Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Bilag
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 4. oktober 2000, foretages følgende ændringer
1. I § 17 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »udenlandske virksomheder«: »og virksomheder på Færøerne og i Grønland«.
2. I § 17 a, stk. 2, ændres »870,40 kr.« til: »380 kr.«.
3. I § 17 a indsættes som stk. 4 og 5
»Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler et bidrag til dækning af administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af og modregning i kompensationsbeløbet. Bidraget finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter stk. 2 forud for modregning i henhold til anden lovgivning. Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. stk. 2. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4.«.
4. I § 21, stk. 3, ændres »1 efter indstilling fra FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark« til: »1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation «.
5. I § 23, stk. 1, ændres »FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark« til: »Ledernes Hovedorganisation«.
6. I § 24 i, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.
7. I § 25 a, stk. 5, udgår: »eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
8. I § 26, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn o.lign., herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information i forhold til medlemmer, kunder m.v.«.
§ 1, nr. 2 forventes ikke at have administrative konsekvenser for arbejdsgiverne, da kompensationsbidraget fortsat dækker arbejdsgivernes finansieringsbidrag. § 3, stk. 5 må forventes at have visse administrative konsekvenser for arbejdsgiverne, da beløbsmæssige ændringer i allerede udmeldt kompensation for 1. kvartal 2001 vil kræve ændringer i arbejdsgivernes administrative systemer.
En nedsættelse af kompensationsbidraget vil betyde en merudgift for erhvervslivet på ca. 712 mio. kr. på årsbasis. På grund af ordningens opgørelsesperioder forventes merudgiften for 2001 dog kun at blive på ca. 668 mio. kr. Hertil kommer en merudgift på ca. 7 mio. kr. som følge af, at administrationsudgifterne fremover skal finansieres af arbejdsgiverne.
§ 1, nr. 1 vil have økonomiske konsekvenser for et begrænset antal virksomheder på Færøerne og i Grønland. Det drejer sig om private virksomheder, der betaler ATP-bidrag for deres ansatte. For disse virksomheder indebærer forslaget, at de vil kunne få udbetalt kompensation for ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988 på lige fod med danske virksomheder. Det skønnes at dreje sig om ca. 75 virksomheder. Kompensationsbeløbet der vedrører perioden 1. januar 1988 til 1. januar 2001 forventes at udgøre ca. 5,5 mio. kr., hvortil kommer forrentningen. Derefter vil der være en årlig udgift af størrelsesordenen 0,3-0,4 mio. kr.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Dele af lovforslaget (forslagene om udvidelse af kompensationsordningen samt udvidelse af pensionsinformationssystemet) har været i høring i Socialministeriet, Økonomiministeriet, KL, LO, FTF, DA, SALA, Finansministeriet, ATP, Amtsrådsforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Københavns og Frederiksberg kommune, samt Færøernes Lagting og Grønlands Hjemmestyre.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
Konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
amtskommuner
Ja, ca. 712 mio. kr. årligt
Ja, ca. 5,5 mio. kr.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ja, udbetaling af kompensationsbeløbet med fradrag af finansieringsbidragene(ca. 5,5 mio. kr.), jf. § 1, nr. 1
Ja, mindre kompensation på ca. 712 mio. kr. årligt samt adm. udgifter på ca. 7 mio. kr.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Nej
En begrænset merudgift til justering af administrative systemer
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser
for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at private virksomheder på Færøerne og i Grønland, der beskæftiger ansatte, for hvem der betales ATP-bidrag, omfattes af kompensationsordningen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at kompensationsbidraget nedsættes til, hvad der svarer til de nuværende finansieringsbidrag incl. bidrag til betaling af administrationen af kompensationsordningen.
De finansieringsbidrag, der er tale om, er bidrag til finansiering af ATP-bidrag til lønmodtagere der modtager syge- eller barselsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge m.v. samt bidrag til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond.
Finansieringsbidragene for 2001 er fastsat af ATP baseret på Socialministeriets, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens, Arbejdsministeriets samt Lønmodtagernes Garantifonds skøn over udviklingen i ledighed, sygdom og konkurser i 2001. På den baggrund er finansieringsbidragene for 2001 fastsat til følgende
Bidrag til finansiering af ATP-bidrag ved arbejdsløshed og voksen- og efteruddannelse: 153 kr.
Bidrag til finansiering af ATP-bidrag ved sygdom og barsel: 112 kr.
Bidrag til finansiering af Lønmodtagernes Garantifond: 110 kr.
I alt 375 kr. pr. indbetalte fulde ATP-bidrag.
Hertil kommer, at ATP skønner at administrationsomkostningerne for kompensationsordningen i 2001 vil andrage ca. 7 mio. kr. Denne administrationsudgift foreslås fremover afholdt af arbejdsgiverne, således at der etableres et finansieringsbidrag til dækning af administrationsudgifterne. Finansieringsbidraget vil skulle behandles efter samme regler som de allerede eksisterende finansieringsbidrag med hensyn til betaling, beregning m.v.
Baseret på ATP's skøn over de samlede administrationsudgifter vil finansieringsbidraget til dækning af administrationsudgifterne for 2001 udgøre 5 kr. pr. indbetalte fulde ATP-bidrag.
Finansieringsbidragene udgør herefter samlet 380 kr. og kompensationsbidraget foreslås derfor nedsat til 380 kr.
Til nr. 4 og 5
Ledernes Hovedorganisation (LH) har udmeldt sig af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark (FR) (nu FR-Fællesrepræsentationen). FR består herefter af Maskinmesterforeningen og Dansk Formandsforening, som tilsammen har ca. 8500 medlemmer. LH har til sammenligning ca. 81.000 medlemmer.
Henset til ønsket om, at de organisationer, der sidder i ATP s bestyrelse og Repræsentantskab, er de mest repræsentative indenfor deres område, foreslås det, at LH fremover får ret til at indstille en repræsentant til en plads i ATP s Repræsentantskab samt en plads i bestyrelsen, indstillet i fællesskab med Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd.
Til nr. 6
Der er tale om en teknisk rettelse.
Til nr. 7
Der er tale om en teknisk rettelse. I § 25 a er anført, at årsregnskabet skal opfylde de vedtægtsmæssige forskrifter for ATP. ATP har ingen vedtægter, men er alene reguleret ved forskrifter i lov eller i henhold til lov.
Til nr. 8
Det foreslås, at den kreds, til hvem ATP PensionService A/S kan tilbyde administrative ydelser, udvides til også at omfatte alle udbydere af alderdomssikring, herunder offentlige myndigheder og pengeinstitutter. Som det fremgår af forslaget kan der i forhold til den udvidede kreds kun tilbydes administrative ydelser med relation til information af medlemmer, kunder m.v. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i ATP-bestemmelserne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som giver arbejdsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om opkrævning og indbetaling af bidrag fra arbejdsgivere efter indstilling fra ATP's bestyrelse. Lignende bemyndigelse findes i ATP-bestemmelserne i hhv. arbejdsløshedsforsikringsloven og Socialministeriets dagpengelov. Den er desuden identisk med den bemyndigelse, der foreslås i nærværende lovforslags nr. 3. Formålet med bemyndigelsen er således at sikre, at der kan fastsættes ensartede regler på området.
Til § 3
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2 og 3 medfører, at der for perioden 1. januar 1988 til 1. januar 2001 kun kan udbetales kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100 kr. Denne minimumsgrænse for udbetaling af gamle kompensationsbeløb er indsat ud fra administrativt-økonomisk hensyn.
ATP-kompensationen og finansieringsbidragene skal beregnes ud fra de satser, der var gældende på det tidspunkt, hvor ATP-bidraget, som kompensationen vedrører, blev modtaget af ATP.
Kompensationsbeløb, der vedrører perioden fra den 1. januar 1988 til den 1. januar 2001, forrentes med en rente, der svarer til den i renteloven fastsatte. Der kan ikke kræves renter af skyldig rentegæld, dvs. »renters rente«.
Da kompensationsordningens opgørelsesperioder er forskudt med 1 kvartal i forhold til kalenderåret, foreslås det i stk. 4, at nedsættelsen af kompensationsbidraget først får virkning fra 2. opgørelsesperiode i 2001.
For så vidt angår 1. kvartal 2001 betyder den forskudte opgørelsesperiode, at arbejdsgivernes finansieringsbidrag i 1. opgørelsesperiode i 2001, hvor udbetaling af kompensationsbeløb sker i marts måned 2001, fortsat vil ligge på år 2000-niveau. For at sikre at kompensationsbeløbet dækker de aktuelle finansieringsbidrag, og dermed undgå at arbejdsgiverne skal indbetale en difference til ATP, foreslås det at kompensationsbeløbet for 1. opgørelsesperiode fastsættes til 120 kr. (svarende til 480 kr. på årsbasis), hvilket svarer til arbejdsgivernes samlede finansieringsbidrag, herunder bidrag til dækning af administrationsudgifterne ved ordningen, i perioden.
§ 2
I lov nr. 400 af 31. maj 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse foretages følgende ændring
1. I § 13 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke
»Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 7.«.
Stk. 8 - 10 bliver herefter stk. 9 - 11.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 til 1. januar 2001 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 til 1. januar 2001 forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.
Stk. 4. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet, jf. § 1, nr. 2, sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2001.
Stk. 5. For indbetalte ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. november 2000 til 22. februar 2001, nedsættes kompensationsbeløbet til 480 kr. på årsbasis.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder to ændringer af kompensationsordningen og en udvidelse af pensionsinformationssystemet. Derudover er der i lovforslaget to tekniske ændringer samt et forslag til en bemyndigelsesbestemmelse i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Endelig foreslås det at ledernes plads i ATP s bestyrelse og repræsentantskab indstilles af Ledernes Hovedorganisation.
1. Nedsættelse af kompensationsbidraget
Forslaget om nedsættelse af kompensationsbidraget til de private arbejdsgivere er en del af regeringens samlede forslag til finanslov for 2001. Med forslaget sker der en nedsættelse af kompensationsbidraget. Derudover overgår betalingen af de administrative udgifter ved kompensationsordningen til arbejdsgiverne.
Bilag
Parallelopstilling af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Oprindelig tekst
Ny tekst
§ 13
§ 13
Stk. 7. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 a og modregnes sammen med det i § 85 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nævnte beløb. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-månedersperioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 7. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 a og modregnes sammen med det i § 85 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nævnte beløb. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-månedersperioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 7.
§ 17 a blev indført den 1. januar 1988 i forbindelse med vedtagelsen af lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Ordningen er senere blevet ændret flere gange. Bl.a. er kompensationsbidraget blevet nedsat ligesom forskellige arbejdsgiverfinansierede ordninger nu modregnes i bidraget, jf. nedenfor.
Kompensationsbidraget udgør på nuværende tidspunkt 870,40 kr. pr. indbetalte fulde ATP-bidrag.
I kompensationsbidraget sker der modregning for forskellige ordninger som finansieres af de private arbejdsgivere. Der er tale om bidrag til finansiering af ATP-bidrag til lønmodtagere, der modtager syge- eller barselsdagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge m.v. samt bidrag til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond. Arbejdsgiverne har således hidtil fået udbetalt differencen mellem kompensationsbidraget og finansieringsbidragene.
Finansieringsbidragene for 2001 forventes samlet at udgøre 375 kr. pr. indbetalte fulde ATP-bidrag.
Udover kompensationsbidraget har staten hidtil afholdt de administrative udgifter ved kompensationsordningen. Disse skønnes for 2001 at andrage ca. 7 mio. kr.
Det foreslås, at arbejdsgiverne fremover selv finansierer administrationsudgifterne ved kompensationsordningen ved at indbetale et bidrag til ATP. Bidraget modregnes som de øvrige finansieringsbidrag i kompensationsbidraget.
Det foreslås endvidere, at kompensationsbidraget på de nuværende 870,40 kr. pr. indbetalte fulde ATP-bidrag nedsættes til 380 kr., hvilket svarer til de samlede finansieringsbidrag samt administrationsudgifterne ved kompensationsordningen.
For at undgå, at arbejdsgiverne med nedsættelsen af kompensationsbeløbet i 2001 delvist skal indbetale finansieringsbidrag til ATP, foreslås det, at kompensationsbeløbet nedsættes af 2 omgange, således at kompensationsbeløbet for 1. kvartal 2001 svarer til 480 kr. på årsbasis og fra 2. kvartal 2001 svarer til 380 kr.
2. Udvidelse af kompensationsordningen
Ordningen var oprindelig tilrettelagt således, at kompensationsbeløbet blev udbetalt i forbindelse med opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag, og ordningen var følgelig begrænset til at omfatte de private virksomheder, der var registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven).
Med virkning fra 1. januar 1992 blev § 17 a ændret ved arbejdsmarkedsbidragets bortfald, således at arbejdsgivere omfattet af AER-loven fremover skulle registreres efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v.
Loven blev med virkning fra 1. januar 1997 ændret således, at udenlandske arbejdsgivere, der ikke kan blive momsregistreret i Danmark, selvom de betaler ATP-bidrag for deres arbejdskraft, også blev berettiget til at modtage kompensation. Ligesom det med denne lovændring ikke har været hensigten at udelukke udenlandske arbejdsgivere fra kompensation, har det heller ikke været hensigten at udelukke færøske og grønlandske arbejdsgivere.
Derfor foreslås det nu, at de færøske og grønlandske arbejdsgivere kan få udbetalt kompensation for ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988 på lige fod med danske virksomheder, selvom de ikke er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum. Til gengæld skal de også være med til at finansiere arbejdsgivernes bidrag til ATP-bidrag for personer, der i en periode er fraværende fra arbejdsmarkedet som følge af arbejdsløshed, sygdom og barsel, bidrag til Lønmodtagernes Garantifond og bidrag til dækning af administrationsudgifterne ved kompensationsordningen (finansieringsbidrag).
3. Udvidelse af pensionsinformationssystemet
I 1990 og med en efterfølgende præcisering i 1992 blev ATP-loven ændret, således at ATP gennem et helejet datterselskab kan tilbyde administrative ydelser bortset fra formueadministration til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. I den forløbne periode har datterselskabet, ATP PensionService A/S, indgået samarbejdsaftaler med en række arbejdsmarkedspensionsordninger, således at der i dag leveres administrative ydelser til Industriens Pension A/S, pensionsordninger administreret under PensionSelskaberne I/S (B&A Pension, B&T Pension, HTS Pension og PKS Pension) samt fra 2001 Børne- og Ungdomspædagogernes Pensionskasse. De administrerede ordninger omfatter ca. 675.000 lønmodtagere (740.000 fra 2001).
En stor del af befolkningen vil fremover modtage pensionsudbetalinger fra 5-10 forskellige kilder: arbejdsmarkedspension, de lovbestemte ordninger (ATP, DMP, SP og LD), det offentlige (efterløn og folkepension) samt individuelle opsparingsordninger i forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og pengeinstitutter. Derfor har Industriens Pension A/S og ordninger under PensionSelskaberne I/S sammen med ATP udviklet et internetbaseret informationssystem (PensionsInfo), der giver ordningernes medlemmer mulighed for at få en samlet oversigt over deres økonomiske forhold ved alderspensionering, invaliditet og død m.v.
Adgangen til de samlede oplysninger tilkommer alene den, som oplysningerne vedrører. For at få adgang til oplysningerne skal den enkelte borger dels anvende sit personnummer dels en firecifret adgangskode. Det er således kun den pågældende selv, der kan se de sammenstillede pensionsoplysninger m.v.
Medarbejdere i de tilknyttede pensionsinstitutter - herunder ATP - har kun adgang til de oplysninger, der vedrører deres eget institut, men har ikke adgang til de sammenstillede pensionsoplysninger.
Systemet er udviklet i ATP og leveres til ordningerne gennem ATP PensionService A/S. Systemet blev tilgængeligt på Internettet den 15. december 1999. Kort tid efter iværksættelsen har også Pensionsforsikringsanstalten, PFA, tilsluttet sig informationssystemet.
Efter informationssystemets opstart har der blandt pengeinstitutter og øvrige virksomheder i pensionsbranchen vist sig en interesse for at kunne slutte sig til systemet. For at lette tilslutning til systemet og sikre en smidig administration heraf forventes det, at de deltagende parter vil formalisere deres samarbejde i en sammenslutning (forening, andelsselskab e.lign.).
Efter den nuværende ordlyd i ATP-lovens § 26, stk. 4, er det imidlertid ikke klart, om ATP PensionService A/S kan levere administrative ydelser til en sådan juridisk person, da denne ikke som sådan vil være omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, ligesom ATP PensionService A/S efter den nuværende ordlyd er afskåret fra at levere administrative ydelser til pengeinstitutter og offentlige myndigheder.
For at sikre den bedst mulige løsning af informationsopgaven og dermed give medlemmerne et lettilgængeligt overblik over alle deres pensionsordninger er det nødvendigt at udvide kredsen af pensionsordninger m.v., der er omfattet af § 26, stk. 4.
Det foreslås derfor at ændre ATP-lovens § 26, stk. 4, ved at indføje en bestemmelse om, at datterselskabet (endvidere) kan tilbyde administrative ydelser til de enkelte - eller en sammenslutning af - pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn o.lign. Ydelserne begrænses dog til kun at omfatte information i forhold til medlemmer, kunder m.v.
De administrative ydelser forventes navnlig at omfatte IT-udvikling og -drift, et tryk-selv-servicesystem til betjening af medlemmer, der ikke har internetadgang, og udvikling/drift af øvrige informationssystemer til brug for informationen mellem deltagerne og disses medlemmer, kunder m.v. Endvidere kan der vise sig et behov for sekretariatsbistand, herunder økonomi- og regnskabsopgaver, til sammenslutningen.
Svarende til de aktuelle forhold for datterselskabets hovedaktivitet, leveres de administrative ydelser i forbindelse med informationsaktiviteten af datterselskabet ATP PensionService A/S, men sådan at selskabet hos ATP køber de ydelser af ovennævnte art, som ATP er i stand til at udbyde.
Dermed sikres, at administrationen foregår organisatorisk og regnskabsmæssigt adskilt fra den egentlige ATP-administration og andre institutioner i ATP-huset, ligesom konstruktionen samtidig klargør ansvarsreglerne på en hensigtsmæssig måde.
Prisfastsættelsen af de tilbudte ydelser vil på samme måde som for datterselskabets øvrige aktiviteter være underlagt Finanstilsynets og Konkurrencestyrelsens kontrol. Salget af administrative ydelser fra ATP til datterselskabet sker iht. ATP-lovens § 23, stk. 4.
Et overskud i forbindelse med den nye aktivitet vil efter beskatning i datterselskabet tilfalde medlemmerne i ATP-ordningen i form af aktieudbytte.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Med et skønnet beskæftigelsestal for 2001 på 1.439.389 fuldtidsbeskæftigede ATP-medlemmer forventes nedsættelsen af kompensationsbidraget at medføre en besparelse på ca. 712 mio. kr. på årsbasis.
Da kompensationsordningens opgørelsesperioder er forskudt med et kvartal i forhold til kalenderåret og nedsættelsen derfor foreslås at ske af 2 omgange, forventes den samlede besparelse for 2001 at være ca. 668 mio. kr.
Udvidelsen af kompensationsordningen til også at omfatte grønlandske og færøske private arbejdsgivere forventes at ville medføre en merudgift i år 2001 på ca. 5,5 mio. kr. Derudover vil det medføre en lettelse for borgerne, at relevant pensionsinformation bliver samlet på et sted og bliver let tilgængelig.
Erhvervsmæssige konsekvenser
§ 17 a
§ 17 a
Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder. Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.
Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet udgør 870,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15, stk. 1. Beløb under 25 kr. udbetales ikke.
Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet udgør 380 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15, stk. 1. Beløb under 25 kr. udbetales ikke.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af beløb.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af beløb.
Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler et bidrag til dækning af administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af og modregning i kompensationsbeløbet. Bidraget finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter stk. 2 forud for modregning i henhold til anden lovgivning. Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. stk. 2. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4.
§ 21
§ 21
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25
10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark
10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark
3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark
1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation
1 efter indstilling af Ledernes Hovedorganisation
1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation
§ 23
§ 23
Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25
Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
1 efter indstilling af finansministeren
1 efter indstilling af finansministeren
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark
2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner
2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab
§ 24 i
§ 24 i
Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 9. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på tillægspensionsordningens sædvanlige forrentningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
§ 25a
§ 25a
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.
§ 26
§ 26
Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn o. lign., herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Parallelopstilling af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse
Fremsat den 10. november 2000 af arbejdsministeren (Ove Hygum)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
(Nedsættelse og udvidelse af kompensationsordningen, udvidelse af
pensionsinformationssystemet m.v.)