Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 mv.)
Table of Provisions (145)
Statutory Text (145 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Medieaftale 2001-2004
Der er enighed mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne om følgende
1. De eksisterende public service-regler gælder fortsat, men præciseres og udbygges, herunder i forhold til
børn og unge
dansk kunst og kultur, herunder dansk sprog
indvandrere og flygtninge
handicappede
undervisning
folkeliggørelse af IT
DR´s og TV 2´s øgede engagement i dansk filmproduktion opretholdes mindst på det niveau, der blev aftalt i 1993, d.v.s. henholdsvis 25 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt.
DR og TV 2 skal udbygge programsamarbejdet og -koordineringen
DR og TV 2´s on-line-virksomhed skal være en del af public service- virksomheden, og de gældende regler (om public service-forpligtelser, reklameregler, regler om beskyttelse af børn og unge m.v.) for stationernes traditionelle public service-virksomhed skal også gælde for denne del af public service-virksomheden. Som supplement hertil kan DR og TV 2 drive on-line-virksomhed på kommercielle vilkår.
Der skal ikke nødvendigvis gælde samme public service krav for DR og TV 2. Kravene præciseres ved en ændring af radio- og fjernsynsloven i næste folketingssamling.
2. Licensen stiger som udgangspunkt med 5 pct. årligt i aftaleperioden, men forventes nedsat som følge af en ekstra indsats for at øge licensbetalingen fra navnlig erhvervsvirksomheder.
Der nedsættes endvidere en arbejdsgruppe, der skal undersøge en omlægning af licensopkrævningen. En omlægning kan gennemføres i aftaleperioden efter aftale med aftalepartierne. Merprovenuet i forhold til det budgetterede vil blive anvendt til en nedsættelse af licensafgifterne i aftaleperioden, herunder til en lempelse af hotellicensen.
De gældende regler for pensionisters licensfritagelse/-nedsættelse opretholdes. Der skal gives mulighed for kontrol med, at ordningen ikke misbruges.
3. Den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning.
Programvirksomheden kan finansieres ved hjælp af reklamer. Dette gælder dog ikke for DR. De danske reklameregler og dansk lovgivning skal overholdes.
Hvis DR byder på den fjerde landsdækkende kanal, må gennemsnitsomkostningerne ikke overstige gennemsnitsomkostningerne på de øvrige radio-programflader i DR.
Den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik - suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik - kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v. Der gives mulighed for »cross-promotion«. En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være afgørende for, hvem der får tildelt kanalen. Mange lyttere er ikke et succeskriterium for kanalen.
Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal være "bred". Eneste programmæssige krav er public service nyhedsdækning på niveau med DR´s nyhedsdækning på radioområdet, således at der sker et monopolbrud på nyhedsformidlingen på radioområdet. DR kan således ikke byde på denne kanal. TV 2, dagbladene og andre kan byde på kanalen. Radiokanalen tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud (efter det såkaldte "auktions-princip").
20 mio.kr. af det forventede provenu ved udbud af den 5. radiokanal anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer fra 2003. Et provenu herudover anvendes til public serviceformål efter nærmere aftale med aftalepartierne, for eksempel gennem et Public Service Råd.
De nærmere udbudsvilkår aftales mellem partierne bag denne aftale. Udbudsmaterialet godkendes af Konkurrencestyrelsen. Radio/tv-nævnet tager stilling til de indkomne tilbud. Kanalerne tildeles for en begrænset årrække.
4. Der indføres forbud mod reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn i reklameblokke omkring børneudsendelser, herunder trailere i tilknytning til børneudsendelser. Børnereklameforbuddet gælder 5 minutter før og efter børneudsendelser.
5. Puljen til forsøg med medieskoler videreføres og udbygges. Der søges oprettet medieskoletjenester i hvert amt.
6. TV 2´s udsendelse af børneprogrammer styrkes.
7. Der planlægges opbygget digitale sendernet til radio og tv til brug for TV 2 og DR - blandt andet for at DR 2 hurtigst muligt kan komme ud til alle. Der nedsættes en arbejdsgruppe med sagkyndige på området, som inden for to måneder udarbejder en redegørelse for de teknologiske valg (satellit, jordbaseret og lysleder) og de økonomiske konsekvenser heraf, herunder for licensen. På baggrund af redegørelsen tager aftalepartierne stilling hertil.
8. Der nedsættes en arbejdsgruppe med sagkyndige inden for lokal radio og tv, som vurderer den nuværende tilskudsordning og organiseringen på lokal radio og tv-området samt anvendelsen af sendemuligheder. På baggrund af arbejdsgruppens rapport tager aftalepartierne stilling til eventuelle ændringer på området.
9. Der afsættes midler til digitalisering af et repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV 2.
10. Forslagene i Radio- og TV-reklamenævnets redegørelse om erfaringerne med skjult reklame gennemføres. Der indføres mulighed for bevægelige sponsorkrediteringer (dog ikke ved børneprogrammer). DR og TV 2 underlægges som udgangspunkt samme sanktionsregler på reklame- og sponsoreringsområdet som øvrige radio- og tv-foretagender. Forbudet mod udsendelse af programmer sponsoreret af fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger samt religiøse bevægelser ophæves.
11. Fra næste valgperiode udpeges DR´s bestyrelse på følgende måde: Folketingets partier udpeger 8 medlemmer, medarbejderne 2 medlemmer og kulturministeren 3 medlemmer. Kulturministeren udpeger formand og næstformand. Bestyrelsen skal søges sammensat, således at den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, erhvervsmæssig og ledelsesmæssig indsigt.
Der indsættes 2 medarbejder-valgte repræsentanter i TV 2´s bestyrelse fra næste valgperiode.
12. DR og TV 2 pålægges at udarbejde et public service budget. Der skal sikres "revision" af public service-regnskaberne fra DR og TV 2 i et uafhængigt Public Service Råd. Den nærmere udformning af revisionsordningen drøftes med aftalepartierne
13. Kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager i networking-samarbejde, betaler en afgift til staten. Der sigtes mod et samlet afgiftsprovenu på 30 mio.kr. årligt. Afgiften pr. indbygger i tilladelsesområdet fastsættes på finansloven.
Afgiftsprovenuet anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. De hidtil afsatte 50 mio. kr. til dette formål fastholdes og pris- og løn-reguleres med 7 mio. kr. i 2001, 8 mio. kr. i 2002, 9 mio. kr. i 2003 og 10 mio. kr. 2004.
14. TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på etableringslånet på 490 mio. kr. og driftslånet på 37 mio. kr.
15. I forbindelse med ændringen af radio- og tv-lovgivningen drøftes spørgsmålet om, hvem der er omfattet af must-carry forpligtelsen
16. Licensøkonomi (alle tal i løbende priser)
Licensen fastsættes i aftaleperioden som angivet nedenfor
Kr.
2000
2001
2002
2003
2004
Farve-tv
947
994
1044
1096
1151
S/h tv
609
639
671
705
740
Radio
140
147
154
162
170
Note: de anførte beløb er incl. moms og udgør halvårlig afgift for husstande og helårlig afgift for erhverv og institutioner.
Fordelingen af licensindtægterne vil være som vist i nedenstående tabel
Kr.
2000
2001
2002
2003
2004
Samlede licensindtægter
3.074,4
3.243,2
3.420,4
3.604,3
3,797,8
Heraf reserveret til lokalmedier m.v.
25,0
37,0
38,0
19,0
20,0
Heraf reserveret til digitalisering af arkiver
0,0
0,0
0,0
0,0
80,0
Licensindtægter herefter
3.049,4
3.206,2
3,382,4
3,585,3
3.697,8
Andel: DR
TV2
85,00
15,00
83,00
17,00
83,00
17,00
82,00
18,00
82,00
18,00
Ialt
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
Licens: DR
TV2
2.592,0
457,4
2.661,1
545,1
2.807,4
575,0
2.940,0
645,4
3.032,2
665,6
I alt
3.049,4
3,206,2
3.382,4
3.585,3
3.697,8
Note: Der er tale om anslåede beløbsstørrelser.
Anvendelsen af det ekstra licensprovenu fremgår af nedenstående oversigt
Mio. kr.
2001
2002
2003
2004
Ialt
DR
80,2
213,2
335,5
425,3
1.054,1
DAB-sendernet-landsdækkende og regionalt
5,0
10,0
15,0
15,0
45,0
DVB-sendernet med regional opdeling
10,0
13,0
19,0
19,0
61,0
Øget satsning på dansk programproduktion
0,0
10,0
25,0
30,0
65,0
Digital programudvikling
0,0
20,0
30,0
40,0
90,0
DR Online
0,0
25,0
37,5
37,5
100,0
Pris- og lønkompensation (2,5%)
65,2
135,2
209,0
283,8
693,1
TV2
68,7
131,3
182,6
206,2
588,8
DVB-sendernet med regional opdeling
7,0
10,0
16,0
16,0
49,0
Øget satsning på dansk programproduktion
0,0
10,0
25,0
30,0
65,0
Digital programudvikling
0,0
20,0
30,0
40,0
90,0
Internet
0,0
25,0
37,5
37,5
100,0
Styrkelse af TV2 s børneprogrammer
60,0
60,0
60,0
60,0
240,0
Pris- og lønkompensation nye udg. (2,5%)
1,7
6,3
14,1
22,7
44,8
Lokale medier
12,0
13,0
14,0
15,0
54,0
Forøgelse af lokal radio/tv-pulje
7,0
8,0
9,0
10,0
34,0
Forøgelse af medieskolepulje
5,0
5,0
5,0
5,0
20,0
Digitalisering af DR s og TV2 s arkiver
0,0
0,0
0,0
80,0
80,0
Anvendelse af provenu i alt
160,9
357,5
532,1
726,5
1.776,9
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer
1. Overalt i loven ændres »Danmarks Radio« til: »DR« og »Danmarks Radios« til: »DR s«.
2. § 1, stk. 1, affattes således
»Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2
1) DR, jf. kapitel 3.
2) TV 2, jf. kapitel 3.
3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
4) Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.«
3. § 4 affattes således
»§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt. nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.
Stk. 5. Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.«
4. Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Public service virksomhed mv.«
5. I kapitel 3 indsættes efter overskriften »Public service virksomhed mv.«
»§ 6 a. Den samlede public service virksomhed skal, via fjernsyn, radio og Internet eller lign., sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Stk. 2. Public service virksomhed udøves af DR og TV 2. Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d, i den samlede public service virksomhed.
Stk. 3. DR s public service virksomhed finansieres gennem DR s andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8, stk. 2. TV 2 s public service virksomhed finansieres gennem TV 2 s andel af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.
DR s og TV 2 s public service virksomhed
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer
1. Overalt i loven ændres »Danmarks Radio« til: »DR« og »Danmarks Radios« til: »DR s«.
2. § 1, stk. 1, affattes således
§ 1. Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2
»Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2
1) Danmarks Radio, jf. kapitel 3
1) DR, jf. kapitel 3.
2) TV 2, jf. kapitel 4,
2) TV 2, jf. kapitel 3.
3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
4) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
4) Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.«
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Bilag 2
Bilag 2
Tillægsaftale nr. 3
til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken 1997-2000
om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer
Der er enighed mellem aftaleparterne om følgende
Digital radiovirksomhed i form af DAB (Digital Audio Broadcast) bør påbegyndes på permanent basis i Danmark snarest muligt. Det er vigtigt at udnytte de fordele, der er ved den digitale udsendelsesform, bl.a. i forhold til mobil radiomodtagning og mulighed for nye tjenester. For at fremme den digitale radioudvikling mest muligt er det af afgørende betydning, at der ikke bare bliver tale om paralleludsendelse af de nuværende analoge programmer, men også om udsendelse af nye tjenester, som udnytter de digitale muligheder. DR er et naturligt »lokomotiv« i udviklingen af digital radio, men aftaleparterne lægger vægt på, at der også gives andre radioforetagender end DR adgang til at sende digital radio.
1. I første fase, hvor kun det landsdækkende DAB-sendernet er opbygget, fordeles kapaciteten i den landsdækkende DAB-blok (1.152 Kb/s) som følger
det radioforetagende, som efter 1. januar 2001 får rådighed over den fjerde, landsdækkende (analoge) radiokanal, får rådighed over en kapacitet, der muliggør udsendelse af bl.a. klassisk musik i god kvalitet (256 Kb/s).
DR får rådighed over resten af kapaciteten, hvilket giver mulighed for digital udsendelse af P1, P2 Musik/Danmarks-kanalen (i det omfang programmet for nærværende udsendes på FM-båndet) og P3, specialprogrammerne på mellem- og langbølge samt kapacitet til opnåelse af digital merværdi i form af nye tjenester. Der er ikke i denne fase mulighed for udsendelse af DR s regionalprogrammer i DAB.
2. I anden fase, når de regionale DAB-sendernet er etableret, fordeles kapaciteten i den landsdækkende blok som følger
det radioforetagende, som får rådighed over den fjerde, landsdækkende (analoge) radiokanal, bibeholder den tildelte kapacitet.
der udbydes til et kommercielt radioforetagende en kapacitet, der giver mulighed for udsendelse af bl.a. klassisk musik (256 Kb/s).
kapaciteten til DR reduceres svarende til den kapacitet, der tildeles det kommercielle radioforetagende efter udbud.
3. I anden fase fordeles kapaciteten i de regionale blokke som følger
det radioforetagende, der efter 1. januar 2001 måtte få rådighed over en analog, næsten landsdækkende, femte radiokanal, tildeles en kapacitet, der giver mulighed for udsendelse af klassisk musik (256 Kb/s). Såfremt det besluttes ikke at etablere en sådan kanal, tildeles DAB-kapaciteten et kommercielt foretagende efter udbud.
DR får rådighed over den resterende kapacitet med henblik på digital udsendelse af DR s regionale radioprogrammer. Endvidere giver kapaciteten når der ikke sendes regionalprogrammer - mulighed for udsendelse af bl.a. P2Musik og Danmarkskanalen samt for digital merværdi i form af nye tjenester.
4. Udbud af kapacitet i den landsdækkende DAB-blok og eventuelt i de regionale DAB-blokke foretages inden 1. januar 2002 med ansøgningsfrist 1. juli 2002.
5. Der oprettes et uafhængigt Radio- og tv-nævn, som forestår behandlingen af ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, udstedelse af tilladelser og efterfølgende tilsyn med programvirksomheden for så vidt angår de kommercielle radioforetagender, der udsender digital radio.
6. De kommercielle ansøgere skal opfylde følgende krav: Der skal være tale om foretagender, som hører hjemme i Danmark. For så vidt angår programvirksomheden forudsættes det, at der er daglige nyhedsudsendelser, at der i nyheds- og aktualitetsudsendelser lægges vægt på saglighed og upartiskhed samt at der sendes en betragtelig del af døgnets timer.
7. Tilladelser vil blive givet for en periode på 5 år ad gangen. Tilladelserne vil blive givet på nærmere angivne vilkår, herunder frist for påbegyndelse af udsendelsesvirksomheden, krav til programvirksomheden (jf. punkt 6 ovenfor), krav til samarbejde med øvrige radioforetagender (jf. punkt 8 nedenfor), samt betaling af afgift (jf. punkt 9 nedenfor).
8. De radioforetagender, som får rådighed over kapacitet i en DAB-blok, aftaler selv etablering, finansiering og drift af de respektive sendernet samt hvorledes den praktiske administration af kapaciteten i DAB-blokken skal finde sted (»sendesamvirke-modellen«). I tilfælde af uenigheder mellem parterne afgøres spørgsmålet af Radio og tv-nævnet, med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning.
9. Kommercielle radioforetagender, som får stillet DAB-kapacitet til rådighed, skal på sigt betale en afgift til statskassen for adgangen til at sende landsdækkende hhv. regionale DAB-programmer. Der opkræves dog ikke afgift før tidligst i år 2005.
10. Det landsdækkende og de regionale sendernet skal som udgangspunkt være fuldt udbygget og taget i brug senest 1. oktober 2002 hhv. 1. oktober 2003, idet kulturministeren om nødvendigt kan forlænge disse frister.
11. Højest 10 pct. af kapaciteten målt over døgnet må anvendes til andet end broadcast-formål. Det gælder såvel den landsdækkende som de regionale DAB-blokke og DAB-sendemulighederne i L-båndet, jf. pkt. 13.
12. Telestyrelsen anmodes om at udarbejde en redegørelse for DAB-sendemulighederne til lokalradioformål. Der nedsættes - når redegørelsen foreligger - en arbejdsgruppe med deltagelse af organisationerne på lokalradioområdet, der skal komme med anbefalinger til fremtidens lokalradiovirksomhed.
13. På grundlag af ovennævnte redegørelse og anbefalinger fra arbejdsgruppen vil spørgsmålet om DAB-sendemuligheder til udsendelse af DR s regionalradioprogrammer og lokalradioer m.v. blive drøftet. Det skal her bl.a. afklares, om der er basis for en overflytning af DR s digitale regionalprogrammer til frekvenser i det såkaldte L-bånd (1.500 MHz), hvorved der frigøres kapacitet til kommercielle radioforetagender i de regionale DAB-blokke. I givet fald vil etablering af et sendernet til udsendelse af DAB-programmer i L-båndet samt overflytning af DR s regionalprogrammer skulle gennemføres som en fase 3. Det kan eventuelt i denne forbindelse overvejes, om der er grundlag for at gennemføre andre overflytninger, således at DR i givet fald kan få rådighed over hele den landsdækkende DAB-blok.
14. Telestyrelsen anmodes endvidere om ved den førstkommende internationale frekvensplanlægningskonference at søge tilvejebragt yderligere 1 landsdækkende DAB-blok.
15. Det må forventes, at analog udsendelse af landsdækkende og regional radio ophører i løbet af 10-15 år.
16. De nødvendige lovændringer til gennemførelse af nærværende tillægsaftale gennemføres i folketingssamlingen 2000/2001.
Kapitel 2
Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring
§ 2. Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter § 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik på
1) udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og
2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring
Bilag 3
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Kapitel 3
Danmarks Radio
4. Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Public service virksomhed mv.«
5. I kapitel 3 indsættes efter overskriften »Public service virksomhed mv.«
»§ 6 a. Den samlede public service virksomhed skal, via fjernsyn, radio og Internet eller lign., sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Stk. 2. Public service virksomhed udøves af DR og TV 2. Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d, i den samlede public service virksomhed.
Stk. 3. DR s public service virksomhed finansieres gennem DR s andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8, stk. 2. TV 2 s public service virksomhed finansieres gennem TV 2 s andel af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.
DR s og TV 2 s public service virksomhed
§ 3, stk. 1, nr. 16, affattes således
»TV 2 s landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 9, har virkning fra 1. januar 2004.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 15, stk. 2-5, har virkning fra 1. januar 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, er senest gennemgående revideret ved lov nr. 1208 af 27. december 1996 (Folketingstidende 1996 97, Forhandlingerne sp. 2158, 2778, 2964; Tillæg A sp. 2020, 2066; Tillæg B sp. 164, 243, 256; Tillæg C sp. 157).
Baggrunden for lovforslaget
Lovforslagets hovedformål er at gennemføre den aftale om mediepolitikken for perioden 2001 2004 som regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne indgik den 28. marts 2000. Lovforslaget gennemfører endvidere tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer.
Lovforslaget betyder således bl.a., at der indsættes nye kapitler i loven om henholdsvis public service virksomhed, oprettelse af et Radio og tv-nævn samt landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse.
Begge de nævnte aftaler er optrykt som bilag til lovforslaget.
Medieaftale 2001 - 2004
Hovedpunkterne i medieaftalen er følgende
DR s og TV 2 s public service forpligtelser fastholdes og udbygges på en række områder, herunder i forhold til børn og unge, dansk kunst og kultur, indvandrere og flygtninge, handicappede, undervisning samt folkeliggørelse af IT. Der skal ikke nødvendigvis gælde samme public service krav til de to stationer.
DR s og TV2 s on-line virksomhed skal være en del af public service virksomheden og omfattet af de gældende regler for den traditionelle public service virksomhed. Som supplement hertil kan DR og TV 2 som hidtil drive on-line-virksomhed på kommercielle vilkår.
Licensen stiger med 5 pct. årligt i aftaleperioden, men forventes nedsat som følge af en ekstra indsats for at øge licensbetalingen fra navnlig erhvervsvirksomheder. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge en omlægning af licensopkrævningen.
Den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede på åbne og ikke diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. Den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en smal public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af dansk musik og andre musikgenrer kulturprogrammer, debatprogrammer m.v. En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være afgørende for, hvem der får tildelt kanalen.
Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal være »bred«. Eneste programmæssige krav er public service nyhedsdækning på niveau med DR s nyhedsdækning. Radiokanalen tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud (auktionsprincippet).
Der oprettes et selvstændigt Radio og tv-nævn. Nævnet har bl.a. til opgave at tage stilling til, hvem der skal have rådighed over den fjerde, landsdækkende radiokanal og femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Der indføres et forbud mod reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn i reklameblokke omkring børneudsendelser, herunder trailere i tilknytning til børneudsendelser. Børnereklameforbuddet gælder 5 minutter før og efter børneudsendelser.
TV 2 s udsendelse af børneprogrammer styrkes.
Puljen til forsøg med medieskoler videreføres og udbygges.
Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende etablering af digitale tv-sendernet til brug for DR og TV 2.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, som bl.a. skal vurdere organiseringen og forvaltningen af lokal-tv-ordningen.
Der afsættes midler til digitalisering af et repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV2.
Forslagene i Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse om erfaringerne med skjult reklame gennemføres. Der indføres mulighed for bevægelige sponsorkrediteringer dog ikke ved børneprogrammer. DR og TV 2 underlægges som udgangspunkt samme sanktionsregler på reklame- og sponsoreringsområdet som øvrige radio- og tv-foretagender.
Forbuddet mod udsendelse af programmer sponsoreret af fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger samt religiøse bevægelser ophæves.
Udpegning og sammensætning af medlemmer i bestyrelserne for DR og TV 2 justeres.
DR og TV 2 pålægges at udarbejde public service budgetter. Public service regnskaberne fra DR og TV 2 skal gennemgås af et nyoprettet uafhængigt Public Service Råd.
Afgiften fra kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager i networking-samarbejde, videreføres i aftaleperioden. Det forudsatte afgiftsprovenu på 30 mio. kr. årligt anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på etableringslån og driftslån.
Langt størstedelen af medieaftalens punkter gennemføres ved ændringer i den gældende radio- og fjernsynslov. Enkelte punkter gennemføres imidlertid i stedet ved ændringer i de bekendtgørelser, som er knyttet til loven. Det drejer sig bl.a. om dele af forslagene i Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse om erfaringerne med skjult reklame, jf. nedenfor.
Public service virksomhed
Som et led i gennemførelsen af medieaftalen og i forbindelse med udvidelsen af DR s og TV 2 s public service virksomhed til også at omfatte on-line virksomhed er de gældende bestemmelser om DR s og TV 2 s virksomhed redaktionelt omskrevet og restruktureret.
Det er i den forbindelse fundet rigtigst at indsætte et nyt kapitel som indeholder fælles bestemmelser om public service virksomhed, om DR s og TV 2 s public service virksomhed, om public service virksomhed på den fjerde, landsdækkende og den femte, næsten landsdækkende radiokanal, om DR s og TV 2 s anden virksomhed samt bestemmelser om henholdsvis DR s og TV 2 s organisation mv.
Oprettelse af et Radio og tv-nævn samt et Public Service Råd
Det fremgår af punkt 5 i tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at der skal oprettes et uafhængigt Radio og tv-nævn, som skal forestå behandlingen af ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed mv. for så vidt angår de kommercielle radioforetagender, der udsender digital radio.
Det fremgår videre af punkt 3 i Medieaftale 2001 - 2004, at det er Radio og tv-nævnet, som skal tage stilling til de indkomne tilbud vedrørende programvirksomhed på den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Ud over disse opgaver skal nævnet varetage de opgaver, som i dag varetages af de tre eksisterende nævn Satellit- og Kabelnævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet samt Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt andre forvaltningsopgaver på radio/tv-området som f.eks. opkrævning af koncessionsafgifter. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for ministeren.
Det fremgår endvidere af medieaftalen, at der skal oprettes et Public Service Råd. Rådet skal ifølge medieaftalen sikre »revision« af DR s og TV 2 s public service regnskaber.
Opgaven består således bl.a. i at vurdere DR s og TV 2 s public service regnskaber med henblik på at skabe en øget offentlig debat om de to stationers varetagelse af public service forpligtelserne. Det foreslås endvidere, at rådet tillige får til opgave at sikre »revision« af andre radio- og tv-foretagenders public service regnskaber. Rådet skal afgive en udtalelse om public service regnskaberne og kan f.eks. afholde en offentlig høring om regnskaberne og udtalelsen. Rådet vil også kunne overveje, om der er behov for en større grad af sammenlignelighed i den måde, hvorpå regnskaberne udformes og komme med forslag herom.
Endelig skal rådet mindst 1 år før udløbet af medieaftalen afgive en rapport om, hvorvidt DR, TV 2 samt tilladelseshavere på den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal har levet op til public service forpligtelserne, samt om behovet for eventuelle justeringer af forpligtelserne for den kommende aftaleperiode.
Ændringer i reklame- og sponsorbekendtgørelsen
Gennemførelse af medieaftalen medfører også, at der på reklame- og sponsorområdet foretages en række justeringer af bekendtgørelse nr. 489 af 11. juni 1997 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn.
I sin redegørelse af 4. november 1998 om erfaringerne med skjult reklame anbefaler Radio- og TV-Reklamenævnet bl.a., at reklamebekendtgørelsens bestemmelse om produktsponsorering af præmiekonkurrencer strammes op, således at det klart fremgår, at præmierne i sådanne programmer kun må præsenteres på en kort og neutral måde, der ikke går videre end den information, som er påkrævet for at gennemføre konkurrencen. Henvender programmet med præmiekonkurrencer sig i særlig grad til børn, må sponsorerede præmier ikke vises. Der må alene gives neutrale mundtlige oplysninger om deres art og beskaffenhed.
Vedrørende Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse bemærkes endvidere, at den almindelige klageadgang på reklameområdet nu foreslås udvidet til også at omfatte sager om skjult reklame. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets nr. 49.
Som et led i gennemførelsen af anbefalingerne i Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse har Kulturministeriet rettet henvendelse til Erhvervsministeriet med henblik på en justering af Markedsføringslovens § 2. Baggrunden for henvendelsen er, at det i nævnets redegørelse påpeges, at det for tiden er tvivlsomt om skjult reklame udgør en overtrædelse af Markedsføringsloven, og at det således også er tvivlsomt, om denne lovs sanktionssystem kan anvendes i forbindelse med overtrædelse af reglerne om reklamer i radio og fjernsyn. Kulturministeren har på den baggrund foreslået, at Markedsføringslovens § 2 justeres med henblik på en præcisering af, at skjult reklame heller ikke er tilladt efter Markedsføringsloven.
På yderligere to områder påtænkes der justeringer af reklame- og sponsorbekendtgørelsen.
Medieaftalens punkt om indførelse af mulighed for bevægelige sponsorkrediteringer (dog ikke ved børneprogrammer) vil blive gennemført ved en ændring af bekendtgørelsen og vil betyde, at det fremover vil være lovligt at have såvel bevægelig billedbaggrund som bevægeligt logo ved sponsorkrediteringen.
Udnyttelsen af den eksisterende hjemmel i lovens § 76, stk. 2, til at fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af bl.a. forskrifter udstedt i medfør af lovens § 70, § 73, stk. 8, og § 75, stk. 1, vil blive udvidet således, at også DR og TV 2 bliver omfattet af strafbestemmelsen.
Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse
Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning.
De nærmere udbudsvilkår skal aftales mellem partierne bag den mediepolitiske aftale, og udbudsmaterialet skal godkendes af Konkurrencestyrelsen. Det fremgår endvidere af aftalen, at Radio og tv-nævnet tager stilling til de indkomne tilbud.
Med hensyn til den fjerde, landsdækkende radiokanal fremgår det af aftalen, at det skal være en nuanceret public service orienteret kanal med bl.a. klassisk musik, og at afgørelsen af, hvem der får kanalen, skal træffes af Radio og tv-nævnet på grundlag af en kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade.
For så vidt angår den femte, næsten landsdækkende radiokanal fremgår det af aftalen, at det skal være en »bred« kanal, hvor det eneste programmæssige krav er public service nyhedsdækning på niveau med DR´s nyhedsdækning på radioområdet. Det fremgår endvidere, at radiokanalen skal tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud (auktionsprincippet).
Udbud af kanalerne kræver en ændring af radio- og fjernsynsloven med henblik på, at andre end DR kan sende landsdækkende radio samt regler om udbud, udstedelse af tilladelser og tilsyn med programvirksomheden.
På radioområdet skal der ifølge tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af danske digitale radiofrekvensressourcer (DAB) udbydes kapacitet til kommercielle radiostationer inden 1. januar 2002 med ansøgningsfrist 1. juli 2002. Det forventes, at der på længere sigt kan udbydes kapacitet svarende til 4-6 landsdækkende digitale radiokanaler eller kanaler, som dækker halvdelen af Danmark. Det nye nævns opgave i forbindelse hermed vil bestå i en kvalitativ vurdering af ansøgernes programpolitik og evne til at opfylde kravene i udbudsmaterialet.
På tv-området kan der blive tale om udbud af digital sendekapacitet til kommercielle tv-stationer allerede i 2001. Afhængigt af resultatet af Telestyrelsens koordinationsforhandlinger med nabolandene kan der blive tale om 12-18 kanaler.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes et nyt kapitel om landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse. I den forbindelse foreslås en række redaktionelle ændringer i kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel. Formålet er at gøre det muligt i det nye kapitel 5 a om de nye jordbaserede sendemuligheder at henvise til de relevante bestemmelser i kapitel 5 og dermed undgå at gentage disse bestemmelser i deres fulde ordlyd flere gange i det nye kapitel.
Det nye Radio og tv-nævn vil bl.a. få til opgave at gennemføre udbud af regionale og landsdækkende radio- og tv-kanaler. Radio og tv-nævnet vil også være ansvarlig for behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og efterfølgende tilsyn med programvirksomheden.
Øvrige ændringer
Samtidig med gennemførelsen af medieaftalen og DAB-tillægsaftalen foreslås der enkelte mindre ændringer, hvoraf hovedparten er præciseringer i forhold til den gældende lov. De væsentligste af disse er følgende
Modernisering af bestemmelserne vedrørende TV 2 s regionale virksomheder, så de afspejler TV 2 s nuværende struktur.
Lempelse af reglerne for genbeskikkelse af medlemmerne af TV 2 s centrale bestyrelse og regionale bestyrelser.
Adgang til udpegning af suppleanter for medarbejderrepræsentanterne til DR s bestyrelse, til TV 2 s centrale bestyrelse og TV 2 s regionale bestyrelser.
Hjemmel til at Radio og tv-nævnet kan træffe mere bebyrdende afgørelser i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn tidligere måtte have truffet i sagen.
Hjemmel til at Radio og tv-nævnet kan fastsætte retningslinier mv. for fordeling af lokal radio/tv-puljen.
Præcisering af reglerne vedr. tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv for så vidt angår udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision mv.
Hjemmel til fastsættelse af bagatelgrænse for DR s opkrævning af for lidt betalt licens som tilbagebetaling af for meget betalt licens.
Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser
Med hensyn til lovforslagets statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at der på finanslovsforslaget for 2001 foreslås afsat 5,0 mio. kr. årligt frem til 2003 til driften af Radio og tv-nævnet og dets sekretariat. Fra 2004 finansieres nævn og sekretariat af gebyrer.
De eksisterende puljer til henholdsvis lokal radio- og tv-produktion og forsøg med medieskoler videreføres og udbygges.
Afgiften fra kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager i networking-samarbejde, videreføres i aftaleperioden. Det forudsatte afgiftsprovenu på 30 mio. kr. årligt anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Oprettelse af et uafhængigt Radio og tv-nævn samt et Public Service Råd vil medføre administrative konsekvenser for staten. Nævnet skal varetage en række forvaltnings- og tilsynsopgaver inden for radio- og tv-området, herunder de opgaver som i dag varetages af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet. Public Service Rådet skal ifølge den mediepolitiske aftale sikre »revision« af DR s og TV 2 s public service regnskaber.
Til at betjene Radio og tv-nævnet samt Public Service Rådet skal der etableres et sekretariat.
Lovforslagets øvrige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige finansielle eller administrative konsekvenser for amtskommunerne og kommunerne.
Lovforslaget indebærer, at også andre end DR og TV 2 kan få mulighed for regional og landsdækkende radio- og tv-virksomhed. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke muligt at skønne over de erhvervsmæssige konsekvenser, idet disse afhænger af den efterspørgsel, der bliver efter at udøve denne programvirksomhed.
Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser, og det indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring over lovforslaget
Udkastet til dette lovforslag har været sendt til høring hos Danmarks Radio, TV 2/Danmark, TV 3, TV 2/BORNHOLM, TV 2/Lorry, TV 2/Øst, TV 2/FYN, TV SYD, TV/MIDT-VEST, TV 2/ØSTJYLLAND, TV 2/NORD, Telestyrelsen, Tele Danmark A/S, Telia/Stofa A/S, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Forskningsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, Bolig- og Byministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, Dansk Journalistforbund, SMID Sammenslutningen af medieforskere i Danmark, Fællesforeningen af Danske Antenneforeninger, Danske Dagblades Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Dansk Annoncørforening, Danske Film- og TV-Producenter, KODA, GRAMEX, Copy-Dan, Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark, FAEM-Sekretariatet, Foreningen af kommercielle Lokalradio og TV-stationer, Den Kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, IASTAR c/o Radio Energy, Demokratiske Lokalstationer, Danmarks Lokal-TV Forening, Værkstedssammenslutningen, LTV Foreningen Dansk Lokal TV, Danske Uddannelsesmedier, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det Danske Filminstitut, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark LO, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Konkurrencerådet, Klagenævnet for udbud, Beredskabsstyrelsen, Rigsrevisionen, Det Centrale Handicapråd, De samvirkende invalideorganisationer, Dansk Døves Landsforbund, Dansk Blindesamfund, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Nævnet for etnisk ligestilling, Foreningen af internetleverandører, IT Brancheforeningen, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, Radio- og TV-Reklamenævnet, Satellit- og Kabelnævnet, Børnekulturrådet, CIAC Holding A/S, Nordisk Radio Reklame A/S, DanToto A/S, EFFO Kabel TV A/S, Main Media A/S, EldoRadio Aps, MusikNet Aps, Recolte, ABC 2000 Aps MIR TV, Foreningen House of Classics, Mesopotamia, Broadcast A/S, Nasco Holding, Voice of Scandinavia, Danish Satellite TV A/S, Selskabet Pay Per View A/S, SBS Broadcast Danmark A/S, Radio 2 A/S, ViaSat A/S, Canal Digital Danmark A/S, BFE Brancheforeningen for forbrugerelektronik, LRK Leverandørforeningen for radio- og telekommunikation, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Kunstnerråd, Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, Akademiet for de tekniske videnskaber, Landbrugsrådet og Idrættens Fællesråd.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
På finanslovsforslaget for 2001 foreslås afsat 5,0 mio. kr. årligt frem til 2003 til driften af Radio og tv-nævnet og dets sekretariat. Fra 2004 finansieres nævnet af gebyrer.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Oprettelse af et Radio og tv-nævn med tilhørende sekretariat og nedlæggelse af de nuværende udvalg og nævn.
Oprettelse af et Public Service Råd.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ikke muligt at skønne over på nuværende tidspunkt, idet det afhænger af den efterspørgsel, der bliver efter de nye sendemuligheder.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Danmarks Radio er i almindelig daglig tale og i sin egen præsentation overgået til alene at anvende betegnelsen DR. Det foreslås derfor, at der foretages en ordensmæssig ændring af lovteksten, således at den bringes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 2
Der er tale om en udvidelse af adgangen til at sprede programmer, idet der foreslås indsat et nyt nummer, hvoraf det fremgår, at foretagender der efter kapitel 5 a som foreslås indsat jf. lovforslagets nr. 28 har fået tilladelse til at udøve programvirksomhed, tillige har mulighed for programspredning.
Den direkte anledning til ændringen er tilvejebringelse af hjemmel til, at der kan udøves programvirksomhed på den fjerde, landsdækkende og den femte, næsten landsdækkende radiokanal, som det med medieaftalen blev besluttet skulle sendes i udbud.
Gennemførelse af udbud, udstedelse af programtilladelser og tilsyn med, at betingelserne for de udstedte tilladelser overholdes, påhviler Radio og tv- nævnet. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede kapitel 5 a i lovforslagets nr. 19 og 28.
Der er endvidere tale om konsekvensrettelser som følge af det foreslåede nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed.
Til nr. 3
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder en konsekvensrettelse som følge af det foreslåede nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed, særligt den foreslåede § 6 b, som indeholder public service bestemmelserne for DR og TV 2.
Bestemmelsen indeholder endvidere en udvidelse af lovens såkaldte »must carry«-forpligtelser, dvs. regler om, hvilke radio- og fjernsynsprogrammer der skal fordeles i fællesantenneanlæg. Det fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 7, stk. 1, og § 18, stk. 1, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område.
Det foreslås, at forpligtelsen på radioområdet ikke alene skal gælde public service stationernes radioprogrammer, men også programvirksomhed på den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal, således som disse radiokanalers virksomhed er fastsat i de foreslåede §§ 6 c og 6 d.
Baggrunden herfor er, at disse to radiokanaler er underlagt visse programmæssige forpligtelser af public servicemæssig karakter, som gør det rimeligt at sidestille dem med public service radiovirksomhed. Ifølge medieaftalen skal den fjerde, landsdækkende radiokanal være en nuanceret public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer mv. Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal være »bred«. Eneste programmæssige krav er nyhedsdækning på niveau med DR s nyhedsdækning på radioområdet.
Den gældende praksis, hvorefter der ikke bortset fra vederlag i medfør af ophavsretsloven af radio- og tv-foretagenderne over for fællesantenneanlæg kan stilles krav om særskilt betaling for viderefordeling af de programmer, der er omfattet af »must carry«-forpligtelserne, forudsættes videreført for så vidt angår den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal. Dette kan ske ved, at et sådant krav indgår i udbudsmaterialet og efterfølgende fastsættes som et vilkår for programvirksomheden, jf. lovforslagets nr. 28 ad indsættelse af § 42 b, stk. 2.
De hensyn, der ligger til grund for forslaget om at lade programmer på den fjerde, landsdækkende radiokanal være omfattet af »must carry«-forpligtelsen, gør sig som nævnt ovenfor også gældende for den femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Forpligtelsen kan imidlertid ikke gennemføres på samme måde i radio- og fjernsynsloven, idet den femte, næsten landsdækkende radiokanal i modsætning til den fjerde radiokanal netop ikke er landsdækkende, dvs. at den ikke kan modtages overalt i landet.
Forpligtelsen til at fordele programmer på den femte, næsten landsdækkende radiokanal giver naturligvis kun mening for fællesantenneanlæg, der er beliggende i områder, hvor denne kanal kan modtages.
Frekvensplanen for den femte, næsten landsdækkende radiokanal er for tiden under udarbejdelse i Telestyrelsen. Når dette planlægningsarbejde er afsluttet sandsynligvis med udgangen af indeværende år skal frekvensplanen koordineres med vore nabolande. Dette koordineringsarbejde skønnes at tage op til 1 år.
Når frekvenskoordineringen med nabolandene er afsluttet, vil det være muligt for Telestyrelsen at foretage en teoretisk beregning af det forventede dækningsområde, og dermed sandsynliggøre, inden for hvilke dele af landet, det ud fra en række givne forudsætninger vil være muligt for husstande at modtage radioprogrammer fra den femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Det foreslås derfor, at kulturministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte, næsten landsdækkende kanal. Det er herefter tanken at udnytte denne bemyndigelse når nabolandskoordineringen er afsluttet og de ovennævnte beregninger er gennemført til at fastsætte, at fællesantenneanlæg, der er beliggende i kommuner, som fuldt ud ligger inden for kanalens beregnede dækningsområde, vil være forpligtede til at fordele programmer på den femte, næsten landsdækkende radiokanal i anlæggene. Den tekniske kvalitet af den femte, næsten landsdækkende radiokanal vil kunne variere inden for det beregnede dækningsområde, og fordelingen i fællesantenneanlæg vil i lighed med fordelingen af andre radiokanaler, ske i den tekniske kvalitet, som modtageudstyret umiddelbart giver mulighed for.
Den nærmere udnyttelse af bemyndigelsen vil finde sted efter drøftelse med Telestyrelsen.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det foreslåede nye indhold i kapitel 3 og de strukturændringer, som dette medfører.
Til nr. 5
Som et led i gennemførelse af medieaftalen og i forbindelse med udvidelsen af DR s og TV 2 s public service virksomhed til også at gælde on-line virksomhed, foreslås der indsat et nyt indhold i kapitel 3, således at det fremover angår public service virksomhed mv.
Hensigten med kapitlet er især at præcisere de overordende principper for public service virksomhed, og at samle bestemmelserne om public service virksomhederne.
ad § 6 a
Bestemmelsen indeholder de overordnede principper for indholdet i public service virksomhed.
I stk. 1, foreslås det præciseret, at udsendelsesvirksomheden skal afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund, samt at befolkningens adgang til væsentlig samfundsinformation og debat skal sikres.
Som følge af medieaftalens bestemmelse om udvidelse af DR´s og TV 2´s public service virksomhed til også at omfatte on-line-virksomhed foreslås det, at det understreges i radio- og fjernsynsloven, at public service foretagendernes udbud ikke kun formidles til den danske befolkning ved anvendelse af de hidtil kendte metoder, dvs. ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg, men også ved hjælp af andre elektroniske kommunikationssystemer, f.eks. Internettet. Med tilføjelse af ordene eller lign. er der i bestemmelsen åbnet mulighed for, at formidlingen også kan ske via andre metoder end radio, fjernsyn og Internet. Om baggrunden for at fastsætte, at public service virksomhed også kan udøves på Internettet henvises tillige til bemærkningerne til den foreslåede § 6 b.
Herved tages der endvidere i et vist omfang i radio- og fjernsynsloven forskud på konvergensudviklingen, dvs. sammensmeltningen af radio, tv, telefon, Internet og computerteknologi, som åbner for nye former for formidling af bl.a. public service foretagenders tilbud til befolkningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at Forskningsministeriet og Kulturministeriet har nedsat et udvalg vedrørende konvergens i netværkssamfundet. Udvalget har bl.a. til opgave at overveje et samlet bud på, hvordan identificerede strukturelle regulerings- og finansieringsmæssige problemstillinger kan imødegås politisk, og udvalget skal opstille forslag til en fremtidig medie- og telepolitik. Udvalget forventer at afslutte sit arbejde med afgivelse af en redegørelse i marts måned 2001. Det må forventes, at konvergensudviklingen på sigt vil medføre behov for gennemgribende ændringer i bl.a. radio- og fjernsynsloven. Det vil i den forbindelse være naturligt, at der foretages en revision af strukturen og systematikken i den gældende lov med henblik på at gøre loven mindre kompliceret. Dette arbejde er begyndt med forslaget om indsættelse af et kapitel med generelle bestemmelser om public service virksomhed.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at det direkte i lovteksten anføres, at DR og TV 2 udøver public service virksomhed, og at programvirksomheden på den fjerde, landsdækkende radiokanal og nyhedsdækningen på den femte, næsten landsdækkende radiokanal også indgår i de samlede public service tilbud til befolkningen. Public service virksomhed er således ikke længere knyttet til bestemte institutioner eller medier.
ad § 6 b
Den foreslåede bestemmelse er i det væsentligste en redaktionel sammenskrivning af de nugældende regler i §§ 7 og 18 om henholdsvis DR s og TV 2 s public service virksomhed.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, at DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed over for hele befolkningen, og at dette skal ske efter de overordnede principper, som er anført i den foreslåede § 6 a. Det fremgår af medieaftalen, at DR s og TV 2 s public service virksomhed udvides til også at omfatte on-line virksomhed.
Baggrunden for denne udvidelse er, at befolkningens medievaner i de senere år har ændret sig i retning af, at Internettet bruges på linje med radio, fjernsyn og aviser, når det gælder adgang til f.eks. nyheder, information, debat og underholdning. Udviklingen har betydet, at næsten alle større medievirksomheder har internettjenester som en del af deres virksomhed, ikke mindst inden for radio- og tv, hvor Internettet er velegnet til information om programmer og som forum for dialog med brugerne.
Hensigten med at gøre internettjenester til en del af både DR s og TV 2 public service forpligtelser er at sikre brugerne adgang til danske public servicetilbud på Internettet og at sikre public service virksomhederne den bedst mulige stilling i konkurrencen med andre medievirksomheder. Desuden er det en forberedelse til mediernes konvergens.
Til illustration kan der peges på, at DR s internettjeneste - DR Online - i de senere år er blevet integreret med programvirksomheden, idet seere og lyttere på DR Online har mulighed for bl.a. at se og høre tidligere udsendte programmer, se de seneste nyheder samt at søge oplysninger om programmer og om DR s virksomhed generelt. Det er denne virksomhed, der nu gøres til en del af DR s public serviceforpligtelse. DR s internettjeneste skal være en service til borgerne med bl.a. nyheder, uddannelsestilbud, programrelateret information, seerservice og debatforum.
Det forekommer imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en udtømmende afgrænsning af, hvad DR s og TV 2 s public service internettjeneste skal indeholde, da udviklingen på området er dynamisk og uforudsigelig.
Det foreslåede stk. 2 om, at de nuværende bestemmelser om, at DR og TV 2 kan udsende sponsorerede programmer, og at TV 2 kan udsende reklamer efter reglerne i lovens kapitel 8, er en videreførelse af de gældende regler.
Vedrørende det foreslåede stk. 3 bemærkes, at det fremgår af medieaftalen, at DR s og TV 2 s public service forpligtelser skal præciseres og udbygges. Det er på denne baggrund hensigten at udforme public service forpligtelserne i DR s og TV 2 s vedtægter efter følgende retningslinjer
Vedtægternes nuværende bestemmelser om at DR og TV 2 er forpligtede over for hele befolkningen til at udsende radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning, kunst og kultur, og at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden samt at der i programudbudet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, videreføres.
Det vil derefter blive indført i vedtægterne dels som nye punkter, dels som en præcisering af de eksisterende at DR og TV 2 skal
lægge særlig vægt på deres rolle som initiativtagere til og formidlere af dansk kunst og kultur
sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat
i udsendelsesvirksomheden afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund
være med til at udvikle dansk sprog som et levende udtryk for dansk kultur og dens vekselvirkning med andre kulturer
bidrage til at styrke dansk filmproduktion, jf. medieaftalen
medvirke til at folkeliggøre den ny informationsteknologi ved at skabe nye programmer og informationstjenester, som kan gøre seere og lyttere bekendt med teknologien og inspirere dem til at bruge den
tilbyde programmer og informationstjenester af høj kvalitet til børn og unge, bl.a. for at gøre dem bevidste om de elektroniske mediers virkemidler og dermed bedre i stand til at skelne mellem fakta og fiktion
sikre et alsidigt udbud af danske og multikulturelle programmer og informationstjenester rettet mod etniske minoriteter med henblik på at fremme integrationen
sørge for at styrke handicappedes adgang til public service tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansksprogede tv-programmer
styrke programsamarbejdet og koordineringen, således at programmer inden for samme kategori, f.eks. nyheds- og aktualitetsprogrammer, dansk dramatik, store sportsbegivenheder og børneprogrammer, så vidt muligt ikke sendes på samme tid på de to stationers tv-kanaler
tilstræbe, at programmer produceret af uafhængige producenter udgør en væsentlig del af de dansksprogede tv-programmer
offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser fra publikum, herunder klager over programmer og tjenester
i tilknytning til det årlige budget offentliggøre et public service budget, som belyser, hvordan DR og TV 2 agter at opfylde deres public service forpligtelser. Public service budgettet tilsendes Public Service Rådet til orientering
i tilknytning til årsberetningen offentliggøre et public service regnskab, som belyser, hvordan forpligtelserne er blevet opfyldt. Public service regnskabet tilsendes Public Service Rådet med henblik på Rådets vurdering af regnskabet.
Det vil endvidere blive indsat i vedtægten for DR, at DR skal udsende undervisningsprogrammer og tjenester. Det påtænkes ikke at indsætte denne forpligtelse i TV 2 s vedtægt. Baggrunden herfor er, at TV 2 som fortrinsvis reklamefinansieret fjernsynsvirksomhed ikke skønnes at skulle pålægges så omfattende public service forpligtelser som det fuldt ud licensfinansierede DR.
Efter de gældende vedtægter skal DR og TV 2 tilstræbe at gøre det muligt for Statsbiblioteket at give publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser. Bestemmelsen blev indsat i vedtægterne som følge af et punkt herom i medieaftalen for 1997 2000.
I henhold til den mediepolitiske aftale for 2001 2004 er der af licensmidlerne afsat 80 mio. kr. til digitalisering af et repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV 2 i år 2004.
På denne baggrund bør det fremtidige samarbejde mellem Statsbiblioteket og DR og TV 2 om formidling af radio- og tv-udsendelser til den danske befolkning overvejes nærmere, herunder hvorledes spørgsmålet kan reguleres i de to public service foretagenders vedtægter.
Det er i første omgang hensigten at igangsætte et udredningsarbejde med deltagelse af de involverede parter for at finde ud af, hvorledes der mest hensigtsmæssigt kan udvælges et repræsentativt udsnit af programarkiverne med henblik på digitalisering. Det er tanken i det kommissorium for udredningsarbejdet, som Kulturministeriet udarbejder, at fastsætte, at digitaliseringen først og fremmest skal finde sted ud fra kulturbevarings- og forskningsmæssige hensyn, men også således, at der tages hensyn til DR s og TV 2 s muligheder for at genanvende de digitaliserede programmer til udsendelse eller på anden måde.
Forpligtelsen til at bidrage til at styrke dansk filmproduktion er specifikt nævnt i Medieaftale 2001-2004. Det fremgår heraf, at DR s og TV 2 s øgede engagement i dansk film skal opretholdes mindst på det niveau, der blev aftalt i 1993, dvs. henholdsvis 25 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt. Da DR s og TV 2 s engagement i dansk film forud for indgåelsen af hensigtserklæringen med Det Danske Filminstitut i 1993 lå på hhv. 15 mio. kr. og 20 mio. kr., vil DR og TV 2 være forpligtet til hver især at anvende mindst 40 mio. kr. årligt på dansk film. Dansk film skal i denne sammenhæng forstås som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos uafhængige filmproducenter, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm, tv-serier mv.
Såvel public service budgettet som regnskabet skal indeholde så udtømmende og relevante oplysninger, som det er nødvendigt for Public Service Rådets arbejde. Bl.a. skal det specificeres, hvordan DR og TV 2 bidrager til at styrke dansk filmproduktion. Herunder skal det i regnskabet oplyses, hvilke danske filmproduktioner, DR og TV 2 har støttet, og den samlede årlige investering, herunder til forkøb af visningsrettigheder, skal oplyses. Det skal endvidere fremgå, hvilke samarbejds- og koordineringsaftaler, DR og TV 2 har indgået.
Endelig skal det fortsat fremgå af public service regnskabet, hvordan forskellige programtyper er fordelt på sendefladen og på kanalerne, hvordan disse programudbud er blevet brugt af seere og lyttere, og hvordan publikum har vurderet programmerne. Tilsvarende oplysninger om DR s og TV 2 s mål skal indgå i public service budgettet.
Det forudsættes, at DR og TV 2 i tilknytning til public service-regnskaberne redegør for, hvordan stationerne har levet op til intentionerne i medieaftalen for så vidt angår anvendelsen af det ekstra licensprovenu, jf. punkt 16 i medieaftalen.
Det foreslås herefter i stk. 4, at kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte vedtægterne for DR og TV 2 ændres, således at bestyrelserne ikke længere udarbejder forslag hertil.
Baggrunden for forslaget er, at ændringer i radio- og fjernsynsloven med konsekvenser for vedtægten gennem de senere år er aftalt mellem regeringen og en række af Folketingets partier. Derved opstår der behov for vedtægtsændringer, som bestyrelserne reelt ikke har indflydelse på. Det forekommer derfor hensigtsmæssigt at ændre lovens tekst i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Det er imidlertid hensigten, at den konkrete udarbejdelse af vedtægten skal foretages i tæt samarbejde med DR s og TV 2 s bestyrelser, og desuden vil bestyrelserne naturligvis fortsat kunne foreslå kulturministeren vedtægtsændringer.
Det foreslåede stk. 5 om, at DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet er en videreførelse af den gældende regel i den nuværende § 7, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 om, at TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser medens øvrige programmer fortrinsvis købes hos andre producenter samt bestemmelsen om, at der i de regionale TV 2-virksomheders udbud af programmer og tjenester skal lægges vægt på tilknytning til regionen, er ligeledes en videreførelse af de gældende regler. Også de foreslåede bestemmelser i stk. 7 og 8 om henholdsvis de regionale TV 2-virksomheders programlægning og adgangen til at bringe reklamer på TV 2 er en videreførelse af de gældende regler.
ad § 6 c
I overensstemmelse med punkt 3 i medieaftalen fastslås det i den foreslåede bestemmelse, at den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en nuanceret public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer mv.
Det fremgår videre af medieaftalen, at radiokanalen skal udbydes, så alle interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets nr. 28, ad indsættelse af kapitel 5 a.
ad § 6 d
I overensstemmelse med punkt 3 i medieaftalen fastslås det i den foreslåede bestemmelse, at den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal omfatte public service nyhedsdækning. Nyhedsdækningen på den femte radiokanal skal være på niveau med DR s nuværende nyhedsdækning på radioområdet. Tilladelse kan ikke meddeles til DR, jf. punkt 3 i medieaftalen.
Det fremgår videre af medieaftalen, at radiokanalen skal udbydes, så alle interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets nr. 28, ad indsættelse af kapitel 5 a.
ad § 6 e
Den foreslåede bestemmelse i § 6 e regulerer DR s og TV 2 s anden virksomhed end public service virksomhed og er en videreførelse af gældende bestemmelser i en redaktionelt omarbejdet form.
De foreslåede bestemmelser i § 6 e, stk. 1 og 2, er en sammenskrivning af den gældende lovs § 7, stk. 2 og 3, og § 18, stk. 4, om anden programvirksomhed i forbindelse med bl.a. udsendelser til udlandet, fremstilling af programmer, der distribueres på anden måde end gennem udsendelser og programvirksomhed i medfør af tilladelse fra Satellit- og Kabelnævnet. Det præciseres i den foreslåede stk. 2, at denne gælder for DR og den landsdækkende TV 2. Som noget nyt foreslås det, at anden virksomhed ved hjælp af digitale sendernet kræver tilladelse efter kapitel 5 a.
Bestemmelsen som foreslås i § 6 e, stk. 3, er identisk med den gældende lovs bestemmelser om, at DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv.
Også den foreslåede bestemmelse i § 6 e, stk. 4, om at DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i et samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, er en videreførelse af bestemmelser i den gældende lov.
Bestemmelsen i § 6 e, stk. 5, præciserer, at DR s og TV 2 s anden virksomhed skal foregå på konkurrencemæssige vilkår, og at der i DR s og TV 2 s vedtægter skal fastsættes nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse af disse aktiviteter fra DR s og TV 2 s public service virksomhed. Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes licensmidler til anden virksomhed, og at handel med varer og tjenesteydelser mellem henholdsvis DR og TV 2 på den ene side og andre selskaber på den anden side, herunder fuldt ud ejede datterselskaber, skal finde sted på konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder intern handel i henholdsvis DR og TV 2, såfremt de kommercielle aktiviteter ikke finder sted i et selvstændigt selskab.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 5 om indsættelse af nyt indhold i kapitel 3 om public service virksomhed mv.
Til nr. 7
I forbindelse med struktureringen af det foreslåede nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed mv. foreslås det også, at der indsættes en ny mellemoverskrift vedrørende DR s organisation mv.
Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1 om, at DR er en selvstændig offentlig institution, er en videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 1, 1. pkt.
I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at DR ikke kan oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter på Internettet. Forbuddet er således ikke til hinder for, at praksis med at der bringes reklamer i f.eks. koncertprogrammer videreføres.
Forslaget til stk. 2 og 3 er i øvrigt uændret i forhold til den gældende lovs § 8.
Til nr. 9
Det fremgår af medieaftalen, at DR s bestyrelse fra næste valgperiode udpeges på følgende måde: Folketingets partier udpeger 8 medlemmer, medarbejderne 2 medlemmer og kulturministeren 3 medlemmer, herunder formanden. Bestyrelsen skal søges sammensat, således at den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, erhvervsmæssig og ledelsesmæssig indsigt.
Der er tale om en afvejning mellem hensynet til, at bestyrelsen tilsammen repræsenterer viden på områder af betydning for den overordnede ledelse af DR og hensynet til den væsentlige politiske interesse, der er og må være for en overvejende licensfinansieret radio/tv-virksomhed.
Samtidig bør medarbejderne sikres en passende repræsentation i DR s bestyrelse, idet det er væsentligt at inddrage medarbejdernes viden, erfaringer og synspunkter i de overordnede beslutninger vedrørende DR s virksomhed. Efter forslaget sikres medarbejderne, svarende til aktieselskabslovens bestemmelser, mulighed for at lade sig repræsentere på bestyrelsesmøderne ved suppleanter. Denne mulighed er først og fremmest tænkt udnyttet i tilfælde af langvarigt fravær.
Efter de gældende regler udpeger kulturministeren såvel formand som næstformand for bestyrelsen. Efter drøftelse med partierne bag medieaftalen foreslås det, at kulturministeren fremover alene udpeger formanden for bestyrelsen. Bestyrelsen skal således selv blandt medlemmerne udpege en næstformand, som beskikkes af kulturministeren.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede affattelse af forslaget til § 6 b, stk. 4.
Til nr. 11
Efter de gældende regler skal programrådet drøfte DR s programvirksomhed og kan afgive udtalelse herom til DR s bestyrelse og direktion.
Det foreslås at udvide programrådets opgaver, således at dette tillige kan afgive udtalelse til Public Service Rådet, som foreslås oprettet ved lovforslagets nr. 54, om DR s public service regnskab, med henblik på, at Public Service Rådet får det bredest mulige grundlag for at afgive sine udtalelser herom.
Til nr. 12.
I forbindelse etableringen af et Public Service Råd, ad lovforslagets nr. 54, foreslås en ændret struktur vedrørende de hidtidige amtsprogramråd, således at der oprettes et regionalt programråd for hver af DR s 9 såkaldte distrikter dvs. svarende til de 9 regionalradioers områder. Ordningen kommer herved til i højere grad at svare til den ordning, som gælder for TV 2 s vedkommende.
Det er endvidere hensigten at foretage enkelte justeringer i vedtægterne for DR og TV 2, idet det med hensyn til udpegningen af de centrale programråd foreslås, at medlemmer af de centrale programråd fremover udpeges på følgende måde
De regionale programråd udpeger henholdsvis 9 medlemmer (DR) og 8 medlemmer (TV 2)
Lytter- og Seerorganisationer udpeger 5 medlemmer
Kulturministeren udpeger 7 medlemmer, som skal repræsentere kunst- og kulturlivet i Danmark samt handicapinteresser.
Til nr. 13
I forbindelse med struktureringen af det foreslåede nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed mv. foreslås det, at der indsættes en ny mellemoverskrift vedrørende TV 2 s organisation mv.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 5 om nyt indhold i kapitel 3.
Til nr. 15
Det fastslås indledningsvis i den foreslåede bestemmelse, at TV 2 er en selvejende institution. Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende lovs § 18, stk. 1, 1. pkt.
Vedrørende det foreslåede stk. 2 bemærkes, at det fremgår af medieaftalen, at der indsættes 2 medarbejdervalgte repræsentanter i TV 2 s centrale bestyrelse fra næste valgperiode. Efter drøftelse med partierne bag medieaftalen foreslås det, at den ene af disse udpeges af medarbejderne ved TV 2 s regionale virksomheder i fællesskab. Det præciseres i øvrigt, at medarbejderrepræsentanterne vælges af de fastansatte medarbejdere, jf. den gældende vedtægt for TV 2.
Efter de gældende regler udpeger kulturministeren såvel formand som næstformand for bestyrelsen. Efter drøftelse med partierne bag medieaftalen foreslås det, at kulturministeren fremover alene udpeger formanden for bestyrelsen. Bestyrelsen skal således selv blandt medlemmerne udpege en næstformand, som beskikkes af kulturministeren.
Om det foreslåede stk. 3 bemærkes, at umiddelbar genbeskikkelse ifølge den gældende lov kun kan findes sted én gang. Bestemmelsen foreslås efter drøftelse med partierne bag medieaftalen ophævet, da der i særlige tilfælde kan være gode argumenter for at genbeskikke et medlem mere end én gang. Hensynet til en passende fornyelse af bestyrelsen taler imidlertid fortsat for, at umiddelbar genbeskikkelse i almindelighed ikke finder sted mere end én gang.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 om at medlemmer af Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, og at beskikkelserne gælder for 4 år, er en videreførelse af de gældende regler.
Til nr. 16 og 17
Den hidtidige formulering af §§ 21 og 22 tager sigte på et TV 2 under etablering. Der er intet, der tyder på en udvidelse af antallet af regionale virksomheder under TV 2, hvorfor det foreslås, at bestemmelserne tilpasses og forenkles, så de afspejler TV 2 s nuværende struktur (den landsdækkende virksomhed TV 2/DANMARK samt de 8 regionale virksomheder: TV 2/NORD, TV/MIDT-VEST, TV 2/BORNHOLM, TV 2/ØSTJYLLAND, TV SYD, TV 2/Lorry, TV 2/FYN og TV 2 ØST).
Efter forslaget åbnes der dog mulighed for, at ministeren i særlige tilfælde kan godkende oprettelse af nye regionale virksomheder. I givet fald vil det ske efter samme procedure som hidtil, jf. § 21 i den nugældende lov.
De ændringer, der er foreslået gennemført i bestemmelserne vedrørende TV 2 s centrale bestyrelse med hensyn til udpegning af suppleanter for medarbejderrepræsentanter samt mulighed for genbeskikkelse, foreslås ligeledes gennemført for de regionale bestyrelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 15.
Til nr. 18
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 11.
Til nr. 19
Det fremgår af punkt 5 i tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at der skal oprettes et uafhængigt Radio og tv-nævn, som skal forestå behandlingen af ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, udstedelse af tilladelser og efterfølgende føre tilsyn med programvirksomhed for så vidt angår de kommercielle radioforetagender, der udsender digital radio. I tilfælde af, at der mellem de radioforetagender, der får rådighed over kapacitet i en DAB-blok, opstår uenighed om forvaltningen af den pågældende multipleks, afgøres spørgsmålet i henhold til aftalens punkt 8 af nævnet, med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning.
Det fremgår videre af punkt 3 i Medieaftale 2001 - 2004, at det er Radio og tv-nævnet, som skal tage stilling til de indkomne tilbud vedrørende programvirksomhed på den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Det foreslås, at Radio og tv-nævnet oprettes efter samme retningslinier, som de der hidtil har været gældende for de tre nuværende nævn og udvalg på radio/tv-området, nemlig Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, Radio- og TV-Reklamenævnet samt Satellit- og Kabelnævnet. Det betyder bl.a., at medlemmerne udpeges af ministeren for en 4-årig periode på baggrund af de i loven fastsatte krav til medlemmernes sagkundskab, og at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.
Det foreslås videre, at de tre nuværende udvalg og nævn nedlægges i forbindelse med oprettelsen af Radio og tv-nævnet. Disse opgaver vil fremover blive varetaget af Radio og tv-nævnet.
De tre nuværende udvalg og nævn har følgende opgaver
Satellit- og Kabelnævnet: Nævnet træffer afgørelse om udstedelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel i områder, der går ud over ét lokalt område. Endvidere fører nævnet tilsyn og kontrol med, om programvirksomheden opfylder lovgivningens krav f.eks. med hensyn til andelen af europæiske programmer og beskyttelse af børn og unge. Endelig rådgiver nævnet ministeren om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel. Nævnet har 5 medlemmer, der repræsenterer juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab.
Radio- og TV-Reklamenævnet: Nævnet træffer afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold og påtaler overtrædelse af reglerne. Endvidere træffer nævnet afgørelse i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter i reklameindslag. Nævnet kan afgive udtalelse i sager om »skjult reklame«. Endelig rådgiver nævnet ministeren om indholdet af reklamer i radio og fjernsyn. Nævnet har 3 medlemmer, der repræsenterer juridisk, reklamemæssig og mediemæssig sagkundskab.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV: Udvalget træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed og lokale nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed. Udvalget træffer afgørelse i visse sager om overholdelse af lovens krav til lokalradio- og tv-stationer om udøvelse af selvstændig programvirksomhed. Derudover træffer udvalget afgørelse i sager om nedsættelse af fælleskommunale nævn og i sager om networking-programmer. Udvalget yder tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer samt til forsøg med medieskoler. Efter forhandling med Telestyrelsen træffer udvalget afgørelse om fordeling af sendemuligheder på de lokale områder under hensyntagen til de frekvensmæssige muligheder. Udvalget har efter loven mulighed for på eget initiativ at tage en sag op til behandling, uanset at sagen efter de almindelige regler hører under de lokale nævns kompetence. Endelig rådgiver udvalget kulturministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Udvalget har 5 medlemmer, der repræsenterer juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab.
Radio og tv-nævnets daglige opgaver vil blive varetaget af et særligt sekretariat, som endvidere vil fungere som sekretariat for Public Service Rådet, jf. lovforslagets nr. 54, ad § 73 b og § 73 c.
ad § 33 a
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at kulturministeren nedsætter et nævn til varetagelse af en række opgaver på radio- og tv-området. Der henvises til bemærkningerne ovenfor om baggrunden herfor.
Det foreslås i stk. 2, at nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Det er af arbejdsmæssige grunde tanken at udpege såvel en formand som en næstformand blandt medlemmerne.
Af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af nævnets arbejde foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at det i nævnets forretningsorden kan fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet. Det vil også blive fastsat, at nævnet kan tilknytte tilforordnede med særlig sagkundskab til sig eller til de nævnte underudvalg.
Som eksempel kan peges på, at der kan oprettes et særligt udvalg til at tage sig af sager på reklame- og sponsorområdet. Det vil i givet fald være naturligt i disse sager at tilforordne en repræsentant fra Forbrugerombudsmandsinstitutionen med henblik på udnyttelse af den særlige ekspertise, som institutionen er i besiddelse af. På denne måde sikres koordination mellem administrationen af reglerne om radio- og tv-reklamer på den ene side og Forbrugerombudsmandens administration af Markedsføringsloven på den anden side.
Vedrørende det foreslåede stk. 4 bemærkes, at efter den gældende lovs § 36, stk. 3, fastsætter ministeren regler om gebyrer for tilladelser efter lovens kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel til dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit- og Kabelnævnets virksomhed. I henhold til bekendtgørelse nr. 874 af 9. december 1998 om radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel betales der et årligt gebyr for tilladelsen.
Det foreslås, at denne hjemmel udstrækkes til at gælde alle tilladelser, som udstedes af Radio og tv-nævnet. Der kan fastsættes forskellige gebyrsatser for forskellige former for tilladelser. De årlige gebyrer vil blive fastsat således, at det samlede beløb dækker nævnets samlede driftsudgifter, herunder udgifter i forbindelse med anden virksomhed end udstedelse af programtilladelser, f.eks. behandling af klager over reklameindslag mv.
Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at langt den overvejende del af nævnets ressourcer vil blive anvendt i forbindelse med behandlingen af sager om udstedelse af tilladelser til programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel, behandlingen af ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, udstedelsen af sådanne tilladelser samt tilsyn med programvirksomheden. Dette gælder ikke mindst når der bliver mulighed for at udbyde de kommende digitale radio- og tv-kanaler, medens antallet af klagesager om f.eks. reklameindslag ikke umiddelbart forventes at stige fra det hidtidige niveau på mellem 20 og 25 sager årligt.
Det skal endvidere bemærkes, at de klagesager som Radio og tv-nævnet vil få til behandling for hovedpartens vedkommende vil angå klager over den programvirksomhed, som udøves på baggrund af de tilladelser, som Radio og tv-nævnet udsteder.
Det er således tanken, at alle nævnets og sekretariatets driftsudgifter på sigt skal finansieres af gebyrer. I første omgang opkræves der imidlertid alene gebyrer for udstedelse af tilladelser til programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel. Først når der bliver frekvensmæssig mulighed for at udbyde et større antal digitale tv-kanaler, skønnes det muligt at finansiere nævnets driftsudgifter fuldt ud ved hjælp af gebyrer. Indtil da vil driftsudgifterne blive dækket dels via gebyrer for udstedelse af satellit- og kabel-tilladelser, dels via Kulturministeriets driftsbevillinger.
ad § 33 b
Den foreslåede bestemmelse angiver i stk. 1 nævnets opgaver i oversigtsform. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte opgaver i de følgende bestemmelser.
Det foreslås i stk. 2, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En sådan bestemmelse svarer til den gældende ordning for de tre nuværende udvalg og nævn på området, jf. de nugældende § 42, stk. 2 og 3, § 59, stk. 9, og § 72, stk. 1, nr. 1 og 2.
Der er imidlertid mulighed for at indbringe Radio og tv-nævnets afgørelse for domstolene.
ad § 33 c
Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 42 i den gældende lov om Satellit- og Kabelnævnets opgaver.
ad § 33 d
Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 59 i den gældende lov om Udvalget vedr. Lokal Radio og TV´s opgaver, bortset fra forslaget til § 33 d, stk. 1, nr. 7, litra c), 2. punktum, der er nyt.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 7 fastslår, at Radio og tv-nævnet uanset bestemmelsen i § 57, stk. 2, om de lokale nævns opgaver, på eget initiativ kan tage en sag op til behandling. Adgangen til at tage sager op på eget initiativ blev indsat i loven ved lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio- og fjernsynsvirksomhed.
I den forbindelse blev det i bemærkningerne anført, at der var tale om en kompetence til i helt særligt tilfælde og med henblik på at sikre en lovmæssig forvaltning lokalt, at gå ind i sager, som i øvrigt fortsat behandles og afgøres lokalt. Der blev i bemærkningerne peget på, at sager kan tages op på eget initiativ i følgende situationer: 1) tilfælde hvor et lokalt nævn synes at forholde sig passivt over for åbenbare tilsidesættelser af gældende bestemmelser. Her bør udvalget (nu Radio og tv-nævnet) kunne pålægge det lokale nævn at tage sagen op til behandling og afgørelse, hvis sagen ligger inden for det lokale nævns kompetence og ikke tidligere har været behandlet i det lokale nævn, 2) tilfælde hvor et lokalt nævn har truffet en afgørelse, der synes at indebære en åbenbar tilsidesættelse af gældende bestemmelser. Her bør udvalget (nu Radio og tv-nævnet) kunne pålægge det lokale nævn at genbehandle sagen som eksempel peges på, at det lokale nævn har truffet en afgørelse, som ikke er påklaget til udvalget (nu Radio og tv-nævnet), men som er i åbenbar modstrid med afgørelse i tilsvarende sager, og 3) i helt ekstraordinære tilfælde kan udvalget (nu Radio og tv-nævnet) beslutte at overtage det lokale nævns beføjelser.
Disse bemærkninger er fortsat gældende med hensyn til Radio og tv-nævnets muligheder for på eget initiativ at tage sager op til behandling.
Det foreslås i denne nye bestemmelse i stk. 1, nr. 7, litra c, at nævnet i sager, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, og som Radio og tv-nævnet tager op på eget initiativ med henblik på at træffe afgørelse i sagen, kan træffe afgørelser, som er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
Baggrunden for forslaget er, at Folketingets Ombudsmand i forbindelse med behandlingen af en klagesag over en af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV truffet afgørelse har udtalt, at således som den gældende lovs § 59, stk. 8, nr. 3, er formuleret, har udvalget ikke tilstrækkelig klar hjemmel til at omgøre et lokalt nævns afgørelse til ugunst for den lokale tilladelseshaver. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har på denne baggrund rettet henvendelse til kulturministeren med anmodning om, at der ved en kommende revision af radio- og fjernsynsloven søges indsat en klar hjemmel for udvalget i loven på dette punkt. Udvalget har i henvendelsen bl.a. peget på vigtigheden af, at udvalget kan gå ind i sådanne sager og fastsætte passende sanktioner for lovovertrædelser uden at være absolut bundet af de lokale nævns afgørelser, f.eks. med henblik på at sikre en vis ensartet praksis på landsplan.
ad § 33 e
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, svarer til den gældende § 72, stk. 1, om det nuværende Radio- og TV-Reklamenævns opgaver. Der er således sammenfald mellem de opgaver, som Radio- og TV-Reklamenævnet hidtil har varetaget, og de opgaver, som nu foreslås henlagt til det nye Radio og tv-nævn.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet.
Denne bemyndigelse påtænkes anvendt, såfremt der fastsættes retsregler med hensyn til reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn i henhold til lovforslagets § 1, nr. 48 om tilføjelse til lovens § 70 og betyder, at det i givet fald kan besluttes at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse herom til Radio og tv-nævnet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 48 er der indgået en frivillig aftale med TV 2 om begrænsning af reklameeksponeringen mod børn, og at det forventes, at det vil være muligt at indgå tilsvarende aftaler med andre danske tv-stationer.
Det er i den nævnte aftale bestemt, at Radio og tv-nævnet får til opgave at følge udviklingen på børnereklameområdet, herunder om selvreguleringen i form af frivillige aftaler om begrænsning af reklameeksponeringen mod børn fungerer efter hensigten. Det er i den henseende tanken at bede nævnet om med passende mellemrum, f.eks. to gange årligt, at underrette ministeren om hvorvidt den aftalte selvregulering fungerer. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 48.
Den hidtidige bestemmelse om Radio- og TV-Reklamenævnets opgaver indeholdt tillige en bestemmelse om, at klager over indholdet af reklameindslag skulle indgives til nævnet inden 4 uger efter, at indslaget var udsendt.
Denne bestemmelse foreslås udskilt til en selvstændig bestemmelse, og det foreslås samtidig, at klagemulighederne udvides. Der henvises herom til lovforslagets nr. 49.
Til nr. 20
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 21
Efter lovens § 35 kan tilladelse til programvirksomhed ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6. Formålet med bestemmelsen er ifølge forarbejderne at sikre fuld klarhed om, inden for hvilket regelsæt et medieforetagende i givet fald udøver sin virksomhed, og at undgå, at der opstår tilfælde, hvor både Satellit- og Kabelnævnet og et lokalt radio- og fjernsynsnævn kan tænkes at være rette myndighed.
Det foreslås af regelforenklingsmæssige grunde, at bestemmelsen i lovens kapitel 5 ophæves, og at det i stedet i lovens § 44, stk. 1, nr. 2, hvorefter det er en betingelse for udstedelse af en tilladelse til lokal programvirksomhed, at det pågældende selskab mv. har radio- eller fjernsynvirksomhed som eneste formål, i overensstemmelse med hidtidig praksis præciseres, at formålet skal være lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Der tilsigtes således ingen indholdsmæssig ændring af de gældende regler på dette punkt. Der henvises til lovforslagets nr. 29.
Til nr. 22
Efter den gældende lovs § 36, stk. 3, fastsætter ministeren regler om gebyrer for tilladelser efter lovens kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabelanlæg til dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit- og Kabelnævnets virksomhed.
Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af dels nedlæggelsen af Satellit- og Kabelnævnet og oprettelsen af Radio og tv-nævnet, dels forslaget om en hjemmel til opkrævning af gebyrer til dækning af Radio og tv-nævnets virksomhed, jf. lovforslagets nr. 19, ad indsættelse af § 33 a, stk. 4.
Til nr. 23
Efter § 37, stk. 2, i den gældende lov kan reklamer indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i DR s programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.
Efter den nugældende § 37, stk. 3, kan programmer, hvortil der ydes tilskud, indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit og i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Det foreslås af regelforenklingsmæssige grunde, at de to bestemmelser om henholdsvis reklamer og tilskud til programmer skrives sammen til én bestemmelse, og at forbuddet mod, at reklamer kan indgå i finansieringen af DR´s programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5, flyttes til den foreslåede § 8, stk. 2, 2. pkt., ad lovforslagets nr. 8 om DR´s virksomhed samt at forbuddet mod, at reklamer kan indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, udskilles i en særlig bestemmelse.
Den foreslåede ændring er således af redaktionel karakter, og der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring af bestemmelserne.
Til nr. 24
Det fremgår af § 38 i den gældende lov, at indehaveren af en tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. Det fremgår videre, at det i forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.
Der gælder en tilsvarende bestemmelse vedrørende lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den nugældende § 54.
Det er tanken, at der skal gælde en tilsvarende forpligtelse om optagelse og opbevaring af de udsendte udsendelser for de nye former for programvirksomhed, jf. lovforslagets nr. 28 om indsættelse af et nyt kapitel 5 a vedrørende landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed.
Det foreslås på denne baggrund af ordensmæssige grunde, at bestemmelsen flyttes til lovens kapitel 9 om forskellige bestemmelser, jf. lovforslagets nr. 55, ad § 73 d, således at man undgår at gentage den samme bestemmelse flere steder i loven.
Til nr. 25
Efter den gældende lovs § 39 kan en programtilladelse inddrages, hvis indehaveren 1) ikke længere opfylder lovens § 35 om ikke at have en tilladelse i medfør af lovens kapitel 6 om lokal programvirksomhed, 2) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 3) tilsidesætter lovens § 38 om optagelse og opbevaring af bånd af de udsendte udsendelser eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
Den foreslåede affattelse af § 39 er stort set indholdsmæssigt identisk med den gældende bestemmelse, idet punkt 1) dog udgår som følge af forslaget om ophævelse af lovens § 35, jf. lovforslagets nr. 21. Dertil kommer forslag om tilføjelse af et nyt punkt om, at en programtilladelse også kan inddrages, såfremt indehaveren af tilladelsen tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på. Forslaget er en præcisering med udgangspunkt i gældende praksis.
Til nr. 26
Efter lovens § 40 bortfalder en programtilladelse, hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år.
Med henblik på en mere smidig administration af området foreslås det, at der gives mulighed for, at Radio og tv-nævnet efter ansøgning fra programtilladelsens indehaver på baggrund af en konkret vurdering, og såfremt særlige forhold gør sig gældende, kan beslutte at dispensere fra denne frist.
Til nr. 27
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 28
Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning.
På radioområdet skal der ifølge tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer udbydes kapacitet til kommercielle radiostationer inden 1. januar 2002 med ansøgningsfrist 1. juli 2002.
Udbud af kanalerne kræver en ændring af radio- og fjernsynsloven med henblik på, at andre end DR kan sende landsdækkende radio samt regler om udbud, udstedelse af tilladelser og tilsyn med programvirksomheden. Radio og tv-nævnet vil efter lovforslaget være ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud af regionale og landsdækkende radio- og tv-kanaler. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.
ad § 42 a
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i lovens § 34 og § 43 vedrørende henholdsvis programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, og lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Bestemmelsen slår således fast, at det er Radio og tv-nævnet, som meddeler tilladelse til landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed samt at DR´s og TV 2´s public service virksomhed og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet finder sted uden tilladelse.
ad § 42 b
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmelen til, at der kan gennemføres udbudsforretninger om udøvelse af programvirksomhed på radio- og fjernsynsområdet.
Sammen med det foreslåede kapitel om oprettelse af et Radio og tv-nævn indebærer bestemmelsen, at Radio og tv-nævnet inden for rammer fastlagt af kulturministeren tillægges kompetencen til at tilrettelægge og gennemføre udbudsforretninger samt forestå behandling af ansøgninger og træffe afgørelse om tildeling af programtilladelser. Også forpligtelsen til at føre tilsyn med, at programvirksomhed sker i overensstemmelse med radio- og fjernsynsloven samt de vilkår, som er meddelt samtidig med tilladelsen, skal varetages af Radio og tv-nævnet.
Baggrunden for at foreslå at henlægge tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger til Radio og tv-nævnet er, at der er tale om et uafhængigt organ med en betydelig administrativ og faglig indsigt i radio- og fjernsynsspørgsmål. Det foreslås endvidere, at nævnets afgørelser om tildeling af programtilladelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås også i stk. 3, at de nærmere regler vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger på radio- og fjernsynsområdet fastsættes af kulturministeren. Det påtænkes i den forbindelse bl.a. at fastsætte regler om, at Radio og tv-nævnet ved udbudsforretninger skal iagttage de nationale og internationale regler, som forretningen måtte være helt eller delvis omfattet af, og at nævnet i særdeleshed skal sikre, at udbud gennemføres således, at alle interesserede har mulighed for at gøre sig bekendt med udbuddet, og at dette gennemføres på åbne og ikke-diskriminerende vilkår.
Det vil endvidere fremgå af reglerne, at Radio og tv-nævnet til brug for udbud skal tilvejebringe materiale af en sådan beskaffenhed og omfang, at interesserede kan vurdere hvilke præmisser programvirksomheden udbydes på, og hvilke kriterier, der indgår i den endelige afgørelse af, hvem der skal have programvirksomheden tilbudt. Bl.a. med henblik på at sikre den lige og frie konkurrence mellem de interesserede bør samtlige kriterier, som vil blive inddraget ved den endelige vurdering, fremgå af udbudsmaterialet og af offentliggørelsen af udbudsforretningen. Baggrunden herfor er især et ønske om at sikre, at interesserede på et fyldestgørende oplysningsgrundlag kan beslutte, om de ønsker at indgive ansøgning om tildeling af programtilladelse, og at der ikke sker en efterfølgende forskydning af bedømmelsesgrundlaget. I reglerne vil der også blive nævnt en række elementer, som det vil være naturligt at overveje i udbudsmaterialet såsom
Krav om samarbejde om multipleks-administration, herunder åbne og fælles tekniske standarder ved digitalt radio og tv
En tidsmæssig minimumsudnyttelse af sendetilladelsen
Benyttelse af bestemte sendeteknikker
Udsendelser af beredskabsmeddelelser
Mulighederne for reklamefinansiering
Mulighederne for udsendelse af sponsorerede programmer
Andelen af europæiske programmer
Krav til selskabsform eller lignende
Særlige krav til programvirksomheden
Krav til minimumsbud på koncessionsafgift
Betaling af afgift for programtilladelsen (terminer og betalingsvilkår)
Krav til ansøgeres økonomiske forhold
I forbindelse med udarbejdelsen af programtilladelse kan kriterier og elementer fra udbudsmaterialet indarbejdes som vilkår for tilladelsen.
Der kan fastsættes særlige regler for de enkelte udbudsforretninger, såfremt der er behov herfor, f.eks. i forbindelse med udbuddet af den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Vedrørende udbud af den fjerde, landsdækkende radiokanal følger det af medieaftalen, at denne skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer mv.
Det fremgår videre af medieaftalen, at der skal gives mulighed for »cross-promotion«, dvs. egenreklamer for andre radio- og tv-kanaler, som det foretagende, der får rådighed over den fjerde, landsdækkende radiokanal, måtte drive i henhold til andre bestemmelser i radio- og fjernsynsloven. Muligheden for »cross-promotion« skal fremgå af de konkrete udbudsvilkår.
Endelig fremgår det af medieaftalen, at en kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være afgørende for, hvem der får tildelt kanalen, og at mange lyttere ikke er et succeskriterium for kanalen. Medieaftalens krav for tildeling af kanalen vil blive fastsat i de regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningen af den fjerde, landsdækkende radiokanal, som ministeren fastsætter i medfør af den foreslåede § 42 b, stk. 3.
Med hensyn til udbud af den femte, næsten landsdækkende radiokanal følger det af punkt 3 i medieaftalen, at programvirksomheden på denne radiokanal skal omfatte public service nyhedsdækning på niveau med DR´s nuværende nyhedsdækning på radioområdet. Det fremgår videre af medieaftalen, at kravet om nyhedsdækning er det eneste programmæssige krav til kanalen, der i øvrigt skal være »bred«.
Endelig fremgår af det af medieaftalen, at den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud (efter det såkaldte »auktions-princip«). Medieaftalens krav for tildeling af kanalen vil blive fastsat i de regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningen af den femte, næsten landsdækkende radiokanal, som ministeren fastsætter i medfør af den foreslåede § 42 b, stk. 3.
For begge disse radiokanaler skal det fastsættes som et vilkår, at der ikke bortset fra vederlag i medfør af ophavsretsloven af radioforetagenderne over for fællesantenneanlæggene kan stilles krav om særskilt betaling for viderefordeling som følge af must carry forpligtelserne. Det gælder ligeledes for begge kanaler, at det skal fremgå af udbudsmaterialet og fastsættes som et vilkår, at der for kanalernes public service virksomhed skal udarbejdes public service budget og public service regnskab.
ad § 42c
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne over størrelsen af det provenu, som udbud af landsdækkende og regionale sendemuligheder kan indbringe i koncessionsafgifter.
Det følger imidlertid af medieaftalen, at 20 mio. kr. af det forventede provenu ved udbud af den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer fra 2003, og at et provenu herudover skal anvendes til public service formål efter nærmere aftale med partierne bag medieaftalen. Fastsættelse af regler om anvendelsen af koncessionsafgift vil tage udgangspunkt i medieaftalen og forventes drøftet med aftalepartierne.
ad § 42 d
Det foreslås, at en række regler i lovens kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel også skal finde anvendelse for så vidt angår landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse efter lovens kapitel 5 a.
Det drejer sig om følgende bestemmelser
§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2. Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.
Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner, jf. § 5, nr. 2.
3. § 4 affattes således
§ 3, stk. 1, nr. 16, affattes således
»TV 2 s landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 9 har virkning fra 1. januar 2004.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 15 har virkning fra 1. januar 2003.
Kapitel 4
TV 2
Den landsdækkende og den regionale virksomhed
13. Efter § 17 ændres overskrifterne »Kapitel 4«, »TV 2« samt »Den landsdækkende og den regionale virksomhed« til: »TV 2 s organisation mv.«
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af Danmarks Radio og TV 2, i medfør af § 7, stk. 1, og § 18, stk. 1, herunder de regionale programmer der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Digitale programmer fra Danmarks Radio og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
»§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 2. pkt., nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt. nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4. Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.
Stk. 5. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.
Stk. 5. Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.«
Kapitel 5
Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område
§ 5. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om fællesantenneanlæg og om anvendelse af de offentlige telenet til programforsyning. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om følgende forhold
1) Brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg.
2) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3. I tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, kan kravet om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område fraviges.
§ 5 a. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold
1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.
2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
§ 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 5 c. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 1.
§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs § 5 og § 5 a.
Kapitel 6
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Tilladelse til programvirksomhed
§ 6 b. DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte principper.
Stk. 2. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i public service programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2 påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om DR s og TV 2 s public service forpligtelser, herunder om udarbejdelse af public service budget og public service regnskab.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter en vedtægt for henholdsvis DR og TV 2.
Stk. 5. DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet.
Stk. 6. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 7. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 8. Reklamer kan indgå i TV 2 s virksomhed efter reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.
Public service virksomhed på den fjerde og den femte radiokanal
§ 6 c. Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer mv.
§ 6 d. Programvirksomheden på den femte radiokanal skal omfatte public service nyhedsdækning. Tilladelse til denne programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
DR s og TV 2 s anden virksomhed
§ 6 e. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5.
Stk. 2. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold. Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.
Stk. 3. DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv.
Stk. 4. DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 5. DR s og TV 2 s anden virksomhed, jf. stk. 1 - 4, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service virksomheden og anden virksomhed.«
6. § 7 ophæves.
7. Efter § 7, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 6, indsættes overskrifterne: »Kapitel 4« og »DR s organisation mv.«
8. § 8 affattes således
»§ 8. DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2. DR s virksomhed finansieres gennem DR s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter på Internettet.
Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
9. § 9 affattes således
»§ 9. DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.«
10. § 10, stk. 4, ophæves.
11. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. punktum
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service regnskabet til Public Service Rådet«.
12. § 13 affattes således
»§ 13. For hver af DR s regionale programvirksomheder nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge DR s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Nærmere regler for de regionale programråd fastsættes i vedtægten for DR.«
13. Efter § 17 ændres overskrifterne »Kapitel 4«, »TV 2« samt »Den landsdækkende og den regionale virksomhed« til: »TV 2 s organisation mv.«
14. § 18 ophæves.
15. § 19 affattes således
»§ 19. TV 2 er en selvejende institution.
Stk. 2. TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22, stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt suppleant herfor og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.
Stk. 3. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år. «
16. § 21 affattes således
»§ 21. TV 2 består, foruden af den landsdækkende virksomhed, af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.«
17. § 22 affattes således
»§ 22. Den overordnede ledelse af den enkelte regionale virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælges for 4 år. I tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren for den regionale virksomhed.
Stk. 5. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale.«
18. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. punktum
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service regnskabet til Public Service Rådet.«
19. Efter § 33, som er ophævet, indsættes som nyt kapitel
»Kapitel 4 a
Radio og tv-nævnet
§ 6. (Ophævet)
§ 6 b. DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte principper.
Stk. 2. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i public service programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2 påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om DR s og TV 2 s public service forpligtelser, herunder om udarbejdelse af public service budget og public service regnskab.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter en vedtægt for henholdsvis DR og TV 2.
Stk. 5. DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet.
Stk. 6. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 7. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 8. Reklamer kan indgå i TV 2 s virksomhed efter reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.
Public service virksomhed på den fjerde og den femte radiokanal
§ 6 c. Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer mv.
§ 6 d. Programvirksomheden på den femte radiokanal skal omfatte public service nyhedsdækning. Tilladelse til denne programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
DR s og TV 2 s anden virksomhed
§ 6 e. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5.
Stk. 2. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold. Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.
Stk. 3. DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv.
Stk. 4. DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 5. DR s og TV 2 s anden virksomhed, jf. stk. 1 - 4, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service virksomheden og anden virksomhed.«
Kapitel 7
Radio- og fjernsynslicens
§ 7. Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios public service-forpligtelser.
6. § 7 ophæves.
Stk. 2. Danmarks Radio kan udøve anden programvirksomhed, herunder ved udsendelse til udlandet og ved fremstilling af programmer til distribution på anden måde end gennem udsendelser.
Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.
Stk. 4. Danmarks Radio udsender kortbølgeradio til udlandet.
Stk. 5. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 8. Efter regler fastsat af kulturministeren er Danmarks Radio forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
7. Efter § 7, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 6, indsættes overskrifterne: »Kapitel 4« og »DR s organisation mv.«
8. § 8 affattes således
Kapitel 8
Reklamer og tilskud til programmer
§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
»§ 8. DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
Stk. 2. DR s virksomhed finansieres gennem DR s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter på Internettet.
Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
9. § 9 affattes således
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 9. Danmarks Radio ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. 1 medlem (formanden) udpeges af kulturministeren, og 9 medlemmer udpeges af Folketinget. De fastansatte medarbejdere i Danmarks Radio udpeger 1 medlem. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.
»§ 9. DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.«
§ 10. Bestyrelsen er Danmarks Radios øverste ledelse og har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for Danmarks Radios virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af Danmarks Radios direktion.
Stk. 2. Danmarks Radios afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 16, stk. 2.
Stk. 3. Danmarks Radios afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter en vedtægt for Danmarks Radio efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.
10. § 10, stk. 4, ophæves.
§ 11. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af Danmarks Radio. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.
§ 12. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte Danmarks Radios programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktion.
11. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. punktum
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service regnskabet til Public Service Rådet«.
Stk. 3. Nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.
12. § 13 affattes således
§ 13. For hvert amt og for Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af amtsrådet. Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge Danmarks Radios regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmer beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Nærmere regler for amtsprogramrådenes virksomhed fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.
»§ 13. For hver af DR s regionale programvirksomheder nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge DR s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Nærmere regler for de regionale programråd fastsættes i vedtægten for DR.«
§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
§ 15. (Ophævet)
§ 15. § 19 affattes således
§ 16. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af Danmarks Radios virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden.
Stk. 2. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 11 fraviges.
§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.
§ 18. TV 2 er en selvejende institution, der gennem selvstændig programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og sprede landsdækkende og regionale fjernsynsprogrammer. Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2 s public service-forpligtelser.
14. § 18 ophæves.
Stk. 2. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 3. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8 overholdes.
Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.
Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenstevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 7. Efter regler fastsat af kulturministeren er TV 2 forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
§ 19. TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser i fællesskab, jf. § 21, stk. 5, udpeger 2 medlemmer og medarbejderne i den landsdækkende virksomhed 1 medlem til den central bestyrelse. Blandt medlemmerne udpeger ministeren en formand og en næstformand.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted én gang.
Stk. 5. Ministeren fastsætter en vedtægt for den samlede TV 2-virksomhed efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.
»§ 19. TV 2 er en selvejende institution.
Stk. 2. TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22, stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt suppleant herfor og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.
Stk. 3. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år.«
§ 20. Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for TV 2 s fastansatte medarbejdere.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og andre medlemmer af direktionen for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 4. Den administrerende direktør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse vedrørende den landsdækkende virksomhed. Den administrerende direktør ansætter virksomhedens personale.
16. § 21 affattes således
§ 21. Der kan oprettes et antal regionale virksomheder. Hver virksomhed skal omfatte én eller flere amtskommuner.
Stk. 2. Ønskes en regional virksomhed oprettet, dannes et repræsentantskab, der skal sammensættes med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke betingelser der i øvrigt skal være opfyldt for at oprette en regional TV 2 virksomhed.
»§ 21. TV 2 består, foruden af den landsdækkende virksomhed, af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.«
Stk. 4. Regionale virksomheder skal godkendes af ministeren. Ansøgning om oprettelse af en regional virksomhed indsendes af repræsentantskabet gennem det eller de pågældende amtsråd til den centrale bestyrelse. Ansøgningen fremsendes af bestyrelsen til ministeren med bestyrelsens bemærkninger.
Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted én gang.
17. § 22 affattes således
§ 22. Den regionale bestyrelse har den overordnede ledelse af den regionale virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en direktør.
Stk. 3. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administration og økonomiske ledelse. Direktøren ansætter virksomhedens personale.
»§ 22. Den overordnede ledelse af den enkelte regionale virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlem af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælges for 4 år. I tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren for den regionale virksomhed.
Stk. 5. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale.«
§ 23. (Ophævet)
§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2 s regionale virksomheder.
Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter til Folketinget til orientering.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering.
§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.
§ 26. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV 2 s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til den centrale bestyrelse og direktion.
18. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. punktum
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service regnskabet til Public Service Rådet.«
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed.
§ 27. Det regionale repræsentantskab er programråd for den regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktør.
§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 29. (Ophævet)
§ 30. TV 2 s samlede virksomhed finansieres gennem TV 2 s andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
§§ 31-33. (Ophævet)
19. Efter § 33, som er ophævet, indsættes som nyt kapitel
»Kapitel 4 a
Radio og tv-nævnet
§ 33 a. Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver mv. på radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer Folketingets Kulturudvalg om nedsættelsen af nævnet.
Stk. 2. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.
§ 33 e. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer
1) Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
2) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 33 b. Radio og tv-nævnet har følgende overordnede opgaver
1) behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,
2) behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,
3) træffe afgørelse mv. i en række sager på lokal radio- og tv-området, jf. § 33 d,
4) træffe afgørelse mv. i en række sager på reklame og sponsorområdet, jf. § 33 e,
5) i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen, med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
6) opkræve afgifter, jf. § 42 c og § 60 a, og
7) rådgive kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
Stk. 2. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 33 c. Radio og tv-nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift for så vidt angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.
Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse om
1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af programtilladelsen, og
2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
Stk. 3. Nævnet træffer endvidere afgørelse i sager om DR´s og TV 2´s programvirksomhed udøvet ved hjælp af jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt. Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
§ 33 d. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver på lokal radio/tv-området
1) Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.
2) Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
3) Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
4) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed, jf. § 60 c.
5) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
6) Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
7) Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
Stk. 2. Nævnet kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
§ 33 e. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer
1) Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
2) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
20. I § 34, stk. 1, ændres »det nævn, der er omtalt i § 41 (Satellit- og Kabelnævnet)« til: »Radio og tv-nævnet«.
21. § 35 ophæves.
22. § 36, stk. 3, ophæves.
23. § 37, stk. 2 og 3, affattes således
»Stk. 2. Reklamer og tilskud til programmer kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklamer og tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.«
24. § 38 ophæves.
25. § 39 affattes således
»§ 39. En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne,
2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.«
26. I § 40 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke
»Stk. 2. Radio og tv-nævnet kan dispensere fra stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.«
27. §§ 41 og 42 ophæves.
28. Efter § 42, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 27, indsættes
»Kapitel 5 a
Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse
§ 33 a. Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver mv. på radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer Folketingets Kulturudvalg om nedsættelsen af nævnet.
Stk. 2. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.
§ 33 b. Radio og tv-nævnet har følgende overordnede opgaver
1) behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,
2) behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,
3) træffe afgørelse mv. i en række sager på lokal radio- og tv-området, jf. § 33 d,
4) træffe afgørelse mv. i en række sager på reklame og sponsorområdet, jf. § 33 e,
5) i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen, med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
6) opkræve afgifter, jf. § 42 c og § 60 a, og
7) rådgive kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
Stk. 2. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 33 c. Radio og tv-nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift for så vidt angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.
Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse om
1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af programtilladelsen, og
2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
Stk. 3. Nævnet træffer endvidere afgørelse i sager om DR's og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt. Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
§ 33 d. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver på lokal radio/tv-området
1) Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.
2) Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
3) Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
4) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed, jf. § 60 c.
5) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
6) Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
7) Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
Stk. 2. Nævnet kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
§ 34. Spredning af programmer ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, jf. § 1, nr. 3, og § 2, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra det nævn, der er omtalt i § 41 (Satellit- og Kabelnævnet).
20. I § 34, stk. 1, ændres »det nævn, der er omtalt i § 41 (Satellit- og kabelnævnet)« til: »Radio og tv-nævnet«.
Stk. 2. Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats myndighed, og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte, eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver ligeledes tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Stk. 2. finder dog ikke anvendelse på fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats myndighed.
Stk. 4. Kulturministeren kan med henblik på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om, at udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark, ligeledes kræver tilladelse efter stk. 1.
§ 35. Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6.
21. § 35 ophæves.
§ 36 om krav til ansøgninger om programtilladelse og om ministerens hjemmel til fastsættelse af nærmere regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
§ 36. En ansøgning om tilladelse skal give et samlet billede af den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at det fornødne økonomiske grundlag er til stede. Oplysninger om programplaner, ejerforhold og det økonomiske grundlag for den påtænkte virksomhed skal være indeholdt i ansøgningen.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit- og Kabelnævnets virksomhed.
22. § 36, stk. 3, ophæves.
§ 37, stk. 1, om ministerens hjemmel til at fastsætte regler om programvirksomheden for fjernsynsvirksomhed, herunder regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå her, samt regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
§ 37, stk. 2 og 4, om reklamer og tilskud til programmer samt at foretagender skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 37. Kulturministeren fastsætter med hensyn til fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
23. § 37, stk. 2 og 3, affattes således
Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.
»Stk. 2. Reklamer og tilskud til programmer kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklamer og tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.«
Stk. 4. Foretagender der udøver programvirksomhed efter dette kapitel skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 38. Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.
24. § 38 ophæves.
25. § 39 affattes således
§ 39 om i hvilke tilfælde Radio og tv-nævnet kan inddrage en programtilladelse.
§ 39. En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
»§ 39. En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder § 35
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne,
2) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter § 38 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.«
§ 40 om bortfald af uudnyttede programtilladelser.
Til nr. 29
Den nuværende lovs § 44, stk. 1, opregner de betingelser, som skal være opfyldt for udstedelse af tilladelse til lokal programvirksomhed. Det fremgår af den nuværende formulering af lovens § 44, stk. 1, nr. 2, at det ansøgende selskab mv. skal have radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres i overensstemmelse med praksis, således at det klart kommer til at fremgå af loven, at formålet skal være lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. 21, om ophævelse af lovens § 35 om, at tilladelse til programvirksomhed ikke kan udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 21.
Til nr. 30
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 33 og 55.
Til nr. 31
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 32
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 56 om indsættelse af § 73 e, om forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
Til nr. 33
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 55 om indsættelse af § 73 d. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 24 ad den nugældende § 38.
Til nr. 34
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 55 om indsættelse af § 73 d.
Til nr. 35 38
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 39
Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at Radio og tv-nævnet efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn kan yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige regel i lovens § 60 b, stk. 1.
Det fremgår af § 60 b, 2. pkt. i den gældende lov, at kulturministeren fastsætter regler for fordelingen af tilskud mv. Denne hjemmel har ministeren benyttet til i kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 606 af 19. juli 1999 om lokal radio- og tv-virksomhed at fastsætte en række regler for tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Hovedreglerne i bekendtgørelsen er følgende
Tilskuddet til stationerne gives som henholdsvis basis- og programtilskud. Basistilskuddet fordeles efter nogle objektive kriterier, hvorimod programtilskuddet fordeles til programmer på grundlag af en forhåndsvurdering af programansøgningerne. Der ydes et basistilskud på 100 kr. pr. udsendt time for radiostationer og 1.000 kr. pr. udsendt time for tv-stationer. Der kan til hver radiostation maksimalt ydes tilskud til 15 timer ugentligt og til hver tv-station maksimalt 3 timer ugentligt. Der kan maksimalt udbetales 0,5 mio. kr. årligt i samlet programtilskud til en enkelt radiostation og maksimalt 1,5 mio. kr. til en enkelt tv-station.
Der kan desuden ydes tilskud til uddannelsesaktiviteter til brug for uddannelse af primært frivillige medarbejdere på de lokale radio- og tv-stationer.
ad stk. 3-6
Rigsrevisionen har i en række tilfælde gjort opmærksom på, at der mangler præcise regler i lovgivningen for en række af Kulturministeriets tilskudsordninger, herunder bestemmelser om udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision mv.
Det foreslås på denne baggrund, at der i radio- og fjernsynsloven indsættes sådanne regler for tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Hvis stationerne har ansat medarbejdere, og der ved tilskud i medfør af denne lov opnås dækning af driftsudgifter på halvdelen eller mere, kan det fastsættes i tilsagnsbrevet, at der skal gælde løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til statens regler.
Det fremgår af § 34, stk. 1, i bekendtgørelsen, at Udvalget vedr. Lokal Radio og TV fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision mv. Det fremgår videre af § 34, stk. 2, at udvalget fastsætter en revisionsinstruks, som revisorerne skal følge i forbindelse med revisionen af tilskudsmodtagernes regnskaber.
I forbindelse med behandlingen af en klage til Folketingets Ombudsmand i februar måned 2000 blev Kulturministeriet opmærksom på, at loven ikke indeholdt en udtrykkelig hjemmel til, at ministeren kan bestemme, at det er Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, som fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger mv. På denne baggrund tilkendegav ministeriet over for ombudsmanden, at man ved førstkommende ændring af loven ville søge tilvejebragt en sikker hjemmel, idet man var af den opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er udvalget og ikke ministeren som fastsætter sådanne retningslinier.
Det foreslås på denne baggrund, at ministeren får udtrykkelig hjemmel til, i forbindelse med fastsættelsen af regler om fordelingen af tilskud mv. at bestemme, at Radio og tv-nævnet fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision mv. samt fastsætter en revisionsinstruks, som revisorerne skal følge i forbindelse med revisionen af tilskudsmodtagernes regnskaber.
Til nr. 40
I henhold til den mediepolitiske aftale af 10. maj 1996 har der i perioden 1996 2000 været ydet tilskud til forsøg med medieskoler. Puljen på 5 mio. kr. årligt er blevet fordelt af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn. Medieskolerne er navnlig blevet oprettet i forbindelse med lokale radio- og tv-stationer, båndværksteder og lignende. DR s og TV 2 s regionale virksomheder har i særlige tilfælde også kunnet deltage i projekter i forsøgsordningen.
Målsætningen med den hidtidige forsøgspulje har været at etablere medieskoler, hvor borgerne havde mulighed for at lære om de (lokale) elektroniske medier gennem f.eks. besøg, korte kurser, længere undervisningsforløb mv. Målgruppen har primært været børn og unge.
Det fremgår af medieaftalen, at puljen til forsøg skal videreføres og udbygges, og at der skal søges oprettet medieskoletjenester i hvert amt.
Det er derfor tanken i de kommende retningslinier for puljens fordeling jf. forslaget til § 60 c, stk. 3 så vidt muligt at sikre, at der oprettes sådanne skoletjenester over hele landet. Medieskoletjenesterne skal navnlig fokusere på aktiviteter i forhold til folkeskoler og gymnasier. Tjenesterne skal således både kunne modtage besøg af skoleklasser og lærere med henblik på aktiviteter samt tilrettelægge og tilvejebringe f.eks. undervisningsmaterialer til brug for læreres gennemførelse af undervisning.
Uddannelsesaktiviteter til brug for uddannelse af voksne, herunder f.eks. frivillige på lokale radio- og tv-stationer, vil således ikke være omfattet af medieskoletjenesteordningen, men kan i visse tilfælde støttes af lokal radio/tv-puljen jf. lovforslagets nr. 39.
Til nr. 41
DR har gjort opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt med en såkaldt bagatelgrænse for såvel opkrævning af for lidt betalt licens som tilbagebetaling af for meget betalt licens. Baggrunden er, at de administrative omkostninger i forbindelse med sådanne opkrævninger og tilbagebetalinger ofte ikke står mål med det beløb, der henholdsvis skal opkræves eller tilbagebetales.
Begrundelsen for at foreslå spørgsmålet reguleret i radio- og fjernsynsloven er, at det efter drøftelse med Justitsministeriet er Kulturministeriets opfattelse, at fastsættelse af en sådan bagatelgrænse for opkrævning og tilbagebetaling af licens kræver klar hjemmel i loven.
Det er i givet fald hensigten at udnytte hjemmelen til i licensbekendtgørelsen at fastsætte, at DR Licens kan undlade at opkræve, henholdsvis tilbagebetale beløb på under 25 kr.
Til nr. 42
DR kan i henhold til de gældende regler for licens efter ansøgning bevilge pensionister fritagelse for radiolicens og nedsættelse til halv fjernsynslicens, hvis pensionisten vil kunne modtage fuldt personligt tillæg efter § 17, stk. 1, i lov om social pension. Fritagelsen/nedsættelsen bortfalder, såfremt den nævnte betingelse ikke længere er opfyldt. Pensionisten har pligt til at give DR Licens meddelelse herom.
Erfaringerne viser imidlertid, at mange pensionister glemmer at give DR Licens meddelelse, såfremt deres økonomiske forhold ændrer sig, så de ikke længere opfylder betingelserne for at få fritagelse/nedsættelse af licensen.
Det fremgår af punkt 2 i medieaftalen, at de gældende regler for pensionisters licensfritagelse/-nedsættelse opretholdes, og at der skal gives mulighed for kontrol med, at ordningen ikke misbruges.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en bestemmelse i loven, som giver hjemmel til i licensbekendtgørelsen at fastsætte, at DR i kontroløjemed kan foretage registersamkørsel med bl.a. det fælleskommunale system for sociale pensioner for pensionister, der har fået bevilget fritagelse for licens eller nedsat licens.
Det forudsættes, at de berørte pensionister orienteres om registersamkøringen enten når samkøringen finder sted eller i forbindelse med ansøgningen om licensfritagelse/-nedsættelse.
Bestemmelsen er udformet efter drøftelse med Datatilsynet. Det bemærkes afslutningsvis, at iværksættelse af registersamkøringsordningen forudsætter anmeldelse til Datatilsynet af den praktiske udformning af ordningen.
Til nr. 43
I lovforslagets nr. 44 foreslås det at samle bestemmelserne om reklamer i fjernsyn i en (ny) bestemmelse. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny overskrift herom.
Til nr. 44
Den foreslåede bestemmelse indeholder en redaktionel sammenskrivning af de gældende bestemmelser om reklamering i fjernsyn. Der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring af de hidtidige bestemmelser.
Til nr. 45
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets nr. 44 og 47 om en ny affattelse af lovens §§ 65 og 69.
Til nr. 46
I lovforslagets nr. 47 foreslås det at samle bestemmelserne om reklamer i radio i en (ny) bestemmelse. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny overskrift herom.
Til nr. 47
Der er tale om en redaktionel sammenskrivning af de gældende regler om reklamering i radio, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i retstilstanden.
Til nr. 48
Kulturministeren kan efter § 70 i den gældende lov fastsætte nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer. Det foreslås, at ministeren i den forbindelse får en eksplicit hjemmel til også at fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn.
Det fremgår af medieaftalen, at der skal indføres forbud mod reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn omkring børneudsendelser, herunder trailere i tilknytning til børneudsendelser. Børnereklameforbuddet gælder 5 minutter før og efter børneudsendelser.
Kulturministeren indgik imidlertid i begyndelsen af oktober måned 2000 en frivillig aftale med TV 2 om begrænsning af reklameeksponeringen mod børn.
Hovedpunkterne i aftalen med TV 2, der gælder for perioden 2001-2004, er følgende
Programmer der er rettet mod børn under 8 år, sikres overalt i sendefladen et frirum af 1½ minuts varighed, hvor der ikke sendes reklamer.
I de reklameblokke, der ligger op ad frirummet, må der ikke vises reklamer, som er særlig rettet mod børn under 12 år.
I de reklameblokke, der ligger op ad programmer henvendt til børn i alderen 8 12 år, må der ikke vises reklamer rettet mod børn under 8 år.
Der bringes ingen reklamer rettet mod børn under 12 år før kl. 9:30 på lørdage, søndage og helligdage.
Ingen børneprogrammer kan sponsoreres.
Børneprogrammers studieværter og synlige redaktører optræder ikke som reklamesøjler for børneprogrammer.
Der sondres i aftalen med TV 2 mellem børneudsendelser rettet til børn i aldersgruppen under 8 år og udsendelser for børn under 12 år. Ved vurderingen af om en konkret udsendelse skal anses for at henvende sig til børn under 8 år og/eller under 12 år, skal der anlægges en helhedsvurdering, hvori bl.a. følgende forhold skal inddrages
programmets indhold og form
om der medvirker børn under 8 år og/eller under 12 år
programmets sendetidspunkt
hvem der er potentielle seere i forhold til sendetidspunkt
faktiske seere, og
sprogbrugen i programmet.
Selvreguleringen medfører endvidere, at der skal tages stilling til, hvorvidt en reklame retter sig til børn under henholdsvis 8 år og 12 år. Ved denne stillingtagen må der ifølge aftalen anlægges en helhedsvurdering, hvori bl.a. elementer som produktets art og anvendelsesmuligheder samt reklamens udformning skal tillægges betydning.
Hvis der er tale om produkter, som både anvendes af børn under 8 år og af større børn, skal det tillægges betydning, hvilken alder hovedparten af børnene, der anvender produkterne, har.
Hvis der er tale om en reklame for produkter til børn, som foregiver at være rettet til voksne, men hvor det tydeligt fremgår af produktet eller dets emballage eller lign., at målgruppen er børn, er disse reklamer tillige omfattet af den aftalte begrænsning.
Det er endelig aftalt med TV 2, at Radio og tv-nævnet, jf. lovforslagets nr. 19, vil få til opgave at følge udviklingen på børnereklameområdet, herunder om selvreguleringen fungerer efter hensigten. Det er i den henseende tanken at bede nævnet om med passende mellemrum, f.eks. to gange årligt, at underrette ministeren om, hvorvidt den aftalte selvregulering fungerer. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 19, om Radio og tv-nævnets opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer.
Det er ministerens forventning, at det også vil være muligt at indgå tilsvarende aftaler med andre tv-stationer under dansk jurisdiktion.
På denne baggrund er partierne bag den mediepolitiske aftale enige om, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at regulere spørgsmålet om børnereklamer i radio- og fjernsynsloven.
Viser det sig imidlertid, at det ikke bliver muligt at indgå aftaler med de øvrige tv-stationer i Danmark, der svarer til aftalen med TV 2, eller viser det sig, at selvreguleringen ikke er tilstrækkelig effektiv, er det tanken at udnytte den foreslåede hjemmel til - efter drøftelse med aftalepartierne - i en bekendtgørelse at fastsætte bindende regler vedrørende børnereklamer. Sådanne regler kan f.eks. tage udgangspunkt i indgåede aftaler på området eller kan fastsættes med udgangspunkt i ordlyden i medieaftalen. Radio og tv-nævnet vil i givet fald få henlagt kompetencen til at træffe afgørelse herom, lovforslagets nr. 19 ad indsættelse af § 33 e, stk. 2.
Til nr. 49
Bestemmelsen i den nugældende § 71, stk. 2, som foreslås ophævet, indeholder reglerne for indgivelse af klager vedrørende reklamer på fjernsyn og i radio. Bestemmelsen var placeret i tilknytning til oplistningen af, hvilke opgaver det hidtidige Radio- og TV-Reklamenævn skulle varetage.
Det er i første omgang denne placering, som ændres, således at bestemmelsen om indgivelse af klager vedrørende reklameindslag nu udskilles til en selvstændig bestemmelse. Baggrunden for denne udskillelse er, at den mere naturligt hører hjemme i lovens kapitel om reklamer og tilskud til programmer end sammen med oplistningen af Radio og tv-nævnets opgaver på reklame og sponsorområdet.
Samtidig med udskillelsen og som et led i gennemførelse af anbefalingerne i Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse af 4. november 1998 om erfaringerne med skjult reklame foreslås det, at den allerede gældende almindelige adgang til at klage i sager om indholdet af reklamer udvides til også at gælde sager om skjult reklame.
Udvidelsen er begrundet i, at det synes uhensigtsmæssigt, at der er mulighed for at klage over indslag, der er identificeret som reklame ved at være placeret i en reklameblok, uden at der samtidig er mulighed for at klage over indslag, som ikke er identificeret som reklame. Udvidelsen betyder, at alle kan indgive en klage til nævnet, hvis de finder, at indholdet af reklamer er uretmæssigt eller hvis de finder, at en udsendelse indeholder skjult reklame.
I det foreslåede stk. 2 fastsættes det, at kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer. Denne bemyndigelse er tænkt anvendt, såfremt muligheden for at fastsætte retsregler vedrørende placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn, jf. lovforslagets nr. 48, udnyttes. I givet fald vil det blive fastsat, at klager skal være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Til nr. 50
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 51
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om nyt indhold i kapitel 3 om DR s og TV 2 s public service virksomhed mv., jf. lovforslagets nr. 5.
Til nr. 52
I forbindelse med lovrevisionen i 1992 blev den nuværende bestemmelse i lovens § 73, stk. 5 om, at der ikke må udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier eller religiøse bevægelser, indført.
Den nuværende bestemmelse er til hinder for, at der kan udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af bl.a. arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller religiøse bevægelser medmindre der er tale om lokal radiovirksomhed eller radiovirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg. Dette forbud har efter regeringens opfattelse vist sig at være uhensigtsmæssigt og vanskeligt at administrere, idet det f.eks. har betydet, at Bille August s film »Pelle Erobreren« ikke lovligt har kunnet vises på DR, fordi SiD har bidraget til finansieringen af filmen.
I forbindelse med den foreslåede lempelse af sponsorreglerne bemærkes i øvrigt, at loven i § 73, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes af sponsorer på en sådan måde, at det indvirker på radio- og tv-foretagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.
Til nr. 53
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse af Satellit og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 54
Det fremgår af punkt 12 i medieaftalen, at DR s og TV 2 s public service regnskaber skal sikres »revision« i et uafhængigt Public Service Råd. Det foreslås derfor, at der nedsættes et sådant råd bestående af 7 personer, hvoraf 5 udpeges af kulturministeren blandt kulturpersonligheder og medieforskere. 2 foreslås udpeget af lytter- og seerorganisationerne. Det forudsættes, at de to repræsentanter udpeget af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer ikke samtidig er medlemmer af DR s og TV 2 s programråd eller af et regionalt programråd/repræsentantskab for en regional TV 2-virksomhed. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.
For at give rådet så stor gennemslagskraft i den offentlige debat som muligt skal medlemmerne udpeges blandt personer, der er kendt for at have interesse for og indsigt i public service mediernes indhold.
Public Service Rådets formål er at skabe grundlag for en bred offentlig debat om public service regnskaberne. Disse regnskaber blev indført ved lovrevisionen i 1996 og blev første gang offentliggjort i 1998. Erfaringerne fra de tre forløbne år peger imidlertid på, at regnskaberne ikke i tilstrækkelig grad har bidraget til den løbende offentlige debat om DR s og TV 2 s public service programvirksomhed.
En del af forklaringen på regnskabernes mangelfulde indflydelse kan ligge i, at der ikke har været en central »revisor« til at gennemgå dem og komme med en kvalificeret udtalelse om resultatet. Det er hensigten med nedsættelsen af Public Service Rådet at forbedre udgangspunktet for den brede debat. Med de foreslåede udbygninger og præciseringer af public service forpligtelserne, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5, ad nyt indhold i kapitel 3, er det hensigten at give rådet mulighed for at analysere og vurdere, hvordan DR og TV 2 har opfyldt deres public service forpligtelser. Rådet skal ikke foretage en selvstændig vurdering af public service budgetterne, der som noget nyt skal indgå i forpligtelserne, men anvende dem i behandlingen af public service regnskaberne. Udover regnskaber for DR og TV 2 skal rådet tillige beskæftige sig med public service regnskaber for den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Det er herudover hensigten, i forbindelse med revisionen af DR s og TV 2 s vedtægter, at fastsætte, at Rigsrevisionen skal påse, at de regnskabsmæssige oplysninger i DR s og TV 2 s public service regnskaber er korrekte, og at der foreligger en tilfredsstillende dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, der har betydning for vurderingen af public service regnskaberne.
Rådet kan i forbindelse med sin behandling af public service regnskaberne holde offentlige høringer, således at det får lejlighed til at indhente meningstilkendegivelser udefra.
Mindst et år før udløbet af den gældende aftaleperiode skal rådet afgive en rapport til kulturministeren om behovet for eventuelle justeringer af public service forpligtelserne for den kommende aftaleperiode.
Rådet skal efter forslaget være rådgivende i forhold til kulturministeren og skal således ikke have myndighed til at træffe bindende beslutninger om programvirksomheden i DR eller TV 2 eller anden public service virksomhed. Det er vigtigt, at rådets arbejde ikke kan opfattes som et indgreb i mediernes selvstændighed og uafhængighed.
Et af de spørgsmål, som rådet kan tænkes at skulle rådgive ministeren om, er anvendelsen af den del af provenuet ved udbudet af den femte, næsten landsdækkende radiokanal, der skal anvendes til public service formål, jf. punkt 3 i medieaftalen.
Endelig vil rådet få til opgave at udvikle et public service-mål, som skal være en enkel og kvantificerbar indikator for opfyldelsen af DR s og TV 2 s public service-forpligtelser. Public service-målet skal være et ligeværdigt måltal til de kommercielle seer-målinger og sikre engageret fokus på public service hos DR og TV 2.
Efter indhentet udtalelse fra Rådet fastsætter kulturministeren en forretningsorden for rådets virksomhed.
Til nr. 55
Der henvises til lovforslagets nr. 24 om ophævelse af den gældende lovs § 38 samt lovforslagets nr. 33 om ophævelse af den gældende lovs § 54.
Til nr. 56
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til lokal radio- og fjernsynsvirksomhed skal udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet på lokal radio- og tv-området.
Bemyndigelsen foreslås udvidet således, at alle radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, vil kunne forpligtes til at udsende beredskabsmeddelelser.
Til nr. 57
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 55 ad § 73 d.
Til nr. 58
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 19 ad § 33 e.
Til nr. 59
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 56.
Til § 2
Det foreslås af ordensmæssige grunde at ophæve skattefritagelsen for den ikke længere eksisterende TV 2-fond og det i den nu ophævede § 31 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nævnte aktieselskab, idet bestemmelserne om disse retssubjekter er ophævet ved lov nr. 1208 af 7. december 1996 om ændring af radio- og fjernsynsloven. De aktiviteter, der tidligere blev udøvet i TV 2-fonden og reklameaktieselskabet, udøves nu af den selvejende institution TV 2, der fortsat er fritaget for skattepligt. Lovændringen vedrørende TV 2-fonden trådte i kraft den 1. januar 1997, medens lovændringen vedrørende reklameaktieselskabet trådte i kraft den 1. marts 1999.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001. Baggrunden herfor er, at lovforslaget særligt tager sigte på at gennemføre den medieaftale som regeringen, SF og Centrum-Demokraterne indgik den 28. marts 2000 for perioden 2001 - 2004.
Det foreslås dog, at bestemmelserne vedrørende udpegningen af bestyrelserne for DR og TV 2 først har virkning fra henholdsvis 1. januar 2004 og 2003. Baggrunden herfor er, at gennemførelsen af de ændrede udpegningsbestemmelser i så fald falder tidsmæssigt sammen med den ordinære beskikkelse af bestyrelsesmedlemmer.
§ 40. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år.
26. I § 40 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke
»Stk. 2. Radio og tv-nævnet kan dispensere fra stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.«
§ 41. Kulturministeren nedsætter et nævn vedrørende programvirksomhed ved hjælp af satellit og ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, Satellit- og Kabelnævnet.
27. §§ 41 og 42 ophæves.
Stk. 2. Nævnet består af 5 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette.
§ 42 a. Spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR s og TV 2 s public service virksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet efter § 6 e, stk. 2.
§ 42 b. Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter udbud.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden mv.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i henhold til stk. 1.
§ 42 c. Udøvelse af programvirksomhed efter dette kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af koncessionsafgifter.
§ 42 d. Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2 og 4, § 39 og § 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser efter dette kapitel.
29. § 44, stk. 1, nr. 2, affattes således
»2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.«
30. I § 46, stk. 2, ændres: »54« til: »73 d«.
31. I § 49, stk. 3, ændres »det udvalg, der er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV)« til: »Radio og tv-nævnet.«
32. § 51, stk. 4 ophæves.
33. § 54 ophæves.
34. I § 55, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 54« til: »§ 73 d.«
35. § 55, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning, med mindre Radio og tv-nævnet bestemmer andet.«
36. § 56, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden nævnets godkendelse.«
37. § 57, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet Radio og tv-nævnet.«
38. §§ 58 og 59 ophæves og overskriften »Udvalget vedr. Lokal Radio og TV« udgår.
39. § 60 b affattes således
»§ 60 b. Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed, samt yde tilskud til uddannelsesaktiviteter inden for lokal radio og tv-området.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio og tv-nævnet fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision mv.
Stk. 4. Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.«
40. Efter § 60 b, som indsættes ved denne lovs § 1, nr. 39, indsættes som ny paragraf
»§ 60 c. Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at give mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3 6, finder tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.«
41. I § 61, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens.«
Tredje til syvende punktum bliver herefter til fjerde til ottende punktum.
42. I § 61 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk. 1.«
43. Efter § 64 ændres overskriften til: »Fjernsynsvirksomhed«
44. § 65 affattes således
»§ 65. For reklamer i fjernsyn gælder følgende, jf. dog stk. 2
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.«
45. §§ 66, 67 og 68 ophæves og overskrifterne »Programvirksomhed ved hjælp af satellit« samt »Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed« udgår.
46. Efter § 68, der ophæves ved denne lovs § 1, nr. 45, indsættes ny overskrift: »Radiovirksomhed«
47. § 69 affattes således
»§ 69. For reklamer i radio gælder følgende
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«
48. I § 70 indsættes som nyt andet punktum
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn.«
49. Efter § 70 indsættes som ny paragraf
»§ 70 a. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2 samt anmodninger om udtalelse efter § 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer.«
50. §§ 71 og 72 ophæves og overskriften »Radio- og TV-Reklamenævnet« udgår.
51. § 73, stk. 1, affattes således
»Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37, stk. 2 og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer mv., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.«
52. § 73, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den fjerde og den femte radiokanal, gælder dette dog ikke for foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a eller kapitel 6.«
53. § 73, stk. 8, affattes således
»Stk. 8. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt, for så vidt angår lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.«
54. Efter § 73 a indsættes som nye bestemmelser
»§ 73 b. Kulturministeren nedsætter et råd, Public Service Rådet.
Stk. 2. Rådet består af 7 medlemmer, der repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren, og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.
§ 42. Satellit- og Kabelnævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift.
Stk. 2. Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse
1) Udstedelse af tilladelse til programvirksomhed.
2) Inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
3) Påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven.
Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2 s programvirksomhed udøvet ved hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelse fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4. Nævnet rådgiver ministeren om programvirksomhed ved hjælp af satellit og ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.
28. Efter § 42, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 27, indsættes
»Kapitel 5 a
Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse
§ 42 a. Spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR s og TV 2 s public service virksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet efter § 6 e, stk. 2.
§ 42 b. Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter udbud.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden mv.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i henhold til stk. 1.
§ 42 c. Udøvelse af programvirksomhed efter dette kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af koncessionsafgifter.
§ 42 d. Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2 og 4, § 39 og § 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser efter dette kapitel.«
§ 43. Spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område kan kun ske med tilladelse fra det nævn, der er omtalt i § 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn).
§ 44. Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og lign., hvis følgende betingelser er opfyldt
29. § 44, stk. 1, nr. 2, affattes således
1) I selskabet, foreningen el. lign. skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.
2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
»2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.«
3) I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.
Stk. 2. Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 3. Samme person kan ikke være programansvarlig for eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
§ 45. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information. Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
§ 46. Det lokale nævn kan i særlige tilfælde tillade, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter spredes i kortere perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for det lokale område.
Stk. 2. For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3, 52, 53 og 54 anvendelse.
30. I § 46, stk. 2, ændres: »54« til: »73 d«.
§ 47. Spredning af programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg kan uden tilladelse ske i anlæg, som ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i én bygning eller en gruppe af nærliggende bygninger.
§ 48. I ansøgninger om tilladelse skal der gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indholdet af ansøgninger.
§ 49. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har udstedt tilladelsen.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse med ansøgningen.
Stk. 3. Nævnets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af ansøgeren indbringes for det udvalg, der er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV).
31. I § 49, stk. 3, ændres »det udvalg, der er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV)« til: »Radio og tv-nævnet.«
Stk. 4. Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om radiokommunikation.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelsen af tilladelser.
Udøvelse af programvirksomhed
§ 50. Tilladelsens indehaver skal udøve programvirksomheden selvstændigt.
Stk. 2. Programvirksomheden må ikke omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning. Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i det enkelte tilfælde er særligt begrundet i lokale forhold.
Stk. 3. Programvirksomheden må, uanset en eventuel tidsforskydning, ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om programvirksomheden, enten mellem stationer indbyrdes eller mellem stationer og udenforstående foretagender.
Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.
Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.
§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal
1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,
2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter, for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri.
Stk. 4. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.
§ 51. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, og programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
Stk. 4. Efter regler fastsat af ministeren kan det pålægges indehavere af en tilladelse at medvirke til udsendelsen af meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
32. § 51, stk. 4 ophæves.
§ 52. Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
§ 53. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for hver udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til udsendelsen.
Stk. 2. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der ved afslutningen af hvert program
1) gives oplysning om, hvem der er programleder, og
2) foretages en identifikation af lokalradioen eller -tv-stationen.
§ 54. Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.
33. § 54 ophæves.
§ 55. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) overtræder § 50 a, stk.1, nr. 3, eller stk. 4,
4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,
5) overtræder § 52 eller § 53 eller
6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse
34. I § 55, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 54« til: »§ 73 d«.
Stk. 3. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse af loven, bestemmelser fastsat efter loven eller vilkår for tilladelsen er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4. Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af indehaveren indbringes for Udvalget vedr. Lokal Radio og TV. En klage har opsættende virkning, med mindre udvalget bestemmer andet.
35. § 55, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning med mindre Radio og tv-nævnet bestemmer andet.«
Lokale radio- og fjernsynsnævn
§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.
36. § 56, stk. 2, affattes således
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen mere end 300.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner, dog ske uden nævnets godkendelse.«
Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.
Stk. 4. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.
Stk. 5. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.
Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.
§ 57. Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2. Nævnet udsteder tilladelse til programvirksomhed. Nævnet fører tilsyn med virksomheden, påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen, jf. § 55.
Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som efter § 59, stk. 3 og 4, henhører under Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, underretter nævnet udvalget.
37. § 57, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet Radio og tv-nævnet.«
Udvalget vedr. Lokal radio og TV
§ 58. Kulturministeren nedsætter et udvalg, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV.
38. §§ 58 og 59 ophæves og overskriften »Udvalget vedr. Lokal Radio og TV« udgår.
Stk. 2. Udvalget består af 5 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, teknisk og mediemæssig sagkundskab. Udvalget nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra udvalget en forretningsorden for dette.
§ 59. Udvalget kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for udvalgets sager. Udvalget kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
1) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
2) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.
Stk. 3. Udvalget træffer afgørelse i sager om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
1) omfatter flere lokale områder eller
2) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.
Stk. 6. Udvalget træffer afgørelse i sager om nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
Stk. 7. Udvalget træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse i sager om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
Stk. 8. Udvalget kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Udvalget kan i den forbindelse
1) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
2) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, og
3) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen.
Stk. 9. Udvalgets afgørelser efter stk. 2-8 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 10. Udvalget rådgiver ministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Andet
§ 60. Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.
39. § 60 b affattes således
§ 60 b. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om fordelingen af tilskud m.v.
»§ 60 b. Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed, samt yde tilskud til uddannelsesaktiviteter inden for lokal radio og tv-området.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio og tv-nævnet fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision mv.
Stk. 4. Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.«
40. Efter § 60 b, som indsættes ved denne lovs § 1, nr. 39, indsættes som ny paragraf
»§ 60 c. Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at give mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3 6, finder tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.«
§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
41. I § 61, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens.«
Tredje til syvende punktum bliver herefter til fjerde til ottende punktum.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
42. I § 61 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk. 1.«
§ 62. Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal efter regler fastsat af ministeren give Danmarks Radio meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.
§ 63. Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Finansstyrelsens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Finansstyrelsen om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 64. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære udsendelser.
TV 2
43. Efter § 64 ændres overskriften til: »Fjernsynsvirksomhed«.
§ 65. For reklamer udsendt i TV 2 gælder følgende, jf. dog stk. 2 og 3
44. § 65 affattes således
»§ 65. For reklamer i fjernsyn gælder følgende, jf. dog stk. 2
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.«
Stk. 3. Programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. § 18, stk. 4, må ikke indeholde reklamer.
Programvirksomhed ved hjælp af satellit
§ 66. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende, jf. dog stk. 2
45. §§ 66, 67 og 68 ophæves og overskrifterne »Programvirksomhed ved hjælp af satellit« samt »Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed« udgår.
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.
§ 67. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til radiovirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
§ 68. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed gælder følgende, jf. dog stk. 2
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
2) Der ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper og religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.
46. Efter § 68, der ophæves ved denne lovs § 1, nr. 45, indsættes ny overskrift: »Radiovirksomhed«.
§ 69. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til lokal radiovirksomhed gælder følgende
47. § 69 affattes således
»§ 69. For reklamer i radio gælder følgende
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«
§ 70. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer.
48. I § 70 indsættes som nyt andet punktum
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn.«
49. Efter § 70 indsættes som ny paragraf
»§ 70 a. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2 samt anmodninger om udtalelse efter § 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer.«
Radio- og TV-Reklamenævnet
§ 71. Kulturministeren nedsætter et nævn vedrørende reklame i radio og fjernsyn, Radio- og TV-Reklamenævnet.
50. §§ 71 og 72 ophæves og overskriften »Radio- og TV-Reklamenævnet« udgår.
Stk. 2. Nævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af ministeren for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets sammensætning og virksomhed.
§ 72. Radio- og TV-Reklamenævnet har følgende opgaver
1) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Sundhedsstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
2) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
4) Nævnet rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i radio og fjernsyn.
Stk. 2. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal indgives til nævnet inden 4 uger efter, at indslaget er udsendt.
§ 73 c. Public Service Rådet har til opgave at gennemgå public service regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal. Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.
Stk. 2. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om public service radio- og fjernsynsvirksomhed.«
55. Efter § 73 c, som indsættes ved denne lovs § 1, nr. 54, indsættes som ny paragraf
»§ 73 d. DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.«
56. Efter § 73 d, som indsættes ved denne lovs § 1, nr. 55, indsættes som ny paragraf
»§ 73 e. Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.«
57. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38 eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse bestemmelser« til: »§ 73 d eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse«.
58. I § 76, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 72, stk. 1, nr. 2« til: »§ 33 e, stk. 1, nr. 2«.
59. § 76, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e, og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
§ 73. Tilskud til programmer efter § 7, stk. 5, § 18, stk. 3, § 37, stk. 3, og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.
Stk. 2. Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse eller slutning, eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv angives tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) dog på de enkelte tekst-tv-sider, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1.
51. § 73, stk. 1, affattes således
»Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37, stk. 2 og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer mv., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.«
Stk. 3. Indholdet og programsætningen af et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke påvirkes af tilskudsgiveren på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.
Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning og lægemidler.
Stk. 5. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier eller religiøse bevægelser. Dette gælder dog ikke for foretagender der har tilladelse til radiovirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg, jf. kapitel 5, eller lokal radiovirksomhed.
Stk. 6. Der må ikke udsendes nyheds- og aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
52. § 73, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den fjerde og den femte radiokanal, gælder dette dog ikke for foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a eller kapitel 6.«
Stk. 7. Foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed efter kapitel 5, og lokale radioer kan dog udsende aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 8. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Danmarks Radio, TV 2, Satellit- og Kabelnævnet og Udvalget vedr. Lokal Radio og TV nærmere regler om tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt, for så vidt angår lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.
53. § 73, stk. 8, affattes således
»Stk. 8. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om tilskud til programmer, herunder om hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt, for så vidt angår lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.«
§ 73 a. Sager og dokumenter vedrørende Danmarks Radios og TV 2 s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende Danmarks Radios og TV 2 s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
54. Efter § 73 a indsættes som nye bestemmelser
»§ 73 b. Kulturministeren nedsætter et råd, Public Service Rådet.
Stk. 2. Rådet består af 7 medlemmer, der repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren, og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.
§ 73 c. Public Service Rådet har til opgave at gennemgå public service regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal. Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.
Stk. 2. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om public service radio- og fjernsynsvirksomhed.«
55. Efter § 73 c, som indsættes ved denne lovs § 1, nr. 54, indsættes som ny paragraf
»§ 73 d. DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.«
56. Efter § 73 d, som indsættes ved denne lovs § 1, nr. 55, indsættes som ny paragraf
»§ 73 e. Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.«
§ 74. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Danmarks Radio mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af statskassen.
§ 75. Kulturministeren fastsætter regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.
Stk. 2. Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne.
Stk. 3. For at sikre almenhedens ret til information kan kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre fjernsynsforetagender under nærmere vilkår vil kunne bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne.
§ 75 a. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.
§ 76. Med bøde straffes den, der
1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,
2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3,
3) overtræder § 4,
4) overtræder § 38 eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse bestemmelser,
57. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38 eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse bestemmelser« til: »§ 73 d eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse.«
5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt.,
7) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 72, stk. 1, nr. 2, eller
58. I § 76, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 72, stk. 1, nr. 2« til:»§ 33 e, stk. 1, nr. 2«.
8) overtræder § 75, stk. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5 a, § 51, stk. 4, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
59. § 76, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e, og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 76 a. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 77. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for § 34, stk. 3, af kulturministeren.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 78. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 79. I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, udgår i § 1, nr. 2 »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »lokal«.
§ 80. Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Fremsat den 10. november 2000 af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 mv.)