Legislator Case Law & Legislation
200012L00060 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse

47 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (47)

Bilag 1 Bilag 1 § 1 § 1 Bilag 2 Bilag 2 § 2 § 2 § 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til ydelsen, med fradrag af ydelsesbidrag, på § 50. Krav om lejeforhøjelse som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse skal fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. § 52. Krav om senere lejeforhøjelser fremsættes efter reglerne i kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Krav om lejeforhøjelse § 55. For private andelsboliger fastsættes forhøjelsen af boligafgiften som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse efter reglerne i § 49, stk. 1 § 56. Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for det § 57. Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte til finansiering af udgifter til ombygning efter § 56, stk. 1, kan den optage forhandling med § 59. De støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab. § 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til udlejningsboliger og private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 3 foretage § 61. De værdiforøgende forbedringsudgifter finansieres med realkreditlån i form af fast forrentede 30-årige nominallån. § 62. Ombygningstabet og udgifter til nedrivning finansieres med et særskilt realkreditlån. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesbidrag. § 63 som foreslås ophævet, omhandler støtte til de lån, som finansierer ombygningstabet. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 20, om kont § 63. Ydelsesbidrag til de lån, der finansierer udgifter til ombygningstab og nedrivning, jf. § 62, udgør et beløb, der svarer til den samlede ydelse § 64, der foreslås ophævet, omhandler støtte til de lån, som finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter. Forslaget er en konsekvens af forslage § 64. Ydelsesbidrag til det lån, der finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter, udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på det optag § 65, stk. 5, svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs stk. 4. § 65. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån til finansiering af de støtteberettigede udgifter samt for lån til endelig finansiering af v § 66 i den gældende lov vedrører statsgaranti for lån til endelig finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter. Som en konsekvens af ændringsf § 66. Staten yder garanti for lån til endelig finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, jf. § 62. § 68, stk. 2, i den gældende lov vedrører alternativ beregning af ombygningstabets størrelse i restejerlejligheder. Ændringsforslaget er en konsekvens § 70. Ved afhændelse af et tofamilieshus, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet beboede den ene lejlighed, ophører udbetaling af ydelsesbidrag efter § 64 § 71. By- og boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af de værdiforøgende forbedring § 71. By- og boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af de værdiforøgende forbedring § 72. Ydelsesbidrag til lån, der finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, stk. 1, kan videreføres ved omprioritering. § 73. For lokaler, som er omfattet af en byfornyelsesbeslutning, og som anvendes til eller er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, kan komm § 77. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 49, § 56, stk. 3 og 5, §§ 58 og 59, § 60, stk. 3, §§ 68-70 og § 73, stk. 1, kan af ejeren indbringes f § 81. Ved den første lejefastsættelse fastsættes lejen henholdsvis boligafgiften til et beløb svarende til ydelsen på de lån, der er optaget til finan § 87. Kommunen afholder følgende udgifter § 87. Kommunen afholder følgende udgifter § 88. Udgifter til ydelsesbidrag afholdes af staten. § 89. Ved kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 56, stk. 4, afholdes de i §§ 87 og 88 nævnte udgifter endeligt af kommunen. Endvidere afgives gara § 90. Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan by- og boligministeren § 91. § 91. Ved begyndelsen af hvert år meddeler by- og boligministeren de enkelte kommunalbestyrelser en vejledende investeringsramme, inden for hvilken ko § 104. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan udlejeren uanset §§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering af boligfor § 111. § 123. By- og boligministeren kan fastsætte regler om forbedringsarbejdernes gennemførelse, herunder om § 150. Såfremt en husstand, inden den efter § 144, stk. 1 og 2, får ret til en erstatningsbolig, tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan kommunal § 201. Med bøde straffes den, som Den fulde tekst

Statutory Text (47 Articles)

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om ændring af lov om byfornyelse

(Ændrede finansieringsregler m.v.)

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 1

I lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk.3, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt., ophæves, og i stk. 5, 3. pkt., udgår »også andre«.

2. § 49, stk. 1, affattes således

»§ 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. det første år af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.«.

3. I § 49 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

»Stk. 2. For beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af sammenligningslejen, jf. dog stk. 4. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med by- og boligministerens tilladelse beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.«.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

4. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt., »finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse,« til: »fastsættes lejen til markedslejen, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«, og i 4. pkt. ændres, »på samme måde« til: »som anført i 1. og 2. pkt.«.

5. I § 49, stk. 3, 1. pkt. , der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«, og i 2. pkt., litra a), b) og c) ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 2 og 3«.

6. I § 49, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7. I § 49, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, udgår »lån optaget til finansiering af«.

8. I § 49, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »ydelsesbidrag, beregnes lejen, som om nominallån er optaget og ydelsesbidrag ydet« til: »forbedringstilskud, beregnes lejen, som om tilskuddet er ydet«.

9. I § 50, stk. 1, 5. pkt., og stk. 5, ændres »§ 49, stk. 3« til: »§ 49, stk. 4«.

10. I § 51, stk. 3, 1. pkt., og § 52, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 64« til: »§ 61, stk. 3«.

11. I § 51, stk. 4, ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud«, og efter »§ 71, stk. 1,« indsættes: »1. pkt.,«.

12. § 55 affattes således

»§ 55. For private andelsboliger skal boligafgiften forhøjes som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der det første år udgør 6 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.«.

13. I § 56, stk.1, 2. pkt., ændres »ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning« til: »forbedringstilskud og erstatning til arbejder«.

14. I § 56, stk. 4, udgår »og den i § 66 nævnte garanti«.

15. I § 57, stk. 1, 1. pkt., udgår »til finansiering af udgifter til ombygning«.

16. § 59 affattes således

»§ 59. De støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab.

Stk. 2. For udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse, efter § 58 i lov om leje samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. De udgifter, der efter §§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, indgår dog ikke. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 3. For private andelsboligejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse, efter § 58 i lov om leje samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 4. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt, og hvor lejen efter § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 5. For lejemål, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer til beboelse, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter, herunder bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177.

Stk. 6. For lejemål, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer, og hvor lejen, jf. § 49, stk. 3, 4. pkt. fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 7. For erhvervslejemål udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter, herunder bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177, hvis erhvervslejemålet er beliggende i erhvervsbygninger, der i øvrigt ombygges til beboelse.

Stk. 8. For ejerboliger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.«.

17. § 60 affattes således

»§ 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævnet med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.«.

18. § 61 affattes således

»§ 61. Til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 2-4 og 6, ydes støtten i form af forbedringstilskud.

Stk. 2. Forbedringstilskud fastsættes til det beløb, hvormed 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30- årigt fastforrentet realkreditlån med et kontant provenu svarende til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 1, overstiger grundydelsen, jf. § 49, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen meddelt påbud efter § 33, forhøjes forbedringstilskuddet med 3 pct. af ydelsen på det i 1. pkt. nævnte lån. Forbedringstilskuddet aftrappes i takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3-4.

Stk. 3. Grundydelsen reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 4. Grundydelsen reguleres løbende, indtil den svarer til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet. Udgør grundydelsen efter 35 år ikke et beløb svarende til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet, opreguleres den hertil.

Stk. 5. Forbedringstilskuddet ydes med virkning fra de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud.

Stk. 6. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af ydelsen på et sædvanligt fastforrentet 30-årigt realkreditlån, jf. stk. 2 og 4. «.

19. Efter § 61 indsættes

»§ 61 a. Uanset bestemmelsen i § 61 ydes støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. § 59, stk. 5 og 7, som et engangstilskud. Tilskuddet udgør nutidsværdien af det i § 61, stk. 2, nævnte forbedringstilskud. Tilskuddet ydes med virkning fra arbejdernes færdiggørelse.

Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af tilskuddet.«.

20. § 62 affattes således

»§ 62. Til ombygningstabet som defineret i § 59, ydes støtten i form af kontant erstatning. Erstatningen udgør hele ombygningstabet.«.

21. § 63 ophæves.

22. § 64 ophæves.

23. § 65 affattes således

»§ 65. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter i det omfang, finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.

Stk.3. Provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2, nævnte udgifter. Vedrører garantien finansiering af ombygningsudgifter i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal det i 1. pkt. nævnte provenu af lån efter stk. 2, reduceres med engangstilskuddet, jf. § 61 a. Det er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede ejendom.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse. Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at kommunen indtræder i denne sikkerhed i det omfang, garantien bliver gjort effektiv.

Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 6. Det er et vilkår for den kommunale garanti for lån efter stk. 1 og 2, at det garanterede lån sikres ved 1. prioritets panteret i et ejendommen tilkommende forbedringstilskud. Den kommunale garanti efter stk. 1, kan kun gøres gældende for det garanterede beløb med fradrag af tilskud efter § 61a og tabserstatning efter § 62.

Stk. 7. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen.«.

24. § 66 ophæves.

25. § 68, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

26. I § 68, stk. 3, 1. pkt., ændres »bortfalder ydelsesbidrag bortset fra ydelsesbidrag til det i stk. 2, 3. pkt., nævnte lån« til: »finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse, idet tilbagebetaling af tabserstatning sker i et omfang, som beregnet efter stk. 2«.

27. Efter § 68 indsættes

»§ 68 a. Til udlejede lejligheder i ejendomme, som tilhører private andelsboligforeninger, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.«.

28. I § 70, stk. 1, og stk. 3, ændres »ophører udbetaling af ydelsesbidrag efter § 64 til« til: »finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på«.

29. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres »ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af« til: »forbedringstilskud til«, og i 2. pkt., ændres »Ydelsesbidrag« til: »Udbetaling af forbedringstilskud« og »denne lov« til: »lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000«.

30. I § 71, stk. 2, ændres »efter § 9, stk. 1« til: »i samme omfang som den hidtidige status«.

31. I § 71 indsættes som stk. 3-4

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år, hvorved ejendommens økonomi forbedres. Tilbagebetalingskravet påhviler den, der er ejer af ejendommen, når ejendommens status ændres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på udlejningsboliger, som skifter status til andelsboliger.«.

32. § 72 ophæves.

33. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »byfornyelsesbeslutning« til: »bygningsfornyelsesbeslutning«.

34. I § 73, stk. 2, § 79, stk. 3, sidste pkt., § 88, stk. 1, og § 91, stk. 5, 1. pkt., ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud«.

35. § 73, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I det omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2, senere ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan kommunalbestyrelsen, såfremt ejendommens økonomi forbedres, således at den nye værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, forlange, at erstatningen tilbagebetales helt eller delvis.«.

36. I § 77, stk. 1, udgår »§ 60, stk. 3«, og »§§ 68-70« ændres til: »§ 68 og §§ 69-70«.

37. I § 79, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Ydelse af offentlig støtte sker efter reglerne for udlejningsejendomme.«.

38. I § 81, stk. 1, 1. pkt., ændres »ydelsen på de lån, der er optaget til finansiering af den godkendte anskaffelsessum, med fradrag af ydelsesbidrag og« til: »en grundydelse, der udgør 5 pct. det første år af den godkendte anskaffelsessum med«, og i 2. pkt., ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud«.

39. I § 81, stk. 5, ændres »§ 49, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 49, stk. 2, 1. pkt.«, og »§ 49, stk. 1, 4. pkt.« ændres til: »§ 49, stk. 2, 3. pkt.«.

40. I § 83, stk. 3, 2. pkt., ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud« og »§ 64« til: »§ 61«.

41. I § 84, stk. 2, udgår »finansieres og«, og »§ 62, stk. 1, § 63, stk. 1, og § 66« ændres til: »§ 62« .

42. I § 87, stk. 1, nr. 9, ændres »Udgifter til ombygningstab og nedrivning, der ikke finansieres med lån efter § 62.« til: »Udgifter til nedrivning.«.

43. I § 87, stk. 1, indsættes som nr. 15

»15) Engangstilskud, jf. § 61 a.«.

44. § 87, stk. 4, ophæves.

45. § 87, stk. 5, ophæves.

46. I § 88 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke

»Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 2, er udgifter til erstatning for den del af forbedringsudgifterne, som er overført til ombygningstabet som følge af, at udgifterne ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

47. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »75 pct.« til: »50 pct.«.

48. § 89, 2. pkt., ophæves.

49. I § 90, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud og erstatning«, og », nedrivning« udgår.

50. § 91, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

51. I § 91 indsættes efter stk. 2, som nye stykker

»Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal by- og boligministeren meddele de pågældende kommuner en fælles vejledende investeringsramme i stedet for de vejledende investeringsrammer efter stk. 1. Den fælles vejledende investeringsramme beregnes som summen af de pågældende kommuners vejledende investeringsrammer efter stk. 1.

Stk. 4. By- og boligministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer efter stk. 1 og 3.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

52. I § 91, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, ændres »ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning« til: »forbedringstilskud til udgifter til ombygning og nybyggeri«.

53. Efter § 91 indsættes

»§ 91 a. Det første bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes hovedtilsagn og efter kapitel 6 lånetilbud. Senere supplerende bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes mertilsagn og efter kapitel 6 supplerende lånetilbud.

Stk. 2. En kommune kan indenfor et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for det pågældende år. For årene 2001 og 2002 kan en kommune dog maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til henholdsvis 20 pct. og 15 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for hvert af de pågældende år.

Stk. 3. By- og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 2, om, at mertilsagn og supplerende lånetilbud indenfor et enkelt år maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens vejledende investeringsramme.«.

54. I § 95, ophæves stk. 2, og i stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3« .

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

55. I § 100, stk. 2, ændres »§ 108, stk. 3« til: «§ 108, stk. 2«.

56. I § 104, stk. 1, ændres »leje« til: »lejeforhøjelse«.

57. I § 105, stk. 5, ændres »§ 50« til: »§ 63 b, stk. 2«.

58. I § 106, stk. 3, 2. pkt., ændres »pr. aftale« til: »pr. tilsagn«.

59. I § 106, stk. 4, 3. pkt., og § 111, stk. 3, ændres »2000« til: »2003«.

60. I § 123, nr. 4, ændres »§ 95, stk. 4« til: »§ 95, stk. 3«.

61. I § 131 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. By- og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 1.«.

62. I § 142, stk. 3, ændres »§§ 88-90 i lov om leje« til: »§ 66, stk. 1-5, og § 67, stk. 1-2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«.

63. I § 142, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Er det lejede udlejet til andet end beboelse, finder § 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. tilsvarende anvendelse.«.

64. I § 150 udgår «, inden den efter § 144, stk. 1 og 2, får ret til en erstatningsbolig,«.

65. I § 152 indsættes som 2. pkt.

»Endvidere kan ydes godtgørelse til dækning af tab på inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand.«.

66. I § 159, stk. 3, udgår »medmindre ejeren er berettiget til ydelsesbidrag efter § 62«.

67. I § 167, stk. 9, ændres »denne lov« til: »lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000«.

68. I § 197, ophæves stk. 2, og stk. 4, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »lån,«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2, og stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.

69. I § 197, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »3-5« til: »2-3«.

70. I § 201, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 195, stk. 1« til: »§ 199, stk. 1«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 1

I lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000, foretages følgende ændringer

Stk. 3. Købesummen fastsættes til ejendommens handelsværdi som udlejningsejendom, jf. dog stk. 4. Lån optaget til finansiering af ombygningstabet overtages ud over købesummen.

1. § 17, stk.3, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt., ophæves, og i stk. 5, 3. pkt., udgår »også andre«.

Stk. 5. Købesummen berigtiges, for så vidt angår en privat andelsboligforening, ved, at 20 pct. betales kontant, og, for så vidt angår en almen andelsboligorganisation, ved, at 2 pct. betales kontant. Endvidere overtages de lån, der er optaget til finansiering af de værdiforøgende forbedringer. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at også andre indestående lån skal overtages. Resten af købesummen berigtiges ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån eller et kommunalt lån på tilsvarende vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse.

Folketingsåret 1996-97.

S. 5292, 7992 og 8292.

A 4291, 4198, B 1314, C 658.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

Lovtidende nr. 381).

Folketingsåret 1997-98.

S. 1060, 2018 og 2228.

A 1197, 1150, B 51, 76, 106, C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970).

Folketingsåret 1997-98.

S. 1299, 2014 og 2092.

A 1864, 1853, B 216, C 355.

Loven stadfæstet 26. juni 1998.

(Lovtidende nr. 398).

Folketingsåret 1998-99.

S. 222, 1825 og 2049.

A 129, 120, B 28, 107, C 46.

Loven stadfæstet 16. december 1998.

(Lovtidende nr. 899).

Folketingsåret 1998-99.

S. 3970, 5827 og 5973

A 3876, 3853, B 491, C 490.

Loven stadfæstet 12. maj 1999.

(Lovtidende nr. 279).

Folketingsåret 1999-00.

S. 2077, 2559 og 2798.

A 3384, 3361, B 209, 316, C 297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086).

Folketingsåret 1999-00.

S. 5107, 7988 og 8730.

A 5897, 5858, B 1340, C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404).

Folketingsåret 1999-00.

S. 6053, 8478 og 8730.

A 6335, 6248, B 1349, 1398, C 946.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 406).

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.

Stk. 3. For ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagn før 1. januar 2001, og hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, finder § 62, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, og § 87, stk. 1, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, anvendelse uanset bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4. For private udlejningsejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før 1. januar 2001, men hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, kan ejeren vælge finansiering, støtte og lejefastsættelse efter bestemmelserne i § 49, stk. 1, 2 og 3, 1. og 2. pkt. og § 61. § 49, stk. 1 og 2, er affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, og § 61 er affattet ved denne lovs § 1, nr. 18.

Stk. 5. Udgifter efter § 95, stk. 2, jf. stk. 4, afholdt inden den 1. januar 2001, refunderes af staten efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af værdiforøgende forbedringsudgifter omfattet af bestemmelserne i den hidtil gældende lov kan videreføres ved omprioritering. Videreførelse af ydelsesbidraget forudsætter, at restløbetiden ikke forkortes, samt at låntageren ikke opnår et kontantprovenu ved omprioriteringen. Ved opgørelsen af kontantprovenuet kan fradrages nødvendige omkostninger i forbindelse med omprioriteringen, herunder udgifter til kurssikring i indtil 3 måneder. Det nye lån skal være fastforrentet. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen. Den videre aftrapning af ydelsesbidraget ændres ikke som følge af omprioriteringen. Efter omprioriteringen overføres den kommunale garanti til det nye lån, såfremt dette er et realkreditlån eller realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. For det nye lån ydes samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Garantien kan dog ikke forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån. Lejeforhøjelsen i private udlejningsejendomme og den videre regulering heraf ændres ikke som følge af omprioriteringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på lån, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 7. § 150, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 64, har tillige virkning for beslutninger, som er truffet før denne lovs ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Med den nye byfornyelseslov fra 1997 (FT L 197) der trådte i kraft den 1. januar 1998, blev der skabt mulighed for, at byfornyelsen kunne fungere som et centralt redskab, der kan anvendes af kommunerne til planlægning og gennemførelse af en bred helhedsorienteret bypolitik. Regelsættet blev gjort enklere, således at det er blevet nemmere både for kommuner og for ejere og lejere at gennemføre byfornyelse. Endvidere blev der indført en række nye byfornyelsesinstrumenter, som kommunerne kan vælge at anvende enkeltvis eller i det samspil, som passer bedst til den enkelte kommunes byfornyelsesbehov.

Den nye lov ændrede derimod ikke væsentligt på hverken incitamentsstrukturen eller byrdefordelingen mellem ejere, lejere, staten og kommunerne, idet en drøftelse og vurdering af de økonomiske og styringsmæssige aspekter af byfornyelsen i bemærkningerne til loven blev henvist til en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet og By- og Boligministeriet.

En sådan vurdering er nu gennemført og i november 1999 offentliggjort i budgetanalysen »Mere effektiv byfornyelse«. Rapporten indeholder dels en analyse af byfornyelsens økonomiske og styringsmæssige aspekter, dels et bruttokatalog over mulige ændringer af de gældende finansieringsregler, herunder i incitamentsstrukturen på området. Hovedparten af rapportens forslag sigter således mod en forbedring af de økonomiske tilskyndelser for ejere, beboere og kommunerne.

Analysen har været udsendt til høring blandt Kommunernes Landsforening, København og Frederiksberg kommuner, interesseorganisationer, byfornyelsesselskaber og andre rådgivere m.fl. og har været genstand for offentlig debat. Der er fremsat en række kommentarer vedrørende incitamentsstrukturen og byrdefordelingen i byfornyelsen.

På baggrund heraf har regeringen fundet grundlag for at fremsætte nærværende lovforslag, som samlet kan styrke aktørernes tilskyndelser til at holde udgifterne nede.

Forslagets hovedindhold

Byfornyelsens overordnede sigte er fortsat at sikre en målrettet indsats overfor boligområder truet af dårlige cirkler med skæv beboersammensætning, fysisk nedslidning og utidssvarende boligstandarder. Med henblik på at styrke effektiviteten i denne indsats, så hver afsat krone gives større effekt med øget vægt på basal renovering og fornyelse, foreslås det

at forbedre aktørernes tilskyndelser til at holde udgifterne nede og sikre en så effektiv byfornyelse som muligt,

at inddrage flest mulige private midler i byfornyelsen,

at sikre det bedst mulige grundlag for kommunernes valg mellem ombygning eller nedrivning af bebyggelse,

at forenkle gældende regler.

Et centralt værktøj er den forhandlede finansiering, som blev indført med byfornyelsesloven fra 1997. Efter bestemmelserne om forhandlet finansiering kan kommunen, inden der gives tilsagn om støtte til ejeren, optage forhandling med ejeren med henblik på dennes afkald på støtte til en del af ombygningsudgifterne. Forslaget i sin helhed har til hensigt at styrke kommunernes tilskyndelse til at udnytte mulighederne i forhandlet finansiering og omkostningsminimering og kan dermed bidrage til, at det samlet set bliver muligt for kommunerne at realisere flere byfornyelsesprojekter inden for den samlede ramme.

Forslaget indeholder ingen ændringer i principperne for fastsættelse af huslejen ved udlejningsboliger. Forslaget om i højere grad at ligestille lejere i byfornyede ejendomme med lejere i alment byggeri ved at lade bidraget til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse indgå i de værdiforøgende forbedringsudgifter, kan dog medføre en begrænset stigning i lejen for nogle lejere.

Da lovforslaget indeholder væsentlige nydannelser vedrørende finansiering og støtteregler, er det vigtigt at opsamle erfaringer om, hvordan bestemmelserne fungerer. Som led i lovovervågningen vil by- og boligministeren derfor, når loven har virket senest i 3 år, fremsende en redegørelse, der efter høring af relevante myndigheder og organisationer, vil blive afleveret til Folketingets Boligudvalg. Det vil i forbindelse med evalueringen blive vurderet, hvorvidt hensigten med lovforslaget og virkningerne heraf fortsat er hensigtsmæssige.

Lovforslagets elementer

De foreslåede ændringer deler sig i tre hovedgrupper. Gruppe I (punkterne 1-6) indeholder bestemmelser, der har til formål at give ejere og andelshavere bedre tilskyndelser til at mindske omkostningerne. Gruppe II (punkterne 7-10) indeholder bestemmelser, der har til formål at give kommunerne bedre tilskyndelser til at mindske omkostningerne og forbedre beslutningsgrundlaget for kommunerne. Gruppe III (punkterne 11-16) indeholder diverse ændringer.

De foreslåede ændringer indeholder følgende 16 punkter

1. Adskillelse af støtteberegningen fra den konkrete finansiering og mulighed for ejeren til at vælge finansiering

2. Nye støtteregler for private andelsboligforeninger

3. Forenklede finansierings- og støtteregler for ombygning af erhvervsejendomme til beboelse

4. Nedrivningsudgifter betales kontant

5. Finansiering af byggeskadefondsbidrag som forbedringsudgift

6. Forbedrede muligheder for omprioritering af eksisterende nominallån

7. Kontant erstatning for ombygningstabet og begrænsning af kommunernes låneadgang

8. Kommunal betaling af forbedringsudgifter, der indgår i ombygningstabet

9. Forbedret styring af mertilsagn til bygningsfornyelse

10. Nedsat refusion af tab på garantier

11. Smidiggørelse af rammefordelingssystemet

12. Forbedrede muligheder for godtgørelse

13. Ophævelse af adgangen for kommunen til at få dækket udgifter til information og konsulentbistand i forbindelse med aftalt boligforbedring

14. Dispensationsregler ved bygningsforbedringsudvalg og ved overskridelse af ramme for mertilsagn

15. Støttebortfald ved statusskift af en- og to familiehuse

16. Aftale med Grundejernes Investeringsfond vedrørende aftalt boligforbedring

Gruppe I. Bedre tilskyndelser for ejere og andelshavere til at mindske omkostningerne.

De foreslåede ændringer i punkterne 1-6 har til formål at reducere det offentliges udgifter til byfornyelse. Det sker dels ved at sikre en billigere finansiering af givne omkostninger, dels ved at lade ejere og andelshavere yde et større bidrag til finansieringen og derved give disse en større tilskyndelse til at minimere omkostningerne.

Ad 1

Adskillelse af støtteberegning fra den konkrete finansiering og mulighed for ejeren til frit at vælge finansiering

Efter de gældende regler skal de værdiforøgende forbedringsudgifter finansieres med et 30-årigt nominallån. Lejeforhøjelsen udgør 5 pct. af det kontante låneprovenu og reguleres i forhold til pris- og lønudviklingen efter nærmere fastsatte regler, indtil den når op på ydelsen på nominallånet. Hvis lejeforhøjelsen ved lånets udløb efter 30 år ikke er nået op på den fulde ydelse, forhøjes den på dette tidspunkt til den fulde ydelse. Der ydes kommunal garanti til lånet, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre finansieringen. Støtten, der ydes i form af ydelsesbidrag til det værdiforøgende lån, udgør forskellen mellem ydelsen på et 30-årigt nominallån og lejeforhøjelsen. Støtten aftrappes i takt med reguleringen af lejeforhøjelsen.

Med henblik på at tilskynde ejerne til en billigere lånefinansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter foreslås det at gøre støtten uafhængig af den konkrete finansiering. Ejeren får derved mulighed for selv at vælge finansieringen. Hvis der ønskes kommunal garanti, foreslås det dog af hensyn til det offentliges garantiforpligtelser, at lånet skal ydes mod pant i den forbedrede ejendom.

Ejerens mulighed for selv at vælge finansiering medfører en række fordele for denne. For det første kan ejeren frit vælge mellem kontant finansiering med egne midler og lånefinansiering. For det andet kan ejeren ved lånefinansiering frit vælge lånetype og løbetid. For det tredje vil ejeren i forbindelse med omprioritering selv kunne indkassere den fulde omprioriteringsgevinst. For det fjerde vil ejeren fortsat kunne oppebære støtte efter en eventuel ekstraordinær indfrielse af lånet. For det femte vil ejeren principielt kunne opnå bedre lånevilkår som følge af, at støtten ikke bortfalder i forbindelse med tvangsauktion.

Som følge af de fordele, ejeren opnår ved muligheden for selv at vælge finansieringen, foreslås en mindre reduktion af den offentlige støtte. Det foreslås, at støtten fastsættes til forskellen mellem 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån og lejeforhøjelsen. Lejeforhøjelsen foreslås uændret fastsat til 5 pct. af de værdiforøgende udgifter. Der henvises nærmere til bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Den permanente lejeforhøjelse og dermed ejerens lejeindtægt på sigt foreslås fastsat til ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån og forbliver dermed uændret i forhold til i dag.

Ad 2

Nye støtteregler for private andelsboligforeninger

Andelsboliger behandles efter gældende regler i finansierings- og støttemæssig henseende som udlejningsboliger. Der er imidlertid væsentlige forskelle på forholdene i de to ejendomstyper. For udlejningsejendomme betyder lejelovgivningens regler, at forbedringsudgifter betales af lejerne gennem lejeforhøjelse, mens de konkrete vedligeholdelsesudgifter er lejerne uvedkommende.

For at styrke andelshaveres incitament til at økonomisere med ombygningsudgifterne uden at forhindre den »tunge« byfornyelse, som der ofte er behov for i andelsboliger, foreslås en ændring af de gældende støtteregler for byfornyelse i sådanne ejendomme.

Vedligeholdelsesarbejderne forudsættes at være betalt via de hensættelser, der indgår i huslejen. I andelsboligejendomme skal såvel forbedringsudgifter som de konkrete vedligeholdelsesudgifter betales af andelshaverne gennem boligafgiften. Andelshaverne har således en klar økonomisk interesse i at få så omfattende forbedringsarbejder som muligt gennemført i forbindelse med byfornyelsen. Hertil kommer, at der i andelsboligforeninger er identitet mellem ejer og »lejer« og derfor ingen modstridende interesser, der kunne virke dæmpende på udgiftsniveauet. Endelig må genopretning såvel som forbedring af ejendommen samlet set antages at øge ejendommens værdi.

For at modvirke det »pres« på ombygningsudgifterne, der kan blive resultatet heraf, foreslås det at hæve beboerbetalingen (grundydelsen) til de værdiforøgende forbedringsudgifter i byfornyede andelsboliger. Samtidig fjernes adgangen til at overføre forbedringsudgifter til tabsgivende udgifter. Endelig foreslås, jf. punkt 7, at støtten til de tabsgivende udgifter ydes som kontant erstatning. Forslaget indebærer således, at alle deciderede forbedringsarbejder bliver støttet som værdiforøgende forbedringsudgifter, mens udgiften til de tabsgivende arbejder afholdes fuldt ud af det offentlige. Samlet set indebærer de foreslåede ændringer, at støtteintensiteten for andelsboligejendomme er mindre end for udlejningsboliger, men lidt højere end for ejerboliger. Private udlejningsejendomme, som modtager byfornyelsesstøtte, og som senere overdrages til beboerne på andelsbasis berøres ikke af forslaget. Det samme gælder råde over ejendomme, dvs. ejendomme som kommunen overtager med henblik på gennemførelse af beslutningen om bygningsfornyelse, og som overdrages til beboerne på andelsbasis efter ombygningen, samt andelsboliger, der etableres ved nybyggeri med støtte efter byfornyelsesloven.

Ad 3

Forenklede finansierings- og støtteregler for ombygning af erhvervsejendomme til beboelse

Efter de gældende regler er der ikke særskilte bestemmelser for beregning af støtte til erhvervsejendomme, der ombygges til beboelse. Støtten beregnes som ved udlejningsboliger.

Med henblik på at tilskynde ejeren til større omkostningsbevidsthed og samtidig sikre en højere egenfinansiering foreslås det at ændre de gældende finansierings- og støtteregler for ombygning af erhvervsejendomme til beboelse. Forslaget skal begrænse omfanget af uforholdsmæssigt dyre ombygninger.

Forslaget indebærer en forenkling af finansieringen, således at samtlige ombygningsudgifter defineres som værende værdiforøgende. Støtten foreslås af administrative grunde ydet som et engangstilskud beregnet som nutidsværdien af den støtte, der efter gældende regler ydes i form af ydelsesbidrag til det værdiforøgende lån, jf. punkt 1. Udgiften til støtte foreslås ligeligt fordelt mellem stat og kommune. Ejeren vælger efter forslaget selv finansiering, dog med visse begrænsninger, hvis der ydes offentlig garanti.

Ad 4

Nedrivningsudgifter betales kontant

Efter gældende regler er udgifter til nedrivning principielt en lånefinansieret tabsudgift. Staten og kommunen betaler hver 50 pct. af ydelsen på lånet. Hvis udgiften udgør mindre end 40.000 kr., indgår den dog i de refusionsberettigede udgifter.

Med henblik på at skabe et mere reelt sammenligningsgrundlag for udgifter til ombygning og nybyggeri foreslås, at nedrivningsudgifter omlægges til en refusionsberettiget udgift. Forslaget indebærer samtidig en forenkling af det gældende regelsæt.

Forslaget indebærer, at nedrivningsudgifterne omlægges fra en principielt lånefinansieret udgift til en refusionsberettiget udgift. Det medfører, at udgiften afholdes kontant af kommunen, der efterfølgende får 50 pct. af udgiften refunderet af staten.

Forslaget skal ses i sammenhæng med punkt 9 om forbedret styring af mertilsagn til bygningsfornyelse.

Ad 5

Finansiering af byggeskadefondsbidrag som forbedringsudgift

Byggearbejder, der gennemføres som led i en beslutning om bygningsfornyelse, er omfattet af en byggeskadefond, Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, som på visse betingelser overtager ejerens risiko i forbindelse med byggeskader, der har årsag i byfornyelsesarbejderne.

Efter de gældende regler indgår bidraget til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse i ombygningstabet.

Med henblik på i højere grad end hidtil at ligestille beboere i byfornyede ejendomme med lejere i det almene byggeri foreslås, at bidraget til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse fremover indgår i de såkaldte værdiforøgende ombygningsudgifter.

For lejere i ejendomme, hvor lejen efter arbejdernes gennemførelse begrænses af huslejeloftet (sammenligningsleje, svarende til gennemsnitslejen i alment nybyggeri), har forslaget ingen virkning. For lejere i øvrige byfornyede ejendomme betyder forslaget, at lejerne kommer til at bidrage til byggeskadefinansieringen.

Ad 6

Forbedrede muligheder for omprioritering af eksisterende nominallån

Efter de gældende regler om omprioritering har ejerne ingen fordele af at omprioritere eksisterende nominallån til værdiforøgende forbedringsudgifter, da hele ydelsesreduktionen modregnes i den statslige støtte. Ejerne gennemfører derfor kun omprioriteringer i meget begrænset omfang. Som følge heraf opnår staten ikke den gevinst, der kunne opnås ved omprioritering.

Med henblik på at reducere kapitaludgifterne og dermed reducere den statslige støtte til låneydelsen foreslås det at give ejerne et incitament til at gennemføre omprioriteringer af de eksisterende nominallån til værdiforøgende forbedringsudgifter.

Det foreslås derfor, at 10 pct. af ydelsesnedsættelsen i forbindelse med omprioritering fremover tilfalder ejeren. Huslejen skal ikke omberegnes i forbindelse med omprioriteringen, hvorfor den permanente lejeforhøjelse også efter en eventuel omprioritering fastholdes på ydelsen på det oprindelige lån.

Forslaget omfatter lån, hvortil der ydes rentesikring efter saneringsloven samt nominallån med ydelsesbidrag til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter efter lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse.

Gruppe II. Bedre tilskyndelser for kommunerne til at mindske omkostningerne og forbedre beslutningsgrundlaget.

De foreslåede ændringer i punkterne 7-10 har til formål at mindske omkostningerne, forbedre beslutningsgrundlaget for kommunerne samt øge kommunernes ansvar for den dyreste del af byfornyelsen. Det foreslås, at kommunernes adgang til at lånefinansiere deres andel af udgifterne begrænses, ved at lade kommunerne betale den fulde støtte til overførte forbedringsudgifter, samt ved at forbedre styringen af mertilsagn.

Ad 7

Kontant erstatning for ombygningstabet og begrænsning af kommunernes låneadgang

Forslaget har til formål at sikre en billigere offentlig finansiering af ombygningstabet, samt at sikre en forbedret kommunal prioritering af udgifterne til byfornyelse og nybyggeri. Forslaget er endvidere en væsentlig forenkling i forhold til de gældende regler.

Efter gældende regler finansieres ombygningstabet med et særskilt lån med pant i de enkelte ejendomme. Da ejeren fuldt ud skal kompenseres for ombygningstabet, dækkes hele ydelsen på tabslånet af ydelsesbidrag, som betales af staten og kommunen med hver 50 pct.

Det er ikke hensigtsmæssigt at finansiere disse udgifter med lån, der optages med pant i de enkelte ejendomme, idet det er billigere for staten og kommunerne at finansiere udgifterne kontant. Hertil kommer, at den gældende finansieringsmetode medfører, at udgifterne finansieres med lån, som ejeren hæfter personligt for, selvom han ikke skal bidrage til betalingen af ydelsen på lånet.

På denne baggrund foreslås det, at et eventuelt ombygningstab dækkes ved, at kommunen udbetaler en kontant erstatning til ejeren. Det foreslås endvidere, at udgifterne til ombygningstabet fortsat deles ligeligt mellem kommune og stat, således at staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter hertil. De foreslåede ændringer medfører desuden som nævnt en væsentlig forenkling, idet stat og kommune ikke fremover skal finansiere støtten ved optagelse af realkreditlån med pant i den byfornyede ejendom.

Den kontante erstatning for ombygningstabet medfører væsentlige offentlige mindreudgifter.

Af hensyn til den samlede likviditetsmæssige påvirkning af kommunerne - herunder hensynet til en opretholdelse af det eksisterende aktivitetsniveau i byfornyelsen - skal den kommunale andel af tabsudgifterne dog i et vist omfang efterfølgende kunne finansieres efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Efter de gældende regler i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse har kommunen mulighed for at lånefinansiere samtlige udgifter til dækning af refusionsberettigede udgifter. Det er hensigten at ændre lånebekendtgørelsen, således at låneadgangen til dækning af kommunens andel af såvel de tabsgivende udgifter som de øvrige refusionsberettigede udgifter begrænses til 95 pct. Herved tilskyndes kommunerne til en forstærket fokusering på en beslutnings udgiftskonsekvenser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med punkt 4 om kontant betaling af nedrivningsudgifter.

Ad 8

Kommunal betaling af forbedringsudgifter, der indgår i ombygningstabet

Efter de gældende regler overføres de forbedringsudgifter, der ikke er plads til inden for huslejeloftet (sammenligningsleje, svarende til gennemsnitslejen i alment nybyggeri), til ombygningstabet. Hermed kommer det offentligt finansierede ombygningstab til at bestå af vedligeholdelsesudgifter, som ikke medfører en forbedring af ejendommen, og udgifter, som medfører en forbedring af ejendommen. Støtten til tabet deles efter gældende regler ligeligt mellem staten og kommunen.

Det foreslås, at kommunen fuldt ud skal afholde den offentlige støtte for de forbedringsudgifter, der overføres til tabet som følge af huslejeloftet.

Forslaget skal tilskynde kommunerne til at begrænse de meget dyre ombygninger og dermed holde udgifterne nede.

I forbindelse med lovovervågningen vil der blive lagt særlig vægt på at belyse virkningerne af dette forslag, herunder om forslaget vil betyde kvalitetsmæssige forringelser i byfornyelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med punkt 7 om kontant erstatning for ombygningstabet.

Ad 9

Forbedret styring af mertilsagn til bygningsfornyelse

Alle kommuner modtager hvert år en vejledende investeringsramme til beslutninger efter lovens kapitel 3, 6 og 9 om bygningsfornyelse, bygningsforbedringsudvalg og kondemnering. Efterhånden som kommunalbestyrelsen træffer beslutninger, konverterer kommunen den vejledende investeringsramme ved hjemtagelse af bindende tilsagnsramme. Den bindende tilsagnsramme, kommunen hjemtager i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen træffer den enkelte beslutning, udgør hovedtilsagnet.

Kommunerne hjemtager i vidt omfang mertilsagn (supplerende tilsagn) til hovedtilsagnet for den enkelte beslutning. I perioden 1990-1999 udgjorde mertilsagn således i gennemsnit ca. 22 pct. af kommunernes samlede bindende investeringsrammer. Den store andel af mertilsagn kan ses som udtryk for, at kommunerne i en række tilfælde ikke - på tidspunktet for hjemtagelse af hovedtilsagn - foretager et tilstrækkeligt præcist skøn over det samlede tilsagnsbehov for beslutningen. Som følge heraf har kommunerne ikke det optimale grundlag for at prioritere omkostningerne ved ombygning i forhold til omkostningerne ved nybyggeri.

Der er ikke efter gældende regler begrænsninger i kommunens mulighed for at give mertilsagn til bygningsfornyelse.

På denne baggrund foreslås det, at kommunernes mulighed for at hjemtage mertilsagn til beslutninger begrænses til maksimalt 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme.

Formålet er at forbedre kommunens grundlag for at vurdere, hvilke arbejder det er nødvendigt at gennemføre på ejendommen og herunder, om en bygning skal ombygges eller nedrives.

Forslaget har endvidere til hensigt at styrke tilrettelæggelsen af den enkelte byfornyelsessag, så det i alle tilfælde sikres, at det foreslåede budget kan holde, herunder at kommunen undersøger og vurderer risikoen for, at der senere opstår f.eks. svampeangreb eller sætningsskader. Endvidere skal ansvarsplaceringen være afklaret, så det klart fremgår, hvad rådgiverne er ansvarlige for, og hvilke senere skader, der kan forventes dækket af forsikringer i stedet for at skulle finansieres med mertilsagn.

Forslaget kan i nogle kommuner nødvendiggøre en opstramning af den kommunale sagsbehandling af byfornyelsesprojekter og eventuelt ændringer i kommunens forretningsgange.

Det er samtidig hensigten med forslaget, at begrænse eventuelt fordyrende projektændringer. Der henvises endvidere til, at By- og Boligministeriet i juli 2000 har afgivet betænkning nr. 1387 om den kommunale byggesagsbehandling. Betænkningen indeholder bl.a. forslag til nye procedurer i den offentlige byggesagsbehandling. Forhåndsdialog mellem kommune, bygherre og dennes rådgivere kan være det redskab, som kan sikre og synliggøre det samlede kvalitetsniveau. Det bemærkes, at byfornyelseslovens bestemmelser ikke er til hinder for en sådan forhåndsdialog i forbindelse med godkendelse af ejers projekt og kommunalt tilsagn om støtte. Det forventes, at både dette forslag og rapportens øvrige forslag vil få en positiv virkning på byfornyelsesprocessen.

For at give kommunerne mulighed for inden for en rimelig tidshorisont at indrette sig på den foreslåede begrænsning foreslås samtidig en overgangsordning. Overgangsordningen indebærer, at begrænsningen indføres gradvist, således at kommunens hjemtagelse af mertilsagn maksimalt kan udgøre 20 pct. i 2001 og 15 pct. i 2002. Fra og med 2003 kan kommunens hjemtagelse af mertilsagn maksimalt udgøre 10 pct. af den vejledende årlige investeringsramme.

Konsekvensen af, at den foreslåede bestemmelse overskrides er, at kommunen ikke kan hjemtage mertilsagn, og derfor selv må afholde udgifterne. Der foreslås dog en dispensationsbestemmelse, som kan benyttes i absolutte undtagelsestilfælde, hvor det findes godtgjort, at der er en undskyldelig grund til, at kommunen har behov for at hjemtage større mertilsagn end normalt tilladt.

Ad 10

Nedsat refusion af tab på garantier

Med henblik på at styrke kommunernes incitament til at sikre, at finansieringen af hele byfornyelsessagen hænger så godt sammen, at ejendommen undgår at blive nødlidende, foreslås det, at statens refusion af kommunens tab på garantier på værdiforøgende lån nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. Niveauet vil herved svare til det niveau, der var gældende indtil 1995.

De ændrede konjunkturer og den deraf følgende udvikling på ejendomsmarkedet har samtidig gjort behovet for garantier mindre.

Gruppe III. Øvrige ændringer

De foreslåede ændringer i punkterne 11-16 omhandler diverse ændringer.

Ad 11

Smidiggørelse af rammefordelingssystemet

Det gældende system for tildeling af rammer bygger blandt andet på det princip, at en kommune ikke kan tildeles en større ramme end den, der følger af de objektive fordelingskriterier, der afspejler kommunens byfornyelsesbehov. Dette har især vist sig at medføre vanskeligheder for kommuner med rammer, som er så små, at de trods en opsparingsordning dårligt kan række til et projekt. Men også andre kommuner har oplevet rammefordelingssystemet som meget stift.

Med henblik på at smidiggøre tildeling af investeringsrammerne foreslås en lempelse af de gældende regler.

På baggrund af en forsøgsordning, der gennemføres i Vejle Amt, og flere kommuners interesse i forsøgsordningen, foreslås en bestemmelse om, at kommunerne kan indgå aftaler om fælles investeringsramme i et eller flere år. Forslaget vil endvidere give kommunerne mulighed for, som led i et administrativt samarbejde at opbygge en tværkommunal kompetenceudvikling på byfornyelsesområdet. Dette kan skabe grundlag for en mere jævn administrativ belastning og dermed for en mere professionel forvaltning i kommuner, som på grund af manglende erfaring ellers har svært ved at håndtere byfornyelse. Endvidere skabes mulighed for opnåelse af stordriftsfordele, f.eks. i form af fælles udbud af byfornyelsesopgaverne.

Ad 12

Forbedrede muligheder for godtgørelse

Det har i praksis vist sig, at der er behov for at dække forskellige typer af udgifter, når en virksomhed må lukke, men dog ikke behøver at fraflytte lokalerne under en ombygning. Det foreslås derfor, at muligheden for godtgørelse udvides til også at omfatte sådanne andre udgifter som f.eks. tab på inventar og installationer. De gældende regler giver alene hjemmel til at yde godtgørelse for driftstab. Det bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til at yde godtgørelse. Administrationen af loven er decentral, og det skønnes derfor rimeligt, at kommunen ud fra en konkret vurdering tager stilling til, om det er rimeligt at yde godtgørelse.

Med henblik på at tilskynde beboere til selv at løse deres genhusningsproblem foreslås det at ophæve den tidsmæssige begrænsning for, hvornår en husstand, der tilbyder at skaffe sig en anden bolig, kan få en godtgørelse. Efter de gældende regler kan der kun ydes godtgørelse, hvis husstanden selv tilbyder at skaffe sig en anden bolig, inden den får ret til en erstatningsbolig.

Ad 13

Ophævelse af adgangen for kommunen til at få dækket udgifter til information og konsulentbistand i forbindelse med aftalt boligforbedring

Den selvstændige lov om privat byfornyelse blev i 1998, som et led i samordningen af de forskellige byfornyelsesinstrumenter, indarbejdet i kapitel 5 i den nye byfornyelseslov, under betegnelsen »aftalt boligforbedring«.

Efter de gældende regler refunderer staten 50 pct. af de udgifter, kommunen afholder til information og konsulentbistand i forbindelse med aftalt boligforbedring.

Det foreslås at ophæve reglerne om statsrefusion af kommunernes udgifter til information og konsulentbistand i forbindelse med beslutninger efter lovens kapitel 5 om aftalt boligforbedring.

Der er ikke længere behov for særlige tilskyndelser til at få gang i den aftalte boligforbedring, da der er stor efterspørgsel efter midlerne.

Den informations- og konsulentbistand, som kommunerne yder i forbindelse med den aftalte boligforbedring, må anses at være led i kommunernes almindelige varetagelse af opgaverne som følge af den decentralisering, der blev gennemført ved den nye byfornyelseslov.

Ad 14

Dispensationsregler ved bygningsforbedringsudvalg og ved overskridelse af ramme for mertilsagn

Det foreslås, at der indføres en adgang for kommunerne til at få dispensation fra reglerne om hjemtagelse af bindende investeringsramme i forbindelse med bygningsforbedringsudvalgets meddelelse af lånetilbud.

Endvidere foreslås en tilsvarende begrænset mulighed for dispensation, hvis en kommune overskrider det loft for at give mertilsagn, som er foreslået i punkt 9.

Forslagene skal ses som en harmonisering af regelsættet, idet by- og boligministeren efter gældende regler om bygningsfornyelse har mulighed for, når særlige undskyldelige forhold taler derfor, at dispensere fra lovens krav om, at rammetræk skal ske i det finansår, hvor arbejderne er igangsat. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Ad 15

Støttebortfald ved statusskift af en- og to familiehuse

For at undgå at den offentlige støtte kapitaliseres i de tilfælde, hvor en- og to familiehuse - som modtager støtte efter reglerne for udlejningsboliger - tages i brug af ejeren, foreslås det, at støtten reguleres i overensstemmelse med reglerne om støtte til boligens nye status som ejerbolig. Der er tale om en harmonisering med lovens øvrige regler om statusskift. Det bemærkes, at der er tale om en mindre stramning i forhold til gældende regler, hvorefter der alene sker bortfald af støtten til de værdiforøgende forbedringsarbejder.

Ad 16

Aftale med Grundejernes Investeringsfond vedrørende aftalt boligforbedring

Med henblik på at etablere en forbedret incitamentsstruktur for såvel ejeres som lejeres anvendelse af aftalt boligforbedring er der i 1997 indgået en aftale mellem by- og boligministeren og Grundejernes Investeringsfond. Aftalen omfatter alene private udlejningsejendomme.

Aftalen indebærer for det første, at Grundejernes Investeringsfond gives mulighed for at yde lavt forrentede lån til finansiering af arbejder omfattet af en aftale om aftalt boligforbedring. Aftalen indebærer for det andet, at Grundejernes Investeringsfond refunderer 20 pct. af de løbende statslige støtteudgifter til ombygningsarbejder omfattet af aftalt boligforbedring. Aftalen indebærer for det tredje, at Grundejernes Investeringsfond afholder de udgifter til forgæves afholdt konsulentbistand i ejendomme, hvor der har været gjort forsøg på at opnå aftalt boligforbedring. Aftalen mellem Grundejernes Investeringsfond er 3-årig og har virkning for årene 1998, 1999 og 2000.

Grundejernes Investeringsfond og By- og Boligministeriet har juni 2000 forlænget aftalen for en ny 3-årig periode, omfattende årene 2001, 2002 og 2003.

Administrative tiltag.

Tilskyndelse til begrænsning af honorarudgifter

Med henblik på at tilvejebringe et overblik over den faktiske honorarpolitik for konsulenter og rådgivere i byfornyelsesprocessen og kommunernes honorarpolitik anbefalede budgetanalysen »Mere effektiv byfornyelse« at undersøge disse forhold.

Undersøgelsen foreligger nu med rapport af juni 2000, udarbejdet for By- og Boligministeriet af Dræbye Rådgivning og Projektledelse Aps. Undersøgelsen behandler tre typer af rådgivningsopgaver: Planlægnings- og styringsopgaver i forbindelse med kommunernes beslutninger om bygningsfornyelse, forretningsføreropgaver for private og for kommunen i forbindelse med gennemførelse af konkrete byggeopgaver samt teknisk rådgivning (projektering) i forbindelse med udførelsen af de konkrete byggeopgaver.

Med baggrund i honorarundersøgelsen foreslås, at rapportens anbefalinger følges op af forskellige administrative tiltag. Det drejer sig om udarbejdelse af en vejledning om anvendelse af fast honorar for alle typer rådgivningsopgaver, herunder at specificerede ydelsesbeskrivelser udarbejdes i samarbejde med kommuner og berørte organisationer. Det drejer sig i øvrigt om, at udbudsregler indskærpes og præciseres over for kommuner og rådgivere. Endelig vil der blive udbudt forsøg med incitamentsaftaler, nye samarbejdsmodeller mv. på området.

Økonomiske konsekvenser

Nedenfor belyses først de økonomiske konsekvenser for det offentlige af lovforslagets elementer. Elementerne er opdelt i tre grupper efter karakteren af ændringerne i incitamentsstrukturen m.v., jf. opdelingen i de almindelige bemærkninger. Derefter følger en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser for det offentlige af lovforslaget.

Hovedsigtet med de foreslåede ændringer er at forbedre aktørernes incitamenter til en mere omkostningsbevidst adfærd. De forudsatte mindreudgifter skyldes fortrinsvis de ændringer i aktørernes adfærd, som forslagene vurderes at medføre. Aktiviteten forudsættes opretholdt på det nuværende niveau.

Ved gennemgangen af de enkelte elementer er angivet konsekvenserne, når ændringerne er slået fuldt igennem. Ved den samlede vurdering er der taget hensyn til, at ændringsforslagene ikke vil have fuld virkning i de første år efter lovforslagets ikrafttræden.

De ændringsforslag, der ikke vurderes at have nævneværdige økonomiske konsekvenser, er ikke omtalt nedenfor.

Det er ved beregningen af de økonomiske konsekvenser forudsat, at investeringsrammen til byfornyelse i perioden 2001-2004 udgør 2.000 mill. kr. pr. år. Heraf forudsættes 150 mill. kr. årligt anvendt til helhedsorienteret byfornyelse.

Det vurderes, at lovforslagets forbedring af aktørernes incitamenter til minimering af omkostningerne vil medføre en reduktion af de gennemsnitlige ombygningsudgifter pr. m² ombygget bygningsareal. Hertil kommer, at lovforslaget vil medføre, at en større del af udgifterne vil blive afholdt af ejere og andelshavere. I og med at en større andel af den samlede byfornyelsesaktivitet gennemføres uden rammetræk og offentlig støtte, vil der med den uændrede investeringsramme årligt kunne forbedres et større antal ejendomme.

1. Bedre tilskyndelser for ejere og andelshavere til at mindske omkostningerne

De foreslåede ændringer i dette afsnit har til formål at forbedre ejernes og andelshavernes incitamenter til at økonomisere med især de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Forslaget om adskillelse af støtteberegningen fra den konkrete finansiering og mulighed for ejeren til at vælge finansiering, indebærer en ændret fastsættelse af støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter. Efter forslaget fastsættes støtten som forskellen mellem lejeforhøjelsen ved byfornyelse og 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter. Den statslige mindreudgift vil hermed svare til 3 pct. af ydelsen på lånet. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne. Ejerne skal selv kunne vælge den konkrete finansiering af de værdiforøgende udgifter, modsat i dag, hvor der obligatorisk skal anvendes et 30-årigt fastforrentet nominallån. Det skønnes, at ejernes mulighed for selv at vælge finansieringen og gennemføre omprioritering uden konsekvenser for ydelsesbidraget vil sikre, at ejerne vælger den billigst mulige finansiering. Som følge heraf skønnes det, at den statslige mindreudgift kan opnås, uden at ejerne påføres merudgifter.

Forslaget om i private andelsboligforeninger at ændre beboernes grundydelse fra 5 pct. til 6 pct. af forbedringsudgiften det første år, medfører en mindreudgift som følge af, at støtten til værdiforøgende investeringer på skønsmæssigt 120 mill. kr. årligt reduceres.

Forslaget om at definere samtlige ombygningsudgifter som værdiforøgende ved ombygning af erhvervsarealer til boliger medfører en mindreudgift som følge af, at tabstilsagn på skønsmæssigt 50 mill. kr. fremover vil blive anvendt til værdiforøgende tilsagn, hvor den offentlige støtteandel er lavere.

Forslaget om omlægning af betalingen for nedrivningsudgifter større end eller lig med 40.000 kr. - fra en lånefinansieret tabsudgift til en refusionsberettiget udgift - indebærer offentlige mindreudgifter. Mindreudgifterne følger af, at et årligt tilsagnsbeløb på skønsmæssigt 29 mill. kr. ændres fra lånefinansiering til kontant refusionsbetaling.

Forslaget om at overføre bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse fra ombygningstabet til forbedringsudgifterne skønnes at medføre, at en investering på ca. 20 mill. kr. årligt overføres fra ombygningstab til værdiforøgende forbedringsudgifter. Der skønnes meget beskedne stigninger i den beregnede husleje efter byfornyelse som følge af, at bidraget til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse foreslås indregnet i forbedringsudgiften. Huslejeforhøjelsen efter byfornyelse skønnes således at stige ca. 1 pct. i forhold til de gældende regler.

Der forventes beskedne merudgifter til individuel boligstøtte som følge af, at bidraget til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse indregnes i forbedringsudgiften, samt at der gives en reduceret støtte til værdiforøgende udgifter i private andelsboliger. Pr. tilsagnsårgang skønnes merudgifter på ca. 4 mill. kr. for staten og ca. 2 mill. kr. for kommunerne, opgjort i nutidsværdi. De løbende offentlige merudgifter til boligstøtte udgør årligt ca. 1 mill. kr. i de første par år efter arbejdernes gennemførelse, og herefter årligt ca. 0,2 mill. kr.

Samlet skønnes ovenstående forslag at medføre mindreudgifter pr. tilsagnsårgang på ca. 63 mill. kr. for staten og ca. 36 mill. kr. for kommunerne. Mindreudgifterne er opgjort i nutidsværdi.

Ud over de nævnte mindreudgifter skønnes forslaget om ændrede regler for omprioritering af eksisterende nominallån optaget til finansiering af værdiforøgende forbedringsudgifter at medføre en statslig engangsmindreudgift på 150 mill. kr., opgjort som nutidsværdi.

2. Bedre tilskyndelser for kommunerne til at mindske omkostningerne og forbedre beslutningsgrundlaget

Ændringsforslagene i dette afsnit har til formål at forbedre kommunernes incitamenter til at begrænse udgifterne til ombygningstabet.

Forslagene om at omlægge kommunens andel af ombygningstabet til kontant betaling, samt maksimering af kommunernes efterfølgende adgang til at lånefinansiere den kommunale andel af ombygningstab og refusionsudgifter, skønnes at medføre offentlige mindreudgifter, idet kommunerne tilskyndes til en forstærket fokusering på en beslutnings udgiftskonsekvenser. Det skønnes, at tilsagnet til refusion og ombygningstab samlet reduceres med henholdsvis ca. 7 mill. kr. og ca. 5 mill. kr. pr. tilsagnsårgang som følge heraf. Det årlige tilsagn til værdiforøgende forbedringsudgifter skønnes tilsvarende at stige med ca. 12 mill. kr. Forslaget skønnes at medføre en mindreudgift pr. tilsagnsårgang på knap 6 mill. kr. for kommunerne. Mindreudgiften er opgjort i nutidsværdi.

Forslaget om at omlægge statens andel af ombygningstabet fra lånefinansiering med pant i de enkelte byfornyede ejendomme til kontant erstatning skønnes at medføre, at den statslige andel af en investering på knap 660 mill. kr. ændres fra lånefinansiering til kontant betaling. Forslaget skønnes at medføre en mindreudgift pr. tilsagnsårgang på ca. 60 mill. kr. for staten. Mindreudgiften er opgjort i nutidsværdi.

Forslaget om at kommunen selv skal afholde udgifterne til de forbedringsudgifter, der overføres til ombygningstabet som følge af huslejeloftet, skønnes at medføre, at et årligt tilsagn på ca. 37 mill. kr. vil blive overført fra udgifter til ombygningstab til værdiforøgende forbedringsudgifter.

Forslaget om begrænsninger i kommunernes adgang til at give mertilsagn skønnes tilsvarende at medføre, at tilsagn på ca. 35 mill. kr. årligt ændres fra tab til værdiforøgende udgifter.

Forslaget om ændring af refusionsprocenten for kommunernes tab på garantier skønnes at medføre, at der pr. tilsagnsårgang er mindreudgifter for staten på 1 mill. kr. og merudgifter for kommunerne på 1 mill. kr.

Samlet skønnes ovenstående forslag at medføre mindreudgifter pr. tilsagnsårgang på ca. 82 mill. kr. for staten og 41 mill. kr. for kommunerne. Mindreudgifterne er opgjort i nutidsværdi.

3. Øvrige forslag

Forslaget om at ophæve reglerne om statsrefusion af kommunernes udgifter til information og konsulentbistand i forbindelse med aftalt boligforbedring skønnes at medføre offentlige mindreudgifter pr. tilsagnsårgang på 4 mil. kr., opgjort i nutidsværdi. Mindreudgiften er fordelt ligeligt på stat og kommuner.

Forlængelsen af aftalen med Grundejernes Investeringsfond vedrørende aftalt boligforbedring skønnes at indebære statslige mindreudgifter pr. tilsagnsårgang på 20 mill. kr.

Samlet skønnes ovenstående forslag at medføre mindreudgifter pr. tilsagnsårgang på ca. 22 mill. kr. for staten og 2 mill. kr. for kommunerne. Mindreudgifterne er opgjort i nutidsværdi.

4. Samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer af finansierings- og støttereglerne (2001-priser, mill. kr.)

2001

2002

2003

2004

Nutidsværdiberegning

-204

-218

-232

-239

Løbende likviditetsvirkning for det offentlige

-5

4

128

236

heraf staten

-5

3

123

229

heraf kommunerne

1

1

5

7

Note. En negativ værdi angiver en mindreudgift. På grund af afrunding svarer den samlede løbende likviditetsvirkning for det offentlige ikke nødvendigvis til summen af beløbene for staten og kommunerne. Udover de anførte mindreudgifter i nutidsværdi kommer en engangsmindreudgift på 150 mill. kr. som følge af forslaget om omprioritering af eksisterende lån. Konsekvenserne af dette forslag er indregnet i den løbende likviditetsvirkning.

Opgjort i nutidsværdi for investeringer med tilsagn i de pågældende finansår skønnes de offentlige mindreudgifter at udgøre 204 mill. kr. i 2001, 218 mill. kr. i 2002, 232 mill. kr. i 2003 og 239 mill. kr. i 2004. Den fulde effekt af omlægningen skønnes opnået fra og med tilsagn i 2005, hvor mindreudgiften opgjort som nutidsværdi af årets tilsagn udgør 246 mill. kr.

Det fremgår videre af tabel 1, at der i faste priser skønnes løbende offentlige mindreudbetalinger på 5 mill. kr. i 2001. Herefter skønnes der løbende offentlige merudbetalinger på 4 mill. kr. i 2002, 128 mill. kr. i 2003 og 236 mill. kr. i 2004. Merudbetalingerne på kort sigt skyldes helt overvejende forslaget om omlægning af udgifterne til ombygningstabet fra lånefinansiering til kontantbetaling. Som nævnt ovenfor indebærer denne omlægning væsentlige statslige mindreudgifter opgjort som nutidsværdi, svarende til en mindreudgift på i størrelsesordenen ca. 60 mill. kr. pr tilsagnsårgang.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser

Omlægningen af finansieringen af ombygningstabet fra lån optaget med pant i de enkelte byfornyede ejendomme, hvor staten og kommunen betaler hele ydelsen, til kontant erstatning indebærer en væsentlig administrativ lettelse for staten og kommunerne.

Begrænsningen af kommunernes mulighed for at give mertilsagn kan medføre, at nogle kommuner i et vist omfang kan blive nødt til at ændre organiseringen og sagsbehandlingen af byfornyelsessager. I andre kommuner vil ændringen blot afspejle en praksis, der allerede følges. Den forbedrede styring af sagerne, der er det tilsigtede resultat af begrænsningen, reducerer samtidigt behovet for at genoptage sager til administrativ behandling med henblik på at give mertilsagn. Samlet set vurderes det derfor, at begrænsningen på sigt vil føre til en mere effektiv og rationel sagsbehandling i kommunerne.

Forslaget om, at kommunerne kan indgå aftaler om fælles investeringsramme i et eller flere år, vil give mulighed for, at kommunerne som led i administrativt samarbejde kan opbygge en tværkommunal kompetenceudvikling på byfornylsesområdet. Dette kan skabe grundlag for en mere jævn administrativ belastning og dermed for en mere professionel forvaltning i kommuner, som på grund af manglende erfaring ellers har svært ved at håndtere byfornyelse. Endvidere skabes mulighed for opnåelse af stordriftsfordele, f.eks. i form af fælles udbud af byfornyelsesopgaver. Ordningen vil medføre en vis administrativ merbelastning i By- og Boligministeriet.

Ændringerne i støttereglerne nødvendiggør ændringer i By- og Boligministeriets elektroniske sagsbehandlingssystem, BOSSINF-BFO. Administrationen af støtteudbetaling mv. foretages af Finansstyrelsen. Udover nødvendige ændringer af edb-systemer vil de foreslåede regler om ændringer i støtten i en overgangsfase indebære en begrænset meradministration i Finansstyrelsen og By- og Boligministeriet. De samlede udgifter til de nødvendige systemændringer i By og Boligministeriet samt i Finansstyrelsen udgør 1,5 mill.kr, heraf maksimalt 0,5 mill.kr til systemændringer i Finansstyrelsen.

Samlet vurderes det, at de foreslåede ændringer på sigt vil indebære mindre administrative lettelser for staten og kommunerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Ejernes mulighed for selv at vælge finansieringen af de værdiforøgende forbedringsudgifter vurderes at styrke konkurrencen mellem realkreditinstitutter og andre långivere.

Ændringen af finansieringen af ombygningstabet til kontant erstatning og ejernes mulighed for selv at vælge finansieringen af de værdiforøgende forbedringsudgifter vurderes at medføre en administrativ lettelse for ejerne.

De påtænkte administrative tiltag i relation til rådgivningsområdet vurderes at øge konkurrencen mellem byfornyelsesselskaber og andre rådgivere.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Det er vurderingen, at lovforslaget ikke indeholder anmeldelsespligtig statsstøtte eller andre EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget er sendt til høring hos følgende parter

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Byfornyelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, Danmarks Lejerforeninger, BOSAM, Byggeskadefonden vedrørende byfornyelse, Landsbyggefonden, Ejendomsforeningen Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Jydske Grundejerforeninger, Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, BYG, Danske Entreprenører, Håndværksrådet, Administratorforeningen, Advokatsamfundet, Realkreditrådet, IC Byfornyelse, Byfornyelseskonsulenterne, Troels Jorn, By- og Bolig, Sven Allan Jensens Tegnestue Aps., Edvard Carlson, Fokdal og Fokdal, Byggesocietetets Byfornyelsesudvalg, ark. Kjeld Andersen, Tegnestuen Fjorden, Casa- Arkitekter, Anna Galster, Højgaard og Schultz, Madsen og Petersen ark. maa., Firmaet S.G. Jensen A/S, A/S Samfundsteknik, Vagn Andersen ark. maa., Bygherreforeningen Danmark, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Indenrigsministeriet, Økonomiministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Statsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslaget

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Væsentlige mindreudgifter for staten og kommunerne på sigt

Merudgifter for staten og kommunerne på kort sigt

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mindre administrative lettelser for staten og kommunerne på sigt

En vis administrativ merbelastning for staten og kommunerne i en overgangsfase

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Styrkelse af konkurrencen mellem realkreditinstitutter og andre långivere

Ejerne skal betale en større andel af ombygningsudgifterne

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Mindre administrative lettelser for ejerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 61, i § 1, nr. 18, vedrørende støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Til nr. 2-8.

Den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, 1. pkt., vedrører hovedprincippet for fastsættelsen af den lejeforhøjelse, der kan kræves som følge af ombygningsarbejderne.

Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 1, svarer til den gældende lovs § 49, stk. 1, 1. pkt.

Den tilladte lejeforhøjelse det første år udgør i dag 5,0 pct. af det kontante låneprovenu. Da der efter forslaget ikke nødvendigvis optages et lån til finansieringen af udgifterne, foreslås første års lejeforhøjelse at udgøre 5,0 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter, hvilket svarer til den gældende regel. Lejeforhøjelsen bliver således uændret i forhold til i dag.

Der vil i medfør af lovens bemyndigelsesbestemmelse i § 76 blive stillet krav om, at kommunalbestyrelsen samtidig med fastsættelsen af lejeforhøjelsen oplyser den slutleje, som vil kunne oppebæres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 18, vedrørende ændring af § 61 om støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Den foreslåede § 49, stk. 2, svarer til den gældende lovs § 49, stk.1, 2. - 4. pkt.

Forslaget i § 1, nr. 4, om ændring af § 49, stk. 2, vedrører lejefastsættelsen i erhvervslejemål, der er uudlejede eller har været opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne. Ændringen er en følge af, at der nu er vedtaget en ny erhvervslejelov, jf. lov nr. 934 af 20. december 1999, og indebærer, at den gældende lovs henvisning til lejelovens begreb »det lejedes værdi« ændres til en henvisning til erhvervslejelovens begreb om markedsleje.

Forslagene i § 1, nr. 5 og 6, er konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 2 og 3, om forhøjelse af lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse.

Forslagene i § 1, nr. 7 og 8 , er konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 18, vedrørende ændring af § 61 om støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Det foreslås i § 49, stk. 6, at ændre benævnelsen af støttetypen fra ydelsesbidrag til forbedringstilskud.

Til nr. 9.

Ændringen i § 50, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 3, om sammenligningslejen som maksimum for fastsættelse af lejeforhøjelsen.

Til nr. 10.

Ændringen i § 51, stk. 3, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 18, om ændring af § 61, vedrørende støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Til nr. 11.

Der er tale om en præcisering af, at det kun er i de i § 71, stk. 1, 1. pkt. nævnte tilfælde, at forbedringstilskud kan bringes til ophør.

Til nr. 12.

Andelsboliger behandles efter de gældende regler som udlejningsboliger i finansierings- og støttemæssig sammenhæng, ligesom fastsættelse af boligafgiftsforhøjelsen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse også behandles efter de gældende regler for udlejningsboliger. Det betyder, at udgifterne til ombygningen opdeles i værdiforøgende og tabsgivende udgifter. Opdelingen sker efter principperne i lejelovgivningen, således at forbedringsudgifter, der kan begrunde en lejestigning for andelsboliger en stigning i boligafgiften - betragtes som værdiforøgende, mens øvrige udgifter betragtes som tabsgivende.

Viser det sig ved opgørelsen, at de værdiforøgende forbedringsudgifter vil medføre en stigning i boligafgiften, som overstiger loftet for lejen/boligafgiften fastsat ved sammenligningslejen, betragtes de overstigende udgifter som tabsgivende.

Der ydes en støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter svarende til den del af udgiften på et 30-årigt nominallån, der overstiger en grundydelse på 5 pct. af det kontante låneprovenu. Til tabet ydes en støtte, der svarer til hele ydelsen på det optagne lån. Støtten svarer således til en kontant erstatning af tabet.

De nugældende regler indebærer en betydelig risiko for, at omkostningsniveauet presses op ved byfornyelse af andelsboligejendomme.

På denne baggrund foreslås det at ændre reglerne for udmåling af støtten og for fastsættelse af boligafgiftsforhøjelsen til andelsboliger.

Efter forslaget forhøjes boligafgiften som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der det første år udgør 6 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter, hvilket er 1 pct. højere end for udlejningsejendomme Det foreslås samtidig, at det gældende loft over boligafgiften, der svarer til sammenligningslejen for udlejningsejendomme, ophæves. Den hidtidige adgang til at overføre værdiforøgende udgifter, som overstiger loftet for boligafgiften til tabsgivende udgifter, falder således væk.

Forslaget omfatter alene ejendomme, der er andelsboligejendomme på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte. Forslaget vedrører således ikke byfornyede råde over ejendomme, som overdrages til lejerne på andelsbasis efter gennemførelsen af arbejderne. Nybyggede andelsboliger med støtte efter denne lov er heller ikke omfattet af forslaget, og støttes fortsat efter reglerne for udlejningsboliger.

Forslaget griber ikke ind i det vurderingsprincip, som andelsboligforeningen anvender efter andelsboligloven. Andelsboligforeningen vil efter gennemførelse af arbejderne kunne fastsætte værdien af ejendommen efter de generelle regler om prisfastsættelse i andelsboliglovens § 5. Foreningen kan således beslutte at anvende den prisfastsættelsesmetode for andelene, som giver den bedste pris, hvilket svarer til den gældende retstilstand.

Andelsboliglovens beskyttelsesregel for de eksisterende andelshavere om, at en andel efter gennemført bygningsfornyelse altid må sælges til den samme pris, som før gennemførelse af arbejderne, gælder fortsat.

Til nr. 13.

Den foreslåede ændring i § 56, stk. 1, er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 18, om støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter og nr. 42, om omlægning af nedrivningsudgiften fra at være en lånefinansieret udgift til en refusionsberettiget udgift.

Til nr. 14.

Den foreslåede ændring af § 56, stk. 4, er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 24, hvor § 66 ophæves som følge af ændringsforslaget til § 62, jf. forslagets § 1, nr. 20, om kontant erstatning til ombygningstabet.

Til nr. 15.

Den foreslåede ændring af § 57, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 18, om støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter i udlejningsboliger og andelsboliger og nr. 19, om støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter i erhvervsarealer, som ombygges til beboelse.

Til nr. 16.

Den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 1, svarer til den gældende lovs § 59, stk. 1, om opdeling af de støtteberettigede ombygningsudgifter i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab.

De foreslåede bestemmelser i § 59, stk. 2 4, definerer de værdiforøgende forbedringsudgifter for udlejningsejendomme i stk. 2, andelsboligejendomme i stk. 3 og beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt i stk. 4.

Det foreslås, at bidraget til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse indgår i forbedringsudgifterne. Efter de gældende regler indgår bidraget i ombygningstabet.

Baggrunden for forslaget er, at adgangen til byggeskadefondsdækning må anses som en forsikringsdækning for beboerne. Ved at lade bidraget indgå i forbedringsudgifterne ligestilles lejerne i byfornyede ejendomme i højere grad med lejere i det støttede byggeri. For beboere i ejendomme, hvor slutlejen begrænses af huslejeloftet, dvs. sammenligningslejen svarende til lejen for nye almene boliger i området, jf. § 49, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har forslaget ingen virkning, idet udgifterne overføres til ombygningstabet.

Der er ikke herudover tilsigtet realitetsændringer vedrørende disse bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 5, definerer de værdiforøgende forbedringsudgifter for lejemål til beboelse, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer. Efter de gældende regler defineres de værdiforøgende forbedringsudgifter som de forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje, dvs. i overensstemmelse med reglerne for udlejningsejendomme.

Efter forslaget defineres samtlige de støtteberettigede udgifter som værdiforøgende, herunder bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 6, definerer de værdiforøgende forbedringsudgifter for lejemål til beboelse, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer. Bestemmelsen svarer til de gældende regler, hvorefter de værdiforøgende forbedringsudgifter defineres som de forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje, dvs. i overensstemmelse med reglerne for udlejningsejendomme.

Den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 7, vedrører den situation, hvor en del af den ellers ombyggede erhvervsejendom bibeholdes som erhverv efter ombygningen. Efter de gældende regler defineres de værdiforøgende forbedringsudgifter som de forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje, dvs. i overensstemmelse med reglerne for udlejningsejendomme.

Efter forslaget defineres alle støtteberettigede udgifter vedrørende denne del af bygningen som værdiforøgende forbedringsudgifter.

Den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 8, definerer de værdiforøgende forbedringsudgifter vedrørende ejerboliger. Bestemmelsen svarer til den gældende § 59, stk. 4.

Til nr. 17.

Den gældende bestemmelse vedrører kommunalbestyrelsens pligt til at foretage en vurdering af førlejen, det vil sige den leje eller for andelsboliger boligafgift, der betales før ombygningsarbejdernes iværksættelse. Kommunalbestyrelsen har pligt til at indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelse af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævnet, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at lejen overstiger det lejedes værdi eller boligafgiften overstiger lejen for tilsvarende hus eller husrum.

For udlejningsejendomme svarer den foreslåede bestemmelse i § 60 til den gældende bestemmelse i § 60, stk. 2 og 3.

For andelsboliger foreslås det at ophæve bestemmelsen i den gældende lovs § 60, stk. 3 , da denne er overflødig som følge af forslaget om ophævelse af loftet for boligafgiften. Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 12, om fastsættelse af boligafgiften for andelsboliger.

Til nr. 18.

Den gældende § 61 vedrører finansiering af og støtte til de værdiforøgende forbedringsarbejder i alle ejendomskategorier, bortset fra ejerboliger.

Efter forslaget omhandler bestemmelsen i § 61 udmåling, regulering og udbetaling af støtte til værdiforøgende arbejder bortset fra ejerboliger. Vedrørende ombyggede erhvervsarealer henvises dog til § 61 a, jf. forslagets § 1, nr. 19, hvorefter støtten foreslås ydet som kontant erstatning.

Efter den gældende § 61 skal de værdiforøgende forbedringsudgifter finansieres med et 30-årigt nominallån. Lejeforhøjelsen udgør 5 pct. det første år af det kontante låneprovenu - grundydelsen - og reguleres med 3/4 af inflationen, indtil lejeforhøjelsen når op på ydelsen på nominallånet. Hvis lejeforhøjelsen ved lånets udløb efter 30 år ikke er nået op på den fulde ydelse, forhøjes den på dette tidspunkt i et spring op til den fulde ydelse. Der ydes statsligt ydelsesbidrag i op til 30 år, svarende til forskellen mellem ydelsen på lånet og den regulerede lejeforhøjelse. Disse regler finder tilsvarende anvendelse for andelsboligejendomme.

Det foreslås i § 61, stk. 1, at støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter ydes i form af et forbedringstilskud. Forbedringstilskuddet beregnes på baggrund af ydelsen på sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån. Forbedringstilskuddet foreslås aftrappet i takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 2 -4.

Forslaget indebærer, at ejeren får mulighed for at vælge finansiering af udgifterne til de værdiforøgende arbejder. Ejeren kan således selv vælge, om han vil finansiere de værdiforøgende forbedringsudgifter af egne midler, eller om han vil lånefinansiere udgifterne. Ved lånefinansiering kan han frit vælge lånets type og løbetid. Hertil kommer, at ejeren i forbindelse med omprioritering selv kan indkassere den fulde omprioriteringsgevinst. Såfremt ejeren har brug for kommunal garanti i forbindelse med finansieringen, er valget af finansiering dog underlagt visse begrænsninger. Der henvises herved til bemærkningerne til § 65, jf. forslagets § 1, nr. 23.

Der foreslås en mindre nedsættelse af forbedringstilskuddet i forhold til de gældende regler. Ifølge forslagets § 61, stk. 2, udgør første års forbedringstilskud således forskellen mellem 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån og grundydelsen (leje- eller boligafgiftsforhøjelsen). For udlejningsejendomme vil dette medføre en nedsættelse af ejerens indtægter (lejeindtægt plus forbedringstilskud) på 3 pct., indtil den permanente lejeforhøjelse - senest efter 35 år - nås.

Med henblik på at undgå, at påbud meddelt af kommunalbestyrelsen får ekspropriativ karakter foreslås det, at forbedringstilskuddet til arbejder gennemført efter påbud, hæves med 3 pct. til 100 pct. af ydelsen på det lån, som ligger til grund for beregningen af forbedringstilskuddet.

Efter forslagets § 61, stk. 3, reguleres grundydelsen med 75 pct. af inflationen, indtil den permanente leje- eller boligafgiftsforhøjelse nås, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler.

Er dette ikke sket efter 35 år, foreslås det i § 61, stk. 4, at lejen eller boligafgiften på dette tidspunkt forhøjes op til den permanente leje- eller boligafgiftsforhøjelse i et spring. Dermed forlænges den maksimale reguleringsperiode med 5 år i forhold til gældende regler. Den permanente forhøjelse foreslås fastsat til ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån.

Aftrapningen af forbedringstilskuddet i takt med reguleringen af leje- eller boligafgiftsforhøjelsen medfører, at forbedringstilskuddet er fuldt aftrappet, når forhøjelsen når op på et beløb svarende til 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån.

Forbedringstilskuddet ydes med virkning fra de støtteberettigede arbejders færdiggørelse og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud. Ved ejerskifte overgår retten til støtte til den nye ejer. Det bemærkes, at udbetalingsformen fastsættes af Finansstyrelsen, der administrerer den løbende udbetaling.

I forbindelse med tvangsauktion bortfalder ydelsesbidraget efter de gældende regler til et støtteberettiget lån, hvis lånet bortfalder på en tvangsauktion som følge af, at det ikke opnår dækning inden for budsummen. Baggrunden herfor er, at ydelsesbidraget ydes til det konkrete lån. Ydelsesbidraget fortsætter dog, i det omfang ejendommen er overtaget af långiver for et bud ind i lånet, og da for den del af lånet, der tillige efter videresalg har opnået dækning af videresalgsprisen.

Efter udløsning af en offentlig garanti bortfalder ydelsesbidraget efter gældende regler under alle omstændigheder til den del af lånet, der er blevet dækket af garantien.

Efter forslaget ydes forbedringstilskuddet til de værdiforøgende forbedringsudgifter fremover uafhængigt af den faktiske finansiering. Forbedringstilskuddet betragtes som en støtte til lejerne og andelshaverne, der modsvarer den manglende leje- eller boligafgiftsindbetaling, som ejeren efter byfornyelsesloven ikke kan opkræve hos lejerne i udlejningsejendomme. Dette medfører, at forbedringstilskuddet fortsætter uændret, uanset om det faktisk optagne lån til finansiering af udgifterne senere indfries ekstraordinært eller omprioriteres. Det samme gælder, hvis lånet bortfalder ved en tvangsauktion.

Er der stillet kommunal garanti for det faktisk optagne lån, og denne garanti kommer helt eller delvis til udløsning i forbindelse med en tvangsauktion, bibeholdes støtten, og udbetales til den nye ejer.

De foreslåede regler er således i overensstemmelse med støttereglerne i lovens kapitel 5 om aftalt boligforbedring, hvor støtten fortsætter uanset ekstraordinær indfrielse af lån optaget til finansiering af ombygningsudgifterne, tvangsauktion og udløsning af garanti.

Som følge af forslaget i § 61 om adskillelse af finansiering og støtte vil der ikke fremover være den samme mulighed for egentlig a conto låneoptagelse med udbetaling af støtte som hidtil. Det er derfor hensigten at erstatte den gældende bekendtgørelse om a conto låneoptagelse med en mulighed for etapevis idriftsættelse efter de samme principper, og med den konsekvens, at forbedringstilskud udbetales med virkning fra idriftsættelsen af de enkelte etaper.

Det er hensigten, at by- og boligministeren vil fastsætte i en bekendtgørelse, at beregningen af forbedringstilskuddet og den permanente leje- eller boligafgiftsforhøjelse skal ske på grundlag af 30-årige fastforrentede realkreditlån med den lavest mulige effektive rente. Det svarer til gældende regler.

Til nr. 19.

Efter de gældende regler foretages støtteberegningen for erhvervsarealer, der ombygges til beboelse efter reglerne for udlejningsboliger.

Ombygningsudgifterne opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab, idet den del af ombygningsudgifterne, der kan betinge en forhøjelse af lejen henføres til de værdiforøgende forbedringsudgifter, mens de resterende ombygningsudgifter henføres til ombygningstabet.

De værdiforøgende forbedringsudgifter finansieres med et 30-årigt nominallån, hvortil staten yder ydelsesbidrag. Tabsudgifterne finansieres med et særskilt lån, hvor staten og kommunen hver betaler halvdelen af ydelsen i form af ydelsesbidrag.

Lejen fastsættes efter de gældende regler til det lejedes værdi.

Det foreslås fremover ved byfornyelse af erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, at samtlige ombygningsudgifter defineres som værdiforøgende.

Støtten foreslås ydet som et engangstilskud beregnet som nutidsværdien af den støtte, der efter de gældende regler ydes i form af forbedringstilskud til det værdiforøgende lån.

Udgiften til støtten i § 61 a, foreslås afholdt af kommunen med 50 pct. refusion af staten, jf. forslagets § 1, nr. 43.

Begrundelsen for at yde støtten som et engangstilskud er administrativ, idet man herved undgår refusion mellem stat og kommune af den løbende udbetaling af støtte i op til 35 år.

Forslaget indebærer, at ejeren selv vælger finansieringen.

Det vil være en fordel for ejeren, at denne frit kan vælge finansiering. Det forhold, at støtten er uafhængig af finansieringen, medfører således, at ejeren vil få den fulde gevinst ved en eventuel fremtidig omprioritering.

Der kan ydes offentlig garanti til lån optaget til finansiering af ombygningsudgifterne eksklusiv engangstilskuddet i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre finansieringen.

Lejen fastsættes til det lejedes værdi som efter de gældende regler.

Det foreslås at give by- og boligministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om nutidsværdiberegningen samt om udbetalingen af tilskuddet.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte, at tilskuddet skal udgøre en af by- og boligministeren fastsat andel af de værdiforøgende forbedringsudgifter. Andelen fastsættes til nutidsværdien af forbedringstilskuddet beregnet på baggrund af de aktuelle rente- og inflationsforhold og vil løbende blive reguleret i overensstemmelse med ændringer i disse forhold.

By- og boligministeren vil endvidere fastsætte nærmere bestemmelser om en udbetalingsprocedure, som sikrer, at i det omfang, der er stillet kommunal garanti for en byggelånsfinansiering, nedbringes lånet med det udbetalte engangstilskud.

Til nr. 20.

Efter de gældende regler er det obligatorisk at lånefinansiere ombygningstab over 40.000 kr. i den byfornyede ejendom. Den type lån, der skal anvendes til finansieringen af ombygningstabet, fastsættes af by- og boligministeren. Finansieringen fastlægges udfra en vurdering af omkostningerne ved at anvende forskellige typer af lån. I 1999 og 2000 er låntypen fastsat til 30-årige nominallån. Udgifterne afholdes fuldstændigt af det offentlige, idet de deles ligeligt mellem staten og kommunen.

Med henblik på at minimere finansieringsudgiften samt af forenklingsmæssige hensyn, foreslås det at ophæve den 30-årige lånefinansiering af ombygningstabet i de enkelte byfornyede ejendomme. Tabet foreslås dækket med kontant erstatning til ejeren.

For det offentlige indebærer forslaget således, at udgiften til tabserstatning over 40.000 kr. overgår fra at være en lånefinansieret udgift til at være en refusionsberettiget udgift, som falder ind under § 87, stk. 1, nr. 1. Da tabserstatninger under 40.000 kr. allerede indgår i de refusionsberetigede udgifter, bortfalder behovet for at skelne mellem store og små tabserstatninger, hvormed regelsættet forenkles. Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt afholde udgiften til tabserstatningen kontant. Kommunalbestyrelsen har dog i henhold til reglerne i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998, om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. mulighed for at finansiere udgiften.

Uanset om det offentlige finansierer udgiften til tabserstatningen af egne midler eller ved låneoptagelse, indebærer forslaget en mulighed for en væsentlig billigere finansiering end efter de gældende regler.

Efter de gældende regler kan kommunen fuldt ud lånefinansiere de samlede kommunale udgifter. Det gælder udgifter til ombygningstabet, som finansieres i den byfornyede ejendom, og det gælder de refusionsberettigede udgifter, som kan lånefinansieres med 100 pct. i medfør af reglerne i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse.

Kommunernes adgang til at optage lån til finansiering af refusionsberettigede byfornyelsesudgifter i medfør af Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse, vil imidlertid blive begrænset. Ændringerne af lånebekendtgørelsen vil indebære, at de kommunale byfornyelsesudgifter til refusion, herunder kommunens andel af erstatningen til ombygningstabet, maksimalt kan lånefinansieres med 95 pct.

Til nr. 21.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.

Stk. 3. For ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagn før 1. januar 2001, og hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, finder § 62, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, og § 87, stk. 1, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, anvendelse uanset bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4. For private udlejningsejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før 1. januar 2001, men hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, kan ejeren vælge finansiering, støtte og lejefastsættelse efter bestemmelserne i § 49, stk. 1, 2, og 3, 1. og 2. pkt. og § 61. § 49, stk. 1 og 2 er affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, og § 61 er affattet ved denne lovs nr. 18..

Stk. 5. Udgifter efter § 95, stk. 2, jf. stk. 4, afholdt inden den 1. januar 2001, refunderes af staten efter de hidtil gældende regler.

»Stk. 6. Ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af værdiforøgende forbedringsudgifter omfattet af bestemmelserne i den hidtil gældende lov kan videreføres ved omprioritering. Videreførelse af ydelsesbidraget forudsætter, at restløbetiden ikke forkortes, samt at låntageren ikke opnår et kontantprovenu ved omprioriteringen. Ved opgørelsen af kontantprovenuet kan fradrages nødvendige omkostninger i forbindelse med omprioriteringen, herunder udgifter til kurssikring i indtil 3 måneder. Det nye lån skal være fastforrentet. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen. Den videre aftrapning af ydelsesbidraget ændres ikke som følge af omprioriteringen. Efter omprioriteringen overføres den kommunale garanti til det nye lån, såfremt dette er et realkreditlån eller realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. For det nye lån ydes samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Garantien kan dog ikke forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån. Lejeforhøjelsen i private udlejningsejendomme og den videre regulering heraf ændres ikke som følge af omprioriteringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på lån, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og boligforbedring.«.

Stk. 7. § 150, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 64, har tillige virkning for beslutninger, som er truffet før denne lovs ikrafttræden.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til ydelsen, med fradrag af ydelsesbidrag, på de lån, der optages til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59. For beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere maksimal leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af sammenligningslejen. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med by- og boligministerens tilladelse beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.

2. § 49, stk. 1, affattes således

»§ 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. det første år af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.«.

3. I § 49 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

Stk. 2. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne, fastsættes lejen til det lejedes værdi, jf. § 47 i lov om leje. Lejen beregnes dog efter stk. 1, hvis dette medfører en højere leje. For lejemål, der udelukkende må anvendes til andet end beboelse, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt lejemålet er uudlejet eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne. Lejen fastsættes på samme måde for beboelse, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer eller inddragelse af uudnyttede arealer.

»Stk. 2. For beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af sammenligningslejen, jf. dog stk. 4. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med by- og boligministerens tilladelse beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.«.

Stk. 3. Efter anmodning fra en lejer, udlejeren eller kommunalbestyrelsen kan huslejenævnet for beboelseslejemål fastsætte en leje, der er lavere end 83 pct. af den i stk. 1 nævnte sammenligningsleje. Nævnet kan kun fastsætte en lavere leje, hvis det finder, at

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

a) arealudnyttelsen i den enkelte bolig er af en sådan karakter set i forhold til nyopførte almene familieboliger i området, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 1 og 2,

b) de nære opholdsarealer efter beslutningens gennemførelse er af en sådan karakter, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 1 og 2, eller

c) den enkelte bolig er belastet af fugt-, lugt-, støj- eller andre miljømæssige gener, herunder manglende lys, luft eller isolering, i et sådant omfang, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den enkelte beboelseslejer og udlejeren kan senest 6 uger efter, at meddelelse om kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen er kommet frem til vedkommende, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan senest 6 uger efter, at udlejeren har fremsendt regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om, at lejen i beboelseslejemål i private udlejningsejendomme skal fastsættes efter denne lov, så længe der ydes eller kunne være ydet offentlig støtte til lån optaget til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61. Deklarationen skal respekteres af ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 6. Såfremt ejeren ikke ønsker at modtage ydelsesbidrag, beregnes lejen, som om nominallån er optaget og ydelsesbidrag ydet.

Stk. 7. By- og boligministeren fastsætter standardsatser for den i stk. 1 nævnte sammenligningsleje for nærmere bestemte geografiske områder.

Stk. 2. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne, fastsættes lejen til det lejedes værdi, jf. § 47 i lov om leje. Lejen beregnes dog efter stk. 1, hvis dette medfører en højere leje. For lejemål, der udelukkende må anvendes til andet end beboelse, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt lejemålet er uudlejet eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne. Lejen fastsættes på samme måde for beboelse, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer eller inddragelse af uudnyttede arealer.

4. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt., »finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse,« til: »fastsættes lejen til markedslejen, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«, og i 4. pkt. ændres, »på samme måde« til: »som anført i 1. og 2. pkt.«.

Stk. 3. Efter anmodning fra en lejer, udlejeren eller kommunalbestyrelsen kan huslejenævnet for beboelseslejemål fastsætte en leje, der er lavere end 83 pct. af den i stk. 1 nævnte sammenligningsleje. Nævnet kan kun fastsætte en lavere leje, hvis det finder, at

5. I § 49, stk. 3, 1. pkt. , der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«, og i 2. pkt. litra a), b) og c) ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 2 og 3«.

a) arealudnyttelsen i den enkelte bolig er af en sådan karakter set i forhold til nyopførte almene familieboliger i området, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 1 og 2,

b) de nære opholdsarealer efter beslutningens gennemførelse er af en sådan karakter, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 1 og 2, eller

c) den enkelte bolig er belastet af fugt-, lugt-, støj- eller andre miljømæssige gener, herunder manglende lys, luft eller isolering, i et sådant omfang, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den enkelte beboelseslejer og udlejeren kan senest 6 uger efter, at meddelelse om kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen er kommet frem til vedkommende, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan senest 6 uger efter, at udlejeren har fremsendt regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 3

6. I § 49, stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om, at lejen i beboelseslejemål i private udlejningsejendomme skal fastsættes efter denne lov, så længe der ydes eller kunne være ydet offentlig støtte til lån optaget til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61. Deklarationen skal respekteres af ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

7. I § 49, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, udgår »lån optaget til finansiering af«.

Stk. 6. Såfremt ejeren ikke ønsker at modtage ydelsesbidrag, beregnes lejen, som om nominallån er optaget og ydelsesbidrag ydet.

8. I § 49, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres » ydelsesbidrag, beregnes lejen, som om nominallån er optaget og ydelsesbidrag ydet« til: »forbedringstilskud, beregnes lejen som om tilskuddet er ydet«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 50. Krav om lejeforhøjelse som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse skal fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning. Med kravet skal endvidere for beboelseslejemål medsendes et specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet. Kravet skal indeholde oplysning om, at lejefastsættelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og om lejernes adgang til at gøre indsigelse efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

9. I § 50, stk. 1, 5. pkt., og stk. 5, ændres »§ 49, stk. 3« til: »§ 49, stk. 4«.

Stk. 5. Når lejen er godkendt af kommunalbestyrelsen, kan kravet om lejeforhøjelse og lejefastsættelsen kun indbringes for anden administrativ myndighed efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 3.

Stk. 3. Den endelige lejeforhøjelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Når godkendelsen foreligger, skal udlejeren fremsende denne til lejerne

10. I § 51, stk. 3, 1. pkt., og § 52, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 64« til: »§ 61, stk. 3«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 52. Krav om senere lejeforhøjelser fremsættes efter reglerne i kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Krav om lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes regulering af grundydelsen efter § 64, kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.

Stk. 4. Såfremt ydelsesbidrag helt eller delvis bringes til ophør efter § 71, stk. 1, kan stigningen i lejernes betaling efter by- og boligministerens nærmere bestemmelse udlignes på lejlighederne og lokalerne efter reglerne i § 50 i lov om leje.

11. I § 51, stk. 4, ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud«, og efter »§ 71, stk. 1,« indsættes: »1. pkt.,« .

12. § 55 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 55. For private andelsboliger fastsættes forhøjelsen af boligafgiften som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse efter reglerne i § 49, stk. 1-3.

»§ 55. For private andelsboliger skal boligafgiften forhøjes som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der det første år udgør 6 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.«

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 56. Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.

13. I § 56, stk.1, 2. pkt., ændres »ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning« til: »forbedringstilskud og erstatning til arbejder«.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden bindende tilsagn lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den påtager sig at yde den i § 88 nævnte støtte og den i § 66 nævnte garanti.

14. I § 56, stk. 4, udgår »og den i § 66 nævnte garanti«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 57. Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte til finansiering af udgifter til ombygning efter § 56, stk. 1, kan den optage forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren giver afkald på støtte til en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af ejendommen er en almen boligorganisation, kan kommunalbestyrelsen tillige optage forhandling med Landsbyggefonden.

15. I § 57, stk. 1, 1. pkt., udgår »til finansiering af udgifter til ombygning«.

16. § 59 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 59. De støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab.

»§ 59. De støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab.

Stk. 2. For udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse, jf. § 58 i lov om leje. De forbedringsudgifter, der efter §§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen eller boligafgiften, indgår dog ikke. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter. Bidrag til byggeskadefonden, jf. § 177, indgår i ombygningstabet.

Stk. 2. For udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse, efter § 58 i lov om leje samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. De udgifter, der efter §§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, indgår dog ikke. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 3. For lejemål, hvor lejeforhøjelsen efter § 49, stk. 2, fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen.

Stk. 3. For private andelsboligejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse, efter § 58 i lov om leje samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 4. For ejerboliger udgøres de værdiforøgende forbedringsudgifter af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter

Stk. 4. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt, og hvor lejen efter § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 5. For lejemål, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer til beboelse udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter, herunder bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177.

Stk. 6. For lejemål, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer, og hvor lejen, jf. § 49, stk. 3, 4. pkt. fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 7. For erhvervslejemål udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter, herunder bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse , jf. § 177, hvis erhvervslejemålet er beliggende i erhvervsbygninger, der i øvrigt ombygges til beboelse.

Stk. 8. For ejerboliger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.«.

17. § 60 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til udlejningsboliger og private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 3 foretage en vurdering af den leje eller boligafgift, der betales før ombygningsarbejdernes iværksættelse.

»§ 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævn med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.«.

Stk. 2. For private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, som er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævn med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.

Stk. 3. For private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen bortse fra boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, og som efter kommunalbestyrelsens skøn medfører, at boligafgiften overstiger lejen for tilsvarende hus eller husrum.

18. § 61 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 61. De værdiforøgende forbedringsudgifter finansieres med realkreditlån i form af fast forrentede 30-årige nominallån.

»§ 61. Til de værdiforøgende forbedringsudgifter jf. § 59, stk. 2-4 og 6, ydes støtten i form af forbedringstilskud.

Stk. 2. Til ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er udlejningsejendomme eller tilhører private andelsboligforeninger, kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesbidrag.

Stk. 2. Forbedringstilskud fastsættes til det beløb, hvormed 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30- årigt fastforrentet realkreditlån med et kontant provenu svarende til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 1, overstiger grundydelsen, jf. § 49, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen meddelt påbud efter § 33, forhøjes forbedringstilskuddet med 3 pct. af ydelsen på det i 1. pkt. nævnte lån. Forbedringstilskuddet aftrappes i takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3-4.

Stk. 3. Grundydelsen reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 4. Grundydelsen reguleres løbende, indtil den svarer til ydelsen det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet. Udgør grundydelsen efter 35 år ikke et beløb svarende til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet, opreguleres den hertil.

Stk. 5. Forbedringstilskuddet ydes med virkning fra de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud.

Stk. 6. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af ydelsen på et sædvanligt fastforrentet 30-årigt realkreditlån, jf. stk. 2 og 4.

19. Efter § 61 indsættes

»§ 61 a. Uanset bestemmelsen i § 61 ydes støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. § 59, stk. 5 og 6, ydes støtten som et kontant tilskud. Tilskuddet udgør nutidsværdien af det i § 61, stk. 2, nævnte forbedringstilskud. Tilskuddet ydes med virkning fra arbejdernes færdiggørelse.

Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af tilskuddet.«.

20. § 62 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 62. Ombygningstabet og udgifter til nedrivning finansieres med et særskilt realkreditlån. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesbidrag.

»§ 62. Til ombygningstabet, som defineret i § 59, ydes støtten i form af kontant erstatning. Erstatningen udgør hele ombygningstabet.«.

Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke realkreditlån der skal anvendes til finansieringen af de i stk. 1 nævnte udgifter. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 30 år.

Stk. 3. Hvis et lån efter stk. 1 udgør mindre end 40.000 kr., afholdes udgifterne af kommunen, jf. § 87, stk. 1, nr. 9.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 63 som foreslås ophævet, omhandler støtte til de lån, som finansierer ombygningstabet. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 20, om kontant erstatning til ombygningstabet.

Til nr. 22.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 63. Ydelsesbidrag til de lån, der finansierer udgifter til ombygningstab og nedrivning, jf. § 62, udgør et beløb, der svarer til den samlede ydelse på lånene.

21. § 63 ophæves.

Stk. 2. Ydelsesbidrag, jf. stk. 1, ydes med virkning fra optagelsen af lånet, der skal optages snarest muligt efter ombygningsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 64, der foreslås ophævet, omhandler støtte til de lån, som finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 18, om ændret finansiering af de værdiforøgende ombygningsudgifter.

Til nr. 23.

Den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 1 og 2, svarer til den gældende lovs § 65, stk. 1 og 2, idet det dog er præciseret, at kommunalbestyrelsen kun kan stille garanti for endelig finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter, såfremt det endelige lån er et realkreditlån eller et realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. Ved realkreditlignende lån forstås såvel fast forrentede som variabelt forrentede lån, der er ydet med en løbetid, som vil kunne opnås i et realkreditinstitut, herunder at lånet skal afvikles over løbetiden som enten et annuitetslån, et serielån eller et mix-lån. Stående lån er således ikke omfattet af bestemmelsens garantimulighed. Det er tilstrækkeligt, at lånet er sikret ved pantebrev, ejerpantebrev med bagvedliggende håndpantebrev samt skadesløsbrev.

Efter de hidtil gældende regler kan der kun ydes garanti til endelig finansiering med realkreditlån.

I § 65, stk. 3, foreslås, at provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, ikke må overstige de støtteberettigede udgifter inklusive låneomkostninger, for så vidt angår byggelån, og de dokumenterede, godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter, for så vidt angår endelig finansiering. Ydes garantien til lån optaget til finansiering af ombygningsudgifter i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal støtten i form af det kontante tilskud fradrages i provenuet opgjort efter bestemmelsens 1. pkt.

Med henblik på at skabe så stor sikkerhed som muligt for kommunerne såvel som for staten som regarant, foreslås det, at kommunalbestyrelsens garantistillelse for byggelån og lån til endelig finansiering betinges af, at lånet ydes mod pant i den forbedrede ejendom.

Pant i form af ejerpant eller pant i skadesløsbrev opfylder betingelsen. Sikkerhedsstillelse i form af subsidiær ejerpant opfylder betingelsen, såfremt der indrømmes kreditor oprykningsret. Tilsvarende gælder, at betingelsen er opfyldt, såfremt der stilles kommunal garanti for lån, som respekterer ejerpant, og det garanterede lån indrømmes oprykkende håndpant i det foranstående ejerpantebrev.

I § 65, stk. 4, foreslås en ændret formulering af den gældende lovs § 65, stk. 3. I stk. 4, 1. pkt. præciseres, at kommunalbestyrelsen kan inddrage enhver form for supplerende sikkerhed i sin vurdering af vilkårene for den kommunale garanti. Der er ikke tale om en realitetsændring.

I stk. 4, 2. pkt. præciseres, at i det omfang långiver på lånetidspunktet eller senere sikrer sig anden supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at låntager og eventuelle kautionister, garanter m.v. er klar over, at kommunen, og dermed staten som regarant, indtræder i disse supplerende sikkerheder i det omfang, at låneforholdet bliver nødlidende.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 64. Ydelsesbidrag til det lån, der finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter, udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på det optagne lån, der overstiger en grundydelse på 5 pct. pr. år af det kontante låneprovenu.

22. § 64 ophæves.

Stk. 2. Ydelsesbidrag, jf. stk. 1, aftrappes ved, at grundydelsen med virkning fra lånets udbetaling reguleres en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang i den første termin i lånets andet år. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 3. Ydelsesbidraget, jf. stk. 1, ydes med virkning fra optagelsen af nominallånet, der skal optages snarest muligt efter ombygningsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

23. § 65 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 65, stk. 5, svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs stk. 4.

I § 65, stk. 6, foreslås, at det er en betingelse for offentlig garanti til lån, at det garanterede lån sikres ved 1. prioritets pant i det ejendommen tilkommende forbedringstilskud. Bestemmelsen indebærer, at ejeren af ejendommen ikke vil kunne opnå offentlig garanti, hvis han forinden har disponeret over forbedringstilskuddet ved en transport eller pant på en sådan måde, at långiver ikke vil kunne opnå den betingede ret.

I § 65, stk. 7, foreslås, at by- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder størrelsen af garantien. Der vil i bekendtgørelsen endvidere blive fastsat nærmere regler om obligatorisk anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen, hvilket vil lette Finansstyrelsens overblik over statslige regarantiforpligtelser for kommunernes garantier.

Til nr. 24.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 65. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån til finansiering af de støtteberettigede udgifter samt for lån til endelig finansiering af værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61.

»§ 65. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter i det omfang, finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.

Stk. 2. Garantien kan ydes i det omfang, finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang, finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.

Stk. 3. Såfremt en privat udlejningsejendom er ejet af et aktieselskab, et anpartsselskab eller lignende, kan kommunalbestyrelsen som betingelse for at yde garanti stille krav om, at selskabets hovedaktionær eller andre personer, der har en bestemmende indflydelse på selskabet, hæfter personligt for lån til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Stk. 3. Provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2, nævnte udgifter. Vedrører garantien finansiering af ombygningsudgifter i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal det i 1. pkt. nævnte provenu af lån efter stk. 2, reduceres med engangstilskuddet, jf. § 61 a. Det er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede ejendom.

Stk. 4. Inden der meddeles en ejer tilsagn om offentlig støtte, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse. Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at kommunen indtræder i denne sikkerhed i det omfang, garantien bliver gjort effektiv.

Stk. 5. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti, herunder om størrelsen af garantien.

Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 6. Det er et vilkår for den kommunale garanti for lån efter stk. 1 og 2, at det garanterede lån sikres ved 1. prioritets panteret i et ejendommen tilkommende forbedringstilskud. Den kommunale garanti efter stk. 1, kan kun gøres gældende for det garanterede beløb med fradrag af tilskud efter § 61a og tabserstatning efter § 62.

Stk. 7. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen.«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 66 i den gældende lov vedrører statsgaranti for lån til endelig finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter. Som en konsekvens af ændringsforslaget til § 62, jf. forslagets § 1, nr. 20, om kontant erstatning til ombygningstabet foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 25.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 66. Staten yder garanti for lån til endelig finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, jf. § 62.

24. § 66 ophæves.

Stk. 2. Til andre ejerlejligheder ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme. Der foretages dog en alternativ beregning af ombygningstabet efter reglerne for ejerboliger. Denne del af ombygningstabet finansieres med et særskilt lån, jf. § 62, stk. 2

25. § 68, stk.2, 3. pkt., ophæves.

Stk. 3. Ved enkeltvis salg af de i stk. 2 nævnte ejerlejligheder bortfalder ydelsesbidrag bortset fra ydelsesbidrag til det i stk. 2, 3. pkt., nævnte lån. Er ejerlejligheden udlejet på salgstidspunktet, kan lejen ikke forhøjes som følge af støttens bortfald.

26. I § 68, stk. 3, 1. pkt., ændres »bortfalder ydelsesbidrag bortset fra ydelsesbidrag til det i stk. 2, 3. pkt., nævnte lån« til: »finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse, idet tilbagebetaling af tabserstatning sker i et omfang, som beregnet efter stk. 2, 2. pkt.«.

27. Efter § 68 indsættes

»§ 68 a. Til udlejede lejligheder i ejendomme, som tilhører private andelsboligforeninger, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.«

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 68, stk. 2, i den gældende lov vedrører alternativ beregning af ombygningstabets størrelse i restejerlejligheder. Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget til § 62, jf. forslagets § 1, nr. 20, om kontant erstatning af ombygningstabet. Der er ikke tale om nogen realitetsændring.

Til nr. 26.

Den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, omhandler støttebortfald ved salg af restejerlejligheder. Bestemmelsen foreslås konsekvensrettet og svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse.

Til nr. 27.

Efter de gældende regler ydes støtten og fastsættes beboerbetalingen i udlejningsboliger og andelsboliger efter de samme regler, nemlig efter reglerne for udlejningsboliger. Efter forslaget ændres reglerne for støtten og beboerbetalingen til forbedringsarbejder i andelsboliger. Der er derfor behov for at præcisere, at støtten og beboerbetalingen til boliger, der på tilsagnstidspunktet er udlejede og som er beliggende i andelsboligejendomme, ydes efter reglerne for udlejningsejendomme.

Til nr. 28.

Efter den gældende lovs § 69 betragtes enfamiliehuse, der er udlejede og tofamiliehuse, uanset om ejeren bebor den ene lejlighed, som udlejningsboliger. Er der ingen lejemål i en- eller tofamiliehuset, betragtes det derimod som ejerbolig.

De gældende bestemmelser i § 70, stk. 1 og 3, vedrører bortfald af ydelsesbidrag til det værdiforøgende lån, såfremt der sker afhændelse af et tofamiliehus, hvor ejeren selv bebor den ene lejlighed, og såfremt en ejer af et udlejet enfamiliehus senere selv tager dette helt eller delvis i brug.

Reelt er der i begge situationer tale om, at boligen skifter status i støttemæssig henseende fra at være udlejningsbolig til ejerbolig.

Det foreslås derfor, at de generelle regler om bortfald af forbedringstilskud og tilbagebetaling af tabserstatning som følge af statusskift i § 71 stk. 2 og stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, fuldt ud finder anvendelse de tilfælde, hvor ejeren sælger det tofamiliehus, som han selv delvist bebor, og hvor ejeren selv tager et ellers udlejet enfamiliehus i brug.

Hensigten med bestemmelserne om støttebortfald og tilbagebetaling af tabserstatning for ombygningstab er alene at undgå, at den offentlige støtte kapitaliseres.

Der er tale om en mindre stramning i forhold til de gældende regler, hvorefter der alene sker bortfald af støtte til de værdiforøgende lån. Herved sidestilles ejere af en- og tofamilieboliger med ejere af andre boligtyper i statusskiftsituationen.

Til nr. 29.

Ændringsforslaget i § 71, stk. 1, 1. og 2. pkt., er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 61, jf. forslagets § 1, nr.18, om finansiering og støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Til nr. 30.

I ændringsforslagets § 71, stk. 2, foreslås det præciseret, at ændring af status fra udlejningsejendom til ejerbolig er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 31.

Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 2, om bortfald af støtte i forbindelse med statusskift vedrører bortfald af ydelsesbidrag til både værdiforøgende forbedringsudgifter og til ombygningstab.

Efter forslaget ydes støtten vedrørende de værdiforøgende forbedringsudgifter som forbedringstilskud, mens støtten til ombygningstabet ydes som kontant erstatning.

Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 2, hvis ordlyd med forslaget er bibeholdt uændret, vil efter forslaget alene komme til at omhandle bortfald af forbedringstilskud til de værdiforøgende forbedringsudgifter.

Den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 3, vedrører bortfald af erstatning ydet til ombygningstabet.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tinglyse en deklaration på ejendommen om, at udbetalt tabserstatning helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis ejendommens eller en del af ejendommens status ændres inden for et af kommunalbestyrelsen fastsat åremål, dog maksimalt 30 år, fra ombygningens afslutning. Tilbagebetaling af tabserstatning skal ske i det omfang, ejendommens økonomi forbedres, således at den nye værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen for tilsvarende ejendomme i det forløbne tidsrum.

Bestemmelsen vedrører også statusskift af en del af ejendommen. Der kan f.eks. være tale om, at en bolig i en udlejningsejendom overgår til erhverv.

Ved statusskift forstås dels ændret anvendelse, dels ændrede ejerforhold.

Ændringsforslaget i § 71, stk. 3, indebærer, at der på alle byfornyede ejendomme tinglyses deklaration om støttebortfald og tilbagebetaling af tabserstatning i forbindelse med statusskift.

Den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4, fastslår, at bestemmelserne om statusskift i § 71, stk. 2 og 3, ikke finder anvendelse på udlejningsejendomme og enkelte udlejningsboliger, som skifter status til andelsboligejendomme eller enkelte andelsboliger.

Der sker således ikke bortfald af forbedringstilskud eller pålægges ejeren tilbagebetaling af tabserstatning, hvis en udlejningsejendom, der modtager støtte efter lovens kapitel 3, overdrages til beboerne på andelsbasis. Det samme gælder udlejningsejendomme, som kommunalbestyrelsen råder over i forbindelse med ombygningen, og som overdrages til beboerne efter denne lovs §§ 17-21. Private udlejningsejendomme, som modtager byfornyelsesstøtte, og som senere overdrages til beboerne på andelsbasis undergår et statusskift, men støtten berøres som følge af forslaget ikke heraf.

Til nr. 32.

Forslaget om ændring af § 61, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, indebærer, at finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter sker efter ejerens eget valg, og at støtten, beregnes på baggrund af et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån. Ejeren har derfor mulighed for at gennemføre omprioritering, når dette er gunstigt for ham, uden at det får betydning for støtteberegningen. Den hidtil gældende bestemmelse i § 72 om omprioriteringsbegrænsninger er herefter overflødig.

Omprioriteringsmuligheden for eksisterende lån fremgår af forslagets § 2, stk. 6.

Til nr. 33.

Forslaget om ændring af § 73, stk. 1, 1. pkt., er præcisering af, at beslutningstypen efter lovens kapitel 3 benævnes bygningsfornyelsesbeslutning.

Til nr. 34.

Forslaget om ændring af § 73, stk. 2, § 88, stk. 1, og § 91, stk. 5, er en konsekvens af, at benævnelsen af støttetypen ændres fra ydelsesbidrag til forbedringstilskud.

Til nr. 35.

Det foreslås i § 73, stk. 3, at beregningen af det erstatningsbeløb, som skal tilbagebetales, hvis de oprindelige forudsætninger for erstatningsudbetalingen til erhvervslokalerne ændrer sig, sker efter de samme retningslinier som tilbagebetaling af erstatning ved statusskift, jf. § 71, stk. 2 og 3.

Til nr. 36.

Ændringsforslaget om ændring af § 77, stk. 1, er en konsekvens af forslagets § 68 a, om støtte til udlejede lejligheder i private andelsboligejendomme, jf. forslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 37.

Ændringsforslaget i § 79, stk. 3, præciserer, at støtten til andelsboliger, som etableres i forbindelse med nybyggeri, fortsat ydes efter reglerne for udlejningsboliger.

Til nr. 38.

Ændringsforslaget i § 81, stk. 1, er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 49, stk.1, om forhøjelse af lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse og § 61, om støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. forslagets § 1, nr. 2 og 18.

Til nr. 39.

Ændringsforslaget i § 81, stk. 5, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 49, stk. 1, om forhøjelse af lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 40.

Ændringsforslaget i § 83, stk. 3, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 61 om støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. forslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 41.

Ændringsforslaget i § 84, stk. 2, er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 62 om støtte i form af kontant erstatning til ombygningstabet og ophævelse af § 63 og 66, jf. forslagets § 1, nr. 20, 21 og 24.

Til nr. 42.

Efter de gældende regler bliver udgifter til ombygningstab og nedrivning som udgangspunkt lånefinansieret. Hvis udgifterne hertil er under 40.000 kr., udbetaler kommunen dog beløbet kontant til ejeren. Udgiften er da en refusionsberettiget udgift.

Forslaget i § 87, stk. 1, nr. 9, indebærer, at hele udgiften til nedrivning fremover omlægges til en refusionsberettiget udgift. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 20.

Til nr. 43.

Udgiften til engangstilskuddet til værdiforøgende forbedringsudgifter i erhvervsarealer ombygget til beboelse foreslås i § 87, stk. 1, ligeledes afholdt af kommunen, med statslig refusion af halvdelen. Vedrørende kommunens mulighed for finansiering af sin egen halvdel af udgifterne i medfør af reglerne i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 44.

Den gældende § 87, stk. 4, vedrører kommunens refusion af statens udgift til ydelsesbidrag til ombygningstabet. Som en konsekvens af forslagets § 62 om støtte i form af kontant erstatning til ombygningstabet, jf. forslagets § 1, nr. 20, foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 45.

Den gældende § 87, stk. 5, vedrører kommunens refusion af tab på garantier efter § 66. Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 24, om ophævelse af § 66, foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 46.

Viser det sig ved opgørelsen af de værdiforøgende forbedringsudgifter, at disse vil medføre en stigning i lejen, som overstiger sammenligningslejen, betragtes de overstigende udgifter efter de gældende regler som ombygningstab.

Forslaget i § 88 indebærer, at kommunerne for de forbedringsudgifter, der overføres til tabet som følge af huslejeloftet, fuldt ud skal afholde støtteudgiften.

Den merudgift, som forslaget umiddelbart giver kommunen, vil kunne reduceres, i det omfang, kommunen foretager reduktion i tilsagnet til forbedringsudgifter, som vil blive overført til tabet, på grund af huslejeloftet.

Til nr. 47.

Efter de gældende regler refunderer staten som regarant 75 pct. af kommunens tab på garantier.

Ændringsforslaget i § 88, stk. 4, indebærer, at refusionsadgangen ændres til 50 pct. De ændrede konjunkturer og den deraf følgende udvikling på ejendomsmarkedet har gjort behovet for garantier mindre. Forslaget vil endvidere styrke kommunernes incitament til at sikre sig, at finansieringen af ombygningen hænger så godt sammen, at ejendommen undgår at blive nødlidende.

Til nr. 48.

Efter den gældende bestemmelse i § 89 meddeles garanti til tabslånet af kommunalbestyrelsen. Da ombygningstabet efter forslagets § 62, jf. forslagets § 1, nr. 20, erstattes kontant, bortfalder behovet for garantistillelse.

Til nr. 49.

Den foreslåede ændring i § 90, stk. 1, er en konsekvens af ændringerne i § 62 om støtte til ombygningstabet i form af kontant erstatning, jf. forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 50 og 51.

I administrationen af systemet til fordeling af vejledende investeringsrammer mellem kommunerne, har hidtil været håndhævet det princip, at en kommune ikke kan tildeles ordinær ramme udover den normale årlige tildeling. Mange kommuner har oplevet dette system som meget stift.

Det foreslås derfor at smidiggøre rammefordelingen ved at åbne mulighed for, at to eller flere kommuner efter aftale kan tildeles en fælles vejledende investeringsramme (incl. evt. opsparingstillæg, andel af restramme fra foregående år og andel af generel overudmelding) i ét eller flere år.

Herved åbnes samtidig mulighed for opbygning af en tværkommunal kompetenceudvikling på byfornyelsesområdet.

Kommuner, som kun gennemfører byfornyelse med flere års mellemrum, har dårlig mulighed for at opbygge erfaring og rutine på området. Med mulighed for to eller flere kommuners fælles tildeling og administration af fælles vejledende investeringsramme vil der være grundlag for at oprette et tværkommunalt samarbejde på embedsmandsplan. Dette administrative samarbejde vil give de pågældende kommuner mulighed for sammen at opbygge erfaringer med byfornyelse, hvilket kan skabe grundlag for en mere jævn administrativ belastning og dermed for en mere professionel forvaltning i kommuner, som på grund af manglende rutine og erfaring ellers har svært ved at håndtere byfornyelse.

Kommunerne afgør selv, hvor vidtgående den fælles administration af den fælles vejledende investeringsramme skal være. Kompetencen til at træffe beslutninger vil ligesom ansvaret for administrationen af loven fortsat ligge hos de respektive kommunalbestyrelser.

Indgår en gruppe af kommuner en aftale om fælles vejledende investeringsramme, skal oplysning herom indberettes til By- og Boligministeriet. Indberetning kan ske såvel før som efter ministeriets udmelding af vejledende investeringsrammer.

Den i § 91, stk. 4, nævnte bemyndigelsesbestemmelse for by- og boligministeren til at ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer efter stk. 1 og stk. 3, har hidtil været placeret i § 91, stk. 1.

Til nr. 52.

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 42, om at udgiften til nedrivning omlægges til en refusionsberettiget udgift.

Til nr. 53.

Når en kommune inden for sin tildelte vejledende investeringsramme har trukket bindende tilsagnsramme (hovedtilsagn) til en beslutning, kan det under sagens videre forløb vise sig, at udgifterne bliver større end forventet, og at budgettet derfor ikke holder. Efter gældende praksis har kommunen i den situation mulighed for indenfor sin vejledende tilsagnsramme i det pågældende finansår - at trække yderligere bindende tilsagnsramme (mertilsagn) til beslutningen.

Det foreslås i § 91 a, at en kommunes mulighed for at hjemtage mertilsagn efter kap. 3 og supplerende lånetilbud efter kap. 6 til beslutninger begrænses til at kunne udgøre maksimalt 10 pct. af den pågældende kommunes investeringsramme. Samtidig foreslås den gældende praksis, hvorefter bindende tilsagn til en beslutning opdeles i henholdsvis hovedtilsagn og mertilsagn, og for så vidt angår bygningsforbedringsudvalg lånetilbud og supplerende lånetilbud, indføjet direkte i loven.

I beslutninger, som er truffet før forslagets ikrafttræden, kan den enkelte kommune have disponeret med en forventning om at have ubegrænset mulighed for hjemtagelse af mertilsagn og supplerende lånetilbud indenfor sin vejledende investeringsramme. Af hensyn til kommuner med stort behov for mertilsagn og supplerende lånetilbud foreslås det, at begrænsningen af adgangen til mertilsagn og supplerende lånetilbud indfases med en 2-årig overgangsordning.

Der foreslås endvidere indsat en dispensationsadgang, som giver by- og boligministeren mulighed for, når særlige forhold taler herfor, at dispensere fra kravet om, at mertilsagnene maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens investeringsramme.

Det er hensigten, at dispensationsadgangen kun skal benyttes i absolutte undtagelsestilfælde, hvor det findes godtgjort, at der er en undskyldelig årsag til, at kommunen har behov for at hjemtage større mertilsagn og supplerende lånetilbud end normalt tilladt. Hermed foreslås det, at anvendelsen af dispensationsadgangen begrænses til sager, hvor kommunen har gjort fejlagtig brug af det administrative edb-system til rammestyringen eller lignende sagsbehandlingsfejl.

Til nr. 54 og 60.

Ændringsforslagene i § 95 og § 123, nr. 4, indebærer, at staten ikke længere skal yde refusion til udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt til information og konsulentbistand vedrørende den aftalte boligforbedring, hvilket er i overensstemmelse med de refusionsregler, der gælder for den øvrige byfornyelse. Der er ikke tiltænkt ændring i kommunens ret til at iagttage de aktiviteter, som den hidtidige bestemmelse har omhandlet, der ydes blot ikke statslig refusion til udgifterne.

Efter de gældende regler refunderer staten 50 pct. af de udgifter, kommunen afholder til information og konsulentbistand i forbindelse med aftalt boligforbedring. Refusionsadgangen omfatter alene situationer, hvor kommunen beslutter at udpege områder eller ejendomme, hvor kommunen vil tilskynde til aftalt boligforbedring. Efter en sådan beslutning er det fortsat frivilligt for parterne, om de vil gennemføre et renoveringsprojekt.

Det foreslås ved ændringen, at reglerne om refusion af kommunernes udgifter til information og konsulentbistand afskaffes.

Den informations- og konsulentbistand, som kommunerne yder i forbindelse med den aftalte boligforbedring, må anses for at være et led i kommunernes almindelige varetagelse af kommunale opgaver.

Forslaget berører ikke kommunernes adgang til at opnå refusion for fremskaffelse af erstatningsboliger m.v.

Til nr. 55.

Ændringsforslaget i § 100, stk. 2, omhandler en korrekturrettelse.

Til nr. 56.

Ændringsforslaget i § 104, stk. 1, er en præcisering, således at ordlyden bliver den samme som bestemmelsen i § 103, stk. 1.

Til nr. 57.

Ændringsforslaget i § 105, stk. 5, er en præcisering af formkravene til krav om lejeforhøjelsen.

Til nr. 58.

Ændringsforslaget i § 106, stk. 3, er en præcisering af definitionen af minimumsreglen, hvorefter ordlyden bliver ens med bestemmelsen i § 117, stk. 4.

Til nr. 59.

Bestemmelsen i § 106, stk. 4, vedrører Grundejernes Investeringsfonds refusion af en del af statens udgifter til tilskud til den aftalte lejeforhøjelse. Forslaget er en konsekvens af, at refusionsaftalen mellem Grundejernes Investeringsfond og By- og Boligministeriet er forlænget fra den 31. december 2000 til den 31. december 2003. Vedrørende aftalens indhold henvises til de almindelige bemærkninger punkt 16.

Til nr. 61.

Den foreslåede bestemmelse i § 131, stk. 3, indebærer en dispensationsmulighed for bygningsforbedringsudvalg, som svarer til dispensationsbestemmelsen i lovens § 56, stk. 2, der gælder for beslutninger om bygningsfornyelse efter lovens § 9.

Bestemmelsen giver by- og boligministeren en mulighed for, når særlige forhold taler herfor, at dispensere fra lovens krav om, at rammetræk til arbejder omfattet af reglerne om bygningsforbedringsudvalg skal ske i det finansår, hvor lånetilbuddet gives. Kravet er begrundet i styringen af byfornyelsesmidlerne.

Da administrationen af byfornyelsesloven er decentral, må styringen af investeringsrammen til bygningsfornyelse ske ved registrering af rammeforbruget, således at der er sikkerhed for, at der ikke gives tilsagn ud over den investeringsramme, der er afsat på finansloven. Samtidig med at bygningsforbedringsudvalget giver ejeren et lånetilbud, binder udvalget sig til at yde støtte efter lovens regler, derfor skal den statslige og den kommunale del af det bevilgede rente- og afdragsfrie lån trækkes på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse på dette tidspunkt. Igangsatte beslutninger, som ikke er trukket på investeringsrammen indenfor det pågældende finansår, vil ikke kunne støttes efter loven. Kommunen vil i denne situation komme til at afholde både sin egen og statens del af støtten.

Begrundelsen for at foreslå en mulighed for by- og boligministeren til, når særlige forhold taler herfor, og der er midler til rådighed, at dispensere fra kravet om rammetræk i samme finansår, som lånetilbud gives, er at kunne imødekomme kommuner, som af helt undskyldelige grunde har givet et lånetilbud uden af have foretaget rammetræk.

Det er hensigten, at bestemmelsen kun skal anvendes i absolutte undtagelsestilfælde, hvor det findes godtgjort, at grunden til, at kommunen ikke har opfyldt kravet om rammetræk, er undskyldelig. Hermed foreslås det, at anvendelsen af dispensationsadgangen begrænses til sager, hvor kommunen har gjort fejlagtig brug af det administrative edb-system til rammestyringen eller begået lignende sagsbehandlingsfejl. Det vil endvidere være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at kommunen på beslutningstidspunktet har tilstrækkelig vejledende tilsagnsramme til projektet, ligesom det vil være en betingelse, at rammetrækket kan rummes indenfor investeringsrammen til bygningsfornyelse.

Til nr. 62.

Ændringsforslaget i § 142, stk. 3, omhandler opsigelse af erhvervslejemål og indebærer, at den gældende lovs henvisning til nogle bestemmelser i lejeloven ændres til en henvisning til erhvervslejelovens bestemmelser om erstatning og godtgørelse ved opsigelse. Det findes mest hensigtsmæssigt, at erhvervslejemål i denne relation omfattes af erhvervslejeloven.

Til nr. 63.

Ændringsforslaget i § 142, stk. 4, har til formål at gøre opmærksom på, at der ifølge erhvervslejeloven ved opsigelse af erhvervslejemål er en klageadgang til boligretten.

Til nr. 64.

Ved ændringsforslaget i § 150 ophæves en tidsmæssig begrænsning for, hvornår en husstand, der selv skaffer sig en erstatningsbolig, kan få en godtgørelse. Ændringsforslaget vil motivere beboere til selv at løse deres genhusningsproblem.

Til nr. 65.

Den gældende lovs § 152 giver hjemmel til at yde godtgørelse for driftstab, når en virksomhed må lukke, men dog ikke behøver at fraflytte, under en ombygning. Det har i praksis vist sig, at der i denne situation også kan opstå andre typer af udgifter som følge af ombygningen. Det foreslås, at muligheden for godtgørelse udvides til også at omfatte sådanne andre udgifter.

Til nr. 66.

Ændringsforslaget i § 159, stk. 3, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 62 om, at støtte til ombygningstabet ydes i form af kontant erstatning, jf. forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 67.

Ændringsforslaget i § 167, stk. 9, indebærer, at lån efter den tidligere byfornyelseslov sidestilles med lån efter den gældende lov således, at disse lån undtages fra prioriteringsforbuddet i § 167, stk. 7.

Til nr. 68

Ændringsforslaget i § 197, stk. 2-4, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 62, om støtte til ombygningstabet i form af kontant erstatning jf. forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 69.

Ændringsforslaget i § 197, stk. 6, der bliver stk. 4, er en konsekvens af forslaget om ophævelse af § 197, stk. 4, jf. § 1, nr. 68.

Til nr. 70.

Ændringsforslaget i § 201, stk. 1, nr. 11, er en rettelse af en henvisning til en forkert bestemmelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2001. Ændringerne har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000, jf. dog stk. 3 og 7.

I stk. 3, foreslås det dog, at udgifterne til ombygningstab for alle ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, og hvor ejeren ikke har hjemtaget endeligt lån eller foretaget a conto låneoptagelse til ombygningstabet, skal støttes efter forslagets § 62, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20. Det betyder, at ombygningstabet for disse ejendomme støttes med kontant tabserstatning. I disse sager har kommunerne mulighed for at lånefinansiere hele den kommunale udgift til tabserstatning.

I stk. 4, foreslås det, at de værdiforøgende forbedringsudgifter i private udlejningsejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget bindende tilsagn før 1. januar 2001, og hvor ejeren ikke har hjemtaget endeligt lån eller foretaget a conto låneoptagelse til de værdiforøgende udgifter, efter ejerens valg kan finansieres og støttes efter de hidtil gældende regler eller efter forslagets regler. Lejefastsættelsen sker efter samme regelsæt som finansiering og støtte.

Vælger ejeren finansiering, støtte og lejefastsættelse efter de nye regler, finder § 49, stk. 1, 2, 1. og 2. pkt., samt § 61, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 3 og 18, anvendelse. Endvidere finder reglen i § 49, stk. 3, anvendelse.

I stk. 5, foreslås, som konsekvens af forslagets § 1, nr. 54, at der vil kunne opnås refusion for udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt til information og konsulentbistand i forbindelse med aftalt boligforbedring, hvis de er afholdt, inden lovforslaget træder i kraft.

I stk. 6, foreslås det, at give ejerne et incitament til at gennemføre omprioriteringer ved ændring af de eksisterende regler. Efter de gældende regler har ejeren mulighed for at omprioritere værdiforøgende lån, således at ydelsesbidrag videreføres. Betingelserne for videreførelse af ydelsesbidrag efter omprioriteringen er, at restløbetiden ikke må forkortes, at ejeren ikke må opnå et kontantprovenu, samt at det nye lån skal være fast forrentet.

Efter omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget med ydelsesnedsættelsen, således at hele gevinsten ved omprioriteringen tilfalder staten. Endvidere reduceres den permanente lejeforhøjelse, som ejeren kan opkræve efter lånets udløb, til ydelsen til det nye lån.

For private udlejere er det et væsentligt problem, at den permanente lejeforhøjelse, der kan opkræves efter aftrapningen af ydelsesbidraget, efter omprioriteringen beregnes på grundlag af ydelsen på det nye lån. Da ydelsen på det nye lån er lavere end på det indfriede lån, medfører omprioriteringen, at ejeren får et direkte tab som følge af de reducerede lejeindtægter efter lånets udløb.

Forslaget indebærer, at der - svarende til lejelovgivningens almindelige regler - ikke sker nogen ændring af den permanente lejeforhøjelse i forbindelse med omprioritering af lån til værdiforøgende forbedringsudgifter. Det betyder, at den permanente lejeforhøjelse efter omprioriteringen fastholdes på ydelsen for det oprindelige lån.

Herudover foreslås det, at ejerens incitament yderligere øges, idet han får en andel af omprioriteringsgevinsten på 10 pct., mens resten af gevinsten tilfalder staten. Ydelsesbidraget foreslås derfor kun nedsat med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen i forbindelse med omprioriteringen. De sidste 10 pct. tilfalder ejeren.

De gældende betingelser for videreførelse af ydelsesbidraget i forbindelse med omprioritering foreslås opretholdt. Det er således fortsat en betingelse, at restløbetiden ikke må forkortes, at låntageren ikke må opnå et kontantprovenu ved omprioriteringen, og det nye lån skal været fastforrentet. Det foreslås, at udgifter til kurssikring i indtil 3 måneder kan indgå i de omkostninger i forbindelse med omprioriteringen, der kan fradrages ved opgørelsen af kontantprovenuet.

Der foreslås ikke ændringer vedrørende kommunal garanti til det nye lån. Efter omprioriteringen kan den kommunale garanti overføres til det nye lån, såfremt dette er et realkreditlån eller et realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. Der ydes herefter samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Overstiger restgælden på det nye lån det indfriede låns restgæld som følge af kurstab, yder kommunalbestyrelsen således den samme procentvise garanti for denne del af lånet. Garantien kan ikke forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån.

Forslaget har ingen konsekvenser for lejerne, idet lejen og reguleringen heraf samt den permanente lejeforhøjelse efter aftrapningen af ydelsesbidraget fortsat vil blive beregnet på grundlag af ydelsen på det oprindelige lån. Dette princip er i overensstemmelse med lejelovgivningens almindelige regler, hvorefter lejeforhøjelsen for forbedringer fastsættes i forbindelse med forbedringsarbejdernes afslutning, og ikke ændres som følge af senere omprioriteringer.

For lånetilsagn givet før 1993 refunderer Grundejernes Investeringsfond staten udgifter til ydelsesbidrag vedrørende den del af ydelsen på nominallånet, som ligger i intervallet 8 - 11 pct. af det kontante låneprovenu. Ved omprioritering af disse lån nedsættes udgifterne til ydelsesbidrag først indenfor det ydelsesinterval, hvor staten alene afholder udgiften til ydelsesbidrag, jf. § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994.

De foreslåede ændringer finder anvendelse på lån optaget til finansiering af værdiforøgende forbedringsudgifter omfattet af bestemmelserne i § 61, stk. 1, i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000 og værdiforøgende lån, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

I stk. 7, foreslås, at forslaget om godtgørelse til husstande, der selv skaffer sig en erstatningsbolig, tillige får virkning for tidligere beslutninger efter loven.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 70. Ved afhændelse af et tofamilieshus, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet beboede den ene lejlighed, ophører udbetaling af ydelsesbidrag efter § 64 til den del af ejendommen, som ejeren har beboet.

28. I § 70, stk. 1, og stk. 3, ændres »ophører udbetaling af ydelsesbidrag efter § 64 til« til: »finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på«.

Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 69 selv helt eller delvis tager det udlejede i brug, ophører udbetaling af ydelsesbidrag efter § 64 til den ibrugtagne del.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 71. By- og boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, til ophør, såfremt der som følge af en stigning i det almindelige lejeniveau eller af andre generelle årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi. Ydelsesbidrag kan ligeledes bringes til ophør i det omfang, der sker nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte efter denne lov, lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

29. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ., ændres »ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af« til: »forbedringstilskud til«, og i 2. pkt., ændres »Ydelsesbidrag « til: »Udbetaling af forbedringstilskud« og »denne lov« til: »lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000«.

Stk. 2. Hvis en bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status, bortfalder støtten i det omfang, den nye status ikke giver mulighed for støtte efter § 9, stk. 1.

30. I § 71, stk. 2, ændres »efter § 9, stk. 1« til: »i samme omfang som den hidtidige status«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 71. By- og boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, til ophør, såfremt der som følge af en stigning i det almindelige lejeniveau eller af andre generelle årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi. Ydelsesbidrag kan ligeledes bringes til ophør i det omfang, der sker nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte efter denne lov, lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

31. I § 71 indsættes som stk. 3-4

Stk. 2. Hvis en bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status, bortfalder støtten i det omfang, den nye status ikke giver mulighed for støtte efter § 9, stk. 1.

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af erstatningen, såfremt ejendommens status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år, hvorved ejendommens økonomi forbedres. Tilbagebetalingskravet påhviler den, der er ejer af ejendommen, når ejendommens status ændres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på udlejningsboliger, som skifter status til andelsboliger.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 72. Ydelsesbidrag til lån, der finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, stk. 1, kan videreføres ved omprioritering.

32. § 72 ophæves.

Stk. 2. Videreførelse af ydelsesbidraget forudsætter, at låntageren ikke opnår et kontantprovenu ved omprioriteringen, samt at restløbetiden ikke forkortes.

Stk. 3. Efter omprioriteringen beregnes ydelsesbidraget på grundlag af ydelsen på det nye lån. Ved beregningen kan dog ikke anvendes en højere ydelse end ydelsen på det indfriede lån. Ydelsesbidraget ophører senest på det tidspunkt, hvor det indfriede lån ville være afviklet.

Stk. 4. Efter omprioriteringen overføres den kommunale garanti til det nye lån. For det nye lån ydes samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Garantien kan dog ikke forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån.

Stk. 5. Lejeforhøjelsen i private udlejningsejendomme for værdiforøgende forbedringsudgifter, kan efter ydelsesbidragets ophør ikke overstige den ydelse, der er anvendt ved den seneste omberegning af ydelsesbidraget.

Stk. 6. Lån, der finansierer ombygningstab og nedrivningsudgifter, jf. § 62, kan kun omprioriteres efter by- og boligministerens nærmere bestemmelse.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 73. For lokaler, som er omfattet af en byfornyelsesbeslutning, og som anvendes til eller er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, kan kommunalbestyrelsen med henblik på at tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner, fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvendelse. Kommunalbestyrelsen foretager anvisning af sådanne ledige lokaler.

33. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »byfornyelsesbeslutning« til: »bygningsfornyelsesbeslutning«.

Stk. 2. For den del af lokalernes værdi, som med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringsarbejder på ejendommene og indretningen af lokalerne til formålet ikke forrentes og afdrages gennem den i stk. 1 fastsatte leje med tillæg af ydelsesbidrag, ydes erstatning, jf. § 159, stk. 3.

34. I § 73, stk. 2, § 79, stk. 3 sidste pkt., § 88, stk. 1, og § 91, stk. 5, 1. pkt., ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud«.

Stk. 3. Nybyggeri kan endvidere opføres af og med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger. Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-7, og § 160 l i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder tilsvarende anvendelse. Andelsboligerne er omfattet af bestemmelserne i kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Udbetaling af ydelsesbidrag kan ikke påbegyndes, før 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 77. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 49, § 56, stk. 3 og 5, §§ 58 og 59, § 60, stk. 3, §§ 68-70 og § 73, stk. 1, kan af ejeren indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.

36. I § 77, stk. 1, udgår »§ 60, stk. 3«, og »§§ 68-70« ændres til: »§ 68 og §§ 69-70«.

Stk. 3. Nybyggeri kan endvidere opføres af og med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger. Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-7, og § 160 l i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder tilsvarende anvendelse. Andelsboligerne er omfattet af bestemmelserne i kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Udbetaling af ydelsesbidrag kan ikke påbegyndes, før 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

37. I § 79, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Ydelse af offentlig støtte sker efter reglerne for udlejningsejendomme.«

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 81. Ved den første lejefastsættelse fastsættes lejen henholdsvis boligafgiften til et beløb svarende til ydelsen på de lån, der er optaget til finansiering af den godkendte anskaffelsessum, med fradrag af ydelsesbidrag og tillæg af et beløb til dækning af nødvendige driftsudgifter. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, kan det i § 83 nævnte afkast af egenkapitalen med fradrag af ydelsesbidraget hertil endvidere indregnes i lejen.

38. I § 81, stk. 1, 1. pkt., ændres »ydelsen på de lån, der er optaget til finansiering af den godkendte anskaffelsessum, med fradrag af ydelsesbidrag og« til: »en grundydelse, der udgør 5 pct. det første år af den godkendte anskaffelsessum med«, og i 2. pkt. ændres »ydelsesbidrag« til: » forbedringstilskud«.

Stk. 5. Såfremt lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter stk. 1-4 overstiger den i § 49, stk. 1, 2. pkt., nævnte sammenligningsleje, fastsættes lejen eller boligafgiften til sammenligningslejen. § 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

39. I § 81, stk. 5, ændres »§ 49, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 49, stk. 2, 1. pkt.«, og »§ 49, stk. 1, 4. pkt.« ændres til: »§ 49, stk. 2, 3. pkt.«.

Stk. 3. Af den i stk. 1 og 2 nævnte egenkapital kan bygherren kræve et afkast svarende til ydelsen på et 30-årigt realkreditlån. Der kan ydes ydelsesbidrag efter reglerne i § 64.

40. I § 83, stk. 3, 2. pkt., ændres » »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud« og § 64« til: »§ 61«.

Stk. 2. Nybygningstab finansieres og støttes på samme måde som ombygningstab, jf. § 62, stk. 1, § 63, stk. 1, og § 66.

41. I § 84, stk. 2, udgår »finansieres og«, og »§ 62, stk. 1, § 63, stk. 1, og § 66« ændres til: »§ 62« .

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 87. Kommunen afholder følgende udgifter

1) Erstatning efter kapitel 3, 7, 8 og 9.

2) Udgifter til ekspropriation, jf. kapitel 8.

42. I § 87, stk. 1, nr. 9, ændres »Udgifter til ombygningstab og nedrivning, der ikke finansieres med lån efter § 62.« til: »Udgifter til nedrivning.«.

3) Udgifter til etablering af fælles friarealer, jf. kapitel 3.

4) Udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, herunder til betaling af boligudgiften i midlertidige erstatningsboliger, jf. kapitel 7.

5) Udgifter til dækning af antagne rådgiveres informations- og administrationsudgifter, i det omfang de varetager opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 13.

6) Særlige udgifter til orientering og beboermedvirken, jf. kapitel 3.

7) Nedslag i købesummen efter § 17, stk. 4.

8) Udgifter til konsulentbistand efter § 25.

9) Udgifter til ombygningstab og nedrivning, der ikke finansieres med lån efter § 62.

10) Godtgørelse af flytteudgifter efter § 149.

11) Godtgørelse efter § 150.

12) Godtgørelse til erhvervslejere efter §§ 151, 152 og 153.

13) Kondemneringstilskud efter §§ 161 og 169.

14) Udgifter til andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om, jf. dette kapitel.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 87. Kommunen afholder følgende udgifter

1) Erstatning efter kapitel 3, 7, 8 og 9.

43. I § 87, stk. 1, indsættes som nr. 15

2) Udgifter til ekspropriation, jf. kapitel 8.

»15) Engangstilskud, jf. § 61 a.«.

3) Udgifter til etablering af fælles friarealer, jf. kapitel 3.

4) Udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, herunder til betaling af boligudgiften i midlertidige erstatningsboliger, jf. kapitel 7.

5) Udgifter til dækning af antagne rådgiveres informations- og administrationsudgifter, i det omfang de varetager opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 13.

6) Særlige udgifter til orientering og beboermedvirken, jf. kapitel 3.

7) Nedslag i købesummen efter § 17, stk. 4.

8) Udgifter til konsulentbistand efter § 25.

9) Udgifter til ombygningstab og nedrivning, der ikke finansieres med lån efter § 62.

10) Godtgørelse af flytteudgifter efter § 149.

11) Godtgørelse efter § 150.

12) Godtgørelse til erhvervslejere efter §§ 151, 152 og 153.

13) Kondemneringstilskud efter §§ 161 og 169.

14) Udgifter til andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om, jf. dette kapitel

Stk. 4. Kommunen refunderer staten 50 pct. af udgiften til ydelsesbidrag, jf. § 63, stk. 1.

44. § 87, stk. 4, ophæves.

Stk. 5. Kommunen refunderer 50 pct. af statens tab på garantier efter § 66.

45. § 87, stk. 5, ophæves.

46. I § 88 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3. Staten refunderer ligeledes 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter § 87, stk. 3.

Stk. 4. Staten refunderer endvidere som regarant kommunen 75 pct. af kommunens tab på garantier efter § 65.

»Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 2, er udgifter til erstatning for den del af forbedringsudgifterne, som er overført til ombygningstabet som følge af, at udgifterne ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt.«.

Stk. 5. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang udgifter til etablering af friarealer, orientering og beboermedvirken samt konsulentbistand kan refunderes, jf. § 87, stk. 1, nr. 3, 6 og 8.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 4. Staten refunderer endvidere som regarant kommunen 75 pct. af kommunens tab på garantier efter § 65.

47. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »75 pct.« til: »50 pct.«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 88. Udgifter til ydelsesbidrag afholdes af staten.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 89. Ved kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 56, stk. 4, afholdes de i §§ 87 og 88 nævnte udgifter endeligt af kommunen. Endvidere afgives garanti efter § 66 af kommunalbestyrelsen.

48. § 89, 2. pkt., ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 90. Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan by- og boligministeren

49. I § 90, stk. 1, nr. 2, ændres »ydelsesbidrag« til: »forbedringstilskud og erstatning« og », nedrivning« udgår.

1) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter til byfornyelsesformål, jf. § 88, stk. 2,

2) bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om ydelsesbidrag til udgifter til ombygning, nedrivning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3 eller 9 samt

3) bemyndige kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 91.

- - -

Stk. 5. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for beregningen af ydelsesbidrag og for opgørelsen af refusionen, herunder fastsætte rammer for de udgifter, der kan medtages som godkendte ombygningsudgifter og ved refusionsberegning af de enkelte arter af byfornyelsesforanstaltninger og tidsfrister for endelig afregning. By- og boligministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om fordeling af investeringsrammen.

35. § 73,stk. 3, affattes således

Stk. 3. I det omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2 senere ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan kommunalbestyrelsen, såfremt ejendommens økonomi forbedres, forlange, at erstatningen tilbagebetales helt eller delvis med et tillæg, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum.

Stk. 3. I det omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2 senere ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan kommunalbestyrelsen, såfremt ejendommens økonomi forbedres, således at den nye værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, forlange, at erstatningen tilbagebetales helt eller delvis.«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 91. Ved begyndelsen af hvert år meddeler by- og boligministeren de enkelte kommunalbestyrelser en vejledende investeringsramme, inden for hvilken kommunalbestyrelsen kan påregne at kunne opnå bindende tilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9 samt til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6. By- og boligministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer.

50. § 91, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

51. I § 91 indsættes efter stk. 2, som nye stykker

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg. Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende investeringsramme.

»Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal by- og boligministeren meddele de pågældende kommuner en fælles vejledende investeringsramme i stedet for de vejledende investeringsrammer efter stk. 1. Den fælles vejledende investeringsramme beregnes som summen af de pågældende kommuners vejledende investeringsrammer efter stk. 1.

Stk. 4. Et bindende tilsagn skal anvendes af kommunen senest 4 år efter datoen for det bindende tilsagn. Et bindende tilsagn anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at afholde de i § 87, stk. 1, nævnte udgifter og givet tilsagn om støtte til ombygningsarbejderne til de enkelte ejendommes ejere. Et bindende tilsagn bortfalder, i det omfang det ikke er anvendt inden den nævnte frist.

Stk. 4. By- og boligministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer efter stk. 1 og 3.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 5. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for beregningen af ydelsesbidrag og for opgørelsen af refusionen, herunder fastsætte rammer for de udgifter, der kan medtages som godkendte ombygningsudgifter og ved refusionsberegning af de enkelte arter af byfornyelsesforanstaltninger og tidsfrister for endelig afregning. By- og boligministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om fordeling af investeringsrammen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg. Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende investeringsramme.

52. I § 91, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, ændres »ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning« til: »forbedringstilskud til udgifter til ombygning og nybyggeri«

53. Efter § 91 indsættes

»§ 91a. Det første bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes hovedtilsagn og efter kapitel 6 lånetilbud. Senere supplerende bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes mertilsagn og efter kapitel 6 supplerende lånetilbud.

Stk. 2. En kommune kan indenfor et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for det pågældende år. For årene 2001 og 2002 kan en kommune dog maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til henholdsvis 20 pct. og 15 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for hvert af de pågældende år.

Stk. 3. By- og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 2, om, at mertilsagn og supplerende lånetilbud indenfor et enkelt år maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens vejledende investeringsramme.«.

Stk. 2. Hvis der er truffet beslutning efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen har overladt dette til, jf. § 194, stk. 2, informere generelt om den aftalte boligforbedring samt yde konsulentbistand i forbindelse med gennemførelse af konkrete boligforbedringsprojekter.

54. I § 95, ophæves stk. 2, og i stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3« .

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder efter stk. 2 og 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, jf. kapitel 7, godtgørelse af flytteudgifter efter § 149 og godtgørelse efter § 150 i forbindelse med gennemførelse af projekter om aftalt boligforbedring.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. For lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, som er udlejet til såvel beboelse som erhvervsformål, er det endvidere et vilkår for aftalens gyldighed, at lejeren inden aftalens indgåelse får udleveret den samme afgørelse, som er vedlagt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 108, stk. 3.

55. I § 100, stk. 2, ændres »§ 108, stk. 3« til: »§ 108, stk. 2«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 104. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan udlejeren uanset §§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene maksimalt forlange en leje uden fradrag af tilskud som følge af gennemførelsen af forbedringsarbejder, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, og som beregnes på grundlag af ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de dokumenterede udgifter.

56. I § 104, stk. 1, ændres »leje« til: »lejeforhøjelse«.

Stk. 5. Senere lejeforhøjelser som følge af nedsættelse af tilskuddet efter § 106 kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne efter reglerne i § 50 i lov om leje.

57. I § 105, stk. 5, ændres »§ 50« til: »§ 63 b, stk. 2«.

Stk. 3. Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 250 kr. pr. aftale pr. betalingstermin, udbetales ikke.

58. I § 106, stk. 3, 2. pkt., ændres »pr. aftale« til: »pr. tilsagn«.

Stk. 4. De udgifter, staten har afholdt efter stk. 2, kan staten i 8 år forlange refunderet af Grundejernes Investeringsfond med 10 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. I hvert af de efterfølgende 8 år nedsættes refusionsbeløbet med 1,25 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. Staten kan højst forlange refusion af udgifter, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud inden for den investeringsramme til aftalt boligforbedring vedrørende private udlejningsejendomme, der fastsættes på de årlige finanslove, eller hvortil der er meddelt reservation, jf. § 107, stk. 2, eller supplerende reservation, jf. § 107, stk. 5, senest den 31. december 2000.

59. I § 106, stk. 4, 3. pkt., og § 111, stk. 3, ændres »2000« til: »2003«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 111.

- - - -

Stk. 3. Udgifter til lejers konsulentbistand, der er afholdt senest den 31. december 2000, refunderes af Grundejernes Investeringsfond, såfremt der ikke indgås aftale, jf. § 96, stk. 1, nr. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 123. By- og boligministeren kan fastsætte regler om forbedringsarbejdernes gennemførelse, herunder om

60. I § 123, nr. 4, ændres »§ 95, stk. 4« til: »§ 95, stk. 3.«.

1) beregning og gennemførelse af lejeforhøjelsen,

2) konsulentbistanden, herunder med hvilket højeste beløb udgiften hertil kan indgå enten i de i § 111, stk. 2, nævnte udgifter eller i de udgifter, som kan kræves refunderet af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 111, stk. 3,

3) indholdskrav til aftalen,

4) kommunalbestyrelsens beslutning efter § 95, stk. 1, og opgørelse af refusion, jf. § 95, stk. 4,

5) administrationen af tilskudsordningen, herunder tilskuddets beregning og udbetaling, samt

6) eventuelt bortfald af tilskud og garanti.

»Stk. 3. By- og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 1.«.

61. I § 131 indsættes som stk. 3

Stk. 3. Opsigelse efter stk. 2 skal være skriftlig og indeholde oplysning om opsigelsesgrunden og om adgang til at gøre indsigelse efter stk. 4. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om, at bestemmelserne om lejerens rettigheder efter §§ 88-90 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse ved opsigelse efter denne lov, og om rettighedernes indhold. Indeholder opsigelsen ikke de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., er den ugyldig.

62. I § 142, stk. 3, ændres »§§ 88-90 i lov om leje« til: »§ 66, stk. 1-5, og § 67, stk. 1-2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«.

Stk. 4. Hvis en lejer af en bolig senest 6 uger efter, at en opsigelse efter stk. 2 er kommet frem, fremsætter skriftlig indsigelse mod opsigelsen, skal udlejeren indbringe opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis opsigelsen ønskes opretholdt.

63. I § 142, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Er det lejede udlejet til andet end beboelse, finder § 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. tilsvarende anvendelse.«.

64. I § 150 udgår «, inden den efter § 144, stk. 1 og 2, får ret til en erstatningsbolig,«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 150. Såfremt en husstand, inden den efter § 144, stk. 1 og 2, får ret til en erstatningsbolig, tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan kommunalbestyrelsen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende, give tilsagn om en rimelig godtgørelse. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 12, stk. 1, eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt for offentliggørelse og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har skaffet sig anden passende bolig.

65. I § 152 indsættes som 2. pkt.

»Endvidere kan ydes godtgørelse til dækning af tab på inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand.«.

Stk. 3. Såfremt en foranstaltning, der er udført i henhold til en beslutning efter kapitel 3 undtagelsesvis ikke vil medføre en forøgelse af ejendommens værdi, der svarer til de godkendte udgifter ved den pågældende foranstaltning, ydes der ejeren erstatning for tabet, medmindre ejeren er berettiget til ydelsesbidrag efter § 62.

66. I § 159, stk. 3, udgår »medmindre ejeren er berettiget til ydelsesbidrag efter § 62«.

Stk. 9. Stk. 7 finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov om sanering eller efter reglerne i denne lov.

67. I § 167, stk. 9, ændres »denne lov« til: »lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000«.

Stk. 2. Statslige garantier afgives af Finansstyrelsen over for det långivende realkreditinstitut.

68. I § 197, ophæves stk. 2, og stk. 4, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »lån,«.

Stk. 3. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Finansstyrelsen den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Finansstyrelsens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2, og stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5

Stk. 4. I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Finansstyrelsen foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Finansstyrelsen.

Stk. 5. By- og boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Finansstyrelsens administration af sagerne.

Stk. 6. Klager over Finansstyrelsens afgørelse i henhold til stk. 3-5 fremsættes over for finansministeren.

Stk. 7. By- og boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 6. Klager over Finansstyrelsens afgørelse i henhold til stk. 3-5 fremsættes over for finansministeren.

69. I § 197, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »3-5« til: »2-3«.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

§ 201. Med bøde straffes den, som

70. I § 201, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 195, stk. 1« til: »§ 199, stk. 1«.

1) ikke inddrager og orienterer lejerne som angivet i § 24, stk. 1, og § 38, stk. 1,

2) ikke underretter kommunalbestyrelsen om lejernes indsigelser som angivet i § 24, stk. 2, og § 38, stk. 2,

3) undlader at foretage anmeldelse af en ledig lejlighed, jf. § 147, stk. 1,

4) i strid med § 147, stk. 2, undlader at udleje til en person, der er anvist af kommunen,

5) i strid med § 146 udlejer til en anden lejlighedssøgende,

6) lejer en lejlighed vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til at udleje til en anden lejlighedssøgende,

7) opkræver højere leje end den, der er fastsat efter §§ 49-52,

8) i strid med et forbud efter § 195, stk. 2, anvender betegnelsen byfornyelsesselskab, saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed,

9) undlader at efterkomme et i medfør af § 166, stk. 1, § 167, stk. 1, eller § 168, stk. 1 og 2, meddelt påbud eller forbud,

10) overtræder en i medfør af § 170, stk. 4, tinglyst deklaration eller

11) undlader at afgive begærede oplysninger, jf. § 195, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 60 Valid

Fremsat den 25. oktober 2000 af by- og boligministeren (Jytte Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om byfornyelse

(Ændrede finansieringsregler m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →