Forslag til Lov om ændring af lov om tandpleje m.v.

§ 1

I lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 1 indsættes

»Kommunal tandpleje«

2. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Kommunen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede tandskader (skader på tænder, mund eller kæber).

Stk. 2. De nærmere regler for støtte i henhold til stk. 1 fastsættes af sundhedsministeren.«

3. Efter § 6 indsættes i kapitel 1

»Amtskommunal tandpleje.

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 97, stk. 4, udgår: »tandproteser«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001. § 6 a har dog først virkning fra den 1. januar 2002.

Stk. 2. I en periode på 5 år fra lovens ikrafttræden vil personer over 18 år, der før lovens ikrafttræden var berettiget til tandprotese i henhold til lov om social service § 97, være berettiget til et specialiseret tandplejetilbud efter § 6 b, stk. 3.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget skal sikre et forbedret tandplejetilbud til grupper af personer, der i dag ikke kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud, enten fordi de ikke er i stand til at benytte de eksisterende tilbud, eller fordi udgifterne for patienterne er væsentligt højere end normalt for regelmæssige brugere af tandplejen.

Der er tale om patientgrupper, der har et specielt tandbehandlingsbehov.

Formålet med lovforslaget er så vidt muligt ud fra lighedsbetragtninger at sikre de nævnte patientgrupper et tilbud, der både behandlingsmæssigt og økonomisk stiller de pågældende så lig andre borgere som muligt.

Siden den 1. juli 1994 har kommunerne været forpligtet til at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje (omsorgstandpleje) til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Omsorgstandplejen omfatter i dag alle personer, der bor på primærkommunale plejehjem samt hjemmebundne ældre, der på grund af fysisk eller psykisk handicap er visiteret til omsorgstandplejen. Den pligtmæssige omsorgstandpleje blev indført ved lov nr. 178 af 16. marts 1994 om ændring af lov om tandpleje m.v. (Folketingstidende 1993-94 FF spalte 2286, 3477, 7088, 7182, Tillæg A spalte 1831, Tillæg B spalte 579, Tillæg C spalte 483).

I forbindelse med omsorgstandplejens indførelse i 1994 blev der rejst spørgsmål om tandplejetilbuddene til personer omfattet af de tidligere særforsorgsbestemmelser. Det blev i den forbindelse besluttet at holde tandplejen for de omhandlede grupper uden for omsorgstandplejen. Der var imidlertid også enighed om, at der var behov for at få tandplejetilbuddene til de pågældende grupper nærmere belyst.

På baggrund heraf blev der på sundhedsministerens foranledning i 1996 nedsat et udvalg (Amtstandplejeudvalget), der skulle beskrive tandplejetilbuddene til de nævnte persongrupper samt andre grupper, der i tandmæssig henseende har en invaliderende lidelse. Udvalget skulle endvidere overveje, om den del af tandplejen, der er finansieret via bistandslovens § 58 (i dag servicelovens § 97), med fordel kunne have hjemmel i lov om tandpleje. Endelig kunne udvalget vurdere tandplejeforholdene for andre særlig ramte grupper, f.eks. patienter med Sjøgrens Syndrom. Udvalget skulle komme med forslag til forbedringer, hvis der var behov for det.

Amtstandplejeudvalget afgav i juni 2000 rapporten »Tandplejetilbud til personer med særlige odontologiske behandlingsbehov«. Rapporten er baseret på et analysearbejde i 4 arbejdsgrupper, der alle har afsluttet arbejdet med en rapport

»Amtskommunale tandplejetilbud til personer med sindslidelser, psykisk udviklingshæmning m.fl.« (arbejdsgruppe 1).

»Behandling af patienter med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse« (arbejdsgruppe 2).

»Tandpleje for patienter med udtalt mundtørhed (f.eks. som følge af Sjøgrens Syndrom, strålebehandling i hoved-/halsregion m.v.)« (arbejdsgruppe 3).

»Odontologiske kundskabs- og behandlingscentre for personer med sjældne sygdomme og handicap« (arbejdsgruppe under Den Danske Sektion af Nordisk Forening for Handicaptandpleje).

Amtstandplejeudvalgets rapport indeholder dels en bred beskrivelse af tandplejetilbuddene til de omhandlede grupper samt en opregning af de væsentligste behandlingsproblemer, dels konkrete forslag til løsning af problemerne.

Rapporten viser, at der for nogle af de nævnte grupper er behov for en forbedring af behandlingstilbuddene, mens der for andre grupper er behov for bedre tilskudsordninger.

Visse sindslidende og psykisk udviklingshæmmede m.fl. har således behov for behandling hos tandlæger, der har særlig viden om og erfaring med de særlige forhold i relation til tandsundhed, der er forbundet med de pågældendes handicap. Tandbehandling for de pågældende kræver ekstra tid og i en del tilfælde kan tandbehandling kun gennemføres under fuld narkose.

Rapporten dokumenterer, at der er behov for et klarere regelgrundlag, der mere tydeligt placerer ansvaret for et specialiseret tandplejetilbud i amtskommunalt regi til visse grupper af sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. Der er i dag ikke særlige lovbestemmelser, der omhandler tandplejetilbud til disse grupper. Amtskommunernes særlige forpligtelse i forhold til disse borgere følger af den sociale lovgivnings regler om amternes ansvar og opgaver over for borgere på amtskommunale institutioner og af Amtsrådsforeningens cirkulæreskrivelse vedrørende retningslinier for tandbehandling af psykiatriske sygehuspatienter.

Med lovforslaget sker der en entydig lovgivningsmæssig placering hos amtskommunerne af såvel behandlingsansvaret som ansvaret for planlægning og koordination af behandlingstilbuddene til de nævnte personer.

Amtstandplejeudvalgets rapport anbefaler endvidere, at tandbehandling, der i dag ydes med hjemmel i servicelovens § 97, fremover får hjemmel i lov om tandpleje. Der er tale om støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller kosmetisk vansirende følger af ulykkesbetingede tandskader, nødvendig lægelig eller tandlægelig behandling, der medfører skader på tyggeorganet (stråleskader) samt medfødte anomalier (manglende tandanlæg samt visse arveligt betingede tandlidelser, der medfører manglende eller mangelfuld dannelse af emalje eller tandben).

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at patientgrupper, der i dag kan opnå støtte efter servicelovens regler vedrørende hjælpemidler (§ 97), fremover skal kunne opnå støtte til tandbehandling med hjemmel i tandplejeloven. Samtidig indebærer lovforslaget en udvidelse af personkredsen, idet bl.a. Sjøgrenspatienter og kemobehandlede kræftpatienter får mulighed for støtte, hvad de ikke har i dag efter servicelovens § 97. Der lægges desuden op til et forbedret tilbud for flere af grupperne, idet forslaget indebærer, at der ikke kun ydes støtte til proteser, men også til forebyggende og behandlende tandpleje.

De kemobehandlede kræftpatienters problemer blev ikke behandlet i Amtstandplejeudvalget og er derfor ikke omfattet af udvalgets forslag. Efter regeringens opfattelse er der imidlertid også behov for bedre økonomisk støtte til kræftpatienter, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af kemobehandling.

Lovforslaget vil samlet medvirke til at reducere uligheden i tandsundhed, idet der sker en udvidelse og forbedring af det offentlige tandplejetilbud til grupper, der i dag kun i ringe omfang er dækket og understøtter således også regeringens folkesundhedsprogram, der som væsentligt mål har at reducere ulighed i sundhed.

Lovforslaget er en del af Finanslovsaftalen for 2001 på sundhedsområdet, hvor der er afsat 30 mio. kr. årligt til styrket tandbehandling til de omhandlede grupper.

2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget giver grundlag for et forbedret tandplejetilbud til visse personer inden for følgende grupper

Personer med sindslidelser, psykisk udviklingshæmning m.fl.

Personer med øget behov for specialbehandling på grund af manglende tandanlæg samt øvrige tanddannelsesforstyrrelser.

Personer med sjældne sygdomme og handicap hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber.

Personer med Sjøgrens Syndrom.

Kræftpatienter, der er blevet strålebehandlet i hoved-/halsregionen samt

Kræftpatienter, der har modtaget kemoterapi.

Med lovforslaget sikres personer i de 3 førstnævnte grupper, der skønsmæssigt kan opgøres til ca. 37.000 personer, et organiseret tandplejetilbud. Forslaget lægger op til, at der for disse patienter etableres et særligt amtstandplejetilbud i et niveaudelt behandlingssystem.

Nogle af de psykiatriske og psykisk udviklingshæmmede patienter kan imidlertid visiteres til omsorgstandplejen. Lovforslaget lægger derfor også op til en udvidelse af omsorgstandplejegruppen med personer fra disse grupper. Forslaget lægger endelig op til, at der skal være mulighed for at visitere børn og unge direkte fra børne- og ungdomstandplejen til omsorgstandplejen, hvis der er behov for det.

Da formålet med lovforslaget bl.a. er - i videst muligt omfang behandlingsmæssigt og økonomisk - at sidestille amtstandplejens patientgrupper med den øvrige befolkning, foreslås der etableret hjemmel til, at der kan opkræves en årlig egenbetaling for voksne på maksimalt 1.300 kr. svarende til den gennemsnitlige egenbetaling i voksentandplejen i 1999. Betalingen kan ikke blive højere, end den ville være, hvis ydelsen var givet i den almindelige tandpleje med sygesikringstilskud.

Lovforslaget indeholder ikke nærmere regler vedrørende organiseringen af de særlige amtstandplejetilbud. Det vil derfor være op til de enkelte amtsråd selv at beslutte, hvordan de nærmere vil organisere sig med henblik på at opfylde den forpligtelse, lovgivningen pålægger dem.

For patienter med Sjøgrens Syndrom samt for stråle- og kemobehandlede kræftpatienter, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af deres sygdom/behandling, går forslaget ud på, at de får et større tilskud til tandbehandling, så deres egenbetaling svarer til den øvrige voksenbefolknings gennemsnitlige betaling. Skønsmæssigt antages ca. 3.700 personer at få tilbudt og tage imod den særlige tilskudsordning.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse, der giver sundhedsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om amtstandplejens indhold og omfang på linie med regelsættet vedrørende den kommunale tandpleje (børne- og ungdomstandplejen og omsorgstandplejen).

Forslaget bemyndiger endvidere sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler for støtte til patienter med Sjøgrens Syndrom og til stråle- og kemobehandlede kræftpatienter. Sådanne regler vil - udover bestemmelser vedrørende størrelsen af tilskud også skulle indeholde bestemmelser om visitation m.v.

Endelig indeholder forslaget en bemyndigelse til sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler vedrørende støtte til tandproteser som følge af ulykkesbetingede tandskader. Bemyndigelsen svarer til den, der i dag er tillagt socialministeren i Lov om social service.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vil samlet medføre merudgifter for amtskommunerne.

Ved opgørelsen af merudgifterne er der lagt følgende forudsætninger til grund

f Målgruppen for et særligt tandplejetilbud skønnes i alt at udgøre ca. 41.000 personer. Heraf skønnes ca. 7.600 sindslidende eller psykisk udviklingshæmmede efter amtslig visitation og rådgivning at kunne modtage behandling i omsorgstandplejen eller i sygesikringstandplejen. Det vurderes samtidig, at en del af målgruppen ikke vil benytte et kommende behandlingstilbud. Det er i de økonomiske skøn forudsat, at ca. 30.000 vil tage imod et særligt behandlings eller tilskudstilbud.

f Der er regnet med en gennemsnitlig tilslutningsprocent på 80 for de voksne, der ikke i dag modtager amtstandpleje.

f Gennemsnitsprisen pr. behandlet patient i amtstandplejen (tandplejen for de sindslidende og psykisk udviklingshæmmede m.fl.) er på grundlag af Amtstandplejeudvalgets rapport skønnet til ca. 2.500 kr.

f Amtskommunerne afholder allerede i dag udgifter i størrelsesordenen 20 mio. kr. til driften af de eksisterende amtstandklinikker, der behandler ca. 8.000 patienter.

f Der er forudsat indført en egenbetaling for voksne patienter på maksimalt 1.300 kr. årligt bortset fra gruppen af unge med manglende tandanlæg m.v.

f Der er regnet med en besparelse i sygesikringstandplejen på 1,8 mio. kr.

f Der er regnet med en samlet merudgift i den kommunale tandpleje på 1 mio. kr., idet der er beregnet en merudgift i omsorgstandplejen på 4,8 mio. kr. og en besparelse i børne- og ungdomstandplejen på 3,8 mio. kr.

f Der er forudsat overført en besparelse på 15 mio. kr. fra kommunerne til amtskommunerne for udgifter til tandpleje, der i dag afholdes efter servicelovens § 97.

f Der er regnet med en driftsudgift på 4 mio. kr. til varetagelse af en odontologisk landsdels- og vidensfunktion i forhold til personer med sjældne sygdomme og handicap.

f Merudgifterne til den foreslåede tilskudsordning for visse Sjøgrenspatienter og kræftpatienter efter strålebehandling og behandling med kemoterapi er beregnet til samlet 10,5 mio. kr.

f Der er ikke i ovennævnte beregninger taget hensyn til mulige besparelser for kommunerne efter social - og pensionslovgivningen.

En gennemførelse af de forbedrede tandplejetilbud i forslaget skønnes under disse forudsætninger at medføre årlige merudgifter for amtskommunerne på ca. 44 mio. kr., som der skal ydes økonomisk kompensation for. Forslaget vil samtidig betyde en besparelse i udgifterne for kommunerne på ca. 14 mio. kr. Merudgifter og besparelser vil blive udlignet over bloktilskuddene.

Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2001 på sundhedsområdet, hvor der er afsat 30 mio. kr. årligt til styrket tandbehandling til de omhandlede grupper. Der afsættes i år 2001 22,5 mio. kr.

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, ligesom det ikke vil have administrative konsekvenser for borgerne eller miljømæssige konsekvenser.

4. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring

Amtstandplejeudvalgets rapport, der danner grundlag for lovforslaget, har været i høring hos relevante organisationer, foreninger samt de kommunale parter.

Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget medfører mindreudgifter for kommunerne på ca. 14 mio. kr. på grund af flytning af opgaver til amtskommunerne. Vil blive udlignet over bloktilskuddene.

Forslaget medfører merudgifter for amtskommunerne på ca. 44 mio. kr., der vil blive udlignet over bloktilskuddene. Merudgifterne for staten vil udgøre ca. 30 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget indeholder ikke væsentlige administrative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Lov om tandpleje omfatter i dag alene kommunernes forpligtigelser på tandplejeområdet. Efter forslaget vil amtskommunerne også få tillagt opgaver udover sygesikringstandplejen på tandplejelovens område, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt at indsætte en underoverskrift i loven.

Til nr. 2.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel vedrørende kommunernes finansiering af tandproteser til personer med ulykkesbetingede tandskader, der ikke er dækket af en forsikring. Støtten ydes i dag i medfør af § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98, der er udstedt med hjemmel i servicelovens § 97, men foreslås fremover ydet med hjemmel i lov om tandpleje.

Da den støtte til tandbehandling, der i dag ydes efter servicelovens § 97, fremover foreslås ydet med hjemmel i lov om tandpleje, er der med bestemmelsen skabt hjemmel til, at der fortsat kan ydes støtte som hidtil. Bemyndigelsen til sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler for støtte er en konsekvens af ressortomlægningen.

Til nr. 3.

Efter forslaget vil amtskommunerne også få tillagt opgaver udover sygesikringstandplejen på tandplejelovens område, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt at indsætte en underoverskrift i loven.

Til § 6 a.

Der er i dag en gruppe sindslidende og psykisk udviklingshæmmede, der ikke modtager tandpleje, fordi de ikke kan benytte sygesikringstandplejens tilbud, der er baseret på behandling af den almindelige voksenbefolkning. Efter bestemmelsens stk. 1, får amtskommunerne en forpligtelse til at sørge for, at disse borgere får et relevant tilbud.

Der er i dag ikke lovbestemmelser, der specielt omhandler tandplejetilbud til de nævnte grupper. Amtskommunerne har i dag formelt ansvaret for behandlingen af en del af de sindslidende og udviklingshæmmede. Amtskommunernes forpligtelse følger alene af lovgivningens regler om amternes ansvar og opgaver over for borgere på amtskommunale institutioner og på retningslinierne om tandbehandling af psykiatriske patienter. Ansvaret er således ikke lovgivningsmæssigt klart præciseret. I flere amter er der i dag etableret amtstandklinikker (10 ud af 16 amter (inkl. København og Frederiksberg)), men der er ikke et landsdækkende tilbud, og der er stor variation mellem amternes tilbud, både hvad angår finansiering og indhold.

Udover den lovgivningsmæssige præcisering af amtskommunernes forpligtelse lægger forslaget også op til et niveauløft i opgavevaretagelsen.

De borgere, der har behov for et særligt tilbud, findes især blandt følgende

Personer indlagt på psykiatriske hospitalsafdelinger, personer tilknyttet en psykiatrisk hospitalsafdeling eller et distriktspsykiatrisk center som dagpatient eller som ambulant patient.

Udviklingshæmmede borgere eller personer med svære psykiske lidelser, der bor i amtskommunale boformer oprettet efter servicelovens bestemmelser, men også beboere i andre boformer, hvor amtskommunen er driftsherre eller har driftsoverenskomst.

Borgere i primærkommunale boformer eller personer med kroniske psykiske lidelser, der benytter primærkommunale socialpsykiatriske tilbud.

På baggrund af amtstandplejeudvalgets rapport skønnes ca. 31.000 personer, hvoraf ca. 3.000 er børn, at have behov for et særligt tilbud, enten på grund af særlige odontologiske forhold forbundet med deres handicap eller på grund af deres manglende evne til egenomsorg. Skønsmæssigt antages ca. 7.500 voksne sindslidende og ca. 19.000 voksne psykisk udviklingshæmmede at have behov for et særligt tilbud. Hertil kommer ca. 1.500 tidligere særforsorgsklienter patienter med cerebral parese (spastiske lammelser) og med autisme - der antages at have et tilsvarende behov.

Det særlige amtstandplejetilbud indebærer en forpligtelse til at varetage visitation/ behandlingsplanlægning og/eller behandling for de nævnte grupper. Ca. 8.000 personer skønnes efter amtslig visitation at kunne modtage behandling i omsorgstandplejen eller i sygesikringstandplejen.

De nævnte grupper har behov for behandling hos tandlæger, der har særlig viden om og erfaring med de særlige forhold i relation til tandsundhed, der er forbundet med de pågældendes handicap. Tandbehandling for de pågældende kræver ekstra tid og i en del tilfælde kan tandbehandling kun gennemføres under fuld narkose.

Er der ikke tale om særlige odontologiske problemer, men overvejende ringe egenomsorg og manglende evne til at varetage den daglige hjemmetandpleje, kan omsorgstandplejen dog være velegnet til at yde borgeren tandpleje. Det tilbud, der skal gives de nævnte grupper, bør således gives på det mindst specialiserede, men samtidig tilstrækkelige behandlingsniveau.

Lovforslaget lægger således op til, at der kan visiteres nye grupper til omsorgstandplejen. Amtstandplejeudvalget har i den forbindelse peget på, at der også bør være mulighed for, at børn og unge kan overføres direkte fra børne- og ungdomstandplejen til den kommunale omsorgstandpleje, hvis der er behov for det.

De mere detaljerede bestemmelser vedrørende omfanget af og indholdet i den særlige amtstandpleje vil ligesom ved den kommunale tandpleje (børnetandplejen og omsorgstandplejen) blive fastlagt i en bekendtgørelse, der også vil indeholde regler om koordination og henvisning. Herudover vil Sundhedsstyrelsen som opfølgning på loven udarbejde retningslinier vedr. tilrettelæggelsen af den amtskommunale tandpleje. Retningslinierne vil bl.a. indeholde en nærmere afgrænsning af personkredsen.

Bestemmelsen i stk. 2 skal skabe grundlag for, at amtskommunerne kan beslutte, at de personer, der tager imod et særligt amtstandplejetilbud, selv skal betale en del af udgiften, der dog maksimalt kan udgøre 1.300 kr. årligt. For børn og unge under 18 år vil behandling i amtstandplejen dog blive ydet vederlagsfrit. Herved ligestilles de patienter, der er omfattet af lovforslaget, med de patienter der modtager tandpleje efter sygesikringsloven eller i den kommunale børnetandpleje. Der vil være mulighed for tilskud til dækning af egenbetaling efter social- og pensionslovgivningen.

Til § 6 b.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre børn og unge med behov for odontologisk specialbehandling et mere ensartet og sammenhængende behandlingstilbud i et niveaudelt system.

Der er hovedsageligt tale om børn og unge med manglende anlæg af tænder (aplasi) eller andre tanddannelsesforstyrrelser samt patienter med meget sjældne handicaps og sygdomme. Det drejer sig generelt om tilstande, der er sjældne og ofte medicinsk komplekse.

For at opnå det bedst mulige behandlingsresultat af disse ofte komplicerede tilstande er det vigtigt, at diagnosen stilles så tidligt som muligt, og at der lægges en langsigtet behandlingsplan. En sådan behandlingsplan kræver et samarbejde mellem forskellige specialister som kirurger, protetikere, ortodontister m.fl. Der er således ofte behov for specialviden på et niveau, som ikke er tilstede i kommunal tandpleje eller privat praksis.

Skønsmæssigt antages ca. 1.200 børn og unge at have behov for et odontologisk specialtilbud i form af konsultation og/ eller behandling. Ca. 30 personer skønnes at have behov for konsultation/behandling på højt specialiseret niveau.

Amtsspecialfunktionen skal kunne give såvel et konsultativt som et behandlingsmæssigt tilbud og skal som led i den konsultative funktion - efter behov - kunne medvirke til behandlingsplanlægning i samarbejde med den kommunale tandpleje. Dette gælder bl.a i forbindelse med patienter, hvis behandling udelukkende udføres i den kommunale tandpleje, men hvor den kommunale tandpleje kan have behov for samarbejde med et mere specialiseret tandlægefagligt niveau.

Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. skal sikre, at børn og unge, der har behov for det, får tilbudt højt specialiseret rådgivning og behandling. De 2 odontologiske landsdelsfunktioner påregnes placeret på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, der i samarbejde med de 2 tandlægeskoler varetager opgaven.

For størstedelen af de nævnte børn og unge stilles den tandlægelige diagnose, mens barnet/den unge er tilknyttet den kommunale børnetandpleje, men den endelige behandling vil som oftest først kunne udføres, når den unge er udvokset - normalt i 20 - 25 års alderen og har forladt den kommunale tandpleje.

Som det fungerer i dag, vil disse patienters endelige behandling derfor som regel blive udført hos praktiserende tandlæge enten for patientens egen regning eller finansieret over servicelovens § 97. Der kan således efter serviceloven ydes hjælp til tandprotetisk behandling, men på grund af regionale forskelle i behandlingstradition og varierende skøn og bevillingspraksis i kommunerne er der stor forskel på de tilbud, de unge får i dag.

Bestemmelsen i stk. 3 skal således sikre de børn og unge, der ved lovens ikrafttræden er under 18 år, et bedre behandlingstilbud efter det fyldte 18 år med sammenhæng og kontinuitet til afløsning af den engangsbevilling til tandproteser, der i dag ydes efter servicelovens § 97.

Da den mere ressourcetunge del af behandlingen for den nævnte gruppe børn og unge ofte først kan iværksættes nogle år efter, at de er fyldt 18 år, vil der med de ressourcer, der ifølge forslaget er afsat til løsning af den amtskommunale opgave efter § 6 b, også være midler til dækning af det akkumulerede behandlingsbehov i ungdomsgruppen i den foreslåede overgangsperiode.

I det omfang behandling efter det fyldte 18 år ikke kræver særlig specialistbehandling, kan amtskommunen lade den udføre andetsteds evt. i privat tandlægepraksis eller i den kommunale tandpleje, jf. bestemmelsens stk. 3.

De mere detaljerede bestemmelser vedrørende omfanget af og indholdet i den særlige amtspecialfunktion vil blive fastlagt i en bekendtgørelse og i retningslinier fra Sundhedsstyrelsen, der også vil indeholde nærmere regler vedr. afgrænsning af personkredsen.

Til § 6 c.

Inden for sygehusvæsenet varetages behandlingen af svære kraniofaciale misdannelser i dag på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital i samarbejde med bl.a. de to tandlægeskoler, og evt. i samarbejde med udenlandske centre. Behandling af denne type patienter er en teamfunktion, involverende neurokirurgi, plastikkirurgi, oto-, rhino og laryngologi, kæbekirurgi/specialtandlægelige funktioner og pædiatri. Placeringen af funktionen er nyligt vurderet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens redegørelse: «Sjældne handicap Den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i sygehusvæsenet« april 2000, der i sommer har været udsendt til høring. Der er ikke med nærværende forslag tanker om at ændre denne funktion.

Den type patienter, der er tale om i § 6 c, er patienter med sjældne sygdomme og handicap, for hvem der i dag ikke eksisterer et egentligt, struktureret odontologisk behandlingsregi, idet patienterne som udgangspunkt behandles i det eksisterende decentrale tandplejesystem. Da mange af patienterne imidlertid ofte har et komplekst og varieret behandlingsbehov, der kræver specialkompetence og samarbejde mellem tandlægelige og ikke-tandlægelige eksperter, vil behandlingen ofte være utilstrækkelig, idet det ikke er muligt at udvikle de krævede specialkompetencer i det eksisterende system.

Bestemmelsen lægger derfor op til etablering af 2 odontologiske landsdels- og vidensfunktioner, i hvilken der kan foregå odontologisk udredning, rådgivning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og handicap, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tand-, mund og kæberegionen.

Det vil være hensigtsmæssigt at etablere et udstrakt samarbejde imellem den odontologiske landsdels- og videncenterfunktion og de centre inden for sygehusvæsenet, der varetager den kirurgiske behandling af patienter med svære kraniofaciale misdannelser, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at placere de 2 funktioner på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, som i samarbejde med de 2 tandlægeskoler kan varetage opgaven. Det skal imidlertid understreges, at den type behandling, der tænkes lagt inden for den højt specialiserede odontologiske funktion, ikke er af same type som den tand-, mund- og kæbekirurgiske landsdelsfunktion, der i samarbejde med andre specialer varetager behandling af de svære kraniofaciale misdannelser.

Til § 6 d.

Bestemmelsen har til formål at kompensere visse Sjøgren-patienter eller kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling eller kemoterapi, for de merudgifter til tandpleje, som de pågældende har i forhold til den øvrige befolkning som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling.

Ifølge Amtstandplejeudvalgets rapport har visse Sjøgren-patienter på grund af deres almensygdom, der bl.a. angriber spytkirtlerne, en nedsat spytfunktion, der medfører en øget cariesaktivitet samt ofte medfører slimhindeforandringer. Disse patienter har uanset gode tandplejevaner væsentlig større udgifter til tandpleje end normalbefolkningen. Ifølge en undersøgelse ligger merudgifterne i størrelsesordenen 3.000 8.000 kr. årligt.

Amtstandplejeudvalget har endvidere peget på, at stålebehandlede kræftpatienter som følge af strålebehandlingen ligeledes har dokumenterede tandproblemer. Udvalget har skønnet, at merudgifterne for de pågældende patienter ligger i størrelsesordenen 7.500 kr. årligt.

Herudover er der efter regeringens opfattelse også behov for et forbedret tandplejetilbud til kræftpatienter, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af kemoterapi. Lovforslaget indeholder derfor hjemmel til, at der kan ydes en særlig støtte også til disse patienter på linie med støtten til de strålebehandlede kræftpatienter.

De strålebehandlede kræftpatienter har i modsætning til de kemobehandlede kræftpatienter og Sjøgren-patienter - i dag mulighed for at få støtte til tandproteser efter servicelovens § 97, men bestemmelsen giver ikke mulighed for at dække øgede udgifter til forebyggende og behandlende tandpleje. Udgifter hertil dækkes efter de almindelige regler for tilskud til voksenbefolkningen, dvs. efter sygesikringslovgivningen og den sociale lovgivning.

De nævnte patientgrupper vil normalt ikke have behov for et specialiseret behandlingstilbud, men for almindelig forebyggende og behandlende tandpleje, som de pågældende ligesom den øvrige voksenbefolkning - vil kunne modtage i privat tandlægepraksis. Der er alene tale om, at de pågældende på grund af deres sygdom/behandling har behov for tandplejeydelser i langt videre omfang end øvrige borgere.

Bestemmelsens stk. 3 bemyndiger sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler for støtte. Da formålet med en særlig tilskudsordning i videst muligt omfang er at sidestille de pågældende økonomisk med den øvrige befolkning, vil der blive fastlagt en supplerende tilskudsordning, som begrænser patienternes egenbetaling til 1.300 kr. årligt, hvilket svarer til den gennemsnitlige egenbetaling i voksentandplejen. Det er ikke tanken, at de pågældende skal have mulighed for en fuldstændig rekonstruktion af et tandsæt, som inden den nødvendige lægelige behandling har været forsømt.

De regler, der skal fastsættes vedr. støtte, skal indeholde bestemmelser om, hvordan de relevante patienter visiteres til tandpleje efter den særlige tilskudsordning.

Til § 6 e.

Bestemmelsen bemyndiger sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til den amtskommunale tandpleje. § 6 e svarer indholdsmæssigt til tandplejelovens § 5, stk. 1, i medfør af hvilken kommunernes opgaver inden for børne- og ungdomstandplejen og omsorgstandplejen nærmere er fastlagt. Sundhedsstyrelsens retningslinier for tilrettelæggelse af den kommunale tandpleje fra juni 1994 vil endvidere blive revideret, så de kommer til at indeholde et afsnit vedrørende den amtskommunale tandpleje.

Til § 6 f.

Med bestemmelsens stk. 2 ønskes præciseret, at det kun er specialbehandlingen, eksempelvis implantatbehandling m.v., der er vederlagsfri for den unge. Den almindelige forebyggende og behandlende tandpleje vil den unge over 18 år ligesom i dag skulle modtage i privat tandlægepraksis med tilskud i overensstemmelse med sygesikringsreglerne.

Til nr. 4

Amtsråd og kommunalbestyrelser er allerede i dag forpligtet til at sikre koordination mellem den primærkommunale og den amtskommunale tandpleje. Sundhedsministeriet ønsker koordination indføjet i kapiteloverskriften for at fremhæve, at der med lovforslaget vil være behov for en styrkelse af indsatsen, jf. bemærkningerne til nr. 5 (§ 8).

Til nr. 5

Med forslagets § 8, stk. 2, pålægges amtsrådet en forpligtelse til at nedsætte et koordinationsudvalg, der erstatter de nuværende koordinationsudvalg, der er nedsat i henhold til overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening.

Amtskommunen har ifølge lovforslaget ansvaret for, at de sindslidende og psykisk udviklingshæmmede, der kan benytte sygesikrings- eller omsorgstandplejen, bliver visiteret dertil. Men der er også i forslaget lagt op til, at børn og unge skal kunne visiteres til den særlige amtstandpleje eller overføres direkte til omsorgstandplejen, når de ikke længere er omfattet af børnetandplejen. Der er derfor behov for et udvalg, der kan sikre visitation og koordination mellem de forskellige tandplejesystemer.

Udvalget vil også få til opgave at styrke indsatsen i forhold til de unge, så de fastholdes i en regelmæssig tandpleje, når de overgår fra børnetandplejen til voksentandplejen.

Amtskommunen får hovedansvaret for koordinationsopgaven, men sammensætningen af de nye koordinationsudvalg bør aftales lokalt, så de afspejler de forskellige interesser, der er på tandplejeområdet i det enkelte amt.

Til nr. 6

Ifølge § 12 a er det fortsat kommunerne, der yder støtte til tandproteser som følge af ulykkesbetingede tandskader. Støtten ydes i dag i medfør af § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98, der er udstedt med hjemmel i servicelovens § 97.

Bestemmelsen i § 12 b fastslår, at det er amtskommunerne, der afholder de offentlige udgifter i forbindelse med de særlige tandplejetilbud, der skal stilles til rådighed i medfør af §§ 6 a, 6 b, 6 c og 6 d.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger vedrørende lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Til § 2

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslaget er foreslået, at støtte til tandbehandling, der i dag ydes efter servicelovens § 97, fremover får hjemmel i lov om tandpleje.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2001.

For at give de amtskommuner, der ikke i dag har amtstandklinikker, mulighed for at etablere et behandlingstilbud til de nævnte grupper, foreslås det dog, at § 6 a først får virkning fra 1. januar 2002.

Ifølge forslagets § 6 b vil den her skitserede ordning komme til at omfatte alle børn, der ved lovens ikrafttræden er under 18 år. Det betyder, at de børn, der i dag er under 18 år, vil få fuld udbytte af det forbedrede tilbud. Unge, der ved lovens ikrafttræden er over 18 år, vil ikke længere kunne modtage engangsstøtte til tandproteser efter servicelovens § 97. Derfor foreslås etableret en overgangsordning på 5 år med henblik på at sikre den gruppe unge, hvor færdigbehandlingen (implantater m.v.) på grund af manglende fysisk modenhed, endnu ikke har kunnet finde sted. Overgangsordningen vil indebære, at de pågældende unge over 18 år også omfattes af den i § 6 b skitserede ordning.

Til § 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

For Færøernes vedkommende kan loven sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

For Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte regler inden for sundhedslovgivningen overgået til hjemmestyrets myndigheder, jf. § 1 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland. Ønsker Grønlands hjemmestyre regler af tilsvarende indhold gennemført i Grønland, må dette ske ved landstingsforordning.

§ 6 a. Amtsrådet skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til personer, der på grund af sindslidelser eller psykisk udviklingshæmning ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen.

Stk. 2. Amtsrådet kan beslutte, at personer, der modtager et særligt amtstandplejetilbud, selv skal betale en del af udgiften. Amtsrådet kan dog maksimalt afkræve patienten en årlig betalingstakst på 1.300 kr. Børn og unge under 18 år skal have adgang til vederlagsfri amtstandpleje.

§ 6 b. Amtsrådet skal tilbyde børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, et specialiseret tandplejetilbud. Herudover skal amtsrådet tilbyde højt specialiseret behandling til de børn og unge, der har behov for det.

Stk. 2. Det særlige tandplejetilbud skal tilrettelægges i samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje, der har ansvaret for den almindelige forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge under 18 år, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 3. Amtsrådet skal til børn og unge, der er omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18 år, indtil fysisk modenhed muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres. Amtsrådet kan beslutte at indgå aftale med privat tandlægepraksis eller den kommunale tandpleje om varetagelse af opgaver, der kan løses af disse.

§ 6 c. Amtsrådet skal tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og handicap, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber.

§ 6 d. Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der enten på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 2. Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 3. For personer, der modtager tilskud til det særlige tandplejetilbud efter stk. 1 og 2, vil den årlige egenbetaling i sygesikringstandplejen maksimalt kunne udgøre 1.300 kr. årligt. De nærmere regler for støtte til de nævnte patientgrupper fastsættes af sundhedsministeren.

§ 6 e. Regler om omfanget af og kravene til den amtskommunale tandpleje, jf. §§ 6 a, 6 b og 6 c, fastsættes af sundhedsministeren.

§ 6 f. Den offentlige sygesikring yder tilskud til tandpleje efter reglerne i lov om offentlig sygesikring til personer, som ikke modtager tandpleje efter § 6 a.

Stk. 2. Tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der efter § 6 b, stk. 3, modtager et odontologisk specialtilbud efter det fyldte 18 år, ydes efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.«

4. Overskriften til kapitel 2 affattes således

»Koordination, finansiering, forsøg m.v.«

5. I § 8 indsættes som stk. 2-4

»Stk. 2. Amtsrådet nedsætter et koordinationsudvalg, der bl.a. skal sikre hensigtsmæssig visitation og koordinering mellem den kommunale tandpleje, sygesikringstandplejen og amtstandplejen.

Stk. 3. Koordinationsudvalget skal endvidere sikre, at der etableres effektive overførselsprocedurer mellem børne- og ungdomstandplejen og sygesikringstandplejen samt medvirke til at fastholde de unge i en regelmæssig tandplejeadfærd.

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende koordination.«

6. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Udgifter til tandpleje i henhold til § 4 a afholdes af kommunerne.

§ 12 b. Udgifter til tandpleje i henhold til §§ 6 a, 6 b, 6 c og 6 d, afholdes af amtskommunerne.«

Fremsat den 10. november 2000 af sundhedsministeren (Sonja Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tandpleje m.v.

(Amtstandpleje m.v.)