Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

§ 1

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., udgår: », eller som ikke længere kan få SU til uddannelsen«.

2. I § 1 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan efter ansøgning fra de studerende og indstilling fra uddannelsesstedet godkende, at studerende kan få befordringsrabat i indtil 12 måneder, efter at de har opbrugt deres muligheder for at få SU. Det er en betingelse, at den studerende fortsat deltager aktivt i uddannelsen.«

3. I § 2 udgår: »for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen)«.

4. I § 6 indsættes efter »afgørelser efter«: »§ 1, stk. 4, og«.

§ 1

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2000, foretages følgende ændringer

§ 1. - - -

Stk. 3. Retten til rabat ved køb af abonnementskort omfatter måneder, hvor den studerende har ret til statens uddannelsesstøtte (SU), herunder måneder, hvor SU fravælges, jf. dog § 5, stk. 1, nr. 1, samt måneder, hvor den studerende er i lønnet praktik. Studerende, der ikke har søgt SU til den uddannelse, de er i gang med, eller som ikke længere kan få SU til uddannelsen, har ikke ret til rabat.

1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., udgår: », eller som ikke længere kan få SU til uddannelsen«.

2. I § 1 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan efter ansøgning fra de studerende og indstilling fra uddannelsesstedet godkende, at studerende kan få befordringsrabat i indtil 12 måneder, efter at de har opbrugt deres muligheder for at få SU. Det er en betingelse, at den studerende fortsat deltager aktivt i uddannelsen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om bl.a. forbedringer af personlige tillæg, varmetillæg mv. for pensionister med små indkomster ved siden af pensionen og nedsættelse af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen. Omlægningen finansieres ved, at personfradraget for personer over 18 år fastholdes uændret fra 2000 til 2001.

Aftalen indebærer følgende forbedringer af de personlige tillæg, herunder også varmetillæg

Indførelse af et helbredstillæg, som giver dækning af en del af pensionisters udgifter til medicin og en række øvrige helbredsrelaterede udgifter efter faste regler.

En lempelse af beregningen af den personlige tillægsprocent samt fremtidig satsregulering af aftrapningsintervallet.

En ændret regulering af beløbsgrænser for varmetillæg, således at varmetillæggene følger udviklingen i energipriserne.

En præcisering af, at kommunerne skal yde varmetillæg til udgifter til varmt vand.

For pensionister med små indkomster vil ændringerne af reglerne om de personlige tillæg, herunder også varmetillæg, give sikkerhed for, at tillæg til medicin og en række øvrige helbredsrelaterede udgifter samt varme udmåles efter ensartede regler i alle landets kommuner.

Ud over forbedringerne for pensionister indebærer aftalen også, at der sker en generel nedsættelse af medlemsbidragene til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1,2 gange dagpengenes størrelse. Formålet hermed er at øge tilskyndelsen til at forsikre sig mod ledighed. Nedsættelsen vil for langt de fleste forsikrede modsvare effekten af, at personfradraget fastholdes uændret i 2001.

For modtagere af pensionstillæg, kontanthjælp og introduktionsydelse samt udeboende SU-modtagere forhøjes de pågældende satser med 768 kr. årligt for at kompensere for, at personfradraget fastholdes uændret i 2001. Disse grupper vil således opleve en større stigning i bruttoydelsen end ellers, men en omtrent uændret stigning i nettoydelsen i forhold til situationen uden denne pakke.

For flertallet af danskerne vil der således ikke ske nævneværdige ændringer af den disponible indkomst som følge af fastfrysningen af personfradraget.

Som led i aftalen sker der endvidere en forbedring af ordningen med befordringsrabat til studerende, således at der også kan ydes befordringsrabat til studerende i op til 1 år efter, at de har opbrugt deres SU-klip.

Der indføres endvidere en ny forlængelsesmulighed i sygedagpengeloven, således at sygedagpengene kan forlænges med 3 måneder, hvis kommunen vurderer, at der er behov for at afklare arbejdsevnen gennem aktive tilbud. Og med yderligere 3 måneder, hvis der ikke er skabt tilstrækkelig afklaring af arbejdsevnen inden for de første 3 måneder.

Endelig får kommunerne pligt til, parallelt med servicelovens regelsæt, at yde økonomiske og socialpædagogiske fripladser i skolefritidsordningerne.

Efter den gældende lov er det kun studerende, der har ret til statens uddannelsesstøtte (SU), der kan få befordringsrabat. For studerende, som har opbrugt deres støttemuligheder, kan det forekomme uhensigtsmæssigt hårdt også at miste befordringsrabatten, selvom de fortsat er i gang med uddannelsen.

Det foreslås derfor at udvide den gældende ordning, så Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) efter ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesstedet kan godkende, at studerende kan få befordringsrabat i indtil 12 måneder, efter at de ikke længere kan få SU. Der kan både gives befordringsrabat, når de studerende har brugt deres SU-klip, og når de ikke længere kan få slutlån. Der kan højst gives befordringsrabat i 12 måneder i alt. Det er en betingelse, at den studerende fortsat deltager aktivt i uddannelsen.

Det foreslås, at styrelsens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed på linie med, hvad der i øvrigt gælder efter loven.

2. Høring

Lovforslaget har ikke været i høring.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Merudgifter i forbindelse med udvidelsen anslås til 1 mio. kr. årligt. Hertil kommer en engangsudgift til ændring af edb-system m.m. på ca. 0,3 mio. kr.

4. Økonomiske og administrative konskvenser for erhvervslivet

Forlaget har ingen økonomiske og administrative konskvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retslige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Forventet merudgift på 1 mio. kr. årligt

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og amts-

kommuner

Ingen

Forventet engangsudgift på 0,3 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Studerende kan få rabat i en længere periode.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

§ 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) træffer afgørelse om, hvilke studerende der har ret til rabat efter § 1, og sender meddelelse herom til de pågældende studerende.

3. I § 2 udgår: »for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen)«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6. Styrelsens afgørelser efter § 2 i denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

4. I § 6 indsættes efter »afgørelser efter«: »§ 1, stk. 4, og«.

Fremsat den 11. oktober 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende

ved videregående uddannelser

(Forlængelse af studerendes adgang til befordringsrabat)