Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »den 10. december« til: »den 1. september«.

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 15. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 2 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 15. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 2 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 2.---

Stk. 2. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B, nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »udløbet af afregningsperioden«: », jf. dog stk. 5«.

---

Stk. 4. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.

2. I § 2, stk. 4, indsættes efter »angivelsesfristens udløb« : », jf. dog stk. 5«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5. Udgør betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter stk. 1-4. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.

»Stk. 5. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12 måneders periode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mill. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v., som nævnt i 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen.«.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 51 a indsættes i kapitel 12

»§ 51 b. De statslige told- og skattemyndigheder kan udlevere oplysninger om momsregistrerede virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og adresser til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«.

2. I § 56, stk. 2, indsættes efter »EU-lande,«: »indførsel af varer fra steder uden for EU,«.

3. I § 57, stk. 2, 2. pkt., ændres »en måned og 10 dage« til: »den 25. i måneden«.

4. I § 61, stk. 1, indsættes efter »EU«: »af andre end registrerede virksomheder«.

5. § 61, stk. 2, ophæves.

6. § 62, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.

7. I § 73, stk. 1, ændres »20 øre« til: »25 øre«.

§ 3

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 51 a indsættes i kapitel 12

»§ 51 b. De statslige told- og skattemyndigheder kan udlevere oplysninger om momsregistrerede virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og adresser til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«.

§ 4

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af 15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000 og § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »udløbet af afregningsperioden«: », jf. dog stk. 5«.

2. I § 2, stk. 4, indsættes efter »angivelsesfristens udløb« : », jf. dog stk. 5«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12 måneders periode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mill. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v., som nævnt i 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen. «.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

4. I § 2, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres i 1. pkt. »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

5. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»For indeholdelsespligtige omfattet af § 2, stk. 5, betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag dog for hver påbegyndt måned regnet fra den første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag.«.

6. I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »jf. § 2, stk. 4« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.

7. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »er nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 2« til: »er inddraget eller nægtet efter § 4, stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a, stk. 2«.

§ 4

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af 15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000 og § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, dog træder § 3, nr. 1, i kraft den 1. juli 2001 og § 3, nr. 2, 4, 5 og 6 den 1. april 2001.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med kalenderåret 2001.

Stk. 3. § 2 har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. april 2001 eller senere.

Stk. 4. § 3, nr. 3, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 5. § 4, nr. 3 og 5, har virkning fra og med den 1. januar 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2001 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslås det at foretage afkortning af kredittider for virksomheders afregning af visse skatter og afgifter m.v.

Lovforslaget indebærer for det første, at pensionsinstitutternes, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions, årlige acontoafregning pr. 10. december i kalenderåret af forventede arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede m.fl. pensionsordninger fremrykkes til den 1. september i kalenderåret.

Efter gældende afregningsregler gives en gennemsnitlig kredit på 139 dage, hvilket er længere end normalt i skatte- og afgiftssystemet. Pensionsinstitutterne har således i dag en meget lang kredittid sammenlignet med de private arbejdsgiveres månedlige afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. Pensionsinstitutternes administration i forbindelse med opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget er relativt behersket i sammenligning med de private arbejdsgivere.

Det er derfor fundet rimeligt at reducere pensionsinstitutternes, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions, kredittid til gennemsnitligt 39 dage svarende til et niveau, der er mere i overensstemmelse med de kredittider, der i øvrigt gælder på skatte- og afgiftsområdet.

For det andet foreslås, at opgørelsesperioden for lønsumsafgift for de finansielle virksomheder ændres fra kvartalet til måneden, således at afgiften skal angives og indbetales den 15. i den efterfølgende måned. Den gennemsnitlige kredittid reduceres herved til 30 dage. Den finansielle sektor omfatter efter loven virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, afregningsformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Det følger af reglerne i opkrævningsloven, at såfremt sidste rettidige angivelses- og indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og indbetalingsdag.

For det tredje foreslås, at det bliver muligt for de statslige told- og skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig forespørgsel.

Virksomheder, der udsteder afregningsbilag, skal inden udstedelsen kontrollere, om sælgerne er momsregistrerede. I dag foregår kontrollen af momsregistreringen ved, at virksomhederne retter mundtlig eller skriftlig henvendelse til de statslige told- og skattemyndigheder, der så foretager de nødvendige edb-forespørgsler.

I lyset af udviklingen af internettet m.v. må det anses for utidssvarende og besværligt for både erhvervslivet og for myndighederne at være nødsaget til at indhente nødvendige oplysninger om virksomheders navne, adresser eller momsnumre via mundtlige eller skriftlige henvendelser til de statslige told- og skattemyndigheder.

Det foreslås derfor, at der åbnes adgang til også at indhente oplysninger om navne, adresser eller momsnumre på momsregistrerede virksomheder elektronisk (dvs. via internettet). Oplysningerne skal kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én eller flere bestemte virksomheder. Der er herved taget hensyn til, at hensigten med en elektronisk forespørgselsadgang er at mindske besværet i de konkrete situationer. Det er derimod ikke hensigten, at dataene skal kunne anvendes i forbindelse med markedsføring eller lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

For det fjerde foreslås betalingsfristen for moms for virksomheder, der har over 10 mill. kr. i årlig momspligtig omsætning (store virksomheder), forkortet fra 40 dage til 25 dage, således at sidste rettidige dag for afgivelse af angivelse og for indbetaling af tilsvar bliver den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

I Danmark er afregningsfristen for momsindbetaling fra store virksomheder længere end i mange andre lande i EU. For Danmarks vedkommende medfører forslaget en reduktion af kredittiden for store virksomheder fra 55 dage til 40 dage. Selv med en sådan reduktion vil kredittiden her i landet fortsat være længere end i flere andre EU-lande, herunder flere af de større EU-lande.

For det femte foreslås det at afskaffe opkrævningen af moms i forbindelse med momsregistrerede virksomheders fortoldning af varer fra lande udenfor EU (importmoms). Hermed bringes importmomsreglerne for tredjelandsindførsel (områder uden for EU-toldområdet, herunder Grønland, Færøerne og Nordsøen) foretaget af momsregistrerede virksomheder på linie med de regler, der gælder for indførsler fra EU-lande.

Ved indførsel fra EU-lande indbetales den såkaldte erhvervelsesmoms samtidig med den almindelige momsangivelse, men virksomhederne opnår samtidig fradrag for denne moms, hvis varerne er brugt erhvervsmæssigt. Erhvervelsesmomsordningen påvirker således ikke virksomhedernes likviditet.

Ved import fra lande uden for EU betaler virksomhederne momsen af de indførte varer den 16. i måneden efter varernes indførsel. Den betalte moms kan fradrages i det almindelige momsregnskab. Fastsættes angivelses- og betalingsfristen for de store virksomheder til den 25. i måneden efter afgiftsperioden, vil den betalte importmoms herefter kunne fradrages 9 dage senere i den almindelige momsangivelse. I dag foretages fradraget 24 dage senere.

Langt hovedparten af importen af varer fra lande uden for EU foregår gennem virksomheder med omsætning over 10 mill. kr.

Det vil være en uhensigtsmæssig ordning at opkræve godt 23 mia. kr. årligt fordelt på en lang række fortoldningsangivelser, sende en regning ud med en kort betalingsfrist og herefter give fradrag for stort set hele beløbet 9 dage efter, at pengene er indbetalt til statskassen. Da de administrative omkostninger med opkrævning af importmomsen for både virksomhederne og det offentlige således ville være uforholdsmæssigt store i forhold til ordningens fiskale betydning, foreslås ordningen ophævet.

For det sjette foreslås gennemsnitsvederlaget på 20 øre pr. personkilometer i momslovens § 73 vedrørende udenlandske turistbussers kørsel her i landet forhøjet til 25 øre pr. personkilometer. Forhøjelsen sker med baggrund i udviklingen i inflationen siden 1994, hvor det blev opgjort, at satsen på 20 øre pr. personkilometer modsvarede den gennemsnitlige merværdi, der lå til grund for afgiftstilsvaret for tilsvarende turistkørsel med danske busser.

Den gældende afgiftsfrihed for personbefordring omfatter ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. Turistkørsel er således momsbelagt, hvad enten dette sker med busser indregistreret i Danmark eller i udlandet. Da det vil være administrativt byrdefuldt for udenlandske turistbusser at aflægge et fuldt momsregnskab her i landet, er der etableret en ordning, hvor der skal betales moms af den gennemsnitlige merværdi pr. personkilometer. Denne værdi er fastsat på baggrund af merværdien i forbindelse med kørsel med danske turistbusser. Under hensyn til at fastholde konkurrenceforholdet mellem danske og udenlandske turistbusser, der kører her i landet, foreslås det at justere gennemsnitsvederlaget med prisudviklingen i branchen.

Endelig foreslås for det syvende, at større virksomheders og amters afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. med virkning fra den 1. januar 2002 fremrykkes med ca. 10 dage, således at angivelse og betaling sker den sidste hverdag (bankdag) i indeholdelsesmåneden mod nu den 10. i måneden efter indeholdelsesmåneden.

De foreslåede afregningsregler svarer principielt til reglerne for angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. fra staten og kommunerne, der har afregnet fremrykket siden 1997.

Vedrørende amterne bemærkes, at de vil blive kompenseret over bloktilskuddet for det rentetab, som følger af den fremrykkede afregning af A-skat m.v. fra og med 2002.

Det foreslås, at den fremrykkede afregning skal gælde for indeholdelsespligtige virksomheder m.fl., der i en forudgående 12 måneders periode sammenlagt har indeholdt enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat med et beløb, der overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mill. kr. Afgrænsningen svarer til, at den indeholdelsespligtige har ca. 10 fuldtidsansatte med gennemsnitsløn. Den alternative betingelse om, at der skal være indeholdt A-skat med et beløb, der overstiger 1 mill. kr., sikrer, at indeholdelsespligtige, f.eks. pensionsinstitutter, der udbetaler indkomster, som der ikke skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag eller særlig pensionsopsparing af, også omfattes af den fremrykkede afregning. Såfremt den indeholdelsespligtige opfylder en af disse betingelser, gælder den fremrykkede afregning for samtlige indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. vedrørende hele det følgende kalenderår.

Herudover omfattes indeholdelsespligtige med flere virksomheder (delregistrerede), dvs. indeholdelsespligtige, der fører særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, og som derfor har fået tildelt flere SE-numre. I denne situation angiver og indbetaler den indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. særskilt for hver virksomhed. Disse virksomheder skal således afregne fremrykket, uanset størrelsen af angivet arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12 måneders periode. Denne afgrænsning svarer i princippet til momslovens regler om fastsættelse af afgiftsperioder, hvor det for delregistrerede virksomheder gælder, at de altid skal anvende kalendermåneden som afgiftsperiode, uanset størrelsen af de samlede afgiftspligtige leverancer.

Provenumæssige konsekvenser

1. Kredittid vedr. pensionsinstitutters indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget om at fremrykke indbetalingsfristen for arbejdsmarkedsbidrag vedr. arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pensionsinstitutter m.v. med 100 dage, skønnes at medføre et merprovenu på ca. 75 mill. kr. årligt til staten fra og med 2001. Merprovenuet er beregnet med en (før skat) rente på 6 pct. p.a.

2. Kredittid vedr. pengeinstitutters indbetaling af lønsumsafgift.

Forslaget medfører en engangsindtægt for finansåret 2001 på ca. 335 mill. kr. som følge af en ændring i de bogførte indtægter, hvorved indtægten fra oktober og november måned 2001 bliver indtægtsført i 2001 og ikke i januar 2002.

Uden engangsindtægten vil der i 2001 komme en budgetforbedring (rentegevinst) på ca. 8 mill. kr.

Den varige budgetforbedring (rentegevinsten) fra 2002 og frem vil dog være på ca. 10 mill. kr. om året. Den varige budgetforbedring opstår som følge af, at den gennemsnitlige likviditet mindskes for de finansielle virksomheder. Den gennemsnitlige likviditet vil falde med i alt ca. 125 mill. kr. i 2001 og med ca. 165 mill. kr. årligt fra 2002 for de finansielle virksomheder.

3. Reduceret momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms m.v.

Ved en reduktion af kredittiden for store virksomheder med 15 dage og en afskaffelse af importmomsen vil engangseffekterne være

Tabel 1. Engangseffekter af reduktion af momskredittid for store virksomheder.

Mill. kr.

Reduktion af kredittid

Afskaffelse af importmoms

I alt

2001

DAU moms

14.700

-1.900

12.800

Mindre forsinkelse ved vækst i momsgrundlag

200

0

200

DAU energiafgiftsgodtgørelse

-300

0

-300

I alt

14.600

-1.900

12.700

2002

EU egne indtægter

-600

0

-600

Momsen bogføres som indtægt i statsregnskabet i forbindelse med angivelsen. En reduktion af kredittiden med 15 dage betyder, at den positive moms, store virksomheder har optjent i november 2001, vil blive angivet i december 2001 i stedet for januar 2002. Det giver en måneds ekstra momsindtægter på 14,7 mia. kr. fra store virksomheder.

Afskaffelsen af importmomsen betyder, at den import, der sker i december 2001, ikke vil blive angivet, når importen finder sted. Det giver et DAU-tab på 1.900 mill. kr.

Der skal betales et øget bidrag på 600 millioner kr. i 2002 til EU s egne indtægter som følge af øgede momsindtægter i 2001 ved den reducerede kredittid. Afskaffelsen af importmomsen giver ikke anledning til ændringer i betalingen til EU, idet der ikke flyttes betalinger over et årsskifte.

Ud over engangseffekterne er der varige provenueffekter

Tabel 2. Varige provenueffekter af reduktion af momskredittid for store virksomheder.

Reduktion af kredittiden

Mill. kr.

Forrentning af ekstra gennemsnitlig likviditet

440

Afledt moms og punktafgifter

120

Mindre tab på uerholdelige debitorer

75

Forrentning af engangstab til EU egne indtægter

-35

Reduceret kredittid, ialt

600

Afskaffelse af importmoms

Forrentning

-40

Større tab på uerholdelige debitorer

-5

Afskaffelse af importmoms, i alt

-45

Busmoms

Forhøjet sats

1

I alt

555

Fremrykningen af kredittiden giver en ekstra gennemsnitlig likviditet på 7,4 mia. kr. Ved en (før skat) rente på 6 pct. p.a. giver det en renteeffekt på 440 mill. kr.

Den del af rentevirkningen, der overvæltes i priserne på varer til endeligt forbrug, vil medføre en afledt virkning på momsindtægterne og punktafgifterne på 120 mill. kr.

Ved en kortere momskredittid reduceres risikoen for tab på uerholdelige debitorer. Hvis risikoen for tab ved ydelse af kredit er på 1 pct. p.a., vil der på sigt blive tabt ca. 75 mill. kr. mindre ved afskrivninger på uerholdelige debitorer som følge af den reducerede kredittid.

Danmarks afregning af EU s egne indtægter vil stige med ca. 600 mill. kr. i 2002. Forrentningen heraf udgør ca. 35 mill. kr. årligt i tab fra og med år 2003.

Afskaffelsen af importmomsen vil give importørerne en rentegevinst på 40 mill. kr. som følge af den likviditetsforbedring, de opnår ved ikke længere at skulle indbetale moms og senere afløfte den igen.

Forhøjelsen af satsen for udenlandske turistbussers kørsel her i landet giver merindtægter på 1 mill. kr. årligt.

For år 2001 vil finansårseffekten udover engangseffekten være

Tabel 3. Finansårseffekten ud over engangseffekt af reduktion af momskredittid for store virksomheder.

Reduktion af kredittiden

Mill. kr.

Forrentning af ekstra gennemsnitlig likviditet

400

Afledt moms og punktafgifter

110

Mindre tab på uerholdelige debitorer

75

Reduceret kredittid, ialt

585

Afskaffelse af importmoms

Forrentning

-25

Større tab på uerholdelige debitorer

-5

Afskaffelse af importmoms, i alt

-30

Busmoms

Forhøjet sats

1

I alt

555

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Det kan med et usikkert skøn anslås, at den foreslåede fremrykning af afregningen af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. fra indeholdelsespligtige i den private sektor vil vedrøre samlede indbetalinger på ca. 137 mia. kr. (2001-niveau) fra den private sektor.

Fremrykningen af indbetalingstidspunktet vil medføre en varig årlig rentegevinst for staten på ca. 225 mill. kr. fra og med finansåret 2002. Gevinsten er beregnet med en (før skat) rente på 6 pct. p.a.

A-skat m.v. bogføres som indtægt i statsregnskabet i forbindelse med angivelsen. En fremrykning af afregningen for december måned til den sidste hverdag, mod nu den 17. januar, medfører således et engangsprovenu i finansåret 2002 på ca. 11,5 mia. kr. Det samlede merprovenu i 2002 bliver ca. 11,75 mia. kr.

Det er i skønnet lagt til grund, at ca. 80 pct. af lønningerne m.v. samt alle udbetalinger af private pensioner vil blive omfattet af forslaget.

Ud over virksomheder i den private sektor vil fremrykningen af afregningstidspunktet også omfatte amtskommuner. Med et usikkert skøn anslås de samlede indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. herfra til ca. 15,5 mia. kr. (2001-niveau).

Statens rentefordel ved fremrykningen skønnes til ca. 25 mill. kr. Amterne vil blive kompenseret for rentetabet over bloktilskuddene.

I finansåret 2002 vil staten få en engangsindtægt på ca. 1,3 mia. kr. vedr. amternes A-skattebetaling m.v.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes samlet set at medføre engangsudgifter til tilretning af Told Skats edb-systemer og til information på ca. 5,5 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

1. Kredittid vedr. pensionsinstitutters indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Den foreslåede fremrykning af pensionsinstitutternes afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skønnes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet rentefordelen ved den lange kreditperiode i vidt omfang må antages at være tilfaldet pensionsopsparerne.

2. Kredittid vedr. pengeinstitutters indbetaling af lønsumsafgift.

Den umiddelbare belastning som følge af omkostningsstigningen for de finansielle virksomheder vil være på 8 mill. kr. i 2001 og ca. 10 mill. kr. årligt fra 2002. Omkostningsstigningen opstår som følge af, at den gennemsnitlige likviditet mindskes for de finansielle virksomheder.

Virksomhederne i den finansielle sektor vil i et vist omfang være i konkurrence med udlandet i forbindelse med større lånetransaktioner mv. til større erhvervskunder. Den personalekrævende og dermed den lønsumsbelastede del af den finansielle sektors aktiviteter udgøres dog hovedsageligt af forretninger, der vedrører husholdningerne, og som kun i beskeden grad er i konkurrence med udlandet. De finansielle virksomheder vil derfor i høj grad kunne overvælte omkostningsstigningen til forbrugerne, herunder erhvervene. Stramningen af kredittiden vil således ikke alene blive båret af de finansielle virksomheder, men blive overvæltet på især husholdningerne.

3. Reduceret momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms m.v.

Mill. kr.

Reduceret

kredittid

Afskaffelse af importmoms

Forhøjelse af busmoms

Ialt

Forbrugere

-445

-445

Eksportører

-225

-225

Importører

60

40

100

Små og mellemstore virksomheder

90

90

Dårlige betalere

-75

5

-70

Andet

-45

-1

-45

EU egne momsindtægter

35

35

Netto

-600

45

-1

-555

Forbrugere og andre, der anvender varer og tjenester belastet med moms, taber 445 mill. kr.

Eksportørerne taber ca. 225 mill. kr. Ved eksport sælger danske virksomheder til eksportvirksomheder, og opnår i dag 55 dages kredit med afregningen, mens eksportørerne i realiteten får momsen tilbage med det samme. Ved indskrænkninger i momskreditfordelen taber eksportørerne.

Importører af varer fra 3. lande betaler momsen med 31 dages kredittid, men får den godtgjort igen efter 55 dage. Hvis importmomsen ikke afskaffes, men kredittiden reduceres, reduceres importørernes udlæg af importmoms. Renteeffekten heraf er 60 mill. kr. Hvis yderligere importmomsen afskaffes, opnår importørerne en renteeffekt på endnu 40 mill. kr. Importørerne vinder således 100 mill. kr. ved det samlede forslag.

Små og mellemstore virksomheder vinder, idet de store konkurrerende virksomheder vil kompensere for den mindre kreditfordel ved at sætte priserne op. Ved at sætte priserne tilsvarende op kan de små og mellemstore virksomheder fastholde deres markedsandele og vinder netto 90 mill. kr.

Andet omfatter store virksomheder, der på grund af store investeringer har negativ moms. De vil få væltet den mindre kreditfordel over fra de store virksomheder.

Andet omfatter endvidere udenlandske busselskaber, der som følge af forhøjelsen af satsen for udenlandske turistbussers kørsel her i landet forhøjes, vil skulle betale ca. 1 mill. kr. mere årligt i moms.

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Afkortningen af kredittiden vedr. indbetaling af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. vil medføre en likviditetsbelastning og dermed en rentebelastning for de berørte virksomheder fra og med 2002. Beregnet med en efter-skat rente på 4,2 pct. p.a. (6 pct. p.a. før skat) udgør den umiddelbare belastning ca. 155 mill. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Pensionsinstitutternes administration i forbindelse med afregningen af arbejdsmarkedsbidraget opretholdes uændret, idet pensionsinstitutterne fortsat kun skal afregne arbejdsmarkedsbidrag aconto en gang om året.

Forslaget om en ændring af opgørelsesperioden for lønsumsafgiften for virksomheder i den finansielle sektor betyder, at virksomhederne fremover skal opgøre deres afgiftstilsvar hver måned mod tidligere hvert kvartal.

Forslaget om afkortning af afregningsfristen for moms for de store virksomheder betyder, at virksomhederne skal opgøre deres momstilsvar på 25 dage mod tidligere 40 dage.

Afskaffelse af importmomsen indebærer, at virksomhederne ikke skal foretage en særskilt afregning af importmomsen.

Forslaget om forhøjelse af gennemsnitsvederlaget for udenlandske turistbussers kørsel her i landet skønnes ikke at have nogen nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslaget om fremrykning af større virksomheders m.fl. angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser, idet langt hovedparten af de berørte virksomheder formodes at anvende edb i lønadministrationen. Der må dog påregnes mindre engangsudgifter til tilretning af edb-systemer.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændrede afregning af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU (importmoms), ligger inden for rammerne af 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977). Efter direktivets artikel 23 kan medlemslandene bestemme, at momsregistrerede virksomheder ikke skal betale den ved indførslen skyldige afgift på indførselstidspunktet, men at afgiften i stedet afregnes over momsangivelsen.

I artikel 22, stk. 4, litra a, i 6. momsdirektiv fastsættes, at fristen for afregning af moms højst må fastsættes til to måneder efter afgiftsperiodens udløb. Den i forslaget indeholdte frist er 25 dage, hvilket er inden for den fastsatte ramme.

Efter 6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3, litra b, jf. Bilag F, nr. 17, kan medlemslandene fastholde afgiftsfrihed for personbefordring, indtil der måtte blive vedtaget fælles regler i EU herom. Momslovens fritagelse af personbefordring har baggrund i disse regler. Reglerne om gennemsnitsvederlag i forbindelse med udenlandske bussers turistkørsel her i landet blev indført i 1982 som led i, at der indførtes afgiftspligt for turistkørsel. Reglerne i 6. momsdirektiv er ikke til hinder for, at landene overgår fra afgiftsfrihed til afgiftspligt og i den forbindelse fastlægger nærmere betingelser, når disse betingelser ikke virker konkurrenceforvridende m.v.

Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt til høring.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Oversigt over forslagenes virkning

Mill. kr.

2001

2002

2003

Engangsvirkninger

Arbejdsmarkedsbidrag/pensionsinst.

0

0

0

Lønsumsafgift

335

0

0

Moms

12.700

-600

0

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.

- Private

0

11.500

0

- Amter

0

1.300

0

I alt, engangsvirkninger

13.035

12.200

0

Varige virkninger

Arbejdsmarkedsbidrag/pensionsinst.

75

75

75

Lønsumsafgift

8

10

10

Moms

555

590

555

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.

- Private

0

225

225

- Amter

0

01)

01)

I alt varige virkninger

638

900

865

Forslaget ialt

13.673

13.100

865

1) Amterne kompenseres over bloktilskuddet

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Engangsudgifter i Told Skat til tilretning af edb-systemer og information på ca. 5,5 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms m.v.

Årlig virkning

Importører: 100 mill. kr.

Små og mellemstore virksomheder: 90 mill. kr.

1. Pensionsinstitutters arbejdsmarkedsbidrag

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser, da rentefordelen ved kredittiden må antages at være tilfaldet pensionsopsparerne.

2. Pengeinstitutters lønsumsafgift

De finansielle virksomheders omkostninger vil stige med ca. 8 mill. kr. i 2001 og med ca. 10 mill. kr. årligt fra 2002.

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms m.v.

Årlig virkning

Eksportører: -225 mill. kr.

Andre: -45 mill. kr.

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Den umiddelbare belastning af erhvervslivet skønnes ved en efter skat rente på 4,2 pct. p.a. at udgøre ca. 155 mill. kr. fra og med 2002.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms mv.

Lettelse af arbejdet med kontrol af momsnumre ved udstedelse af afregningsbilag og afskaffelse af arbejdet med selvstændig afregning af importmomsen.

2. Pengeinstitutters lønsumsafgift

Afgiftstilsvaret skal opgøres månedsvis mod hidtil kvartalsvis.

3. Momskredittid for store virksomheder, afskaffelse af importmoms m.v.

Kortere tid til opgørelse af

momstilsvaret.

4. Kortere kredittid ved afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Mindre engangsudgifter til edb-tilretning.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Der henvises til afsnittet om forholdet til EU-retten

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende regler påhviler det pensionsinstitutter m.fl., herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er pligtige til at opgøre, beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveres m.fl. indbetalinger til pensionsordninger, at foretage én acontoafregning den 10. december vedrørende det forventede arbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret. Den 1. april i det følgende år sker der endelig afregning og regulering af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret.

Det foreslås, at acontoafregningen fremrykkes fra den 10. december til den 1. september i kalenderåret.

Det foreslås at opretholde fristen for endelig afregning og afstemning af aconto bidraget med kalenderårets indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til den 1. april i det følgende år. Baggrunden herfor er, at pensionsinstitutterne ikke altid vil have modtaget og dermed kan opgøre de samlede pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere m.fl. for et givet kalenderår inden udløbet af dette.

Til § 2

Det foreslås, at opgørelsesperioden for virksomheder indenfor den finansielle sektor, ændres fra kvartalet til måneden. Derved reduceres den gennemsnitlige kredittid til 30 dage.

Til § 3

Til nr. 1

Med forslaget bliver det muligt for de statslige told- og skattemyndigheder at give offentligheden adgang til elektronisk at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. Samtidig fastholdes den nuværende adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig forespørgsel. Oplysningerne kan kun afgives, når der i anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. De statslige told- og skattemyndigheder vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Til nr. 2, 4, 5 og 6

Det foreslås i nr. 2, at momsregistrerede virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU, i stedet for som i dag at afregne importmomsen efter toldlovens regler, dvs. senest den 16. i måneden efter varens indførsel, afregner momsen over virksomhedens momsangivelse efter § 56. Den ændrede afregningsform gælder i alle tilfælde, hvor der ved indførslen angives et momsregistreringsnummer, hvorunder indførslen sker. Det betyder, at der vil gælde samme regler for afregning af moms af varer, der indføres fra steder uden for EU, som gælder ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Virksomheden skal altså i sin momsangivelse til den udgående moms medregne den beregnede moms af de importerede varer. I det omfang, virksomheden har fradragsret for denne moms, fordi varen skal anvendes i den registrerede virksomhed, kan momsen samtidig trækkes fra som indgående moms og medregnes hertil på momsangivelsen.

Denne ændring indebærer, at den hidtidige bestemmelse i § 61, stk. 1, om afregning af importmoms fremover kun skal gælde for personer og virksomheder, der ikke er registreret efter momsloven. Det fremgår af den foreslåede ændring i nr. 4. Det betyder samtidig, at der ikke længere er behov for den særlige afregningsregel i § 61, stk. 2, hvorefter forhandlere af bøger m.v. kan få tilladelse til at afregne importmomsen af brevforsendelser månedligt efter en særlig procedure. Disse virksomheder skal fremover ligesom andre momsregistrerede virksomheder afregne importmomsen over virksomhedens momsangivelse. Denne bestemmelse foreslås derfor ophævet i nr. 5.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer i afregningen af importmomsen foreslås endelig den særlige regel i den gældende § 62, stk. 3, om afkortning af afregningfristen for importmomsen i forbindelse med dårlige betalere ophævet i nr. 6. Efter bestemmelsen skal virksomheder afregne importmomsen kontant, når betingelserne for afkortning af afregningsfristen foreligger. Da det foreslås, at de registrerede virksomheder ikke længere skal afregne importmomsen særskilt, men over momsangivelser, er der ikke grundlag for at opretholde den særlige afkortningsregel.

Til nr. 3

Det foreslås, at afregningsfristen for virksomheder med en momspligtig omsætning på over 10 mill. kr. årligt, nedsættes fra 40 dage til 25 dage.

Til nr. 7

Det foreslås, at gennemsnitsvederlaget på 20 øre pr. personkilometer i momslovens § 73 vedrørende udenlandske turistbussers kørsel her i landet forhøjes til 25 øre pr. personkilometer.

Til § 4

Til nr. 1, 2 og 4

De foreslåede ændringer er redaktionelle konsekvenser af forslaget under nr. 3.

Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i opkrævningslovens § 2, stk. 6, som bliver stk. 7, blive fastsat regler om, at i det omfang en lønudbetaling ikke er kendt eller besluttet til f.eks. en timelønnet medarbejder efter sidste bankdag, men inden månedens udløb, skal angivelsen og indbetalingen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. ske i den efterfølgende måned.

Til nr. 3

Den foreslåede § 2, stk. 5, i opkrævningsloven indebærer, at indeholdelsespligtige virksomheder m.fl., der er registreringspligtige efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven, skal angive og betale indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing ultimo indeholdelsesmåneden forudsat, at den indeholdelsespligtige enten

- i en 12 måneders periode regnet fra oktober til september forud for et givet kalenderår sammenlagt har angivet eller i henhold til foreløbige fastsættelser har et tilsvar vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, der overstiger 250.000 kr., eller

- i en 12 måneders periode regnet fra oktober til september forud for et givet kalenderår sammenlagt har angivet eller i henhold til foreløbige fastsættelser har et tilsvar vedrørende A-skat, der overstiger 1 mill. kr., eller

- er delregistreret med flere virksomheder og som følge heraf angiver og afregner A-skat m.v. særskilt for hver virksomhed.

Indeholdelsespligtige, der opfylder betingelsen om et sammenlagt tilsvar vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing henholdsvis A-skat, skal ifølge forslaget angive og afregne samtlige indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag m.v. fremrykket i det følgende kalenderår. Det er Told Skat, der på grundlag af angivelserne m.v. for den forudgående 12 måneders periode, afgrænser og orienterer de indeholdelsespligtige, som skal angive og afregne fremrykket i det kommende kalenderår.

Det er tilsvarende Told Skat, der påser, at delregistrerede virksomheder omfattes af den fremrykkede angivelse og afregning, og omvendt i tilfælde af omregistrering påser, at den indeholdelsespligtige tilbageføres til »normal« afregning fra og med den følgende kalendermåned.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, i opkrævningsloven, sikrer, at forrentningstidspunktet i tilfælde af ikke rettidig betaling af eller henstandsbeløb vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. regnes fra den første i måneden efter sidste rettidige betalingsdag for indeholdelsespligtige omfattet af den fremrykkede afregning, jf. forslaget under § 4, nr. 3.

Såfremt forrentningstidspunktet fulgte hovedreglen, dvs. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, ville det betyde, at indeholdelsespligtige, der skal afregne ultimo indeholdelsesmåneden, ville blive pålagt 2 måneders rente ved blot enkelte dages betalingsoverskridelse.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af forslaget under § 4, nr. 3, således, at ikke rettidig betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 2, stk. 5, kan straffes på linie med hvad der gælder for indeholdelsespligtige, der afregner efter reglerne i § 2, stk. 4.

Til nr. 6

Der er dels tale om en redaktionel tilretning, idet henvisningen i straffebestemmelsen vedrørende sanktionering i tilfælde af fortsat virksomhedsdrift uanset registrering er nægtet efter § 11 A (store A), stk. 2, retteligt skal være § 11 a (lille a), stk. 2. Dels er der tale om en tilføjelse i henvisningerne, således at også fortsat virksomhedsdrift på trods af, at registrering er inddraget efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., er strafbar.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001. Dog foreslås, at den ændrede afregning af importmoms for de momsregistrerede virksomheder skal træde i kraft den 1. april 2001, og at muligheden for elektronisk at udlevere oplysninger om virksomheders navne, adresser eller momsnumre skal træde i kraft den 1. juli 2001, idet ændringerne forudsætter systemtilretninger hos Told Skat.

For importmomsen gælder, at varer, som indføres af momsregistrerede virksomheder, og hvor afgiftspligten indtræder efter den 1. april 2001, bliver omfattet af de foreslåede ændringer, mens varer, hvor afgiftspligten indtræder før denne dato omfattes af de gældende regler om importmoms.

Til stk. 2

Det foreslås, at den fremrykkede aconto afregning for pensionsinstitutterne m.fl. får virkning for arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger fra og med kalenderåret 2001.

Til stk. 3

Da den foreslåede ændring af afregningsperioden efter lønsumsafgiftsloven ligeledes kræver tilretning af edb-systemerne i Told Skat foreslås, at ændringen skal have virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. april 2001 eller senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at den fremrykkede betalingsfrist for moms for virksomheder, der har over 10 mill. kr. i årlig momspligtig omsætning, skal have virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at den fremrykkede afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. indeholdt af større virksomheder, amter m.fl. får virkning fra og med den 1. januar 2002. Det betyder, at fremrykningen første gang har virkning for angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. af løn m.v., der vedrører januar 2002, og som efter forslaget skal angives og betales ultimo januar 2002. Afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v., der vedrører december 2001 sker efter de hidtidige regler, dvs. den 17. januar 2002.

§ 6.---

Stk. 2. Virksomhederne skal efter udløbet af hver opgørelsesperiode angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 7. Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

---

4. I § 2, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres i 1. pkt. »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

5. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»For indeholdelsespligtige omfattet af § 2, stk. 5, betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag dog for hver påbegyndt måned regnet fra den første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag.«.

§ 13.---

Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke.

---

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »den 10. december« til: »den 1. september«.

§ 17. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

---

3) undlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, jf. § 2, stk. 4.

---

Stk. 3. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 2. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktsforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist.

6. I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »jf. § 2, stk. 4« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.

7. I § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »er nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 2« til: »er inddraget eller nægtet efter § 4, stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a, stk. 2«.

---

§ 56.---

Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

2. I § 56, stk. 2, indsættes efter »EU-lande,«: »indførsel af varer fra steder uden for EU,«.

§ 57.---

Stk. 2. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest en måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

3. I § 57, stk. 2, 2. pkt., ændres »en måned og 10 dage« til: »den 25. i måneden«.

§ 61. Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan på nærmere fastsatte vilkår tillade forhandlere af bøger, tidsskrifter, noder og frimærker at indbetale afgiften af brevforsendelser indeholdende de nævnte varer månedligt. Indbetaling skal ske på grundlag af en særlige afgiftsangivelse inden udgangen af den følgende måned. Tilsvarende tilladelse kan i særlige tilfælde gives for andre forsendelser indeholdende tidsskrifter.

4. I § 61, stk. 1, indsættes efter »EU«: »af andre end registrerede virksomheder«.

5. § 61, stk. 2, ophæves.

§ 62.---

---

6. § 62, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.

Stk. 3. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

§ 73. For kørsel af den i § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., nævnte art med busser indregistreret i udlandet beregnes afgiften efter denne lov på grundlag af et gennemsnitsvederlag. Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf afgiften skal afregnes til de statslige told- og skattemyndigheder. Gennemsnitsvederlaget udgør 20 øre pr. personkilometer. Personkilometertallet beregnes som det tilbagelagte antal kilometer her i landet ganget med antallet af befordrede passagerer.

7. I § 73, stk. 1, ændres »20 øre« til: »25 øre«.

Fremsat den 10. november 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove

(Afkortning af kredittider for virksomheders afregning af visse skatter og afgifter m.v.)