Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 134 indsættes

»Yngre fysisk handicappede

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 134 indsættes

»Yngre fysisk handicappede

Bilag 2

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450.

Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1998-99: (L 109)

FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 290, till. C 277.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1999-2000: (L 34)

FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027,

till. B 106, till. C 121.

Loven stadfæstet 20. december 1999.

(Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97: (L 186)

FF 5285, 6868, 7450.

Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1999-2000: (L 124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361,

till. B 209, 316, till. C 297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 A)

FF 2227. Till. C 73.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 969)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000: (L 211)

FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000: (L 286)

FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856,

till. B 1333, till. C 1170.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99: (L 46)

FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C 129.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1001)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalerne om finansloven for 2001 og aftalen om udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001, og er et element i regeringens bestræbelser på at forbedre boligforholdene for boligmarkedets svage grupper.

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1. Boliger til yngre fysisk handicappede.

2. Forbedring af servicearealtilskuddet.

3. Udvidelse og forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper (skæve huse).

1. Boliger til yngre fysisk handicappede

Regeringen igangsatte i 1996 et analyseprojekt, hvor et af områderne var en undersøgelse af forholdene for yngre fysisk handicappede under 60 år på plejehjem. Baggrunden herfor var en viden om, at en del yngre fysisk handicappede blev visiteret til almindelige plejehjem for ældre.

Undersøgelsen "Et liv i venteposition" fra Formidlingscenter Øst, 2000, viser, at en stor gruppe yngre fysisk handicappede bor sammen med ældre personer, og at årsagen hertil er mangel på egnede boliger. Der er derfor behov for at etablere en bred vifte af velegnede boliger, herunder bofællesskaber. Der er også behov for at udvikle hensigtsmæssige former for sociale tilbud i eller i forbindelse med boligen.

Ved kommuneaftalen for 2001 blev regeringen og Kommunernes Landsforening enige om, at indsatsen for at skaffe yngre fysisk handicappede bedre boligforhold er en vigtig opgave. Det er samtidig et skridt på vejen i by- og boligministerens indsats for at gennemføre regeringens målsætninger om ligebehandling af handicappede. Derfor skal både boliger, fællesfaciliteter og servicearealer indrettes fuldt tilgængelige, såvel teknologisk som fysisk, så der opnås optimale rammer for beboernes private og sociale liv, uanset den enkeltes handicap.

Da der er behov for at handle hurtigt, har regeringen afsat 112 mio. kr. i perioden 2001-2004 til at forbedre både boligforhold og understøttende aktiviteter for yngre mennesker med fysiske handicap. De 112 mio. kr. fordeles med 23 mio. kr. i 2001, 21 mio. kr. i 2002, 23 mio. kr. i 2003 og 45 mio. kr. i 2004.

Af dette beløb er der for 2001 afsat 15 mio. kr. til støtte til etablering af almene boliger til yngre fysisk handicappede. Fastsættelse af hvor store beløb, der skal anvendes til etablering af almene boliger i 2002-2004, vil ske på baggrund af erfaringerne i 2001.

Det foreslås, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udformningen af støtteordningen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at støtten udbetales som et engangsbeløb til kommunen/amtskommunen ved ibrugtagning af boligerne. Dermed styrkes incitamentet til at etablere denne særlige boligform, der med sin relativt smalle målgruppe er mindre fleksibel end den sædvanlige almene bolig. Den nærmere udformning af ordningen vil ske efter drøftelse med de kommunale og amtskommunale parter.

2. Forbedring af servicearealtilskuddet

Regeringens målsætning er mere tryghed og kvalitet i omsorgen for ældre og handicappede. For at opfylde denne målsætning er det samtidig nødvendigt med en rigtig prioritering. Det er regeringens opfattelse, at ældre med et særligt behov for hjælp og støtte bl.a. demente, handicappede og ældre med fysisk eller psykisk plejebehov - skal prioriteres højst. Som et led i regeringens samlede ældrepakke er det regeringens hensigt, at ventetiden til en tidssvarende plejebolig skal nedbringes.

I 1996 gennemførte regeringen plejeboligreformen, som tog sigte på at skabe flere moderne plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilhørende servicearealer og tilknyttet personale. Ét af redskaberne i plejeboligreformen var etableringen af et statsligt servicearealtilskud, som øgede kommunernes incitament til etablering af servicearealer. Servicearealtilskuddet blev indsat i ældreboligloven ved lov nr. 1065 af 20. december 1995 (L 32, FT 1995-96, FF 181, till. A 1308, FF 502, till. B 59, FF 1896, till. B 235, FF 2238, till. C 160).

Siden reformens gennemførelse har kommunerne givet støttetilsagn til servicearealer til næsten 10.000 ældreboliger. Det svarer til, at 2/3 af ældreboligerne siden 1996 er blevet etableret som plejeboliger. I samme periode er der blevet nedlagt 8.100 utidssvarende plejehjemspladser. Det er i overensstemmelse med regeringens mål, at utidssvarende plejehjemspladser ombygges til moderne plejeboliger, men det betyder samtidig, at der fortsat er behov for at styrke tilvæksten af plejeboliger.

Med kommuneaftalen for 2001 får kommunerne en generel låneadgang til grundkapitalen i alment byggeri. Låneadgangen vil fjerne eventuelle likviditetsmæssige hindringer for at opføre flere almene boliger, herunder ældreboliger, i kommunerne. Kommunerne får dermed et incitament til at opføre flere ældreboliger.

For yderligere at tilskynde kommunerne til at etablere flere plejeboliger rettet mod svage ældre, foreslås det, at den eksisterende ordning for servicearealtilskud forbedres. Det foreslås, at det løbende tilskud, der efter den nuværende ordning ydes over 14 år, ændres til et investeringstilskud på 40.000 kr. pr. bolig dog maksimalt 60 pct. af anskaffelsessummen. Tilskuddet ydes i forbindelse med etableringen. Samtidig får kommunerne adgang til at lånefinansiere den resterende del af anskaffelsessummen for servicearealet. Herved opnås både en meget væsentlig likviditetslettelse for kommunerne og en administrativ forenkling af ordningen.

Det eksisterende løbende tilskud udgør 4.000 kr. om året i de første 5 år. Herefter aftrappes det over 9 år med 400 kr. om året. Det svarer til en nutidsværdi på 30.000 kr. Det nye investeringstilskud på 40.000 kr. svarer altså til en forhøjelse på 10.000 kr. af nutidsværdien af det løbende tilskud.

3. Udvidelse og forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper (skæve huse)

Det er regeringens målsætning at skabe bedre vilkår for hjemløse, og spørgsmålet om hjemløses bo- og levevilkår prioriteres højt.

Den gældende bestemmelse om forsøg med boliger til særligt udsatte grupper i almenboliglovens § 146 a blev indsat i loven ved lov nr. 1001 af 23. december 1998 (L46 FT 1998-99), jf. bilag 2. Efter § 146 a kan by- og boligministeren med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper i finansårene 1999-2001 yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper inden for en samlet ramme på 30 mio. kr.

Forsøgsordningen er et led i den boligsociale indsats i regeringens bypolitiske perspektiv- og handlingsplan fra februar 1999. Efter handlingsplanen skal boligmarkedet også kunne tilbyde "anderledes" boliger til de grupper i samfundet, der ikke magter at bo i de boliger, som flertallet synes er attraktive.

Forsøgsordningen indgår tillige som en del af en handleplan for hjemløse, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Socialministeriet, By- og Boligministeriet og de kommunale parter, og som løber i perioden 2000-2003. Det fremgår af aftalen, at der vil blive søgt midler til en udvidelse og forlængelse af forsøgsordningen, hvis der vurderes at være behov herfor.

I sommeren 1999 udarbejdede Den Sociale Ankestyrelse en rapport for Socialministeriet og By- og Boligministeriet om behovet for midlertidige og varige botilbud til hjemløse på baggrund af to landsdækkende interviewundersøgelser. Undersøgelserne der var et øjebliksbillede af situationen på undersøgelsesdagen den 17. maj 1999 - viste, at ca. 2.600 personer har behov for midlertidige eller varige botilbud. By- og Boligministeriet skønner med en vis usikkerhed, at omkring 1.300 er omfattet af den persongruppe, som forsøgsordningen retter sig mod, dvs. den gruppe, der uanset socialt støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig til rette med at bo i det traditionelle byggeri.

Forsøgsordningen har til formål at indsamle erfaringer og stimulere udviklingen af nye, anderledes botilbud til den nævnte gruppe, som kan være med til at afhjælpe de særligt udsatte gruppers udstødelse fra boligmarkedet. Det er derimod ikke intentionen med ordningen at forsøge at dække det samlede behov for boliger til hjemløse. De erfaringer, som gøres i forsøgsordningen, skal danne grundlag for de videre overvejelser om, hvordan der kan skabes de rette boligmæssige rammer for den del af befolkningen, som har andre boligmæssige behov end de, som kan opfyldes på det traditionelle boligmarked.

Forsøgsordningen er reguleret af bekendtgørelse nr. 599 af 19. juli 1999 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. Frivillige organisationer, afdelinger af almene boligorganisationer, almene selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner m.fl. kan efter ansøgning opnå tilsagn om økonomisk støtte til etableringen af boliger. Dette indebærer, at boliger, der etableres med tilskud efter forsøgsordningen, som hovedregel opføres og drives efter reglerne i almenboligloven og lov om leje af almene boliger. De hjemløse tilbydes således varige boliger på almindelige lejelovsvilkår dvs. på samme vilkår som andre lejere.

På baggrund af de indkomne ansøgninger samt ovennævnte rapport kan det konstateres, at der over hele landet er behov for at få etableret boliger til hjemløse, da der er stor geografisk spredning i projekterne. Initiativtagerne udgør tillige en bred vifte af både kommuner, amter, boligorganisationer og private organisationer, som alle har vist stor interesse og engagement i de enkelte projekter. Variationen i boligtyperne er stor, idet der er givet tilsagn om tilskud til etablering af f.eks. skurbyer, kolonihavehuse, opgangsfællesskaber, husbåd m.m. Det bekræfter antagelsen om, at behovet for boliger til hjemløse ikke kun skal løses ved en udvidelse i antallet af traditionelle boliger. Boligmarkedet skal for at kunne imødekomme de udsatte grupper også tilbyde "anderledes" boliger.

Der er i forsøgsordningens 2 første ansøgningsrunder (oktober 1999 og april 2000) givet tilsagn om tilskud til etablering af 135 boliger de første boliger er taget i brug i oktober 2000. I 3. ansøgningsrunde (oktober 2000) er der søgt om tilskud til etablering af 43 nye boliger for i alt ca. 5,5 mio. kr. Der kan konstateres stor almen interesse for ordningen, ligesom der modtages mange henvendelser om konkrete initiativer, og det vurderes derfor, at der er en række nye initiativer på vej fra hele landet til de kommende ansøgningsrunder. De samlede tilsagn om tilskud efter forsøgsordningens 2 første ansøgningsrunder svarer til en statslig udbetalingsforpligtelse på samlet 18,4 mio. kr. Fastholdes dette tilsagnsniveau, vil der årligt være behov for en ramme på godt 18 mio. kr. Der vil med den nugældende bevilling på 10 mio. kr. årligt ikke være ramme til at give tilsagn om tilskud i forsøgsordningens sidste ansøgningsrunde, dvs. i oktober 2001.

Det foreslås derfor, at den eksisterende forsøgsordning efter almenboliglovens § 146 a med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper udvides og forlænges i overensstemmelse med den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. I overensstemmelse med aftalen om udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001 forlænges forsøgsordningen således i 2 år, dvs. indtil udløbet af 2003, med en årlig ramme på 10 mio. kr. i årene 2001-2003. Den samlede ramme til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper i perioden 1999-2003 bliver herefter 60 mio. kr.

For at opnå den bedst mulige udnyttelse af den samlede afsatte ramme på 60 mio. kr. i perioden 1999-2003 og dermed tilskud til etablering af det størst mulige antal boliger, vil projekter med en optimal ressourceudnyttelse i forhold til eksempelvis fysisk placering, udformning, standard og kvalitetsniveau samt ressourcebesparende byggeprocesser blive prioriteret således, at boligernes anskaffelsessum står i et fornuftigt forhold til de intentioner, der ligger i ordningen med etablering af anderledes boligtyper.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Nedenfor belyses først de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i lovforslagets enkelte elementer. Derefter følger en samlet vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser.

1. Boliger til yngre fysisk handicappede

Med forslaget afsættes en samlet ramme på 15 mio. kr. for finansåret 2001. Af bevillingen forudsættes anvendt midler til evaluering og erfaringsformidling, ligesom op til 3 pct. af den samlede bevilling kan anvendes til administration, herunder information, heraf 2/3 til lønsum.

Forslaget medfører en vis administrativ merbelastning i By- og Boligministeriet i forbindelse med tilsagn om særligt tilskud til de enkelte projekter. Endvidere forventes der begrænsede udgifter til tilpasninger af By- og Boligministeriets BOSSINF-system (informations- og forvaltningssystem for støttet byggeri). Disse udgifter afholdes inden for den afsatte ramme.

Forslaget skønnes at medføre en meget begrænset meradministration for kommunerne og amterne.

Formålet med et særligt tilskud er at tilskynde amter og kommuner til at etablere nye almene boliger for yngre fysisk handicappede, der i dag bor sammen med ældre personer på plejehjem og i ældreboligbebyggelser. De boliger, som de yngre fysisk handicappede fraflytter, vil i stedet kunne udlejes til ældre personer. Indførelsen af tilskuddet forudsættes ikke isoleret set at medføre nogen aktivitetsudvidelse.

Rammen på 15 mio. kr. finansieres af satsreguleringspuljen for 2001, og forslaget indebærer dermed ikke en forøgelse af de samlede offentlige udgifter.

2. Forbedring af servicearealtilskuddet

Forslaget om at forhøje det statslige servicearealtilskud og samtidig ændre udbetalingsformen fra et løbende tilskud til et investeringstilskud skønnes med betydelig usikkerhed at medføre, at kommunerne på årsbasis vil give tilsagn til etablering af op imod 1.000 flere plejeboliger, svarende til en forøgelse på 50 pct. Denne aktivitetsforøgelse skønnes at medføre statslige merudgifter på i alt 59 mio. kr. pr. tilsagnsårgang opgjort til nutidsværdi, hvoraf de 40 mio. kr. vedrører aktivitetsudvidelsen.

Kommunerne opnår en økonomisk besparelse på 20 mio. kr. pr. tilsagnsårgang opgjort til nutidsværdi, svarende til det forøgede servicearealtilskud vedrørende den hidtil forudsatte aktivitet, som der ikke hidtil har været låneadgang til. Da der er en forskydning mellem tilsagnstidspunkt og udbetalingen af det statslige tilskud, skønnes de kommunale mindreudgifter for perioden 2001-2004 at udgøre 0, 7, 19 og 19 mio. kr. Kommunerne opnår herudover en likviditetslettelse på grund af den fremrykkede statslige betaling af servicearealtilskuddet, svarende til forskellen mellem det nye investeringstilskud og det eksisterende løbende tilskud vedrørende den hidtidige aktivitet.

Med indførelsen af et investeringstilskud forenkles ordningen. Dette indebærer en administrativ lettelse i Finansstyrelsen, som forestår udbetalingen af servicearealtilskuddet, samt en meget begrænset lettelse for kommunerne.

3. Udvidelse og forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper (skæve huse)

Med forslaget og udmøntningen af satsregulereringspuljen afsættes en samlet merramme på 30 mio. kr. for finansårene 2001-2003, der kan ydes som tilskud til forsøg med udvikling af nye boligtyper for særligt udsatte grupper. Af bevillingen forudsættes anvendt midler til evaluering og erfaringsformidling, ligesom op til 3 pct. af den samlede bevilling kan anvendes til administration, heraf 2/3 til lønsum.

I overensstemmelse med vejledningen om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper tages der ved fastsættelsen af tilskud til projekterne udgangspunkt i, at tilskuddet pr. bolig ikke udgør mere end 150.000 kr. I forsøgsordningens 2 første runder er der meddelt tilsagn for et samlet beløb på 18,4 mio. kr. til 135 boliger, hvilket svarer til et tilskud pr. bolig på godt 136.000 kr. Fastholdes dette niveau, vil der med en merramme på 30 mio. kr. kunne etableres ca. 220 nye boliger til de særligt udsatte grupper omfattet af forsøgsordningens målgruppe.

De 30 mio. kr. finansieres af satsreguleringspuljen for 2001, og forslaget indebærer dermed ikke en forøgelse af de samlede offentlige udgifter. Udvidelsen og forlængelsen af ordningen vil indebære en fortsat administration for staten.

Forslaget vurderes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

Samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige, som alene vedrører forslaget om forbedring af servicearealtilskuddet, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser opgjort i nutidsværdi (mio. kr.)

2001

2002

2003

2004

I alt

39

39

39

39

heraf

Staten

59

59

59

59

kommunerne

-20

-20

-20

-20

Note: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

Lovforslaget medfører en forøgelse af kommunernes investeringer i servicearealer fra 2001 samt etablering af ca. 220 nye boliger til særligt udsatte grupper i perioden 2001-2003. Denne aktivitetsudvidelse vurderes ikke at forøge risikoen for, at der opstår inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Forslaget sendes til høring hos følgende parter: Statsministeriet, Økonomiministeriet, Socialministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Finansstyrelsen, Realkreditrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Lejernes Landsorganisation, Danmarks Lejerforeninger, Ejendomsforeningen Danmark, Jydske Grundejerforeninger, Administratorforeningen, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, De Samvirkende Invalideorganisationer og Advokatrådet.

Samlet vurdering af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Kommunale mindreudgifter i 2001-2004 på 20 mio. kr. pr. år (nutidsværdi)

Statslige merudgifter i 2001-2004 på 59 mio. kr. pr. år (nutidsværdi)

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Meget begrænset mindreadministration for stat og kommuner vedr. servicearealtilskud

Meget begrænset meradministration for stat, kommuner og amter vedr. yngre fysisk handicappede og for staten vedr. »skæve huse«

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen nævneværdige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og nr. 3

Med henblik på at fremme etablering af boliger til yngre fysisk handicappede under 60 år, foreslås det, at by- og boligministeren kan yde støtte til udgifter forbundet med etablering af almene boliger. Støtten fastsættes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Derfor foreslås det endvidere i nr. 3, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udformningen af støtteordningen.

Til nr. 2

Det foreslås, at servicearealtilskuddet forhøjes og ændres fra et løbende tilskud over 14 år til et investeringstilskud på 40.000 kr., dog maksimalt 60 pct. af anskaffelsessummen. Tilskuddet ydes som et engangstilskud til bygherren, når kommunalbestyrelsen har godkendt den endelige anskaffelsessum for såvel servicearealerne som de boliger, servicearealerne etableres i tilknytning til.

Til nr. 4

Det foreslås i bestemmelsen, at by- og boligministeren med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper skal kunne yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til denne gruppe inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Forslaget indebærer, at den gældende forsøgsordning efter § 146 a i almenboligloven gøres tidsubestemt, men afhængig af de på finansloven afsatte midler. I overensstemmelse med aftalen om udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001 udvides og forlænges forsøgsordningen i 2 år, dvs. indtil udgangen af 2003, med en merramme på i alt 30 mio. kr. med 10 mio. kr. i hvert af årene 2001-2003, jf. de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 134 a. Med henblik på at fremme etablering af boliger til yngre fysisk handicappede kan by- og boligministeren yde støtte til udgifter forbundet med etablering af almene boliger. Støtten fastsættes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

2. § 141, stk. 1, affattes således

»Tilskuddet til servicearealer udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 60 pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. Tilskuddet ydes som et engangstilskud, der udbetales, når anskaffelsessummen er endeligt godkendt for såvel servicearealerne som for de boliger, servicearealerne etableres i tilknytning til.«

3. I § 143, stk. 2, indsættes efter »§ 131,«: »§ 134 a,«.

4. § 146 a affattes således

»§ 146 a. Med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper kan by- og boligministeren yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

§ 134 a. Med henblik på at fremme etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, kan by- og boligministeren yde støtte til udgifter forbundet med etablering af almene boliger. Støtten fastsættes indenfor den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

§ 141. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed, som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

2. § 141, stk. 1, affattes således

»Tilskuddet til servicearealer udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 60 pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. Tilskuddet ydes som et engangstilskud, der udbetales, når anskaffelsessummen er endeligt godkendt for såvel servicearealerne som for de boliger, servicearealerne etableres i tilknytning til.«

§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-6, §118, §§ 127-134 og §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 115, 130, stk. 2, 131, 136, 137, 140, 142 og § 142 a nævnte forhold.

3. I § 143, stk. 2, indsættes efter »§ 131,«:»§ 134 a,«.

4. § 146 a affattes således

§ 146 a. Med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper kan by- og boligministeren i finansårene 1999-2001 yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper inden for en samlet ramme på 30 mio. kr.

»§ 146 a. Med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper kan by- og boligministeren yde tilsagn om tilskud til forsøg med etagblering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

Fremsat den 10. november 2000 af by- og boligministeren (Jytte Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Boliger til yngre fysisk handicappede, forbedring af servicearealtilskud samt udvidelse og forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper)