Forslag til Lov om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Bilag 1

I dette bilag citeres i venstre spalte indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslag L 90 om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) fremsat den 10. november 2000. I højre spalte anføres de foreslåede ændringer

Gældende formulering

Lovforslaget

Integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000

§ 1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 25, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.

»For udlændinge, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, medmindre kommunalbestyrelsen skønner, at udlændingens danskkundskaber ikke er tilstrækkelige, eller det strider mod formålet med udlændingens aktivering. Pligten indtræder 1 år efter, at udlændingen har påbegyndt sit introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 3.«

2. § 25, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde efter stk. 2, hvis

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller

8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.«

3. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 25, stk. 5, 3. pkt., der bliver til stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 13, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.«.

5. I § 25, stk. 7, der bliver til stk. 8, ændres »jf. dog stk. 8« til: »jf. dog stk. 9«.

6. I § 27, stk. 3, ændres »jf. § 25, stk. 5, 3. pkt.« til: »jf. § 25, stk. 6, 3. pkt.«.

7. § 30 affattes således

»§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen med indtil 30 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 27 a, 28 og 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis en udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen med indtil 30 pct.

Stk. 2. Nedsættelsen i medfør af stk. 1 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som udlændingen er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til det antal timer, udlændingens introduktionsprogram varer pr. uge, dog mindst i forhold til 30 timer pr. uge.

Stk. 4. Hvis udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, fraværet har varet.«

8. § 31 affattes således

»§ 31. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet.

Stk. 3. Er der i medfør af stk. 1 eller 2 truffet beslutning om ophør af introduktionsydelsen vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf.«

9. I § 33 ændres »§ 25, stk. 6« til: »§ 25, stk. 7«.

Bilag 2

Sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige lov og senere relevante ændringslove.

Oprindelig lov

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 (Integrationsloven) (Lovforslag nr. 60)

Skriftlig fremsættelse den 16. april 1998

Folketingstidende 1997/98, s. 1720

Lovforslag som fremsat

Folketingstidende 1997/98, Tillæg A, s. 1650

1. behandling den 30. april 1998

Folketingstidende 1997/98, s. 977

Betænkning afgivet den 23. juni 1998

Folketingstidende 1997/98, Tillæg B, s. 628

2. behandling den 25. juni 1998

Folketingstidende 1997/98, s. 2420

Tillægsbetænkning den 25. juni 1998

Folketingstidende 1997/98, Tillæg B, s. 763

3. behandling den 26. juni 1998

Folketingstidende 1997/98, s. 2586

Lovforslaget som vedtaget

Folketingstidende 1997/98, Tillæg C, s. 511

Ændringslov

Lov nr. 57 af 25. januar 2000 (Integrationsloven) (Lovforslag nr. 148)

Skriftlig fremsættelse den 8. december 1999

Folketingstidende1999/2000, Tillæg A, s. 3957

Lovforslag som fremsat

Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3927

1. behandling den 10. december 1999

Folketingstidende 1999/2000, s. 2343

Betænkning afgivet den 13. januar 2000

Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, s. 330

Ændringsforslag uden for betænkning

Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, s. 338

2. behandling den 18. januar 2000

Folketingstidende 1999/2000, s. 3230

3. behandling den 20. januar 2000

Folketingstidende 1999/2000, s. 3340

Lovforslag som vedtaget

Folketingstidende 1999/2000, Tillæg C, s. 334

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2001. Det er således indeholdt i aftalen, at der som led i en større målretning af aktiveringsindsatsen for udlændinge skal fremsættes forslag om en ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) med henblik på at justere og præcisere de rådighedsregler og sanktionsregler, der gælder for udlændinge i aktivering.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (ændring af rådigheds- og sanktionsregler m.v.) fremsat af socialministeren. Efter dette forslag gennemføres tilsvarende ændringer for kontanthjælpsmodtagere i aktivering.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

2. Lovforslagets formål og indhold

En af regeringens overordnede målsætninger med integrationsloven er, at flygtninge og indvandrere skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med samfundets øvrige borgere. Med henblik herpå giver loven den enkelte udlænding en række rettigheder, ligesom den også opstiller en række pligter. Loven stiller således krav om, at den enkelte udlænding efter evne gør en aktiv indsats for at blive selvforsørgende og for at integrere sig i samfundet.

For at fremme den enkelte udlændings integration indeholder loven regler om, at udlændinge, som er berettiget til introduktionsydelse, skal tilbydes et introduktionsprogram. Den enkelte udlænding har pligt til at deltage i det tilbudte program, idet kommunen ellers vil kunne foretage fradrag i introduktionsydelsen eller helt standse udbetalingen. Programmet, der indeholder et kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering, skal medvirke til at gøre udlændingen fortrolig med det danske samfunds grundlæggende værdier, ligesom det skal styrke den enkeltes mulighed for at komme i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse.

Tilbudet om aktivering skal sammen med det øvrige introduktionsprogram indgå som et led i udlændingens generelle introduktion til det danske arbejdsmarked og dermed fremme udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1. Forslag om pligt for udlændinge til aktivt at søge arbejde.

2. Forslag om præcisering af de særlige forhold, der kan medføre, at en udlænding ikke har pligt til at tage imod et tilbud om arbejde (rådighedsforpligtelsen).

3. Forslag om at indføre ufravigelige sanktionsregler i tilfælde af udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse i introduktionsprogrammet.

4. Forslag om at skærpe sanktionsreglerne ved afvisning af samt gentagne og omfattende udeblivelser fra deltagelse i introduktionsprogrammet.

5. Forslag om at forhøje det maksimale fradrag i introduktionsydelsen ved udeblivelse fra deltagelse i introduktionsprogrammet.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at der gælder samme regler vedrørende rådighedsforpligtelsen for personer omfattet af integrationsloven, som for personer der modtager kontanthjælp og aktivering efter lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget har endvidere til formål i højere grad at sikre den enkelte udlændings deltagelse i introduktionsprogrammet samt at skabe grundlag for en mere ensartet praksis i kommunernes regelanvendelse.

2.1. Forslaget om pligt for udlændinge til aktivt at søge arbejde

Det er efter integrationsloven en grundlæggende betingelse for at kunne modtage introduktionsydelse eller tilbud om aktivering, at udlændingen opfylder sin pligt til at forsørge sig selv og sin familie. Efter lovens rådighedsregler er det derfor et krav, at den, der modtager introduktionsydelse og tilbud om aktivering i forbindelse med deltagelse i et introduktionsprogram, i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder, det vil sige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Har udlændingen et arbejde, eller kan vedkommende få et arbejde, kan der ikke udbetales introduktionsydelse eller tilbydes aktivering.

Rådighedskravet betyder, at udlændinge omfattet af integrationsloven er forpligtet til at påtage sig ethvert rimeligt tilbud om arbejde. Derimod indgår der ikke i rådighedsreglerne i modsætning til, hvad der gælder for forsikrede ledige et direkte krav om, at udlændingen skal være aktivt arbejdssøgende.

For i højere grad at synliggøre princippet om, at udlændingen har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet foreslås det derfor i den nye affattelse af lovens § 25, stk. 2, tilføjet, at rådighedsbegrebet for udlændinge i lighed med det gældende rådighedsbegreb for forsikrede ledige bliver udvidet med et krav om pligt til aktiv arbejdssøgning. Kravet skal gælde for den gruppe af udlændinge, der alene har ledighed som problem.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der i loven principielt gælder de samme rådighedsregler som i lov om aktiv socialpolitik. Det er dog vigtigt, at dette udgangspunkt fraviges, når de særlige omstændigheder, nyankomne udlændinge er underlagt, tilsiger det.

En opdeling af den samlede målgruppe i to grupper personer alene med ledighed som problem og personer med problemer ud over ledighed kan derfor ikke foretages ud fra udtømmende objektive kriterier, men må nødvendigvis i en vis udstrækning basere sig på mere bløde karakteristika.

Ved den nærmere visitation efter lov om aktiv socialpolitik vil der som udgangspunkt kunne ske en opdeling i følgende undergrupper, der ud fra målsætningen med aktivering efter aktivloven relaterer sig til henholdsvis den erhvervsrettede, den erhvervsforbedrende og den socialt betonede aktivering

De arbejdsmarkedsparate personer, det vil sige, de personer, der kun har kortvarig ledighed som problem, og som ud fra deres tidligere arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesbaggrund og ressourcer i øvrigt er motiverede for at komme i gang med arbejde eller uddannelse.

De uafklarede personer, det vil sige, de personer, der trods tidligere erhvervserfaring er uafklarede omkring deres personlige udvikling og i forhold til valg af arbejde eller uddannelse, men som gennem en afklarende og erhvervsforberedende indsats kan blive kvalificerede til at genindtræde på arbejdsmarkedet.

De arbejdsmarkedsmæssigt marginaliserede personer, det vil sige, de personer, der ikke nødvendigvis har sociale problemer af betydning ud over ledighed, men som har været uden arbejde i længere tid, og som er karakteriseret ved kort skolegang og ingen eller ringe erhvervsuddannelse kombineret med en beskeden erhvervserfaring.

De socialt belastede personer, det vil sige, de personer, der ud over selve ledigheden har betydelige problemer af personlig og/eller familiemæssig art, er kriminelle, står uden socialt netværk eller mangler grundlæggende sociale færdigheder og kompetencer.

De helbredsmæssigt belastede personer, det vil sige, de personer, der i kombination med sociale problemer har ressourcemæssige vanskeligheder i form af fysiske eller psykiske helbredsproblemer, herunder også misbrugsproblemer med hensyn til alkohol eller narkotika.

Udlændinge, der efter integrationslovens § 23, stk. 8, er undtaget fra deltagelse i aktivering, eller som efter integrationslovens §§ 20, stk. 2, og 21, stk. 4, af ganske særlige grunde er undtaget fra deltagelse i kursus i samfundsforståelse eller danskundervisning, vil normalt have problemer ud over ledighed. Det vil blandt andre være udlændinge, der er fysisk eller psykisk handicappede, torturofre, og stærkt traumatiserede flygtninge. Der kan også være tale om personer, hvor det på grund af den pågældendes alder ikke giver mening at stille et krav om, at vedkommende skal deltage i aktivering. Tilsvarende gælder for udlændinge, der efter de samme bestemmelser, har fået udskudt deres deltagelse i et introduktionsprogram som følge af sygdom, graviditet, barsel eller manglende mulighed for børnepasning.

2.2. Forslag om præcisering af de særlige forhold, der kan medføre, at en udlænding ikke har pligt til at tage imod et tilbud om arbejde (rådighedsforpligtelsen)

Efter de gældende regler for rådighedsforpligtelsen, der er sammenfaldende med reglerne i lov om aktiv socialpolitik, har en udlænding omfattet af integrationsloven og dennes ægtefælle ikke pligt til at tage imod tilbud om arbejde, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud.

Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om et tilbud om arbejde er et rimeligt tilbud. Denne vurdering skal i det enkelte tilfælde ske med udgangspunkt i, hvad personen skønnes at kunne klare. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at udlændingen ud fra omfanget af sine ressourcer og forudsætninger kan magte det konkrete tilbud, skal den pågældende tage imod dette uanset karakteren af et eventuelt hidtidigt arbejde.

Konkrete forhold med hensyn til indholdet af det tilbudte arbejde kan bevirke, at rimelighedskravet ikke er opfyldt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis arbejdet forudsætter en fysik, som udlændingen ikke besidder.

Integrationsloven indeholder i lighed med lov om aktiv socialpolitik ikke en udtømmende opregning af, i hvilke situationer kommunalbestyrelsen kan se bort fra rådighedsforpligtelsen, det vil sige, hvornår en person har gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Loven angiver i stedet en række eksempler på, hvornår der typisk foreligger en gyldig grund.

I modsætning hertil er det i reglerne om forsikrede ledige udtømmende angivet, hvornår en ledig ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Med henblik på at præcisere og klargøre indholdet af rådighedsreglerne for udlændinge omfattet af integrationsloven foreslås det i ændringsforslaget til integrationslovens § 25, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 2, at der i loven foretages en udtømmende opregning af de enkelte gyldige grunde.

Den udtømmende opregning i loven af de gyldige grunde til ikke at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering foreslås at omfatte situationer, hvor

der ikke er tale om et rimeligt tilbud om arbejde på grund af forhold vedrørende tilbudets indhold

den pågældende har helbredsmæssige problemer

den pågældende har transportmæssige problemer

den pågældende mangler pasningsmulighed for sine børn

den pågældende har ret til frihed i forbindelse med fødsel eller adoption

den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

tilbudet vedrører produktion af krigsmateriel

tilbudet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt

Til forskel fra Socialministeriets lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik medtages ikke den situation, hvor den pågældende aftjener værnepligt. Dette skyldes, at en sådan situation ikke vil kunne tænkes at opstå for personer omfattet af integrationsloven, idet alene personer med dansk indfødsret skal aftjene værnepligt.

Den udtømmende opregning skal efter forslaget kun omfatte den gruppe af udlændinge, der alene har ledighed som problem.

For udlændinge, der har problemer ud over ledighed, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i den udtømmende liste, som kan begrunde, at modtageren eller ægtefællen ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder. For denne gruppe af udlændinge vil den udtømmende opregning i loven således være vejledende for kommunalbestyrelsen, og der vil dermed fortsat skulle indgå et individuelt skøn i rådighedsvurderingen.

2.3. Forslag om at indføre ufravigelige sanktionsregler i tilfælde af udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse i introduktionsprogrammet

De gældende sanktionsregler i integrationsloven giver kommunalbestyrelsen en mulighed for, men ikke en pligt til, at træffe afgørelse om fradrag i eller ophør af introduktionsydelsen for så vidt angår udlændinge, der afviser eller uden rimelig grund ikke deltager fuldt ud i det tilbudte introduktionsprogram.

Med henblik på at lette udførelsen af myndighedsopgaven for den enkelte sagsbehandler i kommunen og for at sikre en mere ensartet sanktionspraksis i kommunerne foreslås det i ændringsforslaget til §§ 30 og 31, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 8, at der indføres ufravigelige sanktioner i tilfælde af udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

De ufravigelige sanktionsregler ved udeblivelse foreslås at omfatte den gruppe af udlændinge, der alene har ledighed som problem. For udlændinge, der har problemer ud over ledighed, foreslås det, at det fortsat skal være op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om der i tilfælde af udeblivelser skal sættes ind med sanktioner.

2.4. Forslag om skærpelse af sanktionsreglerne ved afvisning af samt gentagne og omfattende udeblivelser fra deltagelse i introduktionsprogrammet

Hvis en udlænding ikke opfylder sin pligt til at følge det tilbudte introduktionsprogram, kan der efter de gældende regler træffes afgørelse om forskellige sanktioner, afhængig af om modtageren uden rimelig grund udebliver fra eller afviser at deltage i introduktionsprogrammet.

Ved udeblivelser i timer eller dage fra et tilbud kan kommunalbestyrelsen som sanktion foretage et forholdsmæssigt fradrag i introduktionsydelsen, som dog højst kan udgøre 20 procent af den månedlige ydelse.

Ved afvisning af et tilbud om aktivering kan kommunalbestyrelsen som sanktion ligeledes foretage et forholdsmæssigt fradrag på indtil 20 procent af den månedlige ydelse eller bestemme, at ydelsen helt ophører.

Hvis en udlændings udeblivelse har et sådant omfang, at det ikke kun kan betegnes som et sporadisk og ustabilt fremmøde, men der derimod er tale om et mere omfattende og fast fraværsmønster, der giver begrundet tvivl om udlændingens vilje til at deltage i introduktionsprogrammet, findes dette at burde sidestilles med afvisning af tilbudet og dermed at skulle sanktioneres på samme måde.

Det foreslås derfor i ændringsforslaget til § 31, jf. forslagets § 1, nr. 8, at der i stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører i tilfælde, hvor udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet i et sådant omfang, at det må sidestilles med afvisning af programmet.

Det foreslås endvidere som led i den samlede præcisering og skærpelse af sanktionsreglerne i ændringsforslagets § 31, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 8, at ordet "nedsættes" udgår, således at nedsættelse af ydelsen bliver konsekvensen ved udeblivelse fra deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 30, mens ophør bliver konsekvensen ved afvisning af programmet eller udeblivelse i et omfang, der kan sidestilles med afvisning. Hermed bringes integrationslovens regler tillige på linie med de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik.

2.5. Forslag om at forhøje det maksimale fradrag i introduktionsydelsen ved udeblivelse fra deltagelse i introduktionsprogrammet

Ved en udlændings fravær uden rimelig grund fra deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram kan kommunen efter de gældende sanktionsregler beslutte at foretage et fradrag i introduktionsydelsen.

Det månedlige fradrag beregnes forholdsmæssigt ud fra det antal timer, som den pågældende er udeblevet sat i forhold til et introduktionsprogram på 30 timer pr. uge. Fradraget kan højst udgøre 20 procent af den månedlige ydelse.

Det foreslås i ændringsforslaget til § 30, jf. forslagets § 1, nr. 7, at det nuværende maksimumsfradrag på 20 procent af den månedlige ydelse forhøjes til 30 procent.

Der foreslås endvidere en præcisering af reglen i § 30, stk. 3, om beregning af nedsættelse af introduktionsydelsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Det foreslåede krav, om at udlændinge skal være aktivt arbejdssøgende og forslaget om at skærpe sanktionsreglerne ved gentagne og omfattende udeblivelser fra deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram, forventes at ville give kommunerne en mindre meradministration. Omvendt forventes det, at kommunerne vil få en administrativ lettelse som følge af, at der med forslaget om at indføre ufravigelige sanktionsregler ved udeblivelser og afvisning og forslaget om udtømmende at angive de gyldige grunde til at tilsidesætte rådighedsforpligtigelsen vil blive indført mere entydige regler, der reducerer det skønsmæssige element i kommunalbestyrelsens afgørelser.

Samlet set skønnes lovforslaget derfor ikke at medføre administrative meromkostninger for kommunerne.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at der gælder samme regler vedrørende rådighedsforpligtelsen for personer omfattet af integrationsloven, som for personer der modtager kontanthjælp og aktivering efter lov om aktiv socialpolitik. Formålet med lovforslaget er endvidere at forbedre virkningen af introduktionsprogrammet og skabe grundlag for en mere ensartet praksis i kommunernes regelanvendelse.

Det skønnes, at forslaget om ufravigelige sanktionsregler og stigningen i det maksimale fradrag ved udeblivelser samlet vil give en mindreudgift på ca. 3 mill. kr. i 2001 og ca. 4 mill. kr. i de følgende år. Der er dog en væsentlig usikkerhed ved dette skøn, idet de ændrede regler formodes at medføre en adfærdsændring hos de udlændinge, der på nuværende tidspunkt udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

4. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne samt forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne. Endvidere forventes lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Amnesty International, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Kriminalpolitiforening, Dansk Politiforbund, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, De Etniske Minoriteters Landsorganisation, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen samt Rådet for Etniske Minoriteter.

6. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/Mindreudgifter

Negative konsekvenser/Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

lille mindreudgift

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at udvide rådighedsbegrebet ved at stille krav om aktiv arbejdssøgning. Forslaget indebærer, at de udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal udnytte deres arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.

Pligten til aktivt at søge arbejde indtræder ét år efter, at udlændingen har påbegyndt sit introduktionsprogram. Pligtens indtræden har den betydning, at aktiv arbejdssøgning bliver en betingelse for at kunne få udbetalt introduktionsydelse.

Kravet om, at den pågældende har pligt til aktivt at søge arbejde, omfatter alle udlændinge, der alene har ledighed som problem, og som er berettiget til at modtage introduktionsydelse.

Det er ikke en forudsætning, at den pågældende udlænding er under aktivering, når pligten indtræder.

For udlændinge, der deltager i tilbud om aktivering, vil det imidlertid være en forudsætning, at aktiveringen af kommunalbestyrelsen tilrettelægges med en sådan fleksibilitet, at det giver den aktiverede reelle muligheder for aktivt at søge arbejde.

Undtaget fra pligten til aktivt at søge arbejde er udlændinge, der har problemer ud over ledighed. Denne gruppe skal afgrænses snævert og vil hovedsageligt bestå af udlændinge, der i medfør af § 23, stk. 8, ikke bliver tilbudt aktivering, eller som i medfør af §§ 20, stk. 2, og 21, stk. 4, af ganske særlige grunde ikke bliver tilbudt kursus i samfundsforståelse eller danskundervisning. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Undtaget er endvidere udlændinge, der alene har ledighed som problem, men som kommunalbestyrelsen skønner ikke har de tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne begå sig på det ordinære arbejdsmarked. Der skal herved lægges vægt på, om udlændingen taler dansk på et sådant niveau, at den pågældende umiddelbart vil kunne indgå på arbejdsmarkedet, og om udlændingen ved at påtage sig et arbejde vil kunne gavne sin sproglige udvikling.

Undtaget er også udlændinge, der alene har ledighed som problem, hvor et krav om aktiv arbejdssøgning vil stride mod formålet med aktiveringen. Det vil navnlig kunne være tilfældet, hvis udlændingen som led i aktivering er under uddannelse eller er midt i et kompetencegivende forløb, ved hvis afslutning den pågældende vil være kvalificeret til at påbegynde en uddannelse eller til at søge arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det kan eksempelvis være en person, som allerede er i besiddelse af en uddannelse fra hjemlandet, men som mangler et eller flere kurser, for at kunne søge arbejde inden for sit fag. Efter endt uddannelse eller ved afslutningen af et opkvalificerende forløb vil der kunne stilles krav til den pågældende om at være aktivt arbejdssøgende.

Kommunalbestyrelsen vil ud fra en konkret og individuel vurdering skulle afgøre, hvilke krav der i det enkelte tilfælde skal stilles til en udlændings aktive arbejdssøgning, for at rådighedsforpligtelsen kan anses for opfyldt. Udlændingen skal over for kommunalbestyrelsen kunne redegøre for sine jobsøgningsaktiviteter, men det må i øvrigt afhænge af den enkelte udlændings situation, i hvilket omfang den pågældende skal søge arbejde. Det er ikke hensigten, at der skal stilles specifikke krav til jobsøgningsintensiteten, således at modtageren inden for en given periode har pligt til at søge et bestemt antal stillinger. Tilsvarende må der med hensyn til jobsøgningsmåden tages hensyn til, om det inden for det pågældende område er det normale at søge arbejde enten skriftligt eller personligt.

Kommunalbestyrelsen skal vejlede om reglerne, inden der kan træffes afgørelse om, at introduktionsydelsen skal bortfalde som følge af, at kravet om at søge arbejde ikke er opfyldt. Hvis en udlænding, efter der er truffet beslutning om bortfald af ydelsen, begynder at søge arbejde på en adækvat måde, skal kommunalbestyrelsen genoptage udbetalingen af introduktionsydelsen.

Til nr. 2 og 3

Integrationsloven indeholder ikke udtømmende regler for, hvornår en udlænding eller dennes ægtefælle ikke har pligt til at tage imod arbejde. Der er i loven alene nævnt en række eksempler på særlige grunde, som kan tale for, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke skal opfylde deres rådighedsforpligtelse og tage imod et tilbud om arbejde. Kommunalbestyrelsen skal således foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at se bort fra rådighedskravet.

For at præcisere rådighedsbegrebet foreslås det, at der på samme måde som for forsikrede ledige fastsættes en udtømmende opregning af, hvornår en udlænding har en gyldig grund til ikke at opfylde sin pligt til at tage imod et tilbud om arbejde (rådighedsforpligtelsen). Den udtømmende liste skal efter forslaget til den nye bestemmelse i § 25, stk. 3, omfatte de udlændinge, der alene har ledighed som problem.

For så vidt angår udlændinge, der har problemer ud over ledighed, vil der med forslaget til bestemmelsen i § 25, stk. 4, fortsat skulle indgå et skønsmæssigt element i rådighedsvurderingen, idet kommunalbestyrelsen for denne gruppes vedkommende skal foretage vurderingen med udgangspunkt i den udtømmende liste i § 25, stk. 3, over gyldige grunde til ikke at tage imod et tilbud om arbejde.

Den udtømmende liste i forslaget indeholder otte gyldige grunde for en udlænding og dennes ægtefælle til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen. Der er for fire af de gyldige grunde på listen § 25, stk. 3, nr. 2, 4, 5 og 8 tale om en videreførsel af de nuværende regler i integrationsloven, nemlig reglerne om henholdsvis helbredsmæssige problemer, ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, manglende pasningsmulighed for børn samt arbejde med produktion af krigsmateriel. Forslagets § 25, stk. 3, nr. 2, om sygdom som gyldig grund omhandler de tilfælde, hvor en person, der ellers kun har ledighed som problem, midlertidigt på grund af sygdom er ude af stand til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det forudsættes, at der er den fornødne dokumentation for sygdommen. Denne dokumentation kan f.eks. foreligge i form af en lægeerklæring. Med hensyn til forslagets § 25, stk. 3, nr. 5, om manglende pasningsmulighed for børn forudsættes det, at den pågældende har søgt og fortsat søger offentlig dagpasning.

Med hensyn til tre af de øvrige gyldige grunde § 25, stk. 3, nr.1, 3 og 7 er der tale om en lovfæstelse af den hidtidige praksis om undtagelsesgrunde fra rådighedsforpligtelsen. Det gælder de tilfælde, hvor personen har transportmæssige problemer, hvor tilbudet ikke indholdsmæssigt er et rimeligt tilbud, eller hvor tilbudet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.

For så vidt angår den sidste grund i § 25, stk. 3, nr. 6, er der tale om en regel, der svarer til rådighedsreglerne for forsikrede ledige.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring af § 13 i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 7

Efter den gældende sanktionsregel kan kommunalbestyrelsen foretage fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i introduktionsprogrammet. Der er ikke tale om nogen pligtmæssig sanktion, og det er derfor op til kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde at beslutte, om der skal ske fradrag i ydelsen.

Med lovforslaget sker der en skærpelse og præcisering af sanktionsreglen, idet kommunalbestyrelsen får en pligt til i alle tilfælde at sanktionere et ubegrundet fravær fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet med et fradrag i ydelsen. Den ufravigelige sanktionsregel skal dog kun gælde for udlændinge, der alene har ledighed som problem. I forhold til udlændinge med problemer ud over ledighed skal kommunalbestyrelsen efter lovforslaget på samme måde som efter de nugældende regler ud fra en individuel bedømmelse tage stilling til, om der skal ske fradrag i hjælpen som følge af udlændingens udeblivelse.

Lovforslaget indebærer endvidere, at det nuværende maksimale fradrag på 20 procent forhøjes til 30 procent. Forslaget omfatter fradrag i tilfælde af udeblivelser hos såvel udlændinge, der alene har ledighed som problem, som udlændinge der har problemer ud over ledighed.

Efter de gældende regler skal nedsættelsen ske forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som udlændingen er udeblevet beregnet i forhold til et introduktionsprogram på 30 timer om ugen. Dette har givet anledning til, at udlændinge med introduktionsprogrammer med en varighed på over 30 timer forholdsmæssigt er blevet ramt hårdere end udlændinge med et introduktionsprogram med en varighed af under 30 timer for tilsvarende udeblivelser. Forslaget indebærer, at nedsættelsen skal beregnes forholdsmæssigt ud fra det faktiske fravær i forhold til det antal timer udlændingens introduktionsprogram varer, dog mindst 30 timer pr. uge således, at udlændinge, der har et introduktionsprogram på mere end 30 timer, ikke rammes forholdsmæssigt hårdere.

Til nr. 8

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får pligt til at foretage sanktionering, ligesom det præciseres, at sanktionering skal ske ved afvisning af deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. nærmere under nr. 7.

Endvidere bringes § 31 på linie med de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere efter § 41 i lov om aktiv socialpolitik, ved at lade ordet »nedsættes« udgå og tilføje, at muligheden for at sanktionere alene kan anvendes, »så længe muligheden for at benytte tilbudet består«.

Der foreslås endvidere en skærpelse af sanktionsreglerne over for udlændinge, der uden formelt at afvise deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet dog har et så fast og omfattende fravær, at det giver anledning til begrundet tvivl om modtagerens vilje til at deltage i tilbudet.

Med forslaget vil sanktionen i tilfælde af betydelige og tilbagevendende udeblivelser og sanktionen i tilfælde af afvisning blive ligestillet, idet introduktionsydelsen skal ophøre, hvis udlændingen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra deltagelse i introduktionsprogrammet, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med afvisning af tilbudet.

Forslaget skal omfatte udeblivelser vedrørende alle udlændinge, det vil sige, uanset om udlændingen alene har ledighed som problem eller har problemer ud over ledighed. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændinge, der ikke er i stand til at deltage i introduktionsprogrammet, skal fritages herfor i medfør af integrationslovens §§ 20, stk. 2, 21, stk. 4, og 23, stk. 8.

En udlændings udeblivelser er af et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbudet, hvis fraværet er på over 50 procent i en periode.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 3.

§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.

1. § 25, stk. 2, affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, således

Stk. 2. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde.

Stk. 2. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, medmindre kommunalbestyrelsen skønner, at udlændingens danskkundskaber ikke er tilstrækkelige, eller det strider mod formålet med udlændingens aktivering. Pligten indtræder 1 år efter, at udlændingen har påbegyndt sit introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 3.

2. § 25, stk. 3, affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, således

Stk. 3. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde efter stk. 2, hvis særlige grunde taler herimod, herunder hvis

Stk. 3. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde efter stk. 2, hvis

1) det fremgår af en lægeerklæring, at den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at der er risiko for, at helbredet forringes på grund af arbejdet,

2) den pågældende har ret til fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.,

3) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

4) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller

8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

3. § 25, stk. 4, affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, således

Stk. 4. Reglen i stk. 2 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.

Stk. 4. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 5. § 2 og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.

Stk. 5. Reglen i stk. 2 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.

4. § 25, stk. 6, affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, således

Stk. 6. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, stk. 3 og 4, er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse.

Stk. 6. § 2 og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.

Stk. 7. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, stk. 3 og 4, er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse.

5. § 25, stk. 8, affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, således

Stk. 8. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse.

Stk. 8. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 9.

Stk. 9. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse.

§ 27. Den månedlige introduktionsydelse udgør for enlige personer højst 7.410 kr. pr. person og for personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn, højst 9.865 kr. pr. person.

6. § 27, stk. 3, affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, således

Stk. 2. Introduktionsydelsen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af loven og har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 25, stk. 5, 3. pkt., beregnes introduktionsydelsen til udlændingen efter reglen i § 27, stk. 1, med et tillæg på 2.324 kr.

Stk. 3. Hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af loven og har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 25, stk. 6, 3. pkt., beregnes introduktionsydelsen til udlændingen efter reglen i § 27, stk. 1, med et tillæg på 2.324 kr.

Stk. 4. En person, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få introduktionsydelse som forsørger efter stk. 1, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten.

Stk. 5. Introduktionsydelsen efter stk. 1 kan ikke overstige den forsørgelsesydelse, som en person ville være berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik.

7. § 30 affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, således

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen med indtil 20 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 27 a, 28 og 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.

§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen med indtil 30 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 27 a, 28 og 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis en udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen med indtil 30 pct.

Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som udlændingen er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til et introduktionsprogram på 30 timer pr. uge.

Stk. 2. Nedsættelsen i medfør af stk. 1 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 3. Hvis udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillæget efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, fraværet har varet.

Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som udlændingen er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til det antal timer, udlændingens introduktionsprogram varer pr. uge, dog mindst i forhold til 30 timer pr. uge.

Stk. 4. Hvis udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillæget efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, fraværet har varet.

8. § 31 affattes som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, således

§ 31. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4.

31. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Stk. 2. Den i medfør af stk. 1 fastsatte nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen vedvarer, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet.

Stk. 3. Er der i medfør af stk. 1 eller 2 truffet beslutning om ophør af introduktionsydelsen vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf.

9. § 33 affattes som følge af forslagets § 1, nr. 9, således

§ 33. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse til udlændinge, der efter § 25, stk. 6, ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser i kapitel 5 ville være berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser.

§ 33. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse af udlændinge, der efter § 25, stk. 7, ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser i kapitel 5 ville være berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser.

Fremsat den 10. november 2000 af indenrigsministeren (Pia Gjellerup, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om integration af udlændinge i

Danmark (integrationsloven)

(Ændring af reglerne om rådighedsforpligtelse og sanktioner ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet)