Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden og ligningsloven

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2000, foretages følgende ændringer

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2000, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»VækstFondens formål er at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.«.

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »medfinansiering af«: »især«.

3. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.«.

4. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3 Ved udviklingsselskaber forstås selskaber, der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse af enkeltvirksomheder, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov.«.

5. I § 2, stk. 6, ændres to steder »projekter« til: »udviklingsaktiviteter«, og i 2. pkt. udgår: »ved kapitalindskud eller garanti«.

6. § 2, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Til medfinansiering af udviklingsaktiviteter kan VækstFonden anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter

a) tilskud

b) lån, med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,

c) kapitalindskud, herunder erhvervelse af aktier,

d) garantier, og

e) andre lignende finansieringsinstrumenter, hvorom erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra VækstFonden.«.

7. § 2, stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Erhvervsministeren fastsætter efter drøftelse med VækstFonden bestemmelser for medfinansieringen, herunder for anvendelse af finansieringsinstrumenterne.«.

8. I § 2, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.

»VækstFonden kan tage andre initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse.«.

9. I § 2 indsættes efter stk. 10, som nyt stk. 11

»Stk. 11. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til innovation og fornyelse til VækstFonden. Lovens bestemmelser finder anvendelse ved administration af disse ordninger.«.

10. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»VækstFonden er samlokaliseret med Erhvervsfremme Styrelsen. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen et selvstændigt sekretariat.«.

11. § 3, stk. 7, affattes således

»Stk. 7.VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaber skal betale for at være omfattet af garantier fra VækstFonden. Endvidere kan VækstFonden fastsætte en årlig garantipræmie under hensyn til den risiko, der er forbundet med garantien set i forhold til det samfundsøkonomiske perspektiv. For garantier ydet efter § 2, stk. 4 og 5, kan VækstFonden opkræve en stiftelsesprovision og en årlig garantipræmie.«.

12. § 4 a affattes således

»§ 4 a. Op til 20 pct. af tilskud efter § 2, stk. 7, litra a, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.«.

§ 1. Der oprettes en fond, VækstFonden, med indskud fra staten på 2 mia. kr. med det formål at styrke erhvervslivets udviklingspotentiale.

1. § 1, stk. 1, affattes således

»VækstFondens formål er at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring

1. § 7 D affattes således

»§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.«.

§ 2. VækstFondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for følgende områder

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »medfinansiering af«: »især«.

1) Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

2) Markedsudvikling.

Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes gennem medfinansiering af udviklingsselskaber og innovationsfonde, der har til hovedformål at investere i små og uafhængige virksomheder, der igangsætter udviklingsaktiviteter.

3. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2, VækstFondens formål tilgodeses ligeledes gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.«.

Stk. 3. Ved innovationsfonde forstås fonde, der etableres med indskud fra VækstFonden og private investorer. Tidspunktet for fondenes opløsning aftales i forbindelse med fondenes etablering. Ved udviklingsselskaber forstås ventureselskaber, der tilfører kapital og kompetence til små og uafhængige virksomheder, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov.

4. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ved udviklingsselskaber forstås selskaber, der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse af enkeltvirksomheder, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov.«.

Stk. 6. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne ventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af medfinansieringen. VækstFondens stillingtagen til projekter skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har medfinansieret ved kapitalindskud eller garanti. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle produkter kan opnå medfinansiering.

5. I § 2, stk. 6, ændres to steder »projekter« til: »udviklingsaktiviteter«., og i § 2, stk. 6, 2. pkt., udgår: » ved kapitalindskud eller garanti«.

Stk. 7. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån, garantier og kapitalindskud.

6. § 2, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Til medfinansiering af udviklingsaktiviteter kan VækstFonden anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter

a) tilskud,

b) lån, med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,

kapitalindskud, herunder erhvervelse af aktier

garantier, og

e) andre lignende finansieringsinstrumenter, hvorom erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra VækstFonden.«.

Stk. 9. For medfinansiering til enkeltprojekter gælder, at medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling ved kommerciel udnyttelse skal tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. Ved medfinansiering af meget risikobetonede udviklingsprojekter kan VækstFonden bestemme, at betalingen skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Desuden kan VækstFonden medfinansiere meget risikobetonede udviklingsprojekter i form af en kombination af kapitalindskud og lån. Medfinansiering af forprojekter skal ikke tilbagebetales. Garantier for lån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder ydes som selvskyldnerkaution fra VækstFonden. VækstFondens medfinansiering af innovationsfonde kan ydes i form af kapitalindskud og medfinansiering af udviklingsselskaber kan ydes i form af garantier og kapitalindskud.

7. § 2 stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Erhvervsministeren fastsætter, efter drøftelse med VækstFonden, bestemmelser for medfinansieringen, herunder for anvendelse af finansieringsinstrumenterne.«.

Stk. 10. VækstFonden kan med henblik på at understøtte finansieringen af udviklingsprojekter tage initiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder. VækstFonden kan opkræve gebyrer til dækning af omkostninger i denne forbindelse.

8. I § 2, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.

»VækstFonden kan tage andre initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse. «.

9. I § 2 indsættes efter stk. 10, som nyt stk. 11

»Stk. 11. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til innovation og fornyelse til VækstFonden. Lovens bestemmelser finder anvendelse ved administration af disse ordninger.«.

§ 3

1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund

VækstFonden i kort træk

I december 1991 vedtog Folketinget den første lov om VækstFonden (lov nr. 937 af 27. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond). Herefter blev fonden etableret i 1992 med en grundkapital på 2 mia. kr. og har siden ydet medfinansiering for ca. 2,2 mia. kr. til mere end 1.000 perspektivrige projekter i navnlig små danske virksomheder. Den del af fondens grundkapital, der ikke er anvendt til medfinansiering er i dag hovedsagelig anbragt i obligationer. Fondens tab og hensættelser kan opgøres til ca. 1,4 mia. kr. VækstFonden har i dag stadig en egenkapital på ca. 2 mia. kr.

Baggrunden for lovforslaget

VækstFondens aktiviteter er ikke blevet mindre betydningsfulde, siden fonden blev stiftet. Tværtimod er innovation, forskning og udvikling i de senere år blevet endnu vigtigere for erhvervslivets konkurrenceevne. Den nuværende teknologiske udvikling tåler sammenligning med de helt store teknologispring igangsat af hhv. dampmaskinen og elektriciteten. Denne IT-drevne teknologiudvikling bliver ofte beskrevet under overskriften den ny økonomi. Et særligt karakteristikum ved den nye økonomi er, at levetiden for nye produkter er meget kort. Det gælder for stort set alle virksomheder, både nye og gamle, højteknologiske og lavteknologiske. Kun ved at være på forkant med produktudvikling eller indfasning af ny teknologi i produkterne eller produktionsprocesserne kan virksomhederne bevare eller forbedre deres konkurrenceposition på markederne.

Et andet kendetegn ved den ny økonomi er betydningen af viden. Betydningen af forskning og udvikling den aktivitet, der frembringer ny viden og dermed nye produkter og/eller processer for virksomhederne og dermed samfundet generelt er steget voldsomt gennem de seneste 10-15 år. Dette afspejler sig bl.a. i værdiansættelsen af immaterielle aktiver, der ofte overstiger værdien af det faste kapitalanlæg med mange hundrede pct. Der sker endvidere en hastig udviskning af grænserne mellem produkter og serviceydelser, og i fremtiden vil det være næsten umuligt at foretage en meningsfuld adskillelse af disse begreber.

Produktionen af viden og vidensservice er således altafgørende for de danske virksomheder og hermed for samfundet i de kommende år, ligesom hurtig spredning af ny teknologi til alle dele af erhvervslivet er helt centralt for, at Danmark kan bestyrke sin position blandt de velstående lande i verden. Dette gør rammebetingelserne for viden- og teknologispredning samt innovation til særligt væsentlige fokusområder i erhvervsfremmebestræbelserne. Der stilles derfor store krav til fleksibiliteten i erhvervspolitikken, ikke mindst til innovationssystemet og dermed til VækstFonden. Den rolle, som VækstFonden skal udfylde i innovationssystemet, samt de instrumenter, som udgør fondens produktportefølje, vil derfor hele tiden forandres. VækstFonden må på samme måde som de virksomheder, der udgør dens kundegrundlag løbende tilpasse sine produkter og om nødvendigt sit fokus. Det kræver bl.a. en proaktiv organisation og analytisk kapacitet på det erhvervsøkonomiske område.

Løbende omstilling fordrer en høj grad af handlefrihed. Hvis der skal gennemføres lovændringer, hver gang et produkt skal tilpasses eller en ny aktivitet skal igangsættes, vil VækstFonden ofte komme til at halte bagefter udviklingen.

I de seneste år er der gennemført adskillige tidskrævende lovændringer med henblik på at tilpasse produktporteføljen til de skiftende erhvervsøkonomiske omstændigheder og forhold, som fonden opererer under1) . Resultatet har været, at VækstFonden til skade for sig selv og potentielle kunder først sent er kommet i gang med at tilbyde nye produkter. Det er derfor centralt, at VækstFonden får mulighed for at operere hurtigere, smidigere og endnu mere effektivt i fremtiden.

Set i ovennævnte perspektiv er VækstFondens formål at skabe samfundsøkonomiske gevinster ved øget forskning, innovation og fornyelse i erhvervslivet. Et særligt karakteristikum ved den viden, der udspringer af disse aktiviteter er, at den også kan anvendes af andre og i andre sammenhænge, de såkaldte samfundsøkonomiske gevinster. VækstFonden kan bidrage til at skabe sådanne gevinster ved at medfinansiere forskning, innovation og fornyelse i den enkelte virksomhed eller medfinansiere udvikling af markeder, der formidler kapital og kompetencer til innovative virksomheder.

Høje tab og faldende egenkapitalbeholdning

VækstFonden har fra starten hensat mere end 60 pct. af sit udlån til tab, og de faktiske tab afviger ikke væsentligt herfra. Dette forhold afspejler, at VækstFonden i overensstemmelse med sit lovbestemte formål kun medfinansierer særligt risikobetonede projekter, og udgør isoleret set ikke et problem for fondens fremtidige virke. Derimod er det problematisk, at VækstFondens medfinansiering i overvejende grad sker i form af lån, som afskrives, hvis projektet ikke kommercialiseres. VækstFonden har således først i de seneste år haft mulighed for at yde lån, hvor fonden tager del i projekternes omsætning eller indtjening, hvilket betyder, at VækstFondens nettotab kun ligger marginalt lavere end bruttotabene. Ved nettotab forstås afskrivninger tillagt værdien af de igangværende forretninger og ved bruttotab forstås afskrivninger.

Kombineret med et forholdsvis lavt nominelt afkast på grundkapitalen, der primært har været placeret i obligationer, har de store nettotab samt en øget udlånsvolumen medført, at VækstFondens egenkapitalbeholdning i øjeblikket er for nedadgående. I de kommende år vil denne tendens forstærkes yderligere med mindre aktivitetsniveauet reduceres betydeligt eller aktivitetsformerne ændres, så det samlede nettotab mindskes.

Set i forhold til tabsprocenterne for tilsvarende offentlige institutioner i andre lande er VækstFondens nettotab meget store2) . Sådanne store tab kan dog forsvares, såfremt det samfundsøkonomiske afkast ved de afledte aktiviteter er af tilsvarende størrelse. Imidlertid peger analyser fra en række OECD-lande på, at de samfundsøkonomiske effekter af forskning, udvikling og innovation typisk ikke ligger væsentligt højere end 50 pct. af investeringen.

Erfaringer fra udlandet

Lande, vi normalt sammenligner os med i denne sammenhæng Tyskland, Sverige, Finland, Norge og USA har op igennem 90'erne taget en lang række initiativer for at fremme finansieringen af innovative start-ups og forsknings- og udviklingsprojekter i mindre virksomheder. Fælles for de udenlandske initiativer er, at indsatsen er markant, større og væsentligt anderledes end i Danmark. Det er således fælles for disse lande, at VækstFondens søsterorganisationer meget målbevidst går efter at fremme tilgangen af venturekapital gennem kapitalindskud i ventureselskaber samt via direkte offentlig/private kapitalindskud i enkeltvirksomheder (primært i nystartede virksomheder det såkaldte seed-segment). Derimod er ordninger svarende til VækstFondens projektlån ikke udbredt, og der er generelt en trend væk fra sådanne lånetyper. Den internationale udvikling går således fra direkte soft loans over mod egenkapitalfinansiering og indirekte finansiering af venturevirksomhed, hvor den offentlige finansiering opnår en såkaldt multiplikatoreffekt på omfanget af de private investeringer.

Baggrunden for udviklingen i vores nabolande er en stigende erkendelse samt forståelse af, at markedet for venturekapital er en af de afgørende faktorer for, at det innovative potentiale i erhvervslivet udnyttes. USA har vist, at et aktivt og velfungerende venturemarked bakket op af en langvarig erhvervspolitisk indsats kan være med til at skabe værditilvækst i et historisk set højt tempo. De offentligt støttede amerikanske ventureprogrammer stammer helt tilbage fra 1950'erne. Lande som Tyskland, Finland og Sverige har også gjort store fremskridt på området.

Vore nabolande har således erkendt, at venturekapital er en effektiv måde at fremme innovationsindsatsen i det private erhvervsliv på. Flere internationale undersøgelser har vist, at virksomheder, der bliver finansieret ved venturekapital, ikke bare har større overlevelsesevne, men også er bedre til at innovere og skabe arbejdspladser end andre virksomheder. Endvidere viser nye analyser, at et aktiebaseret finansieringssystem, hvor venturekapital samt fleksibel og nem adgang til at foretage børsintroduktioner spiller en stor rolle, har været en af de vigtigste faktorer hvis ikke den vigtigste for den særligt stærke økonomiske udvikling og værditilvækst, som den amerikanske økonomi har oplevet i det seneste årti.

Offentlig innovationsfremme gennem medfinansiering af privat venturekapital har endvidere den klare fordel, at de succesfulde projekter giver et afkast til institutionen, som betyder, at der efterfølgende er flere midler til rådighed for nye projekter og initiativer.

Brugen af venturekapital relaterer sig ikke udelukkende til nystartede højteknologiske virksomheder. Indsatsen for at fremme mindre højteknologiske innovation i eksisterende virksomheder kan med fordel ligeledes tilrettelægges i partnerskab med private investorer og rådgivere, bl.a. igennem regionale udviklingsselskaber.

VækstFondens rolle i det sammenhængende innovationssystem

Optimal udnyttelse af dét erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale, som er en konsekvens af den teknologiske revolution i den ny økonomi, fordrer et effektivt og sammenhængende innovationssystem. Her tænkes på, at der skal være en klar sammenhæng, et godt sammenspil samt en høj grad af komplementaritet mellem de forskellige instanser, der medvirker i processen omkring innovationsfremme. Det gælder lige fra uddannelses- og forskningsinstitutionerne til teknologisk service og rådgivning. Sammenhængen skal bl.a. give sig udslag i, at de enkelte institutioner og instanser skal være bevidste om deres egen og øvrige aktørers rolle og ansvar. Herunder vil det være oplagt at etablere samarbejde på tværs af institutionerne samt at indgå i partnerskab med udenlandske søsterorganisationer, for derved at kunne drage nytte af et større erfaringsgrundlag i bestræbelserne på at opnå best practice i innovationsfremmebestræbelserne3) .

Dette indebærer bl.a., at forskning på universiteter og højere læreranstalter, forskerparker, innovationsmiljøer, erhvervsforskere, udviklingsselskaber og GTS-systemet (Godkendte Teknologisk Serviceinstitutter) skal levere et vigtigt bidrag til innovation. Ligeledes er risikovillig, kompetent og engageret kapital et vigtigt element for at drive processen fremad. Det er i processen med at frembringe denne kapital, at VækstFonden kan spille en meget vigtig rolle.

Udvalgsarbejde om VækstFondens tilpasning til fremtidige udfordringer

Med henblik på at få en fremadrettet løsning, som både vil kunne tilfredsstille erhvervslivets behov og det samfundsmæssige ønske om at fremme innovationsindsatsen i dansk erhvervsliv nedsatte erhvervsministeren i april 2000 et udvalg bestående af repræsentanter for erhvervsorganisationer og enkeltpersoner med erfaring i kapitalformidling. Udvalget fik til opgave at undersøge, om VækstFonden inden for det eksisterende kapitalgrundlag kan bidrage yderligere til at styrke innovation og dermed konkurrenceevnen i erhvervslivet.

Dette lovforslag er udarbejdet på baggrund af udvalgets anbefalinger. Udvalgets konklusioner fremgår af "Sammenfatning af drøftelser i VækstFondsudvalget".

Erhvervsministeriet har udarbejdet en baggrundsrapport "VækstFonden i den ny økonomi" til belysning af VækstFondens hidtidige virke, udfordringerne fra den nye økonomi, og erfaringen med innovationsfinansiering i andre lande. Udvalget har modtaget rapporten til orientering.

I det følgende gengives hovedpunkterne i udvalgets konklusioner4)

Det er udvalgets opfattelse, at VækstFonden i det store hele har været en succes ved at have bidraget til at fremme innovationsaktiviteten i dansk erhvervsliv. Der er dog en række faktorer, som peger på, at fremtiden stiller en række nye og større krav til VækstFondens indsats, der fordrer ændringer i lovgrundlaget. Der er navnlig behov for 1) en mere proaktiv og fleksibel indsats, der tager hensyn til forskellige og skiftende erhvervsbetingelser for de danske virksomheder, 2) at løfte flere opgaver i partnerskab med eksisterende private markedsdeltagere, og 3) en mere udbredt anvendelse af egenkapitalinstrumentet.

Det fulde samfundsøkonomiske afkast af innovationsinvesteringer sikres først, når teknologispredningen har fundet vej til alle grupper af virksomheder. Derfor har VækstFonden en meget bred opgave og bør have fokus på perspektivrige udviklingsaktiviteter i hele erhvervslivet. VækstFondens aktiviteter er både rettet mod de højteknologiske, videns- og forskningsintensive virksomheder i opstartsfasen, højteknologiske virksomheder i vækstfasen, nye og mindre teknologifokuserede virksomheder og mindre teknologifokuserede virksomheder i vækst. Fondens virke skal generelt afgrænses til aktiviteter, som har bred anvendelse og et samfundsmæssigt afkast.

VækstFondens indsats bør afgrænses til perspektivrige udviklingsaktiviteter, der vurderes at kunne få bred anvendelse og samfundsmæssig værdi, men som ikke umiddelbart kan realiseres på rent kommercielle vilkår. Det er fortsat VækstFondens primære formål at medvirke til at løfte forretningsplaner fra ideer til modne forretningsaktiviteter i de tilfælde/segmenter, hvor den private kapital ikke er til stede, eller er til stede i utilstrækkeligt omfang.

Det er ikke forventningen, at VækstFonden skal have tilført nye midler for at kunne opfylde en målsætning om at være synlig i erhvervslivet. Det kan dog være nødvendigt at benytte mindre kapitalkrævende instrumenter i visse segmenter af markedet.

I betragtning af, at VækstFondens tab kan sidestilles med skattefinansierede tilskud der giver anledning til de traditionelle forvridninger i økonomien relateret til skatteopkrævning må nettotabene på ca. 60 pct. derfor vurderes at ligge højt. Da det samfundsøkonomiske afkast er knyttet til innovationsaktiviteten og nettotabet er knyttet til finansieringsformen, vil tilsvarende samfundsøkonomiske gevinster kunne realiseres med lavere tab til følge, såfremt medfinansieringsformen ændres. Dette vil muliggøre finansiering af endnu flere projekter, og hermed vil VækstFonden samlet set kunne give et endnu større samfundsøkonomisk afkast.

For at VækstFonden fremover kan medfinansiere meget risikofyldte projekter, er det derfor vigtigt, at fonden får større andel i de få store succeser. Det kan fx ske ved i højere grad at anvende egenkapitallignende instrumenter ved store og meget risikofyldte projekter. Umiddelbart vil dette betyde, at medfinansieringen bliver knyttet til virksomheden snarere end til projekter. Eftersom VækstFonden primært medfinansierer aktiviteter i små og helt nystartede virksomheder, er der dog typisk fuldstændig sammenfald mellem projekt og virksomhed. Dette har fx været tilfældet i langt de fleste af fondens medfinansiering inden for biotek de senere år.

Omfanget og karakteren af det økonomiske afkast skal relateres til projektets kommercielle risiko samt til størrelsen af finansieringsbehovet. Således vil det kun være de meget risikofyldte og/eller kapitalintensive projekter/virksomheder, der bør have tilført egenkapital af VækstFonden. Mindre kapitaltunge og mindre risikofyldte aktiviteter bør i højere grad blive finansieret ved almindelige lån eller mezzaninlån.

Hvis egenkapitalen i større udstrækning bliver benyttet aktivt i VækstFondens innovationsfremmebestræbelser, fx ved placering i unoterede anparter/aktier i private ventureselskaber eller enkeltvirksomheder vil det nødvendiggøre, at fonden omhyggeligt overvåger og forholder sig til likviditetsberedskabet på både kort og langt sigt. Dette skyldes, at en aktivering af egenkapitalen betyder, at beholdningen bliver væsentligt mindre likvid end tilfældet er i dag. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at VækstFonden ikke skal optræde som en konkurrent til de eksisterende, private ventureselskaber, men skal løfte finansieringsopgaverne i partnerskab med de private investorer.

Det er endvidere oplagt, at VækstFonden ikke kan forventes at opbygge den tekniske og fagspecifikke kompetence/viden og indsigt, der er nødvendig for at kunne foretage konkrete og dybtgående evalueringer af mulige investeringsobjekter.

Denne detaljerede viden ligger hos de private aktører, som VækstFonden i en investeringssituation vil støtte sig til. VækstFonden bør derimod kunne foretage en grundig vurdering af det pågældende ventureselskab, som investeringen foretages i partnerskab med. Fonden bør derfor opbygge en dyb viden om aktørerne på det danske venturemarked, og i en given investeringssituation forholde sig til den kompetenceprofil, som en mulig investeringspartner er i besiddelse af. Dette kræver bl.a., at fonden har kompetencer til aktivt at sparre med de private investorer, og er i stand til at gennemskue de overordnede principper og konkrete mekanismer, der gøres brug af i forbindelse med egenkapitalindskud. Med andre ord skal VækstFonden ikke agere som et privat ventureselskab.

Et af de mest enkle risikokapitalinstrumenter der findes, er egenkapital i form af aktier. Som udgangspunkt ser udvalget positivt på, at VækstFonden i større grad medfinansierer udviklingsaktiviteter ved at tilføre egenkapital. Dette skyldes primært følgende 3 forhold

1) Egenkapitalfinansiering giver på enkel vis VækstFonden en økonomisk andel i virksomhedernes kommercielle succes. Hvis ikke de store tab, som VækstFonden ofte vil lide, når den finansierer projekter med store kommercielle risici, modsvares af større gevinster, når det går godt, vil grundkapitalen på et tidspunkt forsvinde. En mere udbredt anvendelse af egenkapitalinstrumenter kan på den vis styrke VækstFondens mulighed for at deltage i projekter med endog meget store kommercielle risici.

2) Egenkapitalfinansiering er velegnet til at indgå i partnerskab med private aktører. Dette skyldes, at investeringerne ofte er så risikobetonede, at den private sektor udelukkende vil foretage denne type investeringer, såfremt der er tale om egenkapitalindskud.

3) Egenkapitalfinansiering i partnerskab med private investorer indebærer ofte, at der tilføres værdifulde kompetencer til det enkelte investeringsobjekt. Det forøger virksomhedernes muligheder for at opnå kommerciel succes og vil reducere VækstFondens tab.

Det er endvidere fremført, at kunstige "upside-instrumenter" såsom fondens lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter (upside lån) er uhensigtsmæssige finansieringsformer. Konstruktion af kunstige upside elementer i forbindelse med tildeling af lån eller tilskud som derved gør det ud for fondens andel af virksomhedens kommercielle succes giver specielt i forbindelse med senere kapitaltilførsler et tåget billede af virksomhedens værdi, og er til stor gene for private investorer. Endvidere er administrationen heraf ganske kompliceret både for virksomheden og VækstFonden.

Det er dog udvalgets opfattelse, at der bør være restriktioner på VækstFondens aktiepositioner. Navnlig er det vigtigt, at positionerne ikke har karakter af aktivt ejerskab. Der er alene tale om positioner, der giver adgang til samme afkast, som tilfalder ejerne.

Det er udvalgets opfattelse, at innovationsaktiviteterne i nyere, mindre virksomheder, der er delvist ejet af større virksomheder, de såkaldte spin-off virksomheder, ofte indebærer et betydeligt samfundsøkonomisk afkast. De er som nævnt ligeledes meget risikobetonede, hvorfor de typisk har svært ved at opnå finansiering fra andre end moderselskabet. Da moderselskabet ikke ønsker at stå alene med udviklingsomkostningerne hvilket var én af årsagerne til at skille aktiviteten ud er det oplagt, at VækstFonden har mulighed for at gøre en forskel ved at medfinansiere sådanne spin-offs. Innovationsaktiviteter, i andre virksomheder der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, jf. Europa-Kommissionens henstilling af 3. april 1996, kan også i visse tilfælde have store samfundsmæssige perspektiver, der rækker ud over de privat økonomiske fordele for virksomheden5) .

En medfinansiering af spin-off virksomheder, og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, bør kun finde sted i begrænset omfang og som udgangspunkt kun som egenkapitalindskud og i partnerskab med anden privat investor, som evt. fremskaffes med hjælp fra VækstFonden eller i kraft af VækstFondens medfinansiering. Herved sikres, at værdiansættelsen af virksomheden sker på markedsvilkår. Da spin-off virksomheder og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, trods alt har bedre muligheder for at opnå finansiering end helt nyetablerede virksomheder, anbefaler et flertal af udvalget, at der bør knyttes følgende betingelser til VækstFondens medfinansiering heraf

1) Aktiviteterne i spin-off virksomheden og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, skal være forbundet med særligt positive samfundsmæssige effekter.

2) VækstFonden kan medfinansiere spin-off virksomheder der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, hvis ingen større virksomheder hver for sig ejer mere end 25 pct. af spin-off virksomheden.

3) Uden hensyn til begrænsningen under punkt 2 kan VækstFonden investere op til 5 pct. af fondens egenkapital i spin-off virksomheder og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder. De 5 pct. opgøres på det tidspunkt, hvor investeringen fortages.

Et mindretal af udvalget, bestående af Håndværksrådet, finder ikke, at der bør åbnes op for, at VækstFonden kan medfinansiere virksomheder, der ligger uden for den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder. Baggrunden herfor er dels, at VækstFonden har begrænsede ressourcer og dels, at store virksomheder alt andet lige har lettere ved at opnå finansiering.

Ligningsloven

Der foreslås endvidere en ændring af ligningsloven som følge af ændringen af lov om VækstFonden.

Gældende regler

I det følgende redegøres for de gældende regler, som berøres af lovforslaget.

I den gældende lov er der en forholdsvis præcis afgrænsning af de produkter, VækstFonden kan tilbyde. Til forprojekter kan VækstFonden alene tilbyde tilskud. Til udviklingsprojekterne kan VækstFonden yde lån, som forrentes på markedsvilkår og tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes. Til særligt risikobetonede udviklingsprojekter kan VækstFonden yde lån, hvor betalingen sker i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Til disse projekter kan medfinansieringen også ydes som en kombination af kapitalindskud og lån, hvor betalingen sker i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Disse former for medfinansiering kan ydes til virksomheder, der er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder. Medfinansieringen kan udgøre op til 50 pct. af projektomkostningerne.

VækstFonden kan foretage kapitalindskud i innovationsfonde og udviklingsselskaber, der har til hovedformål at investere i nye, små og uafhængige virksomheder. VækstFondens indskud kan udgøre op til 2/3 af de samlede kapitalindskud, og der fastsættes en øvre grænse for VækstFondens andel af afkastet.

VækstFonden kan yde garantier for evt. tab til udviklingsselskaber, der tilfører kapital og kompetence til små og uafhængige virksomheder. Til udviklingsselskaber, der investerer i de tidlige udviklingsfaser i små, nye og uafhængige virksomheder, kan der ydes garanti i forhold til hver enkelt af udviklingsselskabets investeringer. Til udviklingsselskaber, der investerer i små og uafhængige virksomheder, kan der ydes garanti for udviklingsselskabets samlede aktivitet.

Lovændring

Som led i at give fonden en større fleksibilitet og muligheder for hurtigt at tilpasse sig ændringer i markedet foreslås det, at VækstFondens medfinansiering til udviklingsprojekter fremover principielt kan ydes som tilskud, lån, garantier og kapitalindskud.

Medfinansieringen kan som hidtil indeholde et økonomisk støtteelement, som er inden for de grænser Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøttebestemmelser har godkendt, at VækstFondens medfinansiering ydes inden for.

Ændringen indebærer også, at VækstFonden kan yde medfinansiering på markedsvilkår, dvs., hvor der ikke ydes statsstøtte i EF-traktatens forstand. I disse tilfælde vil fonden typisk indgå på vilkår, som bestemmes af andre private aktører.

De overordnede kriterier for fondens medfinansieringen fastsættes i en bekendtgørelse.

Da VækstFonden i højere grad end i dag skal være garant for, at nye signaler i markedet bliver opfanget, foreslås det, at VækstFonden som en del af sin mere proaktive rolle får til opgave at komme med forslag til de bestemmelser vedr. medfinansieringen, som skal fastsættes i en bekendtgørelse, hvis fonden vurderer, der er behov herfor. Det er erhvervsministeren, der har ansvaret for udstedelsen af bekendtgørelse. Erhvervsministeren kan derfor også på eget initiativ, men efter forudgående drøftelse med VækstFonden udstede bestemmelser om kriterier for medfinansiering. De konkrete vilkår for medfinansieringen fastsættes i en kontrakt mellem VækstFonden og den eller de virksomheder, der modtager medfinansiering.

VækstFonden kan i dag udelukkende yde medfinansiering til virksomheder, der er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder. Dette har fx betydet, at fonden ikke har kunnet yde støtte til perspektivrige projekter i virksomheder med relativt få ansatte, blot fordi en eller flere store virksomheder i fællesskab ejer mere end 25 pct. af virksomheden.

Det foreslås, at VækstFonden skal kunne medfinansiere nyere og mindre virksomheder, der er delvist ejet af virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellem store virksomheder (de såkaldte spin-off virksomheder), hvis ingen aktør, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, hver for sig ejer mere end 25 pct. af egenkapitalen.

Uden hensyn til denne begrænsning foreslås det endvidere, at fonden får mulighed for at anvende op til 5 pct. af egenkapitalen til medfinansiering af spin-off virksomheder og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder i form af kapitalindskud. Forudsætningen, for at der kan ydes medfinansiering til spin-off virksomhederne og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, er, at de aktiviteter, der medfinansieres, er forbundet med særligt positive samfundsmæssige effekter. Lovforslaget indebærer, at der fremover anvendes en bredere definition af udviklingsselskaber. Endvidere fastsættes der ikke i loven begrænsninger på de instrumenter, VækstFonden kan anvende til medfinansiering af udviklingsselskaber. Det betyder, at VækstFonden principielt kan anvende alle de angivne instrumenter (tilskud, lån, garantier og kapitalindskud) til medfinansiering af udviklingsselskaber. I praksis forventes det dog, at udviklingsselskaber hovedsageligt vil blive medfinansieret i form af kapitalindskud. De overordnede kriterier for medfinansieringen fastsættes i en bekendtgørelse. Kriterierne skal bl.a. udarbejdes på baggrund af Europa-Kommissionens statsstøtteregler. Det vil være op til bestyrelsen at foretage en vurdering, af hvilke aktiviteter, man ønsker at medfinansiere og aftale vilkårene herfor. VækstFondens bestyrelse kan vælge at yde medfinansiering på markedsvilkår eller gå ind på vilkår, som betyder, at der indirekte ydes subsidier til de virksomheder udviklingsselskabet investerer i.

VækstFonden har vist sig at være en hensigtsmæssigt måde at fremme finansiering af erhvervsudviklingsaktiviteter på. Der foreslås derfor åbnet mulighed for, at erhvervsministeren vil kunne pålægge VækstFonden, at administrere erhvervsfremme initiativer inden for rammerne af VækstFondsloven. Det forudsættes, at der afsættes midler hertil på finansloven.

Administrativ, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke administrative og statsfinansielle konsekvenser.

VækstFondens generelle mulighed for at yde medfinansiering i form af kapitalindskud betyder, at fonden får mulighed for at få en bedre forrentning af sin kapital end ved passiv anbringelse i obligationer, samtidig med at erhvervsudviklingen støttes. Forslaget vil derfor have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er dog så stor usikkerhed forbundet med de enkelte parametre, at det ikke vil være rimeligt at give et skøn over effekterne.

VækstFondens mulighed for at anvende flere midler til aktiv medfinansiering af risikobetonede udviklingsprojekter indebærer også en mulighed for, at fonden kan medfinansiere flere udviklingsaktiviteter inden for miljø- og energiområdet.

Den gældende lov om VækstFonden er notificeret og godkendt af Europa-Kommissionen. Dette lovforslag indebærer, at VækstFonden får større fleksibilitet til at yde medfinansiering både til enkeltvirksomheder og udviklingsselskaber, herunder finansiering i form af egenkapitalindskud, og at det i visse, tilfælde i modsætning til den gældende lov, bliver muligt at yde medfinansiering til virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder.

Lovforslag vil blive forelagt for Europa-Kommissionen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er behov for notificering efter EF-traktatens regler om statsstøtte. Lovforslaget vil først blive sat i kraft, når Kommissionen enten har tilkendegivet, at lovforslaget ikke skal notificeres, eller, hvis Kommissionen mener at ændringerne skal notificeres, når Kommissions godkendelse foreligger.

Provenuemæssige konsekvenser

Hverken ændringen af lov om VækstFonden eller ligningsloven har provenuemæssige konsekvenser.

Sammenfatning af økonomisk og administrative konsekvenser

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Positive, da der bliver forbedrede muligheder for at få medfinansiering af udviklingsaktiviteter

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Positive, da flere perspektivrige udviklingsprojekter vedr. miljø vil få mulighed for medfinansiering

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal forelægges Europa-Kommissionen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er behov for notificering efter EF-traktatens regler om statsstøtte. Lovforslaget vil først blive sat i kraft, når Kommissionens enten har tilkendegivet, at lovforslaget ikke skal notificeres, eller, hvis Kommissionen mener, at ændringerne skal notificeres, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Lovforslaget har været i høring hos følgende

Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkeds Tillægspension, Arbejdsministeriet, Arkitekt-Ingeniørrådet, By- og Boligministeriet, Danish Venture Capital Association, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Management Råd, Dansk Metalarbejderforbund, Danske Erhvervschefers Fællesråd, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen, Erhvervsudviklingsrådet, Finansieringsinstituttet for Industri & Håndværk, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forskningsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fødevareministeriet, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniørforeningen, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Turismens Fællesråd, Udenrigsministeriet, VækstFonden og Økonomiministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Det fremgår af formålsbestemmelsen i den gældende lov, at VækstFondens formål er at styrke erhvervslivets udviklingspotentiale. Den foreslåede formulering ændrer ikke herved, men præciserer, at det er afgørende, at fonden i sin vurdering af projekter og aktiviteter tager hensyn til, om fondens medfinansiering kan forventes at resultere i en effekt ud over de rent privatøkonomiske fordele for den virksomhed, der udfører aktiviteten. Præciseringen er medtaget for at understrege, at det er en generel forudsætningen for det offentliges deltagelse i finansiering af udviklingsaktiviteter, at resultaterne direkte eller indirekte kan være til gavn for andre virksomheder, end den eller de virksomheder, der gennemfører aktiviteten. Det betyder endvidere, at VækstFonden fortsat ikke må optræde i direkte konkurrence med andre markedsdeltagere, men skal træde til, når den private kapital og risikovillighed ikke er tilstrækkelig.

Til nr. 2

I dag kan VækstFonden udelukkende medfinansiere udviklingsaktiviteter i virksomheder, der er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder. Innovationsaktiviteter i nyere, mindre virksomheder som delvist ejes af større virksomheder de såkaldte spin-off virksomheder - indebærer ofte både en stor risiko for fiasko og en stor mulighed for et betydeligt samfundsøkonomisk afkast. På grund af den store risiko der er forbundet med aktiviteterne, kan det være svært at opnå finansiering fra moderselskabet og fra andre eksterne parter. Moderselskabet ønsker i nogle tilfælde ikke at stå alene med udviklingsomkostningerne, hvilket ofte er en af årsagerne til, at aktiviteten skilles ud.

Da aktiviteterne i spin-off virksomheder og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder ofte er meget perspektivrige foreslås det, at VækstFonden får visse muligheder for at medfinansiere disse virksomheders udviklingsaktiviteter. Det foreslås, at VækstFonden generelt får mulighed for at medfinansiere udviklingsaktiviteter i nyere og mindre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder (de såkaldte spin-off virksomheder), som ejes af virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, forudsat at disse hver for sig maksimalt ejer 25 pct. af den virksomhed, som VækstFonden medfinansierer.

Uden hensyn til ovennævnte begrænsning foreslås, at VækstFonden får mulighed for at medfinansiere spin-off virksomheder og andre virksomheder der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder i form af kapitalindskud og inden for en ramme på maksimalt 5 pct. af fondens egenkapital. Rammen for kapitalindskuddet opgøres på tidspunktet for kapitalindskuddet og ud fra den enkelte investerings initialværdi.

Medfinansieringen af spin-off virksomheder og andre virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder forudsætter, at de aktiviteter der ydes medfinansiering til forventes at have en særlig positiv samfundsmæssig effekt.

Til nr. 3 og 4

I henhold til den gældende lov kan VækstFonden støtte innovationsfonde og udviklingsselskaber. Innovationsfonde er defineret som selskaber, der investerer i små, nye og uafhængige virksomheder. Udviklingsselskaber er defineret som selskaber, der investerer i små og uafhængige virksomheder.

Fremover anvendes termen udviklingsselskaber i denne lov som en samlet betegnelse for de selskaber, som VækstFonden medfinansierer med henblik på, at disse selskaber kan tilføre kompetence og kapital til innovation og fornyelse, hovedsagelig i små og mellemstore virksomheder. Betegnelsen innovationsfonde anvendes ikke længere, men der er ikke noget i vejen for, at fonden fremover inden for de meget generelle retningslinier for udviklingsselskaber kan medfinansiere udviklingsselskaber på vilkår svarende til de vilkår, man i dag anvender i forhold til innovationsfonde. Det er kendetegnende for udviklingsselskaberne, at de har særlige kompetencer inden for de områder, hvor de foretager deres investeringer, og at de typisk er aktivt engagerede i de virksomheder de tilfører kapital, fx i form af sparring, deltagelse i bestyrelse o. lign.

VækstFondens muligheder for via udviklingsselskaber at yde medfinansiering til virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder begrænses til spin-off virksomheder, som ejes af virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, forudsat at disse maksimalt ejer 25 pct. af den virksomhed, som udviklingsselskabet investerer i.

Udviklingsselskaber er ikke udelukkende rettet mod højteknologiske, nystartede virksomheder. Indsatsen for at fremme mindre højteknologiske innovation i eksisterende virksomheder kan med fordel ligeledes tilrettelægges i partnerskab med private investorer og rådgivere.

Inden for denne overordnede definition af udviklingsselskaber kan VækstFondens bestyrelse ud fra fondens overordnede formål foretage en prioritering af sin indsats inden for et eller flere forskellige segmenter, fx medfinansiering af udviklingsselskaber, der tilfører kapital til små og nye virksomheder, udviklingsselskaber der tilfører kapital til udvikling i et geografisk afgrænset område, udviklingsselskaber der tilfører kapital til fornyelse i små virksomheder. Ud fra hensynet til at fondens formål er at skabe et større samfundsøkonomisk afkast, forventes det, at hovedvægten vil komme til at ligge på udviklingsselskaber, der investerer i virksomheder, der befinder sig på et tidligt udviklingsstadie også betegnet seed og start-up.

Til nr. 5

I den gældende lov anvendes termen "projekter". Det foreslås, at der i stedet anvendes termen "udviklingsaktiviteter", fordi fondens medfinansiering fx i form af egenkapitalindskud ikke forventes at blive knyttet så snævert op på et konkret udviklingsprojekt, som VækstFondens lån hidtil har været. VækstFonden vil nu få mulighed for mere bredt at lade tilbagebetalingen afhænge af virksomhedens økonomiske formåen. Det vil fx være muligt at knytte tilbagebetalingen af et lån op på virksomhedens indtjening eller omsætning.

Da dette lovforslag indebærer en ophævelse af begrænsningen om, at medfinansiering af udviklingsselskaber alene kan ske i form af kapitalindskud og garanti foretages, der konsekvensændring i § 2, stk. 6, 2. pkt. ved at "medfinansieret ved kapitalindskud eller garanti" erstattes af "medfinansieret".

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan VækstFonden alene yde tilskud til forprojekter. Der vil fremover principielt også kunne ydes medfinansiering i form af tilskud til andre aktiviteter, men i betragtning af, at fondens grundkapital er begrænset, er det forventningen, at fonden kun vil anvende tilskudsinstrumentet i meget begrænset omfang.

Efter de gældende regler kan VækstFonden yde lån, som tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes. Lånene forrentes på niveau svarende til markedsrenten. For de meget risikobetonede lån kan VækstFonden bestemme, at betalingen skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Medfinansieringen kan i dag udgøre op til 50 pct. af projektomkostningerne.

I tråd med at fonden skal have en større fleksibilitet foreslås det nu, at der bliver mulighed for at yde lån på flere måder, fx hvor tilbagebetalingen ikke afhænger af projektets succes, men alene af virksomhedens betalingsevne. Udgangspunkter er, at forrentningen som minimum skal være på et niveau svarende til markedsrenten. Medfinansieringen kan ydes på vilkår, som indebærer, at der ydes økonomisk støtte, som er inden for, det Europa-Kommissionen tillader i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler.

Ved lovændringen i 2000, jf. lov nr. 410 af 31. maj 2000 fik VækstFonden mulighed for at medfinansiere de meget risikofyldte udviklingsprojekter som en kombination af kapitalindskud og lån. Det foreslås nu, at VækstFonden generelt får mulighed for at anvende kapitalindskud som medfinansieringsinstrument i forhold til enkeltvirksomheder. De overordnede retningslinier, som denne medfinansiering skal foretages inden for, er

Ejerskabet er altid midlertidigt og passivt.

Ved afhændelse af VækstFondens aktier har øvrige aktionærer, fx fastsat ved en aktionæroverenskomst, forkøbsret til aktierne til markedspris, ligesom tidspunktet for en mulig afhændelse af aktierne aftales med de øvrige aktionærer.

VækstFonden må højest besidde aktier svarende til 25 pct. af den samlede aktiebeholdning (på tidspunktet for erhvervelsen) i en enkelt virksomhed. VækstFonden kan dog bl.a. i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner i en kort periode eje mere end 25 pct. af den samlede aktiebeholdning.

VækstFonden kan ikke selv udnytte den stemmeret, der er knyttet til aktiepositionerne, men skal påse, at stemmeretten fx via en aktionæroverenskomst overdrages til og varetages af medinvestorer, hvis dømmekraft fonden har tillid til. Alternativt kan VækstFonden i særlige situationer vælge at afstå fra at benytte stemmeretten.

Med hensyn til varigheden af ejerskabet vil det med stor sandsynlighed være VækstFonden, som ønsker at afhænde aktierne hurtigere end det er ønskeligt fra virksomhedens side. Dette skyldes, at der typisk er en 6-18 måneders periode efter en likviditetsbegivenhed, hvor de oprindelige investorer for ikke at presse kursen på aktien ikke må afhænde deres aktiepositioner. En likviditetsbegivenhed kan enten være en børsintroduktion af virksomheden eller et industrielt salg, hvor salgsprisen ikke afvikles i kontanter, men derimod ved at bytte aktier, således at investoren får aktier i den overtagende virksomhed.

På denne baggrund er udgangspunktet, at VækstFonden vil være forpligtet sig til at afhænde sine aktiepositioner inden for en periode på 5-10 år, men med mulighed for at afhændelsesforpligtelsen kan udsættes, såfremt en sådan udsættelse er velbegrundet (fx mangel på købere, betingelser knyttet til tegningsretten mv.).

VækstFonden må i sin vurdering af virksomheders ansøgninger om medfinansiering ikke tage hensyn til, om de delvist er ejet af et udviklingsselskab eller, om VækstFonden på anden måde via sin tidligere medfinansiering har økonomiske interesser i virksomheden.

Det er endvidere vigtigt, at VækstFonden ved værdiansættelse af virksomheder i forbindelse med egenkapitalindskud overlader vurderinger af fastsættelsen af markedsprisen på aktierne/anparterne til de private investorer. Hermed sikres, at VækstFondens kapitalindskud ikke afholder øvrige investorer fra at foretage investeringer på tilsvarende vilkår. Kun hvis der ikke er private investorer, som ønsker at foretage kapitalindskud på samme tidspunkt som VækstFonden, kan fonden selv foretage værdiansættelse af virksomheden.

Det er forventningen, at VækstFondens medfinansiering i form af kapitalindskud i stor udtrækning vil foregå på markedsvilkår. Virksomheder, der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, vil som udgangspunkt udelukkende få medfinansiering i form af kapitalindskud på markedsvilkår.

Efter de gældende regler kan VækstFonden efter et offentligt udbud foretage kapitalindskud på op til 2/3 af den tegnede ansvarlige kapital i innovationsfonde og udviklingsselskaber, der investerer i små, nye og uafhængige virksomheder, der igangsætter udviklingsaktiviteter. Efter de gældende regler fastsættes der i forbindelse med kapitalindskuddet en øvre grænse for VækstFondens andel af overskuddet, og at VækstFonden ikke kan være medlem af bestyrelserne i disse selskaber.

Efter de gældende regler kan VækstFonden efter et offentligt udbud, yde garantier til udviklingsselskaber, der investerer i små og uafhængige virksomheder. I dag kan VækstFonden give garantier for op til 50 pct. af et udviklingsselskabs evt. tab. Til udviklingsselskaber, der investerer i små, nye og uafhængige virksomheder kan VækstFonden yde en garanti i forhold til hver enkelt af udviklingsselskabets investeringer. For udviklingsselskaber, der investerer i små og uafhængige virksomheder, kan der ydes garanti for udviklingsselskabets samlede investeringer.

For at skabe større fleksibilitet foreslås, at fonden principielt får mulighed for at anvende alle de i § 2, stk. 7 nævnte finansieringsinstrumenter i forhold til udviklingsselskaber. Ovennævnte lovbundne restriktioner på anvendelsen af finansieringsinstrumenter i forhold til udviklingsselskaber ophæves. Der er således fx ikke i lovgivningen begrænsninger på fondens muligheder for at udøve aktivt ejerskab i forhold til udviklingsselskaberne. Overholdelsen af EU s statsstøtteregler vil dog fx som udgangspunkt betyde, at medfinansieringen ikke kan foretages uden offentligt udbud, med mindre den sker på fuldt kommercielle vilkår. Overholdelsen af statsstøttereglerne vil formentlig også betyde, at kapitalindskuddet fortsat maksimalt kan udgøre 2/3 af den tegnede ansvarlige kapital.

Inden for denne generelle afgrænsning af udviklingsselskaber fastsættes der kriterier for medfinansieringen i en bekendtgørelse, jf. ændring nr. 7. På baggrund af disse kriterier vil det være op til VækstFondens bestyrelse at vurdere, om der skal ydes medfinansiering og i givet fald på hvilke vilkår.

For at sikre fleksibiliteten og muligheden for at fonden kan tilpasse medfinansieringen til de aktuelle behov foreslås, at det skal være muligt at kombinere et eller flere finansieringsinstrumenter. Det vil både være muligt at kombinere finansieringsinstrumenterne i forhold til den enkelte ansøger og for at tilbyde produkter, som består af elementer af et eller flere finansieringsinstrumenter.

Som et yderligere led i at sikre fondens mulighed for fleksibilitet foreslås, at der i en bekendtgørelse kan fastsættes bestemmelser om andre lignende finansieringsinstrumenter, hvis der opstår behov herfor i fremtiden. Dette betyder, at fondens muligheder for at tilbyde andre lignende finansieringsinstrumenter ikke skal afvente ny lovgivning.

Til nr. 7

I henhold til § 4 i den gældende lov har erhvervsministeren en generel adgang til at fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed. Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til at fastsætte nogle helt overordnede bestemmelser for fondens medfinansiering. En væsentlig intention med denne lov er, at VækstFonden skal indtage en mere proaktiv rolle. På denne baggrund bliver det VækstFondens opgave at komme med forslag, hvis fonden vurderer, at der er behov for at ændre eller lave nye generelle bestemmelser for fondens medfinansiering. Bestemmelserne udarbejdes i dialog mellem fonden og erhvervsministeren, der er ansvarlig for udstedelsen af en bekendtgørelse herom. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, at ministeren forsat har den generelle adgang til at fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed.

Til nr. 8

Ved lovændringen i 2000 (lov nr. 410 af 31. maj 2000) fik VækstFonden hjemmel til at tage initiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder det såkaldte Business Angels netværk. Denne bestemmelse opretholdes uændret. Som et led i udviklingen af VækstFonden til en proaktiv organisation for innovationsfinansiering er det nødvendigt, at fonden tager initiativer, som kan understøtte fondens arbejde, fx opbygge viden og statistik om innovationsfinansiering i Danmark og udlandet med henblik på, at fonden kan anvende dette til løbende udvikling af fondens ydelser og med henblik på en formidling af viden og information til virksomhederne og markedet. Initiativerne skal ruste fonden til at anvende fondens midler på den bedst mulige måde.

Til nr. 9

VækstFonden har opnået stor erfaring med finansiering af erhvervsudvikling. Såfremt der skulle opstå et politisk ønske om at afsætte midler til en målrettet erhvervspolitisk indsats vedrørende formidling af risikovillig kapital til innovation og fornyelse inden for et bestemt område, kan det være hensigtsmæssigt, at fonden bliver operatør på disse initiativer. Såfremt erhvervsministeren ønsker at overlade administrationen af erhvervsfremmeordninger til VækstFonden forudsættes, at dette fremgår af finansloven, og at der udstedes en bekendtgørelse, hvorefter kompetencen overlades til VækstFonden.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende lov, at fondens bestyrelse etablerer et selvstændigt sekretariat, og at det er placeret i Erhvervsfremme Styrelsen. Den foreslåede formulering indebærer ingen ændring af de faktiske forhold, men klargør at det alene kræves, at fonden er lokaliseret sammen med Erhvervsfremme Styrelsen.

Til nr. 11

Efter de gældende regler skal et udviklingsselskab fra og med det syvende år, de er omfattet af en garanti, betale en garantipræmie på 2 pct. pr. år af den tilbageværende garantiramme. Som et led i at give VækstFonden større fleksibilitet foreslås det, at fonden får mulighed for at fastsætte en årlig garantipræmie, hvis størrelse fastsættes i forhold til den risiko, der vurderes at være forbundet med garantien, og under hensyn til det samfundsøkonomiske perspektiv. Præmierne ikke må overstige VækstFondens forventede udgifter ved at stille garantien, og det er ikke hensigten, at VækstFonden skal tjene på de enkelte garantier. Vilkårene for garantipræmierne vil fremgå af de offentlige udbud, på baggrund af hvilke VækstFonden vælger de udviklingsselskaber, man vil give garantier.

Til nr. 12

Der er alene tale om præcisering af henvisningen til den paragraf, hvorefter der kan ske modregning af eventuelle restancer til det offentlige.

Til § 2

Forslaget er en følge af ændringen af VækstFondsloven.

Det er i den gældende § 7 D i lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) fastsat, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 9, 1. og 2. pkt., og lån som nævnt i § 2, stk. 9, 3. pkt. i lov om VækstFonden som lån.

Ligningslovens § 7 D indebærer, at den medfinansiering, som VækstFonden efter § 2, stk. 9, 1. pkt., i lov om VækstFonden, kan yde til forskning og udvikling og til markedsudvikling, og som ved kommerciel udnyttelse skal tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten, skattemæssigt behandles som lån. Ligningslovens § 7 D indebærer endvidere, at den medfinansiering, som VækstFonden kan yde til meget risikobetonede udviklingsprojekter, for hvilke VækstFonden i forbindelse med beslutning om medfinansiering efter § 2, stk. 9, 2. pkt., i lov om VækstFonden, kan bestemme, at betalingen skal ske i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling, ligeledes skattemæssigt behandles som lån. Tilsvarende gælder for lån som nævnt i § 2, stk.9, 3. pkt., i lov om VækstFonden. VækstFonden kan yde medfinansiering i form af kapitalindskud og lån. Der sigtes hermed til traditionelle lån fra VækstFonden, hvorved forstås lån, der skal tilbagebetales ved kommerciel udnyttelse.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 D indebærer således, at den medfinansiering, som VækstFonden yder til virksomheder i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, i skattemæssig henseende behandles som lån. Dette gælder, hvad enten ydelserne betegnes som lån eller tilskud. Uden reglen i ligningslovens § 7 D ville den pågældende medfinansiering fra VækstFonden skulle beskattes på udbetalingstidspunktet som tilskud.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget om ændring af VækstFondsloven, at VækstFonden fremover skal have større fleksibilitet. Dette indebærer, at VækstFonden skal have mulighed for at yde lån på flere måder, fx hvor tilbagebetalingen ikke afhænger af projektets succes, men alene af virksomhedens betalingsevne. Udgangspunktet er, at forrentningen som minimum skal være på et niveau svarende til markedsrenten.

I forslaget til ændring af VækstFondsloven er lån, der alene skal tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes, ikke som i gældende regler nævnt specifikt, idet det af lovteksten alene fremgår, at VækstFonden kan anvende lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår. Det fremgår af bemærkningerne, at det er hensigten, at VækstFonden bl.a. skal kunne yde lån, der kun skal tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes.

Det foreslås at ændre affattelsen af ligningslovens § 7 D således, at lån med betinget tilbagebetalingspligt, skal omfattes af den ændrede bestemmelse. Det foreslås derfor i ligningslovens § 7 D fastsat, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som lån. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de pågældende lån skattemæssigt ikke behandles om tilskud men i stedet for som lån ligesom efter gældende regler.

Til § 3

Loven og rammerne for de produkter, som VækstFonden ønsker at tilbyde, skal forelægges Kommissionen med henblik på en vurdering ud fra EF-traktatens statsstøttebestemmelser. Loven vil først blive sat i kraft, når Kommissionen enten har tilkendegivet, at lovforslaget ikke skal notificeres, eller, hvis Kommissionen mener, at ændringerne skal notificeres, når Kommissionens godkendelse foreligger.

§ 3, stk.2. Til administrationen af fonden etablerer bestyrelsen et selvstændigt sekretariat placeret i Erhvervsfremme Styrelsen.

10. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »VækstFonden er samlokaliseret med Erhvervsfremme Styrelsen. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen et selvstændigt sekretariat. «.

Stk. 7. VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaberne skal betale for at være omfattet af garantien fra VækstFonden. Endvidere betaler udviklingsselskaberne fra og med det syvende år, de er omfattet af en garanti, en garantipræmie på 2 pct. pr. år af den tilbageværende garantiramme. For garantier ydet efter § 2, stk. 4 og 5, kan VækstFonden opkræve en stiftelsesprovision og en årlig garantipræmie.

11. § 3, stk. 7, affattes således

»VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaber skal betale for at være omfattet af garantier fra VækstFonden. Endvidere kan VækstFonden fastsætte en årlig garantipræmie under hensyn til den risiko, der er forbundet med garantien set i forhold til det samfundsøkonomiske perspektiv. For garantier ydet efter § 2, stk. 4 og 5, kan VækstFonden opkræve en stiftelsesprovision og en årlig garantipræmie.«.

§ 4 a. Op til 20 pct. af tilskud efter § 2, stk. 6, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.

12. § 4 a affattes således

»§ 4 a. Op til 20 pct. af tilskud efter § 2, stk. 7, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring

§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 9, 1. og 2. pkt., og lån som nævnt i § 2, stk. 9, 3. pkt., i lov om VækstFonden som lån.

1. § 7 D affattes således

»§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.«.

Fremsat den 25. oktober 2000 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

lov om ændring af lov om VækstFonden og ligningsloven

(Udvidelse af VækstFondens muligheder for at yde medfinansiering til enkeltvirksomheder og udviklingsselskaber og visse muligheder for at yde medfinansiering til virksomheder der ikke er små og mellemstore)

1) I 1993 ændredes beskatningen af fondens medfinansiering, fonden fik adgang til at anvende en del af indskudskapitalen på 2 mia. kr. aktivt i medfinansieringen og endelig blev fondens navn ændret fra Dansk Erhvervsudviklingsfond til VækstFonden (Lov nr. 257 af 1993 om ændring af lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond og lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)). I 1995 fik fonden bl.a. mulighed for at yde medfinansiering til udvikling af serviceydelser og til at yde garanti for mindre virksomheders investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser (Lov nr. 366 af 14. juni 1995 om ændring af lov om VækstFonden og ligningsloven). I 1998 fik VækstFonden mulighed for at betinge medfinansieringen af meget risikobetonede projekter af, at VækstFonden får en andel af omsætningen eller indtjeningen på projektet. Endvidere fik fonden mulighed for at yde medfinansiering af innovationsfonde og udviklingsselskaber (Lov nr. 1008 af 23. december 1998 om ændring af lov VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven)). I 2000 fik VækstFonden mulighed for at yde lånegarantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder og jobskabelse på særlige vilkår. Endvidere fik fonden mulighed for at medfinansiere meget risikobetonede udviklingsprojekter ved en kombination af lån og kapitalindskud (Lov nr. 410 af 31. maj 2000 om ændring af lov om VækstFonden og lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven) og lov nr. 413 af 31. maj 2000 om ændring af lov om VækstFonden og lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven)).

2) Udvælgelseskriterierne der er benyttet i forbindelse med identifikation af VækstFondens søsterorganisationer er (udover ens formålsbestemmelser): Institution etableret ved offentligt kapitalindskud, som ikke optræder på finansloven. Således er søsterorganisationerne i Norden identificeret som værende: Industrifonden i Sverige, SITRA i Finland samt SND Invest i Norge. Det er bl.a. kendetegnende for disse institutioner, at deres kapitalindskud i virksomhederne næsten udelukkende sker i form af egenkapital.

3) Best practice skal i denne sammenhæng forstås som: Mest mulig innovationsfremme per krone.

4) Dansk Handel og Service har ikke kunnet tilslutte sig anbefalingerne, idet man ikke ønsker, at VækstFonden skal kunne medfinansiere innovationsaktiviteter med egenkapital.

5) Ved små og mellemstore virksomheder (SMV) forstås virksomheder, der har under 250 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. euro. Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium: En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder kriterierne for en SMV, må ikke besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde: 1) Hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, ventureselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab. 2) Hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionen på en SMV ikke ejer 25 pct. eller derover af den. (Europa-Kommissionens henstilling af 3. april 1996).