Forslag til Lov om Innovationsforeninger

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på innovationsforeninger,

1) som har til formål fra ét eller flere medlemmer at modtage midler, og som fortrinsvis anbringer de modtagne midler i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, og

2) som kun indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes bestemmelse herom, jf. § 9 stk. 1, nr. 15.

Kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

§ 2. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens formue.

Stk. 2. Andele i en innovationsforening skal mindst have en pålydende værdi på 500.000 kr. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 11.

Stk. 3. En innovationsforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 1.

Kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v.

§ 3. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne.

Stk. 2. Afdelingerne hæfter solidarisk for forpligtelser og gæld. Der skal dog først søges fyldestgørelse hos den afdeling, der har indgået forpligtelsen. Først når det godtgøres, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan kravet gøres gældende mod foreningen eller de øvrige afdelinger.

Kapitel 4

Almindelige bestemmelser

§ 4. Innovationsforeninger er forpligtede og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »innovationsforening«. Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordet »innovationsforening« eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.

Kapitel 5

Prospekt, oplysninger til medlemmerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen

§ 5. En innovationsforening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende.

Stk. 3. Godkendelse er, foruden det der er nævnt i § 6 og § 7, betinget af, at

1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet, og

2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 100 mio. kr.

§ 5 fastslår de betingelser, som en nystiftet innovationsforening skal opfylde for at kunne blive godkendt af Finanstilsynet og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og for dermed at kunne udøve den i lovens § 1 omhandlede virksomhed. Godkendelsen er således en afgørende forudsætning for, at virksomheden lovligt kan udøves i en innovationsforening, også selv om lovens krav i øvrigt måtte være iagttaget.

Hvis et investeringsforetagende ønsker at opnå denne status og disse rettigheder, må det derfor sørge for godkendelse i Finanstilsynet og registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, forinden foretagendet kan begynde sin virksomhed som innovationsforening. Endvidere medfører bestemmelsen, at ændringer i de i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldte forhold skal anmeldes påny.

I stk. 3, nr. 1, kræves af ordensmæssige grunde, at tilsynet påser, at foreningen er gyldigt stiftet, herunder at foreningens vedtægter er gyldigt vedtaget på en stiftende generalforsamling. En forening er gyldigt stiftet, når der på en stiftende generalforsamling er truffet beslutning herom, og foreningens vedtægter er vedtaget.

I stk. 3, nr. 2, stilles som betingelse for godkendelse, at en innovationsforening eller en afdeling har en formue på mindst 100 mio. kr. Minimumskapitalkravet er fastsat ud fra hensynet til, at en forening eller afdeling nødvendigvis må have en ikke ubetydelig kapitalstyrke for at kunne drive virksomhed som innovationsforening på en forsvarlig måde.

Til § 6

Med henblik på at sikre, at en forenings eller afdelings formue er tilstede før den påbegynder sin virksomhed og eventuelt retter henvendelse til investorer udenfor stifternes kreds, foreslås, at formuen skal tegnes på den stiftende generalforsamling. Det kan dog også accepteres, at en forening eller afdeling kan godkendes, såfremt der foreligger en ubetinget garanti på mindst 100 mio. kr., udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, der har tilladelse til at afgive garantier, om tegning af andele.

Til § 7

Bestemmelsen i § 7 adskiller sig fra de tilsvarende bestemmelser i de finansielle tilsynslove om krav til ledelsen af en virksomhed under tilsyn ved, at Finanstilsynet alene skal påse, at ledelsen af en innovationsforening har den nødvendige hæderlighed. Finanstilsynet skal derimod ikke påse, at ledelsen af en innovationsforening har de nødvendige kundskaber og erfaring til at bestride de omhandlede ledelsesfunktioner.

Grunden hertil er, at de kompetancer, som er nødvendige for en innovationsforenings ledelse i højere grad skal opfylde de ledelsesmæssige behov i de selskaber, den enkelte innovationsforening har investeret i, end de ledelsesmæssige behov i foreningen selv. Finanstilsynet har således ikke forudsætningerne for at påse, at ledelsen i en forening er tilstrækkeligt rustet set i forhold til de investeringer, som foreningen til enhver tid måtte have. Ansvaret herfor hviler således alene på foreningens bestyrelse.

Godkendelse kan nægtes, hvis foreningen ikke er gyldigt stiftet og/eller kapitalen ikke er tilstede og/eller, hvis et medlem af foreningens bestyrelse eller direktion ikke opfylder betingelsen om hæderlighed, f.eks. er blevet dømt for en berigelsesforbrydelse.

Til § 8

Begrundelsespligten og fristen for meddelelse af afslag på en ansøgning om godkendelse af en innovationsforening svarer til f.eks. § 6, stk. 11, i lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 14. juli 2000. Bestemmelsen skal sikre, at en godkendelsesansøgning afgøres inden for en rimelig tid.

Om tilbagekaldelse af en allerede meddelt godkendelse og beslutning om likvidation henvises til §§ 37 og 38.

Bestemmelsen er begrundet i et ønske om at behandle innovationsforeningerne på samme måde som den øvrige finansielle sektor. Det bemærkes, at der er tale en øvre grænse.

Til § 9

Bestemmelsen indeholder en opregning af de forhold, som en innovationsforenings vedtægter mindst skal indholde bestemmelser om, for at foreningen kan stiftes og drive virksomhed i henhold til loven. Opregningen er således ikke udtømmende. Der er tale om minimumskrav af generel interesse.

For nogle punkter kan foreningen selv fastsætte indholdet af de bestemmelser, der skal gælde. I andre tilfælde er der andetsteds i loven foreskrevet, hvad vedtægtsbestemmelsens nærmere indhold skal gå ud på.

Blandt punkterne i § 9 skal fremhæves

Ad nr. 1: Der henvises til § 4, og de dertil hørende bemærkninger.

Ad nr. 3 : Det foreslås, at en forening i sine vedtægter skal fastsætte bestemmelser om, hvem foreningen retter henvendelse til. En innovationsforening kan rette henvendelse til et eller flere medlemmer eller nærmere definere de investorer, som foreningen retter henvendelse til, f.eks. pensionskasser, institutionelle investorer m.v.

Ad nr. 5 : Vedtægterne skal indeholde nærmere regler om opbevaring af foreningens værdipapirer, da forslaget ikke indeholder krav om et depotselskab. Det er således alene bestyrelsens ansvar at sørge for, at reglerne overholdes.

Ad nr. 6 : Generalforsamlingen skal efter § 10 afholdes mindst en gang om året for at godkende foreningens årsregnskab. Derudover vil vedtægterne skulle indeholde nærmere regler om med hvilket varsel, den ordinære generalforsamling kan afholdes, om indkaldelsesmåden, samt under hvilke betingelser, der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

Ad nr. 7-11 : loven indeholder i §§ 10 - 23 om generalforsamling, ledelse m.v. nogle mindstekrav, som indholdsmæssigt kan udbygges i den enkelte forenings vedtægter.

For så vidt angår nr. 9 bemærkes, at en innovationsforening vil kunne træffe beslutning om, at foreningen opløses ved at den omdannes til f.eks. et aktieselskab eller et kommanditselskab, der ikke er under tilsyn.

Ad nr. 12 : Det foreslås, at det klart skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en bevisudstedende eller en kontoførende innovationsforening eller afdeling.

Ad nr. 13 : Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Ad nr. 15 : Det foreslås, at vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke normalt er åben for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst, idet tanken netop er at tilføre virksomheder med et vækstpotentiale en stabil kapital, selv om deres aktier og anparter ikke er likvide, hvilket indebærer, at de er svært omsættelige. Der er derfor behov for, at indløsningen som hovedregel sker på det i vedtægterne fastlagte tidspunkt. Herved får virksomhederne også mulighed for at gennemføre den forventede udvikling.

Der gives dog mulighed for, at generalforsamlingen i en forening kan træffe beslutning om, at foreningen eller en afdeling skal være åben i en nærmere afgrænset periode, dvs. udstede og indløse medlemmernes andele, i bestemte perioder. Denne mulighed skal fremgå af vedtægterne.

En generalforsamlingen kan træffe anden beslutning, f.eks. hvis investeringen i en vækstvirksomhed bliver frigjort tidligere end forudsat. I disse tilfælde skal alle medlemmer have indløst forholdsvis lige store andele af formuen, medmindre generalforsamlingen enstemmigt træffer beslutning om en anden indløsningsfordeling.

Ad nr. 16 : Spørgsmålet om udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud er nærmere reguleret i § 26.

Ad nr. 17 : Der henvises til § 3, stk. 2, med tilhørende bemærkninger.

Ad nr. 18 : Da Finanstilsynet ikke fastsætter regnskabsregler skal foreningen følge årsregnskabslovens principper og i vedtægterne angive, hvorledes den fastsætter værdien på bl.a. sine kapitalandele i og eventuelle lån til små og mellemstore virksomheder.

Ad nr. 19 : Vedtægterne skal nærmere foreskrive, hvorledes medlemsandelenes pris fastsættes i ind- og udtrædelsessituationen. Formålet hermed er at sætte en potentiel investor i stand til at bedømme prisfastsættelsen før en beslutning om at blive medlem.

Ad nr. 20 : Det foreslås desuden, at vedtægterne skal angive et maksimum for alle administrationsomkostninger set i forhold til det højeste formuebeløb i regnskabsåret.

Ved at fastslå et maksimum for samtlige omkostninger i vedtægterne fremmes gennemsigtigheden for investorerne, der således får mulighed for at kunne sammenligne de samlede administrationsomkostninger i de enkelte foreninger.

Med administrationsomkostninger forstås alle de omkostninger, der påhviler foreningen. Det gælder således edb-udgifter, revisionshonorar, markedsføringsudgifter og honorar til eventuelle investeringsrådgivere.

Ad nr. 21 og 22 : Finanstilsynets tilsyn med innovationsforeninger omfatter ikke et regnskabsmæssigt tilsyn. Derfor foreslås der ikke særlige regnskabs- og revisionsregler for foreningerne i denne lov, ligesom der heller ikke pålægges foreningerne nogen pligt til at indsende regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. Foreningerne skal derfor aflægge regnskab i henhold til årsregnskabslovens regler og indsende dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ligesom medlemmerne har ret til at få regnskabet udleveret.

Ad nr. 23: Det foreslås, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om de almindelige regler for innovationsforeningers anbringelse af formuen og om anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Lovens kapitel 8 om midlernes anbringelse indeholder mere detaljerede regler, hvortil henvises.

Til kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v.

Til § 10

I stk. 1 og 2 fastslås i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige principper, at foreningens øverste myndighed udøves af medlemmerne på en generalforsamling.

Som en konsekvens af at de enkelte afdelinger er økonomisk selvstændige enheder foreslås i stk. 3, at det alene er medlemmer, der har en økonomisk interesse heri, der på generalforsamlingen træffer afgørelse om godkendelse af afdelingens årsregnskab, anbringelse af afdelingens midler og opløsning, fusion eller spaltning af afdelingen.

Reglen i stk. 5 om, at ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen, sikrer, at enkelte medlemmer eller minoritetsgrupper inden for medlemskredsen kan få deres synspunkter frem på generalforsamlingen, selv om bestyrelse eller direktion måtte være modstander heraf. På den anden side må emnet være nøje konkretiseret, og et generelt formet dagsordenspunkt om f.eks. kritik af direktionens og bestyrelsens administration af foreningen opfylder næppe lovens krav. Det må endvidere forventes, at det af vedtægterne vil fremgå, at forslag til dagsorden skal indgives skriftligt til bestyrelsen i så god tid, at denne levnes den nødvendige tid til udsendelse af indkaldelse og dagsorden.

I stk. 6 om bestyrelsens og direktionens oplysningspligt på generalforsamlingen er indeholdt den begrænsning, at oplysninger ikke må medføre væsentlig skade for foreningen, ligesom det er bestyrelsens skøn, der er afgørende for oplysningspligtens omfang. Begrænsningen omfatter bl.a. situationer, hvor en forening ikke kan videregive oplysninger, der har ligget til grund for en given disposition. Det kan således være skadeligt for foreningen og næppe rimeligt, om en forenings ledelse på en generalforsamling skal fremkomme med vurderinger af et konkret selskabs stilling og fremtidsmuligheder. Også hensynet til foreningens stilling på markedet kan begrunde, at ledelsen kan undlade at fremkomme med generelle, evaluerende udtalelser. Endelig kan hensynet til opnåelse af fremtidige, relevante oplysninger for foreningens virksomhed tilsige en vis begrænsning i oplysningspligten.

Til § 11

Stk. 1 fastslår, at der skal sikres ethvert medlem stemmeret, bortset fra hvad der følger af en eventuel noteringsfrist, jfr. stk. 2, og at hvert medlem skal have mindst én stemme. For at hindre, at et medlem eller en gruppe af medlemmer for let kan erobre magten i en forening, kan vedtægterne ifølge bestemmelsen i 3. punktum begrænse stemmeretten til et vist maksimum, således at medlemmerne kun har et vist antal stemmer uden hensyn til det samlede antal af deres andele eller til størrelsen af deres indskud. Bestemmelser herom skal gælde for alle medlemmer efter et ligelighedsprincip, således at der ikke gøres forskel mellem de enkelte medlemmer.

I stk. 2 forudsættes, at stemmeretten kan gøres betinget af en forudgående notering, dog må der ikke foreskrives en længere noteringsfrist end 4 uger.

Til § 12

Ifølge § 9, nr. 9, skal vedtægterne indeholde bestemmelser om fremgangsmåden bl.a. ved ændringer af vedtægterne. For at hindre, at en generalforsamling, på hvilken et ringe antal af medlemmerne har givet fremmøde, enes om at vedtage ændringer i vedtægterne, er det foreskrevet, at sådanne ændringer kun kan vedtages, når der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst halvdelen af fællesformuen, og ændringerne desuden vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Som følge heraf vil vedtægterne ikke kunne indeholde bestemmelser, der giver lempeligere regler end de anførte, hvorimod der intet er til hinder for strengere vedtægtsmæssige krav, jf. 4. punktum. For ikke unødigt at besværliggøre vedtægtsændringer i foreningerne giver bestemmelsen i 2. punktum, når den fornødne majoritet har stemt for forslaget på den 1. generalforsamling, mulighed for vedtagelse af vedtægtsændringer på en ekstraordinær generalforsamling, selv om der på denne ikke er repræsenteret halvdelen af fællesformuen.

Ved afgørelsen af, om den påkrævede halvdel af formuen er repræsenteret på en generalforsamling, må også sådanne andele medregnes, der er omfattet af en stemmeretsbegrænsning i henhold til vedtægtsbestemmelser herom, jfr. § 11, stk. 1.

Det bestemmes i stk. 2, at generalforsamlingens beslutning om ændringer i vedtægterne, hvorved der stiftes nye afdelinger, ikke har gyldighed, før stiftelsen er godkendt af Finanstilsynet. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet med godkendelsen godkender den nye afdeling og derigennem påser, at den opfylder lovens krav.

Til § 13

En forening ledes ifølge stk. 1 af en bestyrelse og en direktion, der som i aktieselskaber er fælles om ledelsen af foreningen. Kompetencefordelingen mellem disse ledelsesorganer er fastlagt i stk. 3 og i forslagets § 14. Det fastslås, at det altid er bestyrelsens og direktionens pligt at handle i medlemmernes interesse.

Efter stk. 2 må der i en forenings bestyrelse ikke være mindre end 3 medlemmer. Der er intet i vejen for, at antallet sættes til et højere tal, og der er ikke fastsat noget maksimum for bestyrelsens størrelse. For at undgå at bestyrelsen kommer under det lovbestemte mindstekrav, kan det være praktisk, at der samtidig med valg af medlemmer til bestyrelsen på generalforsamlingen foretages valg af suppleanter.

Bestemmelsen i stk. 3 om bestyrelsens opgaver skal sammenholdes med reglen om opgaverne for direktionen. Medens den daglige ledelse varetages af direktionen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinier og anvisninger, varetages ledelsen i øvrigt af bestyrelsen og direktionen. I stk. 3, 1. pkt., fremhæves bestyrelsens pligt til at sørge for - og dermed ansvar for - en forsvarlig og lovmæssig udøvelse af virksomheden, herunder midlernes forsvarlige placering. Bestemmelsen i 2. pkt. svarer til aktieselskabslovens regel om aktieselskabsbestyrelsens pligter vedrørende bogføringen og formueforvaltningen. Direktionen har det umiddelbare ansvar for, at bogføringen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen og de i henhold til denne udfærdigede nærmere bestemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatter hele foreningens bogholderi og regnskabsvæsen. Bestyrelsens pligt er at føre kontrol med, at bogføringen foregår på betryggende måde. Det samme gælder formueforvaltningen. Bestyrelsens og direktionens pligt med hensyn til denne er ikke blot en pligt til at konstatere aktivernes tilstedeværelse, men omfatter også deres forsvarlige placering.

Bestyrelsen i et aktieselskab skal i medfør af lov om aktieselskaber § 56, stk. 4, ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. En tilsvarende bestemmelse foreslås indføjet i stk. 4 som et nødvendigt led i fastlæggelsen af bestyrelsens opgaver og deres udførelse svarende til, hvad der gælder for investeringsforeninger.

I den øvrige regulering vedrørende finansielle virksomheder har der vist sig et behov for at præcisere, at bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinier for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, således at arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges, jf. f.eks. bank- og sparekasselovens § 18. Det foreslås derfor i stk. 5 at indføre en tilsvarende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 6, at de i stk. 5 nævnte retningslinier skal indsendes til Finanstilsynet, svarende til f. eks. bank- og sparekasselovens § 18, stk. 2. Såfremt dette ikke gøres vil der kunne pålægges tvangbøder i medfør af § 60.

Til § 14

Bestemmelsen fastslår, at der vedrørende den daglige ledelse, som varetages af en direktion, består et over- og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og direktionen. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Bestyrelsens opgave består således i at give direktionen direktiver og at føre tilsyn med dennes forretningsførelse. Om opgavefordelingen mellem bestyrelsen og direktionen henvises i øvrigt til § 13 med tilhørende bemærkninger.

Der foreslås i stk. 2-5 bestemmelser svarende til bestemmelserne for andre finansielle virksomheder, således at direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede i en forening ikke må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Disse kan dog - ligesom direktører m.v. i andre finansielle virksomheder - kunne eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Efter stk. 4 gælder forbudet ikke for direktører i foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte, eller foreningens virksomhed har et sådant begrænset omfang, at det ikke er muligt at tilbyde direktøren fuldtidsbeskæftigelse. Dette svarer til Finanstilsynets tidligere praksis for pengeinstitutter, hvorefter tilsynet gav dispensation til direktører i meget små pengeinstitutter med begrænset åbningstid. Sådanne institutters indtjening giver ofte ikke grundlag for fuld aflønning af direktøren.

I medfør af stk. 5 kan den i stk. 2 omhandlede personkreds dog deltage i ledelsen eller driften af andre foreninger.

Til § 15

Bestemmelsen i § 15 fastslår, at en direktør med bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre finansielle virksomheder. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede gives tilladelsen af direktionen.

Da foreninger ikke kan indgå som datterselskab i koncerner, er bestemmelsen vedrørende koncernforhold, som findes i regelsættene for de øvrige finansielle virksomheder, ikke medtaget.

I stk. 2 foreslås det, at den pågældende ikke kan være bestyrelsesformand, og at der ikke må være personsammenfald for flertallet af medlemmer i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne, har en uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende generalforsamling.

Stk. 3 præciserer, at beslutning i henhold til stk. 1 ligesom andre beslutninger skal fremgå af forhandlingsprotokollen. Bestemmelsen sikrer, at der i bestyrelsens forhandlingsprotokol løbende optages bemærkning om de tilladelser, der gives efter stk. 1. Bestemmelsen er af ordensmæssig karakter.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de nævnte hverv.

Til § 16

Bestemmelsen medfører, at direktører med bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder, det vil sige i ikke-finansielle virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse kan gives til bestyrelsesposter i alle former for erhvervsvirksomheder.

Bestemmelsen fra den øvrige finansielle sektor om, at bestyrelsesposten ikke kan sammenblandes med lån til den pågældende erhvervsvirksomhed, er ikke medtaget i forslaget, da foreningerne netop skal kunne yde ledelsesmæssig bistand og eventuelt også lån til de virksomheder, de investerer i.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen kan tillade en direktør at indtræde i bestyrelsen for fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler. Hensigten hermed er at ligestille direktører med tilsvarende personer i andre finansielle virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Med henvisningen i stk. 3 til forslaget til § 15, stk. 3 og 4, finder disse bestemmelser tilsvarende anvendelse.

Til § 17

Bestemmelsen fastsætter et loft for, hvor mange bestyrelsesposter en forenings direktør og andre ledelsespersoner må varetage. Herved søges det sikret, at foreningens direktør effektivt varetager hvervet i foreningen.

Ifølge forslaget kan den nævnte personkreds højst varetage 10 eksterne bestyrelseshverv, heraf 5 bestyrelseshverv i virksomheder, der er børsnoterede selskaber eller erhvervsvirksomheder med en egenkapital på over 50 mio. kr.

Til § 18

Kravet om myndighed og bopæl svarer til lignende krav herom i lovgivningen om aktieselskaber, banker og sparekasser. I 2. pkt. foreslås en hjemmel for konkrete dispensationer fra bopælskravet.

Bestemmelsen i 3. pkt. skyldes i første række de fravigelser af bopælskravet, der følger af Danmarks medlemskab af Det europæiske økonomiske Fællesskab. Bestemmelsen hjemler også, at økonomiministeren ved bekendtgørelse undtager statsborgere i lande uden for Fællesskabet fra bopælskravet.

Til § 19

I konsekvens af bestyrelsens stilling som tilsynsorgan over for direktionen foreslås, at medlemmer af bestyrelsen ikke kan være medlem af direktionen for foreningen. I tilfælde af en direktørs forfald er der imidlertid åbnet mulighed for, at et bestyrelsesmedlem midlertidigt overtager direktørhvervet. Beskikkes et bestyrelsesmedlem som direktør, kan vedkommende fortsat deltage i bestyrelsens arbejde, men den pågældende kan ikke være med til at træffe beslutninger i bestyrelsen.

Til § 20

Forslaget svarer til reglerne om spekulation i de finansielle love.

Efter den hidtil gældende fortolkning af spekulationsforbudet antages det, at sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje er tilladt. Baggrunden er, at spekulationsforbudet ikke har skullet afskære ledende medarbejdere fra at foretage investeringer med henblik på en rimelig forrentning af deres formue.

Det har i praksis vist sig vanskeligt at foretage en klar afgrænsning mellem sædvanlig formuepleje og spekulationsforretninger. Der vil være transaktioner, som klart falder ind under henholdsvis det forbudte eller det tilladte område. Der vil dog også være en række tvivlstilfælde, hvor vurderingen er vanskelig.

På den baggrund foreslås der indført en mere klar afgrænsning af forbudets anvendelsesområde ved at indføre et forbud mod spekulationsforretninger og samtidigt bemyndige Finanstilsynet til ved bekendtgørelse nærmere at afgrænse, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

I stk. 1 fastsættes et forbud mod at udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Forbudet omfatter de spekulationsforretninger, som beskrives i Finanstilsynets bekendtgørelse herom, jf. stk. 3.

Personkredsen, der omfattes af forbudet, tager udgangspunkt i den personkreds, som blev fastsat ved ændringen af lov om forsikringsvirksomhed i 1996.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af foreningens interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Det foreslås, at personer, der indtager en ledende stilling i foreningen, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »derved ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et tydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 19, stk. 5, og realkreditlovens § 18, stk. 2.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar foreslås det, at også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner omfattes. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der behøver ikke at være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds- eller valutafunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds- og valutachefer.

Bestyrelsen fastsætter efter stk. 2 interne retningslinier for, hvilke andre personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør gælde. Medarbejdere, der har fonds- eller valutafunktioner, men som ikke har ledelsesansvar, er omfattet af bestemmelsens stk. 2 .

Bestyrelsen fastsætter efter stk. 2 i interne retningslinier for, hvilke andre personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør gælde. Medarbejdere, der har fonds- eller valutafunktioner, men som ikke har ledelsesansvar, er omfattet af bestemmelsens stk. 2. Se Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 868 af 25. november 1997 om spekulationsforretninger.

Bestemmelsen i stk. 3 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at afgrænse de forretninger, der er omfattet af forbudet i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen skal bruges til at lave en udtømmende liste over de formuedispositioner, den af bestemmelserne omfattede personkreds ikke må udføre eller deltage i. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Ændringer af bekendtgørelsen vil være fremadrettede.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i foreninger kan udøve sædvanlig formuepleje. Det har således ikke været hensigten at udvide det gældende spekulationsforbud.

Med fastlæggelsen af en sådan negativliste vil den omfattede personkreds vide, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej, i modsætning til de tidligere regler, som har skabt en vis usikkerhed, bl.a. fordi hensigten med dispositionen spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt der er tale om spekulation eller ej.

Negativlisten vil omfatte dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte visse undtagelser for de dispositioner, der efter bekendtgørelse vil være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser vil være af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der vil således f.eks. være behov for undtagelse fra forbudet mod salg af værdipapirer inden 6 måneder efter anskaffelsen. Undtagelsen skal f.eks. omfatte trangssituationer eller situationer, hvor der inden for de 6 måneder indtræder en negativ kursudvikling, der kan medføre et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser herfra. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse lovens forbud mod spekulationsforretninger.

For at forebygge uheldige købs- eller salgsbeslutninger foreslås i stk. 4, at medlemmer af ledelsen af de i bestemmelsen nævnte foreninger og selskaber skal have bestyrelsens samtykke til at optræde som f.eks. køber eller sælger af værdipapirer til foreningen. Det er herved forudsat, at transaktionerne sker til priser, der er forenelige med bestemmelserne i § 29.

Af kontrolmæssige grunde kræves dels et udtrykkeligt samtykke til hver enkelt transaktion, dels en indførelse herom i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

I stk. 5 foreslås det, svarende til bestemmelsen i aktieselskabslovens § 58, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem foreningen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens. De inhabilitetshensyn, som gælder for ledelsen i et aktieselskab eller en finansiel virksomhed, gør sig også gældende for en innovationsforening.

Bestemmelsen i stk. 6 supplerer bestemmelserne i § 7 om ledelsespersoners habilitet. Efter § 8 kan Finanstilsynet nægte en forening godkendelse, hvis et medlem af foreningens direktion i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Ifølge forslaget præciseres, at en direktør ikke kan fortsætte sit hverv under sin betalingsstandsning m.v., idet en betalingsstandsning m.v. må anses for særlig belastende for varetagelsen af den daglige ledelse af en forening. Tilsvarende gælder det f.eks. for advokater, at retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, jf. retsplejelovens § 137 sammenholdt med § 119, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en forenings direktør på et senere tidspunkt tiltræder stillingen som direktør i en forening, såfremt den pågældendes økonomiske stilling er forbedret.

Til § 21

Bestyrelsen skal fastsætte interne retningslinier for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Kravet om indberetning af formuedispositioner gælder også, hvis de nævnte ledende medarbejdere har ansvaret for en fonds- eller valutaafdeling. Derimod er der ikke fundet noget behov for et sådant indberetningskrav for almindelige medarbejdere i sådanne afdelinger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at revisionen kan føre betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om formuedispositioner omfattet af forbudet mod spekulationsforretninger. Retningslinierne skal indeholde bestemmelser om, hvortil indberetning skal ske. Det bemærkes, at det indberettede skal tilgå den valgte revision. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Det foreslås i stk. 2, at den valgte revision skal gennemgå de modtagne indberetninger og afgive revisorerklæringer i revisionsprotokollen til årsregnskabet om, hvorvidt der er forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen har overtrådt forbudet mod spekulationsforretninger.

Med bekendtgørelsen udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger (jf. bekendtgærelse nr.868 af 25. november 1997) og indberetningspligt for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede vil den eksterne revisor få en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse om afgivelse af revisorerklæringer. Efter forslaget skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

Til § 22

Revisor skal én gang årligt gennemgå foreningens interne retningslinier med henblik på at vurdere, om foreningens forretningsgange vedrørende indberetning af formuedispositioner er betryggende og afgive erklæring herom til revisionsprotokollen.

Til § 23

Med bestemmelsen indføres en lovbestemt tavshedspligt for alle, der som bestyrelsesmedlemmer, direktører, andre ansatte eller revisorer har tilknytning til en forening, svarende til, hvad der gælder i de øvrige finansielle love.

Til kapitel 4

Almindelige bestemmelser

Til § 24

Da det ikke er ønskeligt, at foreningerne skal foretage såkaldte gearede investeringer, som i værste fald kan forårsage en forenings insolvens, foreslås det, at en innovationsforening som hovedregel ikke må optage lån.

Det foreslås dog at give foreningerne adgang til at optage lån for at kunne udnytte tegningsrettigheder og til at erhverve ejendomme, der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed. Adgangen til at optage lån begrænses til 10 pct. af formuen til hvert af de to formål, dog samlet højst 15 pct. af formuen og forudsætter forudgående tilladelse fra Finanstilsynet.

Til § 25

Det fremgår af stk. 1, at andele kun kan udstedes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Det er således udelukket at indbetale i rater. Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at foreningen kan modtage betaling i form af værdier, der kan indgå i foreningens portefølje i henhold til vedtægterne.

I medfør af stk. 2 kan andele ikke tegnes til underkurs. Heraf følger, at der ikke er noget til hinder for tegning til overkurs.

Kravet om indbetaling finder efter stk. 3 ikke anvendelse på fondsandele, idet fondsandele udstedes i henhold til overskuddet i foreningen. Fondsandele svarer til fondsaktier inden for aktieselskabsretten.

Til § 26

Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at en forening enten skal udlodde årets overskud til medlemmerne som udbytte eller henlægge det til forøgelse af formuen eller foretage en kombination af de to muligheder. Der kan oprettes foreninger, som er opdelt i afdelinger, hvor der udbetales udbytte i den ene og henlægges i den anden.

Det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en udloddende eller en akkumulerende forening eller afdeling. Ligeledes skal dette fremgå af foreningens prospekt.

For at mindske det skarpe skel mellem udloddende og akkumulerende foreninger foreslås, at det under nærmere angivne betingelser er muligt at overføre overskud til næste år i udloddende foreninger eller afdelinger eller at udlodde overskud i akkumulerende foreninger eller afdelinger. Herved gives der adgang til at tilbyde investorer et værdipapir, der har en mere fast udbytteprocent år for år, hvilket mange investorer er interesseret i, fordi de derved kender det fremtidige formueafkast.

En sådan adgang skal fremgå af foreningens vedtægter.

Til § 27

Som et hovedprincip fastslår stk. 1, at en forening kun skal indløse et medlems andele efter vedtægternes bestemmelser herom. Det foreslås således, at foreningerne selv kan lave regler for, hvornår de skal indløse medlemsandele, fordi det i forbindelse med indløsninger kan blive nødvendigt at realisere nogle af foreningens investeringer. Da disse hovedsageligt består af aktier i mindre og mellemstore virksomheder, som må antages at være forholdsvis illikvide foreslås det, at indløsningsretten kun skal kunne udnyttes på de i vedtægterne fastsatte tidspunkter.

Det er i stk. 2 foreslået, at såfremt en imødekommelse af et indløsningskrav vil bringe foreningens eller afdelingens formue under det lovmæssige krav på 100 mio. kr., eller ledelsen af foreningen eller afdelingen skønner, at der herved opstår en risiko for, at der kan ske forskelsbehandling af kreditorerne, påhviler det foreningen eller afdelingen at udsætte indløsningen. Samtidig skal Finanstilsynet have indberetning om forholdet, og meddelelse om, hvorvidt minimumsformuen søges reetableret, eller om foreningen henholdsvis afdelingen skal opløses.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan kræve, at der sker udsættelse af indløsningen. Baggrunden herfor kan dels være ekstraordinære situationer som politisk og økonomisk uro, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre det for foreningerne at udøve deres virksomhed på normal vis, dels skyldes forholdene omkring en konkret forening. Dette vil f.eks. kunne ske ved generel uro på marked, der vil have indflydelse på foreningens kapital.

Finanstilsynet kan benytte sig af sin ret til at kræve udsættelse i andre situationer, end når der er valutarisk eller politisk uro, f.eks. når dette er påkrævet på baggrund af foreningens forhold, herunder formueforhold, eller hvor forholdene i øvrigt tilsiger udsættelse, jf. betingelserne i lovforslagets § 37 om tilbagekaldelse af godkendelse.

I begge disse situationer kan hensynet til en forenings medlemmer, gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver en udsættelse af indløsningen af andele, idet det kan være vanskeligt eller umuligt at værdiansætte og sælge værdipapirer til priser, der svarer til niveauet, da investor besluttede at udtræde. Udsættelse vil derfor være i alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.

Til § 28

Forbuddet mod spekulationsforretninger tage sigte på at beskytte foreningernes medlemmer mod de særlige risici, som deltagelse i spekulationsforretninger erfaringsmæssigt indebærer. Bestemmelsen skal sammenholdes med, at det skal være foreningernes formål at kanalisere opsparing, som forvaltes af institutionelle investorer, til små og mellemstore virksomheder som ansvarlig kapital.

Om et køb eller et salg af værdipapirer kan karakteriseres som en spekulationsforretning i denne lovs forstand må afgøres konkret under hensyn til handelens formål og karakter. Spekulationforretning vil som udgangspunkt sige køb, der ikke er del af anlæg eller almindelig porteføljepleje.

Bestemmelsen har transaktioner af særligt spekulativ karakter for øje, såsom margenforretninger i værdipapirer og salg på udækket basis.

Til § 29

Bestemmelsen fastslår, at børsnoterede værdipapirer m.v. skal handles til en mere fordelagtig pris for foreningen end børskursen, hvis de handles udenfor markedet. Bestemmelsen finder alene anvendelse på værdipapirer, der erhverves efter § 45.

Til kapitel 5

Prospekt, oplysninger til medlemmerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen

Til § 30

Ved et prospekt forstås en skriftlig indbydelse til tegning af andele.

Prospektet skal foreligge i underskrevet stand klar til udlevering senest samtidig med, at udbud af andele påbegyndes.

De væsentligste dele af prospektet, hvilke må antages blandt andet at være oplysninger om navne- og formueforhold og lignende, skal holdes ajour.

Det foreslås derfor at præcisere i stk. 1, at prospektet skal ajourføres løbende.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om prospekter og anden information til investorerne.

I de regler, der skal udstedes om innovationsforeningers prospekter, skal der være krav om, at prospekterne beskriver disse foreningers særlige egenskaber. Dette medfører, at prospekter skal oplyse, at investeringen er behæftet med større risici end investering i f.eks. investeringsforeninger.

Det forudsættes, at Finanstilsynet fastsætter regler, hvorefter innovationsforeningerne skal oplyse om deres særlige investeringsstrategi.

Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget i Finanstilsynet.

Til § 31

Stk. 1 fastslår den potentielle investors ret til vederlagsfrit at få udleveret prospektet, og det seneste årsregnskab til brug for sin vurdering i retlig og økonomisk henseende af foreningen og de af foreningen udstedte andele.

Til § 32

I bestemmelsen fastslås det vigtige princip, at et medlem altid har ret til at få den indre værdi oplyst. Foreninger, der er åbne for emission eller indløsning, skal oplyse emissions- og indløsningsprisen. Kravet om oplysning anses som opfyldt ved, at den indre værdi, som defineret i årsregnskabsbekendtgørelsen § 9. Emissions- og indløsningsprisen stilles til rådighed på foreningens kontor overfor medlemmer og potentielle investorer.

Til kapitel 6

Medlemsbeviser m.v.

Til § 33

Det foreslås, at en forening enten skal udstede medlemsbeviser eller på anden måde udstede dokumentation for medlemmets andel i formuen.

En forening eller afdeling er enten bevisudstedende eller, såfremt der gives anden form for dokumentation, f.eks. kontoudskrift, kontoførende.

Sondringen mellem bevisudstedende og kontoførende foreninger er forslået for at fritage foreninger med få medlemmer for pligten til at udstede medlemsbeviser.

Det skal klart fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en bevisudstedende henholdsvis en kontoførende forening eller afdeling, jf. bemærkningerne til forslagets § 9. En forening kan have såvel bevisudstedende som kontoførende afdelinger.

Det samme skal også fremgå af foreningens prospekter.

Andele i en innovationsforening er værdipapirer ligesom andele i investeringsforeninger og specialforeninger. Andelene vil kunne udstedes gennem en værdipapircentral.

Til §§ 34 - 36

Bestemmelserne svarer til § 24, stk. 1-4, i aktieselskabsloven om overdragelse.

Til kapitel 7

Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

Til § 37

Som konsekvens af godkendelsesordningen som foreslået i §§ 5 - 7 vil der kunne opstå situationer, hvor den allerede meddelte godkendelse skal tilbagekaldes med den følge, at virksomheden skal ophøre.

Tilbagekaldelse af godkendelsen kan herefter ske i følgende tilfælde

a) Hvis en af de i forslagets § 5 stk. 3 nævnte betingelser om formue ikke længere er opfyldt, eller

b) hvis de i forslagets § 7 nævnte omstændigheder vedrørende manglende hæderlighed m.v. indtræder, eller

c) hvis foreningen gør sig skyldig i grov eller gentagen tilsidesættelse af de forpligtelser, der påhviler den efter denne lov, eller

d) hvis foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsen eller ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

Tilbagekaldelse af godkendelsen kan blive aktuel, når blot en af de ovenfor nævnte situationer indtræder. Da en sådan afgørelse vil være af indgribende betydning for foreningens medlemmer, bl.a. fordi konsekvensen kan blive foreningens opløsning, forudsættes det, at tilbagekaldelse af godkendelsen først bliver aktuel, når der har været sat en frist for afhjælpning, og således først når foreningens opløsning må anses for en nødvendig konsekvens af den manglende afhjælpning.

Afgørelser om tilbagekaldelse skal efter stk. 2 begrundes.

Til § 38

I stk. 1 fastslås, at konsekvensen af, at Finanstilsynet tilbagekalder en godkendelse af en innovationsforening, er at foreningen skal indstille sin virksomhed og opløses, jf. dog stk. 3.

Er andet ikke fastsat i lovgivningen gennemføres opløsningen ved likvidation.

Beslutningen om en forenings opløsning træffes som hovedregel af generalforsamlingen i overenstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Ønsker generalforsamlingen imidlertid ikke at medvirke ved foreningens opløsning, eller træffer den ikke denne beslutning inden for den frist, der er sat af Finanstilsynet, indeholder stk. 2, 3. pkt., en hjemmel til, at tilsynet kan beslutte, at foreningen træder i likvidation.

Da innovationsforeninger i modsætning til andre virksomheder under tilsyn ikke har eneret til den virksomhed, de udøver, vil generalforsamlingen kunne træffe beslutning om, at innovationsforeningens virksomhed skal videreføres f.eks. i et aktieselskab eller et kommanditselskab. Generalforsamlingen vil derfor kunne træffe beslutning om, at foreningen skal omdannes.

Til § 39

Foreninger og afdelinger heraf foreslås opløst efter de for aktieselskaber gældende regler, jf. aktieselskabslovens kapitel 14, med de tillempelser, som foreningernes særlige forhold tilsiger, når generalforsamlingen ikke har truffet beslutning om omdannelse, jf. § 38, stk. 3. De steder, hvor der i aktieselskabsloven står aktieselskaber, skal der læses innovationsforeninger, hvor der står selskab læses forening, og hvor der står aktionærer læses medlemmer.

Proklama i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 123 er et almindelig kendt retsmiddel til sikring af kreditorer, herunder indskydere og investorer, der gælder for såvel almindelige virksomheder som finansielle virksomheder under tilsyn.

Det foreslås derfor i § 39 , at opløsningsproceduren finder anvendelse på såvel foreninger som afdelinger af foreninger, og at aktieselskabslovens § 123 ikke kan fraviges. Aktieselskabslovens § 123 omhandler proklama i forbindelse med opløsning af selskabet (foreningen).

Til § 40

Beføjelsen for Finanstilsynet til at udpege en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, har til formål - hvor forholdene måtte tale derfor - at muliggøre direkte offentlig indseende og medindflydelse på foreningens afvikling.

Til § 41

Bestemmelsen fastslår, at reglerne om tilsynets beføjelser og foreningernes pligter principielt fortsat finder anvendelse, selv om en forening er under opløsning.

Til § 42

Fusion af to eller flere foreninger eller afdelinger er kun gyldig med Finanstilsynets tilladelse. Tilsynet har som grundlag for sin tilladelse i sin praksis vedrørende investeringsforeninger stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion var iagttaget. Således udarbejdes en fusionsplan, fusionsredegørelse og vurderingserklæring af en uafhængig vurderingsmand.

Der er herved lagt vægt på, at der til grund for Finanstilsynets tilladelse ligger en procedure, der er almindeligt anerkendt til sikring af foreningens kreditorer, herunder investorer. Det foreslås, at Finanstilsynets praksis vedrørende investeringsforeninger også skal gælde for innovationsforeninger.

Endelig foreslås, at foreningerne får mulighed for at foretage spaltning af en forening, typisk ved at foreningens enkelte afdelinger ved spaltning bliver selvstændige foreninger eller overgår til en anden forening. Som grundlag for godkendelse af en sådan spaltning af en forenings afdelinger til selvstændige foreninger vil Finanstilsynet, svarende til hvad der gælder ved likvidation og fusion, stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om spaltning var iagttaget.

Det foreslås derfor, at regler svarende til denne praksis indsættes i loven, idet det forudsættes, at en forening, der ikke er opdelt i afdelinger, og en afdeling også kan spaltes.

Til kapitel 8

Innovationsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

Til § 43

Der henvises til bemærkningerne til § 1.

Det forudsættes, at en innovationsforening skal investere med henblik på, at formuen, efter en eventuel opbygningsfase, fortrinsvis er placeret som kapitalandele i noterede eller unoterede små og mellemstore selskaber.

Da formålet med innovationsforeningerne er at formidle kapital til mindre og mellemstore virksomheder, der på grund af vækst har behov for at få tilført egenkapital, er disse foreningers investeringer mere risikofyldte end investeringer i børsnoterede værdipapirer.

Spredningskravene for innovationsforeningerne er meget lempelige og har ikke til formål at sikre, at risikoen ved investeringerne begrænses, således som det er tilfældet for de spredningskrav, der stilles til investeringsforeninger og specialforeninger. Formålet er at afskære en investor fra at få det offentlige til at føre tilsyn med en enkelt eller meget få investeringer ved at placere disse i foreningsregie med deraf følgende tilsyn mv.

Der er i stk. 2 foreslået en højeste grænse på 10 pct. på investeringstidspunktet for placeringen af formuen i et selskab. Den del af formuen, der ikke er investeret efter stk. 1, skal placeres i værdipapirer i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 44 - 46.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet fastsætte regler om, hvilke oplysninger foreningen skal give om de selskaber, som formuen placeres i. Beskrivelse af selskabets produkter, produktudviklingen, markedets størrelse, om udviklingen af produkterne følger planerne, og om budgetterne følges, tillægges lige så stor betydning som regnskabsoplysningerne. Oplysningerne er til brug for investorerne, idet man ikke har en børskurs at forholde sig til ved investeringer.

Til § 44

Forslagets § 44 fastsætter, hvilke andre aktiver en innovationsforenings midler kan anbringes i ud over de i § 43 nævnte. Bag begrænsningen af placeringsmulighederne ligger det princip, at formuen i innovationsforeninger skal være placeret som ansvarlig kapital i små og mellemstore virksomheder. Det foreslås derfor, at en innovationsforening herudover alene i accessorisk omfang skal kunne placere sin øvrige formue i likvide midler og i let sælgelige børsnoterede værdipapirer. Dette er udtryk for, at en forening gennem sit virke med køb og salg af værdipapirer har behov for løbende at have likvide midler til sin rådighed. Til likvide midler henføres foruden kontanter f.eks. indestående i pengeinstitutter på anfordring eller kortvarig opsigelse og meget kortfristede indlånsbeviser.

Værdipapirerne skal være børsnoterede eller handles på et tilsvarende marked for at skabe rimelig sikkerhed for, at de værdipapirer, der indgår i formuen, til enhver tid kan omsættes.

Med udtrykket »optaget til offentlig notering på en fondsbørs« i stk. 1 tænkes på den officielle børsnotering af værdipapirer. Noteringen omfatter således værdipapirer, der er optaget til officiel notering på Københavns Fondsbørs. Bestemmelsen åbner dernæst mulighed for placering af foreningens midler i værdipapirer, der handles på offentligt anerkendte samt åbne og regelmæssigt arbejdende markeder. Denne adgang for foreninger til at benytte sig af visse parallelmarkeder er indføjet i lovforslaget af hensyn til en fortsat integration af kapitalmarkederne inden for De europæiske Fællesskaber. Den i 2. pkt. foreslåede godkendelse af foreningens valg af en børs eller et parallelmarked i et tredieland er begrundet i, at disse markeder ikke er omfattet af den regulering, som findes inden for EU.

I stk. 3 er det foreslået, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for innovationsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter. Bestemmelserne vil komme til at svare til de, der er gældende for investeringsforeninger.

Investeringsforeninger kan i dag anbringe midler i finansielle instrumenter efter regler fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 818 af 23. november 1997 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Til § 45

Med henvisning til begrænsningen i stk. 1, hvorefter en innovationsforening på investeringstidspunktet højst må eje kapitalandele eller yde lån indenfor en ramme, der ikke overstiger 30 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det samme seskab, skal det pointeres, at også for innovationsforeninger gælder den ejerbegrænsning, der gælder for foreningens medlemmer i relation til den enkelte virksomhed. Såfremt der blandt foreningens medlemmer er finansielle virksomheder under tilsyn, må disse ikke ved at investere gennem en innovationsforening, opnå en større grad af indflydelse over selskaber, og hermed kommer til at drive anden virksomhed, end de kan opnå ved direkte investering i det pågældende selskab.

Værdien af investeringen i de enkelte selskaber kan efterfølgende ændre sig.

For ikke at sætte snævre grænser for en forenings adgang til at investere i andre værdipapirer i forhold til adgangen til at eje kapitalandele i og yde lån efter § 43, foreslås adgang til at investere indtil 10 pct. af foreningens formue i værdipapirer fra samme udsteder. De fastsatte grænser antages at give tilstrækkelig adgang til at føre en smidig investeringspolitik med hensyn til placeringen af de af foreningens midler, som ikke er investeret i små eller mellemstore virksomheder.

Til § 46

I bestemmelsen foreslås det, at en innovationsforening ikke må investere i andre innovationsforeninger, der har samme ledelse eller på anden måde er nærtstående med foreningen. Herved forhindres, at en forening gennem placering af midler i andre foreninger indirekte overskrider spredningsreglerne. Endvidere begrænses adgangen til gennem omfattende investeringer i andre foreninger at tilsløre for den enkelte investor, hvilke aktiver midlerne i sidste ende placeres i. Det er næppe heller hensigtsmæssigt, at de midler, der anbringes, skal bære administrationsomkostninger fra to eller flere foreninger.

Det foreslås i stk. 2, at give Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler for innovationsforeningers investeringer i andre investeringsforetagender, hvis der skulle blive behov herfor. Begrebet investeringsforetagender er anvendt, fordi det ikke er muligt at foretage en opremsning af enheder, der foretager investeringer i små og mellemstore virksomheder. Finanstilsynet kan fastsætte grænser for, hvilke typer samt grænser for hvilke investeringer foreningerne kan foretage. Herved vil indgå en vurdering af, hvor stor spredning af investeringer, der vil være behov for at sikre foreningens formue.

Til kapitel 9

Grænseoverskridende virksomhed

Til § 47

Det foreslås, at en dansk innovationsforening, der ønsker at markedsføre sine andele i udlandet forinden skal give såvel Finanstilsynet som de kompetente myndigheder i den pågældende stat meddelelse herom. Der er ikke tale om, at Finanstilsynet skal godkende markedsføring i udlandet men alene om, at tilsynet kan følge med i foreningens virksomhed, medens det må bero på lovgivningen i udlandet, om foreningen skal godkendes der. En fremsendelse af disse oplysninger er med til at sikre, at foreningen ikke overtræder det pågældende lands lovgivning. Det vil også styrke innovationsforeningernes position i forbindelse med markedsføring, at den nationale tilsynsmyndighed kender til foreningens ønsker om at markedsføre sig. Endvidere er bestemmelsen med til at styrke det uformelde samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder.

Til kapitel 10

Årsregnskab

Til § 48

Bestemmelsen foreslår, at innovationsforeninger bliver omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab med de afvigelser, der følger af innovationsforeningernes særlige forhold. Heraf følger bl.a. at innovationsforeningerne skal have mindst en revisor, der skal være enten statsautoriseret eller registreret.

Til kapitel 11

Tilsyn

Til §§ 49 og 50

Bestemmelsen forudsætter, at der føres tilsyn med innovationsforeningerne. Det er hensigten at henlægge denne opgave til Finanstilsynet.

Tilsynets arbejdopgave er at påse innovationsforeningernes overholdelse af denne lov og de bestemmelser, der udstedes i medfør af loven. Tilsynet afgør herunder fortolkningstvivl og udsteder om fornødent pålæg til en forening med henblik på at bringe lovstridige forhold til ophør.

Det fremgår af loven, at der primært skal føres en kontrol med innovationsforeningernes stiftelse, organisation og ledelse. Det er ikke hensigten, at der skal føres tilsyn med innovationsforeningers virksomhed eller drift i øvrigt, idet virksomheden i innovationsforeninger også kan udøves af virksomheder, der ikke er underlagt tilsyn. Hertil kommer, at investorer, der ønsker at investere 500.000 kr. formodes at have den nødvendige ekspertise til at vurdere foreningen. Det er derfor ikke hensigten, at der skal udføres undersøgelser på stedet i innovationsforeninger. Finanstilsynet tillægges dog i § 50 hjemmel til at få adgang til en innovationsforening med henblik på indhentelse af oplysninger. Denne hjemmel tænkes kun anvendt i undtagelsestilfælde.

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg uden retskendelse hos finansielle virksomheder præciseres i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i bl.a. bank og sparekasseloven, realkreditloven m.v. Disse bestemmelser bruges ofte.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndighedernes adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Denne adgang til en innovationsforenings forretningslokaler uden retskendelse er nødvendig for, at Finanstilsynet kan udøve sin virksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en innovationsforening måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg. Det er herved forudsat, at de konkrete forhold vedrørende instituttet kræver umiddelbar handling fra Finanstilsynets side og at formålet således ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende kontrolforanstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Bestemmelsen i § 50, stk. 3, svarer til § 31, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber. Med denne bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel til at indhente oplysninger hos virksomheder til afgørelse af, om de er omfattet af lovens bestemmelser. Bestemmelsen forventes at få en begrænset anvendelse, da innovationsforeningerne ikke har eneret.

Til § 51

Det foreslås, at såvel foreningen som dens revisorer har indberetningspligt om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Denne bestemmelse svarer ligeledes til, hvad der gælder for andre finansielle virksomheder.

Der skal være tale om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte virksomhed. Der skal således kun gives meddelelse til Finanstilsynet, når der er tale om begivenheder af væsentlig betydning, som bringer den fortsatte virksomhed i fare. Der kan f.eks. være tale om usædvanlig store tab over en meget kort periode.

Det er foreslået, at såfremt en forenings eller afdelings formue kommer under lovens mindstekrav dvs. kommer under100 mio. kr. eller eventuelt vedtægternes højere krav til formuen, skal foreningen straks meddele dette til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har modtaget meddelelsen, kan tilsynet enten fastsætte en frist, inden for hvilken foreningen eller afdelingen igen skal opfylde lovens krav, eller tilbagekalde godkendelsen med den virkning, at foreningen skal opløses efter bestemmelserne i § 38 og § 39. Der vil ligeledes i sidstnævnte tilfælde skulle træffes beslutning om, hvorledes der skal forholdes med indløsningen.

Til §§ 52-53

Bestemmelserne om Finanstilsynets tavshedspligt, og hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet svarer, bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, til de tilsvarende bestemmelser i de øvrige finansielle tilsynslove, f. eks. §§ 77a og 77b i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 17. juli 2000. Bestemmelserne er en konsekvens af de direktivbestemte regler om tavshedspligt for Finanstilsynet.

Til § 54

I lighed med, hvad der gælder for andre tilsyn med finansielle virksomheder foreslås, at Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om sin virksomhed.

For at have en let tilgængelig oversigt over denne erhvervssektor fastsættes i 2. pkt., at årsberetningen skal indeholde en oversigt over de foreninger, der omfattes af loven.

Til § 55

Bestemmelsen medfører, at bank- og sparekasselovens § 51 regler for Finanstilsynets medarbejdere også finder anvendelse.

Til § 56

Finanstilsynets driftudgifter dækkes fuldt ud af afgifter fra de finansielle virksomheder inden for rammerne af den årligt vedtagne finanslovsbevilling.

Stk. 1 indeholder Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag fra de af loven omfattede innovationsforeninger. Det videreføres, at den nærmere regulering af bidragsopkrævningen foretages i regler fastsat af Finanstilsynet.

Ved den hidtidig bidragsberetning blev Finanstilsynets budget opdelt i 3 brancher: bank m.v. (herunder Værdipapircentralen, Københavns Fondsbørs, fondsmæglerforeninger, investeringsforeninger og specialforeninger), forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Udgifter, der ikke kunne henføres direkte til en branche (fællesudgifter), blev fordelt efter en nøgle.

Den hidtidige fordeling af enkelte virksomheders bidrag indenfor brancheområderne er for investeringsforeninger og specialforeninger sket på grundlag af de samlede aktiver.

Finanstilsynet blev dannet ved sammenlægning af Tilsynet med banker og sparekasser og Forsikringstilsynet. Siden er flere brancher blevet underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Det drejer sig f.eks. om realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsmæglere.

På denne baggrund er der opstået et behov for at samordne beregningen af virksomhedernes bidrag. Beregningen tænkes gennemført efter følgende principper

1. På grundlag af et fordelingstal samt branceområdernes samlede bidragsgrundlag fordeles Finanstilsynets udgifter på overordnede brancheområder.

2. Indenfor brancheområderne fordeles bidrag mellem virksomhederne på baggrund af størrelsen af deres bidragsgrundlag.

Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af biddragsgrundlaget.

Stk. 2 præciserer, at enhver innovationsforening, som har været under tilsyn en del af det pågældende finansår, skal betale fuldt bidrag.

Når omstændighederne taler for det, kan bidraget nedsættes. Sådanne tilfælde kan f.eks. opstå ved betalingsstandsning eller konkurs samt i forbindelse med stiftelse og ophør.

Stk. 3 foreslår, at hvis der ikke er aflagt et regnskab for det seneste regnskabsår, kan bidragsberegningen foretages på grundlag af regnskabsindberetningen, f.eks. et halvårsregnskab eller et foreløbigt årsregnskab.

Findes der ikke oplysninger om bidraggrundlag, pålægges et minimumsbidrag. Størrelsen af minimumsbidraget fastsættes i regler udstedt af Finanstilsynet.

Til § 57

I § 57 foreslås indsat en bestemmelse om tidsfrister, der svarer til de bestemmelser herom, der findes i de øvrige finansielle tilsynslove, f. eks. § 82 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 17. juli 2000.

Til kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

Til §§ 58 og 59

Delegations- og klagebestemmelserne svarer til de bestemmelser herom, der findes i de øvrige finansielle tilsynslove, f. eks. §§ 83 og 48 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 17. juli 2000. I henhold til disse bekendtgørelser er administrativ rekurs afskåret, hvorefter der er indført klageadgang til Erhvervsankenævnet.

Til kapitel 13

Straffebestemmelser

Til § 60

Bestemmelsen hjemler pålæggelse af tvangsbøder for overtrædelse af en række af lovens bestemmelser. Tvangsbøder kendes i de øvrige finansielle love. Tvangsbøder bruges først og fremmest til at få virksomheder til at efterleve Finanstilsynets afgørelser. Når virksomhederne er blevet truet med tvangsbøder, efterleves afgørelsen som udgangspunkt. Det er ikke tanken, at tvangsbøder skal bruges i større omfang for innovationsforeninger, end tilfældet er for den øvrige sektor. Tvangsbøderne bruges først og fremmest til at øge incitamentet for at efterleve Finanstilsynets afgørelser. Der vil således ikke blive udstedt tvangsbøder uden forudgående advarsel herom. Bestemmelsen forventes brugt på manglende efterlevelse af alle Finanstilsynets afgørelser truffet med baggrund i denne lov. Uden truslen om tvangsbøder ville det være vanskeligt for Finanstilsynet at gennemtvinge sine afgørelser. De tvangsbøder, der er pålagt i medfør af den øvrige finansielle lovgivning er af en størrelsesorden 2.000 - 5.000 kr. pr. bestyrelsesmedlem.

Virksomhederne har mulighed for at påklage en tvangsbøde til Erhvervsankenævnet i medfør af § 59. Erhvervsankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.

Til § 61

Bestemmelsen hjemler straf for overtrædelse af en række af forslagets bestemmelser samt for overtrædelse af de forskrifter, der efter forslaget skal udstedes af Finanstilsynet.

Sager om overtrædelse af disse bestemmelser behandles af domstolene og følger strafferettens almindelige regler herom.

En strafbestemmelse er med til at styrke incitamentet for at overholde reglerne.

Til kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 62

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2001.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den kan sættes i kraft ved kongelig anordning for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Kapitel 6

Medlemsbeviser m.v.

§ 6. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en ubetinget garanti af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af foreningsandele for minimumsbeløbet.

Kapitel 7

Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

§ 7. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen

1) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller

2) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Kapitel 8

Innovationsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

§ 8. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.

Kapitel 9

Grænseoverskridende virksomhed

§ 9. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om

1) foreningens navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor),

3) bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til ét eller flere medlemmer,

4) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,

5) hvorledes foreningens værdipapirer og øvrige aktiver skal opbevares,

6) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,

7) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

8) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

9) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og om foreningens opløsning eller omdannelse,

10) bestyrelse, direktion samt revision,

11) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,

12) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende,

13) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle medlemsbeviser,

14) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed,

15) at foreningen ikke er åben for løbende emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 12, besluttes, at foreningen skal være åben for nyemission eller indløsning på nærmere angivne tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst forholdsvis lige store andele af formuen, med mindre der på generalforsamlingen med enstemmighed træffes beslutning om en anden indløsningsfordeling,

16) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,

17) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det enkelte medlem,

18) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,

19) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes,

20) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,

21) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud,

22) revision af årsregnskabet samt medlemmernes adgang til at gøre sig bekendt med dette og

23) bestemmelser om de almindelige regler for foreningens anbringelse af formuen, herunder foreningens anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Kapitel 10

Årsregnskab

§ 10. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og

3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.

Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 2, 5 og 6 samt §§ 11 og 12 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 11. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.

Kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

§ 12. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger kan ikke træde i kraft, før afdelingen er godkendt af Finanstilsynet.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

§ 13. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender. Bestyrelsen og direktionen skal handle i medlemmernes interesse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.

Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges.

Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer heri.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 14. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 2. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 3-5 og §§ 15-17. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 3. Forbudet i stk. 2 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 4. I foreninger, hvor direktøren er den eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 2 ikke anvendelse.

Stk. 5. De i stk. 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre innovationsforeninger.

§ 15. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller specialforening eller i et fondsmæglerselskab, jf. dog § 17. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og foreningens bestyrelse.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv.

§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 15 nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 17. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 17. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 3. § 15, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 17. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 15 og 16, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

§ 18. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre økonomiministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke, i det omfang andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomiministeren.

§ 19. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med stillingen som direktør eller intern revisionschef i foreningen. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyrelsen.

§ 20. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en innovationsforening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en innovationsforening må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en innovationsforening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 21. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning til bestyrelsen af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 20, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 20, stk. 3.

§ 22. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 21, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt foreningens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 23. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige ansatte i en innovationsforening, må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

§ 24. En innovationsforening eller afdeling må ikke optage lån.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller afdeling

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at udnytte tegningsrettigheder og

2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme, der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

§ 25. Andele i en innovationsforening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen.

Stk. 2. Andele må ikke tegnes til en kurs, der er mindre end andelens pålydende.

Stk. 3. Udstedelse af fondsandele kan ske ved overførsel af foreningens overskud til foreningskapitalen. Overskuddet skal fremgå af foreningens årsregnskab.

§ 26. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Mindst én gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

§ 27. En forening eller afdeling skal indløse andele efter vedtægternes bestemmelse herom, jf. § 9, stk. 1, nr. 15.

Stk. 2. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner, at imødekommelse af en på en generalforsamling truffet beslutning om indløsning kan bevirke, at den resterende formue vil komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav eller kan betyde en risiko for forskelsbehandling af foreningens kreditorer, skal foreningen udsætte indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført ved reetablering af formuen, jf. § 5, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen for generalforsamlingen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.

§ 28. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

§ 29. Værdipapirer med undtagelse af de i § 43 omhandlede, der noteres på en fondsbørs eller handles på et andet reguleret marked som nævnt i § 44, stk. 1, skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til samme eller en for foreningen mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

§ 30. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger som prospektet skal indeholde, samt om anden information til investorerne.

Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget i Finanstilsynet.

§ 31. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted. Prospektet og det seneste reviderede årsregnskab skal på begæring udleveres vederlagsfrit til de, som opfordringen rettes til.

§ 32. En forening skal på et medlems forlangende oplyse den indre værdi og for så vidt angår foreninger, der er åbne for emission og indløsning, emissionsprisen og prisen ved indløsning.

Stk. 2. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.

§ 33. For medlemmernes andele af foreningens formue skal en forening eller afdeling til ethvert medlem udstede et eller flere medlemsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen er kontoførende.

§ 34. Overdrages et medlemssbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i medlemsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningsbevis eller hvis medlemsbeviset er udstedt gennem en værdipapircentral.

§ 35. Et til ihændehaveren udstedt medlemsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

§ 36. Mortifikation af medlemssbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og medlemssbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af medlemsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.

2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre medlemsbeviser.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et medlemsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

§ 37. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings godkendelse, hvis

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få godkendelse, jf. §§ 5-7,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen.

§ 38. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen eller afdelingen opløses, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation.

Stk. 3. På den i stk. 2 nævnte generalforsamling kan i stedet træffes beslutning om, at innovationsforeningens virksomhed skal fortsætte uden at være reguleret af denne lov, således at innovationsforeningen omdannes.

§ 39. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf, når generalforsamlingen har truffet beslutning om opløsning. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.

§ 40. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 39.

§ 41. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

§ 42. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger heraf. Foreningen skal sørge for offentliggørelse af beslutning om fusion eller spaltning i Statstidende og fremlægge materialet på foreningens kontor.

Stk. 3. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.

§ 43. En innovationsforening skal fortrinsvis investere sin formue som unoterede kapitalandele i aktieselskaber og anpartsselskaber. En forening kan tillige yde lån til de selskaber, hvori den besidder unoterede kapitalandele. Endvidere kan foreningen investere sin formue i noterede aktier udstedt af selskaber med en aktiekapital på under 100 mio. kr.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i kapitalandele og udlån til det samme selskab omfattet af stk. 1. En forening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler i unoterede aktier og anparter i aktieselskaber og anpartsselskaber, såfremt højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i kapitalandele og udlån til det samme selskab.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.

§ 44. En innovationsforening må udover de i § 43 nævnte aktiver udelukkende i accessorisk omfang anbringe sin formue i likvide midler og i andre værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet ikke befinder sig i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet. Finanstilsynetets godkendelse kan fremgå af den godkendelse, der tidligere er givet i forbindelse med godkendelse af foreningens vedtægter, såfremt fondsbørsen eller markedet fremgår heraf.

Stk. 2. Foreningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en innovationsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

§ 45. Den samlede sum af en innovationsforenings eller afdelings kapitalandele i og udlån til det samme aktieselskab eller anpartsselskab omfattet af § 43, stk. 1, må ikke overstige 30 pct. af selskabets aktie- eller anpartskapital.

Stk. 2. En innovationsforening eller en afdeling må højst investere 10 pct. af sin formue i de i § 44 nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

§ 46. En innovationsforening må ikke investere i andele i andre innovationsforeninger, der har samme ledelse eller på anden måde er nærstående med foreningen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for tilladelse til at foretage investeringer i andre investeringsforetagender.

§ 47. En dansk innovationsforening, der agter at markedsføre sine andele i udlandet, skal forinden give meddelelse herom til Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden stat.

§ 48. Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) finder anvendelse på innovationsforeninger med de afvigelser, der følger af innovationsforeningernes særlige forhold.

§ 49. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven med undtagelse af § 20, stk. 1 og 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 2.

§ 50. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 51. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Finanstilsynet skal således straks have meddelelse, såfremt en forenings eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller afdelingen skal afvikles.

§ 52. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter af beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening eller dens depotselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde foreningen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af foreningen.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens, adminstrationsselskabets eller depotselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med investeringsinstitutter.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

§ 53. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen, tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende

1) En forening, som ansøger om godkendelse som innovationsforening, jf. § 5, stk. 1 og 3.

2) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 7 og § 37, stk. 1.

3) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 50, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening, hvis Finanstilsynets pålæg eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 i lov om værdipapirhandel m.v., under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

§ 54. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de foreninger, der er omfattet af denne lov. Økonomiministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 55. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.

§ 56. Innovationsforeningerne bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler enhver innovationsforening, der har været under tilsyn en del af det pågældende finansår. Bidrag kan inddrives ved udpantning. Finanstilsynet kan, når omstændighederne taler herfor, nedsætte bidraget.

Stk. 3. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab eller i mangel af et sådant den sidst indsendte regnskabsinberetning. Dog pålægges altid et minimumsbidrag på 10.000 kr. pr. forening og 3.000 kr. pr. afdeling. Findes der ikke oplysninger om bidragsgrundlag, pålægges minimumsbidraget.

§ 57. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 58. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 59. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 60. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Bøder i henhold til stk. 1 tillægges udpantningsret.

§ 61. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 4 og 5, § 6, § 13, § 14, stk. 1-3 § 15, stk. 2-4 § 16, stk. 3, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, § 27, § 28, § 30, stk. 1 og 3, § 31, § 32, § 33, § 43, § 44, stk. 1, § 45, § 46, og § 47, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan, med bøde eller hæfte.

Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foreningen et tab ved dens virksomhed.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 50, stk. 1 og stk. 3 eller § 51, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 62. Loven træder i kraft den 1. april 2001.

§ 63. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Det er vigtigt, at der sikres mere stabile rammer for pensionsopsparing, investering i aktier og risikovillig kapital til mindre virksomheder.

Det fremgår af regeringens erhvervsstrategi og betænkningen om den finansielle sektor efter år 2000, at det er vigtigt, at der er et velfungerende marked for risikovillig kapital. Regeringen har i dialog med pensionssektoren drøftet, hvordan pensionsinstitutterne bedst kan fremme kapitaltilførslen til mindre (innovative) virksomheder under hensyntagen til sikring af det højest mulige afkast og en betryggende sikkerhed.

På denne baggrund fremlægger regeringen en række initiativer til en mere neutral beskatning af pensionsopsparing, forbedrede muligheder for at placere pensionsopsparing i aktier, en løsning af rentegarantiproblemet og en styrkelse af aktiemarkedet.

Kapitaltilførsel til mindre innovative virksomheder kræver flere ressourcer end investeringer i børsnoterede aktier m.v., der besidder den fornødne kompetence, størrelse m.v. Som følge heraf foreslås det via innovationsforeninger at skabe bedre mulighed for at kanalisere midler fra pensionsinstitutterne til mindre innovative selskaber.

Loven skal således være medvirkende til, at styrke marked for risikovillig kapital. Så længe foreningerne er helt nye på markedet og ikke har opbygget en markedsposition med hensyn til at håndtere de ganske risikofyldte og kompetencekrævende investeringer, der er tale om, må det forventes, at pensionsinstitutterne vil forlange en risikopræmie for at indskyde kapital. Derfor fremsætter skatteministeren forslag til ændrede skatteregler samtidig med dette lovforslag, der indeholder et ekstra fradrag for investeringer i medlemsbeviser i innovationsforeninger i introduktionsfasen fra år 2001 til 2005. Det er formålet, at innovationsforeningerne skal investere i anparter og unoterede aktier. Idet risikoen ved disse investeringer kræver mere professionel indsigt end investering i almindelige børsnoterede selskaber, henvender innovationsforeningerne sig hovedsageligt til de professionelle investorer.

I modsætning til investeringsforeninger kan medlemmerne ikke umiddelbart kræve deres andele indløst. Der sikres således en vis sikkerhed for de selskaber, som innovationsforeningerne investerer i. Herudover kan innovationsforeningerne yde anden støtte til selskaberne f.eks. lån, og medarbejdere i innovationsforeningerne kan med bestyrelsens eller direktionens tilladelse deltage i ledelsen af selskaberne.

Innovationsforeningerne vil kunne deles op i afdelinger, der er selvstændige økonomiske enheder. Endvidere vil ledelsen i en innovationsforening bestå af en bestyrelse og direktion, som det kendes fra aktieselskaber.

Innovationsforeningerne tillægges i modsætning til andre finansielle virksomheder under tilsyn ikke nogen eneret, da innovationsforeningerne skal ses som et supplement til andre kapitalformidlere.

Professionelle investorer

Innovationsforeningerne henvender sig hovedsageligt til professionelle investorer. Loven anviser en minimums grænse for andelenes pålydende på 500.000 kr. Det forventes, at en sådant kapitalkrav vil afholde ikke-professionelle investorer fra at blive medlemmer af en innovationsforening, der investerer i ikke-børsnoterede virksomheder, og som er under et begrænset tilsyn. Mindre investorer kan dog gennem f.eks. en investeringsforenings investeringer i en innovationsforening blive indirekte investorer for langt mindre beløb.

Investeringsregler

Det forudsættes i loven, at innovationsforeningerne skal investere i anparter og unoterede aktier. Innovationsforeningerne skal fortrinsvist investere i mindre og mellemstore selskaber med en selskabskapital på under 100 mil. kr., herunder i accessorisk omfang investere i andre børsnoterede værdipapirer og kontante midler. De kan investere op til 10 ptc. af deres formue som kapitalandele i og lån til et enkelt selskab i form af ejerkapital eller lån. Endvidere kan de eje op til 30 ptc. af selskabskapitalen.

Tilsyn

Finanstilsynet skal godkende innovationsforeningerne, hvilket er betinget af, at foreningen er gyldigt stiftet og ledelsens hæderlig. Til forskel fra tilsynet med andre finansielle virksomheder fører Finanstilsynet ikke noget regnskabsmæssigt tilsyn med innovationsforeningerne. Der skal således ikke indsendes regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. Idet innovationsforeningerne ikke får en eneret, er der ikke det samme behov for tilsyn, som indenfor den øvrige finansielle sektor. Endvidere vil medlemmerne bestå af professionelle investorer, hvorfor de ikke har det samme behov for beskyttelse som små investorer.

Aflønning

Henset til at innovationsforeningerne adskiller sig meget fra de øvrige finansielle virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet er reglerne om aflønning af ledelsen også anderledes. Der foreslås således ikke begrænsninger i aflønningen af ledelsen. Begrundelsen herfor er, at indførelsen af en fleksibel aflønningsform kan øge kapitalforvalterens incitamentet til at øge indtjeningen i innovationsforeningerne til gavn for investorerne. Det vil således være op til investorene at afgøre aflønningsformen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre behov for op til 2 AC-årsværk i Finanstilsynet. Udgifterne hertil skønnes maksimalt at være 0,8 mio. kr. Hertil kommer driftsudgifter på op til 0,2 mio. kr. årligt, der dækkes af sektorens bidrag til Finanstilsynet.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en lettere øget registreringsforpligtelse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Indførelsen af innovationsforeninger forventes at styrke tilførslen af kapital til små og mindre innovative virksomheder.

Indskud fra professionelle investorer vil øge de små virksomheders overlevelsesevne, idet der vil være en større risikovillig kapital til rådighed. Derudover vil innovationsforeningerne have medarbejdere, der er specialister i netop de pågældende innovative virksomheder, hvorfor risikoen ved investeringen minimeres, og virksomhederne vil kunne få den fornødne professionelle vejledning og derved have større mulighed for at få succes.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige koncekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes ikke at have betydning i relation til EU-retten.

Høring

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Den Danske Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Skatteministeriet og Værdipapircentralen A/S.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ja. Udgiften anslås til 1 mio. kr. pr. år for Finanstilsynet, som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ganske få

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Generelt større sikkerhed ved investering i innovative virksomheder og større overlevelsesmulighed for virksomhederne.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes ikke at have betydning i relation til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1

Foreningernes formål skal være at investere medlemmernes midler i små eller mellemstore selskaber. Foreningerne kan i modsætning til investeringsforeninger og specialforeninger deltage i ledelsen af de virksomheder, de investerer i.

Det er ønsket at øge de institutionelle investorers muligheder for at benytte sig af optimale selskabsmæssige strukturer. Derfor foreslås det, at der udover de allerede benyttede selskabsformer gives mulighed for at etablere foreninger, der har som formål fortrinsvis at placere deres formue i unoterede aktieselskaber og anpartselskaber.

Innovationsforeninger har enkelte af erhvervsudviklingsforeningernes karakteristika, der giver investorerne sikkerhed, herunder ledelsesregler og prøvelse af ledelsens hæderlighed, men de er mere fleksible for så vidt angår adgangen til at placere medlemmernes midler.

En innovationsforenings medlemmer kan ikke på anfordring få deres andele indløst af midler fra formuen. Indløsning kan alene ske efter de regler, som den enkelte forening fastsætter i sine vedtægter.

I modsætning til specialforeninger, der skal rette henvendelse til et eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden, åbnes der med innovationsforeninger mulighed for at begrænse den kreds, som foreningen retter henvendelse til, til et eller flere medlemmer. Der kan f.eks. være tale om, at foreningen retter henvendelse til individuelle institutionelle investorer, erhvervsvirksomheder, eller andre investorer, der kan investere 500.000 kr.

Da foreningerne hovedsageligt skal rette henvendelse til professionelle investorer foreslås det, at medlemsandelene skal udstedes i stykstørrelser på mindst 500.000 kr.

For at undgå forveksling med almindelig porteføljepleje, kan det anføres, at det særlige ved en forening med kun ét medlem er, at den skal overholde visse af placeringsgrænser. Hertil kommer, at foreningen foretager administrationen af investors investeringer samt kan varetage relationer til skattemyndighederne, hvis foreningen er skattepligtig, således at investor ikke selv skal varetage disse opgaver.

Innovationsforeninger og deres medlemmer beskyttes efter de regler, der gælder for investeringsforeninger og deres medlemmer.

Ifølge gældende praksis bliver foreninger med meget få medlemmer ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter. Her vil medlemmet blive beskattet som ved en direkte investering af sin andel af indtjeningen i foreningen. Det gælder for alle foreninger (såvel kontoførende som bevisudstedende). Denne praksis får også betydning for innovationsforeninger med få medlemmer.

Ifølge § 1, nr. 2, skal innovationsforeninger i vedtægterne fastsætte bestemmelser om, hvornår de skal være åbne for emission og indløsning i modsætning til investeringsforeningerne, der som hovedregel skal indløse medlemmernes andele på forlangende. Dette skal ses på baggrund af, at der investeres i ilikvide kapitalandele, i selskaber der er under udvikling, hvorfor der er behov for en længere investeringsperiode.

Til § 2

Det foreslås, at enhver, der indbetaler et minimumsindskud, som skal være på mindst 500.000 kr. er medlem af foreningen.

Innovationsforeninger må kun drive virksomhed som innovationsforening. Dette indebærer, at foreningen er afskåret fra at beskæftige sig med andre opgaver end de, der er nævnt i § 1.

Til § 3

En forening kan opdeles i afdelinger. Afdelinger er økonomisk selvstændige enheder, men de er ikke selvstændige juridiske enheder.

Det er i stk. 2 præciseret, at afdelingerne som udgangspunkt alene hæfter for egne forpligtelser, men de er dog stillet, som om de kautionerer for hinanden for fælles omkostninger. Det skal således anses for godtgjort, at fordringen ikke kan inddrives hos den enkelte afdeling, f.eks. hvis afdelingen er under likvidation.

Egentlig retsforfølgning kan kun rettes mod foreningen.

Til § 4

Med regulering af innovationsforeninger er det ikke tanken at forbyde andre selskaber at foretage en lignende virksomhed med investering i små eller mellemstore virksomheder. Innovationsforeninger er derfor ikke tillagt nogen eneret til at drive deres virksomhed.

Såfremt en virksomhed vælger at drive virksomhed som innovationsforening, har denne dog pligt til og eneret til at benytte betegnelsen «innovationsforening« i forbindelse med foreningens navn.

Til kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

Til § 5

Fremsat den 1. november 2000 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om Innovationsforeninger