Forslag til Lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 7 indsættes efter »§ 17«: »og § 17 a«.

2. § 17, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

3. § 17, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.«

4. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

5. I § 17, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

6. Efter § 17 indsættes

»§ 17 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

2. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

3. I § 25, stk. 1, nr. 3, ændres »4.489 kr.« til: »4.969 kr.«.

4. I § 25, stk. 2, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

5. I § 25, stk. 3, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

6. I § 25, stk. 4, 3. pkt., ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

7. I § 25, stk. 5, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

8. I § 30, stk. 2, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

9. I § 30, stk. 2, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

10. I § 52, stk. 4, 3. pkt., ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

11. I § 79, stk. 3, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

12. I § 79, stk. 3, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 27, stk. 1, 1. led, ændres »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

2. I § 27, stk. 1, 2. led, ændres »9.865 kr.« til: »10.245 kr.«

3. I § 27, stk. 3, ændres »2.324 kr.« til: »2.398 kr.«

4. I § 27 a, stk. 2, ændres »2.008 kr.« til: »2.072 kr.«

5. I § 28, stk. 3 og stk. 5, ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

6. I § 29, stk. 2, 2. pkt., ændres »32,53 kr.« til: »33,57 kr.«

7. I § 29, stk. 2, 3. pkt., ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

8. I § 39 a, stk. 3, ændres »9.865 kr.« til: »10.245 kr.« og »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

9. I § 45, stk. 5, 1.pkt., ændres »4.109 kr.« til: »4.256 kr.«

10. I § 45, stk. 5, 2.pkt., ændres »2.011 kr.« til: »2.075 kr.«

11. I § 45, stk. 6, ændres »5.944 kr.« til: »6.134 kr.«

12. I § 45, stk. 7, ændres »4.087 kr.« til: »4.218 kr.«

13. I § 45, stk. 8, ændres »1.176 kr.« til: »1.214 kr.«

14. I § 45, stk. 9, ændres »3.070 kr., 2.065 kr. og 1.006 kr.« til: »3.192 kr., 2.147 kr. og 1.046 kr.«

15. I § 48, stk. 1, ændres »2000-niveau« til: »2001-niveau« og »2001« til: »2002«

16. I § 59, stk. 3, ændres »2.383 kr.« til: »2.459 kr.«

17. I § 59, stk. 4, ændres »1.482 kr.« til: »1.529 kr.«

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »3.458 kr.« til: »3.513 kr.«, og i stk. 2, nr. 2, ændres »2.215 kr.« til: »2.250 kr.«.

§ 4

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, foretages følgende ændring

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Ændringen af de beløb, der fremgår af § 1, nr. 14 og 15, beregningen af den personlige tillægsprocent efter § 1, nr. 11 og 19, og §§ 2-4 træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 3. Pensionister, der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret til tilskud på mere end 85 pct., eller ret til tilskud selvom formuen opgjort efter § 1, nr. 6, overstiger 50.100 kr., til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af § 1, nr. 6, skal indtil 1. marts 2003 fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til denne afgørelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om bl.a. forbedringer af personlige tillæg, varmetillæg mv. for pensionister med små indkomster ved siden af pensionen og nedsættelse af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen. Omlægningen finansieres ved, at personfradraget for personer over 18 år fastholdes uændret fra 2000 til 2001.

Aftalen indebærer følgende forbedringer af de personlige tillæg, herunder også varmetillæg

· Indførelse af et helbredstillæg, som giver dækning af en del af pensionisters udgifter til medicin og en række øvrige helbredsrelaterede udgifter efter faste regler.

· En lempelse af beregningen af den personlige tillægsprocent samt fremtidig satsregulering af aftrapningsintervallet.

· En ændret regulering af beløbsgrænser for varmetillæg, således at varmetillæggene følger udviklingen i energipriserne.

· En præcisering af, at kommunerne skal yde varmetillæg til udgifter til varmt vand.

For pensionister med små indkomster vil ændringerne af reglerne om de personlige tillæg, herunder også varmetillæg, give sikkerhed for, at tillæg til medicin og en række øvrige helbredsrelaterede udgifter samt varme udmåles efter ensartede regler i alle landets kommuner.

Ud over forbedringerne for pensionister indebærer aftalen også, at der sker en generel nedsættelse af medlemsbidragene til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1,2 gange dagpengenes størrelse. Formålet hermed er at øge tilskyndelsen til at forsikre sig mod ledighed. Nedsættelsen vil for langt de fleste forsikrede modsvare effekten af, at personfradraget fastholdes uændret i 2001.

For modtagere af pensionstillæg, kontanthjælp og introduktionsydelse samt udeboende SU-modtagere forhøjes de pågældende satser med 768 kr. årligt for at kompensere for, at personfradraget fastholdes uændret i 2001. Disse grupper vil således opleve en større stigning i bruttoydelsen end ellers, men en omtrent uændret stigning i nettoydelsen i forhold til situationen uden denne pakke.

For flertallet af danskerne vil der således ikke ske nævneværdige ændringer af den disponible indkomst som følge af fastfrysningen af personfradraget.

Som led i aftalen sker der endvidere en forbedring af ordningen med befordringsrabat til studerende, således at der også kan ydes befordringsrabat til studerende i op til 1 år efter, at de har opbrugt deres SU-klip. Der stilles dog krav om, at de pågældende skal være studieaktive.

Der indføres endvidere en ny forlængelsesmulighed i sygedagpengeloven, således at sygedagpengene kan forlænges med 3 måneder, hvis kommunen vurderer, at der er behov for at afklare arbejdsevnen gennem aktive tilbud. Og med yderligere 3 måneder, hvis der ikke er skabt tilstrækkelig afklaring af arbejdsevnen inden for de første 3 måneder.

Endelig får kommunerne pligt til, parallelt med servicelovens regelsæt, at yde økonomiske og socialpædagogiske fripladser i skolefritidsordningerne.

Dette lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige forslag, som indgår i aftalen. Konkret indeholder dette lovforslag følgende

De enkelte forslag

De økonomisk dårligst stillede pensionister skal sikres en bedre og mere ensartet behandling. Der er derfor behov for ændring af reglerne om personlige tillæg.

Efter de gældende regler i lov om social pension kan der udbetales personligt tillæg til pensionister til dækning af rimelige og nødvendige udgifter (fx medicin) og til dækning af varmeudgifter (varmetillæg). Afgørelse om tildeling af personlige tillæg til dækning af rimelige og nødvendige udgifter træffes af kommunen på baggrund af en konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske situation. Beregning af varmetillæg sker efter regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997.

Administrationen af disse regler sikrer ikke i tilstrækkeligt omfang, at økonomisk dårligt stillede pensionister modtager personligt tillæg på et ensartet grundlag til dækning af rimelige og nødvendige udgifter, ligesom beregningen af varmetillæg fx ikke tager tilstrækkelig højde for ændringer i oliepriser m.v.

Derfor foreslås det: 1) at der foretages ændringer vedrørende beregningen af varmetillæg, 2) at der indføres et helbredstillæg, som dækker bestemte helbredsrelaterede udgifter, og 3) at beregningen af den personlige tillægsprocent, der er afgørende for udbetalingen af varmetillæg og helbredstillæg efter forslaget, ændres, så der tages højde for den almindelige lønudvikling.

Endvidere indeholder lovforslaget en forhøjelse af satserne for pensionstillæg, kontanthjælp, introduktionsydelse og SU-stipendium for udeboende, hvilket skal ses i sammenhæng med forslaget om at undtage personfradraget for satsregulering i 2001. Forhøjelsen af de nævnte satser kompenserer således for fastfrysningen af personfradraget.

1) Ændrede regler for varmetillæg

Der er behov for at skabe nogle bedre rammer for beregningen af varmetillæg, som sikrer en større ensartethed og kompenserer for ændringer i energipriser. Reglerne om personligt tillæg til betaling af varmeudgifter (varmetillæg), der fastsættes af socialministeren, søges derfor ændret, således at beløbsgrænserne for nedtrapning af varmetillæg reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme m.v. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Desuden ændres reglerne, således at pensionistens udgifter til varmt vand for fremtiden skal indgå i beregningsgrundlaget for varmetillæg. Reglerne vil træde i kraft den 1. januar 2001.

2) Helbredstillæg

Det foreslås, at der ydes et helbredstillæg efter faste regler til dækning af folke- og førtidspensionisters udgifter til fx medicin, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling og fodterapi. Forslaget betyder, at der afhængigt af indtægtsforholdene ydes et tillæg til dækning af 85 pct. af pensionistens egen andel af den helbredsrelaterede udgift, såfremt udgiften vedrører en ydelse, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter sygesikringsloven. Helbredstillæg kan dog ikke udbetales til pensionister, hvor den likvide formue udgør 50.100 kr. i 2001-prisniveau (2001-pl) eller mere. Tillægget er således målrettet mod de pensionister, der har helbredsrelaterede udgifter men begrænsede indtægter og begrænset likvid formue ved siden af pensionen.

Hensigten med forslaget er dels at give de pensionister, der har behov for hjælp, en bedre dækning af nødvendige helbredsrelaterede udgifter, dels at sikre at helbredstillæg til dækning af helbredsrelaterede udgifter tildeles ensartet efter behov, uanset hvor i landet pensionisten bor.

Efter de gældende regler i lov om social pension kan der ydes personligt tillæg efter § 17, stk. 1 (fx til dækning af medicinudgifter) til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af bl.a. pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Hensigten med den konkrete, individuelle vurdering er at sikre, at personlige tillæg tildeles de pensionister, som er i en vanskelig økonomisk situation. Det må imidlertid konstateres, at administrationen af de personlige tillæg ikke er tilstrækkelig ensartet. Der kan således konstateres relativt store forskelle kommunerne imellem i forbindelse med den økonomiske behovsvurdering.

En række kommuner tildeler personlige tillæg baseret på vejledende retningslinier. Blandt disse kommuner er der imidlertid forskel på udformningen af de vejledende retningslinier, ligesom der er forskel på hvilke udgiftstyper, der ydes tilskud til. Andre kommuner har foretaget en administrativ omlægning og tildeler derfor personligt tillæg på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Den administrative omlægning, der er i overensstemmelse med pensionslovens gældende regler, har medvirket til at understrege forskellene mellem kommunerne.

Konsekvensen er, at der eksisterer for store forskelle i kommunernes praksis for tildeling af personligt tillæg, og at mange pensionister har oplevet en reduktion i det personlige tillæg som følge af administrative omlægninger. Disse pensionister har således oplevet en forringelse i forhold til tidligere, hvor fx egenbetalingen til medicin generelt blev dækket i større omfang.

Regeringen har i forbindelse med kommuneaftalen indgået en aftale med Kommunernes Landsforening, der har resulteret i en henstilling til samtlige kommuner om at anvende en fælles vejledende formuegrænse på 50.000 kr. pr. husstand. Hensigten hermed er at sikre et mere ensartet grundlag for sagsbehandlingen vedrørende tildeling af personligt tillæg.

Regeringen er opmærksom på, at dette instrument ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre et mere ensartet grundlag, og at det derfor er nødvendigt med faste regler for tildeling og beregning af tillæg til dækning af løbende tilbagevendende helbredsrelaterede udgifter. Det foreslås derfor at tildele et helbredstillæg til pensionister, der har begrænsede indtægter og formue ved siden af pensionen.

Forslaget indebærer, at de gældende regler for tildeling af personligt tillæg efter § 17, stk. 1, ophæves. Personlige tillæg til dækning af andre rimelige og nødvendige udgifter end sygesikringsydelser, andre helbredsrelaterede udgifter, supplement til pensionister der modtager nedsat pension (brøkpension) m.v., kan efter en konkret, individuel vurdering dækkes med personligt tillæg efter forslaget til affattelse af pensionslovens § 17, stk. 2.

Der er hensigten, at helbredstillægget søges optaget i bilag II a, afsnit B. Danmark, til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, hvorved helbredstillægget bliver ikke-eksportabelt og derfor kun skal udbetales til pensionister, der bor i Danmark. Der henvises til bemærkningerne under "Forholdet til EU-retten". Pensionister, der bor i udlandet og modtager dansk pension, vil fortsat have mulighed for at ansøge om personligt tillæg til dækning af nødvendige og rimelige udgifter, dvs. også helbredsrelaterede udgifter. Sådanne udgifter vil efter forslaget kunne dækkes efter § 17, stk. 2, og udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent.

Helbredstillægget vil efter forslaget dække 85 pct. af folke- og førtidspensionisters egenbetalingen til nærmere angivne helbredsrelaterede udgifter afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes i det omfang, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har indtægter (ved siden af pensionen), der overstiger et fradragsbeløb. Er den personlige tillægsprocent 100, udgør tillægget 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Det beregnede tillæg reduceres forholdsmæssigt afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Tillægget kan alene udbetales, hvis pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end 50.100 kr.

Samlet set betyder dette, at tillægget forbeholdes pensionister med begrænsede indtægter og begrænset likvid formue udover pensionen.

De helbredsrelaterede udgifter, der skal dækkes med tillægget, er udgifter til de ydelser, som sygesikringen yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring. Det drejer sig om udgifter til visse typer af medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Sygesikringen dækker en vis procentdel af udgiften til konkret specificerede behandlinger/undersøgelser (fastsat efter overenskomst), såfremt behandleren er tilmeldt overenskomsten. For udgifter til medicin gælder, at der ikke ydes tilskud efter sygesikringsloven til køb af tilskudsberettigede lægemidler, når den samlede årlige udgift ikke overstiger 500 kr. Til udgifter herudover ydes der varierende tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau. Den udgift, der dækkes med helbredstillægget, er pensionistens egen andel af udgiften. Dermed betyder forslaget, at der også ydes helbredstillæg til dækning af de første 500 kr. i udgift til medicin.

Forslaget om helbredstillæg medfører således, at pensionisten modtager et tilskud til delvis dækning af pensionistens egen andel af udgiften til sygesikringsydelser - men ikke automatisk dækning af hele udgiften.

Den resterende egenbetaling vil i særlige tilfælde kunne dækkes via et personligt tillæg efter en konkret, individuel vurdering, jf. forslaget til affattelse af pensionslovens § 17, stk. 2. Dette vil desuden give større sammenhæng mellem den individuelle konkrete behovsvurdering og selve dækningen af udgiften, idet dækningen efter forslaget til pensionslovens § 17, stk. 2, sker uafhængig af den personlige tillægsprocent.

Der kan ligeledes bevilges personligt tillæg til dækning af udgifter til andre ydelser, end de der er omfattet af sygesikringsloven - det gælder fx udgifter til briller.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at aftaleparterne for så vidt angår briller forudsætter, at der ydes personligt tillæg til nødvendig anskaffelse eller udskiftning. Ved vurderingen heraf skal der ligesom efter reglerne om tildeling af hjælpemidler (herunder briller) efter serviceloven foretages en individuel konkret vurdering af behovet. Socialministeriet vil fremhæve aftaleparternes forudsætninger i forbindelse med vejledningen af kommunerne om lovforslaget. Der kan i den forbindelse henvises til, at der i de samlede udgifter for personlige tillæg, er indregnet en årlig udgift til briller på skønsmæssigt 100 mill. kr.

3) Satsregulering af den personlige tillægsprocent

Der er behov for en justering af de gældende regler om aftrapning og satsregulering af den personlige tillægsprocent. Dette kan ske ved at sikre, at den personlige tillægsprocent følger lønudviklingen (satsreguleres), og at der rettes op på den skærpelse af indtægtsreguleringen, der har været en konsekvens af de gældende regler.

Den personlige tillægsprocent vil efter forslaget være afgørende for udbetalingen af varmetillæg og helbredstillæg. Den personlige tillægsprocent fastsættes én gang årligt for alle pensionister. Ved et indtægtsgrundlag der overstiger et fastsat fradragsbeløb, nedsættes den personlige tillægsprocent. Nedsættelsen sker efter de gældende regler med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte/samlevende, hvormed indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet.

Efter de gældende regler satsreguleres det nævnte fradragsbeløb, men de særskilte kronebeløb på hhv. 300 kr. og 600 kr., der indgår i aftrapningsreglen, satsreguleres ikke. Størrelsen af det indkomstinterval, hvori den personlige tillægsprocent aftrappes (30.000 for enlige og 60.000 kr. for gifte/samlevende) ligger derfor fast og øges ikke i takt med lønudviklingen. Konsekvensen heraf er, at der reelt er sket en skærpelse over tid af indtægtsreguleringen, på trods af at fradragsbeløbet satsreguleres.

På den baggrund foreslås, at det sikres, at den personlige tillægsprocent følger lønudviklingen (satsreguleres), og at der rettes op på den skærpelse af indtægtsreguleringen, der er sket over en årrække. Dette vil efter forslaget ske ved at foretage en engangsforhøjelse af fradragsbeløbet for personligt tillæg, samtidig med at beregningen af de beløb, der medfører nedsættelse af den personlige tillægsprocent, fremover sker på en sådan måde, at beløbene justeres i takt med lønudviklingen.

Konsekvensen af forslaget er endvidere, at pensionisterne ved uændrede indtægtsforhold vil få beregnet en højere personlig tillægsprocent og derfor modtage et større varmetillæg og et større helbredstillæg.

Aftrapningen af hhv. personlige tillæg og pensionstillæg sker fortsat ikke indenfor samme indkomstinterval men i forlængelse af hinanden.

4) Forhøjelse af satser

Det foreslås, at satserne for pensionstillæg, kontanthjælp, introduktionsydelse og SU-stipendium for udeboende forhøjes. De forslåede ændringer har baggrund i, at det skattemæssige personfradrag vil være det samme i 2001 som i 2000, jf. forslaget herom. Forslaget medfører, at de økonomisk dårligst stillede får kompensation for denne manglende regulering. Kompensationen udgør et fast beløb for de berørte ydelsesarter uanset ydelsens størrelse.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Udbetaling af helbredstillæg efter faste regler udgør en administrativ lettelse for kommunerne, idet de faste regler erstatter den konkrete individuelle vurdering, såfremt der er tale om ydelser, der er tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring.

Opgørelsen af formue skønnes ikke at medføre en administrativ merbelastning. Formueopgørelsen sker hovedsageligt på baggrund af oplysninger, som er registreret og derfor umiddelbart tilgængelige for kommunen. Endvidere vil formueoplysningerne ofte være indhentet og anvendt i forhold til beregningen af boligstøtte. Endelig indhenter kommunen også efter de gældende regler oplysninger om formue til brug for den konkrete, individuelle vurdering af, om pensionisten er i en vanskelig økonomisk situation.

Den omstændighed, at udbetalingen af helbredstillæg er afhængig af, at ydelsen er tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring, kan dog medføre mere administration.

Samlet set vurderes lovforslaget derfor at medføre minimale administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

1) Helbredstillæg

Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på 258,3 mill. kr. i 2001. Heraf afholder staten 129,2 mill. kr. af merudgiften, og kommunerne under et afholder 129,2 mill. kr. af merudgiften.

I hvert af BO-årene 2002, 2003 og 2004 skønnes forslaget at medføre offentlige merudgifter på henholdsvis 310,0 mill. kr., 297,5 mill. kr. og 295,0 mill. kr. Heraf afholder staten og kommunerne hver især halvdelen af merudgiften.

2) Satsregulering af den personlige tillægsprocent

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på godt 21,7 mill. kr. i 2001. Heraf afholder staten 12,6 mill. kr. af merudgiften, og kommunerne under et afholder 9,1 mill. kr. af merudgiften.

Forslaget vil kunne medføre yderligere merudgifter, som følge af forslaget om helbredstillæg og ændring af varmetillægsreglerne.

3) Forhøjelse af satser

Pensionstillæg: Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på ca. 645,7 mill. kr. i 2001, og på henholdsvis godt 644,8 mill. kr., 644,3 mill. kr. og 649,4 mill. kr. i hvert af BO-årene 2002, 2003 og 2004.

Heraf vedrører 606,9 mill. kr. statslige merudgifter i 2001, og 38,8 mill. kr. kommunale merudgifter. I hvert af BO-årene 2002, 2003 og 2004 anslås de statslige merudgifter til henholdsvis 603,3 mill. kr., 600,2 mill. kr. og 602,7 mill. kr., og de kommunale merudgifter til henholdsvis 41,5 mill. kr., 44,1 mill. kr. og 46,7 mill. kr.

Kontanthjælp: Forslaget skønnes at medføre en årlig merudgift til kontanthjælp på 104,1 mill. kr. fra 2001 og frem. Merudgiften fordeles mellem kommuner og stat med halvdelen til hver.

Introduktionsprogram m.v. for udlændinge: Forslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 10,1 mill. kr. i 2001, og på ca. 14,1 mill. kr., 16,4 mill. kr. og 17,7 mill. kr. i hvert af BO-årene 2002, 2003 og 2004. Staten afholder hele merudgiften.

SU-stipendiet for udeboende: Merudgiften ved forhøjelsen af stipendiesatsen udgør 107 mill. kr. i 2001, og ca. 108,0 mill. kr., 109,0 mill. kr. og 110,0 mill. kr. i hvert af BO-årene 2002, 2003 og 2004. Staten afholder hele merudgiften.

4) Ændrede regler for varmetillæg

Det bemærkes i øvrigt, at det er hensigten, at der skal foretages to ændringer i reglerne om varmetillæg i bekendtgørelsen om social pension. For det første skal beløbsgrænserne for aftrapning af varmetillæg følge prisudviklingen på fjernvarme m.v. og flydende brændsel. Reguleringen foretages på basis af Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. I den samlede regulering vægtes prisudviklingen på flydende brændsel med 35 pct. og prisudviklingen på fjernvarme m.v. med 65 pct. For det andet ændres bekendtgørelsen således, at der fremover også udbetales varmetillæg til den del af varmeudgiften, som vedrører opvarmning af vand.

Ændringerne skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 115 mill. kr. i 2001. Heraf afholder staten 86,3 mill. kr. af merudgiften, og kommunerne under et afholder 28,8 mill. kr. af merudgiften.

Det beregnede provenu kan variere fra år til år og vil følge prisudviklingen på fjernvarme m.v. og flydende brændsel i Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks.

Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Helbredstillægget efter § 17 a, må efter systemet i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (senest offentliggjort i EF-Tidende af 30. 1. 1997, nr. L 28) karakteriseres som en naturalydelse ved sygdom. Efter forordningens regler skal helbredstillægget eksporteres inden for EU/EØS-området til pensionister, der modtager dansk pension, og for hvilke Danmark betaler sygesikringsydelser i bopælsstaten.

Fra dansk side vil man imidlertid søge helbredstillægget optaget i bilag II a til forordningen. Dette bilag indeholder en fortegnelse over de enkelte medlemsstaters særlige, ikke-bidragspligtige ydelser, der ikke er eksportable. Ved optagelse i bilag II a, afsnit B. Danmark, til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 vil helbredstillægget således blive ikke-eksportabelt og derfor kun skulle udbetales til pensionister, der bor i Danmark.

Høring

Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Indenrigsministeriet

Positive konsekvenser/Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forhøjelse af satsen for introduktionsydelse skønnes at medføre statslige merudgifter til introduktionsprogram m.v. for udlændinge på ca. 10,1 mill. kr. i 2001 stigende til 17,7 mill. kr. i 2004.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Socialministeriet

Positive konsekvenser/Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslag om personlige tillæg

(herunder ændring af varmetillægsregler) skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på godt 395,0 mill. kr. i 2001. I hvert af BO-årene 2002, 2003 og 2004 medfører forslaget for de personlige tillæg samlet set merudgifter på henholdsvis 446,7 mill. kr., 434,2 mill. kr. og 431,7 mill. kr. Forslaget om forhøjelse af satsen for pensionstillæg og kontanthjælp skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på ca. 749,8 mill. kr. i 2001 stigende til ca. 753,5 mill. kr. i 2004.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det foreslåede helbredstillæg vil blive søgt optaget i afsnit B.

Danmark i bilag IIa til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71.

Undervisningsministeriet

Positive konsekvenser/Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget om forhøjelse af satsen for SU-stipendiet for udeboende skønnes at medføre offentlige merudgifter på ca. 107,0 mill. kr. i 2001 stigende til ca. 110,0 mill. kr. i 2004.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget om et helbredstillæg, jf. bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 2

Forslaget betyder, at det almindelige personlige tillæg, der udbetales afhængig af den personlige tillægsprocent, ophæves. Personlige tillæg, der efter gældende regler tildeles efter § 17, stk. 1, og som ikke er omfattet af forslaget om helbredstillæg, vil efter forslaget skulle ydes efter § 17, stk. 2, jf. bemærkningerne til nr. 3. Tildelingen heraf forudsætter ligeledes en konkret, individuel vurdering - men udbetales uafhængig af den personlige tillægsprocent.

Til nr. 3

Efter forslaget kan der ydes personligt tillæg efter § 17, stk. 2, til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Tillægget kan ydes til dækning af udgifter, som efter gældende regler ville kunne dækkes efter enten § 17, stk. 1 eller stk. 3. Tillægget udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent.

Tildelingen af personligt tillæg efter forslagets § 17, stk. 2, ydes efter ansøgning. Kommunen skal træffe afgørelsen herom efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Kommunen har således mulighed for, at supplere det personlige tillæg, der ydes efter forslagets § 17 a, såfremt der efter en konkret, individuel vurdering anses at være grundlag herfor. Dermed bliver det muligt for kommunen at dække hele pensionistens egenbetaling - også til helbredsrelaterede udgifter - for de pensionister, der er i en økonomisk vanskelig situation. Endvidere kan kommunen med det personlige tillæg dække andre nødvendige og rimelige udgifter efter en konkret individuel vurdering. For så vidt angår tildeling af personligt tillæg til dækning af udgifter til briller, henvises der til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-5

Der er tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 6

Forslaget indebærer, at der udbetales helbredstillæg til dækning af pensionisters egenudgifter til specifikke helbredsrelaterede udgifter. Helbredstillægget udbetales afhængig af den personlige tillægsprocent og er desuden afhængig af, om pensionisten har en likvid formue, der overstiger en fastsat formuegrænse. Forslaget er opdelt i følgende paragraffer

Til § 17 a

Det foreslås, at der ydes helbredstillæg til dækning af udgifter til ydelser, som sygesikringen yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring. Tillægget skal beregnes i forhold til 85 pct. af den del af udgiften, pensionisten selv skal afholde.

Helbredstillæg efter § 17 a udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. bemærkningerne til nr. 11 og 19, som efter forslaget beregnes på følgende måde: Den personlige tillægsprocent, der som udgangspunkt er 100, nedsættes med 1 pct. for hver 341 kr. for enlige og 687 kr. for gifte/samlevende, hvormed indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb. Fradragsbeløbet udgør 13.800 kr. årligt for enlige og 27.500 kr. årligt for gifte/samlevende, jf. bemærkningerne til nr. 11 og 19. De anførte beløb er i 2001-satser.

At udbetaling af helbredstillæg er afhængig af den personlige tillægsprocent betyder således, at tillægget udgør en forholdsmæssig dækning af 85 pct. af udgiften. Er den personlige tillægsprocent 100, udbetales tillægget svarende til 85 pct. af pensionistens egen udgift. Er den personlige tillægsprocent i stedet nedsat til 50, udbetales tillægget svarende til halvdelen af 85 pct. af pensionistens egen udgift.

Tillægget efter § 17 a er en subsidiær ydelse, der delvist dækker pensionistens egen udgift til sygesikringsydelser efter tilskud via anden lovgivning og efter tilskud fra fx Sygeforsikringen Danmark.

Der ydes alene helbredstillæg efter forslagets § 17 a til udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til.

Det drejer sig om udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Sygesikringen dækker en vis procentdel af udgiften til konkret specificerede behandlinger/undersøgelser (fastsat efter overenskomst), såfremt behandleren er tilmeldt overenskomsten.

Specielt vedrørende medicin betyder forslaget, at der udbetales helbredstillæg til dækning af pensionistens egne udgifter til køb af lægemidler, som sygesikringen yder tilskud til. Helbredstillægget dækker 85 pct. af hele pensionistens egen udgift til det pågældende lægemiddel. Såfremt den danske pris på et givent lægemiddel overstiger den nord- og mellemeuropæiske gennemsnitspris for produktet, suspenderes sygesikringens tilskud til lægemidlet. I tilfælde, hvor sygesikringstilskuddet er suspenderet, følger det af forslaget til affattelse af lovens § 17 a, stk. 1, at der heller ikke ydes helbredstillæg til lægemidlet.

Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at en læge i enkelttilfælde kan ansøge om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er generelt tilskudsberettigede. Såfremt der ydes tilskud efter sygesikringen, skal der også ydes helbredstillæg efter forslagets § 17 a til dækning af egenbetalingen, selvom lægemidlet ikke er generelt tilskudsberettiget.

Tilskud til dækning af helbredsrelaterede udgifter, der ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven, kan ydes efter forslaget til pensionslovens § 17, stk. 2. Det samme gælder dækning af øvrige udgifter, hvor kommunen efter den gældende bestemmelse har mulighed for at yde personligt tillæg til nødvendige og rimelige udgifter efter en konkret, individuel vurdering. Et sådant personligt tillæg vil efter forslaget skulle tildeles efter forslaget til pensionslovens § 17, stk. 2, efter en konkret, individuel vurdering. Se bemærkningerne til nr. 3.

Efter forslaget ydes der ikke tilskud til gruppe 2-sikredes eventuelle egenbetaling for lægehjælp, herunder speciallægehjælp, efter sygesikringslovens § 6, stk. 4. Begrundelsen er, at pensionisten ved at vælge at være sikret i gruppe 1 kan undgå denne egenbetaling.

Det foreslås endvidere, at der ikke ydes støtte til egenandelen til ernæringspræparater. Begrundelsen er, at den del af ernæringspræparatets pris, som brugeren selv skal betale, gennemsnitligt svarer til udgiften for almindelig kost.

Endelig foreslås det, at der ikke ydes tilskud til befordring, hvortil sygesikringen yder godtgørelse i medfør af sygesikringslovens § 17, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 27. februar 1996. Begrundelsen er, at pensionisters udgift til befordring efter denne bestemmelse er begrænset til 25 kr.

I stk. 4 foreslås det, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.

Til § 17 b

Det foreslås, at helbredstillæg efter forslaget til affattelse af pensionslovens § 17 a ikke udbetales til pensionister, hvis likvide formue overstiger en formuegrænse på 50.100 kr., jf. bemærkningerne til nr. 16. Formuegrænsen satsreguleres. Der er tale om en samlet opgørelse af likvid formue for pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Dermed sikres det, at det faste tilskud til dækning af helbredsrelaterede udgifter forbeholdes pensionister, som ikke har en større likvid formue.

Efter forslaget defineres likvid formue som bestående af: Indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Såfremt den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontant beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet. De nævnte formue-elementer, der indgår som en del af den formueopgørelse, der foretages i forbindelse med beregning af individuel boligstøtte, udgør den likvide formue, idet der er tale om let omsættelige værdier.

De formueelementer, der indgår i forslagets § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, er alle registreret i det såkaldte slutligningsregister, og det er derfor enkelt for kommunen at foretage den pågældende opgørelse. Andre formueelementer, jf. forslagets § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, er imidlertid ikke registreret, hvorfor opgørelse heraf må baseres på oplysninger fra pensionisten i forbindelse med ansøgningen om helbredstillæg. Hvis den registrerede del af formuen i sig selv overstiger formuegrænsen, kommer helbredstillægget ikke til udbetaling, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en opgørelse af den uregistrerede formuedel. Opgørelsen af den uregistrerede formuedel foreslås derfor alene at skulle foretages, såfremt den registrerede formue udgør mindre end formuegrænsen.

Til § 17 c

Visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade indgår ikke ved formueopgørelsen. Disse fremgår af forslaget til affattelse af pensionslovens § 17 c. Der ses bort fra samme typer erstatning og godtgørelser som i forbindelse med opgørelsen af formue til beregning for boligstøtte. Der ses således også bort fra formue vedrørende godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt for godtgørelse til HIV-smittede blødere og tranfusionssmittede samt erstatninger for skader ved LSD-behandling. Endvidere ses der bort fra udenlandske erstatninger, der svarer til de nævnte typer.

Til nr. 7-9

Der er tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 10

I forslaget til § 29 a foreslås det, at formuen opgøres ved ansøgning om et helbredstillæg til automatisk dækning af helbredsrelaterede udgifter. Opgørelsen foretages hhv. på baggrund af de oplysninger der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens egne oplysninger om formue.

Der skal ikke ske genansøgning om helbredstillæg i forbindelse med den årlige opgørelse af formuen, jf. bemærkningerne til nr. 13. Er en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende, medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen. Der kan dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget, såfremt den personlige tillægsprocent ændres. Den personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt.

Er udbetalingen af helbredstillæg ophørt, som følge af at den personlige tillægsprocent er nedsat til nul, kan udbetalingen genoptages i løbet af året, hvis den personlige tillægsprocent øges. Dette kræver ikke en ny anmodning eller ansøgning om helbredstillæg.

Til nr. 11

Forslaget betyder, at helbredstillæg udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent, og at den procentvise nedsættelse af den personlige tillægsprocent ikke længere afhænger af et fast beløb. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor der foretages en engangsjustering af fradragsbeløbet for personligt tillæg, og § 1, nr. 19, der regulerer, hvordan den personlige tillægsprocent nedsættes.

Den personlige tillægsprocent fastsættes én gang årligt for alle pensionister. Efter de gældende regler nedsættes den personlige tillægsprocent, hvis indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på 12.200 kr. og 24.500 kr. for hhv. enlige og gifte/samlevende. Nedsættelsen sker med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte/samlevende, hvormed indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet. Den personlige tillægsprocent er 0 ved indtægter på mere end 42.200 kr. og 84.500 kr. for hhv. enlige og gifte/samlevende.

Efter de gældende regler satsreguleres det nævnte fradragsbeløb, men de særskilte kronebeløb på hhv. 300 og 600 kr., der indgår i aftrapningsreglen, satsreguleres ikke. Dette har medført en skærpelse af indtægtsreguleringen over tid.

Ved altid at beregne de kronebeløb, som medfører, at den personlige tillægsprocent nedsættes med 1 pct., afhængig af de fradragsbeløb der er gældende for det pågældende år, sikres en forøgelse af kronebeløbene i takt med satsreguleringen af fradragsbeløbene, som samtidig er i overensstemmelse med samspilsløsningen.

Da der samtidig foretages en engangsforhøjelse af fradragsbeløbet for personlige tillæg, bliver der rettet op på den omtalte skærpelse af indtægtsreguleringen.

Forslaget betyder, at fradragsbeløbet i 2001 forhøjes til at udgøre 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte/samlevende, samtidig med at de beregnede kronebeløb kommer til at udgøre hhv. 341 og 687 kr. De beløb, der nævnes i lovforslagets § 1, nr. 15, er angivet med 1999-satser. Det skyldes, at alle øvrige satser i lov om social pension er angivet i 1999-satser.

Justeringen af fradragsbeløbene indebærer en lempelse i bunden af indkomstfordelingen både for enlige og for gifte/samlevende. Lempelsen er dog forholdsmæssigt størst for de enlige ud fra et fordelingsmæssigt hensyn. Forskellen udlignes ved, at aftrapningsintervallet for de gifte bliver forholdsmæssigt længere end for de enlige.

Samspilsløsningen fastholdes. Således sker aftrapningen af hhv. personlige tillæg og pensionstillæg fortsat ikke indenfor samme indkomstinterval, men i forlængelse af hinanden.

Forslagets konsekvenser fremgår af følgende tabel

Gældende satser

(2000-pl)

Gældende satser (2001-pl)

Forslaget

(2001-pl)1)

Enlige

Fradragsbeløb

12.200 kr.

12.600

13.800 kr.

Bortfaldsgrænse

42.200 kr.

42.600

47.900 kr.

Aftrapning

1pct./300 kr.

1pct./300 kr.

1 pct./341 kr.

Gifte/samlevende

Fradragsbeløb

24.500 kr.

25.300

27.500 kr.

Bortfaldsgrænse

84.500 kr.

85.300

96.200 kr.

Aftrapning

1 pct./600 kr.

1 pct./600 kr.

1 pct./687 kr.

1) Beløbene for 2001 er beregnet med en satsreguleringsprocent på 3,2 - jf. forslaget.

Til nr. 12

Der er tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 13

Opgørelsen af formue skal efter forslaget ske en gang om året - pr. 1. januar. Dette svarer til de gældende regler for årlig fastsættelse af pensionen - herunder den personlige tillægsprocent. Formuen opgøres på grundlag af de senest indberettede oplysninger til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens oplysninger om formue, jf. bemærkningerne til nr. 10.

Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året. Det betyder, at selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det ikke betydning for udbetalingen af helbredstillæg. I et sådant tilfælde ophører udbetalingen ved den efterfølgende årlige opgørelse af formuen.

Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue modtager afslag på helbredstillæg efter § 17 a (hvis formuen overstiger formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formuegrænsen. I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 17 a påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Til nr. 14

Som kompensation for fastfrysningen af personfradraget, jf. lovforslag herom, forhøjes pensionstillægget med 720 kr. (1999-satser). Dette beløb svarer til, at pensionstillægget den 1. januar 2001 forhøjes med 768 kr. årligt for alle pensionister. Der er således tale om en månedlig forhøjelse på 64 kr., jf. de tilsvarende forhøjelser af kontanthjælpssatser, introduktionsydelsen og SU-stipendiet for udeboende.

Til nr. 15

Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 16

Det foreslås, at formuegrænsen for tildelingen af helbredstillæg udgør 50.100 kr. (2001-pl). Opgøres den likvide formue for pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever efter § 17 b og § 17 c til at være større end 50.100 kr., udbetales tillægget således ikke. Når formuegrænsen efter forslagets § 1, nr. 16 udgør 47.000 kr. skyldes det, at de beløb, der i øvrigt fremgår af lov om social pension, er anført i 1999-satser. De 47.000 kr. svarer til 50.100 kr. i 2001 efter satsregulering.

Regeringen har senest i forbindelse med kommuneaftalen indgået en aftale med Kommunernes Landsforening, der har resulteret i en henstilling til samtlige kommuner om at anvende en fælles vejledende formuegrænse på 50.000 kr. pr. husstand. En række kommuner har fulgt denne henstilling og derfor ændret tidligere gældende vejledende retningslinier, fastsat i den enkelte kommune.

Forslaget om en formuegrænse på 50.100 kr. er derfor i overensstemmelse med den udvikling, der allerede er igangsat.

Alle beløb, der indgår i § 49, stk. 1, satsreguleres. Dette vil således også gælde formuegrænsen.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 18

Ændringen betyder, at formuegrænsen efter satsregulering afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Til nr. 19

Forslaget angiver, hvordan nedsættelsen af den personlige tillægsprocent beregnes. Den personlige tillægsprocent, der som udgangspunkt er 100, nedsættes procentvist i det omfang, indtægten opgjort efter lovens § 29 stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5. Efter de gældende regler nedsættes den personlige tillægsprocent med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte, hvormed indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet.

Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 11, har dette medført, at der er sket en skærpelse af indtægtsreguleringen over tid.

Med forslaget sikres det, at kronebeløbet altid følger den årlige satsregulering af fradragsbeløbene. Beregningen foretages for hhv. enlige og gifte/samlevende på følgende måde: Fradragsbeløb for pensionstillæg (lovens § 49, stk. 1, nr. 4) fratrukket fradragsbeløb for personligt tillæg (lovens § 49, stk. 1, nr. 5) divideret med 100. I 2001-satser ser beregningen således ud for enlige: (47.900 kr. - 13.800 kr.)/100 = 341 kr. og for gifte/samlevende (96.200 kr. - 27.500 kr.)/100 = 687 kr.

Begrundelsen for at tage udgangspunkt i fradragsbeløbet for pensionstillæg er, at det dermed bliver muligt at sikre, at pensionstillægget ikke aftrappes samtidig med det personlige tillæg (via den personlige tillægsprocent). Aftrapningen af det personlige tillæg stopper samtidig med, at aftrapningen af pensionstillægget påbegyndes og er således i overensstemmelse med samspilsløsningen. Hvis en enlig pensionist har en indtægt ved siden af pensionen på 47.900 kr. i 2001, overstiger indtægten fradragsbeløbet for personlige tillæg (13.800 kr.) med 34.100 kr. For hver 341 kr. af denne indkomst nedsættes den personlige tillægsprocent med 1 pct., hvilket betyder, at den personlige tillægsprocent er nul. Da 47.900 kr. samtidig er fradragsbeløbet for pensionstillæg, vil det alene være indtægter over 47.900 kr., som medfører, at pensionstillægget nedsættes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 20

Forslaget betyder, at kommunens udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 17 a afholdes af staten med 50 pct., mens udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og stk. 3, afholdes af staten med 75 pct.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til § 2

Til nr. 1-12

De ændrede beløb er alle angivet til 2001 pl-niveau og skal således først igen satsreguleres pr. 1. januar 2002. 2000-satserne er reguleret med satsreguleringsprocenten på 3,2 pct. tillagt 64 kr. pr. måned som kompensation for at personfradraget fastholdes uændret i 2001.

Til § 3

Til nr. 1, 2 og 8

Som kompensation for fastfrysningen af personfradraget, jf. lovforslag herom, forhøjes introduktionsydelsen med 768 kr. årligt for forsørgere og ikke-forsørgere, samt til udlændinge under 25 år som er udeboende. Der er således tale om en månedlig forhøjelse på 64 kr., jf. de tilsvarende forhøjelser af kontanthjælpssatser, pensionstillægget og SU-stipendiet for udeboende.

De ændrede beløb er alle angivet i 2001-niveau.

De ændrede beløb er således reguleret dels ved et tillæg på 64 kr. pr. måned, som kompensation for at personfradraget fastholdes uændret i 2001, og dels ved at 2000-satserne er reguleret med satsreguleringsprocenten på 3,2 pct.

Til nr. 3-7

De ændrede beløb er alle angivet i 2001-niveau. Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 3, nr. 15.

Til nr. 9 og 10

Som følge af den forhøjede introduktionsydelse reguleres grundtilskuddene forholdsmæssigt, jf. forslaget § 3, nr. 1-3 og 8. Grundtilskuddet ydes til kommunen til dækning af kommunernes gennemsnitlige nettoudgifter til introduktionsydelse. Grundtilskuddene er herudover reguleret med 3,2 pct. som følge af satsreguleringen fra 2000-2001. De ændrede beløb er således alle angivet i 2001-niveau.

Til nr. 11-13

De ændrede beløb er alle angivet i 2001-niveau. Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 3, nr. 15.

Til nr. 14

Som følge af de forhøjede satser reguleres tilskuddene efter integrationslovens § 45, stk. 9 de såkaldte aftrapningstilskud der ydes til kommunerne som generel kompensation for kommunernes merudgifter. Aftrapningstilskuddene er herudover reguleret med 3,2 pct. som følge af satsreguleringen fra 2000-2001. De ændrede beløb er således alle angivet i 2001-niveau.

Til nr. 15

Ændringen skyldes, at lovforslaget indebærer en ændring af satserne i integrationsloven til 2001-niveau. 2000-satserne er reguleret med satsreguleringsprocenten på 3,2 pct. Næste satsregulering finder herefter sted pr. 1. januar 2002.

Til nr. 16 og 17

De ændrede beløb er alle angivet i 2001-niveau. Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 3, nr. 15

Til § 4

Til nr. 1

Stipendiesatsen for udeboende uddannelsessøgende forhøjes med virkning fra 1. januar 2001 som kompensation for, at personfradraget fastfryses, jf. lovforslag herom. Da lovens prisniveau er 1995-niveau, er forhøjelsen, der i 2001-prisniveau udgør 64 kr. om måneden, også omregnet til dette prisniveau. For uddannelsessøgende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelse fordeles forhøjelsen forholdsmæssigt på grundbeløbet, der tildeles uafhængigt af forældreindkomsten, og på tillægget, der afhænger af forældreindkomsten.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft med virkning fra den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2-3.

Til stk. 2

De ændrede beløb i § 1, nr. 14 og 15 træder dog i kraft med virkning fra den 1. januar 2001. Det samme gælder med hensyn til beregningen og anvendelsen af den personlige tillægsprocent efter forslagets § 1, nr. 11 og 19. Endelig træder ændringerne i lovforslagets §§ 2-4, der indebærer forhøjelse af en række satser, ligeledes i kraft den 1. januar 2001.

Det er således forslaget til nye regler om helbredstillæg, og de ændringer der er forbundet hermed, som træder i kraft den 1. marts 2001.

Til stk. 3

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er hensigten med forslaget at indføre faste regler for dækning af helbredsrelaterede udgifter til pensionister, der har begrænsede indtægter og formue ved siden af pensionen.

Efter de gældende regler tildeles personligt tillæg efter en konkret, individuel vurdering. Personlige tillæg kan tildeles som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling er til stede. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er pensionister, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen har modtaget en afgørelse om tildeling af personligt tillæg, der har virkning for en periode efter ikrafttrædelsen af forslaget om helbredstillæg, og som giver mere i tilskud til dækning af de udgiftstyper, der er omfattet af forslagets § 17 a.

Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som giver ret til tilskud på mere end 85 pct. til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af forslagets § 17 a, skal ifølge forslaget fortsat i to år efter ikrafttrædelsen have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende hertil.

Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som giver ret til tilskud til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af forslagets § 17 a, selvom formuen opgjort efter forslagets §§ 17 b og 17 c overstiger 50.100 kr., skal ligeledes efter forslaget fortsat have beregnet tillægget svarende hertil i to år efter ikrafttrædelsen. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om tilskuddet har været højere end 85 pct, af egenudgiften.

Overgangsreglen betyder, at pensionister, der ved ikrafttrædelsen kan modtage tillæg, som er mere fordelagtigt end helbredstillægget (enten pga. en højere dækning eller pga en mere lempelig formuevurdering), fortsat i to år vil få beregnet deres tillæg svarende til dette faste tilskud.

§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter § 17 nedsættes dog ikke.

1. I § 7 indsættes efter »§ 17«: »og § 17 a«.

§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst

1) Hjemmeboendesats: 1.745 kr.

2) Udeboendesats: 3.458 kr.

Stk 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst

1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

2) Grundstipendium med udeboendesats: 2.215 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

1. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »3.458 kr.« til: »3.513 kr.«, og i stk. 2, nr. 2, ændres »2.215 kr.« til: »2.250 kr.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lovgivning

Lovforslaget

§ 17 b. Helbredstillæg efter § 17 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår følgende

1) indestående i pengeinstitutter m.v.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning,

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2, beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6-7.

§ 17 c. Ved opgørelse af formue efter § 17 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter,

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskader,

4) lov om erstatning for vaccinationsskader,

5) lov om patientforsikring,

6) lov om lægemiddelskader,

7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl.,

9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde, eller

10) bekendtgørelse om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskader.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.

Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.«

7. § 19, stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.«

8. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »og personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2« til: », personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a« og i samme pkt. udgår: », jf. stk. 2«.

9. I § 29, stk. 4, indsættes efter »personligt tillæg«: »og helbredstillæg«.

10. Efter § 29 indsættes

»§ 29 a. Formue efter § 17 b og § 17 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 17 a.

Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne.

Stk. 3. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet. «

11. I § 31, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a, nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, overtiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5.«

12. I § 31, stk. 4, ændres »§ 49, stk. 1, nr. 12« til: »§ 49, stk. 1, nr. 13«.

13. Efter § 39 indsættes

»§ 39 a. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II.

Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, opgøres ligeledes hver 1. januar på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger.

Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12. Udbetaling af helbredstillæg efter § 17 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selvom formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt. «

14. I § 49, stk. 1, nr. 3, ændres »47.616 kr.« til: »48.336 kr.« og »21.468 kr. « ændres til: »22.188 kr.«.

15. § 49, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 4, udgør 13.000 kr. for enlige og 25.800 kr. for gifte og samlevende «.

16. I § 49, stk. 1, indsættes som nyt nr. 12

»12) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter 17 a, udgør 47.000 kr.«

Nr. 12 bliver herefter nr. 13.

17. I § 49, stk. 2, ændres »og personligt tillæg« til: », personligt tillæg og helbredstillæg«.

18. § 49, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 6-11 og 13, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.«

19. I § 49 indsættes som nyt stk. 5

»Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a, nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 4, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende. «

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

20. I § 52, stk. 2, ændres »personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3« til: »personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og helbredstillæg efter § 17 a« og »personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og 4« ændres til: »personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3«.

21. I § 59, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 16 og 17« til: »§§ 16, 17 og 17 a«.

§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.

Stk. 4. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 5. Personligt tillæg efter stk. 1-4 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 12, 14 og 16 er tilkendt.

2. § 17, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

3. § 17, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.«

4. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

5. I § 17, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

6. Efter § 17 indsættes

»§ 17 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.

§ 17 b. Helbredstillæg efter § 17 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår følgende

1) indestående i pengeinstitutter m.v.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning,

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2, beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6-7.

§ 17 c. Ved opgørelse af formue efter § 17 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter,

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskader,

4) lov om erstatning for vaccinationsskader,

5) lov om patientforsikring,

6) lov om lægemiddelskader,

7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl.,

9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde, eller

10) bekendtgørelse om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskader.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.

Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.«

§ 19...

Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4...

7. § 19, stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a, nedsættes på grund af indtægt efter § 29. «

§ 25. Hjælpen udgør et månedligt beløb på

1) 9.317 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,

2) 6.998 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,

3) 4.489 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2. En person under 25 år får 9.317 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

Stk. 3. En kvinde under 25 år får 6.998 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge.

Stk. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr.

Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 9.317 kr. efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten.

1. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

2. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

3. I § 25, stk. 1, nr. 3, ændres »4.489 kr.« til: »4.969 kr.«.

4. I § 25, stk. 2, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

5. I § 25, stk. 3, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

6. I § 25, stk. 4, 3. pkt., ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

7. I § 25, stk. 5, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

§ 27. Den månedlige introduktionsydelse udgør for enlige personer højst 7.410 kr. pr. person og for personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn, højst 9.865 kr. pr. person.

Stk. 2...

Stk. 3. Hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af loven og har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 25, stk. 5, 3. pkt., beregnes introduktionsydelsen til udlændingen efter reglen i § 27, stk. 1, med et tillæg på 2.324 kr.

Stk. 4...

1. I § 27, stk. 1, 1. led, ændres »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

2. I § 27, stk. 1, 2. led, ændres »9.865 kr.« til: »10.245 kr.«

3. I § 27, stk. 3, ændres »2.324 kr.« til: »2.398 kr.«

§ 27 a...

Stk. 2. Til børn under 18 år af de udlændinge, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 2.008 kr. Der ydes ét støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

4. I § 27 a, stk. 2, ændres »2.008 kr.« til: »2.072 kr.«

§ 28...

Stk. 3. Har udlændingen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af introduktionsydelse efter § 27, stk. 1, bort fra 10,85 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, finder § 31, stk. 2, i lov om aktive socialpolitik anvendelse.

Stk. 4...

Stk. 5. Har udlændingens ægtefælle arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen efter stk. 4 bort fra 10,85 kr. pr. udført arbejdstime. Stk. 3, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6...

5. I § 28, stk. 3 og stk. 5, ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. stk. 2. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3, og bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 4, anvendes for begge ægtefæller eller samlevende.

Stk. 2-3...

Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

8. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »og personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2« til: », personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a« og i samme pkt. udgår: », jf. stk. 2«.

9. I § 29, stk. 4, indsættes efter »personligt tillæg«: »og helbredstillæg«.

10. Efter § 29 indsættes

»§ 29 a. Formue efter § 17 b og § 17 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 17 a.

Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne.

Stk. 3. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet. «

§ 29...

Stk. 2. En udlænding, der aktiveres i virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, modtager en introduktionsydelse, der beregnes efter §§ 27, 27 a og 28. Ydelsen skal dog mindst udgøre 32,53 kr. pr. aktiveringstime. Ud over introduktionsydelse modtager udlændingen et beskæftigelsestillæg på 10,85 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 3...

6. I § 29, stk. 2, 2. pkt., ændres »32,53 kr.« til: »33,57 kr.«

7. I § 29, stk. 2, 3. pkt., ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

§ 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31- 33.

Stk. 2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 9.317 kr. eller 6.998 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

8. I § 30, stk. 2, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

9. I § 30, stk. 2, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

§ 31...

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte og samlevende i indtægtsgrundlaget efter § 29.

Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

11. I § 31, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a, nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, overtiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5.

12. I § 31, stk. 4, ændres »§ 49, stk. 1, nr. 12« til: »§ 49, stk. 1, nr. 13«.

13. Efter § 39 indsættes

»§ 39 a. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II.

Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, opgøres ligeledes hver 1. januar på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger.

Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12. Udbetaling af helbredstillæg efter § 17 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selvom formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt. «

§ 39 a...

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregningen af ATP-bidrag, mindst udgør 9.865 kr. for en udlænding, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn, og for andre mindst 7.410 kr. Kommunalbestyrelsen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis ydelsen er modtaget med tilbagebetalingspligt efter reglerne i kapital 12 i lov om aktiv socialpolitik.

8. I § 39 a, stk. 3, ændres »9.865 kr.« til: »10.245 kr.« og »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

§ 45...

Stk. 5. Staten yder i den 3-årlige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 4.109 kr. pr. måned for hver udlænding omfattet introduktionsprogrammet, jf. § 16, til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. For udlændinge omfattet af stk. 3, § 16, stk. 6, § 27 a og § 27 b og for udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage social pension i henhold til lov om social pension, er tilskuddet efter pkt. 1 dog alene 2.011 kr. pr. måned til dækning af de generelle udgifter. Tilskuddet udbetales til den pågældende udlændings bopælskommune.

Stk. 6. Staten yder et tilskud på 5.944 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager aktivering under introduktionsprogrammet, jf. § 23, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der omfattet af § 16, stk. 6.

Stk. 7. Staten yder et tilskud på 4.087 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager aktivering under introduktionsprogrammet, men alene modtager kursus i samfundsforståelse og danskundervisning, jf. §§ 20 og 21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6.

Stk. 8. Staten yder et tilskud på 1.176 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskundervisning i medfør af § 22, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6.

Stk. 9. Staten yder til den kommune, der ved udløbet af den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, har ansvaret for introduktionsprogrammet, et tilskud for hver udlænding, der har været omfattet af programmet bortset for udlændinge omfattet af stk. 3. Tilskuddet er for den enkelte udlænding 3.070 kr., 2.065 kr. og 1.006 kr. pr. måned i henholdsvis det 1. år, det 2. år og det 3. år efter udløbet af introduktionsperioden. Tilskuddet udbetales til den pågældende udlændings bopælskommune.

Stk. 10...

9. I § 45, stk. 5, 1.pkt., ændres »4.109 kr.« til: »4.256 kr.«

10. I § 45, stk. 5, 2.pkt., ændres »2.011 kr.« til: »2.075 kr.«

11. I § 45, stk. 6, ændres »5.944 kr.« til: »6.134 kr.«

12. I § 45, stk. 7, ændres »4.087 kr.« til: »4.218 kr.«

13. I § 45, stk. 8, ændres »1.176 kr.« til: »1.214 kr.«

14. I § 45, stk. 9, ændres »3.070 kr., 2.065 kr. og 1.006 kr.« til: »3.192 kr., 2.147 kr. og 1.046 kr.«

§ 48. De beløb, der er anført i § 27, stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9, og § 59, stk. 3 og 4, er fastsat i 2000-niveau og reguleres fra og med 2001 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2...

15. I § 48, stk. 1, ændres »2000-niveau« til: »2001-niveau« og »2001« til: »2002«

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb

1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 48.024 kr. årlig.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 204.100 kr. Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 28, stk. 5, udgør 204.100 kr. for enlige og 138.400 kr. for gifte.

3) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør for enlige, jf. stk. 2, 2. pkt., 47.616 kr. årlig og for andre 21.468 kr. årlig.

4) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 3, udgør 45.000 kr. for enlige, 90.300 kr. for gifte og samlevende.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter § 29, stk. 4, udgør 11.800 kr. for enlige og 23.700 kr. for gifte og samlevende.

6) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 23.364 kr. årlig, dog 19.896 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

7) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 23.496 kr. årlig, dog 19.080 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

8) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 32.244 kr. årlig, dog 23.328 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.

9) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 12.204 kr. årlig.

10) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 24.408 kr. årlig.

11) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 48.696 kr. årlig.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Stk. 2 Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personligt tillæg, jf. § 29, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt §§ 69-72, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2000.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

14. I § 49, stk. 1, nr. 3, ændres »47.616 kr.« til: »48.336 kr.« og » 21.468 kr.« ændres til: »22.188 kr.«.

15. § 49, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 4, udgør 13.000 kr. for enlige og 25.800 kr. for gifte og samlevende«.

16. I § 49, stk. 1, indsættes som nyt nr. 12

»12) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter 17 a, udgør 47.000 kr.«

Nr. 12 bliver herefter nr. 13.

17. I § 49, stk. 2, ændres »og personligt tillæg« til: », personligt tillæg og helbredstillæg «.

18. § 49, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 6-11 og 13, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.«

Stk. 5. Pensionstillæg til andre, jf. stk. 1, nr. 3, forhøjes den 1. januar 2000 med 360 kr. Beløbet i 1. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. stk. 3, 1. pkt., og reguleres første gang den 1. januar 1999.

19. I § 49 indsættes som nyt stk. 5

»Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a, nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 4, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende. «

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 52...

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og 4, afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3...

20. I § 52, stk. 2, ændres »personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3« til: »personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og helbredstillæg efter § 17 a« og »personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og 4« ændres til: » personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3«.

§ 52...

Stk. 4. Personer, der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr.

10. I § 52, stk. 4, 3. pkt., ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

§ 59. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov, herunder

1) fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt,

2) om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16 og 17,

3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,

4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, eller

5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

Stk. 2...

21. I § 59, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 16 og 17« til: »§§ 16, 17 og 17 a«.

§ 59...

Stk. 3. For hver udlændinge, der er omfattet af stk. 1 og 2, yder statens i indtil 18 måneder efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse et tilskud på 2.383 kr. pr. måned til dækning af udgifter til boligplacering, social rådgivning, vejledning, tolkning m.v. til den kommune, hvor udlændinge bor eller opholder sig.

Stk. 4. For hver udlændinge, der er omfattet af stk. 1 og 2, yder statens i indtil 18 måneder efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse et aktiveringstilskud på 1.482 kr. pr. personmåned. Tilskuddet ydes ved gennemførelse af aktiveringstilbud til den enkelte udlænding med mindst 35 timer om måneden.

Stk. 5...

16. I § 59, stk. 3, ændres »2.383 kr.« til: »2.459 kr.«

17. I § 59, stk. 4, ændres »1.482 kr.« til: »1.529 kr.«

§ 79...

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 9.317 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 6.998 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

11. I § 79, stk. 3, ændres »9.317 kr.« til: »10.245 kr.«.

12. I § 79, stk. 3, ændres »6.998 kr.« til: »7.711 kr.«.

Fremsat den 11. oktober 2000 af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)