Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Bilag

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 73 indsættes

»§ 73 a. Kommunen sørger for tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Tilbudet efter stk. 1 gives efter en konkret individuel vurdering af behovet for genoptræning med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, pågældende havde inden sygdommen.«

2. I § 75 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Personer, der modtager hjælp eller støtte efter § 71, stk. 1, nr. 2, kan i særlige tilfælde vælge en hel eller delvis anden hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet end den, der er truffet afgørelse om, jf. stk. 1 og 2. Kommunen kan beslutte, at modtageren i disse tilfælde kan vælge hjælp til andre opgaver end de, der er nævnt i § 71, stk. 1, nr. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. I § 110, stk. 2, ændres »§§ 71 og 72« til »§§ 71, 72 og 73 a«.

4. I § 131, stk. 3, nr. 2, ændres »§§ 71-73« til »§§ 71-73a«.

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, foretages følgende ændringer

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. april 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2001 fremsættes nærværende lovforslag. Lovforslaget indeholder to forslag: Dels foreslås det, at der fastsættes regler om genoptræning i kommunalt regi. Dels foreslås en mere fleksibel tilrettelæggelse og udførelse af den praktiske hjælp i hjemmet, hvor brugerne får mere indflydelse på, hvilke opgaver der skal udføres.

Lovforslagets indhold

1. Kommunal genoptræning.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2001, at der blandt andet på folkehøringerne på sundhedsområdet og ældreområdet har været rejst kritik af genoptræningsindsatsen over for gruppen af ældre, der som følge af sygdom er svækket midlertidigt, og som ikke behandles i sygehusregi. Den nuværende lovgivning fastlægger ikke klart, hvem der har ansvaret for genoptræningsindsatsen over for denne gruppe. De offentlige træningstilbud er, som det også anføres i bemærkningerne til det lovforslag om genoptræningsplaner, som sundhedsministeren har fremsat den 1. november 2000, karakteriseret ved en glidende overgang fra den specialiserede genoptræning i amtsligt regi til vedligeholdelsestræningen, der varetages i kommunalt regi.

De nuværende regler om vedligeholdelsestræning i kommunalt regi findes i servicelovens § 71, stk. 1, nr. 3. Ifølge denne bestemmelse skal kommunen sørge for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Tilbudene skal gives efter en konkret vurdering og bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 75, stk. 1 og 2.

De kommunale træningsaktiviteter finder typisk sted på fx dagcentre, i servicecentre i tilknytning til ældreboliger, plejehjem m.v.

Genoptræning kan defineres som bevidst og målrettet træning, der medfører en generhvervelse af patientens hidtidige funktionsniveau, før sygdom/ulykke indtrådte og vedligeholdelsestræning som bevidst træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde eller forbedre det hidtidige funktionsniveau.

Genoptræning efter sygdom/ulykke iværksættes, som nævnt, med henblik på generhvervelse af færdigheder, som helt eller delvist er gået tabt i forbindelse med sygdommen/ulykken. Tidsmæssigt er genoptræning afgrænset til den periode, hvor patientens tilstand fortsat kan forbedres gennem yderligere behandling, herunder genoptræning.

Hvorvidt genoptræning er en sygehusopgave og dermed en amtskommunal opgave beror på, om træningen er en del af et sundhedsfagligt behandlingsforløb eller ej. Genoptræning, der indgår i behandlingsforløb, forudsætter en lægehenvisning.

I sundhedsministerens lovforslag præciseres det, at den enkelte patient ved udskrivning fra sygehus får udarbejdet en plan for den videre genoptræning. Dette forslag indebærer, at ansvaret for tilrettelæggelsen af genoptræningsforløb i tilknytning til sygehusophold for den enkelte patient placeres klart og entydigt hos amtskommunen. Genoptræningsplanen skal indeholde oplysning om, hvilket funktionsniveau patienten vurderes at kunne nå efter endt genoptræning. Kravet om træningsplaner vil styrke rammerne for et formaliseret samarbejde og aftaler mellem amter og kommuner med hensyn til udførelse af opgaverne.

Med nærværende forslag får kommunerne, som noget nyt, ansvaret for at give tilbud om genoptræning til midlertidigt svækkede ældre med funktionsnedsættelse som følge af sygdom, som ikke har involveret sygehusbehandling. Forslaget om kommunalt tilbud om genoptræning skal ses i sammenhæng med tilbud efter den eksisterende lovgivning om vedligeholdelsestræning i kommunalt regi og forudsættes koordineret hermed.

2. Fleksibel hjemmehjælp.

Efter gældende regler skal tilbudene efter servicelovens § 71 gives efter en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til opgaver, som borgeren ikke selv kan udføre pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens behov, jf. § 75, stk. 1. Til brug for denne vurdering og den endelige afgørelse skal der udarbejdes et skema, der som minimum skal indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen samt for hvilken periode hjælpen gives. Det er et lovkrav, at skemaet skal udfyldes i samarbejde med ansøgeren. Derved sikres, at der i videst muligt omfang er enighed mellem ansøgeren og kommunen om de forhold, der ligger til grund for kommunens afgørelse. Ansøgeren/brugeren inddrages således allerede i dag direkte i vurderingen af, hvilken form for hjælp, der er brug for.

Det er kommunens ansvar at sikre, at der ydes den hjælp, der er nødvendig, ud fra den enkelte modtagers behov, samt at de konkrete ydelser, der er visiteret til, leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunens ansvar for, at den enkelte bruger får den nødvendige hjælp svarende til de vurderede behov, indebærer visse begrænsninger for fleksibiliteten i hjælpen. Kommunerne kan således ikke indenfor den nuværende lovgivning tilbyde den form for medindflydelse og fleksibilitet, der giver modtageren mulighed for eksempelvis at bytte eller erstatte ydelser.

Formålet med dette lovforslag er at skabe de lovgivningsmæssige rammer for en mere fleksibel tilrettelæggelse og udførelse af den praktiske hjælp, hvor brugerinddragelse og medindflydelse er i fokus.

Forslaget giver mulighed for, at den enkelte bruger af praktisk hjælp i særlige tilfælde selv kan tilrettelægge, hvilke opgaver der skal udføres. Med lovforslaget ønsker aftaleparterne at give brugerne mulighed for i større omfang at kunne få individualiseret hjælpen svarende til et helt aktuelt behov, uden at kommunen skal foretage en (re)visitation (og træffe en ny afgørelse) hver gang.

Forslaget vil i praksis medføre, at modtagere af praktisk hjælp i særlige tilfælde får mulighed for at vælge en hel eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om. Med forslaget forpligtes kommunen til i særlige tilfælde at give modtageren mulighed for at bytte eller erstatte de visiterede ydelser til andre ydelser omfattet af den pågældende kommunes politisk fastsatte serviceniveau for praktisk hjælp. Eksempelvis ved at fravælge dele af rengøringen, fordi der den pågældende dag ikke skønnes at være behov for lige præcis den hjælp, til fordel for en anden ydelse, også selvom denne ydelse ikke er omfattet af kommunens afgørelse om hjælp. Med henblik på at give så vide rammer for fleksibiliteten som muligt foreslås det endvidere, at kommunerne får mulighed for at tilbyde modtageren at bytte til ydelser, der ligger udover det fastsatte serviceniveau for ydelser efter § 71. Formålet er at give de kommuner, der ønsker det, hjemmel til at tilbyde ydelser, der typisk ikke er omfattet af bestemmelserne om hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Muligheden for helt eller delvist at vælge en anden ydelse end den, der er truffet afgørelse om, skal holdes indenfor samme tidsramme, som kommunen har afsat til udførelsen af den visiterede hjælp. Det er således ikke sigtet med lovforslaget at udvide kredsen af brugere af den praktiske hjælp, eller at pålægge kommunerne en serviceudvidelse i forhold til den eksisterende gruppe af modtagere af praktisk hjælp, ved at skulle afsætte mere tid eller flere ressourcer til den enkelte bruger.

Det er væsentligt for aftaleparterne at holde fast i det kommunale ansvar for, at de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet bliver løst, dvs. at den enkelte bruger får den nødvendige hjælp til de opgaver, den pågældende ikke selv kan løse på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Øget medindflydelse og fleksibilitet må derfor ikke medføre, at nødvendige praktiske opgaver ikke bliver udført. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er kommunen, der har det overordnede ansvar for, at den enkelte modtager får den nødvendige hjælp. For at sikre, at den enkelte modtager faktisk får den nødvendige hjælp, er det derfor vigtigt, at modtagerens ønske om at bytte ydelser ses i sammenhæng med kommunens forpligtelse til at yde nødvendig praktisk hjælp. Det vil i den forbindelse blive hjemmehjælperens opgave løbende at vurdere, i hvilket omfang det er acceptabelt og forsvarligt i særlige tilfælde at tilsidesætte den tildelte hjælp helt eller delvist til fordel for andre ønsker hos modtageren. Hvis der er uenighed mellem hjemmehjælperen og modtageren om, hvilken hjælp der skal ydes den pågældende dag, skal der ydes den hjælp, der er visiteret til.

3. Der er igennem de senere år - med bred opbakning fra Folketinget iværksat flere initiativer m.v. med henblik på at sikre bedre kvalitet og klarere rettigheder ved personlig og praktisk hjælp. Indførelse af kravet om skriftlige afgørelser, klageadgang samt kravet til kommunerne om mindst en gang årligt at træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter servicelovens §§ 71 og 72 (kvalitetsstandarder) er nogle af de meget væsentlige retssikkerhedsmæssige tiltag på området. Forslaget medfører ingen ændringer i servicelovens bestemmelser om, at der skal træffes en præcis afgørelse om indhold og omfang af den tildelte hjælp på baggrund af en konkret, individuel vurdering af ansøgerens behov for hjælp. Dette gælder også i forbindelse med kommunens tilbud om fysisk genoptræning. Kommunens forpligtelse til at udarbejde kvalitetsstandarder omkring indhold og omfang af personlig og praktisk hjælp får med nærværende forslag om øget valgmulighed og fleksibilitet en særlig væsentlig betydning i og med, at det skal være synligt for den enkelte modtager, hvilke ydelser der er at vælge imellem udover de visiterede. Kommunens forpligtelse til at udarbejde kvalitetsstandarder vil ifølge forslaget også omfatte tilbud om fysisk genoptræning.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Da der for så vidt angår forslaget om fleksibel hjemmehjælp er tale om at erstatte en tildelt ydelse med en anden hjælp, vil den brugte tid hos modtageren af ydelserne ikke ændres, og det indgår derfor som et element i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at forslaget om fleksibel hjemmehjælp forudsættes at være udgiftsneutralt.

Indførelse af fleksibilitet i tilrettelæggelse og udførelse af den praktiske hjælp skønnes ikke at medføre nogen nævneværdig administrativ merbelastning for kommunerne.

Til forslaget om kommunal genoptræning er der af forligsparterne afsat en ramme på 87 mio. kr. årligt.

Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget om kommunal genoptræning skal forhandles sammen med Sundhedsministeriets lovforslag om genoptræningsplaner.

Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Forslaget skønnes endvidere ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En veltilrettelagt og behovsrettet træningsindsats vil på sigt forebygge yderligere funktionstab og dermed bl.a. forebygge ind- og genindlæggelser på sygehus og behov for yderligere plejeindsats i kommunerne.

84 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

3 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at kommunerne får ansvaret for at tilbyde ældre genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til et sygehusophold. Tilbudet foreslås givet til ældre, som på grund af sygdom, har fået reduceret funktionsevnen, og hvor kommunen vurderer, at funktionsevnen kan genvindes ved genoptræning. Forslaget omfatter ikke ældre, der har ret til genoptræning som led i en sygehusbehandling. Sigtet med forslaget er, at lade den kommunale genoptræning indgå sammen med kommunens øvrige tilbud i en samlet indsats for at bringe den ældre tilbage til det funktionsniveau, vedkommende havde inden sygdommen opstod. Tilbudet gives for at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og vil desuden kunne medvirke til at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp i form af tilbud efter serviceloven, fx efter § 71, eller i form af sygehusindlæggelse. Tilbudet om genoptræning kan fx være relevant for en ældre person, som er svækket efter et sengeleje i hjemmet på grund af en influenza eller efter et fald. Her vil der være behov for at kunne genvinde mistet eller reduceret funktionsevne.

Ifølge forslaget skal kommunen tilbyde genoptræning efter en konkret individuel vurdering af behovet. Formålet er, så vidt det er muligt, at genvinde den mistede funktionsevne. Kommunen har, når den træffer afgørelse, pligt til at inddrage alle muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning fx sygehusloven, jf. den sociale retssikkerhedslov § 5. Tilbudet skal gives i de tilfælde, hvor anden form for træning, fx i form af egen træningsindsats eller tilbud efter servicelovens §§ 65 og 71, ikke kan bringe personens funktionsniveau op.

Det vil ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen, som konstaterer, at borgeren har en funktionsnedsættelse. Behovet for genoptræning vil også kunne opfanges ved forebyggende hjemmebesøg.

Til nr. 2.

Det foreslås, at kommunerne forpligtes til at give modtagere af praktisk hjælp mulighed for i særlige tilfælde at kunne vælge en hel eller delvis anden praktisk hjælp end den, der er truffet afgørelse om. Det foreslås endvidere, at kommunerne får mulighed for i disse tilfælde at tilbyde modtageren at bytte til ydelser, der ligger udover det fastsatte serviceniveau for ydelser efter lovens § 71, stk. 1, nr. 2. Dermed får de kommuner, der ønsker det, mulighed for at tilbyde ydelser som fx ledsagede gåture, omsorgssamtaler eller lignende, der ligger ud over den nødvendige praktiske hjælp efter § 71, stk. 1, nr. 2. Det forudsættes, at der er tale om ydelser, som kan varetages af det udførende personale. Hvis brugeren er omfattet af den berettiget personkreds i § 78 om ledsagelse, bør ledsagelse ydes efter denne bestemmelse og ikke efter § 75, stk. 3.

Alle modtagere af praktisk hjælp er omfattet af muligheden for mere fleksibel tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen. Det er op til den enkelte kommune selv via kvalitetsstandarden at fastsætte retningslinier for, hvornår der foreligger særlige tilfælde, som medfører, at modtageren kan bytte den praktiske hjælp til anden praktisk hjælp. Som eksempel på særlige tilfælde kan nævnes den situation, hvor en person udenfor husstanden, forud for hjemmehjælperens besøg, helt eller delvist har løst de opgaver, som modtageren er tildelt hjælp til. Eller hvis der er særlige begivenheder (mærkedage mv.), der gør, at brugeren den pågældende dag har særlige behov, som kommunen ved den foreliggende afgørelse om hjælp ikke har kunne tage højde for. Det er op til den enkelte kommune i det konkrete tilfælde at vurdere, hvornår der foreligger en situation, der i forhold til de kommunalt fastsatte retningslinier giver adgang til at bytte mellem de visiterede/ikke-visiterede ydelser.

Modtagerens ønske om at vælge en anden hjælp, end den tildelte, vil typisk komme frem i det konkrete møde mellem hjemmehjælperen og modtageren. Det vil derfor være den pågældende hjemmehjælper, der på baggrund af de kommunalt fastsatte retningslinier for, om der foreligger forhold, der berettiger til at bytte mellem visiterede og ikke-visiterede ydelser, skal vurdere, om et helt aktuelt behov for anden hjælp end den tildelte skal tilgodeses.

Da det fortsat er kommunen, der har det overordnede ansvar for, at den enkelte modtager får den nødvendige hjælp, er det vigtigt at fastholde den allerede eksisterende forpligtelse for kommunen til løbende at følge op på, om afgørelsen om hjælp fortsat svarer til modtagerens behov for hjælp, eller om der er behov for at træffe en ny afgørelse. Kommunens ansvar for, at den enkelte modtager får den nødvendige hjælp, betyder tillige, at den pågældende hjemmehjælper i den konkrete situation skal vurdere, i hvilket omfang det er acceptabelt og forsvarligt helt eller delvist at erstatte den tildelte hjælp med andre ydelser. Hvis en bruger har fravalgt en visiteret ydelse til fordel for anden hjælp, kan der ikke klages over, at den fravalgte hjælp ikke er udført.

For at undgå, at der opstår tvivl om, hvad der konkret er aftalt, vil det være hensigtsmæssigt, hvis hjemmehjælperen noterer de aftalte fravigelser i hjælpen ned og samtidig får dette attesteret af brugeren.

Muligheden for at vælge en hel eller delvis anden praktisk hjælp end den, der er truffet afgørelse om, skal holdes indenfor samme tidsramme, som kommunen har afsat til udførelse af den visiterede praktiske hjælp.

Til nr. 3.

Kommunens forpligtelse til at udarbejde kvalitetsstandarder udvides til også at omfatte forslaget om at sørge for tilbud om genoptræning efter nærværende lovforslag.

Til nr. 4.

Efter lovforslaget afholder kommunen udgifterne vedrørende kommunal genoptræning på samme måde som bl.a. personlig og praktisk hjælp efter § 71. Forslaget om ændring af § 131, stk. 3, nr. 2, er en konsekvens heraf.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2001.

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. april 2001.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 71. Kommunen sørger for tilbud om

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og

3) hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. En person, som efter en afgørelse truffet af kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1, nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne samt om betaling m.v.

Stk. 4. Tilbudene efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan ikke gives som generelle tilbud efter § 65.

§ 73. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

1. Efter § 73 indsættes

»§ 73 a. Kommunen sørger for tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Tilbudet efter stk. 1 gives efter en konkret individuel vurdering af behovet for genoptræning med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, pågældende havde inden sygdommen.«

§ 75. Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 2. Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 3. En klage over en afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn, når

1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.

2. I § 75 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Personer, der modtager hjælp eller støtte efter § 71, stk. 1, nr. 2, kan i særlige tilfælde vælge en hel eller delvis anden hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet end den, der er truffet afgørelse om, jf. stk. 1 og 2. Kommunen kan beslutte, at modtageren i disse tilfælde kan vælge hjælp til andre opgaver end de, der er nævnt i § 71, stk. 1, nr. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 110. Kommunens eller amtskommunens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§ 71 og 72 samt følge disse beslutninger op.

3. I § 110, stk. 2, ændres »§§ 71 og 72« til »§§ 71, 72 og 73 a«.

§ 131.

Stk. 3. For personer, der er fyldt 67 år, afholder kommunen endeligt udgifterne vedrørende

1) Almene tilbud efter § 65.

2) Personlig hjælp m.v. efter §§ 71-73 og 76 samt støtte- og kontaktperson efter § 80.

3) Ophold i boformer efter § 91.

4) Hjælpemidler m.v. efter kapitel 19, jf. dog stk. 6.

5) Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet efter kapitel 20.

4. I § 131, stk. 3, nr. 2, ændres "§§ 71-73" til "§§ 71-73a".

Fremsat den 10. november 2000 af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Fleksibel hjemmehjælp og kommunal genoptræning)