Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. (200012L00103) | DK

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 23. august 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning kan udbetales tilskud til private arbejdsgivere, der iværksætter særlige foranstaltninger til introduktion, oplæring mv. af den ansatte, herunder til uddannelse af medarbejdere i virksomheden, der skal varetage de nævnte foranstaltninger.«.

2. § 20, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger. Forsøget skal være målrettet områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller skal sigte mod integration af ledige, der er i aktivperioden eller er omfattet af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats.«.

3. I § 21, stk. 2, ændres »praktikydelse« til: »aktiveringsydelse«.

4. I § 21 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I kapitel 9 a indsættes som overskrift

»Intensiv jobsøgningsindsats og særlig formidlingsindsats«.

6. Efter § 24 indsættes i kapitel 9 a

»§ 24 a. Dagpengeberettigede ledige i aktivperioden kan få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats.

Stk. 2. Indsatsen har en varighed på op til 8 uger, hvor den ledige har særlig tæt kontakt med Arbejdsformidlingen. Indsatsen består af en jobsøgningssamtale hos Arbejdsformidlingen, og efter Arbejdsformidlingens vurdering af et kortvarigt jobsøgningskursus.

Stk. 3. Under deltagelsen i den intensive jobsøgningsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 4. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Befordringsgodtgørelse kan ydes ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den intensive jobsøgningsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den intensive jobsøgningsindsats.

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

§ 1. Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

§ 1.

1. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning kan udbetales tilskud til private arbejdsgivere, der iværksætter særlige foranstaltninger til introduktion, oplæring mv. af den ansatte, herunder til uddannelse af medarbejdere i virksomheden, der skal varetage de nævnte foranstaltninger.«.

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2.

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

§ 3

Bestemmelsen i § 33, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12, omfatter alene ledige, der er overgået til aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Folketingstidende 1992-93, FF sp. 8335, 8771, 11401 og 12017, tillæg A, sp. 8789, tillæg B, sp. 1975 og 3339, tillæg C, sp. 1793) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 805 af 23. august 2000.

Samtidig med dette lovforslag fremsættes som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelses- reformen m.m. forslag til lov om ændring af flere love, heri også lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det nævnte lovforslag har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Lovforslaget indeholder elementer i justering inden for aktivloven til opfølgning af aftalen om FL 2000 mellem S, RV, V, KF, CD og Kr.F. Lovforslaget baserer sig på en vedlagt aftale af 2. november 2000 mellem de nævnte parter.

Med lovforslaget udmøntes bl.a. de elementer andre aktører og jobrotation som ikke hidtil er blevet implementeret. Der henvises til » Fælleskonklusionspapir fra underudvalget om fælles retningslinier for 3. fase af arbejdsmarkedsreformen« af 29. september 1998 og aftalen fra november 1998 mellem ovennævnte forligspartier. Med de nye redskaber i lovforslaget er også det sidste udestående spørgsmål om tilvejebringelse af grundlag for kombinationsforløb udmøntet.

Udgangspunktet for justeringerne har været, at overvejelser om større ændringer i tilrettelæggelsen af aktiveringen i aktivperioden skal afvente erfaringerne fra de to forsøg med større fleksibilitet i aktiveringsindsatsen, der er iværksat i AF-Århus og AF-Ringkøbing i 2000 og 2001.

Justeringerne indeholder følgende elementer

1. Intensiv jobsøgningsindsats som selvstændigt redskab

2. Styrkelse af indsatsen sidst i aktivperioden

3. Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats

4. Særlig formidlingsindsats (andre aktører)

5. Nye rammer for jobrotation

6. Støtte ved ansættelse af særlige grupper af ledige (tovholder)

Lovforslaget indeholder derudover nogle ændringer af mere teknisk art og et forslag om repræsentationen i Landsarbejdsrådet og De regionale Arbejdsmarkedsråd.

Lovforslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive sendt til Landsarbejdsrådet med henblik på, at Rådets bemærkninger vil kunne indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

1. Intensiv jobsøgningsindsats som selvstændigt redskab

Det forslås, at der indføres et nyt jobsøgningsredskab, der giver mulighed for en særlig intensiv jobsøgningsperiode i forbindelse med et tilbud i aktivperioden. Hensigten med dette redskab er et ønske om at øge fokus på og styrke jobsøgning i direkte tilknytning til et aktiveringstilbud og den opkvalificering af den ledige, der hermed et sket. Der vil med dette redskab ske en yderligere målretning af aktiveringsindsatsen mod ordinær beskæftigelse.

Hvis Arbejdsformidlingen skønner, at der er behov herfor har den ledige pligt til at deltage i en jobsøgningssamtale i Arbejdsformidlingen og evt. i et kortere jobsøgningskursus. I jobsøgningsperioden skal der være en tæt kontakt mellem den ledige og Arbejdsformidlingen, ligesom den lediges a-kasse og andre relevante instanser vil kunne inddrages i indsatsen og vejledningen af den ledige om den brede vifte af jobsøgningsmuligheder, der findes på markedet også uden for Arbejdsformidlingen. Redskabet kan typisk anvendes i forlængelse af et uddannelsestilbud eller jobtræningstilbud eller integreret i et jobtræningsforløb.

Det nye redskab kan anvendes til tilbud af højst 8 ugers varighed, hvor den ledige vil få udbetalt en aktiveringsydelse, svarende til den lediges individuelle dagpenge. Der vil gælde samme rådighedsregler som ved anden aktivering. Der vil kunne ydes befordringsgodtgørelse ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den intensive jobsøgningsindsats.

Ydelserne under den intensive jobsøgningsindsats finansieres af aktivrammen.

2. Styrkelse af indsatsen sidst i aktivperioden

Efter de gældende regler skal ledige med mere end 2 års ledighed i aktivperioden have tilbud om en revision af den individuelle handlingsplan med henblik på, at der kan iværksættes særlige initiativer senest 26 uger, før ydelsesperioden ophører.

Det foreslås, at indsatsen sidst i aktivperioden styrkes ved en bestemmelse om, at der som hovedregel skal afgives et tilbud om mindst 6 måneders jobtræning inden for de sidste 8 måneder af aktivperioden.

Der kan alene gives andre tilbud end jobtræning, hvis Arbejdsformidlingen efter en vurdering af den enkelte ledige finder, at et andet tilbud end jobtræning i højere grad vil kunne forbedre den lediges muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse.

3. Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats

Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der prioriterer og dimensionerer indsatsen i dagpengeperioden.

Der vil som led i en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats blive tilført flere midler til indsatsen i dagpengeperioden i 2001, der især skal tilgodese to formål en styrkelse af indsatsen mod områder på arbejdsmarkedet, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft (flaskehalse), og en styrkelse af indsatsen i forhold til grupper af ledige, der har særlig stor risiko for langtidsledighed.

En styrkelse af flaskehalsindsatsen i dagpengeperioden vil kunne tilrettelægges så tilbudene mere målrettet giver de kvalifikationer, der er relevante i forhold til beskæftigelse inden for områder på arbejdsmarkedet med risiko for eller mangel på arbejdskraft.

De øgede midler giver endvidere mulighed for at der sættes mere systematisk ind i forhold til de grupper, der har stor risiko for langtidsledighed, herunder bl.a. de etniske grupper og de lidt ældre.

Derudover, og med henblik på en øget fleksibilitet, vil lediges mulighed for selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden blive udvidet fra 6 til 8 uger på konkrete uddannelsesforløb inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Udmøntningen heraf sker i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg.

For at få et bedre grundlag for at vurdere, hvilke aktiviteter den ledige har behov for, og for at undgå, at der bruges ressourcer på de erfaringsmæssigt mange ledige, der i den nuværende konjunktursituation selv finder arbejde inden for kortere tid, vil tidspunktet for visitationssamtalen, der i dag er placeret inden 3 måneders ledighed, blive flyttet, således at den skal finde sted mellem 3 og 6 måneders ledighed, idet det endvidere fastsættes, at der skal være tale om en individuel samtale. Dette kan ske uden lovændring ved en ændring af bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Allerede ved grundregistreringen, der finder sted senest 4 uger efter tilmelding til Arbejdsformidlingen, kan der dog visiteres til en tidlig forebyggende indsats fx danskundervisning til ledige med mangelfulde danskkundskaber, til tilbud indenfor flaskehalsområder og til tidlig indsats for unge.

Som opfølgning på den styrkede indsats vil der ske en tæt overvågning af effekterne af den tidlige indsats.

4. Særlig formidlingsindsats (andre aktører)

Aktiveringsindsatsen involverer allerede i dag en række forskellige aktører. Herudover supplerer andre også Arbejdsformidlingens ordinære indsats. Med hensyn til jobformidling gælder, at alle hidtidige restriktioner for vikarbureauvirksomhed og anden formidling af arbejdssøgende blev ophævet i 1990. Der er således en række forskellige private aktører, der varetager jobformidling.

For yderligere at udnytte de gode forudsætninger, som disse aktører har vedrørende jobformidling inden for bestemte delarbejdsmarkeder, foreslås indført en særlig formidlingsindsats, hvor en række forskellige aktører efter udbud kan gennemføre aktiveringsforløb med fokus på en særlig formidlingsindsats til ordinær beskæftigelse.

Indsatsen etableres som et aktiveringsredskab, der udnytter de forudsætninger, de forskellige aktører har, for så vidt angår kendskab til bestemte grupper af ledige og viden om visse delarbejdsmarkeder mv. Indsatsen har primært som mål at placere de ledige i ordinær beskæftigelse, men også fremskaffelse af private jobtræningspladser vil være et succeskriterium.

Aktøren forestår virksomhedskontakt og jobformidling, ligesom aktøren gennemfører initiativer, fx vejledningsforløb og kurser, som er målrettet mod at forbedre jobsøgningen og dermed understøtte de konkrete jobformidlinger. Aktøren kan også indlægge arbejdspraktik som en del af indsatsen.

Der kan tænkes en række relevante aktører, fx virksomheder, konsulentfirmaer, vikarbureauer, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser og faglige organisationer. Arbejdsformidlingen kan også selv byde på opgaven, således at der bliver reel mulighed for at afprøve, hvem der bedst og billigst kan løse opgaven. Indsatsen udbydes efter de almindelige udbudsregler. For at sikre reel konkurrence mellem Arbejdsformidlingen og andre aktører, er det blandt andet en betingelse for, at Arbejdsformidlingen kan få opgaven, at der er mindst én anden aktør, der ved den regionale udbudsforretning indgiver bud på den særlige formidlingsindsats.

Aktøren aflønnes efter indsatsens effekt. Aflønningens størrelse fastsættes regionalt inden for den økonomisk udmeldte ramme, og inden for de overordnede rammer, som fastsættes af arbejdsministeren. Kriterier for aflønningen fastsættes ligeledes regionalt i forbindelse med de konkrete kontraktindgåelser på baggrund af udbudsforretningen. Det vil være naturligt at differentiere aflønningen til fordel for aktørens placering af den ledige i ordinær beskæftigelse frem for i privat jobtræning samt i forhold til målgruppens forudsætninger og beskæftigelsessituationen på det regionale arbejdsmarked.

I forbindelse med indgåelse af kontrakter med andre aktører vil der blive fastsat regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger mv.

5. Jobrotation

Det foreslås, at der inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme iværksættes en omlægning af den nuværende jobrotationsordning. Formålet med omlægningen er dels at lette virksomhedernes administrative byrde ved ordningen, dels at afskærme udgifterne til jobrotationsprojekter fra aktivrammen. Forsøgsordningen indebærer, at ordningen evalueres inden udgangen af forsøgsperioden. På baggrund heraf vil der blive taget stilling til en videreførelse af ordningen samt finansieringen heraf.

For at fastholde og styrke det arbejdsmarkedspolitiske sigte med jobrotationsredskabet gøres anvendelsen af den særlige jobrotationspulje betinget af, at der er tale om projekter, der er målrettet flaskehalsområder eller integration af svagere grupper på arbejdsmarkedet, det vil sige, at de ledige afløsere enten skal være omfattet af målgruppen for ret og pligt til aktivering eller af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats. Desuden skal der (tilnærmelsesvis) være tale om en time til timerelation mellem beskæftigede i uddannelse og ledige afløsere.

Uddannelsesmulighederne skal være de samme, som er indeholdt i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Der gives dog mulighed for efter ønske at kombinere kursuselementer, som ligger inden for disse to love, og placere dem tidsmæssigt, som det passer bedst med virksomhedens ønsker og behov. Der er ikke tale om indtægtsdækket virksomhed (IDV-vilkår), men om indholdsmæssige kombinationer af de muligheder, der allerede ligger i lovgivningen, og om tidsmæssig placering efter ønske, som Arbejdsformidlingen vil skulle betale for.

Det forudsættes at størstedelen af de personer, der deltager i jobrotationsprojekter, vil være berettiget til ydelser i henhold til de foran nævnte støtteordninger og vil få dækket udgifterne via disse ordninger. Puljen skal derfor alene dække udgifter til køb af uddannelse og forsørgelse til de personer, der ikke vil kunne opnå godtgørelse efter disse støtteordninger, fordi de har opbrugt deres rettigheder eller falder uden for målgruppeafgrænsningen. Hermed sikres, at alle relevante personalegrupper på en virksomhed får mulighed for at deltage i et konkret jobrotationsprojekt.

Herudover skal puljen dække kurser, der kombineres af hele kurser eller kursuselementer, som beskrevet oven for.

De regionale arbejdsmarkedsråd fastlægger de nærmere retningslinier for jobrotationsordningens anvendelse inden for centralt udstukne rammer for at sikre det arbejdsmarkedspolitiske perspektiv med puljen.

Hensigten er således, at der samlet set skabes mulighed for en forøget jobrotationsaktivitet. Den samlede ordning administreres af Arbejdsformidlingen, således at virksomhederne kun skal henvende sig et sted.

6. Støtte ved ansættelse af særlige grupper af ledige (tovholderordning)

En styrket inddragelse af virksomhederne i en forstærket indsats over for de udsatte ledige har været i fokus i de seneste års arbejdsmarkedspolitiske overvejelser. En væsentlig forudsætning for en effektfuld aktiveringsindsats for en række ledige, bl.a. seniorer, etniske minoriteter og udsatte ledige kan være, at den ledige ud over et eventuelt kvalifikationsløft via uddannelse også opnår tilknytning til en privat virksomhed. Derigennem styrkes muligheden for integration på arbejdsmarkedet.

Ved en »tovholder« forstås en medarbejder (værkfører, tillidsmand eller anden nøglemedarbejder), der som led i, at en privat virksomhed har ansat en udsat ledig i jobtræning, varetager opgaven ved modtagelse og systematisk opfølgning i forhold til den ledige i ansættelsesperioden. Hvor der er tale om små virksomheder, vil midlerne imidlertid også kunne anvendes til aflønning af en udefra kommende konsulent eller medarbejder i en Arbejdsformidling, fagforening, uddannelsesinstitution mv. der kan servicere en gruppe af virksomheder i forhold til opgaven.

Opgaven for tovholderen kan bl.a. være at introducere jobtræningspersonen i virksomheden i forhold til arbejdspladsforståelse, herunder virksomhedens normer og værdier, kollegaforhold, og indføre jobtræningspersonen i arbejdsgange samt instruktion og oplæring i konkrete arbejdsfunktioner. I tovholderfunktionen ligger endvidere en opgave vedrørende løbende opfølgning i jobtræningsforløbet, herunder kontakt med Arbejdsformidlingen og andre eksterne samarbejdspartnere.

Virksomheden må kunne dokumentere, at medarbejderen rent faktisk ikke udfører sin normale arbejdsfunktion i de timer vedkommende fungerer som tovholder, og at virksomheden således har lidt et produktionstab.

Tovholderfunktion i form af tovholder- eller mentorordninger o.l. har hidtil ikke indgået som et redskab i den aktive arbejdsmarkedspolitik, men har fundet anvendelse i forskellige former for projekter bl.a. støttet via forskellige puljer.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Intensiv jobsøgningsindsats

Det skønnes, at 15.000 til 20.000 personer i aktivperioden årligt vil påbegynde et jobsøgningsforløb af i gennemsnit 6 ugers varighed.

Bruttoudgiften i jobsøgningsredskab skønnes på den baggrund at udgøre ca. 320 mio. kr. årligt, heraf ca. 300 mio. kr. til forsørgelse og knap 20 mio. kr. til køb af jobsøgningskurser.

Det nye redskab har en lavere gennemsnitspris end de øvrige redskaber i aktivperioden. Da instrumentet erstatter andre tilbud i aktivperioden, medfører det en samlet set lavere gennemsnitspris i aktiveringsindsatsen og dermed samlet set mindreudgifter fra aktivrammen.

Det skønnes på den baggrund, at indførelsen af det nye redskab vil medføre offentlige mindreudgifter til aktivering på 120 mio. kr. årligt.

Styrket indsats sidst i aktivperioden

En del af målgruppen for jobtræning sidst i aktivperioden ville under alle omstændigheder have været i jobtræning.

Da jobtræningsforløbet tæller med ved beregning af 75%-kravet vil forslaget endvidere give mulighed for en mindre lempelse af aktiveringsindsatsen tidligere i aktivperioden.

Det skønnes på den baggrund, at forslaget ikke vil medføre en nævneværdig samlet stigning i aktiveringsomfanget i aktivperioden. Forslaget skønnes derfor ikke at have mærkbare økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget omfatter kun personer omfattet af 75%-kravet, dvs. personer der er overgået til aktivperioden efter 1. januar 1999. Da tilbud først afgives efter ca. 2½ år i aktivperioden vil effekten først vise sig i 2. halvår af 2001. Forslaget har derfor ikke helårsvirkning i 2001.

Styrket indsats i dagpengeperioden

Som en del af den samlede aftale om elementer i justering inden for aktivloven tilføres den tidlige indsats i dagpengeperioden ekstra ca. 200 mio. kr. i forhold til finanslovsforslaget for 2001. De ekstra midler finansieres dels ved videreførsel af mindreforbrug i dagpengeperioden i 2000 og dels ved, at oprettelsen af en særskilt pulje til jobrotation vil frigøre midler fra aktivrammen, der ellers ville være anvendt til jobrotationsprojekter.

Særlig formidlingsindsats (andre aktører)

Til finansiering af det nye redskab afsættes en samlet pulje under aktivrammen på 60 mio. kr., hvoraf de 40 mio. kr. skal anvendes til forsørgelse af ledige, der deltager i redskabet. De resterende 20 mio. kr. udmeldes til de regionale arbejdsmarkedsråd, som kan anvende midlerne til betaling for andre aktørers indsats.

De afsatte midler svarer til, at ca. 2.000 ledige kan anvende det nye redskab.

Forslaget om at inddrage andre aktører i jobsøgnings- og jobformidlingsindsatsen skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Udgifterne til andre aktører vil blive finansieret fra aktivrammen, hvor der til gengæld vil være mindreudgifter til aktivering.

Jobrotation

Til dækning af udgifterne til beskæftigede deltagere i jobrotationsprojekter, der ikke er berettiget til støtte fra de eksisterende ordninger, afsættes en samlet pulje på 120 mio. kr. Puljen kan af Arbejdsformidlingen anvendes til dækning af godtgørelse og driftsudgifter for disse personer samt til forhøjelse af godtgørelsen til 120% af dagpengemaksimum for de deltagere, hvor den ledige afløser ansættes på ordinære vilkår.

De offentlige nettoudgifter til forslaget om jobrotation vil på den baggrund udgøre 120 mio. kr. i 2001 og de efterfølgende år.

Hertil kommer, at størstedelen af deltagerne i jobrotationsprojekter skønnes at være berettiget til støtte efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). De tilhørende driftsudgifter til disse personer finansieres gennem taksametertilskud til uddannelsesinstitutionen. Det er vanskeligt at skønne over antallet af deltagere, som er berettiget til støtte fra eksisterende ordninger. Der er i princippet ingen øvre grænse for omfanget.

Det er målsætningen, at der skal ske en forøgelse af den samlede aktivitet i jobrotation i forhold til 2000.

Støtte ved ansættelse af særlige grupper af ledige (tovholderordningen)

Det skønnes, at der vil blive udbetalt ydelse til en tovholder i forbindelse med, at ca. 3.000 personer årligt placeres i privat jobtræning. Udgiften hertil skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr.

Indførelsen af en tovholderordning vil medføre, at antallet af private jobtræningspladser vil stige. Det vil medføre mindreudgifter til aktivering, fordi privat jobtræning er et meget billigt redskab.

Forslaget skønnes på den baggrund ikke at medføre udgifter for det offentlige.

Samlede konsekvenser

Lovforslaget skønnes samlet set at være neutralt i forhold til den offentlige økonomi. Nettomerudgiften på 120 mio. kr. til jobrotationsredskabet modsvares af en tilsvarende besparelse ved indførelse af et nyt jobsøgningsredskab. De øvrige initiativer finansieres gennem omprioriteringer under aktivrammen.

Administrative konsekvenser

Indførelsen af et nyt jobsøgningsredskab skønnes at medføre en vis administrativ merbelastning af Arbejdsformidlingen, der i jobsøgningsperioden skal afholde en samtale med den ledige samt holde tæt kontakt med den ledige.

Indførelsen af et nyt jobrotationsredskab vil medføre en administrativ merbelastning af Arbejdsformidlingen, fordi Arbejdsformidlingen skal stå for det samlede administrative arbejde, således at virksomheden kun skal henvende sig et sted i forbindelse med beskæftigedes deltagelse i jobrotationsprojekter.

Der er imidlertid også visse lettelser for Arbejdsformidlingen i lovforslagets elementer.

Samlet set er vurderingen, at der er tale om en vis administrativ merbelastning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om indførelse af et nyt jobrotationsredskab vil lette erhvervslivet for en administrativ byrde i forbindelse med beskæftigedes deltagelse i efteruddannelse.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Det kan ikke udelukkes, at jobrotationspuljen, jf. forslaget i § 1, nr. 2, udgør statsstøtte i EF-Traktaten artikel 87, stk. 1´s forstand. I bekræftende fald skal foranstaltningen i medfør af EF-Traktatens artikel 88, stk. 3, anmeldes til Europa-Kommissionen, og ikrafttrædelse kan først finde sted, når og hvis Kommissionen efter en undersøgelse træffer beslutning om, at jobrotationspuljen er forenelig med fællesmarkedet. Som følge heraf foreslås det, at arbejdsministeren administrativt fastsætter, hvornår ordningen træder i kraft.

For så vidt angår støtte ved ansættelse af særlige grupper af ledige (tovholderordning) vurderes det umiddelbart, at ordningen ikke giver problemer i forhold til EU s statsstøtteregler, da tilskuddet kun dækker de faktiske lønomkostninger for et bestemt og afgrænset (dokumenteret) antal timer. Der er derfor klart tale om »frikøb « af en medarbejder og ikke om et tilskud til virksomheden.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Administrativ merbelastning af AF

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrativ lettelse i forbindelse med jobrotationsprojekter

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Vil blive undersøgt nærmere for så vidt angår jobrotation og »tovholderordning«

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget gives der arbejdsministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om, at der kan ydes tilskud til en tovholderfunktion ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning hos private arbejdsgivere. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Målgruppen for en tovholderfunktion er udsatte ledige i den tidlige forebyggende indsats og i aktivperioden. Den konkrete udpegning af målgruppen sker med udgangspunkt i retningslinjer, der fastlægges af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Opgaven som »tovholder« skal række ud over de normale forpligtelser private arbejdsgivere påtager sig i forbindelse med at ansætte personer i jobtræning med henblik på introduktion i virksomheden og oplæring i diverse arbejdsfunktioner. Der kan til små virksomheder anvendes ekstern konsulent, jf. de almindelige bemærkninger. Hvorvidt en virksomhed er omfattet af begrebet »lille virksomhed« afgøres konkret af Arbejdsformidlingen. Udgangspunktet er dog virksomheder med max. 10 ansatte.

Virksomheden må kunne dokumentere, at medarbejderen rent faktisk ikke udfører sin normale arbejdsfunktion i de timer, vedkommende fungerer som tovholder, og at virksomheden således har lidt et produktionstab. Dokumentationen kan tage udgangspunkt i, at der for etablering af den enkelte tovholderfunktion udarbejdes en plan for indhold og mål for tovholderopgaverne i forhold til den enkelte ledige, der er i aktivering i virksomheden. Ved tovholderfunktionens ophør, skal virksomheden som grundlag for udbetalingen af et tilskud efterfølgende redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt i forbindelse med tovholderfunktionen, herunder underskrive en erklæring om, at tovholderen er fragået sine normale arbejdsfunktioner i et nærmere angivet antal timer for at fungere som tovholder.

Ordningen udformes så fleksibelt som muligt i forhold til både den enkelte lediges behov og forudsætninger samt virksomhedens behov og vilkår.

Tovholderordningen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden, der frikøbes fra sine normale arbejdsfunktioner. I de tilfælde, hvor der anvendes en udefrakommende konsulent udbetales ydelsen som et honorar til konsulenten. Dette honorar kan dog max. være 10.000 kr. pr. ledig.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan fastlægge retningslinier for anvendelse af ordningen i regionen, og Arbejdsformidlingen godkender de enkelte tilskudsforhold.

»Tovholderen« kan frikøbes i eller betales for 10 30 timer pr. ansættelse. Arbejdsformidlingen fastsætter i samarbejde med virksomheden timetallet efter en konkret vurdering af den enkelte udsatte lediges behov og forudsætninger, herunder at timetallet pr. ledig nedsættes ved ansættelse af flere ledige i samme virksomhed.

Tilskuddet skal kunne dække de faktiske lønomkostninger for virksomheden ved at afgive en medarbejders arbejdskraft, ligesom der skal være mulighed for at dække udgiften til uddannelsesaktiviteter, der sættes i værk for at forbedre tovholderens mulighed for at udøve sin tovholderfunktion.

Det vurderes, at omkring 3.000 ledige i aktivperioden og den tidlige forebyggende indsats vil være omfattet af ordningen.

Til nr. 2

Efter de gældende regler, jf. lovens § 20, stk. 4, kan arbejdsministeren bestemme, at der som led i arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger. I henhold til lovens forarbejder er anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen begrænset til områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. Udgifterne hertil dækkes af aktivrammen.

Med den foreslåede ændrede affattelse af lovens § 20, stk. 4, gives arbejdsministeren bemyndigelse til, som led i en forsøgsordning at fastsætte regler om en ordning med en særlig jobrotationspulje, som skal dække udgifter til betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger, og som ikke er berettigede til ydelser efter andre støtteordninger (VEU-godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og SVU efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte).

Ordningen indebærer en udvidelse i forhold til de i dag gældende regler, idet den udover at kunne finde anvendelse inden for flaskehalsområder også kan anvendes til integration af svagere grupper af ledige på arbejdsmarkedet. Ved integration af svagere grupper forstås, at de ledige afløsere enten skal være omfattet af målgruppen for ret og pligt til aktivering eller af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats.

Der skal være tale om en tilnærmelsesvis time til timerelation mellem beskæftigede i uddannelse og ledige afløsere.

Hvis de beskæftigede, der deltager i jobrotationsprojektet, er berettigede til ydelser efter de oven for nævnte støtteordninger, dækkes udgifterne til deres uddannelse via disse støtteordninger.

Etablering af en særlig jobrotationspulje indebærer, at der ikke som hidtil kan bruges aktivmidler til beskæftigedes uddannelse i forbindelse med jobrotationsordninger.

Lediges uddannelse og løntilskud til ansættelse af ledige i forbindelse med jobrotation finansieres fortsat af aktivrammen.

Uddannelsesmuligheder

Det er forudsat, at uddannelsesmulighederne skal være de samme, som er indeholdt i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Det betyder bl.a., at det ikke er muligt at benytte kurser, der udbydes af uddannelsesinstitutioner som indtægtsdækket virksomhed (IDV), i jobrotationsprojekter.

I forbindelse med jobrotationsprojekter kan der imidlertid være et særligt behov for at placere hele kurser eller elementer fra kurser, som ligger inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), på tidspunkter og i en rækkefølge, der passer med jobrotationsprojektet. Efter de gældende regler kan kurser, der disponeres på denne måde ikke taxameterfinansieres, men skal betales særskilt. Det forudsættes derfor, at Arbejdsformidlingen skal kunne finansiere sådanne specielt tilrettelagte kurser af jobrotationspuljen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Ydelsesniveau og periode

Ydelsesniveauet skal som udgangspunkt svare til max. dagpenge. Hvis de ledige afløsere ansættes ordinært, gives der dog mulighed for udbetaling af en ydelse på 120 pct. af max. dagpenge. Det svarer til de hidtil gældende regler for ydelse i forbindelse med jobrotation, hvor den ledige ansættes på ordinære vilkår, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Den samlede støtteperiode kan ligesom efter de hidtil gældende regler højst udgøre 6 måneder.

Til nr. 3

Ændringen er en følge af forslagene om nye redskaber i forbindelse med jobsøgning, hvor ydelsen bliver en aktiveringsydelse, svarende til individuelle dagpenge. Da ydelsen under arbejdspraktik ligeledes svarer til individuelle dagpenge, foreslås det, at der sker en forenkling ved at ydelsen under arbejdspraktik også bliver aktiveringsydelse. Ydelserne under den intensive jobsøgningsindsats finansieres af aktivrammen.

Til nr. 4

Det er i loven fastsat, at praktikydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til. Dette betyder, at der også skal ske fradrag i ydelsen efter reglerne om fradrag i dagpenge.

Dette indsættes direkte i loven, ligesom ved uddannelsesgodtgørelse.

Til nr. 5 og 6

Til § 24 a

Der foreslås indført et nyt jobsøgningsredskab, hvor den ledige og Arbejdsformidlingen har en tæt kontakt med fokus på den lediges jobsøgning. Der etableres en tæt dialog mellem den ledige og Arbejdsformidlingen, blandt andet om hvordan de kvalifikationer, den ledige har opnået gennem aktivering, udnyttes bedst muligt til at målrette den lediges egen jobsøgning. I tilslutning til den almindelige pligt for ledige til at være jobsøgende, har den ledige blandt andet pligt til at deltage i en jobsøgningssamtale hos Arbejdsformidlingen og til at deltage i et kortvarigt jobsøgningskursus, hvis Arbejdsformidlingen skønner, at den ledige har behov herfor.

Som en del af indsatsen vejleder Arbejdsformidlingen om den brede vifte af jobmuligheder, der synliggøres gennem en række forskellige medier. Arbejdsformidlingen informerer herunder om mulighederne for at anvende job- og cv-banker mv. og vejleder om jobsøgning inden for relevante faglige områder.

Det vil være naturligt at søge den lediges arbejdsløshedskasse inddraget i et tæt konkret samarbejde om det intensive kontaktforløb.

Befordringsgodtgørelse kan ydes ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den intensive jobsøgningsindsats.

For så vidt angår den lediges rådighedsforpligtelse, gælder de almindelige regler for lediges rådighed under deltagelse i tilbud, det vil sige, at den ledige skal overtage arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen.

I forbindelse med indgåelsen af resultatkontrakter med de enkelte AF-regioner sikres, at der fastlægges krav til den nødvendige kvalitet og effekt af dette nye redskab.

Til § 24 b

Alle, der skal aktiveres, herunder målgruppen for tidlig indsats eller ledige i aktivperioden, kan omfattes af indsatsen. Målgruppen fastsættes af de regionale arbejdsmarkedsråd som et led i rådenes prioritering af arbejdsmarkedsindsatsen i regionerne.

For så vidt angår den lediges rådighedsforpligtelse, gælder de almindelige regler for lediges rådighed under deltagelse i tilbud, det vil sige, at den ledige skal overtage arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen. Da der er tale om et aktiveringstilbud, skal aktøren meddele Arbejdsformidlingen, hvis den ledige ikke påbegynder eller ophører i tilbudet. Arbejdsformidlingen underretter herefter den lediges arbejdsløshedskasse herom.

Ordningen evalueres 2 år efter ordningens ikrafttræden, og det drøftes med forligspartierne, om de hidtidige erfaringer giver anledning til justeringer.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler blandt andet om vilkårene for Arbejdsformidlingens muligheder for selv at gennemføre indsatsen, om proceduren vedrørende Arbejdsformidlingens godkendelse af konkrete arbejdspraktikforløb, som aktøren ønsker at lade indgå i indsatsen og om Arbejdsformidlingens iværksættelse af jobtræningsforløb, som er tilvejebragt af aktøren.

I forbindelse med indgåelse af resultatkontrakter med de enkelte AF-regioner sikres, at dette nye redskab gives prioritet.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de nye redskaber i kapitel 9 a.

Til nr. 8

Det foreslås, at der bliver mulighed for at yde befordringsgodtgørelse efter de herfor gældende regler til ledige, der deltager i intensiv jobsøgningsindsats og en særlig formidlingsindsats.

Til nr. 9 og 10

Der er alene tale om en præcisering af gældende regler for lediges pligt til at tage imod tilbud i dagpengeperioden.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring i forbindelse med forslaget om de to nye redskaber.

Til nr. 12

Efter gældende regler skal ledige efter 2 år i aktivperioden have tilbud om en revision af den individuelle handlingsplan med henblik på en særlig indsats sidst i aktivperioden.

Forslaget betyder, at der skal gives tilbud om mindst 6 måneders jobtræning sidst i aktivperioden, medmindre en individuel vurdering giver grundlag for at et andet tilbud vil kunne forbedre den lediges muligheder for at opnå beskæftigelse.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvens af, at der, ligesom ved andre tilbud i aktivperioden, kan ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 9 a.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de nye redskaber i kapitel 9 a, hvor ydelsen er individuelle dagpenge, og der derfor ikke er ret til et beløb, der sammenlagt med ydelsen giver maksimale dagpenge.

Til nr. 15, 16, 17 og 18

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at praktikydelsen indgår i den nye aktiveringsydelse.

Til nr. 19

Ledernes Hovedorganisation (LH) har udmeldt sig af FR-Fællesrepræsentationen ( Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark). FR består herefter af Maskinmesterforeningen og Dansk Formandsforening, som tilsammen har ca. 8.500 medlemmer. LH har til sammenligning ca. 81.000 medlemmer.

Da der er et ønske om, at de organisationer, der sidder i Landsarbejdsrådet og De regionale Arbejdsmarkedsråd, er de mest repræsentative inden for deres område, foreslås det, at Ledernes Hovedorganisation fremover får ret til at indstille en repræsentant til en plads i både Landsarbejdsrådet og De regionale Arbejdsmarkedsråd.

Til nr. 20

Der er tale om fastsættelse af klageregler over Arbejdsformidlingens afgørelser om støtte til »tovholder« , samt om afslag på fritagelse for aktivering af 58- og 59-årige. Det foreslås, at klage over Arbejdsformidlingens afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet inden 4 uger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

For så vidt angår forslaget i § 1, nr. 2, kan undersøgelse af forslagets forhold til EU-retten føre til, at forslaget skal godkendes af Europa-Kommissionen, før ordningen kan iværksættes. Det foreslås derfor, at arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

Til § 3

Det foreslås, at bestemmelsen om 6 måneders jobtræning sidst i aktivperioden alene omfatter ledige, der er overgået til aktivperioden den 1. januar 1999 og dermed er omfattet af 75 pct. reglen.

+++Bilag 1+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

Kapitel 9 a Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

Kapitel 9 a

5. I kapitel 9 a indsættes som overskrift

(Ophævet)

»Intensiv jobsøgningsindsats og særlig formidlingsindsats«.

6. Efter § 24 indsættes i kapitel 9 a

»§ 24 a. Dagpengeberettigede ledige i aktivperioden kan få tilbud om en intensiv josøgningsindsats.

Stk. 2. Indsatsen har en varighed på op til 8 uger, hvor den ledige har særlig tæt kontakt med Arbejdsformidlingen. Indsatsen består af en jobsøgningssamtale hos Arbejdsformidlingen, og efter Arbejdsformidlingens vurdering af et kortvarigt jobsøgningskursus.

Stk. 3. Under deltagelsen i den intensive jobsøgningsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 4. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Befordringsgodtgørelse kan ydes ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den intensive jobsøgningsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den intensive jobsøgningsindsats.

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

Kapitel 11 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

Kapitel 11

9. Overskriften til kapitel 11 affattes således

Rettigheder i dagpengeperioden

»Rettigheder og pligter i dagpengeperioden«.

10. § 30 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

§ 20.---- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

§ 20.----

2. § 20, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger.

»Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger. Forsøget skal være målrettet områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller skal sigte mod integration af ledige, der er i aktivperioden eller er omfattet af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats.«.

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

§ 21.--- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

§ 21.---

Stk. 2. Under praktikopholdet i virksomheden får den ledige en praktikydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

3. I § 21, stk. 2, ændres »praktikydelse« til: »aktiveringsydelse«.

4. I § 21 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Lovforslag som fremsat 2000 103 Valid

§ 24 b. Dagpengeberettigede ledige kan få tilbud om en særlig formidlingsindsats. Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Open official source

§ 24 b. Dagpengeberettigede ledige kan få tilbud om en særlig formidlingsindsats.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen tilvejebringer tilbud om en særlig formidlingsindsats ved udbud i overensstemmelse med de gældende regler for udbudsforretninger.

Stk. 3. Indsatsen har en varighed på op til 10 uger og kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen. Den, der gennemfører tilbudet, kan som led i indsatsen tilvejebringe arbejdspraktikforløb, jf. § 21.

Stk. 4. Indsatsen sker primært med henblik på, at de ledige ansættes i ordinær beskæftigelse, alternativt i privat jobtræning. Den, der gennemfører indsatsen aflønnes efter indsatsens effekt.

Stk. 5. Under deltagelsen i den særlige formidlingsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 6. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med den særlige formidlingsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige formidlingsindsats.«.

7. I § 26 ændres »2-9« til: »2-9 a«.

8. I § 27, stk. 3, indsættes efter »eller deltager«: »i en intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats eller«.

9. Overskriften til kapitel 11 affattes således

»Rettigheder og pligter i dagpengeperioden«.

10. § 30 affattes således

»§ 30. Ledige har pligt til at tage imod Arbejdsformidlingens tilbud om aktivering.«.

11. I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 6) som nye numre

»7) intensiv jobsøgningsindsats,

8) særlig formidlingsindsats.«.

12. I § 33, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Der skal gives tilbud om mindst 6 måneders jobtræning inden for de sidste 8 måneder i aktivperioden, medmindre Arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering finder, at et andet tilbud i højere grad vil kunne forbedre den lediges muligheder for at opnå beskæftigelse.«.

13. § 34, stk. 1, sidste pkt. ændres »6, 8, 9 og 12« til: »6, 8, 9, 9 a og 12«.

14. I § 34, stk. 2, ændres »efter kapitel 6 og 8« til: »efter kapitel 6, 8 og 9 a«.

15. I § 40, stk. 1, ændres »praktikydelse« til: »aktiveringsydelse«.

16. I § 40, stk. 1, indsættes efter »individuel jobtræning«: », i en intensiv jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats«.

17. I § 41 b, stk. 1, 2 og 5 og i § 41 c, stk. 1, ændres »praktikydelse« til: »aktiveringsydelse «

18. I § 41 b, stk. 3, og § 41 c, stk. 2, ændres »praktikydelsen« til: »aktiveringsydelsen« .

19. I § 50, stk.1, og § 52, stk. 2, ændres »FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark) « til: »Ledernes Hovedorganisation«.

20. I § 62, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »arbejdsformidlingens afgørelse efter«: »§ 14 a, § 33, stk. 3, § 34 b, stk. 2, og«.