Legislator Case Law & Legislation
200012L00073 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om kontinentalsoklen

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringer

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

§ 1

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, som ændret ved lov nr. 187 af 12. marts 1997 og lov nr. 477 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. § 4 affattes således

»§ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af miljø- og energiministeren. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger. Tilladelse til nedlæggelse af rørledninger, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, og om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelsen efter stk. 1, 4. pkt.

Stk. 3. Tilsyn med anlæg efter stk. 1 føres af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.

Stk. 4. Ejeren af et anlæg efter stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.«.

2. § 4a ophæves.

3. I § 6a, stk. 1, ændres »§ 4a« til: »§ 4«.

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

§ 1

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, som ændret ved lov nr. 187 af 12. marts 1997 og lov nr. 477 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2001.

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

§ 3

Regler, der er udstedt i henhold til § 4 og § 4a i lov nr. 182 af 1. maj 1979, som ændret ved lov nr. 187 af 12. marts 1997 opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i henhold til § 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget har til hovedformål at sikre, at elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, der anlægges på dansk sokkelområde uden for søterritoriet, underkastes en tilladelsesordning. For rørledninger sikres i tilknytning hertil, at der sker en miljømæssig vurdering af disse anlæg. Derudover skal loven sikre, at der kan opkræves gebyr for myndighedsbehandlingen af disse anlæg, og at der tilvejebringes en klarere hjemmel for objektivt erstatningsansvar for skader forvoldt af disse anlæg. Lovforslaget omfatter transitrørledninger til transport af kulbrinter og rørledninger til Danmark til transport af udenlandsk producerede kulbrinter. Endvidere omfatter lovforslaget elkabler, der føres over dansk sokkelområde uden for søterritoriet med transit af el som formål, og elkabler, der føres til Danmark, og hvor formålet ligeledes er transit.

Lovforslaget tilsigter ikke - udover en præcisering - en ændring af gældende ret i forhold til transitrørledninger til transport af kulbrinter, som hidtil har været godkendt i henhold til havanlægsloven og bekendtgørelse nr. 141 af 13. marts 1974 om rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter. Elkabler til transit er ikke reguleret af den nuværende lovgivning, og det foreslås derfor at underkaste disse kabler en tilladelsesordning og give mulighed for at fastsætte krav om betaling på tilsvarende måde, som det i dag er tilfældet for rørledninger til kulbrintetransport.

2. Gældende ret

Transitrørledninger, der anvendes til transport af kulbrinter over dansk kontinentalsokkel, samt rørledninger til transport af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark har hidtil været reguleret af en bekendtgørelse, der etablerede en tilladelsesordning for disse anlæg, samt af havanlægsloven. Betaling for myndighedsbehandlingen har været opkrævet med hjemmel i havanlægslovens § 14, jf. lov nr. 294 af 10. juni 1981. Der eksisterer ikke i dag på samme måde nærmere regler for elkabler til transport af strøm i transit over dansk sokkelområde. Det er derfor nødvendigt at skabe den fornødne hjemmel til etablering af et tilladelsessystem og sikre betaling for myndighedsbehandlingen af elkabler. Det er ligeledes fundet hensigtsmæssigt at sikre den fornødne hjemmel til at opkræve betaling for myndighedernes udgifter til miljøkonsekvensvurdering (VVM-vurdering) af projekter vedrørende rørledninger i henhold til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). I overensstemmelse med disse regler er visse olie- og gasledninger, som nedlægges på havbunden på kontinentalsoklen, omfattet af direktivets krav om en VVM-vurdering. Det følger af reglerne om VVM-vurdering, at der ikke må gives tilladelse til sådanne projekter, før deres virkning på miljøet er belyst, og projektets påvirkning af miljøet har været forelagt offentligheden og miljømyndighederne.

3. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/337 af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). I overensstemmelse med direktivet skal rørledninger til transport af kulbrinter underkastes en VVM-behandling, såfremt de må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.

4. Forholdet til folkeretten

Ifølge artikel 79 i havretskonventionen af 1982, United Nations Convention on the Law of the Sea, der må anses for en kodificering af almindelig folkeretlig sædvane, er alle stater berettiget til at anlægge rørledninger og kabler over kontinentalsoklen. Dette hindrer imidlertid ikke, at sokkelstaten stiller krav til elkablers og rørledningers placering under hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på soklen og muligheden for at kunne vedligeholde eksisterende kabler og rørledninger. Herudover kan der varetages miljømæssige hensyn for at forebygge, begrænse og kontrollere forurening fra rørledninger.

Havretskonventionen hjemler således mulighed for, at sokkelstaten kan stille miljømæssige krav til rørledninger og deres placering på sokkelområdet. Artikel 79 hjemler imidlertid ikke mulighed for, at der kan stilles miljømæssige krav til kabler til transit af el. Transitkabler kan således ikke underkastes en egentlig VVM-vurdering, men der kan ved tilladelsen stilles vilkår om placeringen ud fra ressource- og efterforskningsmæssige hensyn samt hensynet til eksisterende anlæg. Der kan dog stilles udvidede miljømæssige krav til elkabler, der føres til Danmark. Dette må forventes afspejlet i tilladelsesbehandlingen af disse anlæg.

Konventionen er ikke til hinder for, at der kan opkræves betaling for myndighedsbehandlingen.

Holland, Tyskland, England og Frankrig stiller krav om godkendelse af rørledninger til transport af kulbrinter på deres sokkelområde og opkræver gebyr for denne myndighedsbehandling. Danmark har hidtil stillet krav om godkendelse af rørledninger til transport af kulbrinter.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser for staten

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for staten. Staten har tidligere modtaget betaling for myndighedsbehandlingen af rørledninger til transport af kulbrinter i medfør af havanlægsloven, og der forventes derfor ikke en væsentlig ændring i indtægtsgrundlaget med lovændringen. For elkabler kan der forventes en mindre indtægt for staten ved lovændringen, men det kan ikke siges i dag, hvor stor denne indtægt bliver, da det ikke kan vides, hvor mange ansøgninger der vil indkomme på årsbasis, eller hvor lang tid der vil medgå ved behandlingen af disse sager. Betalingen tænkes opkrævet på baggrund af det aktuelle timeforbrug.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for amtskommuner og kommuner

Lovforslaget har ingen konsekvenser for amter og kommuner.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Visse rørledninger til transport af kulbrinter har ifølge gældende ret været underkastet en VVM-vurdering. For elkabler vil der skulle ske en myndighedsbehandling med de deraf afledte omkostninger for den virksomhed, der påtænker at lægge et kabel på dansk sokkelområde. Disse udgifter må imidlertid anses for at være minimale set i sammenhæng med de øvrige udgifter, der er forbundet med at anlægge et kabel på sokkelområdet. Ved tidligere etableringer af elkabler på dansk sokkelområde er der foretaget en VVM-vurdering på frivillig basis.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget må anses for indirekte at have en positiv virkning for miljøet, idet myndighedsbehandlingen af elkablernes placering og udformning vil betyde, at der kan stilles vilkår om anlæggets placering, hvorved det undgås at placere elkabler i områder, hvor der er fiskeriinteresser, og i områder, hvor der indvindes eller planlægges indvinding af råstoffer, samt hvor hensynet til andre kabler eller rørledninger nødvendiggør det.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ringe betydning

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ekstraudgifter ved godkendelse af elkabler

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ringe betydning

Miljømæssige konsekvenser

Positiv

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

9. Høring

Lovforslaget har i udkast været sendt i høring hos: Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Energiselskabers Forening, Dansk Ornitologisk Forening, DONG A/S, Erhvervsministeriet, Farvandsvæsenet, Finansministeriet, Fiskeridirektoratet, Forsvarsministeriet, Greenpeace Danmark, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kystinspektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Naturbeskyttelsesrådet, North Sea Operators Committee-Denmark, Søfartsstyrelsen, Udenrigsministeriet og Trafikministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kontinentalsokkelloven gælder i sin helhed på kontinentalsoklen uden for søterritoriet. Lovforslagets stk. 1 omfatter alle transitrørledninger til transport af kulbrinter og rørledninger til transport af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark. Lovforslagets stk. 1 omfatter således transitrørledninger, der ikke står i forbindelse med kulbrinteindvinding på dansk sokkelområde, idet disse er omfattet af undergrundsloven, lov nr. 293 af 10. juni 1981. Den foreslåede afgrænsning af lovforslagets anvendelsesområde i forhold til undergrundsloven sikrer, at alle typer rørledningsanlæg dækkes af en myndighedsbehandling, således at alle disse anlæg sikres en miljø- og sikkerhedsmæssig behandling. Godkendelse af større anlæg, der kan påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun gives på baggrund af en VVM-vurdering efter en høring og en offentlighedsfase.

Alle typer elkabler vil være omfattet af lovforslagets stk. 1, bortset fra de elkabler, der er underkastet en myndighedsbehandling i henhold til elforsyningsloven, jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999. Elforsyningsloven dækker i dag de kabler, der anlægges for at sikre elforsyningen til Danmark. Lovforslaget omfatter således elkabler til transit af el over dansk sokkelområde samt elkabler, der føres over sokkelområdet til Danmark uden at tjene til den danske energiforsyning. Også her afgrænses lovforslagets rækkevidde i forhold til anden lovgivning, således at alle kabler sikres den fornødne myndighedsbehandling. Folkeretten giver ikke grundlag for at kræve en egentlig VVM-vurdering af elkablerne, men Danmark kan ved en tilladelse sikre, at kablerne får en hensigtsmæssig placering på sokkelområdet. Det bemærkes, at der ifølge folkeretten kan stilles udvidede miljø- og sikkerhedsmæssige krav til elkabler, der helt eller delvist lægges på søterritoriet og føres til Danmark.

De regler, som agtes udstedt i medfør af lovforslagets § 1, stk. 3, forventes for rørledninger at være identiske med de regler, der i dag gælder, herunder om en VVM-procedure.

Betaling for myndighedsbehandlingen planlægges opkrævet på baggrund af en timesats for det aktuelle timeforbrug ved tilsynets udøvelse og meddelelse af tilladelse i lighed med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 79 af 8. februar 1990 om refusion af statens udgifter ved udøvelse af tilsyn med kulbrinteaktiviteter m.v.

Det objektive erstatningsansvar i lovforslagets § 1, stk. 4, for skader forvoldt af disse anlæg har hidtil været hjemlet i bekendtgørelse nr. 141 af 13. marts 1974. Dette objektive erstatningsansvar fremgår nu af selve lovteksten og svarer stort set til, hvad der gælder for rørledninger til transport af kulbrinter i medfør af undergrundsloven. Det objektive erstatningsansvar er begrundet i de store skader, som et anlæg, der transporterer kulbrinter, kan forvolde på de danske naturressourcer eller eksisterende anlæg.

Indholdet i den gældende § 4, stk. 3, udtrykker blot, hvad der allerede er normal gældende praksis. Det er derfor ikke anset for nødvendigt at medtage bestemmelsen, hvorefter ministeren udfærdiger regler efter forhandlinger med de ministre, under hvis forretningsområde sager af tilsvarende art hører.

Til nr. 2

Indholdet i den gældende § 4a er indarbejdet i den foreslåede § 4, stk. 1.

Til nr. 3

I konsekvens af lovforslaget ændres henvisningen til »§ 4a« i § 6a, stk. 1, til » § 4«.

Til § 2

Lovens ikrafttræden fastsættes til den 1. februar 2001.

Til § 3

Bestemmelsen sikrer, at man i en overgangsperiode kan opretholde de hidtidige regler på området, indtil disse ophæves eller afløses af nye bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

§ 4. Handelsministeren kan fastsætte særlige regler om sikkerhedsforanstaltninger ved oprettelse og drift af de anlæg, der er nævnt i § 3, stk. 1, om nedlæggelse af rørledninger og kabler samt om foranstaltninger til hindring eller afhjælpning af forurening. Tilsynet med reglernes overholdelse føres af de myndigheder, som i den øvrige lovgivning er pålagt tilsvarende opgaver, ligesom klager over tilsynsmyndighedens afgørelse sker efter de regler, der i øvrigt gælder for klager over sådanne afgørelser. Ministeren kan dog fastsætte afvigelser herfra.

1. § 4 affattes således

»Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af miljø- og energiministeren. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger. Tilladelse til nedlæggelse af rørledninger, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.

Stk. 3. Handelsministeren udfærdiger de regler, der er nævnt i stk. 1 og 2, efter forhandlinger med de ministre, under hvis forretningsområde sager af tilsvarende art hører.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, og om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelsen efter stk. 1, 4. pkt.

Stk. 3. Tilsyn med anlæg efter stk. 1 føres af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.

Stk. 4. Ejeren af et anlæg efter stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.«.

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

§ 4a. Tilladelse efter denne lov til projekter, der omfatter nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter over dansk kontinentalsokkelområde, og som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de projekter, der er omfattet af stk. 1, og om, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige, for at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer.

2. § 4a ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

§ 6a. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 4 a.

3. I § 6a, stk. 1, ændres »§ 4a« til: »§ 4«.

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

Fremsat den 2. november 2000 af miljø-og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kontinentalsoklen1)1)

Lovforslag som fremsat 2000 73 Valid

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 85/337 af 27. juni 1985, EF-Tidende 1985 L 175 s. 40, om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) og direktiv nr. 97/11/EF, EF-tidende, L 73 s. 5, om ændring af nævnte direktiv.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →