Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Bilag
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 18. juni 1999, som ændret ved lov nr. 1099 af 29. december 1999, lov nr. 381 af 25. maj 2000 og § 63 i lov nr. 449 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer
1. 19, stk. 1, affattes således
»Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 200 mio. kr. for kommuner og 56,9 mio. kr. for amtskommuner. Tilskuddet reguleres fra og med 2002 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
2. § 21, stk. 4 og 5, affattes således
»Stk. 4. Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 2.500 kr. pr. person beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge i kommunen.
Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 1999 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det i stk. 4 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 2003 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 18. juni 1999, som ændret ved lov nr. 1099 af 29. december 1999, lov nr. 381 af 25. maj 2000 og § 63 i lov nr. 449 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer
1. § 19, stk. 1, affattes således
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har virkning fra og med tilskudsåret 2002.
Stk. 2. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 2002 med 21,2 mio. kr. (beregnet i 2001 pris- og lønniveau).
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget er en udmøntning af to punkter i aftalen af 9. juni 2000 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2001. Ifølge disse punkter skal der dels ske en forhøjelse af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner og dels en forhøjelse af det tilskud, kommunerne modtager pr. asylansøger.
For det første indebærer lovforslaget, at tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner forhøjes. Fra og med 2000 blev tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner forøget med 40 mio. kr. med henblik på at tilgodese kommuner, der som følge af den regionaløkonomiske udvikling er vanskeligt stillede. Med lovforslaget vil der ud fra de samme hensyn ske en yderligere forøgelse af puljen med 21,2 mio. kr., således at den samlede pulje til særlig vanskeligt stillede kommuner udgør 200 mio. kr. i 2001-niveau. Forhøjelsen foreslås med henblik på at kunne yde en særlig økonomisk støtte til kommuner i områder præget af udkantsforhold, som har haft en udvikling, som er mindre gunstig end resten af landet med hensyn til blandt andet udvikling i indkomster og beskæftigelse.
For det andet forhøjes tilskuddet til kommuner, der modtager asylansøgere. Kommunerne modtager i medfør af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner et årligt tilskud på 1.153 kr. pr. indkvarteret asylansøger (2000-niveau). Tilskuddet ydes i kraft af en særlig udligningsordning for kommunerne. Regeringen og de kommunale parter er enige om, at etablering af indkvarteringssteder for asylansøgere baseres på samarbejde og dialog mellem udlændingemyndighederne og kommunerne. For at understøtte denne proces foreslås tilskuddet til kommuner, som rummer et asylcenter, forhøjet fra 1.153 kr. pr. indkvarteret asylansøger på årsbasis til 2.500 kr. pr. indkvarteret asylansøger på årsbasis. Forhøjelsen forslås med virkning fra og med tilskudsåret 2002.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser
2.1. Forhøjelse af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner
I overensstemmelse med aftalen af 9. juni 2000 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2001 finansieres forhøjelsen af puljen til tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner ved, at beløbet overføres fra det kommunale bloktilskud. Der er tale om et beløb på 21,2 mio. kr. i 2001-niveau.
Det kan nævnes, at forhøjelsen af tilskudspuljen i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for tilskudsåret 2001 blev gennemført med hjemmel i Finansudvalgets aktstykke akt 306 af 21. juni 2000. Lovforslaget indebærer, at denne forhøjelse gøres permanent.
Dette lovforslag har ikke økonomiske konsekvenser for staten. Lovforslaget indebærer en vis omfordeling mellem kommunerne.
2.2. Forhøjelse af tilskuddet til kommuner, der modtager asylansøgere
Kommunerne modtager et årligt tilskud pr. indkvarteret asylansøger via en særlig udligningsordning for kommuner. For tilskudsåret 2000 udgør tilskuddet 1.153 kr. pr. indkvarteret asylansøger på årsbasis, og for tilskudsåret 2001 1.190 kr. Forslaget indebærer, at tilskuddet for tilskudsåret 2002 forhøjes til 2.500 kr. pr. indkvarteret asylansøger på årsbasis. Tilskuddet finansieres via en særlig udligningsordning for kommunerne.
Det vil sige, at lovforslaget ikke har ikke økonomiske konsekvenser for staten, men indebærer en vis omfordeling mellem kommunerne.
3. Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.
4. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
5. Høring
Lovforslaget er sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen økonomiske konsekvenser for staten.
En mindre omfordeling mellem kommunene.
-
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og amtskommuner
-
-
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
-
-
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
-
-
Miljømæssige konsekvenser
-
-
Administrative konsekvenser
for borgere
-
-
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at statens tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 21,2 mio. kr. Forhøjelsen finansieres af det kommunale bloktilskud.
Den foreslåede ændring er en udmøntning af følgende afsnit i regeringens aftale af 9. juni 2000 med Kommunernes Landsforening
»Uanset at der generelt i de danske regioner har været en positiv økonomisk udvikling, er der visse områder præget af udkantsforhold, som har haft en udvikling, som er mindre gunstig end resten af landet med hensyn til bl.a. udvikling i indkomster og beskæftigelse.
Regeringen og KL er enige om, at der fra det kommunale bloktilskud overføres midler til at forøge puljen på 40 mio. kr., som fra og med 2000 blev afsat med henblik på at tilgodese kommuner, der som følge af den regionaløkonomiske udvikling er vanskeligt stillede, til 61,2 mill. kr. Der er enighed om, at puljen målrettes til kommuner med et svagt indkomstskattegrundlag, som gennem de seneste 15 år har haft en særlig svag vækst i den samlede skattepligtige indkomst.
Tilskud fastsættes for 2001 på basis af nærmere fastsatte kriterier og ydes med henblik på at støtte kommunerne til gennem strukturelle tiltag at opnå forbedringer i kommunernes økonomi og undgå skattestigninger.
De samlede midler til vanskeligt stillede kommuner (ekskl. kommuner i hovedstadsområdet) forøges herved fra 178,8 mill. kr. til 200 mill. kr. fra og med 2001.«
For tilskudsåret 2001 er indenrigsministeren i Finansudvalgets aktstykke akt 306 af 21. juni 2000 bemyndiget til at overføre 21,2 mio. kr. af det primærkommunale bloktilskud for 2001 til fordeling til særligt vanskeligt stillede kommuner.
Lovforslaget indebærer, at denne forhøjelse af tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner gøres permanent, jf. ovenfor.
Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner ydes i henhold til § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og er i loven fastsat til 173,3 mio. kr. i 2000-niveau, svarende til 178,8 mio. kr. i 2001-niveau.
Det foreslås at forhøje dette beløb med 21,2 mio. kr. til 200 mio. kr. (år 2001 niveau), jf. det ovenfor nævnte punkt i regeringens aftale af 9. juni 2000 med Kommunernes Landsforening.
Det skal bemærkes, at tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner i henhold til § 19 årligt reguleres med satsreguleringsprocenten. Denne regulering vil således også omfatte dette beløb.
Tilskudsforhøjelsen på 21,2 mio. kr. til vanskeligt stillede kommuner finansieres gennem en tilsvarende nedsættelse af det kommunale bloktilskud.
Det skal endelig bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer ændringer af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede amtskommuner.
Til nr. 2
Forslaget indebærer en forhøjelse af tilskuddet til kommuner, der modtager asylansøgere.
Den foreslåede ændring er en udmøntning af følgende afsnit i regeringens aftale af 9. juni 2000 med Kommunernes Landsforening
»Som følge af pres på asylcentrene vil der opstå behov for at sikre nye indkvarteringsmuligheder for asylansøgere. Etablering af nye asylcentre skal baseres på samarbejde og dialog mellem kommunerne og udlændingemyndighederne. Regeringen og KL opfordrer til, at kommunerne anviser muligheder for indkvartering af asylansøgere, og at det nødvendige planlovsgrundlag tilvejebringes.
Kommunerne modtager et årligt tilskud på 1.153 kr. pr. indkvarteret person via en særlig udligningsordning for kommuner, der modtager asylansøgere. Regeringen vil søge tilslutning til, at dette tilskud med virkning fra og med tilskudsåret 2002 forhøjes til 2.500 kr.«
Tilskudsforhøjelsen skal fremme kommunernes vilje til at acceptere asylcentre inden for kommunens område og kompensere for ulemper, som et asylcenter påfører kommunen og lokalområdet. Det drejer sig hovedsageligt om mindre afledte udgifter i forbindelse med belastning af den kommunale forvaltning, fritidsfaciliteter, kulturelle aktiviteter m.v.
Tilskuddet finansieres via en særlig kommunal udligningsordning. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.
Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2003 med satsreguleringsprocenten.
Til § 2
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har virkning fra og med tilskudsåret 2002.
Tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner i henhold til § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner vil således i loven blive fastsat til 200 mio. kr. i 2001-niveau. For tilskudsåret 2002 vil tilskuddet i henhold til lovens bestemmelser blive reguleret med satsreguleringsprocenten.
Tilskuddet til kommuner, der modtager asylansøgere, vil med virkning for tilskudsåret 2002 blive forhøjet til 2.500 kr. pr. asylansøger på årsbasis. Tilskuddet vil fra og med tilskudsåret 2003 blive reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. den foreslåede ændring af lovens § 21, stk. 5 ovenfor.
Til stk. 2
Den foreslåede regulering af de generelle tilskud til kommunerne modsvarer forhøjelsen af tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner. Det indgår således i økonomiaftalen med Kommunernes Landsforening, at forhøjelsen finansieres af bloktilskuddet.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har virkning fra og med tilskudsåret 2002.
Stk. 2. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 2002 med 21,2 mio. kr. (beregnet i 2001 pris- og lønniveau).
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 19. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 173,3 mio. kr. for kommuner og 55,1 mio. kr. for amtskommuner. Tilskuddet reguleres fra og med 2001 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
»Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 200 mio. kr. for kommuner og 56,9 mio. kr. for amtskommuner. Tilskuddet reguleres fra og med 2002 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
Stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 4.
§ 21. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere og lignende grupper af udlændinge. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.
2. § 21, stk. 4 og 5, affattes således
Stk. 2. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 1. pkt., ydes med 4.090 kr. pr. flygtning og indvandrer og yderligere henholdsvis 4.000 kr. pr. 0-5-årig flygtning og indvandrer og 16.427 kr. pr. 6-16-årig flygtning og indvandrer. Tilskuddet ydes til indvandrere og flygtninge, som inden for de seneste 10½ år regnet fra den 1. januar i tilskudsåret har fået opholdstilladelse. Der ydes endvidere tilskud til indvandrere og flygtninge med udenlandsk nationalitet, som har haft mere end 10½ års opholdstilladelse.
Stk. 3. Tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 1½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 38.611 kr., 31.526 kr., 23.646 kr., 15.762 kr. og 7.882 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 1½ år til 6½ år, fra 6½ år til 7½ år, fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år.
Stk. 4. Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 1.089 kr. pr. person beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge i kommunen.
»Stk. 4. Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 2.500 kr. pr. person beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge i kommunen.
Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 1999 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 1999 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det i stk. 4 nævnte beløb reguleres fra og med tilskudsåret 2003 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
Fremsat den 10. november 2000 af indenrigsministeren (Pia Gjellerup fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
(Forhøjelse af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner og af tilskuddet til kommuner, der modtager asylansøgere)