Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

Bilag

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, foretages følgende ændringer

1. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.«.

2. I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »For«: »fri telefon,«.

3. § 11, stk. 8, 2. pkt., affattes således

»Fri telefon, sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.«.

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-10« til: »stk. 3-12«.

2. § 16, stk. 3, nr. 3, affattes således

»Fri telefon, hvorved forstås, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter.«.

3. I § 16, stk. 10, udgår: »en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af«.

4. I § 16 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har den skattepligtige kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.«.

§ 2, nr. 4, har virkning for skattepligtige, der får leveret en computer med tilbehør den 1. januar 2001 eller senere.

Det foreslås, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 1, om indberetningspligt har virkning fra og med den 1. januar 2001.

Det foreslås, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 2, om indberetningspligt har virkning fra og med den 1. januar 2002, hvor fri telefon overgår fra at være A-indkomst til at være B-indkomst.

§ 2

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12

»12) Rådighed over computer med tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 12.«.

2. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 13

»13) Fri telefon som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, foretages følgende ændringer

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med den 1. januar 2002.

Stk. 3. § 2, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1. januar 2001.

Stk. 4. § 2, nr. 4, har virkning for skattepligtige, der får leveret computer med tilbehør den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 5. § 3, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2001.

Stk. 6. § 3, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at stoppe en utilsigtet anvendelse af bestemmelsen om skattefrihed for værdien af den private brug af en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc, og at gøre beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon mere fleksibel samt at forenkle indberetningen og selvangivelsen heraf.

Lovforslaget er en opfølgning på betænkningen om den skattemæssige behandling af pc-hjemmearbejdspladser og hjemme-pc-ordninger, som et tværministerielt udvalg under Skatteministeriet har afgivet i oktober 2000.

Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT bør fremmes, og at gode rammer for borgernes IT-kundskaber skal sikres, således at samfundet fortsat kan karakteriseres af både vækst og velfærd. IT kan blandt andet via de forbedrede muligheder for hjemmearbejde fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Regeringen ser derfor meget positivt på, at virksomheder og offentlige myndigheder giver medarbejderne mulighed for uddannelse i pc-brug og støtter udbredelsen af pc er i hjemmene. Dette skal kunne ske uden beskatning hos de ansatte, når arbejdsgiveren betaler for udgifterne.

I 1997 vedtog et bredt flertal i Folketinget skattefrihed for den private brug af en computer med tilbehør betalt af en arbejdsgiver.

I praksis har det vist sig, at arbejdsgivere og ansatte også har brugt bestemmelsen til at konvertere skattepligtig løn til en skattefri computer m.v. ved at aftale, at den ansatte skal gå ned i løn, mod at arbejdsgiveren stiller en computer m.v. til rådighed. For den ansatte betyder det, at vedkommende opnår, hvad der svarer til et fradrag i bruttoindkomsten for udgiften til erhvervelsen af rådigheden over en computer med tilbehør. Samtidig er dette udtryk for, at den økonomiske byrde ved de ansattes IT-udvikling flyttes over på medarbejdersiden. Det er i strid med intentionerne bag de gældende regler, som var at arbejdsgiverne skulle kunne tage et ansvar for medarbejdernes IT-udvikling, uden det medførte beskatning af de ansatte, når arbejdsgiveren betalte udgifterne ved at stille en computer til rådighed.

Med lovforslaget foreslås det at fjerne skattefriheden for en computer med tilbehør, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte i vedkommendes hjem, hvis den ansatte ved at gå ned i løn kompenserer arbejdsgiveren for de udgifter, der er forbundet hermed. Det foreslås således at beskatte værdien af rådigheden over en computer med tilbehør, hvis computeren eller tilbehøret er stillet til rådighed for den skattepligtige mod lønnedgang eller løntilbageholdenhed.

Det foreslås endvidere, at beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon gøres mere fleksibel. Det foreslås således, at begrebet fri telefon udvides til også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter til den ansattes telefoni og datakommunikation, arbejdsgiveren vil dække. I dag behandles sådanne tilfælde efter reglerne om tilskud til telefon, hvorfor tilskuddet skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For den skattepligtige er det gunstigere at blive beskattet efter reglerne for fri telefon, idet den skattepligtige værdi af fri telefon i dag er på maksimalt 3.000 kr., og den skattepligtige kan modregne sin husstands egne afholdte udgifter til telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb. Dækker arbejdsgiveren ikke alle husstandens udgifter til telefon og datakommunikation, vil den skattepligtige på grund af modregningsadgangen derfor oftest ikke blive beskattet af værdien af arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation.

For at forenkle indberetningen og selvangivelsen af fri telefon og datakommunikation foreslås det endvidere, at ændre fri telefon fra at være A-indkomst til at blive B-indkomst. For arbejdsgiverne medfører det, at de ikke længere skal indeholde A-skat af fri telefon. For de skattepligtige medfører det, at de ikke via selvangivelsen skal modregne egne afholdte telefonudgifter. En lønmodtager, der har arbejdsgiverbetalt datakommunikation vil herefter ikke skulle ændre i den fortrykte selvangivelse, hvis den pågældende har egne telefonudgifter, der svarer til eller er større end det beløb for fri telefon, som arbejdsgiveren indberetter.

Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 437 af 10. juni 1997 blev der med virkning for indkomståret 1997 indført skattefrihed for den private brug af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 16, stk. 10.

Der blev indført skattefrihed bl.a. for at opnå, at overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af computer kunne foregå uden at støde imod eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte. Hensigten med skattefriheden var således at fjerne den usikkerhed, der kunne være for den ansatte om, hvorvidt vedkommende ville blive sat i skat af værdien af den private anvendelse af en computer, som arbejdsgiveren stillede til rådighed i den ansattes hjem.

Siden ligningslovens § 16, stk. 10, blev indført, er Ligningsrådet blevet bedt om at tage stilling til en lang række anmodninger om bindende forhåndsbesked vedrørende den skattemæssige behandling af en computer m.v., som er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for de ansatte, mod at de ansatte går ned i løn. Disse sager peger i retning af, at ligningslovens § 16, stk. 10, i vidt omfang anvendes til at konvertere skattepligtig løn til et skattefrit personalegode.

På den baggrund nedsatte skatteministeren i januar 2000 et udvalg, der fik til opgave at vurdere, om der var behov for justeringer af anvendelsesområdet for ligningslovens § 16, stk. 10. Udvalget fik endvidere til opgave at vurdere, om der var behov for justeringer af reglerne om beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation, der ofte er knyttet til en hjemmearbejdsplads, hvor der benyttes computer.

Udvalget, der har bestået af repræsentanter fra Finansministeriet, Forskningsministeriet og Skatteministeriet, har afgivet sin betænkning i oktober 2000 som betænkning nr. 1390. Heri opstiller udvalget en række mulige måder, hvorpå personalegoder som hjemme-pc, telefon og datakommunikation kan beskattes. Da spørgsmålet om udformningen af beskatningsregler for disse personalegoder er præget af en række skattepolitiske, finanspolitiske og IT-politiske hensyn, som ikke altid peger i samme retning, har udvalget afstået fra at anbefale en bestemt beskatningsmodel.

Det er regeringens vurdering, at et af de problemer, der er behandlet i udvalgets betænkning, bør give anledning til en lovændring. Det drejer sig om det forhold, at ligningslovens § 16, stk. 10, i et vist omfang gør det muligt at aftale såkaldte bruttotrækordninger eller lønreduktionsordninger, hvor den ansatte går ned i løn eller udviser løntilbageholdenhed, og derved kompenserer arbejdsgiveren for at stille en computer til rådighed, som er skattefri for den ansatte. Herved opnår den ansatte en retstilling, som svarer til, at der var fradrag i bruttoindkomsten for erhvervelsen af rådigheden over en computer med tilbehør. Den skattemæssige værdi af et fradrag i bruttoindkomsten er større jo højere marginalskatteprocent, den ansatte har.

Efter skattelovgivningens normale regler er mulighederne for at kunne opnå fradrag for en udgift til køb af computer begrænset af, at der for de fleste lønmodtagere ikke vil være hjemmel i statsskattelovens § 6 for et fradrag, fordi udgiften ikke vil blive anset for erhvervsmæssig. Er udgiften erhvervsmæssig er lønmodtageres fradragsadgang endvidere begrænset efter ligningslovens § 9, stk. 1, hvorefter lønmodtagere kun har ret til et ligningsmæssigt fradrag for de erhvervsmæssige udgifter, der samlet overstiger 4.300 kr. (2000-niveau).

Det er regeringens ønske med dette lovforslag, at bringe ligningslovens § 16, stk. 10, i overensstemmelse med de oprindelige intentioner med bestemmelsen. Formålet var at sikre, at overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af computer kunne foregå uden at støde mod eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte. Tanken var derimod ikke at indføre adgang til et de facto fradrag i bruttoindkomten for udgifter til erhvervelse af rådigheden over en computer med tilbehør. Lønreduktionsordningerne må betragtes som en utilsigtet konsekvens af bestemmelsen om skattefrihed for den private brug af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet.

Det foreslås derfor at indsætte en værnsregel i ligningsloven, som gør det ufordelagtigt at aftale en lønreduktion som modstykke til, at arbejdsgiveren stiller en computer eller tilbehør til rådighed. Indsættelsen af en værnsregel mod lønreduktionsordninger er omtalt i udvalgets betænkning.

I betænkningen behandler udvalget også spørgsmålet om beskatning af en arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse. I relation til en hjemmearbejdsplads, hvor der benyttes computer, vil den ansatte have behov for en datakommunikationsforbindelse, hvis den ansatte skal kunne koble sig på arbejdsgiverens netværk, når den pågældende arbejder fra hjemmet. En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes efter reglerne om fri telefon, hvis den giver adgang til andet end arbejdsstedets netværk og lukkede brugergrupper.

De gældende regler om fri telefon finder anvendelse både i den situation, hvor arbejdsgiveren afholder den ansattes udgifter til telefon og datakommunikation helt eller med en vis procentdel, og i den situation hvor arbejdsgiveren begrænser omfanget af sine udgifter til den ansattes forbrug af telefoni og datakommunikation ved kun at ville betale forbruget på en bestemt telefon- eller datakommunikationsforbindelse. En ansat med fri telefon kan modregne sin husstands udgifter til privat telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb af den fri telefon.

Hvis arbejdsgiveren imidlertid begrænser sin udgift således, at arbejdsgiveren kun vil dække arbejdstagerens udgifter op til et bestemt beløb, som arbejdsgiveren anser for at dække den ansattes erhvervmæssige samtaleudgifter, er der ikke tale om fri telefon, men om tilskud til telefon. Det betyder, at den ansatte beskattes af hele telefontilskuddet, og at der ikke er mulighed for at modregne husstandens udgifter til privat telefoni og datakommunikation i det skattepligtige beløb. Denne arbejdstager stilles således skattemæssigt ringere end den arbejdstager, der har fri telefon.

Den forskelsbehandling vil formentlig typisk ramme ansatte, der ikke har en position, som arbejdsgiveren mener berettiger dem til fri telefon, men som arbejdsgiveren alligevel ønsker skal kunne arbejde fra hjemmet via arbejdsgiverens netværk, hvorfor arbejdsgiveren dækker datakommunikationsudgifter op til et bestemt maksimum.

Dette er baggrunden for forslaget om, at begrebet fri telefon udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor arbejdsgiveren sætter et loft over hvor store udgifter til den ansattes telefoni og datakommunikation, arbejdsgiveren vil dække.

Udvidelsen af begrebet fri telefon forventes at få flere arbejdsgivere til at betale for datakommunikation, hvorfor flere skattepligtige vil være omfattet af reglerne for beskatning af fri telefon. En følge heraf er, at flere skattepligtige vil skulle rette i den fortrykte selvangivelse for derved at modregne egne afholdte telefonudgifter. For at undgå dette ændres fri telefon fra A-indkomst til B-indkomst. Det vil ske ved en ændring af kildeskattebekendtgørelsens § 20. Omlægningen vil både for de skattepligtige og for arbejdsgiverne medføre en administrativ lettelse.

1. Gældende regler

Computer og tilbehør

Der er skattefrihed for den private benyttelse af en computer med tilbehør, der af en arbejdsgiver helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed til brug ved arbejdet. For så vidt angår selve computeren skal der efter praksis meget lidt til for at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov. Hvis der imidlertid slet ingen arbejdsmæssig begrundelse er for at stille en computer til rådighed for medarbejderen, beskattes denne af den private anvendelse af computeren. Stilles der andet udstyr til rådighed end selve computeren, og har den pågældende medarbejder ikke et erhvervsmæssigt behov for udstyret, skal vedkommende ligeledes beskattes af værdien af den private anvendelse heraf.

Computeren og udstyret skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages det til eje, er den ansatte skattepligtig af udstyrets handelsværdi. I de ordninger, man kender fra praksis, hvor lønmodtagere for en periode går ned i løn, og derved helt eller delvis kompenserer arbejdsgiveren for udgifterne ved at stille computeren og tilbehør til rådighed, er det fortsat arbejdsgiveren, der ejer udstyret, eller som er forpligtet over for et eventuelt leasingselskab. Forudsætningen for skattefrihed: at udstyret alene er stillet til rådighed, er således opfyldt. Ved mange af de kendte ordninger har den ansatte ret til at købe udstyret efter f.eks. tre år. Køber den ansatte udstyret til udstyrets handelspris på dette tidspunkt, har salget ingen skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Fri telefon

Når en arbejdsgiver helt eller delvist vederlagsfrit stiller en telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, er der tale om et skattepligtigt personalegode - fri telefon - der skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Ved fri telefon forstås enten, at telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren afholder telefonudgiften eller en procentdel af telefonudgiften, d.v.s. at der er usikkerhed om, hvor stor en udgift arbejdsgiveren kommer til at bære. Fri telefon foreligger også i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler telefonregningen, men hvor den ansatte betaler et forud aftalt fast månedligt beløb til arbejdsgiveren for den private brug af telefonen. Fri telefon omfatter derimod ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren betaler den ansattes telefonregning op til et vist maksimum, d.v.s. hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter arbejdsgiveren vil bære. I disse tilfælde foreligger der et tilskud til telefon, som skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

En arbejdsgiverbetalt telefonforbindelse, der kan anvendes til datatransmission, f.eks. ISDN, behandles efter reglerne om fri telefon, selv om forbindelsen er stillet til rådighed ud fra en erhvervsmæssig begrundelse, f.eks. som led i etableringen af en hjemmearbejdsplads. Fri datakommunikation via Internettet, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for en ansat uden for arbejdsstedet, beskattes således efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3. En datakommunikationsforbindelse betragtes dermed ikke som skattefrit tilbehør til en computer efter ligningslovens § 16, stk. 10. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 437 af 10. juni 1997, hvorved ligningslovens § 16, stk. 10, blev indført, jf. L 180, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, s. 3842-3850.

I Ligningsrådets anvisning for 2000 vedrørende visse personalegoder, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1999-48, er den skattepligtige værdi af fri telefon fastsat til 3.000 kr., dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Ligningsrådets sats dækker den private del af samtaleudgifterne og abonnementsudgiften, der altid anses for en privat udgift, jf. ligningslovens § 16, stk. 2, 1. pkt.

Ligningsrådets sats gælder, uanset hvor mange telefoner og datakommunikationsforbindelser arbejdsgiveren afholder udgifter til. Hvis den ansattes ægtefælle eller samlever også har fri telefon, skal der kun ske beskatning af én fri telefon i husstanden.

Ligningsrådets sats anvendes, uanset om den ansatte i øvrigt har en privat telefon, men den ansatte kan over selvangivelsen modregne udgifterne til den private telefon i det skattepligtige beløb af den fri telefon. Der kan maksimalt modregnes 3.000 kr. eller et beløb, der svarer til arbejdsgiverens faktiske udgift, hvis den er mindre end 3.000 kr. Det er husstandens udgifter til telefon og datakommunikation, der kan modregnes i det skattepligtige beløb. Det er således uden betydning, om den private telefon er oprettet i den ansattes navn, eller om den tilhører en anden i husstanden. Modregningsadgangen betyder, at hvis arbejdsgiverens faktiske udgift er 3.000 kr. eller derover, og hvis husstanden har udgifter på 3.000 kr. til telefon og datakommunikation, er der intet at beskatte.

Den skattepligtige værdi af fri telefon, d.v.s. p.t. højst 3.000 kr., reduceres også med den ansattes egenbetaling til arbejdsgiveren for den private brug af den fri telefon. Hvis arbejdsgiverens udgift til den fri telefon er 3.000 kr. eller mere, og den ansatte betaler 3.000 kr. til arbejdsgiveren for den private brug af telefonen, er der således intet at beskatte.

Fri telefon er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, og kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 21. Fri telefon indgår også i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b. Udover arbejdsmarkedsbidrag skal der således også svares særlig pensionsopsparing af den skattepligtige værdi af fri telefon, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat af den skattepligtige værdi af fri telefon, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Arbejdsgiveren skal ligeledes indeholde arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 1, jf. stk. 9, og ATP-loven § 17 f, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal foretage indberetning om den skattepligtige værdi af fri telefon for en medarbejder, jf. skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, og indberetningsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 1.

Tilskud til telefon

Fri telefon omfatter ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren yder et tilskud til den ansattes telefon uden for arbejdsstedet. Tilskud til telefon uden for arbejdsstedet medregnes således fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det forudsættes normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i en anden end arbejdsgiverens navn, typisk i den ansattes navn.

Der er tale om tilskud til telefon, hvis arbejdsgiveren betaler et fast månedligt beløb til dækning af den ansattes eventuelle erhvervsmæssige samtaleudgifter. Der er endvidere tale om tilskud til telefon i tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler den ansattes udgifter til telefon og datakommunikation op til et bestemt maksimum, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.5. I sådanne tilfælde er der ikke tale om fri telefon, fordi arbejdsgiveren ikke bærer en risiko for udgifternes omfang.

Hvis arbejdsgiveren sætter et loft over hvor store udgifter til den ansattes telefon og datakommunikation, arbejdsgiveren vil dække, f.eks. på 2.000 kr., fordi det er det beløb, arbejdsgiveren mener dækker den ansattes erhvervsmæssige samtaler, skal den ansatte beskattes af 2.000 kr. Da den ansatte ikke har fri telefon, kan vedkommende ikke modregne egne udgifter til telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb.

Efter ligningslovens § 16, stk. 2, har den ansatte ret til et ligningsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige samtaleudgifter. Fradraget skal foretages i overensstemmelse med ligningslovens § 9, stk. 1. Det betyder, at der kun kan foretages fradrag, hvis årets samlede erhvervsmæssige udgifter overstiger 4.300 kr. (2000). Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages, jf. ligningslovens § 16, stk. 2, fordi denne udgift anses for at være privat.

Hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke skattepligtigt telefontilskud. I den situation er der blot tale om, at arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning.

2. Lovforslagets indhold

Computere og tilbehør

Det foreslås, at der indsættes en værnsregel, som skal gøre det ufordelagtigt at aftale en lønnedgang eller en løntilbageholdenhed mod at få stillet computer eller andet udstyr til rådighed. Efter forslaget er der fortsat skattefrihed, når en arbejdsgiver stiller en computer eller udstyr til rådighed uden at blive kompenseret for udgifterne herved. Der er endvidere fortsat skattefrihed for værdien af rådigheden over udstyr, der er leveret før 1. januar 2001. Værnsreglen fungerer ved, at der ikke er skattefrihed for værdien af rådigheden over en arbejdsgivertilvejebragt computer eller udstyr, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren herfor. Er der ydet kompensation, medregnes værdien af rådigheden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst opgjort til et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris. Værdiansættelsen til 50 pct. af udstyrets nypris er bestemt ud fra hensigten med reglen: at det ikke skal være skattemæssigt attraktivt at aftale en lønnedgang mod at få stillet computer eller udstyr til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed. Det er hensigten at arbejdsgiveren, når vedkommende har stillet en computer eller udstyr til rådighed mod kompensation, skal være forpligtet til at indberette ved en krydsmarkering, at der er stillet et skattepligtigt personalegode til rådighed. Dette kan ske ved, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet tilføjer en bestemmelse herom i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Fri telefon

Med dette lovforslag foreslås det, at reglerne om beskatning af fri telefon gøres mere fleksible. Det foreslås således, at begrebet fri telefon udvides til også at omfatte de situationer, hvor arbejdsgiveren refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt beløb.

Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås for det første en telefon eller datakommunikationsforbindelse, der er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor det dermed er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne helt, og eventuelt modtager en forud aftalt fast egenbetaling fra den ansatte for den private brug af den fri telefon. Dette er uændret i forhold til de gældende regler, og med lovforslaget tilsigtes ingen ændring heri.

Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås for det andet de situationer, hvor det er den ansatte, der afholder sine egne udgifter til telefon og datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren mod forevisning af dokumentation refunderer den ansattes udgifter helt eller med en vis forudaftalt procentdel. Dette er uændret i forhold til de gældende regler, og med lovforslaget tilsigtes ingen ændring heri.

Efter forslaget skal der ved fri telefon uden for arbejdsstedet for det tredje forstås de situationer, hvor det er den ansatte, der afholder sine egne udgifter til telefon og datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren mod forevisning af dokumentation for udgifternes omfang refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt beløb. Det er heri, at den øgede fleksibilitet af reglerne om beskatning af fri telefon består.

Fri telefon omfatter således efter forslaget også tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter til den ansattes telefon og datakommunikation, arbejdsgiveren vil dække. I den situation vil der efter de gældende regler være tale om et tilskud til telefon, der skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uden at den ansatte har mulighed for at modregne sine egne udgifter til telefon i det skattepligtige beløb. Efter forslaget vil der derimod være tale om fri telefon, hvilket indebærer at den ansatte sættes i skat af p.t. 3.000 kr., dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift, samt at den ansatte kan modregne husstandens udgifter til privat telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb. Hvorvidt der bliver noget at beskatte, afhænger således af, hvor store udgifter der kan modregnes.

Efter forslaget er der ikke tale om fri telefon, hvis arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den ansatte rent faktisk afholder udgifter eller ej. I den situation er der ligesom efter de gældende regler tale om et tilskud til telefon, der skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne om tilskud til telefon i ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2, foreslås således ikke ændret med dette lovforslag.

Det foreslås endvidere, at fri telefon ændres fra at være A-indkomst til at blive B-indkomst. En arbejdsgiver vil herefter ikke længere skulle indeholde A-skat af fri telefon. Ifølge forslaget vil arbejdsgiveren årligt skulle oplyse værdien af fri telefon for den ansatte. Dette beløb vil fremgå af den oplysningsseddel, som den skattepligtige modtager. Har den skattepligtige eller dennes husstand afholdt udgifter til telefon eller datakommunikation, der svarer til eller er større end det beløb arbejdsgiveren har indberettet, vil den skattepligtige ikke skulle foretage ændringer på selvangivelsen. Har den skattepligtige ikke haft egne udgifter til telefon, vil den skattepligtige skulle påføre selvangivelsen den skattepligtige værdi af fri telefon, som vil fremgå af oplysningssedlen. Har den skattepligtige haft egne udgifter, der udgør et mindre beløb end det beløb arbejdsgiveren har indberettet, vil den skattepligtige skulle påføre differencen på selvangivelsen.

For ikke at stille arbejdsgiverne i den situation, at de med meget kort varsel skal omlægge deres lønsystemer på grund af ændrede regler, foreslås det, at omlægningen fra A-indkomst til B-indkomst først får virkning fra og med den 1. januar 2002.

3. Provenumæssige konsekvenser

Der indberettes via oplysningssedlen oplysning om, hvor mange der har fri telefon. Det kan dog ikke udskilles, hvor stort et beløb, der kommer til beskatning. Det skyldes, at der via selvangivelsen kan modregnes for en eventuel egenbetaling. Denne egenbetaling kan ikke udskilles, idet den på selvangivelsen påføres i feltet, der også rummer løn og andre personalegoder m.v.

I 1999, som er det seneste år, der foreligger oplysninger for, var der i alt ca. 138.000 personer, der samlet fik indberettet ca. 335 mill. kr. som værdi af fri telefon og anden telekommunikation. Beløbet skønnes at være steget til ca. 390 mill. kr. i 2001.

Der er ikke oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over de provenumæssige effekter af de foreslåede ændringer af beskatningen af fri telefon/datakommunikation. Den foreslåede udvidelse af begrebet fri telefon til også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over hvor store udgifter, der kan dækkes, skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et provenutab på omkring 75 mill. kr. årligt. Det er herved forudsat, at ca. 80.000 personer får nedsat værdien af fri telefon med i gennemsnit ca. 1.500 kr.

Der findes ikke i Skatteministeriets registre oplysninger om pc-ordninger. I følge en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet for Forskningsnministeriet i 1999 var der i alt ca. 36.000 husstande, hvor pc en var medfinansieret med lønnedgang via en hjemme-pc-ordning. En senere undersøgelse med udgangspunkt i salgsstatistik indikerer en vækst i antallet af hjemme-pc-ordninger.

Hvis det forudsættes, at der i 2001 i alt er 50.000 hjemme-pc-ordninger finansieret ved lønnedgang over tre år, og at forslaget fører til, at halvdelen bortfalder, mens de resterende konverteres til (skattefri) pc-hjemmearbejdspladsordning, skønnes der med betydelig usikkerhed at fremkomme en årlig provenugevinst på ca. 75 mill. kr. i form af skat af løn, der hidtidigt har været skattefri via pc-ordningen.

Samlet set skønnes lovforslaget med betydelig usikkerhed at være provenuneutralt. Det gælder også for kommunerne.

For finansåret 2001 skønnes et merprovenu på i størrelsesordenen 40 mill. kr. som følge af, at forslaget vedrørende hjemme-pc-ordningerne medfører et større trækgrundlag for den løbende A-skat, mens ændringen vedrørende fri telefon, der er ikke indeholdt i forskudsregistreringen for 2001, kun vil få effekt i det omfang forskudsregisteringen ændres. Ved årsopgørelsen korrigeres for afvigelser mellem forskuds- og endelig skat.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning i Told og Skat samt information. Derudover skønnes der ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT bør fremmes og borgernes IT-kundskaber sikres. Dette skal kunne ske uden beskatning hos den ansatte, når arbejdsgiveren betaler udgifterne, hvilket blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 1997. Forslaget fastholder linien fra 1997-loven med skattefrihed, når arbejdsgiveren stiller en computer eller udstyr til rådighed uden, at den ansatte ved lønreduktion har kompenseret arbejdsgiveren herfor. Samtidig bliver det mere attraktivt for den ansatte at få dækket telefonudgifter og udgifter til datakommunikation af arbejdsgiveren.

På den baggrund vurderes forslaget at styrke anvendelsen af IT i erhvervslivet samtidig med, at mulighederne for hjemmearbejde forbedres, hvilket fremmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet til gavn for både virksomhederne og de ansatte.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for erhvervslivet særligt på grund af omlægningen af fri telefon fra A- til B-indkomst. Dog medfører omlægningen engangsudgifter til tilpasning af lønsystemer.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Omlægningen fra A- til B-indkomst skønnes at medføre en administrativ lettelse for borgerne, idet selvangivelsesproceduren forenkles.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har ikke været i høring.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning

Lovforslaget skønnes at være provenuneutralt, hvilket også gælder for kommunerne.

Finansårsvirkning: Finansårsvirkningen skønnes til et merprovenu på ca. 40 mill. kr. i 2001.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning i Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget fjerner en utilsigtet anvendelse af hjemme pc-ordningen og viderefører linien fra 1997-loven med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt computer og udstyr. Samtidig gøres det mere attraktivt for den ansatte at få dækket telefonudgifter af arbejdsgiveren. Forslaget skønnes samlet at bidrage til at styrke anvendelsen af IT og via forbedrede muligheder for hjemmearbejde at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet til gavn for både virksomhederne og de ansatte.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for erhvervslivet særligt på grund af omlægningen af fri telefon fra A- til B-indkomst.

Engangsudgifter til tilpasning af lønsystemer.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører en forenkling af selvangivelsessystemet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at fri telefon fremover vil være B-indkomst. Forslagene medfører, at det ikke er arbejdsgiveren, der skal opgøre bidragsgrundlaget og indeholde arbejdmarkedsbidrag af værdien af fri telefon, men at det i stedet er Told og Skat, der opgør og opkræver arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri telefon.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring af lov nr. 955 af 20. december 1999 og af forslaget under nr. 4.

Til nr. 2

Beskatningen af fri telefon er hjemlet i ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens §§ 4-6. Dette foreslås ikke ændret. Det foreslås derimod, at det af lovteksten skal fremgå, at der er tale om fri telefon i de situationer, hvor en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller hvor arbejdsgiveren refunderer den ansattes telefonudgifter. Arbejdsgiver skal forstås i overensstemmelse med § 16, stk. 1.

Forslaget indebærer alene den ændring af reglerne om fri telefon, at fri telefon uden for arbejdsstedet udvides til også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren sætter et loft over hvor store udgifter til den ansattes telefoni og datakommunikation, arbejdsgiveren vil dække. Det betyder, at fri telefon også kommer til at omfatte de situationer, hvor arbejdsgiveren mod dokumentation for udgifternes omfang refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt beløb. Arbejdsgiveren anses også for at have refunderet den ansattes udgifter i den situation, hvor en telefon er oprettet i den ansattes navn, men telefonregningen bliver sendt direkte til arbejdsgiveren, der betaler regningen, men dog højst et bestemt beløb.

Der foreslås ikke herudover ændringer i de gældende regler om fri telefon.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvensændring af forslaget under nr. 4.

Til nr. 4

Stk. 12, 1. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 10. Efter forslaget skal der således fortsat ikke ske nogen beskatning af en computer med tilbehør, der helt eller delvis vederlagsfrit er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, selv om udstyret også kan benyttes privat.

Efter forslaget skal der derimod ikke være skattefrihed, såfremt arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har ydet kompensation til arbejdsgiveren for, at denne skal stille udstyr til rådighed, og udstyret er leveret til den skattepligtige den 1. januar 2001 eller senere. Kompensationen kan bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer eller udstyr til rådighed. I sådanne tilfælde er der således ikke skattefrihed. Der vil også være tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed. Stilles computer eller udstyr til rådighed, mod at den skattepligtige eksempelvis forpligter sig til ubetalt merarbejde, er der ligeledes tale om, at der ydes kompensation. Anderledes hvis arbejdsgiverens tilvejebringelse af computeren eller udstyret alene er betinget af krav til udstyrets anvendelse. Sætter arbejdsgiveren det som betingelse for at stille en computer til rådighed, at den ansatte skal dygtiggøre sig i pc-brug i sin fritid, vil kravet om, at arbejdsgiveren bærer den økonomiske byrde ved at stille computeren til rådighed fortsat være opfyldt, og den ansatte vil således ikke være skattepligtig.

Har den skattepligtige ydet kompensation for at få stillet udstyret til rådighed, medregnes efter forslaget et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skattepligtige beløb falder således ikke i takt med, at udstyrets handelspris falder. Er arbejdsgiveren ejer af udstyret, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets handelspris på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris.

Vederlæggelse af arbejdsgiveren på anden måde end ved reduktion i bruttoløn, f.eks. ved træk i løn efter skat, ændrer, jf. stk. 12, 1. pkt., ikke på, at der er skattefrihed. Har arbejdstageren både kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i stk. 12, 2. pkt., og på anden måde end ved reduktion i bruttoløn vederlagt arbejdsgiveren, nedsættes den skattepligtige værdi med et beløb svarende til den skattepligtiges vederlæggelse af arbejdsgiveren.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at bestemme, at der skal foretages indberetning om fri telefon. Det er i givet fald den skattepligtige værdi af fri telefon, der skal indberettes.

Det foreslås ligeledes, at skatteministeren bemyndiges til at bestemme, at der skal foretages indberetning om rådigheden over en computer med tilbehør, som den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet til rådighed, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4. Det er i givet fald den skattepligtige værdi af rådigheden over udstyret, der skal indberettes.

Til § 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1 om arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon alle har virkning fra og med den 1. januar 2002, hvor fri telefon overgår fra at være A-indkomst til at være B-indkomst.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1-3, alle har virkning fra og med den 1. januar 2001.

§ 7 A.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

1) - 11) - - -

1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12

»12) Rådighed over computer med tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 12.«.

2. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 13

»13) Fri telefon som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og fri telefon indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

1. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.«.

- - -

Stk 8. For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

2. I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »For«: »fri telefon,«.

3. § 11, stk. 8, 2. pkt., affattes således

»Fri telefon, sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen. «.

- - -

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-10 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-10« til: »stk. 3-12«.

- - -

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon.

4) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og radiolicens.

- - -

2. § 16, stk. 3, nr. 3, affattes således

»Fri telefon, hvorved forstås, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter.«.

Stk. 10. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke.

3. I § 16, stk. 10, udgår: »en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af«.

- - -

4. I § 16 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har den skattepligtige kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.«.

Fremsat den 10. november 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

(Computer med tilbehør og fri telefon)