Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed

Bilag

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. august 2000, foretages følgende ændringer

1. § 30, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,«.

2. I § 31, stk. 2, ændres »overskud« til: »realiseret resultat«.

3. § 87 affattes således

»§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.«.

4. I § 128, stk. 5, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

5. Kapitel 15 affattes således

»Kapitel 15

Administration af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. august 2000, foretages følgende ændringer

1. § 30, stk. 1, nr. 3, affattes således

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 4. oktober 2000, foretages følgende ændring

1. I § 26, stk. 8, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 4. oktober 2000, foretages følgende ændring

§ 3

I lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændring

1. I § 6, stk. 6, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

§ 3

I lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændring

Stk. 6. Højst 50 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.

1. I § 6, stk. 6, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

§ 4

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, foretages følgende ændring

1. I § 57 I, stk. 4, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

§ 4

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, foretages følgende ændring

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 og § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget indgår i regeringens initiativer med henblik på en mere neutral beskatning af pensionsopsparing, løsning af rentegarantiproblemet, forbedrede muligheder for at placere pensionsopsparing i aktier, en styrkelse af risikovillig kapital til nye og mindre virksomheder samt en løsning af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskabers frembringelse af et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Herudover indeholder lovforslaget ændringer af redaktionel karakter.

Mere fleksibelt aktieloft

I lovforslaget foreslås for det første en ændring af det nuværende 50 pct. loft for pensionsinstitutternes, Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP), Lønmodtagernes Dyrtidsfonds (LD) samt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings (AES) investeringer i bl.a. aktier og andre »ikke-guldrandede aktiver« med henblik på at styrke udbuddet af risikovillig kapital.

Dette sker ved at gøre placeringsreglerne mere fleksible, således at det bliver muligt for pensionsinstitutter, som er velkonsoliderede, at have op til 70 pct. i aktier. Hvor højt institutterne må gå i forhold til de 70 pct. baseres på en vurdering - efter objektive kriterier - af selskabernes faktiske kapitalstyrke i forhold til risikoen på investeringer og forpligtelser. Hermed tilgodeses også hensynet til en fortsat sikkerhed for pensionsopsparingen.

Anmeldelse af regler for beregning og fordeling af overskud

Efter de gældende regler skal livsforsikringsselskaber anmelde deres tekniske grundlag til Finanstilsynet, der skal undersøge, om anmeldelsen har den fornødne klarhed og rimelighed. Dette anmeldelsessystem, som erstattede et godkendelsessystem, blev indført i 1993 i forbindelse med en liberalisering af det aktuarmæssige tilsyn med livsforsikringsselskaber.

Finanstilsynet påser, at livforsikringsselskabernes anmeldelser og de dertil hørende bilag har en så klar og præcis form, at de uden videre kan danne basis for en aktuars kontrolberegninger og i deres helhed er egnede til at give et fyldestgørende billede af selskabets aktiviteter.

Det anmeldte tekniske grundlag skal blandt andet indeholde regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Betydningen af begrebet »overskud«, som det anvendes i de gældende regler, er ikke tidssvarende i forhold til de nugældende regnskabsregler. Med lovforslaget er det derfor hensigten at præcisere, at det er »det realiserede resultat«, der skal fordeles mellem forsikringstagerne og andre berettigede ifølge forsikringsaftalerne. Det påses af Finanstilsynet, at de anmeldte regler fører til en rimelig fordeling.

Finanstilsynet vil fastsætte nærmere regler om beregningen og fordelingen af det realiserede resultat i en bekendtgørelse om kontributionsprincippet.

Administration af livsforsikringsselskabers forsikringsbestande

Ved lov nr. 391 af 30. maj 2000 blev reglerne om administration af livsforsikringsbestande ændret således, at det er en af Finanstilsynet udpeget administrator, der skal varetage administrationen. Samtidig oplystes i lovbemærkningerne, at muligheden for en præcisering af indholdet af bestemmelserne ville blive overvejet.

Der kan være flere forskellige grunde til, at et selskab tages under administration. Som eksempel kan nævnes, at der ikke er tilstrækkelige midler i selskabet til, at det kan leve op til sine forpligtelser over for forsikringstagerne.

Når et livsforsikringsselskab tages under administration, påhviler det administrator at beregne de forsikringsmæssige hensættelser. Med lovforslaget præciseres, at beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser som udgangspunkt sker under anvendelse af det tekniske grundlag, som livsforsikringsselskabet har anmeldt over for Finanstilsynet.

Administrator skal desuden opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne. Det fastslås med lovforslaget, at administrator skal fastsætte forsikringsbeløbene i overensstemmelse med det anmeldte beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig. Dette har hidtil været anset som en følge af almindelige principper, men foreslås nu præciseret i loven.

En rimelig fordeling i forhold til bonusberettigede forsikringstagere kan ofte tage sit udgangspunkt i det såkaldte kontributionsprincip. Kontributionsprincippet betyder, at der tilstræbes en fordeling i forhold til, hvorledes midlerne er tilvejebragt. Ved vurderingen heraf tages der i fornødent omfang hensyn til de indbetalte præmier og forrentningen heraf, udbetalte ydelser samt omkostninger og risikodækning.

Med henblik på at varetage de forsikredes interesser foreslås desuden, at muligheden for individuel overdragelse af forsikringsbestande ved indhentelse af de enkelte forsikringstageres accept udgår. Administrator kan således kun foretage en kollektiv overdragelse af en forsikringsbestand. Dette indebærer, at Finanstilsynet skal godkende overdragelsen, hvilket ikke er tilfældet ved en individuel overdragelse. Dermed tilstræbes, at den planlagte overdragelse er i overensstemmelse med de forsikredes tarv.

Endelig præciseres med lovforslaget, at administrationsboer er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

Der foreslås en ændret status for selskaber, som ikke drives med henblik på at skabe indtjening til ejerne, men som er oprettet i relation til overenskomstaftalte pensionsordninger af arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.

Der er i overenskomsterne fra foråret 2000 aftalt en væsentlig udbygning af arbejdsmarkedspensionsordningerne på store dele af arbejdsmarkedet. Dette medfører et stærkt øget kapitalkrav til de berørte pensionsinstitutter. Opbygning af det nødvendige ejerkapitalgrundlag er imidlertid vanskeligt at imødekomme for de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsselskaber, der vedtægtsmæssigt ikke må udbetale udbytter og derfor har svært ved at skaffe egenkapital udefra.

Regeringen lægger stor vægt på, at der ikke skabes usikkerhed om udbygning af pensionsopsparing. Derfor foreslås det i lov om forsikringsvirksomhed at indsætte en definition af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, som ligner tværgående pensionskasser mere end kommercielle selskaber. Samtidig hermed fremsætter skatteministeren forslag om ændring af beskatningen af de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber (L 71). Disse kan i dag ikke skattefrit opspare egenkapital i modsætning til de tværgående pensionskasser, hvilket foreslås ændret.

Ændringerne vil betyde, at de arbejdsmarkedsrelaterede selskaber bliver skattemæssigt ligestillet med pensionskasser, også når det gælder opbygning af kapital til at imødekomme solvenskrav. Det forudsættes, at ejerne fraskriver sig alle muligheder for kommerciel fortjeneste fra selskabet, således at alle midler - ligesom i pensionskasser - tilfalder opsparerne.

Det foreslås, at de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber udskilles som en særlig kategori i lov om forsikringsvirksomhed på samme måde, som det er tilfældet med tværgående pensionskasser. Udover tværgående pensionskasser er der tillige særregler for gensidige forsikringsselskaber. Med den foreslåede ændring vil der således i lov om forsikringsvirksomhed være fire forskellige kategorier af livsforsikringsselskaber: tværgående pensionskasser, gensidige livsforsikringsselskaber, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber samt øvrige livsforsikringsaktieselskaber.

Som det er tilfældet for de tværgående pensionskasser og de gensidige selskaber betyder forslaget, at reglerne i lov om forsikringsvirksomhed gælder for de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber som hidtil, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne i det nu foreslåede kapitel 22 a.

De arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber har mange træk til fælles med de tværgående pensionskasser. Således er det i en tværgående pensionskasse medlemmerne, dvs. forsikringstagerne, der kollektivt ejer pensionskassen. I et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab er det aktionærerne, der ejer selskabet; men disse aktionærer er forsikringstagernes faglige organisationer eventuelt i fællesskab med de relevante arbejdsgiverorganisationer. Da forsikringstagerne i vidt omfang er medlem af de faglige organisationer, er der således til en vis grad identitet mellem dele af ejerkredsen og forsikringstagerne,

Endvidere stilles der typisk ikke krav fra ejerne om udbyttebetaling i de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, idet formuen i disse selskaber skal komme de forsikrede til gode. Dette svarer til forholdet i en tværgående pensionskasse, hvor formueafkastet også alene kommer forsikringstagerne, som er den kollektive ejerkreds, til gode. Endelig vil et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab alene kunne have kollektive ordninger på samme måde som en tværgående pensionskasse. Der vil således ikke være tale om, at de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber får en konkurrencemæssig fordel i forhold til øvrige livsforsikringsaktieselskaber for så vidt angår udbud af individuelle forsikringer til offentligheden.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre behov for 2 AC-årsværk og 1 HK-årsværk i Finanstilsynet. Udgifterne hertil skønnes at være 1,1 mio. kr. Hertil kommer driftsudgifter på 0,3 mio. kr. årligt. Udgifterne dækkes af sektorens bidrag til Finanstilsynet.

Et mere fleksibelt aktieloft vil med de nye satser for pensionsafkastsbeskatning ikke have provenuvirkning, jf. dog også erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fritagelse fra selskabsbeskatning af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber indebærer ikke egentligt provenutab, idet den er et alternativ til den gældende mulighed for omdannelse til tværgående pensionskasse. Lovforslaget skal ses som en del af den samlede provenuneutrale omlægning af Pensionsafkastsbeskatningsloven, jf. det af skatteministeren samtidig fremsatte lovforslag (L 71).

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Pensionsinstitutterne får bedre mulighed for at optimere deres porteføljesammensætning. Det skyldes, at begrænsningen for selskabernes aktieinvesteringer på 50 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser gøres mere fleksibel ved at give bedre mulighed for investering i »ikke-guldrandede aktiver«, herunder aktier, på op til 70 pct. for pensionsinstitutter som er velkonsoliderede. Flere af de velkonsoliderede institutter er på eller tæt på det eksisterende aktieloft. De ville derfor med de hidtidige regler være henvist til i højere grad at investere i obligationer eller ejendomme mv., hvor afkast i øvrigt hidtil er beskattet med 26 pct. Da afkast af aktier historisk har givet et højere afkast end obligationer, vil en øget aktieandel kunne give en højere gennemsnitlig forrentning af den enkelte pensionsopsparers langsigtede opsparing, ligesom det kan øge den langsigtede opsparing i samfundet. Dette vil i givet fald indebære et højere provenu af pensionsafkastbeskatningen.

I forslaget defineres en ny type livsforsikringsaktieselskaber, som har afgørende fællestræk med tværgående pensionskasser. I et lovforslag, som fremsættes af skatteministeren som del i den samlede omlægning, gives denne type selskaber mulighed for at blive fritaget for selskabsbeskatning. Den foreslåede selskabsskattefritagelse indebærer, at beskatningen af formueafkast til solvensopbygning mv. effektivt nedsættes fra 32 pct. til den foreslåede fælles pensionsafkastsats på 15 pct. og dermed til et samlet beskatningsniveau svarende til de tværgående pensionskasser. Muligheden for selskabsskattefritagelse er valgfri. Den skal ses som et alternativ til den allerede gældende adgang til at omdanne sig til tværgående pensionskasse, hvorved den samme skattebesparelse ville kunne opnås. Omdannelse til tværgående pensionskasse vil indebære, at selskaberne lukkes og oprettes som et nyt selskab, hvilket vil medføre visse administrative og omkostningsmæssige ressourcer for de selskaber, der vælger at omdanne sig. Det vides ikke, hvor mange selskaber der umiddelbart vil vælge at benytte ordningen, og hvornår disse vil vælge ordningen. På sigt skønnes ordningen imidlertid at få en betydelig udbredelse blandt de selskaber, der opfylder betingelserne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovovervågning

For at sikre en forbedring af lovkvaliteten har regeringen taget initiativ til en mere systematisk overvågning af lovgivningen. Der skal foretages en vurdering af, om de mål og forudsætninger, der bliver antaget i forbindelse med lovenes tilblivelse også holder efterfølgende.

Indenfor Økonomiministeriets ressortområde har Økonomiministeren bestemt, at lovforslag om ændring af følgende love skal deltage i lovovervågningen

· bank- og sparkasseloven,

· realkredtiloven,

· lov om forsikringsvirksomhed,

· lov om fondsmæglerselskaber,

· værdipapirhandelsloven,

· lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

· firmapensionskasseloven.

Nærværende lovforslag er således omfattet af lovovervågning.

På Økonomiministeriets ressortområde vil lovovervågningen ske i tæt samarbejde med den finansielle sektor. En gang om året vil økonomiministeren afgive en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg som bl.a. vil indeholde en beskrivelse af de indhøstede erfaringer med de love, der deltager i lovovervågningen. Endvidere vil Finanstilsynet på baggrund af indhøstede erfaringer med administration af lovgivningen en gang årligt foretage en evaluering af, i hvilket omfang forudsatte mål og effekter af vedtagne lovforslag rent faktisk realiseres.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer af bestemmelser, der tidligere har gennemført bestemmelser i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv).

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Arbejdsministeriet, Den Danske Børsmæglerforening, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, LD, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Skatteministeriet, Socialministeriet og Værdipapircentralen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ja. Udgifterne anslås til 1,4 mio. kr. pr. år for Finanstilsynet, som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder visse administrative ændringer af bestemmelser, der i den gældende lov gennemfører bestemmelser i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/67/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget erstatter det tidligere anvendte ord »overskud« med »realiseret resultat«, da ordet »overskud« kan forveksles med andre overskudsbegreber, hvorved betydningen af bestemmelsen kan misforstås. Der tilsigtes herved ingen realitetsændringer af bestemmelsen.

Efter § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed skal livsforsikringsselskabernes tekniske grundlag indeholde »regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne«. Formålet med den foreslåede affattelse af bestemmelsen er at præcisere hvilket overskud, der skal fordeles.

Behovet for at indføre begrebet »realiseret resultat« skal ses i forholdet mellem begrebet »overskud« og regnskabsreglernes definition af selskabernes resultat, idet betydningen af begrebet »overskud«, som det anvendes i §§ 30 og 31, er forældet i forhold til de nugældende regnskabsregler. Bestemmelsen om overskudsfordeling har i sit indhold været stort set uændret siden Lov om Livsforsikringsvirksomhed af 29. marts 1904, hvori det i § 11 anførtes, at andragende om tilladelse til livsforsikringsvirksomhed bl.a. skulle indeholde »Angivelse af Reglerne for Beregning og Fordeling af Overskud til Forsikringstagerne«. Oprindeligt beregnedes i regnskaberne et driftsresultat før beslutning om bonustildeling og egenkapitalforrentning, og generalforsamlingen tog stilling hertil samt til anvendelsen af dette driftsresultat. Efter de nugældende regnskabsregler er bonustildelingen imidlertid allerede indregnet som driftsudgift i årsregnskabet, hvorfor det »forsikringstekniske resultat«, der fremstår heri, er et resultat efter bonustildeling, og det må således ikke forveksles med det »overskud«, der skal fordeles i form af bonus efter kontributionsprincippet.

Det ovenfor omtalte driftsresultat, der beregnedes efter de tidligere regnskabsregler, kan ikke direkte udledes af de nugældende regnskaber. Det er dette driftsresultat, der, som »realiseret resultat« efter regler anmeldt til Finanstilsynet, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal beregnes og fordeles til egenkapitalen, bonusudjævningshensættelserne og til de enkelte forsikringstagere i form af bonus.

Der er således tale om den del af driftsresultatet, som de anmeldte rente-, risiko- og omkostningsforudsætninger, jf. § 31, stk. 4 og 5, har givet anledning til.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1.

Beregningen og fordelingen af det pågældende overskud, der nu foreslås benævnt »realiseret resultat«, skal fortsat efter § 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed være rimelig. Udgangspunktet for fordelingen af overskuddet vil være det såkaldte kontributionsprincip. At kontributionsprincippet er udgangspunktet indebærer, at den beregnede og fordelte bonus ikke varigt må afvige væsentligt herfra, medmindre andet følger af forsikringsaftalernes indhold, herunder at der ikke er ret til bonus.

For så vidt angår den del af overskuddet, der fordeles mellem de efter aftalerne bonusberettigede forsikringer, vil en rimelig fordeling af det realiserede resultat efter kontributionsprincippet være, at der tilstræbes en fordeling i forhold til, hvorledes resultatet er opstået. Fordelingen skal således afspejle det forhold, hvorefter der er bidraget til overskudsdannelsen. Ved vurderingen heraf tages der i fornødent omfang hensyn til forsikringernes forskellige karakteristika med hensyn til risiko, omkostninger og forrentning.

For øvrige forsikringer vil en rimelig fordeling af det realiserede resultat afhænge af de konkrete forhold i forsikringsbestanden, herunder de kontraktsmæssige forpligtelser over for de forsikrede.

Finanstilsynet vil i efteråret 2000 i medfør af § 31, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætte nærmere regler om denne beregning og fordeling af det realiserede resultat (Bekendtgørelse om kontributionsprincippet).

Til nr. 3

Med ændringen præciseres, at selskabets ledelse til enhver tid skal anbringe selskabets kapital, således at der er betryggende sikkerhed for, at selskabet kan opfylde sine forpligtelser, i særdeleshed over for de forsikrede. Når det præciseres, at der skal være »betryggende sikkerhed« fremhæves det, at reglen i § 87 ikke indebærer, at ledelsen overvejende skal fokusere på passivsiden, men at der tillige er krav om, at selskabets investeringer skal være betryggende set i forhold til selskabets kapitalgrundlag. Dette har ikke hidtil fremgået direkte af bestemmelsers ordlyd, men har ligget implicit i bestemmelsen. Der tilsigtes således ikke en realitetsændring af bestemmelsen, men alene en præcisering af indholdet. Et forsikringsselskabs kapitalgrundlag består af selskabets ansvarlige kapital.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 1, nr. 4 foreslåede ændring af grænsen for ikke-guldrandede aktiver i § 128, stk. 5 i lov om forsikringsvirksomhed, idet denne grænse foreslås hævet, således at forsikringsselskabet blandt de aktiver, der udvælges til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, kan have op til 70 % ikke-guldrandede aktiver. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 4.

At der skal være betryggende sikkerhed for, at selskabet til enhver tid kan leve op til sine forpligtelser indebærer, at selskabets ledelse løbende skal sikre sig, at dette er tilfældet. Dette kræver ikke alene at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at kunne modstå de tab på selskabets investeringer, der vil kunne opstå som følge af en meget negativ, men dog plausibel, udvikling på de finansielle markeder, Der stilles også krav om, at selskabet har tilstrækkelige forretningsgange og systemer til at overvåge, vurdere og imødegå de risici, som selskabets investeringer indebærer. Kravet om forretningsgange fremgår også af § 94 i lov om forsikringsvirksomhed, hvor der stilles et generelt krav om forretningsgange for forsikringsselskabets væsentligste aktivitetsområder, hvorunder investeringspolitikken hører. Kravet i § 87 indebærer dog, som beskrevet, tillige, at selskabet skal være i besiddelse af tilstrækkelige systemer til at vurdere de risici, der er forbundet med selskabets investeringer.

Hvis selskabets investeringer set i forhold til kapitalgrundlaget medfører, at der ikke er betryggende sikkerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser, skal Finanstilsynet i medfør af reglerne i lov om forsikringsvirksomhed §§ 250-251, pålægge selskabet at foretage de i den anledning nødvendige foranstaltninger. I et tilfælde hvor selskabets følsomhed overfor eksempelvis et aktiekursfald af en vis sandsynlig størrelse målt i forhold til kapitalgrundlaget ikke er betryggende, kan dette i medfør af §§ 250 - 251 i lov om forsikringsvirksomhed indebære, at Finanstilsynet meddeler påbud om nedbringelse af andelen af de ikke-guldrandede aktiver, en ændret sammensætning af disse aktiver eller tilførelse af yderligere kapital. Det kan også være ubetryggende, såfremt selskabet i det pågældende tilfælde ikke har tilstrækkelige forretningsgange og systemer til at overvåge og imødegå risikoen på aktieinvesteringerne. I sådanne tilfælde kan Finanstilsynet meddele påbud om indførelse af sådanne forretningsgange og systemer.

Det er selskabernes ledelse, der skal sikre, at investeringerne, herunder den valgte fordeling mellem guldrandede og ikke-guldrandede aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, er betryggende

Finanstilsynet skal som led i sin tilsynsvirksomhed påse, at lov om forsikringsvirksomhed § 87, herunder præciseringen af kravet om »betryggende sikkerhed« overholdes. I forbindelse med den samtidig hermed foreslåede forøgelse af grænsen for de ikke-guldrandede aktiver (§ 1, nr. 4) må det påregnes, at Finanstilsynet vil øge sin tilsynsindsats på dette område.

Til nr. 4

Forsikringsselskaber skal i henhold til lov om forsikringsvirksomhed § 127 a, stk. 1 til enhver tid have aktiver til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af forsikringsselskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Derudover skal forsikringsselskabet have tilstrækkeligt med aktiver til at dække sit kapitalkrav.

Lov om forsikringsvirksomhed § 128 giver regler for hvilke aktivtyper, der kan anvendes, når de aktiver, der skal dække de forsikringsmæssige hensættelser, skal udvælges. I § 128, stk. 1 er der således opremset de i alt 13 aktivkategorier, som kan anvendes til at dække hensættelser. Disse aktivkategorier opdeles i »guldrandede« aktiver (§ 128, stk. 1, nr. 1 - 7), dvs. aktiver med en traditionel lille investeringsrisiko, og i »ikke-guldrandede« aktiver (§ 128, stk. 1, nr. 8 - 13), dvs. aktiver, hvor risikoen ved en investering i det pågældende aktiv traditionelt anses for noget større.

I § 128, stk. 5 bestemmes, hvorledes fordelingen mellem de guldrandede og de ikke-guldrandede aktiver skal være. Med den foreslåede ændring af § 128, stk. 5, ændres bestemmelsen således, at andelen af ikke-guldrandede kan være op til 70 pct. af størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser mod de nuværende 50 pct.

De ikke-guldrandede aktiver er primært aktier. Derudover er der blandt andet tale om andele/beviser i investeringsforeninger, visse obligationer, herunder erhvervsobligationer, grunde og bygninger, der er afhængige af en bestemt erhvervsudnyttelse samt tilgodehavender.

Grænsen for de ikke-guldrandede aktiver foreslås forhøjet, idet der har vist sig behov for, at forsikringsselskaberne blandt andet får mulighed for øgede aktieinvesteringer, som på langt sigt kan give et større afkast, forudsat dette er økonomisk forsvarligt og ikke indebærer en uacceptabel risiko.

Det er op til forsikringsselskabets ledelse at vurdere, hvor stor en andel af de aktiver, der udvælges til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, der skal være ikke-guldrandede. Den aktuelle afgørelse af, hvor stor en andel af aktiverne, der i det enkelte tilfælde kan være ikke-guldrandede, må forsikringsselskabet træffe ud fra en vurdering af selskabets konkrete forhold, herunder selskabets forpligtelser og kapitalgrundlag samt under iagttagelse af § 87 i lov om forsikringsvirksomhed og lovens øvrige investeringsregler i kap. 14 a, herunder den generelle regel i § 127 a, stk. 1. Den foreslåede forøgelse af grænsen for ikke-guldrandede aktiver til 70 pct. indebærer således ikke, at forsikringsselskabet automatisk kan udnytte grænsen fuldt ud. Ligesom tilfældet er i dag med den nuværende 50 pct. s grænse, vil den aktuelle udnyttelsesgrad afhænge af selskabets konkrete forhold som beskrevet ovenfor.

Særligt med hensyn til forholdet til kapitalgrundlaget bemærkes, at en øget risiko på aktivsiden ikke i sig selv vil øge kravet til selskabets basiskapital, idet minimumskravet til forsikringsselskabers basiskapital først og fremmest fastsættes som en procentdel af de forsikringsmæssige hensættelser. En øget investering i ikke-guldrandede aktiver, såsom aktier, indebærer imidlertid, at selskabernes kapitalgrundlag skal være tilstrækkeligt til at dække plausible udsving i aktiekurserne. I modsat fald vil den øgede investering ikke være betryggende i henhold til § 87.

Indenfor andre dele af den finansielle sektor - eksempelvis på bankområdet - indebærer en øget risiko på aktivsiden, at lovgivningskravet til selskabets ansvarlige kapital stiger. Finanstilsynet vil derfor i sin vurdering af, om et forsikringsselskab har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i forhold til sine investeringer, tage udgangspunkt i et princip om, at ensartede investeringsrisici så vidt muligt skal stille samme krav til kapitalgrundlaget i den enkelte virksomhed, uanset dens art. Investeringsrisici omfatter både kredit- og markedsrisici. Ved opgørelsen af disse tages der højde for, i hvilket omfang tab på et selskabs aktiver kan modregnes i selskabets forpligtelser, for eksempel dets bonusudjævningshensættelser,

Som anført under bemærkningerne til § 1, nr. 3 vil den hermed foreslåede forhøjelse af grænsen for andelen af ikke-guldrandede aktiver samt præciseringen af lov om forsikringsvirksomhed § 87 indebære, at det må påregnes, at Finanstilsynet vil øge sin tilsynsindsats på området.

Til nr. 5

Til § 151

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 og § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Kapitel 15

»Kapitel 15

Administration af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand

Administration af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 26

Stk. 8. Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

1. I § 26, stk. 8, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

§ 30, stk. 1

3) regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,

»3) regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,«.

§ 31

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.

2. I § 31, stk. 2, ændres »overskud« til: »realiseret resultat«.

3. § 87 affattes således

§ 57

Stk. 4. Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7-12, jf. dog § 57 J, stk. 7 og 9.

1. I § 57 I, stk. 4, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.

»§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.«.

§ 128

Stk. 5. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 8-13, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 50 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 9 og 11.

4. I § 128, stk. 5, ændres »50 pct.« til: »70 pct.«.

5. Kapitel 15 affattes således

§ 151. Træffer Finanstilsynet beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand tages under administration i henhold til § 176, stk. 5, § 250 eller § 253, udnævner Finanstilsynet samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå forsikringsbestandens administration.

Stk. 2. Når en forsikringsbestand tages under administration, skal Finanstilsynet tilbagekalde livsforsikringsselskabets koncession samt foranledige beslutningerne om administrationens iværksættelse, administrators udnævnelse samt koncessionens tilbagekaldelse registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. For at sikre administrationens forsvarlige varetagelse kan administrator udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for administrationen relevante forhold. § 89 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med administrationsboer.

Stk. 4. Honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarernes størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

Stk. 5. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 151, stk. 1 - 2 og stk. 4, er uændrede.

I det nugældende § 151, stk. 3, er anført, at de for administrationen relevante forhold blandt andet kan være forsikringsforhold, såsom aktuarmæssige forhold eller forhold vedrørende porteføljeforvaltning.

De nævnte forhold anses stadig som relevante for administrationen, men det foreslås, at opremsningen udgår for ikke at medvirke til en indskrænkende fortolkning af, hvilke forhold, der kan være relevante for administrationen.

I det foreslåede nye 2. pkt. i stk. 3 fastsættes, at § 89 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med administrationsboer. Dette indebærer, at administrator enten selv skal have aktuarmæssig ekspertise eller i modsat fald skal udnævne en medadministrator med en sådan ekspertise, da aktuarmæssig kompetence må forudsættes at være nødvendig for at administrere livsforsikringsbestande.

I det foreslåede stk. 5 præciseres det, at administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Dette indebærer, at Finanstilsynet har samme tilsynsmæssige rettigheder og forpligtelser i relation til administrationsboet som overfor forsikringsselskaber i medfør af lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan således eksempelvis i medfør af § 240 undersøge administrationsboets forhold og afkræve administrationsboet de i samme bestemmelse nævnte oplysninger.

Efter det nugældende stk. 5 har Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om administrators udøvelse af hvervet, herunder om administrators sikkerhedsstillelse. Den foreslåede nye affattelse af stk. 5, jf. ovenfor, medfører, at denne hjemmel udgår, da der ved nærværende lovforslag foretages en sådan præcisering af reglerne, at der ikke synes at være behov for en nærmere udmøntning af disse i en bekendtgørelse. Da det endvidere foreslås præciseret, at administrationsboet er under Finanstilsynets tilsyn, svarende til tilsynet med forsikringsvirksomhederne, synes der ikke at være behov for, at administrator stiller sikkerhed for sin forsvarlige varetagelse af boet.

Til § 152

I det nuværende stk. 1 anføres det, at administrator skal tage de registrerede aktiver »i besiddelse«. Denne formulering hidrører fra en tid, hvor de fleste aktiver var fysiske, og hvor retten til at råde over genstandene var bestemt af, om man havde genstanden i fysisk besiddelse.

Et forsikringsselskabs registrerede aktiver består i dag stort set af aktiver, hvor rådighedsretten er tilknyttet en registrering i eksempelvis værdipapircentralen.

Det foreslås derfor med den nye formulering af stk. 1, at lade bemærkningen om, at de registrerede aktiver skal tages »i besiddelse«, udgå. I stedet præciseres det i 1. pkt., at det er de i medfør af § 131, stk. 1 registrerede aktiver, der skal overgå til administrationsboet, samt at administrator har ret til at råde over disse aktiver, herunder at realisere dem. Den nugældende regel om besiddelse og håndpantsætning af aktiverne bliver derved overflødig.

Af § 131, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed fremgår, at de registrerede aktiver udgør en særlig masse, der alene skal tjene til dækning af de forsikredes krav. Gentagelsen heraf i den nugældende § 152, stk. 1 foreslås slettet for at undgå fortolkningstvivl. Der tilsigtes ingen realitetsændring hermed, og forsikringsselskabets øvrige kreditorer må således stadig i medfør af § 131, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed respektere, at de registrerede aktiver overlades til administrationsboet og administrator skal således på administrationsboets vegne være berettiget til at råde over aktiverne, herunder realisere disse i forbindelse med administrationens gennemførelse. Dette svarer til den nugældende regel.

Stk. 2 er uændret. Det foreslåede nye stk. 3, svarer i store træ k til det nuværende § 154, stk. 1. Der tilsigtes ikke nogen realitetsændring, hvorfor det i overensstemmelse med den nugældende regel forudsættes, at administrator lader vurderingen foretage snarest muligt efter administrator er blevet rådeberettiget over aktiverne efter stk. 1.

De nuværende stk. 3 - 5 i § 152 bliver til stk. 4 - 6, men er i øvrigt uændrede, bortset fra, at det foreslås, at det hidtidigt anvendte ord »midler« i § 152, stk. 2, 3 og 6 erstattes af ordet »aktiver«. Begge ord bruges synonymt i kapitlet, og ændringen foreslås for at undgå fortolkningstvivl. Der tilsigtes således ikke nogen realitetsændring hermed.

Til § 153

Stk. 1 er uændret, bortset fra, at det i 1. pkt. foreslås at indsætte ordet »genkøb« i stedet for »tilbagekøb«. De to ord er synonyme, og i bestemmelsens 2. pkt. anvendes ordet »genkøbsværdien«.

Det nuværende stk. 2 foreslås ophævet, idet det er indeholdt i det foreslåede stk. 2 i § 154.

Til § 154

Med forslaget samles bestemmelserne om administrators beregning af forpligtelserne, jf. de hidtidige bestemmelser i § 153, stk. 2, og § 154, stk. 2, i én paragraf (den foreslåede § 154).

Stk. 1 svarer til det nugældende § 154, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2 svarer til det nugældende § 153, stk. 2 med mindre konsekvensrettelser.

Stk. 3 er en præcisering af det nugældende § 154, stk. 2, 2. pkt, idet det klargøres, at administrators beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, som udgangspunkt skal anvende det beregningsgrundlag, som selskabet har anmeldt til Finanstilsynet i medfør af § 30, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre administrator finder det nødvendigt at anvende et andet beregningsgrundlag. Noget sådant kan være tilfældet, når det af selskabet anmeldte grundlag - i relation til de konkrete forhold i forsikringsbestanden - viser sig ikke længere at være i overensstemmelse med § 31 i lov om forsikringsvirksomhed. Det nye beregningsgrundlag skal i givet fald anmeldes til Finanstilsynet.

I det foreslåede stk. 4 bestemmes, at administrator i overensstemmelse med beregningsgrundlaget nævnt i det foreslåede stk. 3 skal foretage en rimelig fordeling af administrationsboets midler blandt de forsikrede. Dette har hidtil været anset som en følge af almindelige principper, men foreslås nu præciseret i loven.

I det omfang livsforsikringshensættelserne hørende til en forsikring, beregnet på det efter stk. 3 gældende beregningsgrundlag, herefter overstiger de midler, der er blevet fordelt til den pågældende forsikring, nedsættes forsikringsbeløbene.

Vurderingen af hvilket princip, det vil være rimeligt at foretage en fordeling af midlerne efter, afhænger af de konkrete forhold i forsikringsbestanden, herunder af forsikringsaftalernes indhold. En rimelig fordeling kan dog ofte tage sit udgangspunkt i det såkaldte kontributionsprincip, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.

For så vidt angår den del af midlerne, der under et administrationsbo fordeles til bonusberettigede forsikringer, vil en rimelig fordeling af midlerne efter kontributionsprincippet være, at der tilstræbes en fordeling i forhold til, hvorledes midlerne er tilvejebragt. Fordelingen skal således afspejle det forhold, hvorefter der er bidraget til midlernes opbygning. Ved vurderingen heraf tages der i fornødent omfang hensyn til de indbetalte præmier og forrentningen heraf, udbetalte ydelser samt omkostninger og risikodækning.

For sådanne bonusberettigede forsikringer, hvor midlerne under et administrationsbo fordeles efter kontributionsprincippet, kan årsagen til etableringen af administrationsbo være af betydning. Administrationsboet kan være etableret som følge af, at der er anmeldt et nyt beregningsgrundlag, fordi det hidtil anvendte beregningsgrundlag ikke længere kunne anses for betryggende. Der vil isoleret set i så tilfælde være mindst risiko for nedsættelse af forsikringsbeløbene for de forsikringer, hvor skærpelsen af beregningsgrundlaget har mindst eller ingen betydning for livsforsikringshensættelserne. Tilsvarende forhold gør sig gældende, hvis administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag end det, der er anmeldt af selskabet.

Til § 155

Med henblik på at varetage de forsikredes interesser foreslås det med den nye affattelse af stk. 1 , at muligheden for individuel overdragelse af forsikringsbestanden ved indhentelse af de enkelte forsikringstageres accept udgår. Administrator kan således kun foretage en kollektiv overdragelse af forsikringsbestanden, således som det kendes fra lovens § 157 om overdragelse af forsikringsbestande. En kollektiv overdragelse indebærer blandt andet at Finanstilsynet skal godkende overdragelsen, hvilket ikke er tilfældet ved en individuel overdragelse. Dermed kan det sikres, at den planlagte overdragelse er i overensstemmelse med de forsikredes tarv.

Derudover er der i stk. 1 foretaget konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring af §§ 152 og 154.

Som en konsekvens af den foreslåede affattelse af stk. 1, foreslås stk. 2 ændret således, at proceduren vedrørende Finanstilsynets tilladelse svarer til proceduren i den almindelige regel i § 157, stk. 3, idet der dog her foreslås en kortere frist på én måned mod tre måneder i § 157, stk. 3.

Stk. 3-4 er uændrede.

Til § 156

Stk. 1 foreslås præciseret således, at det angives, at administrator ikke alene skal foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, men også den nødvendige endelige ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusregler, før generalforsamlingen sammenkaldes med henblik på stiftelse af et nyt gensidigt selskab.

Dette svarer til formuleringen i § 155, hvor det anføres i stk. 1, at administrator både skal oplyse om den endelige fastsættelse af forsikringbeløbene og eventuelle ændringer i forsikringsvilkårerne, herunder bonusreglerne i forbindelse med en overdragelse af forsikringsbestanden.

Derudover foreslås alene foretaget konsekvensrettelser i stk. 2.

Til nr. 6

I § 206 a, stk. 1 defineres et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som et livsforsikringsaktieselskab, der opfylder de under nr. 1-3 angivne karakteristika.

I det foreslåede nr. 1 angives, at hele selskabets ejerkreds skal bestå af forsikringstagernes faglige organisationer samt eventuelt tillige af de i den sammenhæng relevante arbejdsgiverorganisationer. Når det angives, at ejerkredsen direkte eller indirekte fuldt ud skal bestå af disse organisationer, indebærer dette, at organisationerne kan have et eller flere mellemliggende holdingselskaber. Livsforsikringsaktieselskabets umiddelbare ejere kan således godt være et holdingselskab, når blot dette holdingselskab er 100 % ejet af de pågældende organisationer.

Livsforsikringsaktieselskabet skal endvidere være etableret af de pågældende organisationer som led i en overenskomstmæssig aftale, således som anført i det foreslåede nr. 2. Dette indebærer, at selskabet alene kan have kollektive ordninger på samme måde som en tværgående pensionskasse. Et selskab, der vælger at få status som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, betragtes herefter i princippet som en tværgående pensionskasse, jf. også de almindelige bemærkninger, og det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab kan derfor alene tegne forsikringer svarende til det for tværgående pensionskasser gældende.

I nr. 3 foreslås det, at det af et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskabs vedtægter skal fremgå, at der ikke betales udbytte til ejerne.

Selvom selskabet opfylder de i stk. 1, nr. 1 til 3 anførte kriterier, er det stadig selskabets valg, om det ønsker status som et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab., idet dette kræver, at vedtægterne - udover det i stk. 1, nr. 3 nævnte - tillige ændres som anført i det foreslåede stk. 2.

I stk. 2 foreslås, at et selskab, der opfylder kriterierne i stk. 1 og som ønsker at være et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, skal anføre dette i vedtægterne.

I stk. 3 foreslås, at afståelse af aktie i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1 nævnte kreds eller ændring af bestemmelserne i selskabets vedtægter om, at de ikke udbetaler udbytte (det foreslåede stk. 1, nr. 3), eller at selskabet har valgt at være et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab (det foreslåede stk. 2) ikke kan ændres uden Finanstilsynets godkendelse, samt at denne godkendelse alene kan gives, såfremt dette er til gavn for de forsikrede.

Dette indebærer, at et selskab, der har valgt status som et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som hovedregel ikke kan ændre status tilbage til »almindeligt livsforsikringsaktieselskab« igen. Som anført ovenfor betragtes selskabet herefter i princippet som en tværgående pensionskasse. Kun i de særlige tilfælde, hvor en ændring af vedtægterne vil være til fordel for de forsikrede - og hvor et krav om opretholdelse af vedtægterne således vil være i strid med de forsikredes interesser - vil Finanstilsynets godkendelse kunne forventes givet. Sådanne særlige tilfælde kan være selskabets ophør, herunder ved fusion eller selskabets afvikling som forsikringsselskab i øvrigt, hvor et krav om selskabets fortsatte opretholdelse som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab ikke vil være i overensstemmelse med de forsikredes interesser. I sådanne tilfælde kræves Finanstilsynets godkendelse af forsikringsbestandens overdragelse, jf. nedenfor vedrørende det foreslåede stk. 5.

Baggrunden for at indsætte et krav som det foreslåede om Finanstilsynets godkendelse er, at selskabet i modsat fald ville kunne skifte mellem en status som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab og et »almindeligt« livsforsikringsaktieselskab afhængig af, hvad der var gunstigst - også skattemæssigt - i en aktuel situation. Dette vil ikke være til gavn for forsikringstagerne, der i givet fald ikke kunne få sikkerhed for, at den skattefrit opsparede kapital alene kunne anvendes til fordel for dem, svarende til forholdene i de tværgående pensionskasser, jf. ovenfor samt de ændrede skatteregler omtalt nedenfor.

I forbindelse med de ændrede skatteregler, der samtidig med nærværende lovforslags fremsættelse foreslås indført af skatteministeren, for de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber (L 71), bemærkes i øvrigt, at Finanstilsynet ikke vil meddele godkendelse af en vedtægtsændring, såfremt en sådan ændrings formål skønnes at være, at ejerne kan opnå en udlodning af den skattefrit opsparede del af det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskabs egenkapital. Finanstilsynet vil i øvrigt i fornødent omfang rådføre sig med øvrige relevante offentlige myndigheder, herunder skatteministeriet, forinden en eventuel godkendelse meddeles.

For at skabe parallelitet med de tværgående pensionskasser, skal den skattefrit opsparede del af egenkapitalen ved selskabets ophør som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab eller bestandens overdragelse, ikke komme til udbetaling til aktionærerne, men anvendes til fordel for de forsikrede. Dette svarer til forholdene i en tværgående pensionskasse, hvor medlemskredsen er kollektiv ejer af pensionskassen. Det foreslås derfor i stk. 4, at selskabets vedtægter tillige skal tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er forsikringsmæssige krav mod selskabet. Af vedtægtsbestemmelsen skal fremgå, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til et almennyttigt eller velgørende formål for at sikre, at aktionærerne ikke på dette tidspunkt kan få del i den skattefri gevinst. Det er alene den situation, hvor alle forsikringerne er udløbet, der er omfattet af stk. 4. Såfremt der ikke er forsikringskmæssige krav mod selskabet som følge af forsikringsbestandens overdragelse, er det reguleret i det foreslåede stk. 5.

Af stk. 5 fremgår, at selskabet skal anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen eller en forholdsmæssig andel heraf til fordel for de forsikrede. Ved en almindelig bestandsoverdragelse vil dette kunne ske ved eksempelvis, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen anvendes til en forøgelse af tilsagnene eller en øget bonusudjævningshensættelse. Er der tale om, at det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab ønsker at fusionere med et »almindeligt livsforsikringsaktieselskab« med sidstnævnte som det fortsættende selskab, vil Finanstilsynets godkendelse af den til fusionen knyttede bestandsoverdragelse i medfør af § 157 alene kunne gives, såfremt den skattefrit opsparede del af egenkapitalen i det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab samtidig anvendes til fordel for forsikringstagerne. Dette kan eksempelvis ske som ovenfor anført ved en forøgelse af tilsagnene, en øget bonusudjævningshensættelse eller ved, at det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab beslutter, at den del af vederlaget, der svarer til den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, i forbindelse med fusionen indskydes i en nyoprettet forening, hvori forsikringstagerne er medlemmer, og som bliver aktionær i det fortsættende selskab.

Den model, som de foreslåede stk. 4 og 5 indebærer, svarer i hovedtræk til den såkaldte »indkapslingsmodel«, der gælder for sparekasser ved deres omdannelse til aktieselskaber i henhold til lov om banker og sparekasser m.v. §§ 52 H-I, hvor sparekassens formue indkapsles som en bunden sparekassereserve, der eksempelvis ved selskabets ophør skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål. En tilsvarende indkapslingsmodel kendes tillige fra realkreditinstitutter i henhold til realkreditlovens § 76 b. Til forskel fra disse indkapslingsmodeller er der i det foreliggende dog ikke tale om et forud fastlagt beløb, idet størrelsen af den skattefri del af den opsparede egenkapital løbende ændres. Derimod er beløbet, som det er tilfældet for de indkapslede reserver i sparekasse og realkreditinstituttilfældene, en del af egenkapitalen.

Til § 2

Til nr. 1

Med forslaget hæves grænsen for ATP s investeringer i de såkaldt ikke-guldrandede aktiver til 70 pct. fra de nuværende 50 pct. af midlerne i ATP.

Som for forsikringsselskaber består de ikke-guldrandede aktiver primært i aktier. Derudover er der blandt andet tale om andele/beviser i investeringsforeninger, visse obligationer, herunder erhvervsobligationer, grunde og bygninger, der er afhængige af en bestemt erhvervsudnyttelse samt tilgodehavender.

Den foreslåede forhøjelse indebærer ikke, at grænsen på 70 pct. uden videre kan udnyttes fuldt ud. Som efter de nugældende regler er ATP s investeringer fortsat undergivet de øvrige regler om fondsanbringelse, herunder den generelle regel i ATP-lovens § 26, stk. 1, hvorefter ATP s bestyrelse skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver til størst muligt gavn for tillægspensionsordningen. Ved midlernes placering skal bestyrelsen således tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

ATP s regler om fondsanbringelse er parallelle til de for forsikringsselskaber gældende investeringsregler med de forskelle, der følger af forholdenes forskellighed. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den tilsvarende foreslåede ændring i lov om forsikringsvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til § 3

Til nr. 1

Med forslaget hæves grænsen for LD s investeringer i de såkaldt ikke-guldrandede aktiver til 70 pct. fra de nuværende 50 pct. af midlerne i LD, svarende til det for ATP fremsatte lovforslag, jf. lovforslagets § 2, nr.1. For de omfattede aktiver henvises derfor til bemærkningerne til til § 2, nr. 1.

Som beskrevet ovenfor i bemærkningerne til § 2, nr. 1 indebærer den foreslåede forhøjelse ikke, at grænsen på 70 pct. uden videre kan udnyttes fuldt ud. Som efter de nugældende regler er LD s investeringer fortsat undergivet de øvrige regler om fondsanbringelse, herunder den generelle regel i LD-lovens § 6, stk. 1, hvorefter LD s bestyrelse skal forvalte midlerne således, at de bliver til størst muligt gavn for de berettige lønmodtager. Ved midlernes placering skal bestyrelsen således tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Som for ATP s vedkommende er LD s regler om midlernes forvaltning parallelle til de for forsikringsselskaber gældende investeringsregler med de forskelle, der følger af forholdenes forskellighed. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den tilsvarende foreslåede ændring i lov om forsikringsvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til § 4

Til nr. 1

Med forslaget hæves grænsen for AES's investeringer i de såkaldt ikke-guldrandede aktiver til 70 pct. fra de nuværende 50 pct. af midlerne i AES, svarende til det for ATP fremsatte lovforslag, jf. lovforslagets § 2, nr.1. For de omfattede aktiver henvises derfor til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Som beskrevet ovenfor under bemærkningerne til § 2, nr. 1 indebærer den foreslåede forhøjelse ikke, at grænsen på 70 pct. uden videre kan udnyttes fuldt ud. Som efter de nugældende regler er AES s investeringer fortsat undergivet de øvrige investeringsregler, herunder den generelle regel i lovens § 57 H, hvorefter ledelsen skal sikre, at AES s aktiver er udvalgt således, at de med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning af de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, samt at ledelsen ved midlernes placering skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

AES s investeringsregler svarer til de for forsikringsselskaber gældende. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den tilsvarende foreslåede ændring i lov om forsikringsvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 5

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Færøerne og Grønland

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 1 og § 4 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 151. Træffer Finanstilsynet beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand tages under administration i henhold til § 176, stk. 5, § 250 eller § 253, udnævner Finanstilsynet samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå forsikringsbestandens administration.

§ 151. Træffer Finanstilsynet beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand tages under administration i henhold til § 176, stk. 5, § 250 eller § 253, udnævner Finanstilsynet samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå forsikringsbestandens administration.

Stk. 2. Når en forsikringsbestand tages under administration, skal Finanstilsynet tilbagekalde livsforsikringsselskabets koncession samt foranledige beslutningerne om administrationens iværksættelse, administrators udnævnelse samt koncessionens tilbagekaldelse registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Når en forsikringsbestand tages under administration, skal Finanstilsynet tilbagekalde livsforsikringsselskabets koncession samt foranledige beslutningerne om administrationens iværksættelse, administrators udnævnelse samt koncessionens tilbagekaldelse registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. For at sikre administrationens forsvarlige varetagelse kan administrator, såfremt denne skønner det nødvendigt, udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for administrationen relevante forhold, herunder forsikringsforhold, såsom aktuarmæssige forhold eller forhold vedrørende porteføljeforvaltning.

Stk. 3. For at sikre administrationens forsvarlige varetagelse kan administrator udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for administrationen relevante forhold. § 89 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med administrationsboer.

Stk. 4. Honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarernes størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

Stk. 4. Honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarernes størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for administrators udøvelse af hvervet, herunder om administrators sikkerhedsstillelse.

Stk. 5. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 152. Ved administrationens begyndelse skal de i § 131, stk. 1, nævnte registrerede aktiver straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver skal dette registreres i en værdipapircentral og for så vidt angår fast ejendom i tingbogen.

Stk. 2. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 1 nævnte aktiver til administrator.

Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. stk. 3, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154 er dækket. Endvidere kan administrator på administrationsboets vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets solvensmargen opgjort ved administrationsboets begyndelse, jf. §§ 34 og 73.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, efter administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

Stk. 6. Administrator skal forvalte de fra selskabet modtagne aktiver og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.

§ 152. Administrator skal tage samtlige de registrerede aktiver, jf. § 131, i sin besiddelse. I den forbindelse skal administrationsboet ved administrator registreres som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver og i tingbogen for så vidt angår fast ejendom. Med hensyn til øvrige registrerede aktiver skal disse håndpantsættes til fordel for administrationsboet ved administrator. De registrerede aktiver skal udgøre en særlig masse, der udelukkende skal tjene til dækning af de forsikredes krav.

§ 152. Ved administrationens begyndelse skal de i § 131, stk. 1, nævnte registrerede aktiver straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver skal dette registreres i en værdipapircentral og for så vidt angår fast ejendom i tingbogen.

Stk. 2. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 1 nævnte midler til administrator.

Stk. 2. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 1 nævnte aktiver til administrator.

Stk. 3. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket. Endvidere kan administrator på administrationsboets vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets solvensmargen opgjort ved administrationsboets begyndelse, jf. §§ 34 og 73.

Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

Stk. 4. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, efter at administrationen er påbegyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. stk. 3, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154 er dækket. Endvidere kan administrator på administrationsboets vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets solvensmargen opgjort ved administrationsboets begyndelse, jf. §§ 34 og 73.

Stk. 5. Administrator skal forvalte de fra selskabet modtagne midler og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alle til administrationen nødvendige bøger og dokumenter udleveret.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, efter administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

Stk. 6. Administrator skal forvalte de fra selskabet modtagne aktiver og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan genkøb af forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan tilbagekøb af tegnede forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort beløb, som administrator efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan genkøb af forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

§ 154. Administrator skal beregne de forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.

Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort et beløb, som administrator efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, jf. stk. 4, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

Stk. 3. De forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anvendelse af det for selskabet anmeldte beregningsgrundlag, jf. § 30, medmindre administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 155, stk. 1, sidste pkt., eller § 156, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med det efter stk. 3 gældende beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.

§ 154. Så snart administrator har taget de i § 152, stk. 1, omhandlede midler i besiddelse, skal administrator lade dem vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

§ 154. Administrator skal beregne de forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.

Stk. 2. Samtidig skal administrator beregne de forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse. Administrator kan dog, såfremt det skønnes nødvendigt, fastsætte et andet grundlag for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser end det for selskabet ved administrationens begyndelse gældende beregningsgrundlag.

Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort et beløb, som administrator efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, jf. stk. 4, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

Stk. 3. De forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anvendelse af det for selskabet anmeldte beregningsgrundlag, jf. § 30, medmindre administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 155, stk. 1, sidste pkt., eller § 156, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med det efter stk. 3 gældende beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.

§ 155. Administrator skal snarest muligt, efter at vurdering og beregning i henhold til § 152, stk. 3 og § 154 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om en sådan overtagelse, skal administrator ansøge om Finanstilsynets tilladelse til overdragelsen. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem administrationsboet og det overtagende selskab og af sådanne oplysninger om dette selskab, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

Stk. 2. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2, nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke alle administrationsboets aktiver er medgået, skal administrator afgive det overskydende beløb til selskabet eller dets bo.

§ 155. Administrator skal snarest muligt efter, at vurdering og beregning i henhold til § 154 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om en sådan overtagelse, skal administrator ansøge om Finanstilsynets tilladelse til overdragelsen, medmindre administrator indhenter den enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem administrationsboet og det overtagende selskab og af sådanne oplysninger om dette selskab, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

§ 155. Administrator skal snarest muligt, efter at vurdering og beregning i henhold til § 152, stk. 3 og § 154 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om en sådan overtagelse, skal administrator ansøge om Finanstilsynets tilladelse til overdragelsen. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem administrationsboet og det overtagende selskab og af sådanne oplysninger om dette selskab, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

Stk. 2. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 2. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2, nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke alle administrationsboets midler er medgået, skal administrator afgive overskuddet til selskabet eller til dets bo.

Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke alle administrationsboets aktiver er medgået, skal administrator afgive det overskydende beløb til selskabet eller dets bo.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 155, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse samt eventuelle ændringer af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf. § 72 og aktieselskabslovens § 3. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stiftelsesdokumentets indhold, jf. § 14, og den af administrator beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2 angivne måde.

Stk. 2. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 152, stk. 4 nævnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 3. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og administrator tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.«.

6. Efter § 206 indsættes som nyt kapitel 22 a følgende

»Kapitel 22 a

Særlige regler om arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 155, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf § 72 og aktieselskabslovens § 3. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stiftelsesdokumentets indhold, jf. § 14, og den af administrator beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2, angivne måde.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 155, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse samt eventuelle ændringer af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf. § 72 og aktieselskabslovens § 3. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stiftelsesdokumentets indhold, jf. § 14, og den af administrator beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2 angivne måde.

Stk. 2. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 152, stk. 3, nævnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 2. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 152, stk. 4 nævnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 3. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og administrator tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.

Stk. 3. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og administrator tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.«.

6. Efter § 206 indsættes som nyt kapitel 22 a følgende

»Kapitel 22 a

Særlige regler om arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

§ 206 a. Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der

1) direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer,

2) er etableret som følge af en overenskomstmæssig aftale og

3) ifølge vedtægterne ikke udbetaler udbytte til ejerne.

Stk. 2. Af selskabets vedtægter skal, udover det i stk. 1, nr. 3 nævnte, fremgå, at selskabet er et »arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab«.

Stk. 3. Afståelse af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1, nævnte kreds, eller ændring af selskabets vedtægter vedrørende de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nævnte forhold, kan ikke ske uden Finanstilsynets godkendelse. Finanstilsynets godkendelse kan alene meddeles, såfremt afståelsen eller vedtægtsændringen skønnes at være i de forsikredes interesse.

Stk. 4. Af selskabets vedtægter skal tillige fremgå, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er forsikringsmæssige krav mod selskabet. Af vedtægtsbestemmelsen skal fremgå, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål.

Stk. 5. Vil selskabet overdrage sin forsikringsbestand, skal selskabet, udover det i § 157 anførte, tillige anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede. I tilfælde af overdragelse af en bestemt del af forsikringsbestanden er det alene den forholdsmæssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede.«.

§ 206 a. Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der

1) direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer,

2) er etableret som følge af en overenskomstmæssig aftale og

3) ifølge vedtægterne ikke udbetaler udbytte til ejerne.

Stk. 2. Af selskabets vedtægter skal, udover det i stk. 1, nr. 3 nævnte, fremgå, at selskabet er et »arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab«.

Stk. 3. Afståelse af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1, nævnte kreds, eller ændring af selskabets vedtægter vedrørende de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nævnte forhold, kan ikke ske uden Finanstilsynets godkendelse. Finanstilsynets godkendelse kan alene meddeles, såfremt afståelsen eller vedtægtsændringen skønnes at være i de forsikredes interesse.

Stk. 4. Af selskabets vedtægter skal tillige fremgå, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er forsikringsmæssige krav mod selskabet. Af vedtægtsbestemmelsen skal fremgå, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål.

Stk. 5. Vil selskabet overdrage sin forsikringsbestand, skal selskabet, udover det i § 157 anførte, tillige anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede. I tilfælde af overdragelse af en bestemt del af forsikringsbestanden er det alene den forholdsmæssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede.«.

Fremsat den 1. november 2000 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed1) , lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade

(Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber m.v.)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv), EF-tidende nr. L 360, s.1.