Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven

Bilag

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000 og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. Overskriften i kapitel 2 affattes således: »Skat af formueafkast«.

2. § 2 affattes således

»§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og tillægges et beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt afkast,

11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtigt efter stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af udbyttet,

3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,

4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven.

Stk. 4. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.

3. § 3 ophæves.

4. § 4 ophæves.

5. Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. De omkostninger, der er afholdt i indkomståret, til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om Innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.«.

6. I § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »§§ 2-5« til: »§§ 2-5 a«.

7. Kapitel 3 og kapitel 4 ophæves.

8. I § 12, 1. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt., § 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., og § 30, nr. 5, udgår: »efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.

9. § 13, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.

10. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »andre fordringer«: », finansielle kontrakter«.

11. § 13, stk. 3, 8. og 9. pkt. ophæves.

12. § 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

13. § 14, stk. 1, affattes således

»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.

14. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

15. I § 14, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1«.

16. § 14, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages sideløbende med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.«.

17. § 16, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

18. § 18 affattes således

»§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2, stk. 1. Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.«.

19. § 19 affattes således

»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.

Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder negativt beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.«.

20. § 29, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.«.

21. I § 30, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 3, nr. 8« til: »§ 2, stk. 3, nr. 3«.

22. I § 30, nr. 3, udgår »henholdsvis efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4«.

23. § 30, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

24. I § 30 indsættes efter nr. 7, der bliver nr. 6

»7) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23,«.

25. § 35, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende

1) For indkomståret 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.«.

26. I § 36, stk. 5, 6 og 7, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 7,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 12,«.

27. §§ 37, 38 og 39 ophæves.

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

1. Overskriften i kapitel 2 affattes således: »Skat af formueafkast«.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 8 ændres to steder »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3,« til: »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,«.

2. § 41, stk. 18, 2. pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.«.

§ 2, stk. 3, indeholder som hidtil en opregning af formueafkast, der ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) Renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 1, vedrørende renteindtægt og indekstillæg af indeksobligationer.

Bestemmelsen i stk. 3, nr. 3, om, at gevinst og tab på indeksobligationer som nævnt i stk. 3, nr. 1, ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, videreføres ikke. Tværtimod bestemmes det nu i § 2, stk. 1, nr. 3, at gevinst og tab på de nævnte indeksobligationer er omfattet af beskatningsgrundlaget.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtig efter stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af udbyttet.

Bestemmelsen svarer i sit udgangspunkt til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 7, hvorefter der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ikke medregnes »en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4«.

Bestemmelsen gælder dog såvel for udloddende som for akkumulerende investeringsforeninger.

Forslaget om at indføre én fælles skattesats og forslaget om at indføre skattepligt for gevinst og tab på indeksobligationer som omhandlet i nr. 1, indebærer at gevinst og tab på investeringsbeviser altid vil være omfattet af skattepligtigten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 8.

Forslagene indebærer derfor også, at den gældende bestemmelse i § 4 om afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger alene ville skulle indeholde en bestemmelse om fordeling af udbytte af investeringsbeviser mellem afkast af aktiver, der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, og afkast af indeksobligationer, der er skattefrit efter § 2, stk. 3, nr. 1.

Denne bestemmelse foreslås indsat i § 2, stk. 3, nr. 2, jf. ovenfor. Samtidig foreslås under nr. 4, at § 4 ophæves.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 8, alene med konsekvensændringer som følge af forslaget om indførelsen af én fælles skattesats og indførelsen af skattepligt for gevinst og tab på indeksobligationer.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven.

Bestemmelserne i nr. 4-10 svarer til de gældende bestemmelser i § 2, stk. 3, nr. 9-15. Ændringen af nr. 4 er en konsekvensændring som følge af forslaget om indførelsen af én fælles skattesats.

Til stk. 4

Ifølge den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, skal der ikke svares 5 pct.-skat af formueafkast (udbytte, gevinst og tab) af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9, stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

Denne bestemmelse foreslås for så vidt angår datterselskaber, der selv er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. danske datterselskaber, der er livsforsikringsselskaber, videreført i lidt ændret form som et nyt stk. 4 i § 2.

Efter foreslaget er skattefriheden for udbytte betinget af, at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket udlodningstidspunktet skal ligge. Dette svarer til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår udbytte af datterselskaber, der er selskabsskattepligtige.

Efter forslaget skal moderselskabet ikke medregne gevinst eller tab på datterselskaber, der selv er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen.

Som efter de gældende regler anses en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, som ét selskab.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve § 3.

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, nr. 1, svares der 5 pct.-skat af formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

Ifølge § 3 skal der betales 26 pct.-skat af formueafkast (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter, og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Det samme gælder, når selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler, og

3) eventuelle udbytter fra sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Med indførelsen af én fælles skattesats for beskatning af alt formueafkast af aktier er der ikke behov for bestemmelsen. Det foreslås derfor, at § 3 ophæves.

Til nr. 4

Det foreslås at ophæve § 4.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, nr. 2, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang formueafkastet ikke er omfattet af 26 pct.-skatten, bortset fra afkast, der modsvares af afkast af indeksobligationer i afdelinger, der udelukkende ejer skattefrie indeksobligationer (der er skattefrit).

Efter de gældende regler i § 4 beskattes gevinst og tab på investeringsbeviser i såkaldt »rene« aktieafdelinger af udloddende investeringsforeninger med 5 pct., medens gevinst og tab på investeringsbeviser i afdelinger af udloddende investeringsforeninger, der ikke opfylder betingelserne for at være »rene« aktieafdelinger, beskattes med 26 pct. Udbytte af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip. Udbyttet anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter, finansielle kontrakter, obligationer, aktier omfattet af § 3 etc., der er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del er omfattet af 5 pct.-skatten eller skattefrit.

Forslaget under nr. 2 om indførelsen af én fælles skattesats for alt skattepligtigt formueafkast og forslaget om, at gevinst og tab på indeksobligationer skal være omfattet af skattepligten efter § 2, stk. 1, indebærer, at gevinst og tab på investeringsbeviser altid vil være omfattet af skattepligtigten efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 8.

Forslagene indebærer derfor også, at bestemmelsen § 4 om afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger alene ville skulle indeholde en bestemmelse om fordeling af udbytte af investeringsbeviser mellem afkast af aktiver, der er skattepligtigt efter § 2, stk. 1, og afkast af indeksobligationer, der er skattefrit efter § 2, stk. 3, nr. 1.

Efter forslaget under nr. 2 foreslås denne bestemmelse sat ind i § 2, stk. 3, nr. 2. I konsekvens heraf foreslås § 4 ophævet.

Til nr. 5

Til stk. 1

Det foreslås at indføre et generelt fradrag for omkostninger ved formueforvaltning.

Efter de gældende regler er beskatningen efter pensionsbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil sige, at der som hovedregel ikke er fradrag for omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige formueafkast ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der gælder dog undtagelser, idet driftsresultatet af fast ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og pensionskassevirksomhed bortset fra afskrivninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 2, der er omtalt i forbindelse med ændringen under nr. 9, ligesom handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.

Efter forslaget indføres der fradrag for omkostninger, der i årets løb er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue. Det vil sige, at der ikke er fradrag for omkostninger til forvaltning af formue som omtalt i § 2, stk. 3, hvis afkast ikke er omfattet af skattepligten, f.eks. fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 12-15, (der efter forslaget bliver § 2, stk. 3, nr. 7-10). I tvivlstilfælde må omkostningerne til formueforvaltning fordeles skønsmæssigt.

Efter forslaget opgøres omkostningerne til formueforvaltning efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst. Dog skal reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, ikke finde anvendelse. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 13, stk. 2, om opgørelse af overskud og underskud af anden virksomhed end livsforsikrings- eller pensionskassevirksomhed.

Forslaget om fradrag for formueforvaltning skal gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som nævnt i § 1, stk. 1, som indehavere af pensionskonti i pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 2.

Til stk. 2

Det foreslås at indføre et skematisk ekstraordinært fradrag.

Efter forslaget kan der ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger som omhandlet i lov om Innovationsforeninger. Fradraget beregnes på grundlag af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb.

Der kan alene gives fradrag i det omfang, anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue. Fradraget kan derfor højst udgøre 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den skattepligtiges pensionsformue ved indkomstårets udløb.

For livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. udgør pensionsformuen livsforsikringshensættelserne for egen regning henholdsvis pensionshensættelserne for egen regning. For personer, der er skattepligtige efter § 1, stk. 2, udgør pensionsformuen hele værdien af den pågældnedes pensionskonto.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af bestemmelsen i § 5 a om fradrag for omkostninger til formueadministration. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 6.

Til nr. 7

Til kapitel 3 (§ 8)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 8 indeholder reglerne om 5 pct.-beskatning af formueafkast af aktier m.v.

Efter forslaget, jf. den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, skal der gælde én fælles skattesats for beskatning af formueafkast af obligationer og fast ejendom m.v., der efter de gældende regler beskattes med 26 pct., og formueafkast af aktier m.v., der efter de gældende regler beskattes med 5 pct.

Som konsekvens heraf foreslås, at kapitel 3, der alene indeholder § 8, ophæves.

Til kapitel 4 (§ 9)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler om tvungen sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde (moderselskaber) og datterselskaber, hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes beskatningsgrundlag er det samme uanset, om hele aktiviteten foretages i selve livsforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller ejendomme placeres i datterselskaber.

Forslaget om én fælles skattesats af formueafkast, hvad enten der er tale om formueafkast af obligationer eller ejendomme, der ejes direkte af livsforsikringsselskabet, eller der er tale om aktier i et datterselskab, der ejer obligationer eller ejendomme, indebærer, at bestemmelserne om tvungen sambeskatning af moder- og datterselskaber må anses for overflødige.

Det foreslås derfor, at kapitel 4, der alene indeholder § 9, ophæves.

Til nr. 9

Ændringen af § 13, stk. 2, 1. pkt. er en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 2 om ændring af § 2, hvorved § 2, stk. 1, nr. 7, bliver nr. 12, og § 2, stk. 1, nr. 8, bliver nr. 13.

Forslaget om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) indeholder i § 1, nr. 12, forslag om ændring af § 13, stk. 2, 2. pkt., og indsættelse af et nyt 3. pkt. Den i nærværende lovforslag foreslåede affattelse af § 13, stk. 2, 2. og 3. pkt., indeholder i forhold hertil alene en konsekvensændring som følge af ændringen under nr. 2 af § 2, hvorved § 2, stk. 1, nr. 8, bliver til nr. 13.

Til nr. 10 og 12

Ifølge § 13, stk. 4, 1. pkt., gælder stk. 3 (lagerprincippet) også for gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Efter forslaget under nr. 10 flyttes bestemmelsen i § 13, stk. 4, 1. pkt., til § 13, stk. 3, 1. pkt.

§ 2. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3, 9 og 12, herunder

2. § 2 affattes således

»§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og tillægges et beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 7,

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt afkast,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtigt efter stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af udbyttet,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

14) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

15) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven.

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven.

Stk. 4. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

Kapitel 3

7. Kapitel 3 og kapitel 4 ophæves.

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 18

»18) Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed.«.

2. I § 13 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8,« til: »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3,«.

§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

3. § 3 ophæves.

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 3

§ 3. Undtaget fra skattepligten er

1)-8) ...

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

10)-17) ...

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 18

»18) Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed.«.

Kapitel 4, der alene indeholder § 9, indeholder regler om tvungen sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde og deres datterselskaber. Reglerne tilsigter at sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes beskatningsgrundlag er det samme, uanset om aktiviteten foretages i selve livsforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller ejendomme placeres i datterselskaber.

Når alt formueafkast beskattes med 15 pct., hvad enten der er tale om formueafkast af obligationer eller ejendomme, der ejes direkte af f.eks. et livsforsikringsselskab, eller der er tale om aktier i et datterselskab, der ejer obligationer eller ejendomme, må reglerne om tvungen sambeskatning anses for overflødige. Kapitel 4, der indeholder § 9, foreslås derfor ophævet.

Ud over de nævnte ændringer indebærer indførelsen af én fælles skattesats en lang række konsekvensændringer af større eller mindre omfang.

4. Indførelse af teknisk skattepligt for gevinst og tab på indeksobligationer

Efter de gældende regler er renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Endvidere er gevinst og tab på sådanne indeksobligationer skattefri.

For indeksobligationerne gælder, at rente og indekstillæg uændret vil være skattefritaget, hvorfor afkastet ikke berøres. I det omfang indeksobligationer prisfastsættes til at give samme efter-skat-afkast som nominelle obligationer, medfører skatteomlægningen imidlertid, at kursdannelsen på indeksobligationer påvirkes negativt. Men selvom der bliver et umiddelbart tab ved at realisere indeksbeholdningen til en lavere kurs, kan salgsprovenuet placeres i nominalobligationer til et højere efter-skat-afkast end før. Den måde, indeksobligationerne er prisfastsat på, betyder, at de to effekter modsvarer hinanden.

I forbindelse med indførelsen af én fælles skattesats foreslås det rent teknisk at ophæve skattefritagelsen af gevinster og tab på indeksobligationer udstedt før 1999 med virkning fra og med indkomståret 2001, men med handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs. Renter og indekstillæg skal fortsat være skattefritaget. Indeksobligationer udstedt i 1999 eller senere skal uændret være fuldt skattepligtige.

Efter forslaget skal beskatningen ske ud fra lagerprincippet. Ophævelsen af skattefritagelsen indebærer således, at kurstab i forhold til indgangskursen pr. 1. september 2000 kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, medens fremtidige kursændringer frem til indløsning skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

For at undgå utilsigtet beskatning af hidtil forventede kursændringer, foretages en korrektion i det indkomstår, hvori obligationerne udtrækkes, for forskellen mellem indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari kurs. Er handelsværdien den 1. september 2000 under pari kurs, friholdes forskellen mellem indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari for beskatning gennem et skattefradrag i det indkomstår, hvor obligationen udtrækkes. Er handelsværdien den 1. september 2000 over pari kurs beskattes forskellen mellem indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari kurs gennem et skattepligtigt tillæg i det indkomstår, hvori obligationen udtrækkes.

5. Indførelse af fradrag for omkostninger til formueforvaltning

Efter de gældende regler er beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil sige, at der som hovedregel ikke er fradrag ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige formueafkast. Der gælder dog undtagelser, idet driftsresultatet af fast ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst, ligesom handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.

Efter forslaget indføres der fradrag for de faktiske omkostninger til formueforvaltning. Det vil sige, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven bliver en nettobeskatning.

Forslaget om nettobeskatning skal bl.a. ses som en tilskyndelse til at investere i små og mellemstore virksomheder. Investeringer i små og mellemstore virksomheder er ofte mere usikre end investeringer i veletablerede børsnoterede selskaber. Det er typisk forbundet med større omkostninger at udvælge og overvåge de små og mellemstore virksomheder, der kan forventes at give et tilfredsstillende afkast, og afkastkravet til de små og mellemstore virksomheder bliver derfor også større. Forslaget skal modvirke, at den foreslåede forhøjelse af beskatningen af aktieafkast medfører færre/mindre investeringer i små og mellemstore virksomheder som følge af et stigende afkastkrav før skat.

Dertil kommer, at nettobeskatning vil skabe neutralitet i relation til pensionsinstitutternes udlicitering af formueplaceringsopgaver til investeringsforeninger, hvor der gennem reglerne i ligningslovens § 16 C opnås fradrag for udgifter til formueforvaltning.

Endelig vil nettobeskatning skabe parallelitet i forhold til selskabsbeskatningen for så vidt angår formueadministration.

Efter forslaget indføres der endvidere et skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene 2001-2005 på 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger. Fradraget gives alene i det omfang, anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges samlede pensionsformue. Det vil sige, at det årlige fradrag ikke kan overstige 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede pensionsformue.

Forslaget skal ses som endnu en tilskyndelse til investering i små og mellemstore virksomheder.

Innovationsforeninger, jf. det samtidig hermed af økonomiministeren fremsatte forslag til lov om Innovationsforeninger, har til formål at investere i anparter og unoterede aktier i mindre og mellemstore innovative selskaber. Det vil sige selskaber med en selskabskapital på under 100 mio. kr. Risikoen ved disse investeringer kræver mere professionel indsigt end investering i almindelige børsnoterede selskaber. Innovationsforeninger henvender sig hovedsageligt til professionelle investorer. Lovforslaget anviser en minimumsgrænse for andelens pålydende på 1 mio. kr.

Innovationsforeninger er et nyt fænomen. Så længe foreningerne er helt nye på markederne og ikke har bevist deres dygtighed med hensyn til at håndtere de ganske risikofyldte og kompetencekrævende investeringer, der er tale om, må det forventes, at pensionsinstitutterne vil forlange en risikopræmie for at indskyde kapital. Det foreslås derfor, at der i opstartsfasen (indkomstårene 2001-2005) gives et ekstra fradrag for investeringer i medlemsbeviser i innovationsforeninger.

6. Overgangsfradraget

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 7 er livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelse vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.

Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og fradrag af tilgodehavende endelig skat.

For pengeinstitutordninger fritages så stor en del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret.

Med de gældende regler er beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6, henholdsvis §§ 2-5, beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten.

Med den foreslåede ændring af § 2 vedrørende det skattepligtige formueafkast og indsættelsen af § 5 a vedrørende fradrag for omkostninger til formueadministration m.v. vil beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6, henholdsvis §§ 2-5 a, være hele beskatningsgrundlaget for skatten på 15 pct.

Det vil sige, at ændringen vedrørende overgangsfradraget, hvorefter der beregnes overgangsfradrag af hele det skattepligtige formueafkast, ikke giver sig udtryk i nogen ændring i § 7, bortset fra en konsekvensrettelse i § 7, stk. 7, som følge af indsættelsen af § 5 a.

7. Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

Det foreslås, at arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber undtages fra skattepligt. I forslaget til lov nr. 420 af 26. juni 1998 (L 81, folketingsåret 1997-98, 2. samling) (Forsikringsselskabers fradrag) indgik oprindeligt et forslag om et solvensfradrag, der af tekniske grunde udgik inden vedtagelsen. Skatteministeren gav i den forbindelse tilsagn om at undersøge mulighederne for en ordning med samme formål.

Med forslaget om at skattefritage arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber er der fundet en løsning, da selskaberne nu får mulighed for at afdække solvenskrav med ubeskattede midler. Skattefritagelsen medfører, at selskaberne sidestilles med tværgående pensionskasser, der ligeledes er skattefritaget.

8. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslagets hovedelement er en omlægning af beskatningen af afkast af pensionsopsparing til én skattesats på 15 pct. fra og med 2001. Denne fælles sats erstatter skattesatsen på 26 pct. for obligations- og ejendomsafkast m.v. og skattesatsen på 5 pct. for aktieafkast m.v.

I forbindelse med omlægningen neutraliseres hidtidige forvridninger i placeringen af pensionsmidler. Sammen med de øvrige elementer i pakken sikres fortsat gunstige vilkår for pensionsopsparerne.

Det skønnes, at lovforslaget som helhed i det store og hele er provenuneutralt, men indebærer nogle provenumæssige forskydninger mellem de enkelte indkomstår.

Fælles sats

De benyttede forudsætninger for provenuskønnene er vist i boks 1.

Bl.a. kan nævnes, at den samlede formue i pensionssektoren anslås til 1.360 mia. kr. ultimo 1999 og skønnes at vokse til ca. 1.500 mia. kr. ultimo 2000. Heraf skønnes ca. 48 pct. at være obligationer og ca. 42 pct. at være aktier m.v. Ca. 10 pct. er indeksobligationer.

Med hensyn til det fremtidige niveau for afkastet af de skattepligtiges obligationsbeholdning m.v. skønnes dette til ca. 7 pct. p.a. Afkastet af investering i aktier skønnes at give et afkast på ca. 9 pct. p.a. eller 2 pct.- point mere end den gennemsnitlige forrentning af obligationsbeholdningen.

Indeksobligationer antages at blive udtrukket jævnt over en længere periode og det udtrukne provenu genplaceret i obligationer m.v. hhv. aktier m.v. i samme forhold, som disse indgår i 2000-porteføljen.

Der er endvidere taget hensyn til, at der ved Pinsepakken blev givet adgang til, at pensionsselskaberne først gradvis skulle overgå fra de hidtidige regnskabsprincipper til værdiansættelse efter markedsværdiprincippet. Det sker i løbet af årene 2001-2005.

Desuden har der i de senere år været en tendens til at aktier udgør en stigende andel af pensionsformuen, og denne tendens ventes at fortsætte. Forslaget forebygger fortsatte udhulninger af provenuet i konsekvens af denne udvikling.

Skønnene er følsomme overfor valg af aktivsammensætning, der lægges til grund. Det samme gælder antagelsen om det fremtidige aktieafkast.

Dette kan illustreres ved, at det årlige afkast af aktier de seneste fem år har svinget mellem ca. 3 pct. og ca. 37 pct. for danske og udenlandske aktier under et. For de enkelte grupper af aktier har udsvingene været større. Således var det gennemsnitlige afkast af udenlandske aktier ca. 60 pct. i 1999 og ca.13 pct. i 1998.

Med udgangspunkt i de nævnte skøn over pensionssektorens samlede aktivsammensætning ultimo 2000 og forudsætningerne om afkast af aktier og obligationer m.v., skønnes den foreslåede omlægning af skattesatserne på 26 pct. og 5 pct. til en fælles sats på 15 pct. at medføre et merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2001, og et mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr. årligt i perioden 2002-2005.

Provenuvirkningen i årene 2001 - 2005 skal ses på baggrund af, at der i disse år beskattes nogle engangsgrundlag i forbindelse med overgang til beskatning af obligationer m.v. efter lagerprincippet, hvilket var en del af Pinsepakken i 1998. Disse engangsgrundlag beskattes efter gældende regler med 26 pct. og bliver dermed omfattet af skattenedsættelsen til 15 pct. Hvis der bortses fra denne virkning, ville omlægningen indebære et årligt merprovenu på ca. 0,3 mia. kr. i denne periode. Reduktionen i det årlige merprovenu af omlægningen kan således henføres til afviklingen af overgangsfradraget.

I årene efter 2005 skønnes et årligt merprovenu på ca. 0,2 mia. kr.

Skønnene er meget følsomme med hensyn til det fremtidige afkast af aktieinvesteringer, der som nævnt kan svinge meget.

Hvis det fremtidige aktieafkast således eksempelvis bliver 10 pct. p.a. eller 1 pct. point højere end forudsat, vil omlægningen resultere i en forøgelse af merprovenuet på ca. 0,7 mia. kr. (2000-niveau) årligt i forhold til videreførelse af de gældende regler - og omvendt ved 1 pct. point mindre end forudsat.

Ligeledes vil en stigende aktieandel indebære et merprovenu under forudsætning af, at aktier giver et højere afkast end obligationer, hvilket samtidig indebærer, at der bliver et større afkast til pensionsopsparerne.

Fradrag for omkostninger til formueforvaltning og fradrag for indskud i innovationsforeninger

Forslaget om indførelse af fradrag for udgifter til formueforvaltning skønnes at medføre et mindreprovenu i størrelsesordenen 0,2 mia. kr. årligt ved uændret adfærd. Dette skal dog ses på den baggrund, at de skattepligtige under gældende regler i et vist omfang vil kunne få et effektivt omkostningsfradrag ved f.eks. at placere aktiver i investeringsforeninger eller -selskaber, hvorefter de skattepligtige alene beskattes af et nettoafkast, hvor disse udgifter er fradraget.

Forslaget om et særligt fradrag for indskud i innovationsforeninger skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,1 mia. kr. årligt i hvert af årene 2001-2005 under forudsætning af maksimal udnyttelse.

Indeksobligationer

Forslaget om indførelse af teknisk skattepligt for kursgevinster og tab på hidtil skattefri indeksobligationer vil medføre provenuforskydninger mellem de enkelte indkomstår. For indkomståret 2001 skønnes der at blive tale om et mindreprovenu i størrelsesordenen 1 mia. kr. Fra og med 2002 skønnes at fremkomme et merprovenu på ca. 50 mill. kr. årligt i takt med, at indeksobligationerne nærmer sig udløb.

Mindreprovenuet i 2001 skyldes, at indeksobligationer i forbindelse med nedsættelsen af skattesatsen for obligationsafkast til 15 pct. vurderes at falde i kurs, således at der - efter særlige regler for fastsættelse af indeksobligationernes anskaffelseskurs - kan fradrages et kurstab i 2001. Dette kursfald anslås i størrelsesordenen 5 pct. i gennemsnit.

De efterfølgende års kursstigninger i takt med, at obligationerne nærmer sig udløb, resulterer i en periode i et merprovenu, der samlet set omtrent modsvarer mindreprovenuet i 2001. Samlet set er der således tale om en rentevirkning.

Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

Forslaget om at give visse livsforsikringsaktieselskaber mulighed for at blive fritaget for selskabsbeskatning indebærer, at selskaberne kan få en skattebesparelse.

Forslaget skal ses på baggrund af, at formålet med selskabsbeskatning er at beskatte et afkast, der går til ejerne af selskabet. Den kreds af livsforsikringsaktieselskaber, der vil blive omfattet af forslaget har imidlertid ikke en ejerkreds, der modtager udbytter og andet afkast, idet hele formueafkastet i selskaberne vil gå til de forsikrede, svarende til det, der gælder for tværgående pensionskasser. Ejerbeskatning, dvs. selskabsbeskatning, er i disse tilfælde ikke rimelig.

Under selskabsbeskatning vil formueafkast, der ikke hensættes til de forsikrede, men i stedet indgår i selskabets overskudsdannelse, herunder f.eks. til solvensopbygning, blive selskabsbeskattet. Dette formueafkast fradrages til gengæld i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget og bliver således ikke pensionsafkastbeskattet.

Den foreslåede selskabsskattefritagelse indebærer dermed, at beskatningen af formueafkast til solvensopbygning mv. effektivt nedsættes fra 32 pct. til den foreslåede fælles pensionsafkastsats på 15 pct. og dermed til et samlet beskatningsniveau svarende til de tværgående pensionskasser.

Muligheden for selskabsskattefritagelse er reelt valgfri. Den skal ses som et alternativ til den allerede gældende adgang til at omdanne sig til tværgående pensionskasse, hvorved den samme skattebesparelse vil kunne opnås.

Ved overgang til selskabsskattefrihed sker der - svarende til hvad der gælder ved omdannelse til en tværgående pensionskasse - ophørsbeskatning, dvs. opgørelse og beskatning af allerede optjente og hidtil ubeskattede avancer, hvorved skattelettelsen ved overgang til ren pensionsafkastbeskatning alene får virkning for fremtidigt formueafkast. Ophørsbeskatningen vil dog ikke resultere i skattebetaling i det omfang, at hidtil ubeskattede avancer mv. ved samme lejlighed hensættes til de forsikrede.

Selskabernes situation i forbindelse med ophørsbeskatningen skal vurderes i lyset af, at aktie- og ejendomsavancer efter gældende regler effektivt beskattes efter lagerprincippet, og at det samme - fra og med indkomståret 2002 - vil være tilfældet for obligationer, således at det fulde afkast af disse formueaktiver under fortsat selskabsbeskatning vil blive beskattet løbende.

Det vides ikke, hvor mange selskaber der umiddelbart vil vælge at benytte ordningen. Det vurderes, at nogle selskaber vil vælge ordningen allerede med virkning for indkomståret 2001, mens andre selskaber må formodes at have uudnyttede, fremførbare underskud til fradrag i den selskabsskattepligtige indkomst, hvorved der ikke er nogen umiddelbar fordel ved indtræden i ordningen.

På sigt skønnes ordningen imidlertid at få en betydelig udbredelse blandt de selskaber, der er kvalificeret hertil. Den langsigtede skattebesparelse vil afhænge af disse selskabers overskudsdannelse, og herunder solvensopbygning, men der foreligger ikke sikre holdepunkter for en vurdering heraf.

Det kan oplyses, at pr. mia. kr. overskud, der ville være blevet selskabsbeskattet, er skattebesparelsen ca. 175 mill. kr. ved gældende selskabsskattesats og den foreslåede fælles pensionsafkastskattesats på 15 pct.

Der er imidlertid ikke tale om et egentligt provenutab ved ordningen, idet den som nævnt er et alternativ til den gældende mulighed for omdannelse til tværgående pensionskasse.

Samlet provenuvirkning

Lovforslaget som helhed skønnes i det store og hele provenuneutralt, men indebærer nogle provenuforskydninger mellem de enkelte indkomstår.

For indkomståret 2001 skønnes et mindreprovenu i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. væsentligst som følge af forslaget vedrørende indeksobligationer.

I årene 2002-2005, hvor størstedelen af pinsepakkens engangsgrundlag beskattes i forbindelse med overgang til lagerprincippet, skønnes et årligt mindreprovenu på godt 0,5 mia. kr. Herefter er forslaget neutralt, idet der dog i yderligere nogle år fremkommer et årligt merprovenu på godt 50 mill. kr. fra indeksobligationerne.

Skønnene er som tidligere nævnt følsomme overfor valg af forudsætninger. Det er især det fremtidige aktieafkast og pensionsformuens sammensætning, hvor der i de senere år har været en tendens til stigende aktieandel, delvist som følge af store aktiegevinster. Fortsætter tendensen til stigende aktieandel, vil lovforslaget på sigt medføre et merprovenu i forhold til videreførelse af de eksisterende regler, hvis aktier som forudsat giver et merafkast, og samtidig vil pensionsopsparerne få et større afkast af deres investering. Udsving på 1 pct.-point i afkastet vil påvirke provenuet med 0,7 mia. kr. årligt.

Omlægningen indebærer desuden en række andre ændringer, der ikke vurderes at have selvstændig provenumæssig betydning. Dog skal nævnes, at forslaget indebærer ophævelse af reglerne om tvungen pensionsafkastsambeskatning. Derved sker der i forbindelse med overgang til de nye regler endelig pensionsafkastbeskatning af sambeskattede datterselskaber i indkomståret 2000, idet disse ved udgangen af 2000 anses for afstået til handelsværdien.

Dette vil have provenumæssige konsekvenser i 2000, som imidlertid er yderst vanskeligt at vurdere nærmere, da sambeskatningsreglerne kun har været gældende i 2000, og der endnu ikke foreligger oplysninger om deres anvendelse. Der skønnes at blive tale om et begrænset provenutab i forbindelse med credit for udskudt selskabsskat i f.eks. ejendomsdatterselskaber, der omfattes af tvungen sambeskatning i 2000.

Den foreslåede ordning med selskabsskattefritagelse for visse livsforsikringsaktieselskaber medfører ikke noget egentligt provenutab, idet den er et alternativ til den gældende mulighed for omdannelse til tværgående pensionskasse. Set i forhold til de gældende skatteregler for livsforsikringsaktieselskaber resulterer ordningen i en skattebesparelse på ca. 175 mill. kr. pr. mia. kr. overskud, der ville være blevet selskabsbeskattet.

Lovforslagets finansårsvirkning i 2001 skønnes til et mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr. Hele virkningen vedrører staten.

Lovforslaget indebærer et årligt mindreprovenu i størrelsesordenen 1 mia. kr. i forbindelse med, at Den Sociale Pensionsfond, der alene ejer obligationer, får en skattelettelse på 11 pct.-point. Mindreprovenuet har ingen statsfinansielle konsekvenser, da besparelsen modregnes på Den Sociale Pensionsfonds konto på statsregnskabet.

Boks 1. Forudsætninger for lovforslagets provenuskøn.

- Lovforslagets provenuvirkning er skønnet med udgangspunkt i aktiver på i alt ca. 1.500 mia. kr. (markedsværdi) ultimo 2000. En mindre del af posten obligationer m.v. omfatter skattefri ejendomme, der er opført under den såkaldte kvoteordning, og som stoppede med pinsepakken.

- Indeksobligationer antages at blive udtrukket jævnt over en periode på godt 15 år og det udtrukne provenu genplaceret i obligationer m.v. hhv. aktier m.v. i samme forhold, som disse indgår i 2000-porteføljen. Forholdet mellem aktier m.v. og obligationer forudsættes dermed fastholdt over tid.

- I takt med, at indeksobligationer udgår af porteføljen, stiger aktiers m.v. andel af formuen til ca. 46 pct. og obligationers m.v. til ca. 54 pct.

- Af den samlede beholdning af nominalobligationer skønnes statsobligationer at udgøre 1/4 og realkreditobligationer 3/4.

- På statsobligationerne forudsættes en effektiv rente på 6,1 pct. p.a., og på realkreditobligationer 7,3 pct. p.a. og dermed en forrentning af hele obligationsbeholdningen på 7 pct. p.a.

- Ejendomme og herunder ejendomsdatterselskaber forudsættes at give samme afkast som hele obligationsbeholdningen, dvs. 7 pct. p.a.

- Aktier forudsættes at give et årligt afkast på 9 pct.

- Overgangsfradraget skønnes i 2001 til 12 pct. af grundlaget og herefter faldende med ca 1,5 pct. point årligt.

- Pinsepakkens overgang til lagerprincippet skønnes at indebære ekstraordinære beskatningsgrundlag til 26 pct.-skatten i størrelsesordenen 2 mia. kr. i 2001 og 6 mia. kr. hvert af de efterfølgende 4 år.

Skøn over pensionssektorens aktivsammensætning opgjort til markedsværdi. Ultimo 1999 og 2000.

Ultimo 1999

Ultimo 2000 (skøn)

Mia. kr.

Pct.

Mia. kr.

Pct.

Obligationer m.v.1)

695

51,1

730

ca. 48

Aktier2)

510

37,5

625

ca. 42

Indeksobligationer3)

155

11,4

145

ca. 10

I alt

1.360

100

1.500

100

Anm.: Pensionssektoren er her defineret som livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, ATP m.v., LD, firmapensionskasser og pengeinstitutordninger (individuelle ordninger inkl. depoter og puljeindskud).

1) Omfatter nominalobligationer, ejendomsaktiedatterselskaber samt andre aktiver, der i det væsentlige omfattes af 26 pct. skatten, samt direkte ejede grunde og bygninger.

2) Omfatter porteføljeaktier samt andre finansielle aktiver der i det væsentlige omfattes af 5 pct.-skatten.

3) Omfatter indeksobligationer. Beholdningen udgøres altovervejende af skattefri indeksobligationer.

9. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mio kr. til information og tilretning af edb-systemer.

Derudover skønnes forslaget ikke at have administrative konsekvenser for Told*Skat.

10. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Omlægningen mod højere aktieafkastbeskatning og lavere obligationsafkastbeskatning vil isoleret set give pensionsinstitutterne incitamenter til at omlægge sine porteføljer i retning af en mindre aktiebeholdning og større andel obligationer og ejendomme. Omvendt vil omlægningen forbedre konsolideringen i de selskaber, som af soliditetshensyn har haft en høj andel af obligationer. Det vil øge efterspørgslen efter aktier. Det samme gælder de mere fleksible regler for placering i aktier, som her og nu giver velkonsoliderede selskaber mulighed for at øge aktieplaceringerne. Hertil kommer indførelsen af fradrag for formueforvaltningsomkostninger, det særlige fradrag vedrørende placeringer i innovationsforeninger samt lempelsen af reglerne for fåmandsforeninger. Samlet set er der grund til at forvente, at den betydelige vækst i pensionsbranchens aktieinvesteringer vil fortsætte.

Omlægningen sikrer mere neutral beskatning af pensionsinstitutterne, og dermed mere ensartet beskatning af forskellige former for pensionsopsparing.

Den samlede pensionssektors beholdning af danske aktier udgjorde formentlig omkring 300 mia. kr. midt 2000, svarende til små 30 pct. af aktierne noteret på Københavns Fondsbørs. Pensionsinstitutternes aktiebeholdning er omtrent ligeligt fordelt på udenlandske og danske aktier. Størstedelen af deres danske aktier er KFX-aktier, formentlig omkring 40 pct. af den samlede aktiebeholdning. Omtrent 10 pct. af aktierne er i ikke KFX-aktier, herunder unoterede aktier.

Virkningen af skatteomlægningen vil være forskellig på forskellige dele af det danske aktiemarked. Der kan skelnes mellem tre kategorier af aktier, omend grænserne er flydende

1) Internationalt noterede aktier.

2) Andre likvide aktier, typisk aktier i KFX-indekset, der ligeledes reelt er internationalt prisfastsat.

3) Mindre likvide aktier i små selskaber.

For de internationalt noterede aktier må det forventes, at der ikke vil forekomme nogen kursreaktion som følge af omlægningen af pensionsafkastbeskatningen.

I anden kategori er aktierne ligeledes reelt prisfastsat i forhold til afkastet på aktier internationalt, hvorfor der heller ikke her kan forventes vedvarende kurseffekter.

I tredie kategori er aktierne kun i begrænset grad internationalt prisfastsat. De øvrige elementer i den samlede pakke bidrager afgørende til at forebygge negative virkninger på aktier i netop denne kategori som følge af satsomlægningen. Samlet vil disse tiltag styrke de små selskabers muligheder for at skaffe risikovillig kapital.

11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder en række væsentlige forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Navnlig ophævelsen af reglerne om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber må antages at indebære en væsentlig lettelse af livsforsikringsselskabers, pensionskassers og -fondes administrative byrder.

12. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

13. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

14. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

15. Høringer

Lovforslaget har været til høring i Finansministeriet, Finanstilsynet, Justitsministeriet, Statsministeriet og Økonomiministeriet.

Lovforslaget er i forbindelse med offentliggørelsen sendt til høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet), InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen), Landsorganisationen i Danmark LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Realkreditrådet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes i det store og hele provenuneutralt, men indebærer nogle provenuforskydninger mellem de enkelte indkomstår.

Indkomstårsvirkning

I 2001 skønnes lovforslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr., der udelukkende vedrører staten.

Finansårsvirkning

Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til et mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget indeholder en række væsentlige forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven.

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mio kr. til information og tilretning af edb-systemer.

Derudover skønnes forslaget ikke at have administrative konsekvenser for Told*Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skaber mere neutral beskatning af pensionsinstitutterne, og dermed mere ensartet beskatning af forskellige former for pensionsopsparing. Samlet vurderes tiltagene at styrke de små selskabers muligheder for at skaffe risikovillig kapital.

Ingen på sigt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder en række væsentlige forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Navnlig ophævelsen af reglerne om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber må antages at indebære en væsentlig lettelse af livsforsikringsselskabers, pensionskassers og -fondes administrative byrder.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 8 og 22

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget om at indføre én fælles skattesats, hvilket indebærer, at lovens kapitel 2 og kapitel 3 foreslås slået sammen.

Til nr. 2

Der foreslås en delvis nyaffatning af § 2, der sammen med § 12 indeholder reglerne om afgrænsningen af beskatningsgrundlaget.

Til stk. 1

Efter bestemmelsen skal der svares en skat på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er udtrykkeligt undtaget. Det vil sige af såvel det formueafkast, der efter de gældende regler beskattes efter kapitel 2 med 26 pct., som det formueafkast, der efter de gældende regler beskattes efter kapitel 3 med 5 pct.

Der foretages i § 2, stk. 1, en opregning af de almindeligt forekommende former for skattepligtigt formueafkast. Opregningen indeholder i det store og hele det samme som opregningen i den gældende § 2, stk. 1, nr. 1-8, vedrørende 26 pct.-skatten og den gældende § 2, stk. 3, nr. 2-6, jf. § 8, stk. 1, vedrørende 5 pct.-skatten. Det drejer sig om

1) Renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og tillægges et beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Bestemmelserne i nr. 1, 2 og 4 svarer til de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Efter de gældende regler er renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Endvidere er gevinst og tab på sådanne indeksobligationer skattefri.

Efter forslaget skal gevinst og tab på indeksobligationerne være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, medens renteindtægt og indekstillæg fortsat skal være skattefri. Skattepligten indføres med virkning fra og med indkomståret 2001, men med handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 6.

Efter forslaget skal gevinst og tab på indeksobligationerne opgøres efter lagerprincippet i § 13, stk. 3, og ikke efter det matematiske kursopskrivningsprincip, jf. § 35, stk. 4, nr. 5, som affattet ved forslaget under nr. 25.

Er handelsværdien den 1. september 2000 under pari kurs, kan der i det indkomstår, hvori indeksobligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og pari kurs. Fradraget indebærer, at der ikke sker beskatning af en hidtil forventet (skattefri) kursstigning frem til udtrækning af indeksobligationen. Fradraget følger obligationen, også selv om obligationen afstås i perioden frem til udtrækningstidspunktet.

Er handelsværdien den 1. september 2000 over pari kurs, skal der i det indkomstår, hvori indeksobligationen udtrækkes, tillægges et beløb svarende til forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og pari kurs. Tillægget indebærer, at der ikke gives fradrag for et hidtil forventet (ikke fradragsberettiget) kurstab frem til udtrækningen af indeksobligationen. Tillægget følger obligationen, også selv om obligationen afstås i perioden frem til udtrækningstidspunktet.

Opregningen i stk. 1 nævner endvidere

5) Udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de i nr. 5 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 5 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer.

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Bestemmelsen i nr. 5 svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 2, vedrørende udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser.

Bestemmelsen i nr. 6 svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 3, vedrørende gevinst og tab på aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer.

Bestemmelsen i nr. 7 svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 4.

Bestemmelsen i nr. 8 er en sammenskrivning af de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 4, vedrørende udbytte, gevinst og tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger og § 2, stk. 3, nr. 2 og 3, vedrørende udbytte og gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger.

Bestemmelsen i nr. 9 svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6. Tilføjelsen af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er redaktionel, idet opregningen som nævnt er en eksemplifikation.

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 5, om tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, videreføres ikke. Bestemmelsen er begrundet i samspillet mellem (i dag) 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af afkast herimellem. Der er ikke behov for bestemmelsen, når alt formueafkast beskattes med én og samme sats.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i stk. 4 en bestemmelse om, at tab på en kontrakt, der efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil gældende regler i § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 3.

Endelig nævnes i § 2, stk. 1, følgende former for formueafkast

10) Gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt afkast,

11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

Bestemmelserne i nr. 10-13 svarer til de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 5-8. Ændringen af nr. 10 er en konsekvensændring af forslaget om at indføre én fælles skattesats.

Til stk. 2

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, alene med en konsekvensændring som følge af forslaget om, at §§ 3 og 9 ophæves, jf. ændringerne under nr. 3 og 7.

Til stk. 3

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. dog stk. 2 og stk. 6-8.

Stk. 2. Aktiver og passiver i et datterselskab, der som følge af bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, for indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2000.

Stk. 3. Aktier i et datterselskab, der som følge af bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2001.

Stk. 4. Tab på en kontrakt, der efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 5. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ skat efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 og 3, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fremføres til fradrag i skat efter pensionsafkastbeskatningsloven for indkomståret 2001 og senere indkomstår. Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige ejer den 1. september 2000, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000. Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til den faktiske anskaffelssessum. Gevinst eller tab ved afståelse af indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Uanset bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, anvendelse. Som anskaffelsessum anvendes handelsværdien den 1. september 2000 henholdsvis en senere faktisk anskaffelsessum.

Stk. 7. § 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 8. § 3, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er et led i en pakke af lovforslag, der skal ses under ét. Pakken indeholder en række initiativer til en mere neutral beskatning af pensionsopsparing, forbedrede muligheder for placering af pensionsopsparing i aktier, en løsning af rentegarantiproblemet og en styrkelse af aktiemarkedet. Pakken består ud over nærværende lovforslag af to lovforslag, der samtidig hermed er fremsat af økonomiministeren: Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber) og forslag til lov om Innovationsforeninger.

Med Pinsepakken, der blev gennemført i juni 1998, blev der taget et vigtigt skridt i retning af en mere ensartet beskatning af forskellige former for afkast (rente, udbytte, over- eller underskud, gevinst eller tab) af pensionsopsparing. Den variable realrenteafgiftssats blev erstattet af en fast sats på 26 pct. af afkast af obligationer og fast ejendom m.v. For hidtil skattefrit afkast af aktier m.v., blev indført en lav sats på 5 pct. Samtidig fik pensionsinstitutterne forbedrede muligheder for at placere pensionsformuen i aktier. Med mere ensartede satser og lempede placeringsregler mindskedes forvridningerne i placeringen af pensionsmidler.

Regeringen foreslår på provenuneutral basis at fuldføre den omlægning, der blev påbegyndt med Pinsepakken. Den fortsatte internationalisering og internationale prisdannelse på aktier, obligationer og andre aktiver ændrer afgørende grundlaget for forskelle i beskatningen. Regeringen foreslår derfor, at den lave skattesats på afkast af aktier m.v. hæves. Til gengæld foreslås det, at skattesatsen på andet afkast sænkes. Dermed vil fremtidigt afkast af pensionsopsparing blive beskattet med en ensartet sats på 15 pct. For det andet foreslås det (jf. det af økonomiministeren samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber)) at gøre aktieloftet fleksibelt, således at det for fremtiden vil være det enkelte instituts soliditet, som afgør, hvor stor en andel af formuen, der kan placeres i aktier.

Omlægningen vil samtidig neutralisere rentegarantiproblemet. Finanstilsynet vil desuden ajourføre beregningen af den såkaldte opgørelsesrente. Regeringen vil fremsætte lovforslag for at undgå uønsket omfordeling inden for det enkelte pensionsselskab (jf. det af økonomiministeren samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber))

Den omlægning af pensionsafkastbeskatningen der foreslås, er således en udmøntning af det tilsagn, regeringen gav i bemærkningerne til lovforslaget fra Pinsepakken, hvor man udskiftede realrenteafgiften med den nuværende pensionsafkastbeskatning (L97).

Omlægningen indebærer

· at pensionsinstitutternes afkast af forskellige former for aktiver beskattes ens, og at pensionsafkastbeskatningen ikke påvirker valget af formuesammensætning;

· at man kan overgå fra et fast loft for placeringer i aktier ( der har modvirket forvridninger i institutternes investeringsbeslutninger eller skattearbitrage) til et fleksibelt aktieloft;

· at forskellige pensionsinstitutter - og dermed deres pensionsopsparere - også afkastbeskattes ens, fremfor at institutter med lav soliditet (og derfor behov for at have en stor andel af formuen i »guldrandede« obligationer) effektivt beskattes hårdere end institutter med god soliditet og høj aktieandel;

· at rentegarantiproblemet lettes afgørende. Pensionsinstitutter, der er tættest på at have vanskeligheder med at leve op til deres rentegarantier, og som har en meget stor andel af deres kapital placeret i obligationer, vil få styrket soliditet;

· en betydelig forenkling af lovgivningen om beskatning af pensionsafkast, fordi der beskattes med en ensartet sats. Det vil indebære administrative lettelser hos såvel institutter som myndigheder;

· at der ikke længere er behov for skattemæssige værnsregler, der kan begrænse anvendelsen af finansielle instrumenter;

· konsekvent lagerbeskatning. Dermed forhindres indlåsningseffekter;

· at hidtil skattefritagne aktiver, herunder indeksobligationer fra før 1999, fortsat er skattefrie. For at bidrage til bedre konsolidering indføres der dog rent teknisk fradrag for tab og beskatning af gevinst på hidtil skattefritagne indeksobligationer. Ordningen udformes således, at der ikke skabes indlåsningseffekter og således, at pensionsinstitutter med mange indeksobligationer i stedet for nominelle obligationer får forholdsmæssigt større lettelse ved omlægningen end pensionsinstitutter med få indeksobligationer;

· en skattemæssig ligestilling mellem pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsinstitutter i selskabsform, hvor ejerne ikke kan hæve udbytte, ved at selskaberne fritages for selskabsskat. Dermed får begge typer af ordninger samme muligheder for at opbygge kapital til overholdelse af solvenskrav;

· at der indføres fradrag for formueforvaltningsomkostninger i pensionsafkastbeskatningsloven. Formueforvaltningsomkostningerne er generelt ganske beskedne - dog med undtagelse af investering i små virksomheder, som kræver betydelig ekspertise med hensyn til at udvælge og overvåge. Fradraget vil derfor styrke incitamentet til aktive investeringer i små selskaber;

· at der samtidig indføres et skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene 2001-2005 svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger, (jf. det af økonomiministeren samtidig hermed fremsatte forslag til lov om Innovationsforeninger). Der gives ekstraordinære fradrag for op til 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue. Fradraget vil modsvare den særlige risikopræmie, der må forventes at være ved at investere i innovationsforeninger, så længe disse er nye og endnu ikke har bevist deres dygtighed.

Samtidig gennemføres en række øvrige initiativer til at styrke aktiemarkedet. Initiativerne vil især have fokus på den del af aktiemarkedet, hvor prisdannelsen i begrænset grad er internationalt bestemt. Pensionsbranchen får bedre muligheder, herunder skattemæssigt, for at forvalte deres investeringer i små og mellemstore virksomheder i særlige innovationsforeninger og gennem såkaldte fåmandsforeninger. Mere fleksible regler for pensionsinstitutternes investeringer i aktier vil øge de velkonsoliderede institutters muligheder for at investere i aktier. Reglerne for at investere pensionsmidler i noterede og unoterede aktier vil blive mere ens.

Omlægning indebærer, at afkast i pensionssektoren, som efter Pinsepakken var fritaget for beskatning, fortsat er fritaget. Det sikres, at afkast af opsparing foretaget før indførelse af realrenteafgiften i 1983 systematisk friholdes for beskatning. Ordningen med tabsfradrag for indeksobligationer udstedt før 1999 indebærer dog, at der rent teknisk indføres beskatning af tab- og gevinster på sådanne obligationer - på en måde, så institutterne opnår en likviditets- og rentegevinst. Derimod vil rente og indekstillæg uændret være skattefritaget.

2. Lovforslagets formål

Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26. juni 1998, blev gennemført som led i de ændringer i lovgivningen på pensionsområdet, der blev gennemført i juni 1998 (Pinsepakken). Loven afløser fra og med indkomståret 2000 realrenteafgiftsloven. Med loven blev den variable realrenteafgift af afkast af obligationer og fast ejendom m.v. afløst af en fast skat på 26 pct. Afgiften på 5 pct. af afkast af aktier m.v., der blev indført ved Pinsepakken, blev videreført som en skat på 5 pct.

Formålet med dette lovforslag er at indføre én fælles skattesats ved beskatningen af alt formueafkast, der i dag er omfattet af 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten. Efter forslaget skal den fælles skattesats være på 15 pct.

Indførelsen af én fælles skattesats indebærer, at der kan foretages væsentlige forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Efter forslaget ophæves

· reglerne om tvungen sambeskatning mellem moder- og datterselskaber,

· de specielle regler om beskatning af formueafkast af lavt beskattede finansielle selskaber og akkumulerende investeringsforeninger og

· de specielle regler om fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter.

Samtidig foretages en lang række konsekvensændringer.

Formålet med lovforslaget er, at hidtil skattefritaget gevinst og tab på indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999 fortsat skal være skattefrit. For at bidrage til bedre konsolidering indføres der rent teknisk skattepligt og deraf følgende fradrag for tab og beskatning af gevinst på de nævnte indeksobligationer. Dette skal ske med virkning fra og med indkomståret 2001, men for at omfatte forventet kurstab i tilknytning til lovforslagets offentliggørelse etableres en ordning med handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs. Forslaget indebærer, at indehaverne af de nævnte indeksobligationer kan fradrage det kurstab, som forventes at opstå som følge af omlægningen af beskatningen af obligationsafkast, ligesom fremtidige kursværdiændringer frem til udtrækning vil være skattepligtige. Kursværdiændringer frem til udtrækning i forhold til handelsværdien den 1. september 2000 vil dog blive reguleret i det indkomstår, hvori indeksobligationerne udtrækkes. Er handelsværdien den 1. september 2000 under pari kurs, gives der et skattefradrag. Er handelsværdien den 1. september 2000 over pari kurs, gives der et skattepligtigt tillæg.

Formålet med lovforslaget er at indføre et generelt fradrag for omkostninger til formueforvaltning. Det vil sige, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, der med de gældende regler i det væsentlige er en bruttobeskatning, bliver en nettobeskatning. Samtidig foreslås et skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene 2001-2005 på 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger. Der gives alene fradrag i det omfang, anskaffelsessummen for medlemsbeviser ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue.

Formålet med lovforslaget er endvidere systematisk at friholde opsparing foretaget før realrenteafgiftens indførelse i 1983 for beskatning. Efter de gældende regler beregnes overgangsfradraget af formueafkast af obligationer og fast ejendom m.v., der beskattes med 26 pct., men ikke af formueafkast af aktier m.v., der beskattes med 5 pct. Forslaget indebærer, at der beregnes overgangsfradrag af hele det skattepligtige formueafkast, idet det ellers alene til brug for beregningen af overgangsfradraget ville være nødvendigt at opretholde de meget komplicerede regler om opdelingen mellem på den ene side afkast af obligationer og fast ejendom m.v. og på den anden side afkast af aktier m.v.

Formålet med lovforslaget er endelig at undtage arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber for skattepligt. Med forslaget løses selskabernes problemer med at afdække solvenskrav.

De foreslåede ændringer skal have virkning fra og med indkomståret 2001.

3. Indførelse af én fælles skattesats

Efter de gældende regler skal der betales 26 pct.-skat af alle former for formueafkast, der ikke er udtrykkeligt undtaget. Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, indeholder en opregning af nogle typisk forekommende former for formueafkast, der er skattepligtigt, herunder formueafkast af obligationer og fast ejendom.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, indeholder en opregning af de former for formueafkast, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten. En del af disse former for formueafkast, nemlig formueafkast af aktier m.v., skal ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8 beskattes med 5 pct. Andre former for formueafkast, herunder formueafkast af indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999, og visse faste ejendomme, er skattefri.

Efter forslaget indføres der én fælles skattesats på 15 pct. i stedet for skattesatserne på 26 pct. og 5 pct. Det foreslås i forbindelse hermed at nyaffatte § 2 og som konsekvens heraf at ophæve kapitel 3, der alene indeholder § 8.

Efter nyaffatningen af § 2 skal der betales en skat på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke udtrykkeligt er undtaget. § 2, stk. 1, indeholder som hidtil en opregning af nogle typisk forekommende former for formueafkast, herunder formueafkast af obligationer m.v., aktier m.v. og fast ejendom. § 2, stk. 3, indeholder en opregning af de former for formueafkast, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for skatten på 15 pct., men er skattefri. Bortset fra gevinst og tab på indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999, der efter forslaget skal være skattepligtigt, svarer det skattefri afkast efter forslagets § 2, stk. 3, til det skattefri formueafkast efter den gældende § 2, stk. 3.

Efter de gældende regler er gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af 26 pct.-skatten. Dog gælder der begrænsninger i mulighederne for at fradrage tab på aktiebaserede finansielle kontrakter. Dette er begrundet i samspillet mellem (i dag) 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af formueafkast herimellem. Når alt formueafkast beskattes med 15 pct., er der ikke behov for begrænsninger i mulighederne for at fradrage tab på aktiebaserede finansielle kontrakter, hvorfor bestemmelserne herom foreslås ophævet.

Den gældende § 8 indeholder en bestemmelse om, at formueafkast af aktier i datterselskaber, der selv er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, det vil sige danske livsforsikringsdatterselskaber, ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten. Denne bestemmelse foreslås videreført i lidt ændret form.

Efter de gældende regler i § 3 beskattes formueafkast af aktier i lavt beskattede finansielle selskaber og investeringsbeviser i lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger med 26 pct. i stedet for med 5 pct. Der er tale om en værnsregel, der skal forhindre, at obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., konverteres til aktieafkast, der beskattes med 5 pct. Efter realrenteafgiftslovens regler, der med forslaget til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) foreslås genindført, beskattes formueafkast af såkaldt rene aktieafdelinger af lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger med 5 pct., medens formueafkast af obligationsbaserede akkumulerende investeringsforeninger fortsat skal beskattes med 26 pct. Med indførelsen af én skattesats, hvorefter såvel obligationsafkast som aktieafkast skal beskattes med 15 pct., er der ikke mere behov for specielle regler for beskatning af formueafkast af lavt beskattede selskaber m.v. Det foreslås derfor, at disse regler ophæves.

§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel. Avance fra aktier omfattet af § 3, der udloddes, medtages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr. 4, med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen af aktier omfattet af § 3. Procenttallet udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst 110.

4. § 4 ophæves.

Stk. 2. Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4. Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i dette kapitel, i det omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel, jf. 7. pkt. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1, erhverver en aktie som omhandlet i § 3, medfører denne erhvervelse først, at stk. 2 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 3.

Stk. 4. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 5. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

5. Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. De omkostninger, der er afholdt i indkomståret, til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om Innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.«.

§ 7. stk. 1-6. ...

6. I § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »§§ 2-5« til: »§§ 2-5 a«.

Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret.

....

Stk. 8-10. ...

§ 8. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3, i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast som nævnt i nr. 1.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9, stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

1. I § 8 ændres to steder »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3,« til: »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,«.

§ 9. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- og investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings- og investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag medregnes hos moderselskabet.

Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

Stk. 3.Ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode, hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter, hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag, fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag, kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder. Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.

Stk. 4. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb, svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt., fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9 anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Moderselskabet kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 7. Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. I stedet finder § 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.

Stk. 8. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 9. Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår af beskatningen efter stk. 1.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000 og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

8. I § 12, 1. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt., § 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., og § 30, nr. 5, udgår: »efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.

§ 13, stk. 4, 2.-4. pkt., indeholder regler om fradrag i beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten for tab på kontrakter som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 5.

Som nævnt i bemærkningerne til den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, stk. 1, foreslås bestemmelsen i § 2, stk. 3, nr. 5, om tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, ikke videreført. Bestemmelsen er begrundet i samspillet mellem (i dag) 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af afkast herimellem. Bestemmelsen bliver overflødig, når alt formueafkast beskattes med én og samme sats.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 4, i sin helhed ophæves.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i stk. 4 en bestemmelse om, at tab på en kontrakt, der efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil gældende regler i § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr. 7 foreslåede ophævelse af § 9.

Til nr. 13

Den foreslåede nyaffattelse af § 14, stk. 1, indebærer en redaktionel tilretning under hensyn til forslaget om indførelse af én fælles skattesats, der indebærer, at kapitel 2 og kapitel 3 slås sammen.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 7 om ophævelse af § 9.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr. 14 foreslåede ophævelse af stk. 2.

Til nr. 16 og 17

Lovforslaget om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) indeholder i § 1, nr. 3, 13, 15 og 16, forslag om ændring af § 7, stk. 10, § 14, stk. 4, § 15, stk. 7, og § 16, stk. 5, således at nedsættelse af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter reglerne i § 14 sker sideløbende med nedsættelse efter reglerne i §§ 7, 15 og 16. Nedsættelsen efter reglerne i § 14 skal dog ikke kunne gøre beskatningsgrundlaget negativt.

Den i nærværende lovforslag under nr. 16 foreslåede nyaffatning af § 14, stk. 4, (der efter forslaget bliver stk. 3), svarer til den ved L 51 foreslåede affatning af § 14, stk. 4, alene med en redaktionel tilretning som følge af forslaget under nr. 14 om at ophæve stk. 2.

Den i nærværende lovforslag under nr. 17 foreslåede nyaffatning af § 16, stk. 5, svarer til den i L 51 foreslåede affatning af § 16, stk. 5, alene med en redaktionel tilretning.

Til nr. 18

Den foreslåede nyaffatning af § 18 indebærer en redaktionel tilretning under hensyn til den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2 og den under nr. 7 foreslåede ophævelse af kapitel 3.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i stk. 5 en bestemmelse om, at negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ skat efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 og 3, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fremføres til fradrag i skat efter kapitel 2 for indkomståret 2001 og senere indkomstår. § 18 finder tilsvarende anvendelse.

Til nr. 19

Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder regler om fradrag for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Den foreslåede nyaffatning indebærer i det væsentlige alene en redaktionel tilretning af de gældende regler under hensyn til den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2 og den under nr. 7 foreslåede ophævelse af kapitel 3.

Dog indeholder nyaffatningen en ændring af § 19, stk. 2, der svarer til den i forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51), § 1, nr. 17, foreslåede ændring af samme bestemmelse.

§ 13. ...

9. § 13, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

»Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9, anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af beskatningen efter § 9. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

10. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »andre fordringer«: »,finansielle kontrakter«.

11. § 13, stk. 3, 8. og 9. pkt. ophæves.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også for gevinst og tab på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

12. § 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 13 B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

2. I § 13 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8,« til: »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3,«.

Stk. 2-3. ...

§ 14. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlagene efter 3. henholdsvis 4. pkt. indgår negativt skattepligtigt formueafkast efter kapitel 2 eller kapitel 3 eller negativt afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.

13. § 14, stk. 1, affattes således

»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt formueafkast eller negativt afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.

Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.

14. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

15. I § 14, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1«.

Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.

16. § 14, stk. 4, der bliver stk.3, affattes således

Stk. 3. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages sideløbende med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.«.

§ 16, stk. 1-4. ...

17. § 16, stk. 5, affattes således

Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

»Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

18. § 18 affattes således

»§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.«.

Stk. 2. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og dernæst i skat efter kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19, stk. 2, bestemmer, at for livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fordeles forholdsmæssigt efter skatten i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.

Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om, hvordan selskabsskatten skal fordeles i det tilfælde, hvor selskabet indgår i en sambeskatning efter selskabskattelovens § 31: om fordelingen skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i øvrigt anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten. Såfremt moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil moderselskabet have betalt hele den skat, der hviler på sambeskatningsindkomsten.

Efter forslaget anses et selskab, der indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte selskabsskat.

Til nr. 20

Ifølge de gældende regler i § 29, stk. 3, kan den centrale told- og skatteforvaltning pålægge livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde, pengeinstitutter og investeringsforeninger inden en nærmere angivet frist at give oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af pensionsafkastskatten efter §§ 20-24.

Ved forslaget til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51), § 1, nr. 25, er § 29, stk. 3, foreslået ændret. Ændringen, der har forbindelse med bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 9 om tvungen sambeskatning, skal have virkning fra og med indkomståret 2000.

Som konsekvens af forslaget under nr. 7 om ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 9 foreslås, at bestemmelsen ændres tilbage til dens nugældende affattelse med virkning fra og med indkomståret 2001.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, hvorved § 2, stk. 3, nr. 8, bliver nr. 3.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr. 4 foreslåede ophævelse af § 4.

Til nr. 24

Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regler om modregning af negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i positiv skat efter lovens § 23.

Pensionsbeskatningslovens § 23 indeholder regler om indbetaling af pensionsafkastskat i forbindelse med ophør af en pensionsordning i et pengeinstitut i løbet af indkomståret.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 25 fastsætter, at der i forbindelse med ophør af en pensionsordning kan ske udbetaling af negativ skat, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter pensionsafkastbeskatningsloven og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de indkomstår, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

Pengeinstitutterne afregner dagligt pensionsafkastskat til en særlig opsamlingskonto tilhørende Told- og Skattestyrelsen. De daglige afregninger er summen af flere hundrede enkeltafregninger. Hvis den samlede afregning for en kunde samlet bliver negativ, har pengeinstitutterne tidligere modregnet de negative beløb i den samlede afregning af pensionsafkastskat, før afregningen til den særlige konto.

Der er imidlertid ikke, hverken efter de tidligere gældende regler i realrenteafgiftsloven eller efter de nu gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven, hjemmel til, at pengeinstitutterne kan foretage modregning af en pensionsopsparers negative skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i andre pensionsopspareres positive skat efter lovens § 23. Derfor er pengeinstitutternes praksis med modregning bragt til ophør.

Finansrådet har i den forbindelse bl.a. anført,

- at det nuværende krav om separat tilbagesøgning af negativ skat besværliggør pengeinstitutternes afregning af pensionsafkastskat, bl.a. fordi pengeinstituttet i de tilfælde, hvor en kundes pensionsopsparingskonto ophæves med øjeblikkelig virkning, bærer omkostningen ved at lægge ud for den negative skat, indtil denne udbetales,

- at de negative beløb p.t. er meget få og små, og

- at pengeinstitutterne er ansvarlige for hver enkelt kundes afregning - og på begæring kan fremvise de enkelte opgørelser.

Det vil lette administrationen meget, hvis tilbagebetalingen af negativ pensionsafkastskat for de kunder, der skal have refusion, kan ske ved modregning i den daglige afregning af skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Spørgsmålet om modregning af negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i positiv skat efter lovens § 23 forekommer bedst egnet til løsning i en bekendtgørelse, hvorfor det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.

Det er hensigten i bekendtgørelsen at fastsætte, at modregningsadgangen alene omfatter tilbagebetalinger til den enkelte kunde af negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 på højst 500 kr. Herved tillades der modregning i langt de fleste tilfælde. For beløb over 500 kr. er det hensigten, at der fortsat skal gælde krav om separat tilbagesøgning.

Til nr. 25

I forslaget til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) § 1, nr. 27, foreslås en nyaffatning af § 35, stk. 4.

Den i nærværende lovforslag under nr. 25 foreslåede nyaffatning af § 35, stk. 4, svarer til den i L 51 foreslåede affattelse med to ændringer

Den gældende bestemmelse i nr. 5, der med den i L 51 foreslåede affattelse bliver nr. 4, foreslås i nærværende lovforslag ophævet, idet bestemmelsen har tilknytning til § 9, der foreslås ophævet, jf. ændringen under nr. 7.

Efter forslaget under nr. 2 gøres gevinst og tab på indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattepligtige fra og med indkomståret 2001, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 4, stk.1 og 6.

Det foreslås, at gevinst og tab på sådanne indeksobligationer for indkomståret 2001 skal opgøres efter lagerprincippet i § 13, stk. 3, og ikke efter det matematiske kursopskrivningsprincip i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3.

Til nr. 26

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, hvorefter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7, om fast ejendom bliver § 2, stk. 1, nr. 12.

Til nr. 27

Det foreslås, at overgangsbestemmelserne i §§ 37, 38 og 39 ophæves. § 37 vedrører overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven og har udtømt sit formål. Indholdet af §§ 38 og 39 er flyttet til ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslagets § 4, stk. 4 og 5.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i § 1, nr. 2, foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, hvorefter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 10, bliver § 2, stk. 3, nr. 5, og den i § 1, nr. 7, foreslåede ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i § 1, nr. 27, i forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v) (L 51) foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, der har virkning fra og med indkomståret 2000, og den i nærværende lovforslags § 1, nr. 25, foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, der har virkning fra og med indkomståret 2001.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler er livsforsikringsaktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber. Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, som defineret i den foreslåede bestemmelse i § 206 a i lov om forsikringsvirksomhed, har de samme karakteristika som tværgående pensionskasser. Der henvises til det af økonomiministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber). De tværgående pensionskasser er imidlertid undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9. Dermed har pensionskasserne mulighed for at afdække solvenskrav med ubeskattede midler. Til gengæld beskattes hele pensionskassens afkast efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Livsforsikringsaktieselskaber er ligeledes omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, men får nedsat beskatningsgrundlagene efter loven med en procentdel af den skattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 14.

I tværgående pensionskasser vil der typisk være identitet mellem de forsikrede og ejerne. Det er således forsikringstagerne, der kollektivt ejer pensionskassen. I et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som defineret i den foreslåede bestemmelse i § 206 a i lov om forsikringsvirksomhed, er det ikke de forsikrede, der ejer selskabet. Ejerne er forsikringstagernes faglige organisationer samt de relevante arbejdsgiverorganisationer. Da forsikringstagerne er medlemmer af de faglige organisationer, er der til en vis grad identitet mellem dele af ejerkredsen og forsikringstagerne. Ejerne kan efter definitionen af et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab i den foreslåede § 206 a i lov om forsikringsvirksomhed ikke få udbetalt udbytte, idet formuen i selskaberne skal komme de forsikrede til gode, hvilket svarer til de tværgående pensionskasser. Tilsvarende gælder, at hele egenkapitalen skal overføres til de forsikrede i tilfælde af, at forsikringsbestanden overdrages. I modsætning til den overvejende del af de øvrige livsforsikringsaktieselskaber er de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber oprettet som led i en overenskomstmæssig aftale mellem arbejdsmarkedets parter, idet parterne i fællesskab har etableret selskabet. På samme måde har ordningerne i de tværgående pensionskasser typisk været indgået som led i overenskomstmæssige aftaler.

For at organsiationsformen ikke skal være afgørende for beskatningen, foreslås det at undtage arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af det foreslåede kapitel 22 a i lov om om forsikringsvirksomhed fra skattepligten. Hermed omlægges beskatningen for arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, således at beskatningen svarer til hvad der gælder for pensionskasser, dvs. at hele selskabets afkast fremover vil blive beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter de gældende bestemmelser i selskabsskattelovens § 5 fortsætter skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, indtil tidspunktet for overgangen. Livsforsikringsaktieselskabernes overgang sidestilles efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen. Der skal således foretages en såkaldt ophørsbeskatning af livsforsikringsaktieselskaberne.

Medfører f.eks. en senere vedtægtsændring, at et livsforsikringsaktieselskab ikke længere opfylder betingelserne for at være et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, vil livsforsikringsaktieselskabet overgå til at blive skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab kan ikke overgå til skattepligt uden Finanstilsynets godkendelse. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 206 a, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet skal godkende en ændring, der medfører, at selskabet overgår til skattepligt efter selskabsskatteloven, og at godkendelse alene kan meddeles, såfremt de påtænkte ændringer skønnes at være i de forsikredes interesser. Herved sikres ved en overgang til skattepligt efter selskabsskatteloven, at den kapital, der opsparet af midler, som ikke er selskabsskattepligtige, kommer de forsikrede til gode, og at overgangen ikke indebærer en skattefri gevinst for ejerne.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i § 1, nr. 2, foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, hvorved § 2, stk. 3, nr. 8, bliver § 2, stk. 3, nr. 3.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven skal som hovedregel have virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 2 og 3 indeholder overgangsbestemmelser i forbindelse med den i § 1, nr. 7, foreslåede ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Efter stk. 2 skal aktiver og passiver, der som følge af ophævelsen af § 9 går ud af den tvungne sambeskatning, ved den tvungne sambeskatning for indkomståret 2000 anses for afstået til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2000. Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen i § 9, stk. 9, 2. pkt., der i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås ophævet.

Efter stk. 3 skal aktier i et datterselskab, der som følge af ophævelsen af § 9 går ud af den tvungne sambeskatning, ved beskatningen for indkomståret 2001 anses for anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2001. Bestemmelsen svarer i princippet til § 13, stk. 3, 9. pkt., der i § 1, nr. 11, foreslås ophævet som konsekvens af forslaget om at ophæve § 9.

Stk. 4 bestemmer, at tab på en kontrakt, der efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 2. Bestemmelsen indeholder dels en videreførelse af overgangsbestemmelsen i § 38 ved overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven, der i § 1, nr. 27, foreslås ophævet, dels en tilsvarende overgangsbestemmelse vedrørende tab som omhandlet i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5. Bestemmelsen indebærer, at tab, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages ved opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven for indkomståret 2001.

Stk. 5 bestemmer, at negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 (realrenteafgift) og 2 (5 pct.-afgift) og negativ skat efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat) og kapitel 3 (5 pct.-skat), der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fremføres til fradrag i pensionsafkastskat for indkomståret 2001 og senere indkomstår. Reglerne i § 18 om fremførsel af negativ skat finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen indeholder dels en videreførelse af overgangsbestemmelsen i § 39 ved overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven, der i § 1, nr. 27, foreslås ophævet, dels en tilsvarende overgangsbestemmelse vedrørende pensionsafkastskatten som omhandlet i den hidtil gældende affattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 18.

Bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, om, at gevinst og tab på indeksobligationer som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 1, skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 1.

I stk. 6, bestemmes, at indeksobligationer, som den skattepligtige har i sin beholdning den 1. september 2000 og fortsat har ved begyndelsen af indkomståret 2001, ved beskatningen for indkomståret 2001 skal anses for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000. Indeksobligationer, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra den 1. september 2000 til udgangen af indkomståret 2000, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til den faktiske anskaffelsessum. Gevinst og tab ved afståelse af indeksobligationer i perioden fra den 1. september 2000 til indkomstårets udløb medregnes ved beskatningen for indkomståret 2001. Som anskaffelsessum anvendes handelsværdien den 1. september 2000 eller en senere faktisk anskaffelsessum. Som afståelsessum anvendes den faktiske afståelsessum.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at nedsættelsen af skattesatsen fra 26 pct. til 15 pct. for nominalobligationer bevirker, at indeksobligationer falder i kurs, fordi de er prisfastsat til at give samme afkast som nominalobligationer efter skat. Forslaget indebærer, at kurstab som følge heraf i forhold til indgangskursen den 1. september 2000 henholdsvis anskaffelsessummen ved anskaffelse i perioden fra 1. september 2000 til udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001.

Stk. 7 bestemmer, at bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 2, (konsekvensændringen af kursgevinstlovens § 41, stk. 18) skal have virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 8 bestemmer, den i § 3, nr. 1, foreslåede fritagelse for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3 for arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber skal have virkning fra og med den 1. januar 2001.

§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

19. § 19 affattes således

»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.

Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.

Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder negativt beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.

Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.«.

§ 20. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. .....

Stk. 2. ...

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. ....

Stk. 2. ...

§ 22. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. ...

Stk. 2. ...

§ 23. ...

Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3. ...

§ 24. Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten

for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. ...

Stk. 2. ...

§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

Stk. 2. ...

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. ...

Stk. 2-4. ...

§ 29, stk.1-2. ...

20. § 29, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

»Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.«.

Stk. 4. ...

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) -4) ...

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6)-8) ...

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,

21. I § 30, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 3, nr. 8« til: »§ 2, stk. 3, nr. 3«.

2) ...

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

22. I § 30, nr. 3, udgår: »henholdsvis efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4«.

4) ...

5) ...

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

23. § 30, nr. 6, ophæves.

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

24. I § 30 indsættes efter nr. 7, der bliver nr. 6

»7) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23,«.

8) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 35, stk. 1-3. ...

25. § 35, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende

»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.

1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.

3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter reglerne i denne lov.

6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer, jf.§ 2, stk. 1, nr. 3.«.

§ 36, stk. 1-4. ...

Stk. 5. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

26. I § 36, stk. 5, 6 og 7, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 7,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 12,«.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37. Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, og hvis afkast for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

27. §§ 37, 38 og 39 ophæves.

§ 38. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. § 18 finder tilsvarende anvendelse, idet afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 behandles som skat efter denne lovs kapitel 2, og afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 2 behandles som skat efter denne lovs kapitel 3.

§ 41. Stk. 1-17. ...

Stk. 18. Selskaber som nævnt i § 28, som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende de samme principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde, hvor realiserede tab og gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven § 35, stk. 4, nr. 3, skal realiserede tab og gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.

2. § 41, stk. 18, 2. pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.«.

Fremsat den 1. november 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)