommunale og amtskommunale parter. Der er enighed om at samle hele regelgrundlaget under By- og Boligministeriets ressort og om at styrke kommunalbestyrelsens rolle i forbindelse med den daglige tildeling og administration af adresseområdet.

I forbindelse med drøftelserne blev der fra kommunal side fremsat særlige ønsker om at tydeliggøre kommunalbestyrelsens myndighed i forbindelse med tildeling af husnumre m.v. for større erhvervsejendomme, institutionsbyggerier og lignende efter samme principper som for større boligkomplekser. Tilsvarende ønskedes det, at det endelige ansvar for at tildele etage- og sidebetegnelser i f.eks. etageejendomme skulle overføres fra bygningsejeren til kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og ensartet adressering, bl.a. af hensyn til postbesørgelse, hjemmehjælps- og lægevagtsbesøg.

Herudover sigter lovforslaget på at forbedre samspillet mellem basisregistrene, dvs. BBR, ESR, CPR og CVR, jf. lovforslaget § 1, nr. 18.

I den nuværende administrative praksis er der en uheldig tendens til, at hver enkelt af de offentlige grundregistre opbygger sin egen samling af adresseoplysninger, som ikke altid koordineres eller kontrolleres i forhold til hinanden.

Der er derfor opnået enighed om at etablere et tættere samspil på adresseområdet med henblik på etablering af et adressefællesskab. Formålet hermed er at opnå en større entydighed og sammenhæng mellem de adresser, der fastsættes af kommunerne og de adresser, der indgår i CPR ved folkeregistreringen og de adresser, der indgår i CVR. Herved vil samspillet mellem basisregistrene blive forbedret, hvilket vil sikre, at oplysningerne i de tre hovedregistreringsområder for ejendomme, personer og virksomheder kan anvendes optimalt af andre offentlige myndigheder og private virksomheder i overensstemmelse med regeringens IT-politiske handlingsplan 1996.

By- og Boligministeriet vil nedsætte en statslig/kommunal arbejdsgruppe, der skal fremkomme med forslag til nærmere retningslinier for, hvordan samarbejdet om adressetildeling mellem BBR og CVR skal fungere, herunder fastlæggelse af kontrolrutiner.

Med henblik på at opnå den ønskede forenkling og tydeliggørelse af reglerne for tildeling og ændring m.v. af adresser, indeholder lovforslaget bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal udøve den praktiske adressemyndighed, dvs. fastsætte og evt. ændre de enkelte adressebetegnelser i form af vejnavne, husnumre, bogstaver, etage- og sidebetegnelser og dørnumre. I særlige tilfælde skal dette dog ske efter forhandling/samråd med andre parter (vejbestyrelse eller grundejer).

Lovforslaget indebærer endvidere, at de regler, der i dag findes om tildeling og administration af de enkelte elementer i en adressebetegnelse og som er placeret i vejlovgivningen, overflyttes til lov om bygnings- og boligregistrering.

Samtidig indebærer forslaget, at by- og boligministeren skal fastsætte de nærmere regler for adressetildeling og for registrering af adresser, bl.a. ud fra hensynet til en hensigtsmæssig, ensartet praksis landet over. Hensigten hermed er ligeledes en tydeliggørelse i forhold til situationen i dag, hvor ansvaret er fordelt på flere ministerier.

Lovforslaget forudsætter, at de registre, som i dag benyttes til registrering af adresser, f.eks. BBR, CPR og CVR, fortsat kan anvendes hertil, ligesom lovforslaget heller ikke har til formål at ændre opbygningen af adressebetegnelsen eller at foretage væsentlige ændringer med hensyn til, hvordan adressebetegnelserne tildeles og evt. ændres.

Endelig indeholder lovforslaget som en konsekvens af ovenstående en pligt for by- og boligministeren til i videst muligt omfang at fremme udveksling af oplysninger mellem registre indeholdende oplysninger om fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger og registre indeholdende oplysninger om personer og virksomheder.

Ad 3 Ophævelse af forbudet mod at anvende oplysningerne i BBR til opdyrkning af nye kundeforhold

Med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af oplysningerne i BBR i overensstemmelse med målsætningen i regeringens IT-politiske handlingsplan 1996, at øge datakvaliteten samt at undgå parallelregistreringer foreslås det at ophæve det gældende markedsføringsforbud.

På grund af dette markedsføringsforbud foretager forsyningsselskaber og forsikringsselskaber m.fl. i dag en omfattende registrering af bygnings- og boligforhold, der er identisk med oplysningerne i BBR. Denne dobbeltregistrering medfører et forhøjet udgiftsniveau hos de pågældende selskaber og vil kunne undgås, såfremt forsyningsselskaberne og forsikringsselskaberne m.fl. må anvende oplysningerne i BBR til markedsføringsformål.

En ophævelse af markedsføringsforbudet vil endvidere give et bedre grundlag for at lade forsyningsselskaberne og forsikringsselskaberne m.fl. medvirke til at ajourføre oplysningerne i BBR, jf. nedenfor under pkt. 4, idet denne ajourføringsmulighed langt lettere lader sig realisere, såfremt de pågældende selskaber til gengæld må anvende BBR-oplysningerne til markedsføringsformål.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at BBR alene indeholder en række faktuelle/tekniske oplysninger om ejendomme, bygninger, bolig-/erhvervsenheder (lejligheder) samt administrative oplysninger, hvorimod registret ikke indeholder oplysninger om ejendommens værdi, grundværdi m.v. Registret indeholder ingen oplysninger om ejendommens ejer, ejerens navn, ejerens adresse eller CPR-nr., ligesom der heller ikke registreres andre personlige oplysninger om ejeren, herunder ejerens indkomst, formue, antal børn, sociale forhold o.lign.

Den eneste oplysning i BBR, som det kan være betænkeligt at frigive til markedsføringsformål, er oplysningen om huslejens størrelse, idet denne oplysning går tættere på ejendommens ejer og lejere end de øvrige faktuelle/tekniske oplysninger i BBR, eksempelvis oplysning om energiforsyning, antal toiletter o.lign. Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at oplysninger om ejeres og lejeres økonomiske forhold ikke må videregives. By- og boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler om vilkår for videregivelse af nævnte oplysninger.

Det er dog en ufravigelig betingelse, at anvendelsen af oplysningerne i BBR til opdyrkning af nye kundeforhold sker i overensstemmelse med bestemmelserne om anvendelse af data til markedsføringsformål i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring. Som følge heraf indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at anvendelse af oplysningerne i BBR til markedsføringsformål skal ske under iagttagelse af reglerne herom i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring.

Dette indebærer i korte træk, at der som udgangspunkt skal indhentes samtykke fra en forbruger, hvis en virksomhed vil videregive oplysninger om forbrugeren til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed.

Er der tale om generelle kundeoplysninger, der giver grundlag for inddeling i kundekategorier, er samtykke dog ikke nødvendigt, men i dette tilfælde har en virksomhed pligt til at undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed, inden oplysninger om en forbruger videregives til en anden virksomhed med henblik på markedsføring eller inden oplysninger anvendes på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed.

Såfremt forbrugeren ikke i CPR (eller over for virksomheden) har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed, skal virksomheden inden videregivelsen eller anvendelsen i markedsføringsøjemed give forbrugeren en tydelig og forståelig meddelelse om indsigelsesretten. Videregivelse eller anvendelse i markedsføringsøjemed må ikke finde sted, før det er konstateret, at forbrugeren ikke har gjort indsigelse inden udløbet af en frist på 2 uger.

I den foreslåede ny videregivelsesordning for ejendomsdata, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil pligten til at indhente evt. samtykke fra forbrugeren, pligten til at undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed, og pligten til at informere forbrugeren om indsigelsesretten komme til at påhvile datadistributørerne.

Ad 4 Ajourføring af BBR ved eksterne parter

Med henblik på at sikre den bedst mulige datakvalitet foreslås det at give eksterne parter mulighed for at bidrage til den løbende ajourføring af BBR-oplysningerne.

Oplysningerne i BBR anvendes i stadigt stigende omfang ved løsning af opgaver i offentligt og privat regi. Det er derfor af væsentlig betydning, at de registrerede oplysninger er troværdige og pålidelige. Selvom ejere af fast ejendom har pligt til at meddele oplysninger til registret, kan det i praksis konstateres, at ejere ofte kun meddeler nye oplysninger til BBR-myndigheden i forbindelse med ændringer i bygningsmassen, som kræver forudgående byggetilladelse, samt i forbindelse med fejl konstateret ved ejerskifte. De fejlbehæftede oplysninger i BBR har som konsekvens, at en del dispositioner af økonomisk art i offentligt og privat regi hviler på et urigtigt grundlag. Som eksempel herpå kan nævnes, at kommunerne ikke får de indtægter i form af ejendomsskatteværdi, som de har krav på, idet beregningen heraf hviler på arealopgørelserne i BBR, der i mange tilfælde er ukorrekte.

Forsyningsselskaber og forsikringsselskaber m.fl. indsamler og registrerer løbende en række oplysninger, der svarer til de oplysningstyper, der registreres i BBR, jf. det under pkt. 3 anførte. Disse virksomheders oplysninger er ofte mere aktuelle end de oplysninger, der er indeholdt i BBR, og sådanne virksomheder vil derfor kunne bidrage med en forbedring af BBR´s datakvalitet.

Det vil dog stadig være den enkelte kommune, som har ansvaret for indholdet i BBR. Dette indebærer, at kommunen har pligt til kritisk at gennemgå oplysninger modtaget fra eksterne parter, ligesom det påhviler kommunen at registrere de pågældende oplysninger i BBR.

Ændres oplysningerne i BBR på grund af indberetninger fra eksterne parter, har kommunen pligt til at orientere ejeren herom, således at ejeren er bekendt med de aktuelle registreringer vedrørende ejendommen, og således at ejeren har mulighed for at protestere, såfremt pågældende ikke er enig i ændringen. By- og boligministeren vil fastsætte nærmere regler herom.

Ad 5 Tilpasning af dataindholdet i BBR til nutidens behov

Siden etableringen af registret i 1976 har der kun været gennemført mindre indholdsmæssige tilpasninger af dataindholdet. Der har imidlertid vist sig et stigende behov for at registrere oplysninger om tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. som f.eks. vindmøller og vandværker, til brug for det offentliges tilsynsopgaver og andre myndighedsopgaver. Herudover er der behov for, at kommunalbestyrelserne på lokalt plan kan registrere andre oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., som ligger ud over den tvungne, landsdækkende registrering.

For at imødekomme disse behov er der i lovforslaget optaget bestemmelser om registrering af tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt om, at kommunalbestyrelserne har adgang til på frivillig basis at registrere oplysninger om tekniske anlæg samt bygnings- og boligforhold, som ikke er indeholdt i den tvungne registrering.

Ad 6 Tilpasning af lov om bygnings- og boligregistrering til lov om behandling af personoplysninger

Siden etableringen af BBR i 1976 har BBR ikke været omfattet af registerlovgivningen.

Datatilsynet, der er nedsat i henhold til lov om behandling af personoplysninger, har imidlertid meddelt, at BBR med virkning fra denne lovændrings ikrafttræden vil blive omfattet af registerlovgivningen, idet et af formålene med lovforslaget er at præcisere adressebetegnelsen. Ved afgørelsen har Datatilsynet lagt vægt på, at den præciserede adressebetegnelse kan anvendes som entydig nøgle ved sammenstilling af BBR med personregistre og i øvrigt kan anvendes som middel til at identificere ejere og lejere.

Af lov om behandling af personoplysninger fremgår, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Som følge heraf foreslås det at indsætte formålet med BBR i loven. I dag fremgår formålet med registret kun indirekte af loven, af bemærkningerne til loven og de senere ændringslove og af cirkulærer og bekendtgørelser til loven.

Lovforslaget fastsætter herudover, hvem der er dataansvarlig myndighed for BBR.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget ventes gennemført indenfor de givne økonomiske rammer, således at der ikke forventes merudgifter for det offentlige.

Harmoniserede adresseregistreringer indebærer, at der skal ske en elektronisk registrering af samtlige erhvervsvirksomheders adresser i BBR, og at der som følge heraf skal ske nogle enkle tekniske tilpasninger af BBR.

Den forudsatte registrering af præcise adresser for erhvervsvirksomhederne i BBR og en senere ajourføring heraf medfører ikke kommunale merudgifter, da virksomhedsadresserne overføres direkte fra CVR til BBR uden udgifter for kommunerne.

Den tekniske tilpasning af BBR, der er nødvendig for at kunne håndtere de nye adresser, skønnes at medføre kommunale merudgifter på i alt 25.000 kr. Kommunerne ventes at have økonomiske og administrative fordele af styrkelsen af kvaliteten af adresseregistreringerne, der overstiger denne engangsudgift.

For så vidt angår etableringen af videregivelsessystemet for ejendomsdata ventes afholdt engangsudgifter på godt 9 mio. kr. over de første fire år. Til dækning af driftsudgifterne er afsat et beløb på 8 mio. kr. fordelt over 4 år. Disse udgifter afholdes indenfor de bevillingsmæssige rammer.

By- og Boligministeriet vil i henhold til budgetvejledningen om Salg af data fra offentlige registre opkræve et beløb ved videregivelse af data til datadistributørerne, som vil blive anvendt til dækning af udgifterne ved driften samt tilretning af videregivelsessystemet. Beløbet fastsættes så indtægterne så vidt muligt svarer til udgifterne. Hvis indtægterne inklusive de afsatte 8 mio. kr. overstiger udgifterne til driften af videregivelsessystemet, vil overskuddet blive reserveret til forbedringer og videreudvikling af videregivelsessystemet.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser er forhandlet med de kommunale parter. Der er enighed med de kommunale parter om, at lovforslaget ikke kræver regulering af de kommunale bloktilskud. Parterne har lagt vægt på aftalen om etableringen af en fælles statslig/kommunal arbejdsgruppe, hvor alle praktiske forhold vedrørende den foreslåede harmonisering af adresseregistreringer skal afklares, og at lovforslaget i øvrigt ikke lægger op til en udvidelse af dataindholdet i BBR.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Et væsentligt formål med lovforslaget er at fremme udnyttelsen af centralt registrerede ejendomsdata til erhvervsmæssige formål. Private virksomheder vil efter forslaget få adgang til hurtig og smidig overførsel af en række offentligt tilgængelige oplysninger med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse.

Etableringen af et effektivt videregivelsessystem for en række ejendomsdata samt ophævelse af markedsføringsforbudet vil potentielt rumme væsentlige erhvervsmæssige rationaliseringer. For eksempel bruger forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og forsyningsselskaber i dag betydelige resurser på etablering, drift og vedligeholdelse af datasystemer, der indeholder oplysninger, der er identiske med oplysningerne i BBR. Lovforslaget øger datakvaliteten og sikkerheden, hvorved erhvervslivets behov for at etablere og ajourføre egne datasystemer reduceres væsentligt.

Forslaget skønnes derfor på sigt at bidrage til en reduktion af erhvervslivets omkostninger til etablering og drift af dataregistre indenfor ejendomsdataområdet. De samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af prisen på data afleveret fra videregivelsessystemet samt af hvor mange data, der efterspørges af erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt til høring hos følgende parter

Slots- og Ejendomsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet, CPR-kontoret, Justitsministeriet (Lovafdelingen), Justitsministeriet (Domstolsstyrelsen), Datatilsynet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet, Told Skat, Statsministeriet, Trafikministeriet, Vejdirektoratet, Økonomiministeriet, Danmarks Statistik, Post Danmark, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Administratorforeningen, Det Danske Advokatsamfund, Forsikring og Pension, BPS-Centret, Byggesocietetet, DaiSI, Danmarks Private Vandværker, Dansk Dataforening, Danske Energiselskabers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Vandværkers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Handelskammer, Danske Entreprenører, DSB (Ejendomme), Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Kommunalteknisk Chefforening, Håndværksrådet, Komgas, Praktiserende Arkitekters Råd, Realkreditrådet.

Samlet vurdering af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Betydelig økonomisk fordel for kommunerne

Kommunal éngangsudgift på 25.000 kr.

Statslig éngangsudgift på godt 9 mio. kr. samt 8 mio. kr. fordelt over 4 år.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Betydelig administrativ fordel for kommunerne

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reduktion af visse erhvervs omkostninger til etablering og drift af ejendomsregistre.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udvidet og lettere adgang til ejendomsdata

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2

I Bygnings- og Boligregistret (BBR) er hidtil registreret oplysninger om bygnings- og boligforhold. Denne registrering skal fortsætte. Forslaget indebærer, at registret kan udvides med registrering af oplysninger om tekniske anlæg samt installationer i tilknytning hertil.

Ved tekniske anlæg m.v. forstås bygningstyper, som ikke naturligt falder ind under den almindelig forståelse af begrebet bygninger og boliger. Tekniske anlæg kan bl.a. være vindmøller, antennemaster, fyrtårne, rensningsanlæg og vandværker.

I lighed med, at by- og boligministeren fastsætter regler for registrering af oplysninger om bygnings- og boligforhold i registret, foreslås det, at by- og boligministeren fastsætter regler for registrering af tekniske anlæg m.v.

I den gældende lovs § 1, stk. 1, er det anført, at registret etableres og føres efter regler, der fastsættes af boligministeren. Da BBR blev oprettet i 1976, foreslås det, at ordet "etableres" udgår, således at bestemmelsens ordlyd bliver tidssvarende.

Til nr. 3

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 6, er det i lov om behandling af personoplysninger bestemt, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Som følge heraf foreslås det, at formålet med BBR fremgår af selve lovteksten.

Den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, hvorefter BBR bl.a. har til formål at indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder, forudsætter ikke, at der på nuværende tidspunkt skal gennemføres en enhedsopdeling af bygninger, der anvendes til andet end beboelse, i videre omfang end hidtil.

Til nr. 4

I den gældende lovs § 1, stk. 2, er det fastsat, at udgifterne til registrets oprettelse og drift afholdes af kommunen. Da BBR blev oprettet i 1976 foreslås ordene "oprettelse og drift" ændret til " vedligeholdelse og drift", således at bestemmelsens ordlyd bliver tidssvarende.

Til nr. 5

Da BBR vil blive omfattet af lov om behandling af personoplysninger, jf. pkt. 6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det nødvendigt at tage stilling til, om by- og boligministeren eller den enkelte kommunalbestyrelse skal være dataansvarlig myndighed for registret.

Opgavefordelingen mellem stat og kommunalbestyrelsen er efter de gældende regler om bygnings- og boligregistrering således, at by- og boligministeren har det overordnede ansvar for BBR. Dette ansvar omfatter lovgivningen, videregivelse af oplysninger fra BBR, fastsættelse af dataindhold og fastsættelse af administrative regler, herunder fastsættelse af reglerne om ajourføring af BBR, samt en forpligtelse til at tage initiativ til udvikling af registret og samordning med andre registre for så vidt angår betaling for data, adgang til registret mv.

Kommunalbestyrelsen derimod afholder udgifterne til udvikling, drift og vedligeholdelse af registret, er ansvarlig for at føre og ajourføre registret, og er ordregivende myndighed ved udbud af udvikling, drift og vedligeholdelse af registret i henhold til direktiv nr. 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Efter lovforslaget vil kommunalbestyrelsen tillige få en vis indflydelse på dataindholdet i BBR.

Ifølge lov om behandling af personoplysninger defineres den dataansvarlige myndighed som den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger.

Efter Datatilsynets opfattelse er det mest hensigtsmæssigt, at by- og boligministeren er dataansvarlig myndighed for BBR, idet ministeriet efter lovforslaget har en lang række beføjelser bl.a. i forbindelse med videregivelse af oplysninger fra BBR. Det foreslås derfor, at by- og boligministeren bliver dataansvarlig myndighed for registret.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil dog være dataansvarlig myndighed for den del af registret, som indeholder oplysninger, som kommunalbestyrelsen frivilligt kan registrere på lokal plan, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 6

I den gældende lovs § 2, stk. 2, er det bestemt, at boligministeren fastsætter regler for registrets oprettelse, og at boligministeren herunder nærmere kan fastsætte regler om registrering af sådanne andre oplysninger om bygnings- og boligforhold, som har betydning for varetagelsen af opgaver, der påhviler offentlige myndigheder.

Da BBR blev etableret i 1976, og etableringsfasen derfor for længst er tilendebragt, foreslås bestemmelsens ordlyd ændret, således at formuleringen bliver tidssvarende samt i overensstemmelse med den foreslåede formulering af § 1, stk. 1.

I den foreslåede bestemmelse foreslås det, at by- og boligministeren til enhver tid kan træffe beslutning om, at der skal registreres nye oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg i registret, såfremt det skønnes, at oplysningerne har betydning for det offentliges opgavevaretagelse eller i øvrigt har anden væsentlig samfundsmæssig interesse.

Ved optagelse af nye oplysninger i BBR skal § 5, stk. 2, 1. punktum, i lov om behandling af personoplysninger iagttages, hvilket betyder, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Ligeledes skal § 5, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger iagttages, hvorefter oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Til nr. 7

I den gældende lovs § 2, stk. 3, er det bestemt, at der i registret gennemføres en entydig betegnelse af alle enheder (beliggenhedsbetegnelse). Denne bestemmelse foreslås ophævet som konsekvens af de foreslåede bestemmelser om adressering, jf. § 1, nr. 9 i lovforslaget.

Forslaget indebærer herudover, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om registrering af yderligere oplysninger udover de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.

Forslaget giver dermed mulighed for en mere fleksibel og omfattende registrering af oplysninger om bygnings- og boligforhold, tekniske anlæg m.v. I registret skal der således registreres oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. på landsplan, mens der på lokalt plan frivilligt kan registreres yderligere oplysninger efter behov. Også i dette tilfælde skal § 5, stk. 2, 1. punktum, samt § 5, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger iagttages, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Selvom kommunalbestyrelsen får mulighed for efter behov at registrere oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. i BBR, er det stadig By- og Boligministeriet, som har beslutningskompetencen og ansvaret vedrørende den tvungne, landsdækkende registrering. Det er således ikke den enkelte kommunalbestyrelse, der skal bestemme dataindholdet i BBR, men lovforslaget giver mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan registrere supplerende oplysninger af lokal betydning, eksempelvis i relation til kommunens tilsynsopgaver.

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, hvoraf fremgår, hvilke oplysninger ejeren af en fast ejendom har pligt til at meddele kommunen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er at kunne fastsætte regler for, hvilke oplysninger, der må registreres for ejendomme, bygninger og tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet, og hvortil der kan knytte sig offentlige beskyttelsesinteresser.

Reglerne herfor foreslås fastsat af by- og boligministeren efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren. By- og Boligministeriet og de øvrige nævnte ministerier koordinerer i fællesskab hensynet til de offentlige beskyttelsesinteresser.

Til nr. 8

I den gældende lovs § 3, stk. 2, er det fastsat, at betegnelsen af de enkelte bolig- og erhvervsenheder i bygninger med flere enheder foretages af ejeren efter regler fastsat af boligministeren. Denne bestemmelse foreslås ophævet som en konsekvens af de foreslåede bestemmelser om adressering, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Det forslås, at kommunalbestyrelsen er eneansvarlig for tildeling af adresser, for hovedlandeveje og landeveje dog efter forhandling og samtykke fra vedkommende vejbestyrelse (dvs. amtsrådet eller Vejdirektoratet).

I § 3 a foreslås den nuværende bestemmelse i lov om offentlige veje § 109 om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte vejnavne overført til lov om bygnings- og boligregistrering. Det skal dog samtidig bemærkes, at vejnavneskilte fortsat er en del af vejenes udstyr, som trafikministeren kan fastsætte regler om efter § 6 i lov om offentlige veje og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje.

I forhold til lov om offentlige veje § 110, stk.1, foreslås vejbestyrelsens ret til at fastsætte husnumre ophævet, således at kun kommunalbestyrelsen har denne ret. Det foreslås i § 3 b, at kommunalbestyrelsen fastsætter husnummer og evt. bogstav, for hovedlandeveje og landeveje dog efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse. Vejbestyrelsen for en hovedlandevej eller landevej får dermed mulighed for at sikre, at en ejendom kun får tildelt husnummer til disse veje, hvis ejendommen efter vejloven har lovlig adgang til vejen, samt sikre, at adgangsforholdene i øvrigt ikke taler imod den af kommunalbestyrelsen foreslåede husnummerering.

I § 3 c foreslås vejbestyrelsens ret til at fastsætte bestemmelser om udførelse og anbringelse af skilte med husnummer, matrikelnummer og belysning af disse, jf. lov om offentlige veje § 110, stk. 2, overført til kommunalbestyrelsen, for hovedlandeveje og landeveje dog efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse. Ifølge færdselslovens § 99, stk. 2 4, må skilte med husnumre og belysningen dog ikke anbringes på eller i forbindelse med vejafmærkningen, have lighed med vejafmærkningen eller i øvrigt virke vildledende eller til ulempe for færdslen.

Ved bestemmelsen i § 3 d foreslås reglerne om tildeling af vejnavn og husnummer for private fællesveje overført fra lov om private fællesveje § 63 a til lov om bygnings- og boligregistrering.

Herudover foreslås begrebet interne veje defineret som veje, torve, pladser o.lign. på en privat ejendom, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. Interne veje kan f.eks. være boligveje eller egentlige vejarealer på en større erhvervsejendom, institution eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den gældende praksis i kommunerne om tildeling af vejnavn og husnumre også gælder de nævnte private og interne veje, således at kommunalbestyrelsen efter samråd med de enkelte grundejere kan tildele vejnavne og husnumre i henhold til bestemmelserne i lovforslagets §§ 3 a og b.

Sigtet hermed er, at det også på private veje og interne veje skal være muligt at fastsætte hensigtsmæssige adressebetegnelser under hensyntagen til, at det skal være muligt at orientere sig i området, f.eks. i forbindelse med postudbringning, tilsynsopgaver, brand eller ulykkestilfælde. Hertil kommer hensynet til den almindelige folke- eller virksomhedsregistrering.

I tilfælde af, at grundejeren under samrådet fastholder ønsket om en af kommunalbestyrelsen uønsket navngivning eller atypisk eller flertydig husnummerering, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at opnå enighed med grundejeren.

I § 3 e foreslås det, at kommunalbestyrelsen fastsætter betegnelsen for den enkelte bygning, og at betegnelsen foruden vejnavn kan bestå af husnummer og bogstav.

Herudover foreslås den gældende regel i § 3, stk. 2, i lov om bygnings- og boligregistrering, hvorefter ejer skal tildele adresser til bolig- og erhvervsenheder, ophævet, og det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tildele adresser til disse enheder.

Ifølge Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering, punkt 16, forstås ved en bolig- eller erhvervsenhed et sammenhængende areal i en bygning og hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse. En boligenhed vil i almindelighed være det samme som en beboelseslejlighed. En erhvervsenhed vil i almindelighed være et erhvervslejemål, der omfatter et afgrænset og sammenhængende areal af en bygning.

På baggrund af et ønske fra kommuner, forsyningsselskaber m.fl. åbner den foreslåede bestemmelse herudover mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte adresser på tekniske anlæg og tekniske enheder på samme måde som for bygninger, bolig- og erhvervsenheder.

I § 3 f, stk. 1, foreslås det, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tildeling, ændring og nedlæggelse af en adressebetegnelse, herunder vejnavn, husnummer og eventuelt bogstav, etagebetegnelse, sidebetegnelse eller dørnummer.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med navngivning af veje, fastlæggelse af husnumre mv. sikre, at adresseringen ikke giver anledning til uklarhed om, hvor en bestemt adresse er placeret. Eksempelvis vil ens eller enslydende vejnavne inden for et begrænset geografisk område stride mod hensigten om at skabe klarhed og entydighed i adressesystemet.

De vigtigste gældende regler for adressebetegnelsens sammensætning, husnummerering og tildeling af etage- og sidebetegnelser mv. fremgår af Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering. Tilsvarende findes der en række regler om administration af vejnavne og vejkoder i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 28 af 20. februar 1995 om drift og ajourføring af CPR`s vej- og boligregister.

Efter bestemmelsen vil der blive udarbejdet mere detaljerede og ensartede retningslinier for tildeling af adresser til større erhvervsbygninger, institutioner o.lign. med flere individuelle adgangsveje og til tekniske anlæg (f.eks. transformerstationer, rensningsanlæg, vindmøller mv.).

Det forudsættes, at eventuelle ændrede regler eller vejledninger mv. fastsættes efter forhandling med de kommunale parter, og at ændringer som har konsekvenser for andre lovgivningsområder sker efter aftale med den pågældende minister.

Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at by- og boligministeren kan fastsætte regler for, hvorledes adressebetegnelserne skal registreres, herunder at geografiske koordinater (X- Y-koordinater) skal registreres for den enkelte adresse.

Det forudsættes, at by- og boligministeren fører forhandlinger med indenrigsministeren, kommunerne m.fl., forinden by- og boligministeren fastsætter ovennævnte regler, jf. bl.a. bestemmelserne i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 28 af 20. februar 1995 om CPR´s vej- og boligregister. Det forudsættes endvidere, at der ikke foretages nogen ændring i det eksisterende samspil mellem CPR´s vej- og boligregister, BBR, Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem m.fl., før der efter forhandling er opnået enighed om det fremtidige registermæssige samspil, idet CPR´s vej- og boligregister fortsat opretholdes af hensyn til varetagelse af bl.a. folkeregister- og valgopgaver.

I § 3 f, stk. 2, foreslås det, at by- og boligministeren kan aftale med andre dataansvarlige myndigheder, at adresseoplysningerne skal tilknyttes oplysninger om andre administrative betegnelser. Inden for ejendomsdataområdet sikrer de eksisterende systemer, at alle adresser er tilknyttet en oplysning om, hvilket matrikelnummer, ejendomsnummer og evt. BBR-bygningsnummer, som adressen hører til. Samtidig registreres ethvert husnummer under en bestemt vejkode, som i CPR´s vejregister er knyttet til den pågældende vejs navn samt til oplysning om den pågældende adresses placering i et bestemt sogn, valgdistrikt, skoledistrikt, postdistrikt mv. By- og boligministeren kan tillige indgå aftale med den ansvarlige registermyndighed for CVR om at knytte virksomhedernes CVR-numre til adresseoplysningerne.

Oplysninger om adressebetegnelsens relation (reference) til andre administrative betegnelser eller identifikationer er en vigtig forudsætning for, at adressen kan nyttiggøres af andre parter, herunder at den kan bruges til at sammenstille og genanvende offentlige data fra flere registre. Den foreslåede bestemmelse åbner således mulighed for, at flere betegnelser (nøgler) vil kunne knyttes til adressen, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, og det sker efter aftale med den pågældende dataansvarlige myndighed.

I § 3 f, stk. 3, foreslås det, at by- og boligministeren efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren kan fastsætte særlige regler for tildeling og ændring af adresser vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet.

Udgangspunktet er, at der skal benyttes samme regler for tildeling og ændring af adresser vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af de nævnte ministerier, som gælder for alle andre ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v. i Danmark. Baggrunden for den foreslåede undtagelsesbestemmelse er udelukkende, at tildeling af husnumre internt på de nævnte ministeriers ejendomme m.v. i nogle tilfælde kan være problematisk af hensyn til offentlige beskyttelsesinteresser.

Til nr. 10

Efter den gældende lovs § 4 skal offentlige myndigheder og ejere meddele oplysninger til brug for registrets oprettelse og drift. Da BBR blev oprettet i 1976 foreslås det, at ordet "oprettelse" udgår, således at bestemmelsens ordlyd bliver tidssvarende. I § 4 er det ligeledes fastsat, at ejere af registrerede enheder skal meddele oplysninger til brug for registrets drift. Denne bestemmelse foreslås ændret, således at også ejere af registrerede bygninger i overensstemmelse med gældende praksis skal meddele oplysninger til brug for registrets drift.

Til nr. 11

I henhold til den gældende lovs § 4 kan oplysninger fra offentlige myndigheder, som i henhold til lov udfører opgaver, der indebærer sagsbehandling af oplysninger om ejendomme, bygninger, bolig- og erhvervsenheder, bl.a. anvendes til ajourføring af BBR.

Med henblik på at forbedre datakvaliteten i BBR foreslås denne regel suppleret med en regel om, at offentlige og private virksomheder kan meddele oplysninger til brug for registrets drift. Eksempelvis vil der kunne indgås aftaler med eksterne parter såsom landinspektører, forsikringsselskaber og forsyningsselskaber om ajourføring af BBR. Kommunalbestyrelsen kan således indgå aftale med virksomheder, der igennem deres naturlige virksomhed frembringer oplysninger eller på anden måde er i besiddelse af relevante oplysninger for en korrekt opdatering.

Selvom kommunalbestyrelsen lader eksterne parter indberette oplysninger til registret, påhviler det fortsat kommunalbestyrelsen at føre kontrol med alle oplysninger, der indberettes til registret, så dette indeholder korrekte oplysninger. By- og boligministeren kan udforme retningslinier for kommunalbestyrelsens mulighed for at lade eksterne parter indberette til registret.

By- og boligministeren kan i samarbejde med kommunalbestyrelser indgå aftaler med eksterne parter, som kan bidrage med oplysninger til opdatering af ejendomme beliggende i to eller flere kommuner. By- og boligministeren kan f.eks. indgå aftale med et naturgasselskab, landinspektørfirma m.fl., som har mulighed for at bidrage med oplysninger for en række kommuner.

By- og boligministeren kan fastsætte regler for eventuelt vederlag for oplysninger, som den eksterne part bidrager med til ajourføring af registret. Som modydelse til en ekstern parts bidrag til ajourføring af registret kan der for eksempel leveres grunddata fra BBR til en reduceret pris.

Til nr. 12

Reglerne om videregivelse af oplysninger fra BBR bør fremgå af selve lovteksten, således at offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, virksomheder m.v. og borgere hurtigt og let kan finde frem til disse regler.

De foreslåede regler om videregivelse af oplysninger fra BBR til koncessionerede selskaber og personer findes på nuværende tidspunkt i §§ 4 og 5 i Boligministeriets bekendtgørelse nr. 509 af 28. juni 1991 om adgangen til at modtage oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort. Med den foreslåede overflytning af de pågældende regler fra ovennævnte bekendtgørelse til lov om bygnings- og boligregistrering sker der ingen ændring af gældende ret.

I § 5 i ovennævnte bekendtgørelse er det tillige fastsat, at virksomheder på begæring har ret til at gøre sig bekendt med de aktuelle oplysninger i BBR. Denne bestemmelse foreslås tillige overflyttet til lov om bygnings- og boligregistrering samt præciseret således, at virksomheder m.v. skal anvende de rekvirerede oplysninger fra registret til brug i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art eller til brug for andre lovlige formål. Tilføjelsen "m.v." dækker over, at også foreninger, fonde og selvejende institutioner i overensstemmelse med gældende praksis har ret til at rekvirere oplysninger fra BBR.

Som en konsekvens af forslaget foreslås den gældende lovs § 6, stk. 1, ophævet, jf. § 1, nr. 14, i lovforslaget.

Til nr. 13

I den gældende lovs § 5 a, stk. 1, er det fastsat, at ejeren af registrerede ejendomme har ret til at gøre sig bekendt med de registrerede aktuelle oplysninger vedrørende ejendommen, og i § 5 a, stk. 2, er det fastsat, at lejere af en registreret bolig- eller erhvervsenhed har ret til at gøre sig bekendt med de registrerede aktuelle oplysninger vedrørende enheden samt den bygning, hvori enheden er beliggende.

Da BBR fra lovforslagets ikrafttræden vil være omfattet af lov om behandling af personoplysninger, som indeholder regler om indsigtsret, foreslås § 5 a om indsigtsret i lov om bygnings- og boligregistrering ophævet, idet regelsættet omkring BBR i videst muligt omfang bør følge de generelle regler i lov om behandling af personoplysninger.

Til nr. 14

I den gældende lovs § 6, stk. 1, er det fastsat, at offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og boligregistret. Denne bestemmelse foreslås ophævet som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12.

Ifølge den gældende lovs § 6, stk. 2, er det ikke tilladt at anvende oplysninger fra BBR rekvireret via terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden systematisk indhentning til opdyrkning af nye kundeforhold.

Med henblik på at sikre en bredere samfundsmæssig anvendelse af BBR-data, en bedre udnyttelse af oplysningerne i BBR og en bedre datakvalitet ophæver lovforslaget dette markedsføringsforbud. Som konsekvens heraf vil det fremover også være muligt at benytte oplysninger fra BBR til opdyrkning af nye kundeforhold med de begrænsninger, der følger af de foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 2 og 3 om ejendomme, der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet, og om økonomiske og lignende oplysninger.

Anvendelsen af BBR oplysninger til markedsføringsformål er betinget af, at reglerne om anvendelse af data med henblik på markedsføring i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring iagttages.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at oplysninger fra BBR kan anvendes til markedsføringsformål. Den enkelte kommunalbestyrelse kan således ikke vedtage, at oplysningerne i kommunens BBR ikke må anvendes til markedsføringsformål.

Ifølge den gældende lovs § 6, stk. 2, må oplysninger fra BBR rekvireret via terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden systematisk indhentning ikke videregives kommercielt til tredje part. Denne bestemmelse foreslås ophævet som en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 18.

I § 6, stk. 2, foreslås det, at by- og boligministeren kan fastsætte særlige regler for videregivelse af oplysninger for ejendomme, der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet, og hvortil der knytter sig offentlige beskyttelsesinteresser.

Reglerne herfor fastsættes af by- og boligministeren efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren.

I dag kan alle oplysninger fra BBR videregives, bortset fra visse oplysninger om ejendomme, der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet. Som en følge af ophævelsen af markedsføringsforbudet foreslås det i § 6, stk. 3, at oplysninger, der kan henføres til den enkelte ejers/lejers økonomiske forhold o.lign., fremover heller ikke skal kunne videregives, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. I dag er der registreret huslejeoplysninger for udlejningsejendomme i BBR, men i fremtiden kan der tænkes registreret nye typer af oplysninger om ejendomme, eksempelvis økonomiske oplysninger i tilknytning til ejendommes vand- eller varmeforbrug. Der er dog ingen aktuelle planer om at registrere denne type oplysninger.

Efter forslaget skal økonomiske oplysninger som for eksempel huslejeoplysninger alene kunne videregives efter regler fastsat af by- og boligministeren. I disse regler vil der blive adgang for offentlige myndigheder, ejer og lejer til at rekvirere økonomiske oplysninger fra BBR, men det vil herudover være nødvendigt at give private virksomheder en vis (snæver) adgang til at rekvirere økonomiske oplysninger fra BBR, f.eks. til advokatfirmaer til brug i konkrete retsforhold. I vilkårene vil det blive fastsat, at oplysningerne kun må anvendes til brug for den konkrete opgave, samt at oplysningerne ikke må videregives.

Til nr. 15

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 16

Oplysninger, som er rekvireret fra BBR, skal opbevares, anvendes, videregives og tilintetgøres efter regler fastsat af by- og boligministeren.

Bortset fra ordet "anvendes" svarer den foreslåede bestemmelse til den gældende lovs § 6, stk. 4. Ordet "anvendes" er medtaget som følge af den foreslåede adgang til at anvende oplysningerne i BBR til markedsføringsformål.

Den foreslåede henvisning til § 5 og § 6, stk. 1 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12 og 14.

Til nr. 17

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 18

I henhold til den gældende lovs § 7, stk. 2, kan boligministeren bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der er nævnt i stk. 1. Ved Boligministeriets bekendtgørelse nr. 117 af 22. februar 1990 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kort- og Matrikelstyrelsen fastlægges den nærmere fordeling af opgaver mellem boligministeren og Kort & Matrikelstyrelsen bl.a. i relation til lov om bygnings- og boligregistrering. Efter denne bekendtgørelse påhviler forpligtelsen til at udøve de beføjelser, der er nævnt i den gældende lovs § 7, stk. 1, boligministeren. På baggrund heraf foreslås § 7, stk. 2, ophævet.

Efter lovforslaget påhviler det herudover by- og boligministeren at fremme udveksling af oplysninger fra BBR og andre ejendoms- og geodataregistre, jf. § 7, stk. 1, i den gældende lov, med oplysninger fra registre indeholdende oplysninger om personer og virksomheder. Bestemmelsen skal sikre, at der søges skabt fælles nøgler i de nævnte registre, der muliggør enkel udveksling og sammenstilling af data, jf. pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter den foreslåede § 7, stk. 3, skal by- og boligministeren etablere rammerne for et nyt videregivelsessystem for salg af ejendoms- og geodata. Det ny videregivelsessystem skal erstatte By- og Boligministeriets nuværende videregivelsesordning, der i dag sker gennem én edb-leverandør, der har monopol på videregivelsen, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger til lovforslaget vil By- og Boligministeriet i samarbejde med Forskningsministeriet etablere og drive en offentlig informationsserver. Den offentlige informationsserver har til formål at skabe adgang for ejere af fast ejendom til at få oplysninger fra ejendomsdataregistrene om "egne" ejendomme samt på længere sigt give ejere af fast ejendom adgang til at kunne indberette ændringer til registrene via Internettet. Den offentlige informationsserver har ligeledes til formål at gøre visse af oplysningerne fra BBR samt de øvrige ejendomsdataregistre frit tilgængelige på Internettet under forudsætning af Datatilsynets og den dataansvarlige myndigheds godkendelse heraf. Endelig har den offentlige informationsserver til formål at levere data fra ejendomsdataregistrene til offentlige og private virksomheder, der på kommerciel basis ønsker at nedsætte sig som distributører af data.

Udformningen af den ny videregivelsesordning vil bygge på følgende adskillelse af de enkelte opgaver, som aktørerne udfører

By- og Boligministeriet/den offentlige informationsserver, der har ansvaret for de sammenstillede ejendomsdata og for videregivelsen af data til ejere af fast ejendom, borgere og datadistributører.

dataansvarlig myndighed/dataejer, der har ansvaret for dataindhold, opdateringer mv.

databasevært, der har det tekniske ansvar som vært for registret (databasen) og eventuelt for driftssystem til opdatering af registret.

datadistributør, der har til opgave at videregive data til kunder, der ønsker at rekvirere oplysninger. Distributionsopgaven vil kunne deles mellem flere virksomheder, hvor en virksomhed er ansvarlig for udtræk af data, en anden for kommunikation via datanet, osv.

add-on value service udbydere, der leverer forskellige supplerende serviceydelser f.eks. tilretning af data i forhold til kundens specifikke behov, rådgivningsopgaver og vejledning. Dette er frivillige ydelser, der købes efter bilateral aftale.

datarekvirent er køber af oplysninger.

Som et væsentligt element i det ny videregivelsessystem skal flere virksomheder (distributører) kunne videregive oplysninger til de enkelte rekvirenter i indbyrdes konkurrence. Det forventes, at flere virksomheder vil gå ind i opgaven som distributør, hvorved der opstår en konkurrencesituation om betjeningen af markedet. En offentlig institution kan på lige fod med private nedsætte sig som datadistributør. En række nye dataprodukter, abonnementsordninger o.lign. vil kunne indgå som elementer i distributørernes forsøg på at vinde/fastholde markedsandele. For kunden vil der være alternative muligheder for adgang til ønskede oplysninger.

By- og Boligministeriet vil indgå aftaler med virksomheder, der ønsker at være distributører af data. I aftalegrundlaget skal indgå bestemmelser om, at distributører skal sikre, at oplysninger ikke udleveres i strid med lov, f.eks. lov om bygnings- og boligregistrering, bestemmelser fastsat i henhold til lov samt eventuelle regler fastsat for det enkelte register. For at styrke konkurrencen mellem distributører vil der blive stillet krav om, at kunden skal kunne få oplyst en tilnærmet pris for et dataprodukt, inden dette bestilles (priskalkulation på produkt).

I aftalegrundlaget vil tillige indgå regler for distributørernes afregning for modtagne ydelser fra den offentlige informationsserver. I disse regler vil det blive fastsat, at distributørerne skal kunne dokumentere salg af ydelser.

Det vil endvidere indgå som et element i aftalen mellem By- og Boligministeriet og datadistributørerne, at datadistributørerne har pligt til at oplyse datarekvirenterne om betingelser for modtagelsen af data, f.eks. krav om sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen af de pågældende data.

Med henblik på at kunne føre kontrol med, at distributørerne overholder bestemmelserne i aftalegrundlaget, herunder reglerne om afregning og videregivelse af data, vil By- og Boligministeriet i aftalen med distributørerne stille krav om udlevering af logfiler over videregivne data. Disse logfiler vil By- og Boligministeriet bl.a. anvende til at foretage stikprøver af, om afregningen og videregivelsesreglerne sker i overensstemmelse med den indgåede aftale. I aftalegrundlaget vil der endvidere blive fastsat regler om, at By- og Boligministeriet kan afskære distributører fra at videregive data, såfremt der foreligger dokumentation for, at distributøren ikke overholder den indgåede aftale.

I forhold til datarekvirenterne, dvs. distributørernes kunder, har By- og Boligministeriet derimod ingen reel mulighed for at føre kontrol med, om data bliver misbrugt, og der vil derfor kun være mulighed for at gribe ind over for misbrug af data, såfremt ministeriet bliver gjort opmærksom herpå, eksempelvis gennem en klage.

En afgørende forudsætning for at etablere det ny videregivelsessystem er som tidligere nævnt en ophævelse af bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 2, hvorefter oplysninger fra BBR ikke må videregives kommercielt til tredje part. Som følge heraf ophæver lovforslaget dette forbud.

Til nr. 19

Den gældende lovs § 8, stk. 1, nr. 1, foreslås ophævet som en konsekvens af lovforslagets ophævelse af den gældende lovs § 3, stk. 2.

Til nr. 20

I den gældende lovs § 8, stk. 1, nr. 2, foreslås henvisningen til § 4 ændret til § 4, stk. 1, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, idet kun offentlige myndigheder og ejere af fast ejendom har pligt til at meddele oplysninger til brug for registrets drift, hvorimod det er frivilligt, om offentlige og private virksomheder vil medvirke ved ajourføringen af registret. De øvrige ændringer er redaktionelle.

Til nr. 21

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der gennemført generelle bestemmelser om strafansvar for juridiske personer (kollektivansvar).

Ved vedtagelsen af den omtalte lov var det forudsat, at der så vidt muligt bliver gennemført ensartede regler på dette område i særlovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af de nævnte ændringer i straffeloven.

Til nr. 22

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1 nr. 8, hvorefter ejerens nuværende pligt til at fastsætte bolig- og erhvervsenhedsadresser ophæves.

Til nr. 23

Efter bestemmelserne i § 4 i lov om offentlige veje samt bestemmelserne i § 7 i lov om private fællesveje kan der klages over det juridiske grundlag for vejbestyrelsens eller kommunalbestyrelsens fastsættelse af vejnavne og husnumre.

Den foreslåede bestemmelse svarer til ovenstående bestemmelser og er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, om samling af bestemmelserne om fastsættelse af vejnavne og husnumre mv. i lov om bygnings- og boligregistrering.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende etage- og sidebetegnelser eller dørnumre kan påklages til by- og boligministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, sammenholdt med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter ejerens fastsættelse af betegnelsen af de enkelte bolig- og erhvervsenheder i bygninger med flere enheder ophæves og overføres til kommunalbestyrelsen.

Herudover foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende fastsættelse af vejnavne og husnumre for private veje, interne veje, torve, pladser o.lign., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, kan påklages til by- og boligministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til §§ 2 og 3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, om samling af bestemmelserne om fastsættelse af adresser mv. i lov om bygnings- og boligregistrering.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1 at lade loven træde i kraft den 1. juli 2001.

I stk. 2 foreslås det, at klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om adressering for så vidt angår retlige spørgsmål skal behandles af by- og boligministeren, såfremt kommunalbestyrelsens afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden, skal således behandles af trafikministeren.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 4. Offentlige myndigheder samt ejere af registrerede enheder skal efter regler, der fastsættes af boligministeren, meddele oplysninger til brug for registrets oprettelse og drift.

10. I § 4 indsættes efter »registrerede«: »bygninger,« og efter »enheder « indsættes: »m.v.« og i samme paragraf udgår: »oprettelse og«.

11. I § 4 indsættes efter stk. 1, som nye stykker

»Stk. 2. Offentlige og private virksomheder m.fl. kan efter regler, der fastsættes af by- og boligministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.

Stk. 3. By- og boligministeren kan fastsætte regler om eventuelt vederlag for oplysninger meddelt efter stk. 2.«.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 23, har virkning for klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 5. På begæring af offentlige myndigheder skal der fra registret meddeles sådanne oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse eller for myndighedens virksomhed.

12. I § 5 indsættes efter stk. 1, som nye stykker

»Stk. 2. Koncessionerede selskaber har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse eller for selskabets virksomhed.

Stk. 3. Virksomheder m.v. har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger til brug i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art eller til brug i andet lovligt øjemed.

Stk. 4. Private personer har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger.«.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 5 a. På begæring har ejeren af registrerede ejendomme ret til at gøre sig bekendt med de registrerede aktuelle oplysninger vedrørende ejendommen.

Stk. 2. På begæring har lejere af en registreret bolig- eller erhvervsenhed ret til at gøre sig bekendt med de registrerede aktuelle oplysninger vedrørende enheden samt den bygning, hvori enheden er beliggende.

13. § 5 a ophæves.

14. § 6, stk. 1 og 2 ophæves, og før stk. 3 indsættes som nye stykker

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 6. Offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra bygnings- og boligregistret.

»§ 6. Oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret kan anvendes med henblik på markedsføring under iagttagelse af reglerne herom i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring.

Stk. 2. Oplysninger fra bygnings- og boligregistret rekvireret via terminal, abonnementsordning, i form af masseoplysninger eller anden systematisk indhentning må ikke anvendes til opdyrkning af nye kundeforhold eller videregives kommercielt til tredje part. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. By- og boligministeren kan efter forhandling med forsvars-, indenrigs- og justitsministeren fastsætte særlige regler for videregivelse af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske anlæg m.v., der anvendes af Forsvars-, Indenrigs- og Justitsministeriet.

Stk. 3. Oplysninger om ejeres og lejeres økonomiske forhold og om forhold, der i øvrigt har væsentlig betydning for beskyttelse af ejeres og lejeres interesser, må ikke videregives. By- og boligministeren kan dog fastsætte regler om, at videregivelse af sådanne oplysninger kan ske på nærmere vilkår.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 3. Oplysninger, der er afgivet fra bygnings- og boligregistret, skal opbevares forsvarligt.

15. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »bygnings- og boligregistret« til: »Bygnings- og Boligregistret«.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om opbevaring, tilintetgørelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 1.

16. I § 6, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »opbevaring,«: »anvendelse,« og »stk. 1« ændres til: »§ 5 og § 6, stk. 1 4«.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter regler om vederlag for registrets ydelser.

17. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »ydelser«: », herunder vederlag for ejeres og lejeres indsigtsret« .

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 7. Det påhviler boligministeren at søge gennemført sådanne regler eller foranstaltninger, at der i videst muligt omfang sker en samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger.

Stk. 2. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der er nævnt i stk. 1.

18. § 7, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Det påhviler by- og boligministeren i videst muligt omfang at fremme udveksling af oplysninger mellem registre indeholdende oplysninger som nævnt i stk. 1 og registre indeholdende oplysninger om personer og virksomheder.

Stk. 3. Det påhviler by- og boligministeren at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger efter stk. 1, der sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. «.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) overtræder § 3, stk. 2,

2) undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter § 4,

3) afgiver urigtige oplysninger til bygnings- og boligregistret

4) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fra bygnings- og boligregistret eller

5) overtræder vilkår for behandling af meddelte oplysninger.

19. § 8, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

20. I § 8, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 1, ændres »§ 4« til: »§ 4, stk. 1« og i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 , der bliver nr. 2 og 3, ændres »bygnings- og boligregistret« til: »Bygnings- og Boligregistret«.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

21. § 8, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 9. I sager om overtrædelse af §§ 3-4 samt overtrædelser af forskrifter, udstedt i henhold til loven, kan kommunen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde, dog højst 2.000 kr.

22. I § 9, stk. 1, ændres »§§ 3 4« til: »§ 4«.

23. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 3 a 3 e kan påklages til by- og boligministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.«.

Vejnavne

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

§ 110. Vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen kan bestemme, at bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der med bebyggelse for øje er udstykket med adgang til vejen, ved ejernes foranstaltning og på disses bekostning skal forsynes med skilte med angivelse af husnummer og matrikelnummer. Vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen fastsætter de enkelte husnumre og kan senere ændre disse.

Stk. 2. Nærmere forskrifter om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre og matrikelnumre samt belysning af husnummerskilte kan fastsættes af vejbestyrelsen.

Vejnavne, husnumre

Lovforslag som fremsat 2000 118 Valid

Fremsat den 22. november 2000 af by- og boligministeren (Jytte Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov

om offentlige veje og lov om private fællesveje

(Ny videregivelsesordning for ejendomsdata, samling af regelgrundlaget for adresser, ophævelse af markedsføringsforbudet m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →