Legislator Case Law & Legislation
200012L00083 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lovforslag som fremsat 2000 83 Valid

§ 1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 8. august 2000, foretages følgende ændring

1. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »5 pct.« til: »10 pct.«.

Lovforslag som fremsat 2000 83 Valid

§ 1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 8. august 2000, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 2000 83 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Forslaget er et led i aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2001.

Bestemmelsen om maximalt et års forløb på en produktionsskole blev præciseret ved den nuværende lov om produktionsskoler på baggrund af erfaringerne fra den tidligere lov, hvorefter skolerne havde fri adgang til at forlænge produktionsskoleophold ud over et år. Denne adgang var blevet administreret så lempeligt, at 1-års grænsen i praksis var blevet udhulet. Adgangen til dispensation blev derfor begrænset til en kvote på 5 pct. af skolens samlede årselevtal i det forudgående finansår. Bestemmelsen trådte dog først i kraft pr. 1. april 2000, og skolerne har således i 2000 haft en relativt større dispensationskvote end det vil være tilfældet i de følgende år.

Der henvises til lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler (L 101), Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A spalte 2810, Folketingets Forhandlinger spalte 1916, Tillæg B spalte 237, Folketingets Forhandlinger spalte 2537, 2782 og Tillæg C spalte 265.

Skolerne har pr. 1. oktober 2000 samlet forbrugt halvdelen af den tildelte kvote. Det formodes, at skolerne har tilpasset deres virksomhed med henblik på de deltagere, der for tiden er indskrevet på skolerne, og kvoten forventes derfor opbrugt ved årets udgang. Forbruget af kvoten dækker over en stor spredning, idet nogle skoler har opbrugt hele deres kvote, medens enkelte skoler ikke har haft noget forbrug.

Af en af Undervisningsministeriet udarbejdet rapport, der blandt andet omhandler virkningerne af stramningen af dispensationsadgangen, fremgår det, at denne stramning har betydet, at ca. 1000 unge enten har måttet ophøre med et produktionsskoleforløb eller har fået afslag på optagelse som følge af 1-års reglen.

Det har således vist sig, at den nuværende dispensationskvote på 5 pct. ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommer behovet hos den særlige gruppe af unge, der kan have gavn af længerevarende forløb på en produktionsskole.

Det foreslås derfor at forhøje kvoten fra 5 til 10 pct.

Økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne

Produktionsskolernes samlede dispensationskvote for indeværende år udgør 258 årselever, svarende til 5 pct. af den samlede aktivitet i 1999. Ifølge Undervisningsministeriets seneste prognose bliver den samlede aktivitet i 2000 på 5046 årselever. En uændret 5 pct. kvote for 2001 ville således blive på 252 årselever.

En forøgelse af kvoten til 10 pct. vil modsvare i alt 504 årselever, svarende til en forøgelse af aktiviten med 252 årselever, såfremt kvoten opbruges. Merudgiften herved vil udgøre 20,4 mio. kr., hvortil kommer øgede udgifter til skoleydelse med 9,8 mio. kr.

Den samlede merudgift vil således blive maximalt 30,2 mio. kr., såfremt kvoten opbruges.

Foruden merudgifterne for staten vil den øgede aktivitet medføre en forøgelse af de kommunale bidrag, der betales af deltagernes hjemstedskommuner i henhold til produktionsskolelovens § 13. Disse bidrag fastsættes på finansloven og udgør for finansåret 2000 15.000 kr. pr. årselev for deltagere under 18 år og 25.000 kr. pr. årselev for deltagere over 18 år.

De kommunale merudgifter herved vil maximalt blive på 5,6 mio. kr., såfremt dispensationskvoten opbruges.

Der vil blive ydet kommunerne kompensation for disse udgifter i forbindelse med bloktilskudsberegningen i 2002.

Høring

Høring over lovforslaget sker samtidig med dettes fremsættelse.

Administrative konsekvenser

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske eller admininistrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

ingen

For staten: 30,2 mio. kr.

For kommunerne: 5,6 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

ingen

ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

ingen

ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

ingen

ingen

Miljømæssige konsekvenser

ingen

ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

ingen

ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Lovforslag som fremsat 2000 83 Valid

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2000 83 Valid

§ 11. - - -

Stk. 2. Ved beregningen af årselever kan der for den enkelte deltager højst medregnes et års produktionsskoleophold. Inden for en kvote, der udgør 5 pct. af produktionsskolens samlede årselevtal i det forudgående finansår, kan der i særlige tilfælde medregnes ophold af længere varighed. ...

1. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »5 pct.« til: »10 pct.«.

Lovforslag som fremsat 2000 83 Valid

Fremsat den 10. november 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om produktionsskoler

(Udvidelse af dispensationsadgang)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →