Forslag til Lov om et indberetningssystem for oplysning om løn m.v. (LetLøn)

§ 1. Loven finder anvendelse på virksomheder, arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre, som ved udbetalinger er pligtige til at indeholde A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing og ATP-bidrag, foretage lønindeholdelse for restancer til offentlige myndigheder eller foretage indbetalinger til FerieKonto, og som tilmelder sig det indberetningssystem for oplysning om løn m.v., som oprettes i henhold til denne lov.

Indberetningssystem

§ 2. Erhvervsministeren opretter et fælles indberetningssystem for oplysning om løn m.v. Systemet omfatter et modtagecenter, et beregningsmodul og et datawarehouse, jf. §§ 3-5. Systemet administreres af Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Systemets formål er at modtage, beregne, registrere og videregive indberetninger og betalinger, som virksomheder, arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre ved udbetaling af løn m.v. skal foretage til offentlige myndigheder eller private organisationer m.v.

Modtagecenter

§ 3. Indberetning af oplysninger og betalinger vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, ATP-bidrag, FerieKonto og lønindeholdelse samt oplysninger til Danmarks Statistiks lønstatistik sker til modtagecentret, som videresender oplysningerne og betalingerne til henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Finansstyrelsen og Danmarks Statistik. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren bestemme, at andre oplysninger, som skal indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder, indberettes til modtagecentret. Indberetninger og betalinger, som sker til modtagecentret, betragtes som sket til den enkelte modtager.

Stk. 2. Indberetninger og betalinger sker efter de regler og inden for de tidsfrister, der følger af lovgivningen med de undtagelser, der følger af denne lov og regler, som fastsættes i medfør af denne lov.

Stk. 3. Ved hver indberetning skal beløb, der er nævnt i stk. 1, specificeres på CPR-nummer.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte

1) frister for, hvornår indberetninger skal ske til modtagecentret, for at modtagecentret i fuldt omfang kan medvirke til at formidle rettidig betaling,

2) regler for, hvordan og i hvilken form oplysninger skal indberettes, herunder hvis specifikation på CPR-nummer ikke er mulig,

3) regler for, hvordan betaling kan ske, herunder at der kan foretages én samlet indbetaling til modtagecentret af beløb, der er nævnt i stk. 1, samt

4) regler om, at modtagecentret kan modtage og videresende oplysninger og betalingsinformation til modtagere, som ikke er nævnt i stk. 1.

Beregningsmodul

§ 4. Modtagecentret stiller et beregningsmodul til rådighed, der kan beregne beløb vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, ATP-bidrag, FerieKonto-betalinger og lønindeholdelse på baggrund af modtagne indberetninger.

Stk. 2. Anvendelse af beregningsmodulet kræver særskilt tilmelding. Ved tilmelding til beregningsmodulet anses den indeholdelsespligtige for at have modtaget elektroniske skattekortoplysninger i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 1, 3.-5. pkt., og restancetrækkort, der er udstedt ifølge § 3, stk. 2, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, via beregningsmodulet.

Datawarehouse

§ 5. I tilknytning til modtagecentret oprettes et datawarehouse, som samler indberettede oplysninger og stiller disse oplysninger til rådighed i elektronisk form for kommunale og statslige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og andre, jf. § 6. Personer har adgang til oplysninger, der er indberettet vedrørende deres CPR-nummer. Virksomheder m.v., jf. § 1, har adgang til oplysninger, som de selv har indberettet.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter aftale med skatteministeren og justitsministeren nærmere regler for behandlingen af oplysninger i datawarehouse.

Videregivelse af oplysninger

§ 6. Oplysninger om løn m.v. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og andre, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få stillet den pågældende type oplysninger til rådighed. Oplysningerne kan stilles til rådighed i elektronisk form.

Indhentning af oplysninger

§ 7. Told- og Skattestyrelsen kan i elektronisk form indhente oplysninger, der er nødvendige for at varetage indberetningssystemets opgaver, hos de i § 3, stk. 1, nævnte modtagere, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 2. De i § 3, stk. 1, nævnte modtagere er forpligtede til at meddele modtagecentret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker gennem modtagecentret.

Afregning til modtagere

§ 8. Modtagecentret indgår aftaler med hver enkelt af de i § 3, stk. 1, nævnte modtagere om modtagecentrets videregivelse af indbetalinger og indberetninger til modtageren, herunder om forrentning og valørmæssige vilkår. Afregning med modtagerne kan ske ved anvendelse af Statens KoncernBetalinger.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om fordeling af betalinger, hvor det ikke klart fremgår, hvad betalingerne skal dække.

Administration m.v.

§ 9. Erhvervsministeren fastsætter efter aftale med skatteministeren nærmere regler om administrationen af systemet, herunder regler for ind- og udtræden af systemet.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter aftale med skatteministeren nærmere regler om adgang til at klage over administrationen af systemet, herunder regler om at klager kan indgives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Bestemmelserne i loven tillægges virkning fra tidspunkter, der fastsættes af erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler, der begrænser antallet af virksomheder m.v., jf. § 1, der kan anvende henholdsvis modtagecenter og beregningsmodul, i det omfang det i en indkøringsfase er nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Baggrund

Som led i finanslovaftalen for 2000 blev det aftalt, at der skal etableres et elektronisk indberetningssystem for lønoplysninger til offentlige myndigheder. Systemet har fået navnet LetLøn (tidligere EDI-løn).

Baggrunden er, at lønområdet har vist sig at være et af de områder, der generelt stiller store krav til virksomhedernes administration. Erhvervsministeriet har derfor sammen med brancheorganisationerne og relevante myndigheder undersøgt forskellige muligheder for at tilpasse indberetningsstrukturen ved hjælp af moderne informationsteknologi, således at det bliver muligt løbende at udveksle lønoplysninger mellem offentlige og private interessenter.

Resultatet af dette arbejde er beslutningen om at etablere et nyt indberetningssystem, LetLøn, der gør det muligt for virksomhederne løbende at udveksle detaljerede oplysninger på lønmodtagerniveau på en sådan måde, at visse indberetninger helt vil kunne afskaffes og andre gøres lettere at håndtere.

På baggrund af en analyse foretaget af Erhvervsministeriet besluttede regeringen, at den myndighed, der skal stå for drift og udvikling af LetLøn, skulle findes ved et udbud blandt de myndigheder, der måtte være interesseret i disse opgaver. Told- og Skattestyrelsens tilbud opfyldte bedst de opstillede tildelingskriterier, og der er efterfølgende indgået en kontrakt mellem Erhvervsministeriet og Skatteministeriet om drift og udvikling af LetLøn.

Kontraktindgåelsen er udtryk for regeringens ønske om en stram styring af denne type udviklingsopgaver. Dette sker mest hensigtsmæssigt ved indgåelse af egentlige kontrakter mellem den udførende myndighed, "entreprenøren", og den ordregivende myndighed, "bygherren", som har det overordnede ansvar for opgavens løsning.

1.2. Generelt om lønadministration

Ved lønadministration forstås den administration, som arbejdsgiveren har i forbindelse med lønudbetaling til de ansatte. For at kunne foretage en korrekt lønadministration skal arbejdsgiveren være opmærksom på en lang række forhold.

For det første har arbejdsgiveren indgået en aftale med den ansatte. I denne aftale vil der typisk være bestemmelser, som arbejdsgiveren skal tage hensyn til, når der udbetales løn. Endvidere er mange arbejdsforhold reguleret af en overenskomst.

Flere elementer i aftalen/overenskomsten har naturligvis direkte betydning for arbejdsgiverens lønadministration. Der vil typisk være fastsat regler om mindsteløn og hvilke tillæg, der skal betales, hvis en ansat eksempelvis har overarbejde eller arbejder i weekenden. Det vil også være aftalt, om den ansatte får løn under ferie, eller om der indbetales feriegodtgørelse til FerieKonto eller en privat feriekortordning. Indbetalinger til pensionsordninger vil også være aftalt - herunder fordelingen af pensionsbidraget mellem lønmodtager og arbejdsgiver.

Udover aftale og overenskomst skal arbejdsgiveren i forbindelse med lønadministrationen tage højde for en række regler, der er reguleret i love og bekendtgørelser. Nogle af de væsentligste er reglerne om indeholdelse af A-skat, AM- og SP-bidrag, ATP-reglerne, reglerne om lønindeholdelse og reglerne om indgivelse af oplysninger til Danmarks Statistik.

For at kunne anvende/opfylde alle disse regler og for at kunne udbetale løn skal arbejdsgiveren udføre en række konkrete registreringer vedrørende den enkelte ansatte. Er den ansatte eksempelvis timelønnet, skal det konkrete antal arbejdstimer i perioden registreres, eventuelt fordelt på almindelige ugedage samt lørdage og søndage. Også sygedage skal typisk registreres. Endvidere skal den ansattes timeløn registreres.

Når den konkrete registrering er sket, kan den endelige lønberegning effektueres. Beregningen skal anvendes til følgende

1. Lønseddel til medarbejderen, der specificerer nettoløn, bruttoløn samt hvilke beløb, arbejdsgiveren har indeholdt i lønnen i henhold til overenskomsts- og lovgivningsmæssige bestemmelser.

2. Bogføring af posterne på lønsedlerne.

3. Bogføring af de arbejdsgiverbetalte bidrag (eksempelvis arbejdsgiverdelen af ATP og andre pensioner).

4. Udbetaling af nettolønnen til den ansatte.

5. Indberetning og indbetaling af beløb til overenskomsts- og lovgivningsmæssige ordninger.

6. Eventuel supplerende indberetning af oplysninger til brancheorganisation eller offentlig myndighed.

Det er forskelligt, hvor ofte de ovenfor nævnte aktiviteter skal udføres. Beregning af løn, udarbejdelse af lønsedler, bogføring på grundlag heraf samt udbetalingen af nettoløn skal arbejdsgiveren sørge for i forbindelse med hver lønperiodes afslutning. Lønperioden kan i princippet variere fra 1 dag til 1 måned, men er normalt på enten 14 dage eller 1 måned.

Fristerne for indberetning og indbetaling til de forskellige ordninger er derimod reguleret i lovgivningen og afhænger ikke af, hvilken lønperiode virksomheden anvender.

1.3. Visionen for LetLøn

De forskellige lønrelaterede indberetninger og indbetalinger til myndighederne skal ske på forskellige tidspunkter i løbet af året. Uanset de forskellige frister skal arbejdsgiverne på de løbende lønsedler til de ansatte give en specifikation af beregningerne. En del af denne specifikation skal gemmes hos arbejdsgiverne og akkumuleres til en indberetning eller indbetaling pr. måned, kvartal eller år.

Hovedideen med LetLøn er, at alle de oplysninger, som arbejdsgiveren alligevel behandler ved opgørelsen af lønsedler, bør kunne indberettes med det samme til et fælles modtagecenter. Arbejdsgiveren kan på den måde undgå at udarbejde sammentællinger pr. måned, kvartal eller år. Arbejdsgiveren behøver heller ikke at indberette til forskellige myndigheder. Det fælles modtagecenter kan selv fordele oplysningerne til de rette modtagere, hvorved det undgås, at arbejdsgiveren skal indberette de samme oplysninger til flere myndigheder. Betalingerne kan ligeledes ske til det fælles modtagecenter og - hvis arbejdsgiveren ønsker det i form af automatiske betalingsløsninger, så arbejdsgiveren ikke behøver huske de forskellige betalingsfrister.

I og med at der indberettes til et fælles modtagecenter, giver LetLøn også mulighed for at automatisere arbejdsgivernes beregning af de beløb, som skal indeholdes i lønnen. Disse beregninger kan ske i LetLøn, når der udvikles et beregningsmodul og etableres procedurer, der f.eks. kan håndtere tilbagemeldinger til arbejdsgiverne til brug for lønudbetalingen.

Samtidig åbner LetLøn mulighed for at opnå en rationalisering af myndighedernes modtagelse af oplysninger og betalinger samt muligheder for, at myndighederne kan yde en forbedret service over for borgerne, og for, at der kan sikres et korrekt grundlag for udbetaling af en række overførselsindkomster.

Endelig vil den detaljerede indberetning fra en stor del af landets arbejdsgivere m.v. gøre det muligt for Danmarks Statistik at lave mere nøjagtige og aktuelle lønstatistikker. Det gælder både for de løbende konjunkturstatistikker og for den årlige strukturstatistik. Herudover vil beskæftigelsesstatistikkerne blive mere pålidelige og detaljerede. Det vil alt andet lige medføre et forbedret beslutningsgrundlag, der både kan komme virksomhederne, arbejdstagerne og politikerne til gavn i forbindelse med fastlæggelse af rammebetingelserne for erhvervslivet.

1.4. Indberetninger og betalinger omfattet af LetLøn

LetLøn er et tilbud til virksomheder m.v. Der vil ikke blive krævet betaling for brug af LetLøn hos de virksomheder, som tilmelder sig. Det er frivilligt at tilmelde sig LetLøn, og virksomhederne kan således vælge at tilrettelægge deres lønadministration, som de gør i dag. Vælger en virksomhed at tilmelde sig LetLøn, er det imidlertid obligatorisk, at en række indberetninger og betalinger sker via det fælles modtagecenter.

Det gælder først og fremmest beløb, som arbejdsgiverne indeholder i lønnen på vegne af det offentlige. Det vil sige indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) samt lønindeholdelse til inddrivelse af offentlige restancer. Det gælder også indberetninger og betalinger til ATP og FerieKonto, selv om der formelt set ikke er tale om offentlige krav. Der er imidlertid tale om lovregulerede ordninger, hvor der skal ske en opgørelse i forbindelse med hver lønudbetaling, og det er derfor naturligt, at virksomhedernes lønadministration også lettes vedrørende disse ordninger.

De indberetninger, som indgives via LetLøn, vil blive overført til Danmarks Statistik og vil således kunne erstatte en stor del af de oplysninger, som virksomhederne indgiver særskilt til Danmarks Statistik i dag.

Derimod er indberetninger til private modtagere ikke obligatoriske. Det gælder eksempelvis indberetninger til pensionsinstitutter og brancheorganisationer. LetLøn vil dog give mulighed for, at informationer kan videresendes til en række private modtagere, og det er så op til den pågældende virksomhed at vælge, om denne mulighed skal udnyttes. Det bliver eksempelvis muligt for virksomhederne at anvende LetLøn til brug for indberetninger til pensionsinstitutter og til Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorganisationer. Betaling til disse private modtagere kan ikke foregå direkte til modtagecentret, men modtagecentret kan videresende betalingsinformationer i tilknytning til sådanne indberetninger.

Anvendelsen af LetLøn er også relevant i de tilfælde, hvor der ikke foreligger et ansættelsesforhold, men hvor der ved udbetaling af en ydelse skal tilbageholdes beløb, som skal indbetales til det offentlige. LetLøn kan således også anvendes ved udbetaling af sociale ydelser, dagpenge, efterløn, folkepension m.v., som arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder kan indberette og indbetale via LetLøn. For enkelthedens skyld anvendes dog betegnelsen virksomheder om alle, der kan benytte LetLøn.

2. Gældende regler

I det følgende gives en kort gennemgang af de gældende regler vedrørende indberetning og betaling af beløb, som efter lovforslaget skal ske via LetLøn.

2.1. A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

Reglerne for opkrævning af A-skat og AM-bidrag findes i kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven. Opkrævningen af SP-bidrag følger reglerne for AM-bidrag - bortset fra indeholdt SP-bidrag af sygedagpenge m.v., jf. nedenfor under afsnit 2.2. Fra den 1. januar 2001 flyttes en række af disse regler over i opkrævningsloven, som indeholder fælles regler for opkrævning af skatter og afgifter. Det vil være disse regler, som er relevante i relation til LetLøn, hvorfor eksempelvis reglerne om forkortet afregning og tilsvarsforhøjelse, der ophæves i forbindelse med opkrævningsloven, ikke vil blive beskrevet nærmere.

Indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal som udgangspunkt angives og indbetales på samme blanket én gang om måneden. Der er også mulighed for at angive og betale via Internettet. Beløb, der er indeholdt i/vedrørende en måned, skal angives og indbetales senest den 10. i den efterfølgende måned. Beløb, der er indeholdt i/vedrørende december måned, skal dog først angives og betales den 17. januar.

Der skal også indsendes en angivelse, hvis der i en måned ikke er indeholdt A-skat m.v. Det gælder dog ikke for virksomheder, der har fået tilladelse til at angive sporadisk. Tilladelse til sporadisk angivelse kan gives til virksomheder, for hvem det højst kan komme på tale at indeholde og betale A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag fire gange om året.

Der gælder særlige regler om fremrykket afregning for statslige og kommunale indeholdelsespligtige. Disse indeholdelsespligtige skal angive og betale indeholdte beløb to gange om måneden - en gang vedrørende forudlønnede og en gang vedrørende bagudlønnede.

Angivelsen og betalingen skal for forudlønnede finde sted den første bankdag i den måned, lønnen vedrører.

Hvis den indeholdelsespligtige ikke indberetter elektronisk, skal angivelserne for bagudlønnede finde sted senest 2 dage før seneste rettidige betalingsdag, der er den sidste bankdag i den måned, lønnen vedrører. I disse tilfælde sker angivelse og betaling således ikke på samme tidspunkt.

Hvis den indeholdelsespligtige indberetter elektronisk, skal angivelsen - både vedrørende forudlønnede og bagudlønnede - være Told- og Skattestyrelsen i hænde senest kl. 12 på forfaldsdagen.

Indgives en indberetning for en afregningsperiode ikke rettidigt, kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte tilsvaret foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Virksomheden m.v. skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse. Foretages der både en foreløbig fastsættelse vedrørende A-skat og AM-bidrag, skal der dog kun betales én afgift pr. afregningsperiode. Hvis en indeholdelsespligtig i fire afregningsperioder i træk har fået foretaget en foreløbig fastsættelse, kan den indeholdelsespligtiges registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder inddrages, medmindre de manglende indberetninger indgives inden inddragelsen.

Betales der ikke rettidigt, pålægges der en morarente, og ved erindringsskrivelser pålægges et gebyr på 65 kr. Morarenten beregnes fra 1. januar 2002 efter reglerne i opkrævningsloven og vil med det nuværende renteniveau udgøre 1,0% pr. påbegyndt måned. Indtil 1. januar 2002 er morarenten 1,3% pr. påbegyndt måned. Hvis der for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke er indbetalt rettidigt, kan den indeholdelsespligtige pålægges at stille sikkerhed.

I forbindelse med hver angivelse skal den indeholdelsespligtige endvidere indberette CPR-numre til de statslige told- og skattemyndigheder på de personer, der har modtaget A-indkomst i perioden. Det gælder også, selv om der ikke skal indeholdes A-skat, eksempelvis fordi den ansatte har frikort.

Hvis den indeholdelsespligtige mere end en gang inden for en periode på 24 måneder ikke indberetter CPR-numre rettidigt, skal den indeholdelsespligtige betale en afgift på 500 kr. til staten.

Der skal dog ikke indberettes CPR-numre i alle tilfælde. Eksempelvis kan indberetning undlades vedrørende personer, der udelukkende modtager folkepension, førtidspension, tjenestemandspension, tillægspension fra ATP og en række andre pensioner fra pensionskasser, og personer, der modtager A-indkomst fra statsanerkendte A-kasser.

I relation til AM-bidrag har virksomheden også en oplysningspligt over for pensionsinstitutter - herunder ATP. Det skyldes, at pensionsinstitutterne skal trække AM-bidrag af de beløb, som virksomheden indbetaler til pensionsordninger - herunder ATP - for ansatte. Virksomheden skal underrette pensionsinstituttet om, hvilke indbetalinger pensionsinstituttet skal trække AM-bidrag af.

Endelig har virksomheder, der i løbet af et kalenderår har udbetalt løn, honorarer, pension m.v., pligt til at oplyse de statslige told- og skattemyndigheder om, hvor meget virksomheden har udbetalt og til hvem. Det sker i praksis ved, at virksomheden indsender en oplysningsseddel vedrørende den enkelte ansatte én gang om året. Oplysningssedlen danner baggrund for den ansattes årsopgørelse og den endelige beregning af AM-bidrag, SP-bidrag og skat.

På oplysningssedlen indberettes alle de indkomster, som virksomheden har trukket A-skat, AM- og SP-bidrag af, samt vederlag til honorarmodtagere. Derudover indberettes værdien af visse personalegoder og enkelte andre ydelser.

Indberetningen skal ske via edb eller på blanketter senest den 20. januar i året efter kalenderåret eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Inden den 1. februar i året efter kalenderåret skal virksomheden underrette den ansatte eller dennes dødsbo om, hvilke oplysninger der er indberettet.

Hvis virksomheden ikke indsender oplysningssedler, kan oplysningerne, hvis det er nødvendigt, fremtvinges ved pålæg af daglige bøder.

2.2. ATP-bidrag

Reglerne for opkrævning af ATP-bidrag findes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilbageholdte ATP-bidrag (og tillægsbidrag ved udbetaling af sygedagpenge) afregnes kvartalsvis bagud. Beløbene forfalder den 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. januar med sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 14. april, 14. juli, 14. oktober og 20. januar. Det gælder både for arbejdsgivers indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere, kommuners indbetaling af ATP-bidrag af sygedagpenge, kontanthjælp m.v. samt indbetaling af ATP-bidrag af dagpenge ved ledighed. Sidstnævnte indbetales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen på baggrund af indberetninger fra A-kasserne. Betales der ikke rettidigt, pålægges en morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned.

Både arbejdsgivere, kommuner og A-kasser skal én gang årligt indberette det samlede ATP-bidrag pr. lønmodtager m.fl. Denne oplysning gives via den årlige oplysningsseddel, som indgives til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ovenfor under pkt. 2.1. Arbejdsgivere m.fl., der ikke foretager indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder via oplysningssedler, indberetter til ATP på en særlig blanket.

ATP-loven indeholder endvidere reglerne om SP-bidrag, der dog som udgangspunkt opkræves af de statslige told- og skattemyndigheder sammen med AM-bidraget efter reglerne i arbejdsmarkedsfondsloven, jf. ovenfor under pkt. 2.1. De statslige told- og skattemyndigheder overfører hver måned et aconto-beløb til ATP, idet den endelige afregning af SP-bidrag mellem de statslige told- og skattemyndigheder og ATP først sker, når resultatet af årsopgørelserne foreligger. De statslige told- og skattemyndigheder oplyser ATP herom omkring den 1. november til brug for ATP s godskrivning, der finder sted medio december i året efter indbetalingsåret.

For personer omfattet af ATP-lovens § 2 a indbetales SP-bidrag dog direkte til ATP. Det drejer sig bl.a. om SP-bidrag af dagpenge ved ledighed, barsel og sygdom - herunder SP-bidrag af sygedagpenge, som en arbejdsgiver udbetaler ved sygdom i arbejdsgiverperioden. Disse beløb indbetales kvartalsvis bagud til ATP. Fristen for indbetaling er henholdsvis 14. april, 14. juli, 14. oktober og 20. januar. Indberettes der ikke rettidigt, pålægges en morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned.

Kommuner og A-kasser m.v., som indeholder SP-bidrag af dagpenge m.v., skal en gang årligt indberette det samlede SP-bidrag pr. dagpengemodtager m.v. til ATP. Indberetningen skal ske senest den 1. juni i det efterfølgende år.

2.3. Lønindeholdelse

De offentlige myndigheder har på en række områder adgang til at pålægge arbejdsgivere at tilbageholde en del af lønmodtagernes løn ved offentlige restancer. Der kan også indeholdes i dagpenge, kontanthjælp, pensioner og lignende, hvorfor også andre end arbejdsgivere kan være indeholdelsespligtige.

Der er etableret et system - Det Fælles Lønindeholdelsessystem - som administreres af Finansstyrelsen. Systemet har til formål at koordinere lønindeholdelsen mellem restancemyndighederne og den indeholdelsespligtige. Den enkelte myndighed indberetter afgørelser om lønindeholdelse til Det Fælles Lønindeholdelsessystem, som herefter prioriterer kravene. I henhold til en prioriteringsrækkefølge dækkes først skatter, så underholdsbidrag og derefter andre krav. Ved flere krav på samme prioritetstrin har det først indberettede krav fortrin.

På baggrund af prioriteringen udsender Det Fælles Lønindeholdelsessystem et restancetrækkort vedrørende de samlede restancer til den indholdelsespligtige. Restancetrækkortet angiver altid en fast procentsats, som skal indeholdes i den ansattes nettoløn m.v.

Den indeholdelsespligtige er forpligtet til at efterkomme restancetrækkortet og skal afregne det indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsessystem, som herefter fordeler beløbene til restancemyndighederne i prioritetsorden. Betaling skal ske senest den 15. i den efterfølgende måned. Ved hver afregning skal den indeholdelsespligtige indberette CPR-nummer, og på CPR-nummer-niveau angive størrelsen af det indeholdte beløb og datoen for, hvornår beløbet ville have været udbetalt til skyldneren, hvis beløbet ikke havde været indeholdt.

Hvis betaling ikke sker, rykker Det Fælles Lønindeholdelsessystem den indeholdelsespligtige. Modtages der ikke indbetaling inden den i rykkeren angivne frist, adviseres restancemyndigheden herom. Det er herefter op til restancemyndigheden at følge op på rykkeren og i den forbindelse anvende de sanktioner, som den enkelte myndighed har mulighed for, når en indeholdelsespligtig ikke efterkommer et pålæg om lønindeholdelse.

Som kompensation for det ekstra administrative arbejde, den indeholdelsespligtige har i forbindelse med lønindeholdelse, har den indeholdelsespligtige mulighed for hos den ansatte at tilbageholde en administrationsgodtgørelse på 20 kr. pr. løntræk, dog maksimalt 20 kr. pr. måned, jf. § 2 i bek. nr. 1128 af 18. december 1997.

2.4. FerieKonto

Arbejdsgivere, der har ansatte, som løbende optjener feriegodtgørelse, skal efter hvert kvartals udløb indbetale og indberette feriepenge til FerieKonto for disse lønmodtagere. Det gælder dog ikke for arbejdsgivere, som benytter en feriekortordning i henhold til en kollektiv overenskomst i stedet for at benytte FerieKonto-systemet.

FerieKonto, der administreres af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen med teknisk-administrativ bistand af ATP, udsender i slutningen af hvert kvartal indbetalingskort og indberetningslister til arbejdsgiveren. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren anvender et lønservicebureau. Indberetningslisten er på forhånd udfyldt med navne og CPR-numre på de personer, der sidst blev indberettet feriepenge for. Nye lønmodtagere skal arbejdsgiveren selv skrive på listen. Den nye ferielov træder i kraft 1. januar 2001. De nærmere regler for indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse er ikke endeligt fastlagt af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, men reglerne tilsigtes ikke væsentligt ændret i forhold til de hidtil gældende regler.

Indberetningen sendes samtidig med betalingen, der forfalder den 1. i måneden efter et kvartals udløb med seneste rettidige betalingsdag den 10. i måneden efter hvert kvartals udløb. For oktober kvartal er betalingsfristen dog den 17. januar. Hvis betaling ikke sker rettidigt, pålægger FerieKonto en morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned.

Der gælder særlige regler, når en lønmodtager, som får løn under ferie, fratræder. I disse tilfælde skal der indberettes og indbetales til FerieKonto på et særligt indbetalingskort, som skal udfyldes for hver lønmodtager, der fratræder. FerieKonto fremsender ikke indbetalingskort til brug for indbetaling af feriepenge ved fratrædelser.

Feriepenge forfalder i disse tilfælde til betaling den 1. i måneden efter fratrædelsen. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. i måneden efter fratrædelsen - i januar dog den 17. januar. Betales beløbet ikke rettidigt, pålægges en morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og ske lønindeholdelse, inden feriepengene indbetales. Indbetaling af A-skat m.v. af feriepenge sker efter reglerne i kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven henholdsvis opkrævningsloven - dvs. månedsvis, jf. ovenfor under pkt. 2.1. - selv om feriepengene indbetales til FerieKonto kvartalsvis.

2.5. Danmarks Statistik

Oplysninger til lønstatistikken indsamles i henhold til lov om Danmarks Statistik.

Lønstatistikken består dels af en årlig strukturstatistik, der har til formål at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes indtjening efter branche, stilling, køn osv. dels kvartalsvise konjunkturstatistikker, der har til formål at belyse den løbende udvikling mellem to strukturstatistikker. Lønstatistikken suppleres med en årlig statistik til belysning af arbejdsgivernes samlede arbejdsomkostninger.

Oplysninger indsamlet til lønstatistikken anvendes ud over til den nationale statistik til en række EU-statistikker, som Danmark i henhold til fællesskabsretten er forpligtet til at levere oplysninger til.

Der skal indberettes for samtlige lønmodtagere, hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer - dog ikke medarbejdere, hvis ansættelsesforhold varer mindre end en måned.

For den enkelte medarbejder skal der indberettes personoplysninger (CPR-nummer, arbejdsfunktion, ansættelsesvilkår m.v.), lønoplysninger (bruttoindkomst, pensionsbidrag, fraværsbetaling m.v.) og oplysninger om arbejdstid og fravær.

Til strukturstatistikken indberetter alle virksomheder med 10 ansatte eller derover. De indberettede oplysninger skal dække hele året og bliver normalt opsamlet i de lønadministrative systemer. Hvis der i løbet af året sker ændringer i ansættelsesvilkår, arbejdssted, jobstatus og arbejdsfunktion, skal optællingerne til strukturstatistikken gemmes og nye påbegyndes. Både de nye og de gamle oplysninger skal ved årsskiftet indberettes til strukturstatistikken. Fristen for indberetning er ca. tre uger efter årets udløb.

Til konjunkturstatistikkerne indberetter virksomheder, der er udvalgt stikprøvevis. Sandsynligheden for at indgå i stikprøven afhænger af virksomhedens størrelse og branche. Virksomheder med mindst 100 ansatte indgår altid i stikprøven. Der indberettes oplysninger vedrørende en lønperiode i den midterste måned i kvartalet. Fristen for indberetning er ca. en uge efter månedens udløb.

Indberetning sker elektronisk ved anvendelse af et edb-baseret lønsystem, via et edb-servicebureau eller ved hjælp af et elektronisk spørgeskema udviklet af Danmarks Statistik. Virksomheder, der ikke har mulighed for dette, skal indberette på papirspørgeskemaer.

I forbindelse med lønstatistikken har Danmarks Statistik et produktionssamarbejde med flere arbejdsgiverforeninger. Foreningerne indsamler oplysningerne fra deres medlemmer og sender dem på personniveau til Danmarks Statistik. I disse tilfælde skal virksomhederne ikke indberette direkte til Danmarks Statistik.

Indgives indberetning ikke rettidigt, rykkes virksomhederne skriftligt. Hvis en indberetning efter den fjerde rykker fortsat ikke er indgivet, kan virksomheden straffes med bøde.

2.6. Oversigt

Frister for indberetninger og betalinger

Periode

Betalingsfrist

Indberetningsfrist

A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag

Hovedregel

Måned

10. i efterfølgende måned, i januar dog den 17.

Som betaling

Stat og kommuner

- forudlønnede

Måned

Første hverdag i måneden

Som betaling

- bagudlønnede

Måned

Sidste hverdag i måneden

Som betaling ved elektronisk angivelse - ellers to hverdage før betalingsfrist

Sporadisk angivelse

Måned

Som hovedregel

Som hovedregel, men ikke når indeholdt beløb er 0

Indberetning af CPR-numre

Måned

-

Samme frist som indberetning af indeholdte beløb

Oplysningsseddel

Årlig

-

20. januar

ATP

ATP-bidrag

Kvartal

14. april, 14. juli, 14. oktober og 20. januar

20. januar

SP-bidrag af dagpenge m.v.

Kvartal

10. i efterfølgende måned, i januar dog den 17.

1. juni året efter

Lønindeholdelse

Måned

15. i efterfølgende måned

Som betaling

FerieKonto

Hovedregel

Kvartal

10. april, 10. juli, 10. oktober og 17. januar

Som betaling

Fratrådte funktionærer m.fl.

Måned

10. i efterfølgende måned, i januar dog den 17.

Som betaling

Danmarks Statistik

Alle med mere end 100 ansatte og stikprøver ved 10 eller flere ansatte

Kvartal

-

Ca. 1 uge efter udløbet af midterste måned i kvartalet

Alle med 10 eller flere ansatte

Årlig

-

Ca. tre uger inde i januar

3. Lovforslaget/LetLøn

Etableringen af LetLøn er et tilbud til virksomheder m.v. Reglerne for virksomheder, der ikke tilmelder sig LetLøn, foreslås uændrede. Da det er uhensigtsmæssigt, hvis de grundlæggende regler, for de virksomheder som tilmelder sig LetLøn, og de virksomheder, som ikke tilmelder sig LetLøn, er forskellige, er det hensigten, at de gældende regler i videst muligt omfang fortsat skal gælde i relation til LetLøn.

Det indebærer, at der som udgangspunkt ikke skal fastsættes særlige frister for indberetning og betaling, eller særlige sanktioner, hvis disse frister ikke overholdes. Det ligger imidlertid i selve princippet i LetLøn, at hele administrationen af de omfattede ordninger sker i forbindelse med lønudbetalingen. Hvis den maksimale administrative lettelse ved at anvende LetLøn skal opnås fuldt ud, vil der i praksis blive tale om, at oplysninger indberettes tidligere end efter gældende regler, jf. nedenfor.

Formålet med lovforslaget er derfor først og fremmest at fastlægge de retlige rammer for LetLøn, således at der skabes den fornødne hjemmel til at etablere systemet - herunder fastlæggelse af de overordnede rettigheder og pligter for de virksomheder, som vælger at anvende LetLøn.

Derudover skal der skabes de nødvendige bemyndigelser til at fastsætte regler, der sikrer, at LetLøn fungerer på en hensigtsmæssig måde for både virksomheder, borgere og myndigheder. De foreslåede bemyndigelser er forholdsvis brede. Det skyldes, at det er hensigtsmæssigt med en vis smidighed i regelfastsættelsen som følge af, at ideen med LetLøn er at udnytte den moderne informationsteknologi til at skabe administrative lettelser for virksomhederne. Denne smidighed gør det muligt at tilpasse "forretningsgangen" mellem virksomheder, modtagecenter og modtagere, hvis det under systemudviklingen - eller når systemet er kommet i drift - viser sig hensigtsmæssigt.

Det foreslås, at det samlede indberetningssystem gennemføres i tre faser.

I den første fase etableres et fælles modtagecenter, som kan modtage og videresende indberetninger og betalinger til de relevante modtagere, jf. pkt. 4.

I den anden fase udvides modtagecentrets funktion til også at kunne beregne de forskellige beløb, som skal indberettes og betales, jf. pkt. 5.

I den tredje fase etableres et datawarehouse i modtagecentret over de indberettede data, så der bliver mulighed for en fælles udnyttelse af oplysningerne, jf. pkt. 6.

4. Modtagecenter

Modtagecentret er knudepunktet i LetLøn. Modtagecentret modtager, behandler og videresender indberetninger og indbetalinger fra virksomhederne til de enkelte modtagere.

I tilknytning til modtagecentret bliver der etableret et call-center, som kan håndtere kontakten med virksomhederne eller videreformidle kontakten til den enkelte modtager vedrørende spørgsmål om indberetninger, betalinger, fejlrettelser m.v. Call-centret kan give virksomhederne et fælles kontaktpunkt samtidig med, at modtagernes kontakt til virksomhederne bevares på faglige spørgsmål.

Ud over kontakten til de statslige told- og skattemyndigheder, ATP, FerieKonto, Finansstyrelsen og Danmarks Statistik vil modtagecentret kunne videreformidle oplysninger til andre modtagere - eksempelvis pensionsinstitutter. I disse tilfælde kan der ikke betales direkte til modtagecentret, men modtagecentret kan videresende betalingsinformation på baggrund af de oplysninger, som modtages fra virksomhederne. Betalinger til disse modtagere bliver ikke bogført på virksomhedens konto i modtagecentret, og modtagecentret følger ikke op på, om betalingen faktisk gennemføres. Det er et anliggende mellem virksomheden og den pågældende modtager.

Med etableringen af modtagecentret forsvinder arbejdet for virksomhederne med at skulle samle oplysninger til indberetning på forskellige tidspunkter, og hvis virksomheden tilmelder sig en automatisk betalingsordning, skal der heller ikke huskes på forskellige betalingstidspunkter, jf. nedenfor om indberetning (pkt. 4.1.) og betaling (pkt. 4.2.) til modtagecentret. Endvidere kan virksomhederne indberette og indbetale vedrørende alle de omfattede ordninger til ét sted, hvorved indberetning af de samme oplysninger til flere modtagere kan undgås.

4.1. Indberetning

Virksomheder, der tilmelder sig LetLøn, indberetter oplysninger om indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, ATP, FerieKonto og lønindeholdelse til modtagecentret. Endvidere indberettes efter erhvervsministerens og skatteministerens bestemmelse andre oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder. Det drejer sig især om udbetalinger, hvor der ikke skal indeholdes A-skat, eksempelvis udbetaling af skattefrie godtgørelser og honorarer og vederlag, der er B-indkomst. Indberetningen af oplysningerne skal i denne første fase ske elektronisk.

Indberetteren skal anvende en fælles elektronisk standard. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har sammen med virksomhedernes brancheorganisationer og modtagerne udarbejdet en fælles standard, der definerer dataindholdet i LetLøn. Det er hensigten, at standarden skal implementeres i virksomhedernes lønsystemer, således at de relevante oplysninger samles og afsendes automatisk og direkte fra systemerne. I anden fase - når beregningsmodulet er udviklet - vil indberetning også kunne ske via Internettet.

Indberetningen kan ske i forbindelse med hver enkelt lønudbetaling, virksomheden kan foretage indberetningen til de forskellige ordninger og lønudbetaling i samme arbejdsgang. Indberetning kan også ske ved lønudbetaling til 14 dages-lønnede. Modtagecentret summerer automatisk de indberettede beløb vedrørende den relevante afregningsperiode - eksempelvis kvartalet for ATP-beløb.

For at opnå den fulde fordel ved LetLøn skal virksomheden specificere alle beløb på CPR-numre ved hver indberetning. Det sker ikke i dag, hvor der eksempelvis vedrørende A-skat m.v. kun indberettes CPR-numre uden specifikation af de indeholdte beløb. Specifikationen indgives først, når året er gået.

Det skønnes ikke at medføre et væsentligt merarbejde for virksomheden. Virksomheden skal i forvejen specificere beløbene på de enkelte ansatte for at kunne udskrive lønsedler til ansatte og indgive oplysningsseddel, når året er gået. Endvidere skal virksomheden i forvejen indberette CPR-numre på ansatte hver måned.

Desuden vil systemet - når beregningsmodulet er udviklet i anden fase, og indberetning via Internettet er muligt - vise stamoplysninger pr. lønmodtager fra perioden før, hvorved taste-opgaven for virksomheden reduceres.

Når virksomhederne på den måde videregiver de oplysninger, som anvendes i forbindelse med udbetalingen af løn m.v., bortfalder de separate månedlige indberetninger af A-skat, AM- og SP-bidrag og ansattes CPR-numre til de statslige told- og skattemyndigheder, de separate månedlige indberetninger af lønindeholdelse til Finansstyrelsen og de separate årlige indberetninger af oplysningssedler til de statslige told- og skattemyndigheder og ATP, som ellers skal indgives efterfølgende. Modtagecentret og modtagerne udarbejder selv de forskellige opgørelser. Endvidere bortfalder en stor del af de indberetninger, som skal indberettes til Danmarks Statistik og brancheorganisationer m.v. til brug for lønstatistik.

I henhold til skattekontrollovens § 7, stk. 7, og § 7a, stk. 4, skal virksomheden inden 1. februar i året efter kalenderåret underrette indkomstmodtageren - eller dennes dødsbo - om hvilke oplysninger, der er indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder på den årlige oplysningsseddel. Efter forslaget skal denne oplysningspligt over for ansatte også gælde for virksomheder, der er tilmeldt LetLøn. Da den årlige oplysningsseddel ikke skal indgives, kan virksomheden ikke give en kopi til sine ansatte. I stedet danner modtagecentret en opgørelse på baggrund af de indberettede oplysninger, som virksomheden kan hente elektronisk hos modtagecentret og anvende til opfyldelse af oplysningspligten over for den enkelte ansatte.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 2 gælder der forskellige frister for indberetning til de forskellige modtagere, ligesom indberetningerne vedrører forskellige perioder. Hvis modtagecentret skal nå at udskrive girokort m.v. til virksomhederne eller - når beregningsmodulet, jf. nedenfor under pkt. 5, er klar - skal beregne det indeholdelsespligtige beløb, er det nødvendigt, at oplysningerne modtages tidligere, end modtagerne gør i dag.

Det har derfor været overvejet, om der burde fastsættes særlige indberetningsfrister for virksomheder m.v., som er tilmeldt LetLøn.

Ideen med LetLøn er imidlertid, at alle oplysninger til de relevante modtagere indberettes, når de forekommer i forbindelse med en lønudbetaling m.v. Det vil sige på et tidspunkt, hvor den indeholdelsespligtige i forvejen skal anvende oplysningerne. Det vil derfor være en administrativ lettelse for virksomheden, hvis den indberetter oplysningerne i samme arbejdsgang som lønudbetalingen og derved undgår at skulle finde oplysningerne frem (og eventuelt sammenlægge flere perioder) på et senere tidspunkt, når indberetningsfristen er nået.

Dertil kommer, at der i forvejen gælder flere forskellige frister, og at det vil virke komplicerende, hvis der indføres yderligere frister i relation til virksomheder tilmeldt LetLøn.

På den baggrund foreslås der ikke fastsat særlige indberetningsfrister - i den forstand, at der er knyttet egentlige sanktioner hertil - for virksomheder m.v. tilsluttet LetLøn. De gældende indberetningsfrister og de sanktioner, der er knyttet til overskridelse af fristerne, gælder således fortsat.

I stedet foreslås det, at der gives bemyndigelse til, at erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren kan fastsætte regler for, hvornår oplysninger skal være modtagecentret i hænde, hvis virksomhederne eksempelvis skal have beregnet de indeholdelsespligtige beløb inden lønudbetaling eller modtage opkrævning inden udløbet af betalingsfristen.

Hvis en virksomhed ikke indberetter inden disse frister, kan det betyde, at bl.a. de ovennævnte funktioner, som LetLøn indeholder, ikke kommer virksomheden til gode for den aktuelle periode, men der er som udgangspunkt intet til hinder for, at LetLøn anvendes i følgende perioder.

De virksomheder, som er tilmeldt LetLøn, og som ikke har indberettet inden fristen, vil få en meddelelse fra modtagecentret om, at indberetningen ikke er modtaget. Samtidig vil modtagecentret gøre opmærksom på konsekvenserne af, at der ikke er indberettet (korrekt/fuldstændigt). Eksempelvis vil modtagecentret ikke være i stand til at foretage de årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder, ATP og Danmarks Statistik, og virksomheden vil derfor ikke være frigjort for disse forpligtelser.

Modtagecentret vil hver måned gøre opmærksom på, hvis der ikke er modtaget indberetning til en af de omfattede ordninger. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har en pligt (der kan sanktioneres) til at foretage månedlig indberetning, eksempelvis ved indberetning af ATP-beløb.

Tilsvarende vil modtagecentret advisere indberetteren, hvis indberetningen er mangelfuld eller indeholder datafejl, eksempelvis fejl i enkelte CPR-numre eller lignende. Erhvervsministeren er efter aftale med skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den praktiske håndtering af rettelsesindberetninger, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 3, stk. 4, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

4.2. Betaling

På baggrund af de indberettede oplysninger kan modtagecentret danne de forskellige tilsvar til de forskellige modtagere, dvs. A-skat m.v., ATP-bidrag, beløb til FerieKonto og lønindeholdelse. Der oprettes en konto i modtagecentret (m-konto) for hver virksomhed, hvor det beregnede tilsvar debiteres. Der debiteres ikke tilsvar på m-kontoen på baggrund af indberetninger til private modtagere, eksempelvis pensionsinstitutter.

Betalingsfristerne til de forskellige ordninger ændres ikke, og der er derfor fortsat forskellige betalingsfrister til de forskellige ordninger. Betalingen af tilsvaret sker til modtagecentret, men der er - som det er tilfældet for indberetninger - ingen særlige sanktioner, hvis betaling af tilsvaret til den enkelte modtager betales direkte til denne. Selv om en virksomhed er tilmeldt LetLøn, vil virksomhedens indbetaling direkte til den enkelte modtager være rettidig, hvis den foretages inden betalingsfristen.

Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler for betalingsformen. Det er hensigten, at alle gængse betalingsformer kan anvendes, dog bliver der stillet særlige krav ved betalinger til private modtagere som følge af, at disse betalinger ikke kan ske direkte til modtagecentret.

Den enkleste betalingsmetode er, at virksomheden er tilmeldt en automatisk betalingsordning - eksempelvis PBS. Modtagecentret sender på baggrund af det beregnede tilsvar en betalingsinformation til betalingsordningen, og betalingen overføres automatisk fra virksomhedens konto til modtagecentret, når betalingsfristen udløber.

Der er også mulighed for, at modtagecentret blot fremsender en specifikation af det dannede tilsvar til virksomheden, som så selv er ansvarlig for, at beløbet overføres til modtagecentret, når betalingsfristen er nået.

Har virksomheden ikke tilmeldt sig en automatisk betalingsordning, udsender modtagecentret på baggrund af de dannede tilsvar en opkrævning pålydende det beløb, som virksomheden skal betale til de forskellige modtagere. Virksomheden kan vælge alene at modtage en samlet opkrævning vedrørende de skyldige beløb i den pågældende måned, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 4, nr. 3. Virksomhederne skal have mulighed for at rekvirere uudfyldte indbetalingsblanketter, som virksomheden kan anvende, hvis eksempelvis oplysningerne ikke har været indberettet tids nok til, at udfyldte opkrævninger kan nå frem til virksomheden inden betalingsfristen.

Når modtagecentret registrerer en betaling, sammenlignes den med det dannede tilsvar i henhold til indberetningen, der typisk er modtaget på et tidligere tidspunkt. Er der overensstemmelse mellem indberetning og betaling, videresendes indberetning og betaling med det samme til modtageren, og tilsvaret på virksomhedens konto i modtagecentret udlignes.

Hvis virksomheden ikke har indbetalt, eller har indbetalt for lidt, når betalingsfristen nås, vil modtagecentret advisere virksomheden om den manglende betaling og bede om en afklaring snarest. Virksomheden vil således kunne rette differencer ved fornyet indberetning/indbetaling til LetLøn, der herefter eventuelt vil danne en ny opkrævning.

Efter frister aftalt mellem LetLøn og modtageren, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, sendes data videre til modtageren med henblik på, at modtageren afklarer uoverenstemmelserne i forhold til virksomheden og påbegynder egen rykkerprocedure. Modtagecentret foretager ingen yderligere advisering eller rykning af virksomheden.

Hvis det ikke af indbetalingen fremgår, hvem der er modtageren, vil modtagecentret i langt de fleste tilfælde ved henvendelse til virksomheden hurtigt kunne afklare, hvilket tilsvar en indbetaling skal dække. Det er som udgangspunkt virksomheden, der bestemmer betalingsmodtager(ne), men hvis virksomheden ikke reagerer på modtagercentrets henvendelse(r), har erhvervsministeren mulighed for efter aftale med skatteministeren at fastsætte en dækningsrækkefølge, jf. lovforslagets § 8, stk. 2. Reglerne vil blive fastsat i samarbejde med modtagerne.

Hvis betalingen er større end tilsvaret for den pågældende periode og betalingen ikke er specificeret, vil LetLøn kontakte virksomheden og afklare, hvad betalingen dækker, og herefter overføre betaling til de enkelte modtagere i henhold hertil.

5. Beregningsmodul

I anden fase vil der blive udviklet et udvidet beregningsmodul, som sætter LetLøn i stand til - på grundlag af indberetninger fra virksomhederne eller eventuelt et lønservicebureau - at beregne A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag, ATP, lønindeholdelse og beløb, der skal indbetales til FerieKonto. De nævnte beregninger er ikke udtømmende. Beregningsmodulet kan - i det omfang det viser sig hensigtsmæssigt - udvides til at omfatte andre beregninger, som foretages i relation til lønadministrationen m.v.

Beregningsmodulet er først og fremmest et tilbud til mindre virksomheder, som ikke anvender lønservicebureau eller har eget lønsystem. Derfor er det hensigten, at der i denne fase gives mulighed for, at beregningsløsningen kan anvendes af virksomheder, der vil indsende de relevante oplysninger på papir til indtastning hos LetLøn. Hvorvidt denne mulighed kan tilbydes fuldt ud fra beregningsmodulet sættes i drift afhænger af, hvor mange der ønsker at indberette på papir på dette tidspunkt.

Det er frivilligt for virksomheder, der er tilmeldt LetLøn, om beregningsmodulet ønskes anvendt. Hvis det er tilfældet, kræver det en særskilt tilmelding til beregningsmodulet. Baggrunden for den særskilte tilmelding til beregningsmodulet er, at det skal kunne administreres, hvilke virksomheder der ønsker at foretage beregningerne selv og derfor skal have tilsendt skattekort og restancetrækkort.

Som det er tilfældet med de øvrige dele af LetLøn, skal virksomheden ikke betale for at anvende beregningsmodulet. Det stilles gratis til rådighed.

Modtagecentret vil have registreret satser m.v., der er nødvendige for at foretage beregningen af de beløb, virksomheden skal indeholde hos lønmodtageren, og som skal indbetales til forskellige modtagere. Disse oplysninger ajourføres af modtagerne.

Skattekort og restancetrækkort vil således også være registreret hos LetLøn og blive anvendt ved beregningen af de beløb, der skal indeholdes. Når virksomheden ikke selv skal beregne indeholdte beløb, kan udsendelse af skattekort og restancetrækkort undgås. Anvendelsen af beregningsmodulet indebærer således, at administrationen af skattekort og restancetrækkort i vidt omfang flyttes fra virksomhederne til LetLøn.

Selvom administrationen af trækkort flyttes fra virksomhederne til modtagecentret, vil virksomhederne stadig have brug for egne lønsystemer eller lønservicebureauer. LetLøn har ikke tilstrækkelige informationer - f.eks. oplysning om nettoløn eller lønmodtagernes kontonumre - til, at modtagecentret vil være i stand til at anvise løn og danne den egentlige lønseddel. Der er således ikke tale om, at LetLøn konkurrerer med de eksisterende lønserviceleverandører.

Det er hensigten, at beregningsmodulet for de mindre virksomheder skal fungere på samme måde som de tast-selv-løsninger, der eksisterer vedrørende forskudsopgørelse og selvangivelse. Systemet skal således vise stamoplysningerne fra sidste periode, så tasteopgaven for virksomheden reduceres.

Virksomheder, der anvender beregningsmodulet, skal kun indtaste eventuelle ændringer i stamoplysninger og de basale oplysninger til brug for lønberegningen. Modtagecentret beregner herefter beløb til indeholdelse af A-skat, AM- og SP-bidrag, ATP, lønindeholdelse m.v., som virksomheden skal bruge ved sin lønudbetaling. Samtidig registreres i modtagecentret de forskellige tilsvar, som opkræves via den opkrævningsordning, virksomheden har valgt. Virksomheden kan også sende de nødvendige data elektronisk og ligeledes få de beregnede tilsvar retur i elektronisk form.

Hvis virksomheden anvender et lønservicebureau, kan lønservicebureauet elektronisk overføre oplysninger, som er modtaget fra virksomheden. Der vil også være mulighed for, at virksomheden elektronisk indgiver oplysningerne direkte til LetLøn, hvorefter beregningerne sammen med de indberettede oplysninger efter virksomhedens anvisning sendes til et lønservicebureau m.v., der forestår dannelse af lønsedler og afregning af de indeholdte beløb for virksomheden.

De virksomheder, der tilmelder sig beregningsmodulet, anses for at have modtaget skattekort og restancetrækkort via beregningsmodulet. Det indebærer, at disse virksomheder er ansvarlige for, at der sker indeholdelse af A-skat m.v. og lønindeholdelse, selv om der ikke er udsendt skattekort eller restancetrækkort til virksomhederne. Virksomhederne kan ikke undgå indeholdelsespligten - og de dermed forbundne sanktionsmuligheder ved manglende indeholdelse - ved at tilmelde sig beregningsmodulet, og derefter undlade at anvende det. Tilsvarende gælder naturligvis i relation til pligten til at indberette og indbetale ATP-bidrag og feriegodtgørelse.

Det er som udgangspunkt LetLøns ansvar, at beregningsmodulet beregner de indeholdelsespligtige beløb korrekt, hvis virksomheden har foretaget en korrekt indberetning af de oplysninger, som ligger til grund for beregningen. Virksomheden kan eksempelvis ikke pålægges sanktioner for ikke at have betalt rettidigt, hvis det skyldes forhold i beregningsmodulet. Et eventuelt yderligere tilsvar, som virksomheden skulle have betalt, hvis beregningsmodulets beregning havde været korrekt, må derfor eventuelt opkræves efterfølgende efter reglerne for den enkelte type tilsvar.

Er der eksempelvis tale om indeholdelse af A-skat, kan det for lidt indeholdte beløb opkræves hos lønmodtageren, jf. kildeskattelovens § 68. Opkrævningen vil som hovedregel ske over lønmodtagerens årsopgørelse. Virksomheden vil ikke hæfte for betalingen af beløbet, da virksomheden ikke har vist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det ligger i selve ideen i beregningsmodulet, at skattekort og restancetrækkort for ansatte i virksomheder, der er tilmeldt beregningsmodulet, ajourføres løbende. Beregningsmodulet indebærer således en udvidelse af ordningen med elektroniske skattekort, så også ændringer i løbet af året omfattes.

Det er hensigten, at også virksomheder, der ikke tilmelder sig beregningsmodulet, i denne fase får mulighed for at få ajourførte skattekort og restancetrækkort elektronisk. Der skal gives mulighed for i modtagecentret at rekvirere ajourførte trækoplysninger, som kan integreres i virksomhedens egne systemer eller hos et lønservicebureau, som forestår virksomhedens lønadministration. Hvis virksomhederne anvender denne mulighed, vil det erstatte udsendelse af trækkort til lønindeholdelse og modtagelse af skattekort på papir, men virksomhederne vil skulle beregne trækket selv.

Udvidelsen af ordningen med elektroniske skattekort vil samtidig være en lettelse for lønmodtagere, idet skattekort, der ændres i løbet af året, ikke længere vil skulle afleveres til virksomheder, der er tilmeldt LetLøn. Det nye skattekort vil automatisk blive overført til virksomheden i forbindelse med næste lønudbetaling. En sådan udvidelse af ordningen med elektroniske skattekort kræver ikke lovændring.

6. Datawarehouse

Oprettelsen af et datawarehouse er den sidste fase i LetLøn. Datawarehouse er en betegnelse for det informationssystem, der integrerer og afspejler relevante informationer fra forskellige databaser i én samlet database. Til denne database vil der være tilknyttet forskellige rapport- og søgefunktioner, der giver mulighed for at systematisere data, således at kun den information, der er relevant for den enkelte forespørgsel, fremfindes.

Det datawarehouse, der påtænkes etableret i LetLøn-projektet, fyldes med data fra modtagecentret, som vil være den primære leverandør, men data skal opdateres fra modtagernes systemer, således at der altid er fuld identitet mellem informationerne i datawarehouse og informationerne i myndighedernes egne systemer. Det er selve indberetningerne, der er relevante i datawarehouse. Betalinger i henhold til indberetningerne bruges ikke i datawarehouse og skal derfor heller ikke opdateres.

Når der i LetLøn etableres et datawarehouse, er hovedformålet at systematisere indsamlingen og udnyttelsen af de data, som de forskellige myndigheder i dag anvender i forbindelse med kontrol-og udbetalingsopgaver. Disse data stammer hovedsagelig fra de statslige told- og skattemyndigheders COR-register (oplysningssedler) og MIA-register (månedlige indberetninger af ansattes personnumre).

Herudover er det hensigten at stille egne indberettede data til rådighed for den enkelte virksomhed m.v., ligesom den enkelte lønmodtager m.fl. skal have adgang til alle de relevante data, der vedrører den pågældende.

LetLøn modtager en række oplysninger, der udelukkende indberettes til statistiske formål, hvilket i praksis vil sige oplysninger, der ellers skulle indberettes til Danmarks Statistik. Disse statistikoplysninger placeres i en "lukket" del af datawarehouse, således at oplysningerne holdes adskilt fra andre oplysninger og ikke anvendes til andre formål end statistik. Oplysningerne kan eksempelvis ikke anvendes af offentlige myndigheder til administrative formål eller kontrol.

Det vil bortset fra de personer og virksomheder m.v. som oplysningerne vedrører udelukkende være Danmarks Statistik, der har adgang til disse statistikoplysninger. Derved sikres, at indberettere af statistiske oplysninger fortsat kan have tillid til, at oplysningerne behandles fortroligt og ikke videregives, hvilket er en betingelse for at fastholde statistikkens kvalitet.

Der vil således være tale om en "lukket" del af datawarehouse, som giver lønmodtageren mulighed for at se indberettede data for eget CPR-nummer via Internettet. Her vises alle indberettede data for det pågældende CPR-nummer, jf. forslagets § 5, stk. 1, 2. pkt.

På samme måde skal alle indberettede data på CVR-/SE-nummerniveau kunne stilles til rådighed for den enkelte virksomhed, der derved får mulighed for at basere sit lønregnskab på de registrerede oplysninger og udtrække data til brug for egne statistikker m.v., jf. forslagets § 5, stk. 1, 3. pkt. Dette foregår også i den "lukkede" del af datawarehouse, hvortil kun virksomhederne og lønmodtagerne har adgang.

Det er i denne "lukkede" del, at oplysninger, der udelukkende indhentes til statistiske formål, findes. Det vil i praksis være de oplysninger, der udelukkende er beregnet for Danmarks Statistik. Disse oplysninger kan således ikke anvendes af myndighederne til administration eller kontrol. Kun Danmarks Statistik har - ud over virksomheder og lønmodtagere m.fl. i ovennævnte omfang - adgang til oplysningerne.

I den "åbne" del vil der være de typer oplysninger, som svarer til data i MIA- og COR- registrene, og det vil kun være de myndigheder, der i dag har adgang til de nævnte registre, der vil kunne få adgang til disse data.

Forskellen fra i dag vil være, at oplysningerne vil være mere detaljerede og blive opdateret hyppigere, idet myndighederne løbende får adgang til indkomstoplysninger for hver udbetalingsperiode specificeret på CPR-numre. De to registre vil blive oplevet som ét, således at den enkelte myndighed fremover kun skal integrere én snitflade i kontrolsystemerne i modsætning til i dag, hvor der skal etableres snitflader til begge registre.

Datawarehouse giver således ikke myndighederne umiddelbar adgang til andre typer oplysninger end i dag. Oplysningerne er blot mere detaljerede og opdateres hyppigere, og der gives via det foreslåede datawarehouse mulighed for en nem og smidig dataadgang for myndighederne, lønmodtagerne og virksomhederne.

Den fulde gevinst ved oprettelse af et datawarehouse vil først være opnået, når alle indeholdelsespligtige indberetter i forbindelse med den løbende lønadministration. Derved er forudsætningerne skabt for, at de hidtidige indberetningsformer helt bortfalder og ajourførte indkomstoplysninger for alle borgere vil være samlet ét sted.

Det giver myndighederne mulighed for at yde en forbedret service til borgerne ved at anvende oplysningerne i et datawarehouse. Det skal tilstræbes, at den enkelte borger oplever, at den offentlige administration bliver mere sammenhængende. Eksempelvis vil det i mange tilfælde kunne undgås, at borgeren ved henvendelse til en myndighed skal fremlægge dokumentation for forholdene hos en anden myndighed, fordi oplysningerne findes i et datawarehouse. Endvidere vil dokumentation i form af lønsedler i vidt omfang kunne afskaffes.

Efter planen skal et datawarehouse være klar til drift medio 2003. Det forventes, at der på dette tidspunkt fortsat vil være en del virksomheder m.v., som benytter de gældende indberetningsmåder - uden om modtagecentret. Den fulde udnyttelse af datawarehouse, som skitseret ovenfor, vil derfor ikke være mulig på dette tidspunkt.

For myndighederne giver et datawarehouse imidlertid - selv om LetLøn ikke anvendes af alle - mulighed for at yde en forbedret service over for borgerne. Myndighederne får samtidig mulighed for en væsentlig forbedring af kontrol med udbetaling af overførselsindkomster, idet der er elektronisk adgang til løbende ajourførte indkomstoplysninger for et stort antal borgere.

7. Lovovervågning

Regeringen har besluttet, at lovforslaget skal indgå i lovovervågningsprojektet, der er et led i arbejdet med at forbedre kvaliteten i lovgivningen. Lovovervågningen indebærer, at der efter en vis periode fra lovens vedtagelse foretages en grundig vurdering af, om målet med loven er nået.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at fastlægge de retlige rammer for LetLøn, således at der skabes den fornødne hjemmel til at etablere systemet - herunder fastlæggelse af de overordnede rettigheder og pligter for de virksomheder, som vælger at anvende LetLøn. Loven har derimod ikke til formål at regulere selve udviklingen af indberetningssystemets forskellige dele.

Indholdsmæssigt er der hovedsagelig tale om at skabe de nødvendige bemyndigelser til at fastsætte regler, der sikrer, at LetLøn - når systemet er udviklet - kan fungere på en hensigtsmæssig måde for både virksomheder, borgere og myndigheder. Det er en forudsætning for, at målet med LetLøn - at skabe væsentlige administrative lettelser for virksomhederne - nås.

På den baggrund vil Erhvervsministeriet, ved vurderingen af om loven har opfyldt sit formål, lægge vægt på, om loven utilsigtet har forsinket, begrænset eller på anden måde forhindret udviklingen og driften af LetLøn-systemet.

Erhvervsministeriet vil - når hele LetLøn-systemet er i drift - udarbejde en redegørelse for, om loven har skabt de fornødne retlige rammer til, at LetLøn kan fungere på en hensigtsmæssig måde for alle interessenter. Det forventes, at en sådan redegørelse kan sendes til Folketingets Erhvervsudvalg i sidste halvdel af 2004.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Mange af de systemer, der i dag anvendes til kontrol i forbindelse med udbetaling af overførselsindkomster, tager udgangspunkt i de statslige told- og skattemyndigheders COR-register (oplysningssedler). Her registreres lønmodtagernes indkomstforhold på baggrund af virksomhedernes årlige indberetninger. Det forhold, at der netop er tale om årlige indberetninger, og at oplysningerne derfor i værste fald kan være 1½ år gamle, gør i mange tilfælde, at en effektiv kontrol vanskeliggøres og forsinkes.

Et andet register, der i dag anvendes i kontroløjemed, er de statslige told- og skattemyndigheders MIA-register (månedlige indberetninger af ansattes personnumre). MIA indeholder oplysninger om identiteten af modtagere af A-indkomst. Registret anvendes hovedsagelig i forbindelse med udbetaling og kontrol af udbetalingen af offentlige ydelser og i forbindelse med det offentliges restanceinddrivelse.

De myndigheder, der i dag bruger MIA-oplysningerne, giver ofte udtryk for, at værdien af oplysningerne er begrænset af, at oplysningerne mangler information om A-indkomst og udbetalingsperiode. En hindring for en udvidelse af registreringen har været, at man ikke har ønsket at pålægge arbejdsgiverne flere indberetningsbyrder. Denne hindring fjernes med LetLøn, hvor der løbende indberettes A-indkomst for hver enkelt lønmodtager.

Ovennævnte forhold gør, at der udbetales f.eks. sociale ydelser til personer, der ikke er berettiget til at modtage disse, og at andre personer kan udskyde skattebetalingen ved unøjagtige forskudsangivelser, som skattemyndighederne ikke har mulighed for at kontrollere på angivelsestidspunktet. I begge situationer opstår der tilbagebetalingskrav til det offentlige, som personen, på det tidspunkt kravet bliver fremsat - ofte flere år efter fejlen er opstået - ikke har mulighed for at betale. Herved opstår der restancer til det offentlige.

Med indførelsen af LetLøn forventes det, at disse offentlige restancer kan nedbringes betragteligt.

Restancerne vedr. A-skat og AM-bidrag udgør ca. 1 mia. kr. (ultimo 1998). Implementeringen af LetLøn vil kunne medvirke til en nedbringelse af disse restancer. Det vil således med LetLøn være muligt at foretage en løbende afstemning af de månedlige indberetninger med den indbetalte A-skat, hvor afstemningen hidtil kun har kunnet ske én gang om året i forbindelse med arbejdsgiverens indsendelse af de årlige oplysningssedler. Med muligheden for at foretage månedlig afstemning vil restanceinddrivelsen kunne indledes tidligere, ligesom de enkelte restancer vil være mindre, når inddrivelsen iværksættes.

Der er restancer for i alt ca. 6,5 mia. kr. vedrørende personskatter (ultimo 1998). Den del af disse restancer, der vedrører A-skatteydere, vil kunne nedbringes med implementeringen af LetLøn. I det omfang, der i LetLøn åbnes mulighed for på månedlig basis at foretage indberetning af udbetalinger af B-indkomst, vil der endvidere kunne ske en nedbringelse af restancer, der vedrører B-skatteydere, idet der må forventes at kunne ske en mere nøjagtig forskudsregistrering.

Et skøn over dagpenge, der er udbetalt på baggrund af svig, viser et årligt besparelsespotentiale på 20-25 mio. kr. Det bemærkes, at skønnet tager udgangspunkt i "det kendte og afslørede svig". Potentialet er formodentligt langt større, da det på grund af de begrænsede kontrolmuligheder, der findes i dag, næppe er sandsynligt, at al svig afsløres.

Etableringen af LetLøn indebærer først og fremmest omkostninger til udviklingen af indberetningssystemet. I den første fase etableres modtagecentret til en udgift af 15,0 mio. kr. og siden beregningsmodulet og datawarehouse til 21,5 mio. kr. i alt 36,5 mio. kr.

Det er regeringens ønske, at der skal ske en stram styring af denne type udviklingsopgaver. Det sker mest hensigtsmæssigt ved indgåelse af egentlige kontrakter mellem den udførende myndighed, "entreprenøren", og den ordregivende myndighed, "bygherren", som har det overordnede ansvar for opgavens løsning.

På denne baggrund har Erhvervsministeriet indgået en kontrakt med Skatteministeriet om udviklingen af LetLøn.

I kontrakten indgår, at Erhvervsministeriet i løbet af udviklingsperioden 2000-2003, og når forskellige milepæle er nået, overfører nærmere aftalte beløb til Skatteministeriet til dækning af udviklingsomkostningerne, indtil de i alt 36,5 mio. kr. er overført. Herudover er der i udviklingsfasen et ressourceforbrug i Skatteministeriet, som afholdes inden for Skatteministeriets driftsramme.

Til dækning af de udgifter til administration, herunder lønudgifter, der er knyttet til bygherre- og koordinatorrollen i forbindelse med udviklingen af LetLøn, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsens driftsbudget i perioden 2001 2003 blive forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt.

Finansudvalget er ved tiltrædelsen af et aktstykke den 21. juni 2000 (Akt 292) orienteret om, at disse omkostninger afholdes.

Skatteministeriet har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen netop har revideret skønnet over de samlede engangsudgifter til udvikling af LetLøn-systemet. De samlede engangsudgifter i perioden 2000-2003 til udvikling af LetLøn-systemet skønnes at udgøre 52 mio. kr. Ved det nuværende omkostningsskøn er der således tale om en stigning i omkostningerne på godt 15 mio. kr. Årsagen til denne stigning er i al væsentlighed, at det af hensyn til overholdelsen af tidsplanen har været nødvendigt for Told- og Skattestyrelsen i højere grad end først antaget at gøre brug af ekstern konsulentbistand. Merudgiften vil blive afholdt inden for Told- og Skattestyrelsens driftsramme.

Der etableres en driftsenhed i Told- og Skattestyrelsen til varetagelse af administrationen af systemet. De samlede årlige driftsudgifter til LetLøn vedrører hovedsagelig edb-driftsomkostninger til en ekstern leverandør samt udgifter til trykning og udsendelse af opkrævninger m.v. Disse omkostninger skønnes at udgøre 2,0 mio. kr. i 2001, 10,0 mio. kr. i 2002, 11,0 mio. kr. i 2003 og 12,0 mio. kr. fra 2004. Heraf udgør udgifterne vedrørende edb-driftsomkostninger 5,0 mio. kr. årligt fra og med 2002. Endvidere skønnes årsværksforbruget i perioden 2001 til 2004 at stige fra 8 årsværk til 40 årsværk. Omkostningerne afholdes inden for Told- og Skattestyrelsens driftsramme.

Dertil kommer omkostninger til systemtilretninger hos de enkelte modtagere, der til gengæld vil få reduceret årsværksforbruget som følge af, at LetLøn overtager opgaver, der hidtil har skullet varetages hos modtagerne.

Det bemærkes, at et udvalg bestående af repræsentanter fra de myndigheder, der modtager data direkte fra modtagecentret, tidligere har skønnet en besparelse på 40-50 årsværk for disse myndigheder.

Besparelserne ved indførelsen af LetLøn afhænger af, i hvor stort omfang og i hvilken takt virksomhederne vælger at tilslutte sig LetLøn. Der vil derfor blive foretaget en nærmere analyse, der skal belyse dette, herunder hvorledes omkostninger og besparelser fordeler sig på den enkelte myndighed, når LetLøn er indført. Analysen forventes at foreligge i foråret 2001.

Endelig får stat, amter og kommuner som indeholdelsespligtige de samme administrative og økonomiske lettelser som erhvervslivet, jf. nedenfor om de erhvervsadministrative konsekvenser.

I lighed med lønservicebureauerne anvender de offentlige lønanvisere i dag elektronisk dataudveksling ved indberetning af lønrelaterede oplysninger, og fordelene ved LetLøn vil først og fremmest være en enklere snitfladevedligeholdelse samt en smidigere administration af trækkort i fase 2.

I lighed med virksomhederne og lønservicebureauerne må der påregnes omkostninger til systemtilretning i forbindelse med tilslutning til LetLøn.

Værdien af de indberettede oplysninger stiger naturligvis i takt med det antal virksomheder, der indberetter til LetLøn. Ideelt ville det være, såfremt alle virksomheder indberetter til LetLøn, men da der er tale om en frivillig tilmelding, kan dette naturligvis ikke påregnes. Spørgsmålet om tilmelding vil blive drøftet med de offentlige arbejdsgivere og udbetalere af overførselsindkomster med henblik på at sikre, at disse tilmelder sig LetLøn så hurtigt som muligt

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

LetLøn giver mulighed for en betydelig rationalisering af virksomhedernes lønadministration. Fordelene for virksomhederne skyldes især,

at der kun skal kommunikeres med en part - LetLøn - omkring de lønrelaterede indberetninger til det offentlige,

at indberetningen kan foretages på det tidspunkt, der passer bedst ind i virksomhedens rutiner,

at administrationen af trækkort kan flyttes fra virksomhederne til LetLøn, og

at etableringen af LetLøn bevirker, at indberetningssystemet bliver lettere at vedligeholde. Eventuelle nye datamodtagere opkobles direkte til LetLøn og ændringer i snitfladen med virksomhedernes lønsystemer berøres ikke ved ændringer, i det omfang data allerede er indberettet til en anden primærmodtager. Eventuelle nye lovinitiativer på indberetningsområdet kan på samme måde tage udgangspunkt i de data, der allerede indberettes til modtagecentret.

Lettelserne vil være afhængige af, i hvilket omfang virksomheden har overladt lønadministrationen til et servicebureau, selv foretager administrationen ved hjælp af eget lønsystem eller foretager lønberegning og indberetning uden væsentlig brug af IT.

Brancheorganisationerne har bredt erkendt, at LetLøn vil give virksomhederne administrative lettelser. Det er dog vanskeligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af disse lettelser, da de vil være meget forskellige afhængig af den enkelte virksomheds størrelse og art.

En rapport fra 1996 - "Kortlægning af danske virksomheders indberetninger og indbetalinger" - anslår, at de samlede administrative byrder svarer til et beløb på 21,8 mia. kr., hvis den interne timepris sættes til 250 kr. Heraf anslås omkostninger til lønrelateret indberetning til det offentlige til ca. 2,3 mia. kr.

Fordelingen mellem lønrelaterede omkostninger og øvrige administrative omkostninger bekræftes af en undersøgelse foretaget blandt Erhvervsministeriets modelvirksomheder, der viser, at byrderne ved løn og personale i snit for de forskellige virksomhedstyper udgør 10-17% af virksomhedernes samlede administrative byrder afhængig af virksomhedens art og størrelse.

Virksomhederne vil også efter en eventuel tilslutning til LetLøn have omkostninger til lønadministration m.v., men det må antages, at disse omkostninger kan reduceres betydeligt.

Det må forventes, at der tillige vil være en lettelse i virksomhedernes egen administration af lønudbetalinger og regnskabsføring. Lettelsen kan ikke opgøres direkte, men lovudkastet har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel. Resultatet fra Testpanelet viser, at såfremt 40% af virksomhederne tilslutter sig LetLøn, vil de kunne spare ca. 325.000 timer det første år efter tilmelding til LetLøn og ca. 525.000 timer de efterfølgende år. Lettelserne er mindre det første år, fordi omstillingsbyrderne i forbindelse med tilpasning til LetLøn vil være på ca. 200.000 timer. Hvis tilslutningen til LetLøn bliver større end 40% må det antages, at de samlede lettelser for erhvervslivet bliver endnu større.

Testpanel-undersøgelsen viser også, at virksomheder, som vælger at benytte sig af tilbuddet om indberetning via LetLøn, gennemsnitligt vil spare 21 timer i lønadministration om året. Det betyder, at hvis alle virksomheder tilmelder sig LetLøn, og der anvendes samme timepris som i rapporten fra 1996, så vil virksomhederne kunne spare knap 1 mia. kr. årligt.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke forringelser for borgerne. Ansatte m.fl. i virksomheder m.v., som tilmelder sig LetLøn, vil - ligesom ansatte i virksomheder uden for LetLøn - have de samme rettigheder som i dag. De vil eksempelvis fortsat modtage en årlig oplysning om indberettede beløb til de statslige told- og skattemyndigheder, selv om virksomheder i LetLøn ikke skal indgive denne oplysningsseddel længere. Der sker heller ikke ændringer i de oplysninger, der skal fremgå af lønsedlerne til de ansatte.

Derimod kan ansatte i virksomheder, der er tilmeldt LetLøn, se frem til forbedringer i relation til forskudsopgørelsen. Med mere præcise og aktuelle lønoplysninger kan myndighederne lave en mere præcis skatteindeholdelse. Samtidig giver LetLøn mulighed for en udvidelse af ordningen med elektroniske skattekort, således at også ændringer i løbet af året omfattes. Det er en lettelse for disse personer, idet de ikke længere skal aflevere skattekort, der ændres i løbet af året til virksomheden.

Endelig vil disse personer opleve, at den offentlige administration bliver mere sammenhængende. Det kan i mange tilfælde undgås, at borgeren ved henvendelse til en myndighed skal fremlægge dokumentation for forholdene hos en anden myndighed, fordi oplysningerne findes i et datawarehouse. Disse borgere vil i forhold til i dag også få en udvidet og enklere adgang til de oplysninger, som indberettes vedrørende dem.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Bedre forskudsregistrering og færre udbetalinger af sociale ydelser til ikke-berettigede.

Færre offentlige restancer.

Reduceret årsværksforbrug hos modtagerne.

Samme fordele som erhvervslivet i relation til lønadministration m.v.

Systemudviklingsomkostninger til LetLøn på 36,5 mio. kr. i 2000-2003.

Omkostninger til systemtilpasninger.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Reduktion af omkostninger til lønadministration.

Indberetninger og betalinger kan foretages ét sted.

Indberetninger kan tilpasses virksomhedens rutiner.

Administrationen af trækkort kan flyttes til LetLøn.

Ved 40% tilmelding til LetLøn skønnes virksomhederne at kunne spare ca. 325.000 timer det første år og ca. 525.000 timer de efterfølgende år.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen aflevering af ændrede trækkort til arbejdsgivere m.fl.

Oplevelse af mere sammenhængende offentlig administration.

Enklere adgang til "egne" oplysninger.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Byggeriets Firkant, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Danske Andelskasser, Det Danske Handelskammer, De Danske Landboforeninger, Datatilsynet, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Justitsministeriet, Kommunedata, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Liberale Erhvervs Råd, Landsorganisationen i Danmark (LO), PBS, Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, SALA, Told & Skattestyrelsen, Økonomiministeriet og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver anvendelsesområdet for LetLøn.

Det foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder, arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre, som ved udbetalinger er pligtige til at indholde A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing og ATP-bidrag, foretage lønindeholdelse for restancer til offentlige myndigheder samt indbetale til FerieKonto.

Det er frivilligt at anvende LetLøn, idet det foreslås, at loven kun finder anvendelse, hvis de pågældende virksomheder m.v. tilmelder sig LetLøn. Det gælder også for offentlige arbejdsgivere og udbetalere af overførselsindkomster.

Det er imidlertid klart, at værdien af de indberettede oplysninger i LetLøn vil stige i takt med antallet af virksomheder, der indberetter. Størst værdi vil oplysningerne naturligvis have, hvis samtlige virksomheder indberetter til LetLøn. Spørgsmålet om tilmelding for offentlige arbejdsgivere og udbetalere af overførselsindkomster vil derfor blive drøftet med henblik på at sikre, at disse tilmelder sig LetLøn så hurtigt som muligt.

Der vil ikke blive krævet betaling for brug af LetLøn hos de virksomheder, som tilmelder sig.

Til § 2

Stk. 1 fastslår, at LetLøn oprettes af erhvervsministeren, at LetLøn består af et modtagecenter med et tilknyttet beregningsmodul og et datawarehouse, og at LetLøn administreres af Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsen er således ansvarlig for driften af systemet. Det indebærer bl.a., at Told- og Skattestyrelsen er dataansvarlig i relation til datalovgivningen.

Stk. 2 angiver, at systemets formål er at modtage, beregne, registrere og videregive indberetninger og betalinger, som virksomheder, arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre ved udbetaling af løn m.v. skal foretage til offentlige myndigheder eller private organisationer m.v.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse fastsætter og giver hjemmel til at fastsætte en række regler vedrørende de indberetninger og betalinger, som kan foretages via modtagecentret.

I stk. 1 fastslås det, at indberetninger af oplysninger og betalinger vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, ATP-bidrag, FerieKonto og lønindeholdelse samt oplysninger til Danmarks Statistiks lønstatistik foretages til modtagecentret, som videresender oplysningerne og betalingerne til henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Finansstyrelsen og Danmarks Statistik.

Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren bestemme, at oplysninger, der ikke er nævnt i 1. pkt., og som skal indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder, indberettes til modtagecentret, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Baggrunden for bemyndigelsen er, at virksomheder skal indberette en række oplysninger på den årlige oplysningsseddel til de statslige told- og skattemyndigheder, som vedrører udbetaling og godskrivning af beløb m.v., hvor der ikke skal indeholdes A-skat, jf. skattekontrollovens §§ 7-7b. Det gælder bl.a. ved udbetaling af skattefri godtgørelser, honorarer og vederlag m.v., som er B-indkomst.

Det er hensigten, at indberetning af oplysninger vedrørende udbetalinger og godskrivning af sådanne beløb m.v. skal ske løbende via modtagecentret, selv om der ikke skal indeholdes A-skat ved udbetalingen eller godskrivningen, og selv om virksomheden kun har pligt til at indberette beløbene m.v. årligt. Virksomheden opnår ved løbende indberetning - på samme måde som ved udbetaling af løn eller anden A-indkomst - at indberetningen kan foretages i samme arbejdsgang som udbetalingen eller godskrivningen. Derved slipper virksomheden også for den årlige indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder, idet de løbende indberetninger fra virksomheden automatisk sammenlægges.

Bemyndigelsen gælder også oplysninger, der ikke efter gældende regler indberettes via den årlige oplysningsseddel. Derved er der mulighed for at imødekomme eventuelle behov hos virksomheder m.v. for at kunne indberette sådanne oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder via modtagecentret. Bemyndigelsen giver ikke hjemmel til at indføre nye pligter til at indberette oplysninger.

Endvidere fastslås det i 3. pkt., at indberetninger og indbetalinger vedrørende de omfattede ordninger kan ske med frigørende virkning til modtagecentret. Indberetninger og betalinger, som sker til modtagecentret, anses for at være sket til den enkelte myndighed. Eksempelvis er en betaling rettidig, hvis modtagecentret har modtaget betaling inden betalingsfristen, men først videresender betalingen til den relevante myndighed efter betalingsfristens udløb. Afgivelse af urigtige oplysninger kan altid sanktioneres i henhold til de enkelte love.

Det er det klare udgangspunkt, at indberetning og betaling skal ske efter de regler og de frister, der følger af lovgivningen vedrørende de enkelte ordninger. Indberetning og indbetaling af A-skat skal således ske efter reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven med tilhørende bekendtgørelser, indbetaling af ATP-bidrag skal ske efter reglerne i ATP-loven med tilhørende bekendtgørelser osv. Udgangspunktet fraviges kun i det omfang, der i denne lov eller regler, der fastsættes i medfør af denne lov, gøres undtagelser herfra. Det følger af det foreslåede stk. 2. En sådan undtagelse er eksempelvis, at betaling af indeholdt A-skat kan ske med frigørende virkning til modtagecentret og ikke kun til de statslige told- og skattemyndigheder, som betaling skal ske til i henhold til reglerne i kildeskatteloven/opkrævningsloven.

Muligheden for at fravige lovgivningens almindelige regler gennem regler, der fastsættes i medfør af denne lov, er begrænset af indholdet af bemyndigelserne, jf. især lovforslagets § 3, stk. 4 og § 8, stk. 2. Det betyder eksempelvis, at der ikke er hjemmel til at ændre betalingsfrister vedrørende de enkelte ordninger i LetLøn.

Det foreslås i stk. 3, at virksomheden m.v. ved hver indberetning skal foretage en specifikation af de indberettede beløb på CPR-nummer. Det sker efter gældende regler ved indberetning til FerieKonto og ved lønindeholdelse, men ikke i relation til indeholdelse af A-skat m.v. og ATP-bidrag. Bestemmelsen er nødvendig for at opnå den fulde fordel ved LetLøn og skønnes i øvrigt ikke at medføre et væsentligt merarbejde for virksomheden m.v., jf. pkt. 4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det kan forekomme, at specifikation på CPR-numre ikke er mulig, fordi beløbet, der skal indberettes, vedrører en person, som ikke har et CPR-nummer, eller fordi beløbet, der skal indberettes, ikke kan henføres til en person. Eksempelvis skal arbejdsgivere, der foretager indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse, indberette og indbetale arbejdsmarkedsbidrag heraf, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2. I disse tilfælde kan der fastsættes regler for, hvordan indberetning skal ske, jf. den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, nr. 2.

Det foreslåede stk. 4 giver hjemmel til, at erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren i en række tilfælde kan fastsætte nærmere regler vedrørende indberetning og indbetaling til modtagecentret.

For det første kan der fastsættes frister for, hvornår indberetninger skal ske til modtagecentret, for at modtagecentret i fuldt omfang kan medvirke til at formidle rettidig betaling. Baggrunden for den foreslåede bemyndigelse er, at indberetning efter de gældende regler oftest sker samtidig med betalingen. Hvis modtagecentret skal nå at sende opkrævninger m.v. til virksomhederne eller - når beregningsmodulet, jf. pkt. 5. i de almindelige bemærkninger, er klar - skal beregne det indeholdelsespligtige beløb, er det nødvendigt, at oplysningerne modtages tidligere end myndighederne gør i dag. Det er tanken, at fristen som hovedregel sættes til den sidste hverdag i måneden. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.1.

For det andet kan der fastsættes regler for, hvordan og i hvilken form oplysninger skal indberettes, herunder hvis specifikation på CPR-numre ikke er mulig. Derimod er kravene til oplysningernes indhold fastlagt i lovgivningen vedrørende de enkelte ordninger - med de ændringer, der følger af denne lov, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Bemyndigelsen skal bruges til at give regler for anvendelsen og udformningen af den elektroniske standard, som skal anvendes ved indberetning af oplysningerne. Det bemærkes, at der er tale om en dynamisk standard, der løbende kan ændre sig i takt med virksomhedernes, modtagecentrets og modtagernes behov.

Bemyndigelsen giver også mulighed for, at indberetningen til modtagecentret kan ske på anden måde end elektronisk - eksempelvis på blanketter. Denne mulighed vil efter planen tidligst blive udnyttet, når beregningsmodulet er implementeret, jf. også de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Endelig vil bemyndigelsen kunne anvendes til at give regler for håndteringen af de fejlrettelser, som foretages via modtagecentret. Fejlrettelserne kan konstateres af modtagecenter, virksomhed eller modtager. Det er forudsat, at rettelsesindberetninger foretages via modtagecentret, så der i videst muligt omfang sikres en automatisk opdatering af de indberettede oplysninger i datawarehouse, men det kan forekomme, at modtageren efter en revision eller udgående kontrol retter data uden indberetning fra virksomheden - eksempelvis hvor de statslige told- og skattemyndigheder udfører en kontrol et år efter, at indberetningen er foretaget.

For det tredje kan der fastsættes regler for, hvordan betaling kan ske, herunder at der kan foretages én samlet betaling til modtagecentret vedrørende de tilsvar, som skal betales i løbet af en given måned.

Det er hensigten, at alle betalingsformer kan anvendes. Indbetaling til modtagecentret kan således ske kontant herunder check, ved udskrevet fællesindbetalingskort, girokort, homebanking, E-giro, E-faktura, bankoverførsel eller via en automatisk betalingsordning. Virksomhederne vælger selv betalingsform. Ved betaling til private modtagere - eksempelvis pensionsinstitutter - stilles der dog særlige krav til betalingsformen, fordi betaling ikke skal ske direkte til modtagecentret.

Som valgmulighed for specielt mindre virksomheder kan det tillades, at der sker én samlet betaling, som dækker alle tilsvar inden for en måned. Denne mulighed kunne være interessant for virksomheder, hvor den mistede rente ved (delvis) at betale før fristen betyder mindre end omkostningen og besværet ved at indbetale flere gange i samme måned.

Rettidig betaling kræver i disse tilfælde, at betalingen sker inden betalingsfristen for det første af de tilsvar, som den samlede betaling skal dække. Eksempelvis skal betalingen af det samlede tilsvar for september måned og juli kvartal ske senest den 10. oktober, som er betalingsfristen for indeholdt A-skat m.v. og indbetalinger til FerieKonto, selv om ATP-bidrag og lønindeholdelsesbeløb først skal betales henholdsvis den 14. og 15. oktober. Betales det samlede tilsvar således først den 12. oktober, er betalingerne vedrørende A-skat m.v. og FerieKonto ikke rettidige, og der vil kunne pålægges morarenter vedrørende disse beløb.

For det fjerde kan der fastsættes regler om, at modtagecentret kan modtage og videresende oplysninger og betalingsinformation til modtagere, som ikke er nævnt i stk. 1. Det vil sige andre modtagere end de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Finanstilsynet og Danmarks Statistik.

Hensigten med bemyndigelsen er, at det skal være muligt for virksomheder at give oplysninger og betalingsinformation via modtagecentret til andre end disse modtagere.

Der kan eksempelvis være tale om oplysninger til pensionsinstitutter m.v. om pensionsbidrag for ansatte, herunder hvilke indbetalinger pensionsinstituttet skal indeholde AM-bidrag af. Denne oplysningspligt til pensionsinstitutter, der følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 5, kan dermed også opfyldes via LetLøn. Derimod kan selve betalingen af pensionsbidragene ikke ske direkte til modtagecentret. Betalingen kan i stedet ske ved, at modtagecentret sender oplysninger og betalingsinformation til PBS - eller en anden virksomhed, der kan levere en tilsvarende service - som herefter sørger for betalingen til pensionsinstituttet.

Der kan også være tale om statistiske oplysninger, som skal videregives til en arbejdsgiverforening eller lignende. Eksempelvis skal modtagecentret videregive lønoplysninger til Dansk Arbejdsgiverforening som et led i produktionssamarbejdet med Danmarks Statistik. LetLøn vil i øvrigt kunne anvendes til brug for virksomhedernes indberetninger til Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorganisationer.

Med den foreslåede bemyndigelse er der mulighed for løbende at tage hensyn til virksomhedernes behov for at give lønrelaterede oplysninger til andre end de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Finanstilsynet og Danmarks Statistik.

Til § 4

I stk. 1 fastsættes, at modtagecentret skal stille et beregningsmodul til rådighed, der kan beregne beløb vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, ATP, FerieKonto-indbetalinger og lønindeholdelse på baggrund af modtagne indberetninger.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at anvendelsen af beregningsmodulet kræver, at virksomheden m.v. særskilt tilmelder sig beregningsmodulet. Hvad angår skattekortoplysninger sidestilles tilmeldingen med, at virksomheden anmoder om at modtage skattekortoplysninger elektronisk, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1, 3. pkt.

Tilmeldingen indebærer, at virksomheden anses for at have modtaget elektroniske skattekortoplysninger og restancetrækkort via beregningsmodulet, jf. 2. pkt. Virksomheden bevarer således indeholdelsespligten, selv om der ikke afleveres et skattekort og udsendes et restancetrækkort til virksomheden, og virksomhedens manglende efterkommelse heraf kan derfor sanktioneres efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 5.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter, at der i tilknytning til modtagecentret oprettes et datawarehouse, som samler indberettede oplysninger og stiller disse oplysninger til rådighed for personer, virksomheder m.v., statsanerkendte arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder.

LetLøn modtager en række oplysninger, der udelukkende indberettes til statistiske formål, hvilket i praksis vil sige oplysninger, der ellers skulle indberettes til Danmarks Statistik. Disse statistikoplysninger placeres i en "lukket" del af datawarehouse, således at oplysningerne holdes adskilt fra andre oplysninger og ikke anvendes til andre formål end statistik. Oplysningerne kan eksempelvis ikke anvendes af offentlige myndigheder til administrative formål eller kontrol.

Det vil - bortset fra de personer og virksomheder m.v., som oplysningerne vedrører - udelukkende være Danmarks Statistik, der har adgang til disse statistikoplysninger. Derved sikres, at indberettere af statistiske oplysninger fortsat kan have tillid til, at oplysningerne behandles fortroligt og ikke videregives, hvilket er en betingelse for at fastholde statistikkens kvalitet.

Datawarehouse vil indeholde en stor mængde lønrelaterede oplysninger. Det skønnes derfor af stor vigtighed, at den enkelte borger i videst muligt omfang har mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke oplysninger der er indberettet om den pågældende. På den baggrund foreslås det, at personer har adgang til alle oplysninger, der er indberettet vedrørende deres CPR-nummer, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer, at en person også kan gøre sig bekendt med eventuelle statistiske oplysninger vedrørende den pågældende. Det er hensigten, at denne adgang til indblik i "egne" oplysninger skal stilles til rådighed via Internettet.

På samme måde skal alle indberettede data på CVR-/SE-nummerniveau kunne stilles til rådighed for den enkelte virksomhed m.v., der derved får mulighed for at basere sit lønregnskab på de registrerede oplysninger og udtrække data til brug for egne statistikker m.v., jf. forslagets § 5, stk. 1, 3. pkt.

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser, offentlige myndigheder og andre kan anvende oplysningerne i kontroløjemed efter reglerne i lovforslagets § 6, jf. bemærkningerne hertil.

Herudover har de enkelte modtagere naturligvis adgang til de oplysninger, der er videresendt fra LetLøn. Det er også en forudsætning for, at der kan ske den fornødne opdatering af oplysningerne i datawarehouse, hvor disse er ændret af modtagerne, jf. også § 7, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen inddrager justitsministeren i fastsættelsen af nærmere regler for behandlingen af oplysninger i datawarehouse, jf. stk. 2. Det skyldes et ønske om at understrege og sikre, at de nærmere regler for anvendelsen af oplysningerne i datawarehouse udformes i overensstemmelse med reglerne i datalovgivningen, som hører under Justitsministeriets ressortområde.

I medfør af bestemmelsen kan bl.a. fastsættes regler om sikkerhed ved modtagelse og videregivelse, opbevaring og sletning af oplysninger. Bemyndigelsen vedrører således behandlingen af oplysninger i bred forstand. Særligt vedrørende sletning af oplysninger bemærkes, at det er hensigten, at oplysninger, der udelukkende er indberettet med statistisk formål, slettes efter 2 år, mens øvrige oplysninger slettes efter 5 år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 6.

Til § 6

Det foreslås, at indberettede oplysninger om løn m.v. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og andre, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få stillet den pågældende type oplysninger til rådighed. Oplysningerne kan stilles til rådighed i elektronisk form.

Bestemmelsen indebærer, at systemets oplysninger kan anvendes til samkøring i kontroløjemed over for borgerne. Det betyder eksempelvis, at indberettede oplysninger om løn m.v. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder til brug for myndighedernes inddrivelse af offentlige restancer, kontrol vedrørende opkrævning af skatter og afgifter samt kontrol med udbetaling af offentlige ydelser.

Som andre eksempler kan nævnes, at oplysningerne kan stilles til rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge m.v. og for ATP til kontrolformål.

Som nævnt under pkt. 6 i de almindelige bemærkninger giver LetLøn og oprettelsen af et datawarehouse ikke myndighederne umiddelbar adgang til andre typer oplysninger end i dag. Oplysningerne er blot mere detaljerede og opdateres hyppigere, og der gives via det foreslåede datawarehouse mulighed for en nem og smidig dataadgang for de offentlige myndigheder.

Mange af de systemer, der i dag anvendes i forbindelse med udbetaling af overførselsindkomster, tager i kontroløjemed udgangspunkt i de statslige told- og skattemyndigheders COR-register (oplysningssedler). Her registreres lønmodtagernes indkomstforhold på baggrund af virksomhedernes årlige indberetninger.

Et andet register, der i dag anvendes i kontroløjemed, er de statslige told- og skattemyndigheders MIA-register (månedlige indberetninger af ansattes personnumre), der indeholder oplysninger om identiteten af modtagere af A-indkomst. Registret anvendes hovedsagelig i forbindelse med udbetaling og kontrol af udbetalingen af offentlige ydelser og i forbindelse med det offentliges restanceinddrivelse.

Det vil i altovervejende grad være den type indkomstoplysninger, der findes i disse to registre, der vil være indberettet til og kunne videregives fra LetLøn. Oplysningerne vil blot være mere detaljerede og opdaterede, fordi de vil være specificeret på CPR-nummer og udbetalingsperiode, og fordi de indgives løbende og ikke kun årligt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer derfor, at de offentlige myndigheder m.v., der i dag har adgang til de statslige told- og skattemyndigheders COR- og MIA-register, også vil kunne få stillet de mere detaljerede indkomstoplysninger, der er indberettet via LetLøn, til rådighed. Derimod kan LetLøn ikke videregive indkomstoplysninger til myndigheder m.v., der ikke i dag har adgang til oplysninger fra COR- og MIA-registrene.

Der er ingen adgang til at videregive oplysninger, der er indberettet til statistiske formål, til anvendelse i administrationen eller til kontrol hos offentlige myndigheder eller arbejdsløshedskasser.

Det bemærkes, at der også vil være mulighed for at stille indberettede oplysninger til rådighed for offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, før et datawarehouse kommer i drift. Det vil imidlertid ikke i alle tilfælde kunne ske i elektronisk form.

Der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, inden der fra LetLøn sættes en procedure med videregivelse af oplysninger i gang, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.

Til § 7

Det foreslås, at Told- og Skattestyrelsen i elektronisk form kan indhente oplysninger, der er nødvendige for at varetage indberetningssystemets opgaver, hos de i § 3, stk. 1, nævnte modtagere, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

Oplysningerne fra Det Centrale Virksomhedsregister, Det Centrale Personregister og modtagerne tænkes primært anvendt i forbindelse med modtagecentrets validering af de indkomne indberetninger. Det vil således som en del af modtagecentrets indgangskontrol blive kontrolleret, om de indberettede CVR- og CPR-numre er valide. Herudover vil det eksempelvis være relevant at kontrollere, om en virksomhed er registreret som indeholdelsespligtig vedrørende A-skat, ligesom det vil være relevant at kontrollere, om virksomheden er ophørt. Kontrollen sker med henblik på at få rettet fejlagtige indberetninger hurtigst muligt.

Sekundært vil oplysningerne fra Det Centrale Virksomhedsregister og Det Centrale Personregister kunne anvendes som identifikation af virksomhed og lønmodtager, således at virksomheden ikke behøver indtaste navne- og adresseoplysninger i forbindelse med indberetningen til modtagecentret.

Det foreslås endvidere, at de statslige told- og skattemyndigheder, ATP, FerieKonto, Finansstyrelsen og Danmarks Statistik er forpligtet til at meddele modtagecentret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker gennem modtagecentret.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor modtageren i forbindelse med en kontrol hos virksomheden retter data uden indberetning fra virksomheden, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 4, nr. 2, eller andre tilfælde, hvor indberetninger er ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og modtageren. For Danmarks Statistiks vedkommende skal meddelelse kun ske til modtagecentret, hvis indberetningen er indgivet eller ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og Danmarks Statistik. Modtagecentret skal ikke have meddelelser om ændringer, som Danmarks Statistik foretager af egen drift.

Formålet er at sikre, at oplysningerne i modtagecentret altid er opdateret og at undgå, at modtagecentret unødigt adviserer virksomheden i tilfælde, hvor indberetning ved en fejl er sket direkte til modtageren. Det forudsættes, at de nævnte modtagere får en on-line adgang til oplysningerne i modtagecentret med mulighed for at korrigere i indberettede beløb. Korrektionen kan ske automatisk ved udveksling mellem modtagerens eget system og indberetningssystemet i modtagecentret.

Tilsvarende forudsættes det, at den enkelte modtager underretter modtagecentret, hvis modtageren får en indbetaling, som uden underretning vil medføre, at modtagecentret kontakter virksomheden for at få en forklaring. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en periodes tilsvar ved en fejl indbetales til den enkelte modtager i stedet for til modtagecentret.

Til § 8

Stk. 1 vedrører forholdet mellem modtagecentret og modtagerne - de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Finanstilsynet og Danmarks Statistik.

Det foreslås, at modtagecentret indgår aftaler med den enkelte modtager om modtagecentrets videregivelse af indberetninger og indbetalinger.

Modtagecentret kan modtage alle indberetninger og betalinger vedrørende de omfattede ordninger. Indbetaling af restancer og morarenter i tilknytning hertil og fejlrettelser af indberetninger kan således også ske via modtagecentret.

Modtagecentret har derimod ikke opgaver i forbindelse med inddrivelse af restancer vedrørende de omfattede ordninger. Restanceinddrivelsen skal efter forslaget varetages af den enkelte myndighed. Modtagecentret og modtagerne skal derfor bl.a. aftale de nærmere procedurer, hvis indberetning eller betaling helt eller delvis mangler.

Det er forudsat, at proceduren kan variere i forhold til den enkelte modtager. Det gælder både med hensyn til, hvornår et forhold vedrørende manglende indberetning eller betaling overgår til modtageren og med hensyn til modtagecentrets opgaver, når indberetning og betaling ikke stemmer overens. Det skal dog tilstræbes, at procedurerne udadtil - i forhold til virksomhederne m.v. - ikke opleves væsentligt forskellige for de forskellige ordninger.

Den enkelte modtager kan således aftale med modtagecentret, om en utilstrækkelig betaling skal overføres til modtageren med det samme, eller om overførslen skal afvente, at modtagecentret forsøger at afklare med virksomheden, hvor differencen i forhold til indberetningen er opstået.

Aftalerne mellem modtagecentret og modtagerne vil også indeholde bestemmelser om forrentning og valørmæssige vilkår for indbetalinger, der overføres til modtagerne fra modtagecentret. Den omstændighed, at betalingerne går gennem modtagecentret betyder alt andet lige, at modtagerne får betalingen senere, end hvis betaling var sket direkte til modtagerne. Der skal aftales kompensation for det rentetab, som modtagerne lider herved.

Det er hensigten, at kompensationen af modtagerne løses gennem anvendelse af Statens KoncernBetalinger (SKB). SKB henhører under Finansministeriet (Økonomistyrelsen). Systemet er under udvikling og forventes sat i drift i begyndelsen af 2001. SKB skal fungere som et betalingsformidlingssystem til håndtering af alle statens ind- og udbetalinger. Statens institutioner, selvejende institutioner, der modtager tilskud fra staten, samt amter og kommuner vil være kontoførende i SKB.

Ved anvendelse af SKB vil overførsel af betalinger fra LetLøn-konto i SKB til modtagerens konto i SKB kunne gennemføres med valørdato svarende til modtagelsesdagen på LetLøn-konto i SKB.

Modtagecentret vil modtage betalinger, hvor det ikke umiddelbart er muligt at afgøre til hvilke(n) modtager(e), betalingen skal videresendes. I disse tilfælde tager modtagecentret kontakt til indbetaleren for at afklare, hvad betalingen vedrører. Det kan almindeligvis ske uden problemer. I sjældne tilfælde kan modtagecentrets henvendelser til indbetaleren dog være forgæves.

Det foreslås derfor i stk. 2, at erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren kan fastsætte en dækningsrækkefølge i de tilfælde, hvor det efter modtagecentrets henvendelse til indbetaleren ikke kan afklares, hvad betalingen vedrører. Indbetaleren skal have en rimelig frist - eksempelvis 14 dage - til at reagere på modtagercentrets henvendelse, før betalingen fordeles efter dækningsrækkefølgen. Når betalingen er fordelt efter dækningsrækkefølgen, kan indbetaleren ikke efterfølgende ændre fordelingen. Reglerne vil i øvrigt blive fastsat i samarbejde med modtagerne.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 bemyndiger erhvervsministeren til efter aftale med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om administrationen af LetLøn, herunder regler for ind- og udtræden af systemet.

Der skal fastsættes regler om, hvordan virksomheder, modtagecenter og modtagere skal forholde sig, når en virksomhed ønsker at tilmelde sig LetLøn, eller når en virksomhed ophører eller ikke ønsker at anvende LetLøn længere.

Ved tilmelding til LetLøn skal der afgives en række oplysninger til modtagecentret. Det gælder stamoplysninger for virksomheden, hvordan opkrævning ønskes foretaget, om virksomheden anvender lønservicebureau og andre oplysninger, der er nødvendige for administrationen af LetLøn.

Endvidere skal det ved tilmelding angives, om virksomheden ønsker at anvende beregningsmodulet. Hvis virksomheden tilmelder sig beregningsmodulet, anses virksomheden for at have modtaget skattekort og trækkort til lønindeholdelse via beregningsmodulet, jf. forslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten, at det skal være muligt at tilmelde sig LetLøn hver måned. Hvis tilmelding sker i løbet af et kalenderår, vil det være nødvendigt, at virksomheden giver en række yderligere oplysninger, for at modtagecentret kan behandle virksomheden på samme måde som virksomheder, der har indgivet oplysninger til modtagecentret i hele kalenderåret. Det drejer sig bl.a. om oplysninger vedrørende A-skat m.v. og ATP-bidrag, som er indeholdt i perioden fra kalenderårets begyndelse og indtil tilmeldingen til LetLøn. Oplysningerne skal specificeres på CPR-nummer.

Det er også hensigten, at virksomhederne får mulighed for at foretage en delvis tilmelding til LetLøn, så eksempelvis indberetninger og betalinger vedrørende en gruppe af ansatte sker via LetLøn, mens lønadministrationen vedrørende en anden gruppe af ansatte sker efter gældende regler.

Virksomheden kan tilmelde sig direkte eller gennem et lønservicebureau. Virksomheden får en kvittering for tilmeldingen, og der kan ske elektronisk advisering af bureauet. I forbindelse med tilmeldingen skal virksomheden modtage information om konsekvenserne heraf, bl.a. at tilmeldingen indebærer, at indberetning sker via modtagecentret.

Hvis virksomheden anvender et servicebureau til beregning og anvisning af løn, skal det i forbindelse med tilmeldingen angives, om virksomheden ønsker, at kommunikation og pengestrømme skal foregå mellem modtagecentret og virksomheden eller modtagecentret og servicebureauet. Der kan skelnes mellem kommunikation vedrørende edb-tekniske spørgsmål - eksempelvis datafejl - og anden kommunikation - eksempelvis vedrørende manglende indberetning eller betaling.

Det fritager ikke virksomheden for ansvar for rettidige og korrekte indberetninger og betalinger, at kommunikation m.v. foregår mellem modtagecentret og et servicebureau. Det er ligeledes virksomhedens ansvar, at eventuelle ændringer meddeles modtagecentret, eksempelvis ved skift af servicebureau eller ændring af kommunikationsadresse m.v. til servicebureauet.

Hvis en virksomhed ønsker at udtræde af LetLøn, skal virksomheden modtage en oversigt over de oplysninger, der er indberettet i løbet af kalenderåret, så virksomheden har mulighed for selv at indgive årlige oplysningssedler til de statslige told- og skattemyndigheder og ATP. Oversigten kan gives i elektronisk form, hvis virksomheden ønsker det. Virksomheden skal orienteres om konsekvenserne ved at udtræde af LetLøn.

Det er forudsat, at modtagecentret orienterer modtagerne, når virksomheder m.v. tilmelder sig henholdsvis udtræder af LetLøn, og når der sker ændringer i de oplysninger, som virksomheden har givet ved tilmeldingen.

Det er endvidere forudsat, at der sker en markedsføring af LetLøn og udarbejdes informationsmateriale, så ansatte m.fl. i de tilmeldte virksomheder ved, hvad tilmeldingen indebærer for de ansatte - herunder muligheden for at gøre sig bekendt med indberettede oplysninger.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 bemyndiger erhvervsministeren til efter aftale med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over administrationen af LetLøn. Behovet for klageadgang er formentlig størst hos virksomhederne, men det er hensigten, at også modtagerne kan klage over administrationen i modtagecentret. For en virksomhed er det eksempelvis muligt at klage, hvis modtagecentret helt eller delvist afviser en indberetning på grund af datafejl. For en modtager kan klagen eksempelvis vedrøre manglende videresendelse af indberetninger eller betalinger fra modtagecentret.

Derfor foreslås det, at der gives klageadgang til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har det overordnede ansvar for LetLøn. Afgørelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil ikke kunne påklages til højere administrativ myndighed.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2001. Dermed træder loven i kraft på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor virksomheder m.v. efter planen kan begynde at anvende indberetningssystemet, jf. bemærkningerne til stk. 2. Denne adskillelse mellem lovens ikrafttrædelsestidspunkt og tidspunktet for anvendelse af systemet skyldes hensynet til, at nogle bestemmelser skal anvendes af myndighederne, inden indberetningssystemet sættes i drift. Det gælder især de regler om tilmelding til systemet, som skal fastsættes i medfør af lovforslagets § 9 og § 10, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at virkningstidspunktet for bestemmelserne i loven fastsættes af erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren. Der foreslås således ikke i loven fastsat et præcist tidspunkt for, hvornår virksomheder, borgere, myndigheder m.v. kan begynde at anvende indberetningssystemet.

Baggrunden er, at der er tale om et omfattende systemmæssigt udviklingsarbejde. De enkelte dele af indberetningssystemet - modtagecenter, beregningsmodul og datawarehouse - skal i udbud, således at der kan indgås kontrakter med edb-leverandører. En præcis dato for, hvornår indberetningssystemet er fuldt funktionsdygtigt og gennemtestet, kan derfor kun fastsættes med betydelig usikkerhed.

Udviklingsopgaven vedrørende modtagecentret er udbudt den 6. november 2000, og det forventes, at der er udvalgt og indgået kontrakt med en edb-leverandør inden udgangen af februar 2001. Det indebærer, at systemudviklingen vedrørende modtagecentret skal gennemføres i løbet af 2001, således at modtagecentret kan sættes i drift fra 1. januar 2002. Der bliver dog ikke tale om fuld drift fra dette tidspunkt, idet det er planen, at der skal ske en trinvis tilslutning til modtagecentret, jf. bemyndigelsen i stk. 3 nedenfor.

Udviklingsopgaven vedrørende beregningsmodulet forventes udbudt i sommeren 2001, og det forventes, at der er udvalgt og indgået kontrakt med en edb-leverandør inden udgangen af 2001. Det giver mulighed for, at beregningsmodulet kan udvikles og testes i løbet af 2002, således at det kan anvendes af virksomheder m.v. fra 1. januar 2003.

Udviklingsopgaven vedrørende et datawarehouse forventes udbudt ultimo 2001, så der efter planen kan være udvalgt og indgået kontrakt med en edb-leverandør medio 2002. Det giver mulighed for, at denne sidste del af indberetningssystemet kan være klar til drift medio 2003.

Det foreslås i stk. 3, at der gives erhvervsministeren bemyndigelse til - efter aftale med skatteministeren - at fastsætte regler, der begrænser antallet af virksomheder m.v., der kan anvende henholdsvis modtagecenter og beregningsmodul, i det omfang det i en indkøringsfase er nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift.

Baggrunden for denne bemyndigelse er først og fremmest, at det formentlig ikke vil være teknisk muligt at lade alle indberettere tilmelde sig indberetningssystemet på en gang, når systemet er udviklet.

Indfasningen af LetLøn er en meget stor og kompliceret opgave på grund af de mange forskellige tekniske løsninger. Bl.a. skal der sideløbende med, at kommunikationen mellem modtagecentret og lønservicebureauer m.v. skal testes også gennemføres tests af kommunikationen med de mest anvendte lønprogrammer, der i øvrigt anvendes i virksomhederne. Samtidig er det meget vigtigt - bl.a. af hensyn til muligheden for at generere korrekte selvangivelser for borgerne - at der ikke opstår omfattende fejlsituationer i forbindelse med overgangen til LetLøn. Det er derfor forudsat, at der gennemføres en pilotdrift med forskellige typer af indberettere.

Pilotdriften skal sikre, at LetLøn afprøves i forhold til udvalgte repræsentanter for forskellige typer af indberettere - små og store virksomheder, lønservicebureauer, pensionsinstitutter, diverse offentlige myndigheder - og for forskellige tekniske løsninger. Ved at foretage en trinvis tilslutning er der kapacitet i modtagecentret til at rette op på eventuelle problemer, som opstår i relation til de forskellige typer af indberettere.

Den nærmere plan for tilslutningen skal drøftes i den følgegruppe vedrørende LetLøn, som er nedsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi, og som har deltagelse fra både erhvervslivet og myndighederne. Det forventes dog, at det i første omgang er større indberettere som lønservicebureauer, større virksomheder og offentlige myndigheder, der tilsluttes systemet.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at foretage en trinvis tilslutning af manuelle indberettere til LetLøn, hvis der fortsat er et betydeligt antal manuelle indberettere, når beregningsmodulet er færdigudviklet. Det er da muligt at tillade manuel indberetning, jf. bemyndigelsen i § 3, stk. 4, nr. 2, og samtidig fastsætte kriterier, der begrænser antallet af manuelle indberetninger. Derved medfører indtastningsopgaven ikke fra den ene dag til den anden en betydelig forøgelse af ressourceforbruget i de statslige told- og skattemyndigheder med deraf følgende risiko for, at en række virksomheder ikke opnår den administrative lettelse, som de med rette kan forvente ved at tilmelde sig LetLøn.

Fremsat den 15. november 2000 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om et indberetningssystem for oplysning om løn m.v. (LetLøn)

Lovens anvendelsesområde