Forslag til Lov om indgåelse af tillægsaftale mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Artikel 1
Overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller livsforsikringsselskaber af grønlandske arbejdsgivere for medarbejdere, der har skattemæssigt hjemsted i Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, behandles ikke som ud- eller indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Dette gælder kun i det omfang overførslen modsvares af bidrag omfattet af bortseelsesretten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Grønland. Det er en betingelse, at overførslen sker inden den 1. januar 2002 til en pensionsordning, hvor præmier og bidrag er fradragsberettigede eller omfattet af bortseelsesretten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Grønland.
Bilag
§ 1. Tillægsaftale af 28. september 2000 til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager kan tiltrædes af den danske regering. Tillægsaftalen er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Tillægsaftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 3.
Artikel 2
Sålænge Grønland træder tilbage fra beskatning på pensionsområdet i henhold til aftale af 21. august 1990 (kompensationsaftalen) som ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997 i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 21. august 1990, kan Danmark beskatte indehavere af konti omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, uanset om disse er hjemmehørende i Grønland.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Artikel 3
Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den.
Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.
Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2000.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Artikel 4
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede underskrevet denne tillægsaftale.
Udfærdiget i Nuuk, den 28. september 2000 i et eksemplar på dansk og et eksemplar på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For det grønlandske landsstyre
Josef Motzfeldt
For den danske regering
Ole Stavad
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en ny tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark.
Tillægsaftalen gør det muligt at overføre pensionsordninger tegnet i danske pensions- og livsforsikringsselskaber til tilsvarende grønlandske selskaber uden beskatning i Danmark, når ordningerne er oprettet af af grønlandske arbejdsgivere for medarbejdere, der er hjemmehørende i Grønland.
Aftalen skal bl.a. ses som led i bestræbelserne på at øge opsparingen i Grønland. Der er i Grønland kun i begrænset omfang adgang til privat investeringskapital. Dette skyldes i høj grad den grønlandske økonomis ringe størrelse, men det skyldes også, at der hidtil kun i begrænset omfang har været foretaget en privat pensionsopsparing i Grønland. Etablering af nye pensionsordninger vil ikke blot kunne reducere den offentlige pensionsbyrde i Grønland på sigt, men vil også kunne tilvejebringe en gradvis kapitalopbygning, der kan skabe fundamentet for realinvesteringer i det grønlandske samfund.
Indkomstskatten blev indført i Grønland den 1. januar 1975, jfr. lov nr. 412 af 13. juni 1973. Bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger af den i pensionsbeskatningslovens § 2 nævnte karakter blev gjort fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og modsvarende skulle udbetalinger fra disse ordninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse regler blev uændret videreført i landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, der trådte i kraft den 1. januar 1980.
Det har været en betingelse for at få fradrag for indbetalinger til en pensionsordning i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, at det pågældende selskab er hjemmehørende i Danmark og berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her. Baggrunden for denne regel var, at der ikke har været livs- eller pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i Grønland.
I de seneste 5 til 10 år er de grønlandske virksomheder begyndt at oprette arbejdsgiverordninger i danske livs- eller pensionsforsikringsselskaber for deres medarbejdere. Der er pr. 1. juli 2000 etableret et grønlandsk pensionsforsikringsselskab (PFA Soraarneq), og der er således nu et grundlag for, at den grønlandske pensionsopsparing, der henstår i danske pensionsselskaber, vil kunne føres tilbage til Grønland.
Tillægsaftalens artikel 1 gør det muligt at overføre grønlandske pensionsordninger i danske selskaber til det nye grønlandske selskab, uden at denne overførsel anses som ud- eller indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Overførslen betragtes således ikke som ophævelse i utide med deraf følgende erlæggelse af en afgift på 60 pct. eller som indbetaling på en ny ordning. Det er dog en forudsætning, at overførslen vedrører bidrag, for hvilke der har været bortseelsesret ved opgørelsen af skattepligtig indkomst i Grønland. Endvidere skal overførslen ske inden den 1. januar 2002.
Efter tillægsaftalens artikel 2 kan Danmark fortsat beskatte indehavere af konti omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, selv om indehaveren er hjemmehørende i Grønland, så længe Grønland i henhold til kompensationsaftalen af 1990 (ændret i 1997) træder tilbage fra beskatning.
Kompensationsaftalen af 1990 går ud på, at Grønland undlader at beskatte løbende rentetilskrivninger på pensionsopsparinger i danske pengeinstitutter, samtidig med at man ser bort fra arbejdsgiverens bidrag til visse obligatoriske pensionsordninger. Endelig undlader Grønland at beskatte visse pensions- og forsikringsordninger, der ophæves i utide. Grønland kompenseres for denne tilbagetræden fra beskatning gennem et årligt beløb, der i 1997 blev fastsat til 16,1 mill. kr. Beløbet pristalsreguleres. Baggrunden for aftalen var nogle særlige problemer, som opstod på grund af forskelle i dansk og grønlandsk skattelovgivning, og som især var følelige for personer udsendt fra Danmark.
Tillægsaftalens artikel 2 indeholder ikke i sig selv noget substantielt nyt i forhold til det, der hidtil har været gældende. Det er og har hele tiden været en forudsætning for kompensationsaftalen, at Danmark vil kunne beskatte, når Grønland træder tilbage fra beskatning og tilmed bliver kompenseret for at gøre dette. Den danske regering og det grønlandske landsstyre ønsker at benytte lejligheden til at klargøre dette forhold i selve aftaleteksten.
Tillægsaftalen træder efter Artikel 3 i kraft den dag, hvor begge parter har undertegnet den, dog tidligst den dag, hvor den tiltrædes af Folketinget. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2000, hvor pensionsafkastbeskatningsloven også begyndte at finde anvendelse. Dette skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i aftalens artikel 2 og med det ovenfor anførte om kompensationsaftalens forudsætninger.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget om, at arbejdsgiverbaserede pensionsordninger med løbende udbetalinger tilhørende personer hjemmehørende på Grønland kan overføres fra danske pensionsinstitutter til grønlandske institutter uden, at overførslen udløser 60 pct.s afgift som ophævelse i utide, må anses som en forudsætning for, at overførslerne vil finde sted. Der er således ikke forbundet et egentligt provenutab hermed.
I det omfang forslaget indebærer, at pensionsordninger i danske pensionsinstitutter overføres til grønlandske institutter, vil der kunne fremkomme et provenutab vedr. pensionsafkastskatten. Dette provenutab skønnes at være meget beskedent.
Forslaget vil medvirke til øget grønlandsk opsparing og kapitaldannelse til gavn for det grønlandske erhvervsliv.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Hvis pensionsordninger i medfør af forslaget overføres til grønlandske institutter vil der kunne fremkomme et provenutab vedr. pensionsafkastskatten. Dette provenutab skønnes at være meget beskedent.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medvirke til øget grønlandsk opsparing og kapitaldannelse til gavn for det grønlandske erhvervsliv.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde tillægsaftalen til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Tillægsaftalen er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser er gennemgået under de almindelige bemærkninger.
Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, da skattespørgsmål hører under det færøske og grønlandske landsstyre. I det aktuelle tilfælde, hvor aftalen indgås mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre, skal Folketingets godkendelse selvsagt alene vedrøre den danske regerings godkendelse af aftalen.
Bilag
Tillægsaftale
til
den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.
Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende
Fremsat den 1. november 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om indgåelse af tillægsaftale mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre