Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
Table of Provisions (25)
Statutory Text (25 Articles)
Bilag
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000 og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer
1. I § 3 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en akkumulerende investeringsforening ifølge sine vedtægter eller sit prospekt højst må foretage og højst foretager anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktiver og i øvrigt hverken må anbringe eller anbringer dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller denne paragrafs stk. 1-3, bortset fra foreningens administrationsbygning. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes med værdien af de underliggende aktiver. § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Der ses bort fra overskridelser af den i 1. pkt. nævnte grænse på 25 pct., såfremt overskridelsen ikke sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, eller det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Der ses endvidere bort fra overskridelser af den nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Er betingelserne i 1. pkt. opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Tab, jf. 6. pkt., kan ikke fradrages i gevinst eller udbytte, der er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Er betingelserne i 1. pkt. opfyldt, anses udbytte fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Den resterende del af udbyttet er ikke skattepligtig efter reglerne i dette kapitel.«.
2. I § 6, stk. 1, ændres »der i genforsikring har givet en hensættelse« til: »der i genforsikring har afgivet en hensættelse«.
3. I § 7, stk. 10, ændres »§§ 15 og 16« til: »§§ 14, 15 og 16«.
4. I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kapitel 2«: », jf. stk. 3«.
5. I § 8 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Fradrages tab som omhandlet i § 2, stk. 3, nr. 5, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, jf. § 13, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1, et positivt beløb, der modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4, i det omfang tabet tidligere er bragt til fradrag i beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1.«.
6. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt, ophæves og i stedet indsættes
»Ved denne bedømmelse ses bort fra præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed, indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 32. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet.«.
7. § 9, stk. 4, 2.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes som 2.-7. pkt.
»I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, anses datterselskabet for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat. Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Indgår moderselskabet i en sambeskatning med et datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, og datterselskabet ikke er inddraget under beskatningen efter stk. 1, anvendes ved beregningen efter 3. pkt. som moderselskabets skattepligtige indkomst summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst. Er datterselskabet inddraget under beskatningen efter stk. 1, finder § 14, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse ved beregningen efter 3. pkt. I tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 3. pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 6. pkt., fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster.«.
8. I § 9, stk. 5, indsættes som nyt 4. pkt.
»Fradrag efter stk. 4, 1. pkt., og dette stykkes 3. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der svarer til den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller passiv.«.
4.-7. pkt. bliver herefter 5.-8. pkt.
9. I § 9, stk. 5, 7. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 8. pkt.«.
10. I § 9, stk. 5, indsættes efter 7. pkt., der bliver 8. pkt., som nyt 9. pkt.
»Fradrag efter stk. 4, 8. pkt., og dette stykkes 8. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller passiv.«.
8. pkt. bliver herefter 10. pkt.
11. I § 9, stk. 5, 8. pkt., der bliver 10. pkt., ændres »4.-6. pkt.« til: »5.-7. pkt.«.
12. I § 13, stk. 2, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes som 2. og 3. pkt.
»Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.
13. § 14, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages sideløbende med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1-3 kan ikke medføre, at et beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der før nedsættelsen er positivt, bliver negativt.«.
14. I § 15, stk. 4, ophæves 3. pkt.
15. I § 15, stk. 7, ændres »§ 7 og § 16« til: »§§ 7, 14 og 16«.
16. I § 16, stk. 5, ændres »§§ 7 og 15« til: »§§ 7, 14 og 15«.
17. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.
»Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.«.
18. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
»Stk. 3. Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9, ved beskatningen efter § 9, stk. 1, skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, og gevinst eller tab på det pågældende aktiv eller passiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst og tab ved beskatningen efter denne lov er medregnet efter reglerne i § 13, stk. 3, (lagerprincippet), kan halvdelen af den forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt, fradrages efter reglerne i stk. 1, jf. stk. 2. Aktiver og passiver som nævnt i § 9, stk. 9, anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til de i § 9, stk. 9, nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.«.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
19. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 7. og 8. pkt.
»Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9, skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og den del af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 3, 1. pkt., af gevinst på aktiver og passiver, der kan fradrages efter stk. 1, jf. stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.
20. I § 19, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
21. I § 21, stk. 2, 1. pkt., udgår »med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov«.
22. I § 21, stk. 2, ophæves 6. pkt., og i stedet indsættes som 4. pkt.
»Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.«
23. § 23, stk.1, affattes således
»Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.«.
24. § 23, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.«.
25. I § 29, stk. 3, indsættes efter »skattepligtige efter § 1, stk. 1,« : »selskaber, der i medfør af § 9 kan inddrages under sambeskatning med skattepligtige efter § 1, stk. 1,«.
26. I § 29, stk. 4, ændres »den, der skal indsende opgørelsen« til: »den, der skal indsende opgørelsen eller oplysningerne«.
27. § 35, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende
1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.
2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 kan den skattepligtige vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 3, skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter denne lov.
5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.«.
28. Efter § 39 indsættes
»§ 39 a. Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.
Stk. 2. Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Lovforslagets formål
Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26. juni 1998, blev gennemført som led i de ændringer af lovgivningen på pensionsbeskatningsområdet, der blev gennemført i juni 1998. Loven har fra og med indkomståret 2000 afløst realrenteafgiftsloven.
Skatteministeren besluttede i juni 1998 at nedsætte en følgegruppe, der fik til opgave at opfange og påpege problemer, der opstod i forbindelse med den gennemførte ændring af lovgivningen på pensionsbeskatningsområdet.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler om, at der i visse tilfælde skal ske tvungen sambeskatning mellem moder- og datterselskaber. Det har vist sig, at den affattelse, som bestemmelsen fik ved lov nr. 959 af 20. december 1999 (Justering af Pinsepakken), gør det muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct. Følgegruppen blev i begyndelsen af juli 2000 orienteret om problemet og om, at skatteministeren agtede at foreslå pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ændret med virkning fra og med indkomståret 2000, således at den nævnte konvertering ikke er mulig. Formålet med lovforslaget er at gennemføre denne ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Formålet med lovforslaget er desuden at forenkle og justere nogle bestemmelser, der i forbindelse med Told- og Skattestyrelsens og pensionsbranchens administration af loven har vist sig uhensigtsmæssige eller forkerte.
De foreslåede ændringer skal ligesom loven have virkning fra og med indkomståret 2000.
2. Justering af reglerne om beskatning af afkast af datterselskaber
Gældende regler
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9 skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde m.v.(moderselskaber), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets kapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret.
Et datterselskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Ved bedømmelsen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ses der som hovedregel bort fra indkomst (udbytte og avance eller tab) fra aktier m.v. henholdsvis værdien af aktier m.v., når avance eller tab på de pågældende aktier m.v. ved datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.
Tilsvarende ses der som hovedregel bort fra indkomst (renteindtægter, kursgevinst eller -tab) fra obligationer m.v. henholdsvis værdien af obligationer m.v., når kursgevinst eller -tab på de pågældende obligationer m.v. ved datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.
Endvidere ses der som hovedregel bort fra indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Lovforslaget
2.1. Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at den gældende formulering af § 9, stk. 2, gør det muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., d.v.s. at der opnås en besparelse på 21 pct.-point.
Konverteringen sker ved, at obligationer placeres i sambeskattede datterselskaber, der periodiserer afkastet efter lagerprincippet, i stedet for i livsforsikringsselskabet.
Problemet opstår som følge af, at bestemmelsen om, at der ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., der ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst medregnes efter lagerprincippet, og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, også finder anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet i medfør af selskabsskattelovens § 31.
Problemet foreslås løst ved at forlange, at når et datterselskab, hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, så skal datterselskabet også være sambeskattet med moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Dette sker efter forslaget ved at bestemme, at § 9, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Livsforsikringsselskaberne vil kunne komme ud af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved at ophæve sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 og lade datterselskabet anvende lagerprincippet.
Vælges dette, vil livsforsikringsselskabet, hvad datterselskabet angår, være i samme situation som en pensionskasse, der har oprettet et investeringsdatterselskab: Der skal udredes selskabsskat af investeringsafkastet, og af det resterende afkast (i form af aktieavancer og udbytte af datterselskabsaktierne) skal der svares 5 pct.-skat.
2.2. Efter forslaget skal præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter.
De gældende regler kan indebære, at et datterselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, vil blive omfattet af den tvungne sambeskatning alene som følge af selskabets præmieindtægter. Et skadesforsikringsselskab vil således blive omfattet af den tvungne sambeskatning, såfremt f.eks. halvdelen af selskabets indtægter består i præmieindtægter, uanset at selskabets øvrige indtægter består af værdipapirafkast, der beskattes efter lagerprincippet.
Det er anført, at dette er urimeligt, når henses til, at skadesforsikringsselskabets præmieindtægter indkomstbeskattes løbende efter retserhvervelsesprincippet. Er der tale om et dansk skadesforsikringsselskab, vil selskabets indkomst derfor blive beskattet løbende med 32 pct., når værdipapirafkast beskattes efter lagerprincippet. Er der tale om et udenlandsk skadesforsikringsselskab, vil selskabet blive undergivet dansk beskatning efter selskabsskattelovens § 32, såfremt selskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske skatteregler.
Forslaget, der indebærer, at skadesforsikringsselskaber ikke inddrages under den tvungne sambeskatning alene på grund af præmieindtægten, skal også ses i relation til bestemmelsen i § 9, stk. 3, om fradrag for »ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«, der indebærer, at alene den del af skadesforsikringsselskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode, bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Hvis et skadesforsikringsselskab som følge af den foreslåede bestemmelse undtages fra den tvungne sambeskatning, vil den del af selskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode i form af udbytte og værdistigning på aktierne, blive beskattet med 5 pct.-skat.
Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
2.3. Det foreslås, at såfremt et datterselskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, kan der ses bort fra fast ejendom, der udelukkende anvendes til datterselskabets produktions- og / eller salgsvirksomhed eller til administration af datterselskabets virksomhed ved vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom.
De gældende regler indebærer, at hovedparten af rene produktions- og salgsdatterselskaber er undtaget fra den tvungne sambeskatning.
Det forhold, at fast ejendom, der anvendes til datterselskabets administration eller produktion, indgår ved vurderingen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom, kan imidlertid indebære, at en produktionsvirksomhed, uanset intentionen om, at rene produktions- og salgsselskaber ikke skal være omfattet af den tvungne sambeskatning, alligevel bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Ved afgørelsen af, om et selskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, kan der ses bort fra ubetydelig bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab. Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan ligeledes ses bort fra, at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller transportformål for en virksomhed, der driver produktions- eller salgsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
3. Justering af reglerne om fradrag for udenlandsk skat (fiktiv credit)
Det foreslås at indsætte bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 om »fiktiv credit« for udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af aktier i et datterselskab, der er omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 og sambeskattet med moderselselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Bestemmelserne svarer til de bestemmelser, der ved lov nr. 959 af 20. december 1999 blev indsat i pensionsafkastbeskatningslovens § 9 om »fiktiv credit« for dansk eller udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af aktier i et datterselskab, der er omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, men ikke er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
4. Justering af reglerne om beskatning af afkast af akkumulerende investeringsforeninger
Formueafkast af akkumulerende investeringsforeninger behandles som afkast af aktier. Det vil sige, at formueafkastet som udgangspunkt er omfattet af 5 pct.-skatten. Formueafkast af udenlandske akkumulerende investeringsforeninger er omfattet af 26 pct.-skatten, når afkastet af investeringsforeningens virksomhed er lavtbeskattet, d.v.s. beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.
Det er anført, at det er urimeligt at beskatte formueafkast af aktier, der ejes via en lavtbeskattet akkumulerende investeringsforening, med 26 pct. i tilfælde, hvor afkast af de pågældende aktier ved direkte investering alene ville blive beskattet med 5 pct.
Der foreslås derfor en undtagelse fra bestemmelsen om, at formueafkast af lavtbeskattede akkumulerende investeringsforeninger skal beskattes med 26 pct.
Undtagelsen skal gælde for såkaldt »rene« aktieafdelinger, det vil sige afdelinger, der bortset fra en mindre beholdning af kontanter og finansielle kontrakter, udelukkende investerer i aktier, der ved direkte investering ville være omfattet af 5 pct.-skatten.
Sålænge betingelsen er opfyldt, er gevinst og tab på investeringsbeviset omfattet af 5 pct.-skatten. Udbytte af investeringsbeviset anses fortrinsvis for at være afkast af kontanter og finansielle kontrakter og omfattet af 26 pct.-skatten. Resten anses for omfattet af 5 pct.-skatten.
Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er opfyldt.
Fra det tidspunkt, hvor betingelsen ikke mere er opfyldt, er gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf omfattet af 26 pct.-skatten.
De foreslåede regler svarer til de regler, der indtil udgangen af afgiftsåret 1999 var gældende for akkumulerende investeringsforeninger i medfør af realrenteafgiftslovens § 3 e.
5. Provenumæssige konsekvenser
Med pensionsafkastbeskatningsloven er der gennemført en omlægning af beskatningen af afkast af pensionsformuer.
Fra og med indkomståret 2000 er realrenteafgiften blevet afløst af en skat med en fast sats på 26 pct., og afgiften på 5 pct. af aktieafkast videreføres som en 5 pct.- skat.
Desuden gælder fra indkomståret 2000 regler om tvungen sambeskatning mellem moder- og datterselskaber, der har til formål at sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers m.v. beskatningsgrundlag er uafhængigt af, om pensionsopsparerernes formue placeres i moderselskabet eller i et datterselskab.
Med lov nr. 959 af 20. december 1999 (Justering af Pinsepakken) justeredes en række bestemmelser i loven med henblik på at fjerne nogle uhensigtsmæssigheder.
Dette gjaldt blandt andet reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 9 om tvungen sambeskatning. Justeringen heraf har imidlertid fået den utilsigtede konsekvens, at det er blevet muligt for livsforsikringsselskaberne at konvertere obligationsafkast til aktieafkast gennem placering af obligationer i selskabssambeskattede datterselskaber. Herved opnås, at obligationsafkastet beskattes med 5 pct. i stedet for 26 pct., hvorved disse selskaber ville kunne opnå en betydelig besparelse på pensionsafkastskatten. Besparelsen kan under forudsætning af en fuldstændig omplacering af livsforsikringsselskabernes obligationsbeholdning anslås til i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt.
Med lovforslaget fjernes denne mulighed, hvorved der undgås et utilsigtet provenutab i 2000 og de følgende år.
Med lovforslaget foreslås derudover et antal mindre justeringer, hvoraf kun de væsentligste omtales her.
Forslaget om at præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter indebærer i praksis, at skadesdatterselskaber undgår at blive omfattet af den tvungne pensionsafkastsambeskatning alene som følge af præmieindtægternes størrelse. Derved bringes de krav, som skadesforsikringsdatterselskaber reelt skal opfylde for at undgå den tvungne sambeskatning, på linje med de krav, der stilles til andre typer datterselskaber med et finansielt afkast i samme størrelsesorden. Med dette forslag gives således afkald på et utilsigtet merprovenu.
Forslaget om, at der i forbindelse med rene produktions- og datterselskaber kan ses bort fra egne produktions- og administrationsejendomme, sikrer, at sådanne selskaber ikke utilsigtet bliver omfattet af den tvungne sambeskatning, hvorved der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.
Forslaget om indførelse af »fiktiv credit« for udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af aktier i datterselskaber, der er omfattet af tvungen sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven, og som derudover er selskabssambeskattede med moderselskabet, skal sikre ligestilling med det tilfælde, hvor datterselskabet ikke er selskabssambeskattet med moderen, idet der her gives »fiktiv credit« for dansk og udenlandsk skat. Med indførelsen heraf undgås en for høj pensionsafkastbeskatning i disse situationer.
Endelig tilsigtes det med forslaget om at nedsætte skattesatsen fra 26 pct. til 5 pct. for lavtbeskattede akkumulerende, rent aktiebaserede, investeringsforeninger, at fjerne en skattemæssig blokering for indirekte aktieinvesteringer gennem sådanne foreninger, idet en direkte aktieinvestering kun beskattes med 5 pct.
Hvad angår lovforslagets mindre justeringer skønnes der samlet set at være tale om lettelser, der dog skal ses på baggrund af, at de gældende regler på visse områder vurderes at ville have resulteret i en for hård beskatning.
6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1 mio. kr. til edb-tilretning og information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told*Skat.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder en række justeringer af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, som fra og med indkomståret 2000 træder i stedet for realrenteafgiftsloven. Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet, men konsekvenserne er forskellige, alt efter om der er tale om livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.
12. Høringer
Lovforslaget har været til høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet), InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Statsministeriet og Økonomiministeriet.
Der er indkommet bemærkninger til lovforslaget fra ATP, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet.
Høringssvarene og Skatteministeriets bemærkninger er kort gengivet i skemaet nedenfor.
Kort gengivelse af bemærkninger i høringssvar og Skatteministeriets kommentarer hertil
Organisation
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til høringssvar
ATP
ATP er bekendt med de bemærkninger, som er fremkommet fra Forsikring & Pension, og ATP kan i princippet tilslutte sig bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 1 og 5, § 1, nr. 2, og § 1, nr. 18 og 19.
Der henvises til kommentaren til Forsikring & Pensions høringssvar.
Foreningen af
Statsautoriserede
Revisorer
Ad lovudkastets § 1, nr. 1 og 5 (finansielle kontrakter)
Efter FSR s opfattelse er det ikke rimeligt at afskære den skattepligtige fra frit at vælge at fratrække tab på aktiebaserede kontrakter i 5 pct.-grundlaget frem for at fratrække tabet i 26 pct.-grundlaget, men undergivet tabsbegrænsning. Afkastet af de underliggende aktiver beskattes løbende med 5 pct., og det burde overvejes at ændre regelsættet således, at gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter generelt medtages i 5 pct.-grundlaget.
Ad lovudkastets § 1, nr. 2 (beviser i akkumulerende investeringsforeninger i lavskattelande)
FSR er enig i, at der er et betydeligt behov for en justering af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, således at danske investorer i et større omfang kan anbringe pensionsmidler i udenlandske investeringsforeninger uden risiko for, at beskatningen omfattes af pensionsafkastbeskatningslovens § 3 (»skattelybeviser«), hvorved afkastet omfattes af 26 pct.-beskatningen.
Lovforslaget er ændret på dette punkt således, at der kan vælges fradrag for for tab på aktiebaserede kontrakter i 5 pct.-grundlaget.
Om baggrunden for de gældende regler kan henvises til afsnit 5.6 i Optionsudvalgets betænkning, nr. 1139, juni 1988 »Beskatning af finansielle instrumenter«. Som det fremgår heraf, er de gældende regler begrundet i samspillet mellem (i dag) 26 pct.- og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af afkast herimellem. Det vil derfor efter Skatteministeriets opfattelse kræve nærmere overvejelser at ændre regelsættet således, at gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter generelt medtages i 5 pct.-grundlaget.
Det er imidlertid FSR s opfattelse, at de foreslåede regler er særdeles vanskelige at opfylde for de betydningsfulde, udenlandske investeringsforeninger, og at reglerne kræver betydelig administration. En gennemførelse af lovforslaget i den foreliggende form må derfor antages at opretholde den eksisterende »salgsbarriere«, der notorisk gælder, når udenlandske investeringsforeninger skal sælge beviser til danske investorer.
Efter FSR s opfattelse bør det i stedet overvejes at indføre en fuldstændig transparent beskatning af afkast af beviser i de udenlandske investeringsforeninger, således at foreningen opgør såvel udlodninger som kursgevinst /-tab på hvert enkelt af foreningens underliggende aktiver, dvs. et system som minder om det, der gælder for de kontoførende investeringsforeninger. Af administrative årsager bør pensionsafkastbeskatningslovens lagerværdiopgørelsesprincip i så fald gælde undtagelsesfrit, når de danske investorer skal opgøre det skattepligtige afkast.
De foreslåede regler svarer til de tidligere gældende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e. Baggrunden for 25 pct.-reglen og dermed sondringen mellem »rene« aktieafdelinger og andre afdelinger af investeringsforeninger i realrenteafgiftslovens § 3 e og de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 og aktieavancebeskatningslovens § 2 D er, at det ikke hidtil er anset for praktisk muligt at gennemføre en transparent beskatning af kursgevinst og -tab på hvert enkelt af investeringsforeningens underliggende aktiver.
Muligheden for at indføre en fuldstændig transparent beskatning af afkast af beviser i udenlandske investeringsforeninger, herunder om det er praktisk muligt, vil blive overvejet på ny. Da eventuelle ændringer på dette område imidlertid skal ses i en større sammenhæng, findes der ikke i dette lovforslag at kunne tages højde for FSR s forslag.
Ad lovudkastets § 1, nr. 4, 10, 12, og 13
FSR mener, at det ikke er korrekt, når det i bemærkningerne anføres, at »med den under pkt. 10 foreslåede ændring præciseres, at nedsættelse for skattepligtig indkomst efter § 14 ikke kan medføre, at beskatningsgrundlagene for 26 pct.-skatten eller 5 pct.-skatten, der før ned-sættelsen er positiv, bliver negativ. Nedsættelsen kan altså ikke bringe beskatningsgrundlagene længere ned end til 0«. Efter FSR s opfattelse fremgår det hverken af lovgivning eller praksis, opstået i tilknytning til den tidligere gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 6, at nedsættelsen ikke kan bringe beskatningsgrundlaget længere ned end til 0. Efter FSR s oplysninger har realrenteafgiftspligtige tidligere benyttet sig af denne mulighed. Der er således ikke tale om en præcisering af de gældende regler, men derimod om en ændring i retstilstanden, hvilket bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.
I bemærkningerne til pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, 5. pkt, jf. betænkningen over L 93, folketingsåret 1999-2000 (L 93 - bilag 12) står der
»Det bemærkes, at nedsættelsen af formueafkastet efter reglerne i § 14 ikke kan bringe formueafkastet længere ned end til 0. Nedsættelsen af formueafkastet kan altså ikke medføre et negativt formueafkast, der kan fremføres efter reglerne i § 18.«
Ad lovudkastets § 1, nr. 6 (præmieindtægter og konvertering af højt til lavt beskattet afkast)
FSR kan tilslutte sig, at der ses bort fra præmieindtægter ved forsikringsvirksomhed og indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål for et datterselskab, som udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed. Det foreslås dog at indsætte en passus om, at der ved afgørelsen af, om selskabet udelukkende driver produktions- og salgsvirksomhed, skal ses bort fra bivirksomhed uden for de nævnte områder. Herved undgås, at bagatelagtige typer af bivirksomhed, f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab, udelukker, at der kan ses bort fra afkast af fast ejendom.
Bemærkningerne er ændret, således at det fremgår, at der ved afgørelsen af, om et selskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed kan ses bort fra ubetydelig bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab. Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan også ses bort fra, at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller transportformål for en virksomhed, der driver produktions- eller salgsvirksomhed.
Herudover stilles der krav om, at et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31 også skal være sambeskattet med moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9. Sigtet hermed er at undgå, at højt beskattet afkast (26 pct.-grundlaget) konverteres til lavt beskattet afkast (5 pct.-grundlaget). FSR er enig i, at den eksisterende lovgivning er mangelfuld. Derimod er det ikke i alle tilfælde optimalt, når sambeskatning efter § 31 automatisk medfører tvungen sambeskatning. For investeringsselskaber forekommer kravet herom fornuftigt, men er formentlig overflødigt, når der er tale om forsikringsdatterselskaber, henholdsvis datterselskaber med produktionsejendomme.
Efter Skatteministeriets opfattelse er det nødvendigt, at sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 under alle omstændigheder automatisk medfører tvungen sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Efter FSR s opfattelse bør der i øvrigt ske en præcisering af, hvad der ligger i, at der ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefri avancer i medfør af reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetaling til de forsikrede mv. Spørgsmålet er, om lovens formulering omfatter samtlige indtægter vedrørende fast ejendom, henholdsvis aktier, herunder værdien af samme - eller der alene henvises til den del af indtægterne (typisk urealiserede værdireguleringer), der medfører fradragsbegrænsning.
Bestemmelsen bygger på samme princip som gælder for aktier og obligationer, der beskattes efter lagerprincippet. Det vil sige, at der ses bort fra samtlige indtægter vedrørende fast ejendom, henholdsvis aktier, herunder værdien af samme. Om forståelsen af ordene »i det omfang« kan henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, hvor der står
»Hvis det kun er en del af de skattefrie avancer, der anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser eller til pensionsafkastskat, ses der alene bort fra en tilsvarende del af indkomst fra henholdsvis værdi af aktier og fast ejendom.«
Den tilsvarende del skal efter Skatteministeriets opfattelse opgøres krone for krone.
Ad lovudkastets § 1, nr. 9
Efter udkastets § 1, nr. 9, skal gevinst og tab ved afståelse af erhvervsvirksomhed som udgangspunkt opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Forslaget rejser spørgsmål om rækkevidden af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, vedr. overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed. Efter FSR s opfattelse bør det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at § 1, nr. 9, alene får betydning for virksomheder, der ikke driver forsikrings- og pensionskassevirksomhed eller anden virksomhed som er accessorisk hertil.
Ad lovudkastets § 2 (ikrafttrædelse)
De foreslåede ændringer skal have virkning fra og med indkomståret 2000. Hvad angår udkastets § 1, stk. 1, nr. 6 (konvertering af højt til lavt beskattet indkomst), anføres det i bemærkningerne til udkastet, at beslutningen om, hvorvidt et moderselskab skal sambeskattes med et datterselskab, er en afslutningsdisposition, og at den foreslåede ændring derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke er en skærpelse med tilbagevirkende kraft. Uanset at der er tale om en afslutningsdisposition, har ændringen efter FSR s opfattelse dog tilbagevirkende kraft, og det henstilles derfor at udsætte ikrafttrædelsen indtil indkomståret 2001.
Efter Skatteministeriets opfattelse har lovens § 2, stk. 1, nr. 8, og dermed også forslaget om ændring af § 13, stk. 2, også virkning for forsikringsselskabers accessoriske virksomhed. Af bl.a. denne grund foreslås det, at reglerne om skattemæssige afskrivninger på driftsmidler skal finde anvendelse ved opgørelsen af driftsresultatet af anden virksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed.
Efter Skatteministeriets opfattelse vil formålet med ændringen blive forspildt, hvis ikrafttrædelsen udsættes til indkomståret 2001.
Forsikring &
Pension
Formålet med lovudkastet er ifølge lovbemærkningerne dels at fjerne en utilsigtet mulighed i pensionsafkastbeskatningslovens § 9 for at konvertere obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., dels at forenkle og justere nogle bestemmelser, der i forbindelse med Told & Skats og pensionsbranchens administration af loven har vist sig uhensigtsmæssige eller forkerte. F&P har ikke bemærkninger til den første del af formålet med lovændringen. Med hensyn til den anden del af formålet, som relaterer sig til pensionsbranchens administration af loven, skal F&P anerkende, at der med det foreliggende udkast lægges op til en række ændringer, som imødekommer ønsker fremsat af F&P. Imidlertid må F&P også konstatere, at der fortsat er behov for en række yderligere ændringer, præciseringer og lign. af retstilstanden. F&P er derfor tilfreds med, at der er aftalt et fortsat samarbejde med Skatteministeriet med henblik på yderligere tiltag.
Ad lovudkastets § 1, nr. 1, og 5 (§§ 3, stk. 1, og 8 stk. 1, nr. 1)
Der er efter F&P s opfattelse ikke tale om en præcisering, men derimod en væsentlig skærpelse af beskatningen af afdækningsforretninger, der i praksis vil indebære, at tab på aktiebaserede afdækningsforretninger som hovedregel slet ikke kan fradrages på grund af den meget snævre modregningsadgang efter § 13, stk. 4.
Skærpelsen synes i strid med såvel den oprindelige baggrund for fradragsbegrænsningen som den aktuelle velvilje med hensyn til pensionsinstitutternes stigende ønsker om afdækning af risici på aktieinvesteringer.
F&P opfordrer Skatteministeriet til i stedet for skærpelser at overveje, om der i samarbejde med branchen kunne findes frem til et regelsæt, hvor beskatningen af afdækningsforretninger generelt behandles sammen med de underliggende aktier.
Om baggrunden for de gældende regler kan henvises til afsnit 5.6 i Optionsudvalgets betænkning, nr. 1139, juni 1988 »Beskatning af finansielle instrumenter«. Som det fremgår heraf, er de gældende regler begrundet i samspillet mellem (i dag) 26 pct.- og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering af afkast herimellem. Det vil derfor efter Skatteministeriets opfattelse kræve nærmere overvejelser at ændre regelsættet således, at gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter generelt medtages i 5 pct.-grundlaget.
Under den gældende lovgivning er der efter F&P s opfattelse behov for en afklaring af beskatningssituationen, hvor et tab, der tidligere er fratrukket i 5 pct.-grundlaget efter § 8, stk.1, nr.1, jf. § 2, stk. 3, nr. 5, i et senere år kan fradrages i nettogevinster på kontrakter med eksakt samme underliggende aktiv efter § 13, stk. 4.
Lovforslaget indebærer imidlertid, at de i lovudkastet foreslåede præciseringer, der af F&P opfattes som stramninger, ikke er medtaget, og at pensionsafkastbeskatningsloven i stedet foreslås ændret i overensstemmelse med F&P s forslag.
Skatteministeriet anmodes om at overveje, hvorvidt en løsning kunne være, at der i § 8 indsættes en bestemmelse, hvorefter et positivt beløb modsvarende tab, der er fratrukket i henhold til § 13, stk. 4, skal medregnes i 5 pct.-grundlaget i samme år, i det omfang tabet tidligere har givet anledning til fradrag efter § 8, stk.1, nr.1. Viser det sig, at et tab, der tidligere er fratrukket i 5 pct.-grundlaget, kan modregnes i 26 pct.-grundlaget, tilbageføres tabet således i 5 pct.-grundlaget i det aktuelle år med henblik på at undgå at skulle genoptage et tidligere år, når grundlaget for fradrag i 5 pct.-grundlaget efterfølgende bortfalder.
Ad lovudkastets § 1, nr. 2 (§ 3, stk. 4)
F&P finder det positivt, at Skatteministeriet udviser vilje til at imødekomme et ønske fra pensionsbranchen om at skabe en ligestilling mellem investering via en udenlandsk akkumulerende investeringsforening og direkte investering. Imidlertid finder F&P ikke, at den af Skatteministeriet foreslåede model i praksis lader sig praktisere. En fastholdelse af vedtægtskrav og 25 pct.-reglen vil således medføre, at den overordnede hensigt med lovændringen, at aktieafkast beskattes med 5 pct., ikke opfyldes.
F&P foreslår i stedet, at afkast fra udenlandske akkumulerende investeringsforeninger skal beskattes efter et transparensprincip, således at al afkast der måtte hidrøre fra rentebærende aktiver eller aktier i lavt beskattede finansielle selskaber beskattes med 26 pct., mens afkast fra almindelige aktier beskattes med 5 pct.
De foreslåede regler svarer til de tidligere gældende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e. Baggrunden for 25 pct.-reglen og dermed sondringen mellem »rene« aktieafdelinger og andre afdelinger af investeringsforeninger i realrenteafgiftslovens § 3 e og de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 og aktieavancebeskatningslovens § 2 D er, at det ikke hidtil er anset for praktisk muligt at gennemføre en transparent beskatning af kursgevinst og -tab på hvert enkelt af investeringsforeningens underliggende aktiver.
Som nævnt i kommentaren til FSR vil muligheden for at indføre en fuldstændig transparent beskatning af afkast af beviser i udenlandske investeringsforeninger, herunder om det er praktisk muligt, blive overvejet på ny. Da eventuelle ændringer på dette område imidlertid skal ses i en større sammenhæng, findes der ikke i dette lovforslag at kunne tages højde for F&P s forslag.
Alternativt foreslår F&P en smidigere placeringsregel.
Ved en vurdering af den foreslåede 25pct.-regel lægger F&P til grund, at en akkumulerende investeringsforening i princippet kan overholde placeringsreglerne, selvom den konsekvent revolverende placerer alle sine midler på rentebærende deposits 5/6 af tiden (5 dage i deposits og 1 dag i aktier, som gentagende cyklus). Herved kan danske investorer opnå, at 5/6 af afkastet i realiteten stammer fra rentebærende aktiver, men nøjes med at betale 5 pct. i skat af hele afkastet. For at undgå denne fristelse, for omgåelse af lovens overordnede hensigt, finder F&P, at det kunne overvejes at smidiggøre placeringsreglerne, således at arbitragemuligheder og utilsigtede fordele for skatteydere undgås.
F&P finder, at dette eksempelvis vil kunne gøres ved en bestemmelse med følgende indhold
»Stk. 1 finder ikke anvendelse vedrørende afkast fra akkumulerende investeringsforeninger, såfremt handelsværdien af aktiver omfattet af § 2, stk. 1, samt § 3, stk. 1-3, som et vægtet gennemsnit på årlig basis højst udgør 20 pct. af handelsværdien af de samlede aktiver. Det vægtede gennemsnit opgøres som summen af handelsværdierne af aktiver omfattet af § 2, stk. 1, samt § 3, stk. 1-3, i forhold til summen af handelsværdierne af de samlede aktiver på alle bankdage i indkomståret. Er betingelserne i 1. og 2. punktum opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1-3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.«.
Efter Skatteministeriets opfattelse vil det være i strid med loven, hvis en akkumulerende investeringsforening konsekvent revolverende placerer alle sine midler på rentebærende deposits 5/6 af tiden. Det fremgår af bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e (L 117, folketingsåret 1995-96, § 6, nr. 2), at 5-dages reglen er »begrundet i, at investeringsforeningerne uden overhovedet at disponere over deres aktiver kan komme i konflikt med 25 pct.-grænsen, nemlig hvis værdien af deres aktiver svinger. Det foreslås derfor med henblik på sådanne situationer, at der gives investeringsforeningerne fem børsdage til igen at komme under 25 pct.-grænsen.«.
Skatteministeriet vil inddrage F&P s alternative forslag i de ovennævnte overvejelser om transparent beskatning af afkast af beviser i udenlandske investeringsforeninger.
Ad lovudkastets § 1, nr. 6 (§ 9, stk. 2, 2.-4. pkt.)
F&P anfører, at de foreslåede ændringer kun delvist løser de af F&P påpegede problemer, hvilket har sammenhæng med det foreslåede 2. pkt., hvorefter bortseelsesreglen ikke kan anvendes, hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, med moderselskabets datterselskaber. Ifølge F&P ses der ikke behov for, at reglen skal gælde i et tilfælde, hvor afkastet af det 25 pct.-ejede datterselskab løbende selskabsbeskattes, ligesom der ikke ses at være behov for, at reglen anvendes i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13. F&P foreslår derfor reglens anvendelsesområde indsnævret til alene at gælde for datterselskaber, som kontrolleres af moderselskabet, eller som har karakter af investeringsdatterselskab.
Efter lovforslaget ændres »moderselskabets datterselskaber« til »datterselskabet«. Herefter finder bortseelsesreglen anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et livsforsikringsdatterselskab, der selv er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, og derfor ikke er omfattet af den tvungne sambeskatning. Bortseelsesretten finder også anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et produktions- og salgsdatterselskab, der uden anvendelse af bortseelsesretten ikke ville falde ind under 1/3-reglen i § 9, stk. 2, 1. pkt. Derimod finder bortseelsesreglen ikke anvendelse, i det tilfælde, hvor sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et datterselskab, der uden anvendelse af bortseelsesreglen falder ind under 1/3-reglen i § 9, stk. 2.
Det bemærkes, at baggrunden for bestemmelsen om bortseelse i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, er, at der i det omfang, der sker fradragsbegrænsning, sker beskatning efter et lagerprincip. Hvis der ikke kan ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., der ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst beskattes efter lagerprincippet, kan der efter Skatteministeriets opfattelse heller ikke ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, der beskattes efter lagerprincippet som følge af fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.
Ad lovudkastets § 1, nr. 18 og 19 (§ 29, stk. 3 og 4)
Med forslaget udvides skattemyndighedernes adgang til at indhente bødesanktionerede oplysninger til brug for skattekontrollen, idet bestemmelserne foreslås også at omfatte datterselskaber, der kan inddrages under den tvungne sambeskatning efter § 9.
Som F&P ser det, er der tale om, at Skatteministeriet - om end indirekte - omsider anerkender det synspunkt, som bl.a. F&P har fremført om, at der med en grænse helt ned til 25 pct. for selskaber, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan opstå problemer med at indhente de fornødne oplysninger i datterselskaberne til brug for opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Efter F&P's opfattelse er der imidlertid tale om et ejendommeligt forslag, idet der nu i relation til skattekontrollen - dog med det pensionsafkastskattepligtige selskab som forvaltningsretlig part - skabes de nødvendige forudsætninger for kontrollen, mens tilsvarende nødvendige forudsætninger fortsat ikke eksisterer for de pensionsafkastskattepligtige selskaber, som i mangel af tilstrækkelige oplysninger kan blive tvunget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af beskatningsgrundlaget. Efter F&P's opfattelse er der tale om en løsning, som er retssikkerhedsmæssig betænkelig, og F&P skal derfor foreslå, at forslaget som minimum udvides således, at et PAL-pligtigt selskab kan anmode Told&Skat om bistand til at fremskaffe de fornødne oplysninger til brug for selvangivelsen.
I øvrigt savner F&P en omtale af, hvorledes bestemmelserne påtænkes forvaltet i relation til udenlandske selskaber.
Skatteministeriet er bekendt med, at F&P gerne ser lovgivning, der gør det muligt for moderselskabet at forlange oplysninger fra datterselskabet til brug for opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Efter Skatteministeriets opfattelse hører en sådan lovgivning imidlertid ikke hjemme i pensionsafkastbeskatningsloven.
Finansrådet
Kan i det hele henholde sig til InvesteringsForeningsRådets høringssvar.
Investerings-
ForeningsRådet
InvesteringsForeningsRådet vil på det kraftigste protestere imod den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede tilføjelse til pensionsafkastbeskatningslovens § 3, hvor det foreslås, at formueafkast af lavtbeskattede udenlandske akkumulerende investeringsforeninger skal være omfattet af 5 pct.-skatten.
Ifølge InvesteringsForeningsRådet vil gennemførelse af forslaget betyde en konkurrencemæssig forvridning til ugunst for de danske investeringsforeninger, og ikke - som Ministeriet skriver - en ligestilling med tilsvarende danske investeringsforeninger.
Danske investeringsforeninger, der ikke lever op til ligningslovens § 16 C, selskabsbeskattes som akkumulerende investeringsforeninger med 32 pct. Konsekvensen af forslaget er, at udenlandske investeringsforeninger, som ikke lever op til ligningslovens § 16 C, og som ikke selskabsbeskattes efter regler lig de danske, får en klar fordel på det danske pensionsmarked. En investor, som investerer i udenlandske investeringsforeninger undgår
De foreslåede regler er ikke nye. Realrenteafgiftsloven, der var gældende til og med afgiftsåret 1999, indeholdt i § 3 e en bestemmelse omfattende såvel investeringsforeninger, der lever op til ligningslovens § 16 C (udloddende investeringsforeninger) som investeringsforeninger, der ikke lever op til ligningslovens § 16 C (akkumulerende investeringsforeninger). For såkaldt »rene« aktieafdelinger, gjaldt, at gevinst og tab på investeringsbeviset var omfattet af 5 pct.-afgiften. Udbytte ansås fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter og finansielle kontrakter. Denne del af udbyttet var omfattet af realrenteafgiften. Den resterende del var omfattet af 5 pct.-afgiften.
Reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 e er for så vidt angår »rene« aktieafdelinger af de udloddende investeringsforeninger videreført i pensionsafkastbeskatningslovens § 4.
selskabsskat i foreningen
omkostninger i forbindelse med geninvestering af udbytter, som danske udloddende foreninger skal udlodde efter ligningslovens § 16 C
pensionsafkastbeskatning med 26 pct. af renteindtægter samt indtægter fra finansielle instrumenter.
En investor, som investerer i en dansk akkumulerende afdeling oplever først selskabsskat på 32 pct. i afdelingen og beskattes derefter med 5 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven.
En gennemførelse af forslaget indebærer, at afkast af »rene« aktieafdelinger af udenlandske lavtbeskattede akkumulerende investeringsforeninger beskattes på samme måde som afkast af »rene« aktieafdelinger af udloddende investeringsforeninger. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket indebærer, at de ikke betaler skat.
En investor, som investerer i en udloddende dansk investeringsforening, beskattes - i modsætning til en investor i den udenlandske forening - med 26 pct. af den del af udlodningen, der stammer fra renter samt afkast af finansielle instrumenter. Hertil kommer omkostninger ved genplacering af udbytter. Dette problem forstærkes yderligere, hvis forslaget til ny aktieavancebeskatning gennemføres, idet det vil medføre langt større udlodninger fra de udloddende aktieafdelinger, jf. Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven, afsnit 3.6.
Hertil kommer, at udenlandske foreninger ikke er underlagt den samme skattemæssige kontrol som de danske foreninger.
Ifølge InvesteringsForeningsRådet vil en gennemførelse af forslaget medføre, at pensionsopsparingen flytter til udlandet, og dermed vil de danske investeringsforeninger miste 1/3 af deres formue.
Ifølge InvesteringsForeningsRådet kan problemet kun løses, hvis selskabsbeskatningen af akkumulerende danske investeringsforeningers rene aktieafdelinger ophæves med virkning fra samme dato. Alternativt finder InvesteringsForeningsRådet, at spørgsmålet må ses i en større sammenhæng, der også omfatter den kommende beskatning af aktieavancer og af pensionsforeninger.
En gennemførelse af forslaget indebærer ens regler for »rene« aktieafdelinger, hvad enten der er tale om udloddende investeringsforeninger, eller der er tale om akkumulerende investeringsforeninger. Gevinst og tab på investeringsbeviset beskattes med 5 pct. Udbytte af beviset anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter og finansielle kontrakter. Denne del af udbyttet beskattes med 26 pct. Resten beskattes med 5 pct.
Fra det tidspunkt, hvor betingelsen for at være en »ren« aktieafdeling ikke længere er opfyldt, beskattes gevinst og tab på investeringsbeviset i den akkumulerende investeringsforening og udbytte heraf med 26 pct.
Problemet med at kontrollere de udenlandske foreninger løses ved at pålægge investor at dokumentere, at betingelserne for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er opfyldt. Gør investor ikke dette, vil såvel gevinst og tab på investeringsbeviset som udbytte heraf være omfattet af 26 pct.-skatten.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Med forslagets ændrede regler for tvungen sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven undgås et utilsigtet provenutab i 2000 og følgende år.
Lovforslagets øvrige, mindre justeringer skønnes samlet til lettelser i 2000 og følgende år.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1mio. kr. til edb-tilretning og information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told*Skat.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet, men konsekvenserne er forskellige, alt efter om der er tale om livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde.
Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet, men konsekvenserne er forskellige, alt efter om der er tale om livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.1
Det foreslås, at formueafkast af aktiebaserede lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger skal være omfattet af 5 pct.-skatten.
1. Gældende regler
Efter pensionsafkastbeskatningsloven beskattes afkast af investeringsbeviser i investeringsforeninger forskelligt alt efter, om investeringsforeningen er udloddende eller ikke.
Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, beskattes efter et transparensprincip.
Afkast af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), beskattes som afkast af aktier.
Dette svarer til princippet i det øvrige indkomstskattesystem, d.v.s. aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og personskatteloven.
1.1. Akkumulerende investeringsforeninger
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang formueafkastet ikke er omfattet af 26 pct.-skatten.
Ifølge § 3 skal der betales 26 pct.-skat af formueafkast (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter og
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.
Det samme gælder, når selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler og
3) eventuelle udbytter fra sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
1.2. Udloddende investeringsforeninger
Ifølge § 8, stk. 1, nr. 2, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang formueafkastet ikke er omfattet af 26 pct.-skatten, bortset fra afkast, der modsvares af afkast af indeksobligationer i afdelinger, der udelukkende ejer skattefrie indeksobligationer.
§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter og
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler og
3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.
1. I § 3 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en akkumulerende investeringsforening ifølge sine vedtægter eller sit prospekt højst må foretage og højst foretager anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktiver og i øvrigt hverken må anbringe eller anbringer dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller denne paragrafs stk. 1-3, bortset fra foreningens administrationsbygning. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, medregnes med værdien af de underliggende aktiver. § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Der ses bort fra overskridelser af den i 1. pkt. nævnte grænse på 25 pct., såfremt overskridelsen ikke sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, eller det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Der ses endvidere bort fra overskridelser af den nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Er betingelserne i 1. pkt. opfyldt, er gevinst og tab ikke skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Tab, jf. 6. pkt., kan ikke fradrages i gevinst eller udbytte, der er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Er betingelserne i 1. pkt. opfyldt, anses udbytte fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er skattepligtig efter reglerne i dette kapitel. Den resterende del af udbyttet er ikke skattepligtig efter reglerne i dette kapitel.«.
§ 4 fastsætter, at hvis en udloddende investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i finansielle kontrakter og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver omfattet af 26 pct.-skatten, f.eks. obligationer eller i aktier m.v. som nævnt i § 3, bortset fra foreningens administrationsbygning, så er kursgevinst og -tab ikke omfattet af 26 pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten). Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter, finansielle kontrakter og § 3-aktier. Denne del af udbyttet er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del er ikke omfattet af 26 pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten).
Hvis investeringsforeningen må have eller rent faktisk har aktiver, der ikke er tilladt, f.eks. obligationer eller § 3-aktier, eller større anbringelser på sikret basis i finansielle kontrakter eller i kontanter end tilladt, er kursgevinst og -tab omfattet af 26 pct.-skatten. Kurstab er dog ikke omfattet af 26 pct.-skatten i det omfang, kurstabet modsvares af udbytte, der ikke er omfattet af 26 pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten). Der kan ses bort fra overskridelser af 25 pct.-grænsen. Der ses bort fra overskridelser, hvis overskridelsen ikke sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage. Der ses ligeledes bort fra overskridelser inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser, hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkast af kontanter, finansielle kontrakter, obligationer etc. eller § 3-aktier. Denne del af udbyttet er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del af udbyttet er ikke omfattet af 26 pct.-skatten (men af 5 pct.-skatten).
Der ses bort fra betingelsen om, at investeringsforeningen ikke må foretage investeringer i aktier omfattet af § 3, indtil det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 3. I uklare tilfælde kan Told- og Skattestyrelsen meddele foreningen en frist til at afstå en aktie, som den mener er omfattet af § 3. Overholdes fristen, anses foreningen for fortsat at være aktiebaseret.
En eventuel avance på en aktie omfattet af § 3 skal udloddes, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 7.
Udbytte i form af avance ved afståelse af en aktie, der er omfattet af § 3, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten medregnes med et tillæg på 1 pct. for hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst 10 pct.
2. Baggrunden for forslaget
Reglerne for beskatning af akkumulerende og udloddende investeringsforeninger gælder, hvad enten investeringsforeningen er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.
Investeringsforeninger, der er hjemmehørende i Danmark, har imidlertid efter de foreliggende oplysninger indrettet sig på beskatningssystemet, hvorfor danske investeringsforeninger, der investerer i aktier, i reglen er udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, der opfylder kravene i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det vil sige, at gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf - bortset fra den del, der henføres til kontanter og finansielle kontrakter - beskattes med 5 pct.
Akkumulerende investeringsforeninger, der er hjemmehørende i Danmark, er undergivet selskabsbeskatning som aktieselskaber (med 32 pct.). Det vil sige, at gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf beskattes med 5 pct. Hvis den akkumulerende investeringsforening investerer i aktier i lavt beskattede finansielle selskaber omfattet af § 3, stk. 2, beskattes gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf dog med 26 pct.
Investeringsforeninger, der er hjemmehørende i udlandet, kan efter de foreliggende oplysninger - af mange grunde - have vanskeligt ved at opfylde betingelserne i ligningslovens § 16 C for at være udloddende investeringsforeninger, hvorfor udenlandske investeringsforeninger ofte ved beskatningen i Danmark vil blive anset for at være akkumulerende investeringsforeninger. Er investeringsforeningen lavt beskattet eller ikke skattepligtig i den stat, hvor foreningen er hjemmehørende, f.eks. fordi beskatningen efter denne stats skattelovgivning sker hos medlemmerne af foreningen efter et transparensprincip i stedet for hos foreningen, vil formueafkast af investeringsbeviset ved beskatningen i Danmark være omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1. Det vil sige, at gevinst og tab på investeringsbeviset og udbytte heraf beskattes med 26 pct.
Det er anført, at det er urimeligt at beskatte formueafkast af aktier, der ejes via en lavt beskattet eller ubeskattet udenlandsk investeringsforening, med 26 pct. i tilfælde, hvor afkast af de pågældende aktier ved direkte investering alene ville blive beskattet med 5 pct.
3. Lovforslaget
Der foreslås derfor en undtagelse fra bestemmelsen i § 3, stk. 1, om beskatning af formueafkast af investeringsforeningen med 26 pct., når afkastet af investeringsforeningens virksomhed er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.
Undtagelsen skal gælde for såkalt »rene« aktieafdelinger. »Rene« aktieafdelinger er defineret på samme måde som den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 1, vedrørende udloddende investeringsforeninger - og den til og med afgiftsåret 1999 gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e vedrørende såvel akkumulerende som udloddende investeringsforeninger.
Det er således en betingelse, at den akkumulerende investeringsforening ifølge sine vedtægter (eller i mangel af vedtægter, sit prospekt) højst må foretage og at foreningen rent faktisk højst foretager anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven inden for en ramme af 25 pct. af foreningens øvrige aktiver. Det er endvidere en betingelse, at foreningen ikke ifølge sine vedtægter/sit prospekt må anbringe og heller ikke rent faktisk foretager anbringelser i obligationer m.v., der er omfattet af 26 pct.-skatten, eller i lavt beskattede finansielle selskaber, der er omfattet af § 3, bortset fra foreningens administrationsbygning.
Der kan, ligesom efter § 4, stk. 2, ses bort fra overskridelser af 25 pct.-grænsen. Der ses bort, såfremt overskridelsen ikke sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage. Der kan ses bort, såfremt det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Der kan endvidere ses bort fra overskridelser inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen.
Der kan derimod ikke ses bort fra betingelsen om, at foreningen ikke i øvrigt må foretage anbringelser i aktiver, der er omfattet af 26 pct.-skatten, det være sig obligationer o.l. omfattet af § 2, stk. 1, eller aktier m.v. i lavt beskattede finansielle selskaber omfattet af § 3.
Hvis betingelserne for undtagelsen er opfyldt, er gevinst og tab på investeringsbeviset ikke omfattet af 26 pct.-skatten efter § 3, stk. 1, men af 5 pct.-skatten efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Hvis betingelserne for undtagelsen er opfyldt, beskattes udbytte efter et transparensprincip. Udbytte anses fortrinsvis for at være afkast af kontanterne og de finansielle kontrakter. Denne del af udbyttet beskattes med 26 pct. Den resterende del af udbyttet beskattes ikke med 26 pct., men med 5 pct. efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er opfyldt.
Fra det tidspunkt, hvor betingelsen ikke mere er opfyldt, det være sig fordi 25 pct.-grænsen er overskredet, og der ikke kan ses bort fra overskridelsen, jf. ovenfor, eller fordi foreningen har investeret i aktiver, der er omfattet af 26 pct.-skatten efter § 2, stk. 1, eller § 3, er investeringsforeningen omfattet af bestemmelserne i § 3, stk. 1. Det vil sige, at fra dette tidspunkt er gevinst og tab og udbytte af investeringsforeningen omfattet af 26 pct.-skatten.
For at imødegå, at en investeringsforening opnår en utilsigtet fordel ved at skifte fra at være omfattet af den foreslåede undtagelse fra § 3, stk. 1, til at være omfattet af § 3, stk. 1, foreslås, at tab, der er omfattet af 5 pct.-skatten, ikke kan fradrages i gevinst eller udbytte, der er omfattet af 26 pct.-skatten.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 3, 13, 15 og 16
Det foreslås, at nedsættelse af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter reglerne i § 14 skal ske sideløbende med nedsættelse efter reglerne i §§ 7, 15 og 16. Nedsættelsen efter reglerne i § 14 skal dog ikke kunne gøre et beskatningsgrundlag negativt.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler om beregning af overgangsfradrag med henblik på at friholde pensionsordninger fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden for skat efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat).
§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
2. I § 6, stk. 1, ændres »der i genforsikring har givet en hensættelse« til: »der i genforsikring har afgivet en hensættelse«.
Stk. 2-5. - - -
§ 7. - - -
Stk. 10. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 15 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
3. I § 7, stk. 10, ændres »§§ 15 og 16« til: »§§ 14, 15 og 16«.
§ 8. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast
1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.
4. I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kapitel 2«: »,jf. stk. 3«.
2) - - -
Stk. 2. - - -
5. I § 8 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Fradrages tab som omhandlet i § 2, stk. 3, nr. 5, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, jf. § 13, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1, et positivt beløb, der modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4, i det omfang tabet tidligere er bragt til fradrag i beskatningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1.«.
§ 9, stk. 5, 7. pkt., bestemmer, at hvis halvdelen af den forholdsmæssige del af datterselskabets indkomstskat af gevinst på aktiver og passiver overstiger halvdelen af den forholdsmæssige del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Hvis det fradragsberettigede beløb ikke kan rummes inden for moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant.
Det foreslås præciseret, at fradraget for det enkelte aktiv eller passiv højst kan udgøre et beløb svarende til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller passiv.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringerne under nr. 8 og 10.
Til nr. 12
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 7, skal overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst og tab på fast ejendom som hovedregel medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten.
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 8, skal overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten.
Ifølge § 13, stk. 2, opgøres overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, efter skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.
Bestemmelsen om, at reglerne om skattemæssige afskrivninger ikke finder anvendelse, er for så vidt angår fast ejendom, herunder fast ejendom vedrørende anden virksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed begrundet med, at fast ejendom værdiansættes efter lagerprincippet, jf. § 13, stk. 3.
Driftsmidler i anden virksomhed end livsforsikrings- eller pensionskassevirksomhed, herunder virksomhed, der inddrages i medfør af reglerne om tvungen sambeskatning, jf. § 9, stk. 1, er imidlertid ikke omfattet af lagerprincippet i § 13, stk. 3. Det foreslås derfor, at reglerne om skattemæssige afskrivninger på driftsmidler skal finde anvendelse ved opgørelsen af overskud eller underskud.
Det foreslås endvidere, at gevinst og tab ved afståelse af en sådan erhvervsvirksomhed skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Dette skal dog ikke gælde for gevinst og tab, der efter bestemmelsen i § 13, stk. 3, beskattes efter lagerprincippet.
Bestemmelsen indebærer, at gevinst og tab på f.eks. driftsmidler, goodwill og andre immaterielle aktiver vedrørende en sådan erhvervsvirksomhed beskattes ved afståelsen efter skattelovgivningens almindelige regler. Derimod beskattes gevinst og tab vedrørende erhvervsvirksomhedens faste ejendom efter lagerprincippet i § 13, stk. 3.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse i forbindelse med ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 10, ved lov nr. 1027 af 23. december 1998.
Til nr. 17
Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder regler om fradrag for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 9. - - -
Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.
6. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt, ophæves og i stedet indsættes
»Ved denne bedømmelse ses bort fra præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed, indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 32. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet.«.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb, svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt., fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9 anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
7. § 9, stk. 4, 2.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes som 2.-7. pkt.
»I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, anses datterselskabet for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat. Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Indgår moderselskabet i en sambeskatning med et datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, og datterselskabet ikke er inddraget under beskatningen efter stk. 1, anvendes ved beregningen efter 3. pkt. som moderselskabets skattepligtige indkomst summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst. Er datterselskabet inddraget under beskatningen efter stk. 1, finder § 14, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse ved beregningen efter 3. pkt. I tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 3. pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 6. pkt., fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster.«.
Stk. 5. Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
8. I § 9, stk. 5, indsættes som nyt 4. pkt.
»Fradrag efter stk. 4, 1. pkt., og dette stykkes 3. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der svarer til den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller passiv.«.
4.-7. pkt. bliver herefter 5.-8. pkt.
9. I § 9, stk. 5, 7. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 8. pkt.«.
10. I § 9, stk. 5, indsættes efter 7. pkt., der bliver 8. pkt., som nyt 9. pkt.
»Fradrag efter stk. 4, 8. pkt., og dette stykkes 8. pkt. kan for det enkelte aktiv eller passiv højst udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som kan henføres til gevinst på det pågældende aktiv eller passiv.«.
8. pkt. bliver herefter 10. pkt.
11. I § 9, stk. 5, 8. pkt., der bliver 10. pkt., ændres »4.-6. pkt.« til: »5.-7. pkt.«.
Stk. 6-9. - - -
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000 og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer
§ 13. - - -
Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.
Stk. 3-5. - - -
12. I § 13, stk. 2, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes som 2. og 3. pkt.
»Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«
§ 14 indeholder regler om, at for livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med en procentdel af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen tager sigte på, at der ikke både skal betales selskabsskat og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven af samme afkast.
§ 14. - - -
13. § 14, stk. 4, affattes således
Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.
»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages sideløbende med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1-3 kan ikke medføre, at et beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der før nedsættelsen er positivt, bliver negativt.«.
§ 15 indeholder regler om, at livsforsikringsselskaber m.v. ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af den del af formueafkastet, som kan henføres til ikke fradragsberettigede forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser, den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet.
§ 15. - - -
Stk. 4. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
14. I § 15, stk. 4, ophæves 3. pkt.
Stk. 5-6. - - -
Stk. 7. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
15. I § 15, stk. 7, ændres »§ 7 og § 16« til: »§§ 7, 14 og 16«.
§ 16 indeholder regler om, at pensionsinstitutter ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.
Med den affattelse bestemmelserne fik ved lov nr. 959 af 20. december 1999 sker nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16 sideordnet. Nedsættelse efter § 14 foretages efter nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16.
Spørgsmålet, om nedsættelsen efter § 14 skal ske efter nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16 eller - som ønsket af pensionsbranchen - sideordnet med nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16, har såvel før som efter vedtagelse af lov nr. 959 af 20. december 1999 været genstand for drøftelser mellem Skatteministeriet og pensionsbranchen.
Med de under nr. 3, 13, 15 og 16 foreslåede ændringer foretages nedsættelse efter § 14 sideløbende med nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16. Med forslaget sikres, at der ikke sker beskatning efter pensionsbeskatningsloven i tilfælde, hvor et forsikringsselskab alene har forsikringer, for hvilke der skal gives nedsættelse efter bestemmelserne i §§ 7, 15 og 16. Virkningen af forslaget er i øvrigt en omfordeling af skatten mellem skatten af pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.
Samtidig præciseres under nr. 13, at nedsættelse for skattepligtig indkomst efter § 14 ikke kan medføre, at et beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten eller 5 pct.-skatten, der før nedsættelsen er positiv, bliver negativ. Nedsættelsen kan altså ikke bringe beskatningsgrundlaget længere ned end til 0.
Bestemmelsen skal ses i forbindelse med bestemmelserne i § 18, der fastsætter, at hvis beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten er negativt, beregnes der en negativ 26 pct.-skat, der kan fradrages i positiv 5 pct.-skat for samme indkomstår eller for efterfølgende indkomstår i positiv 26 pct.-skat og positiv 5 pct. skat. Tilsvarende gælder, at hvis beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten er negativt, beregnes der en negativ 5 pct.-skat, der kan fradrages i positiv 26 pct.-skat for samme indkomstår eller for efterfølgende indkomstår i positiv 5 pct.-skat og positiv 26 pct.-skat.
Til nr. 4 og 5
Ifølge § 8, stk. 1, nr. 1, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter kapitel 2 (26 pct.-skatten).
Ifølge § 2, stk. 3, nr. 5, medregnes tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4.
Ifølge § 13, stk. 4, kan tab på de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter fradrages i beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.
Spørgsmålet om, hvorvidt tab på en finansiel kontrakt, der er omfattet af § 2, stk. 3, nr. 5, kan og bør kunne fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 8, stk. 1, nr. 1, (5 pct.-skatten), og hvad der i givet fald skal ske, hvis tabet år 0 er fradraget i beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten, men det senere viser sig, at tabet kan fradrages i beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten i medfør af § 13, stk. 4, har givet anledning til henvendelser såvel under Folketingets behandling af L 97, folketingsåret 1997-98, 2. samling, som senere.
Det foreslås, at hvis tab på en finansiel kontrakt, der er omfattet af § 2, stk. 3, nr. 5, er fradraget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten, og det senere viser sig muligt at anvende tabet til fradrag i beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten i medfør af § 13, stk. 4, skal der ske »genbeskatning« af det tidligere fradragne tab. Genbeskatningen sker ved, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten medregnes et beløb, der modsvarer det tab, som fradrages efter § 13, stk. 4. Beløbet tillægges i det år, hvor tabet fradrages efter § 13, stk. 4. Herved undgås, at der skal ske genoptagelse og ændring af beskatningsgrundlaget for tidligere år.
Til nr. 6
Efter forslaget kan der ses bort fra præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed og indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål for et datterselskab, der udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, ved vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed må anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter.
Efter forslaget skal datterselskaber, hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, d.v.s. at mindst 1/3 af datterselskabets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller at handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af selskabets samlede aktiver, sambeskattes med moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31. Bestemmelsen tilsigter, at det ikke længere skal være muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct.
Gældende regler
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde (moderselskaber), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 (26 pct.-skatten) henholdsvis kapitel 3 (5 pct.-skatten) medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets kapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret.
Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet selv er skattepligtig efter loven, d.v.s. at datterselskabet er et dansk livsforsikringsselskab.
Ifølge § 9, stk. 2, 1. pkt., anses et datterselskabs virksomhed for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Ifølge § 9, stk. 2, 2. pkt., ses der ved bedømmelsen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter bort fra indkomst (udbytte og avance eller tab) fra aktier m.v. henholdsvis værdien af aktier m.v., når avance eller tab på de pågældende aktier m.v. ved datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.
Tilsvarende ses bort fra indkomst (renteindtægter, kursgevinst eller -tab) fra obligationer m.v. henholdsvis værdien af obligationer m.v., når kursgevinst eller -tab på de pågældende obligationer m.v. ved datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet.
Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er omfattet af bestemmelserne om tvungen sambeskatning i selskabsskattelovens § 32, det vil sige er hjemmehørende i et lavskatteland, der nok beskatter avance eller tab på aktier og obligationer m.v. ud fra et lagerprincip, men med en lav skattesats.
Endvidere ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Ifølge § 9, stk. 2, 3. pkt., finder bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt, ikke anvendelse, hvis moderselskabet er omfattet af en sambeskatning, som ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Det vil f.eks. sige i det tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab og dets datterselskaber er en del af en koncern, og hvor livsforsikringsselskabet er sambeskattet med koncernmoderselskabet, f.eks. et skadesforsikringsselskab, medens livsforsikringsselskabets datterselskaber ikke er omfattet af denne sambeskatning.
Lovforslaget
1. Præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed
De gældende regler kan indebære, at et datterselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, vil blive omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9 alene som følge af selskabets præmieindtægter. Et skadesforsikringsselskab vil således blive omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9, såfremt f.eks. halvdelen af selskabets indtægter består i præmieindtægter, uanset at selskabets øvrige indtægter består af værdipapirafkast, der beskattes efter lagerprincippet.
Det er anført, at dette ikke er rimeligt. Skadesforsikringsselskabets præmieindtægter beskattes løbende efter retserhvervelsesprincippet. Er der tale om et dansk skadesforsikringsselskab, vil selskabets indkomst derfor blive beskattet løbende med 32 pct., når værdipapirafkast beskattes efter lagerprincippet. Er der tale om et udenlandsk skadesforsikringsselskab, vil selskabet blive undergivet dansk beskatning efter selskabsskattelovens § 32, såfremt datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske skatteregler.
Det foreslås derfor, at præmieindtægt ved forsikringsvirksomhed ikke medregnes ved vurderingen af, om et datterselskabs virksomhed skal anses for i væsentlig grad at være af finansiel karakter.
Forslaget indebærer, at skadesforsikringsselskaber ikke vil blive inddraget under den tvungne sambeskatning alene på grund af præmieindtægten.
Forslaget skal også ses i relation til bestemmelsen i § 9, stk. 3, om fradrag for »ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«, der indebærer, at alene den del af skadesforsikringsselskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode, bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Hvis skadesforsikringsselskabet som følge af den forslåede bestemmelse undtages fra den tvungne sambeskatning, vil den del af selskabets formueafkast, der kommer moderselskabet til gode, i form af udbytte og værdistigning på aktierne, blive beskattet med 5 pct. efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 1.
2. Indkomst fra og værdi af fast ejendom, der udelukkende anvendes til administrations-, produktions- eller salgsformål i et datterselskab, der udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed
De gældende regler indebærer, at hovedparten af rene produktions- og salgsdatterselskaber er undtaget fra den tvungne sambeskatning efter § 9.
Det forhold, at fast ejendom, der anvendes til datterselskabets administration eller produktion, indgår ved vurderingen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom, kan imidlertid indebære, at en produktionsvirksomhed, uanset intentionen om, at rene produktions- og salgsselskaber ikke skal være omfattet af den tvungne sambeskatning, alligevel bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.
Det foreslås derfor, at der, såfremt datterselskabet udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed, kan ses bort fra fast ejendom, der udelukkende anvendes til datterselskabets produktions- og / eller salgsvirksomhed eller til administration af datterselskabets virksomhed.
Ved afgørelsen af, om et selskab udelukkende driver produktions- eller salgsvirksomhed kan der ses bort fra ubetydelig bivirksomhed, der ikke består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter. Det vil sige, at der kan ses bort fra en ubetydelig bivirksomhed med f.eks. udlejning af driftsmidler til et koncernselskab. Derimod kan der ikke ses bort fra en bivirksomhed med udlejning af en del af ejendommen - uanset hvor ubetydelig den er. Der kan ligeledes ses bort fra, at en ubetydelig del af lokalerne anvendes til f.eks. forsknings- eller transportformål for produktions- eller salgsvirksomheden.
3. Datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31
Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at den gældende formulering af § 9, stk. 2, gør det muligt for livsforsikringsselskaber at konvertere obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., d.v.s. at der opnås en besparelse på 21 pct.-point.
Konverteringen sker ved, at obligationer placeres i sambeskattede datterselskaber, der periodiserer afkastet efter lagerprincippet, i stedet for i livsforsikringsselskabet.
Problemet opstår som følge af, at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt, om at der ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, også finder anvendelse, hvis moderselskabet er omfattet af en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 med sine datterselskaber.
Eksempel
Livsforsikringsselskab
- datterselskab
+ datterselskab
+ sambeskatning
- lager
+ datterselskab
+ sambeskatning
+ lager
Renteindtægter
10.000
0
0
Obligationsafkast
10.000
0
0
Pensionsafkastskat, 26 pct.
2.600
2.600
0
Pensionsafkastskat, 5 pct.
0
0
500
Pensionsafkastskat i alt
2.600
2.600
500
Hensat til de forsikrede
7.400
7.400
9.500
Fradrag i alt
10.000
10.000
10.000
Selskabsskattepligtig indkomst
0
-10.000
-10.000
Datterselskab
Renteindtægter
0
10.000
10.000
Kursgevinster
0
0
0
Obligationsafkast
0
10.000
10.000
Selskabsskattepligtig indkomst
0
10.000
10.000
Sambeskatningsindkomst
0
0
Eksemplet viser i 1. spalte beskatningen hos et livsforsikringsselskab, der i indkomståret 2000 eller senere investerer i obligationer. Der svares skat efter pensionsafkastbeskatningsloven med 26 pct. af afkastet. Det resterende afkast hensættes til de forsikrede, hvorefter selskabets (selskabs)skattepligtige indkomst bliver 0.
Eksemplet viser i 2. spalte beskatningen i det tilfælde, hvor der oprettes et datterselskab, hvori obligationerne placeres. Datterselskabet får en positiv (selskabs)skattepligtig indkomst, medens livsforsikringsselskabet får en tilsvarende negativ (selskabs)skattepligtig indkomst. Sambeskatningsindkomsten efter selskabsskattelovens § 31 bliver 0, idet det forudsættes, at livsforsikringsselskabet fortsat hensætter obligationsafkastet efter fradrag af pensionsafkastskat til de forsikrede.
Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 9 om tvungen sambeskatning skal livsforsikringsselskabet svare pensionsafkastskat med 26 pct. af obligationsafkastet i datterselskabet. Dette gælder dog kun, hvis datterselskabet anvender et andet periodiseringsprincip for obligationsafkastet end lagerprincippet, d.v.s. realisationsprincippet.
Eksemplet viser i 3. spalte beskatningen i den situation, hvor datterselskabet vælger at anvende lagerprincippet. Vælger datterselskabet at anvende lagerprincippet, er det ikke længere omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. I stedet skal livsforsikringsselskabet betale 5 pct. skat af afkastet af aktierne i datterselskabet. Det vil sige, at der opnås en besparelse på 21 pct.-point i pensionsafkastskat.
Problemet foreslås løst ved at forlange, at når et datterselskab, hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, skal datterselskabet også være sambeskattet med moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Dette sker efter forslaget ved i § 9, stk. 2, 3. pkt., at bestemme, at § 9, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Livsforsikringsselskaberne vil kunne komme ud af sambeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved at ophæve sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 og lade datterselskabet anvende lagerprincippet. Vælges dette, vil livsforsikringsselskabet, hvad datterselskabet angår, være i samme situation som en pensionskasse, der har oprettet et investeringsdatterselskab: Der skal udredes selskabsskat af investeringsafkastet, og af det resterende afkast (i form af aktieavancer og udbytte af datterselskabsaktierne) skal der svares skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 med 5 pct.
Det foreslås samtidig at flytte bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt., vedrørende datterselskaber, der er omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, og gøre bestemmelsen parallel med bestemmelsen vedrørende sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, 3. pkt., gælder 2. pkt. ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter »moderselskabets datterselskaber«.
Med forslaget flyttes bestemmelsen til § 9, stk. 2, 4. pkt., og samtidig foreslås bestemmelsens anvendelsesområde indskrænket. Herefter skal 2. pkt. ikke finde anvendelse, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter »datterselskabet«.
Herefter finder 2. pkt. anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter alle moderselskabets datterselskaber. 2. pkt. finder således anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et livsforsikringsdatterselskab, der selv er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, og derfor ikke er omfattet af den tvungne sambeskatning. 2. pkt. finder også anvendelse, selv om sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et produktions- og salgsdatterselskab, der selv uden anvendelse af 2. pkt. ikke ville falde ind under 1/3-reglen i § 9, stk. 2, 1. pkt. Derimod finder 2. pkt. ikke anvendelse i det tilfælde, hvor sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 ikke omfatter et datterselskab, der uden anvendelse af 2. pkt. falder ind under 1/3-reglen i § 9, stk. 1.
Til nr. 7
Det foreslås, at hvis datterselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et andet datterselskab (men ikke med moderselskabet), skal datterselskabet anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.
Det foreslås endvidere, at hvis moderselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et datterselskab, skal moderselskabets skattepligtige indkomst i relation til maksimeringsreglen i § 9, stk. 4, 2. pkt., opgøres som summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst, eller, hvis datterselskabet også er omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, »sambeskatningsindkomsten« efter § 14, stk. 2, 2. pkt.
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt., kan indkomstskatter betalt af et datterselskab, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter reglerne om tvungen sambeskatning, fradrages i skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet.
Stk. 4, 5. pkt., fastsætter, at i tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, (men ikke med moderselskabet) finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten.
Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om, hvordan skatten af sambeskatningsindkomsten skal fordeles: om fordelingen skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i øvrigt anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten. Såfremt moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil moderselskabet have betalt hele den skat, der hviler på sambeskatningsindkomsten.
Efter forslaget flyttes 5. pkt. op som 2. pkt. samtidig med, at det bestemmes, at datterselskabet skal anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den skat, der er betalt af sambeskatningsindkomsten.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 3. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i stk. 4, 2. pkt.
Ifølge denne bestemmelse gælder, at hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskattede betalt af datterselskabet højst medregnes et beløb, svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret.
Uden denne bestemmelse vil en koncern bestående af f.eks. en koncernmoder, et skadesforsikringsselskab, et datterselskab, der er livsforsikringsselskab og moderselskab i relation til den tvungne sambeskatning, og livsforsikringsselskabets datterselskab, ved at flytte skattepligtig indkomst fra livsforsikringsselskabet til datterselskabet, således at livsforsikringsselskabet får en negativ skattepligtig indkomst, kunne overflytte koncernmoderselskabets skat til datterselskabet og dermed opnå fradrag i pensionsafkastskatten for koncernmoderselskabets skat.
Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen (L 93, folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 14) og de der givne eksempler 1-4 på baggrunden for bestemmelsen og dens virkning.
Af eksempel 4 fremgår
Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med livsforsikringsselskabet (Liv). Der overføres en indkomst på 125 fra Liv til datterselskabet Inv.Datter. Inv.Datter er ikke sambeskattet med Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., anvendes i eksemplet.
Skattepligtig indk. i Skade
100,00
Sambeskatningsindk. i Skade + Liv (100,00 - 100,00)
0
Skat, 32 pct.
0
Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for pensionsafkastskat)
56,00
Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven (før fradrag for skpl. indk.)
625,00
- pensionsafkastskat
-156,00
- skattepligtig indkomst i Liv
0
Skattepligtig indk. i Liv
-100,00
Beskatningsgrundlag
625,00
Skattepligtig indk. i Inv.Datter
125,00
Pensionsafkastskat, 26 pct.
162,50
Skat, 32 pct.
40,00
- fradrag for Inv.Datters selskabsskat, maksimalt 26 pct. af 125,00 = 32,50, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige indk., -100,00, og Inv.Datters beskatningsgrundlag, 125,00, eller 25,00 = 6,50
- 6,50
Pensionsafkastskat i alt
156,00
Skat i alt 40,00 + 0 + 156,00
196,00
Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., indebærer således en neutralisering af fordelen ved at overflytte så stor en del af Liv s indkomst til Inv.Datter, at Liv opnår en negativ skattepligtig indkomst, der kan udnyttes ved sambeskatning med Skade.
Forsikring & Pension har henledt opmærksomheden på, at maksimeringsreglen ikke tager hensyn til, i hvilket omfang livsforsikringsmoderselskabets underskud i stedet udlignes med overskud i et datterselskab, som moderselskabet er sambeskattet med efter selskabsskattelovens § 31.
Problemet kan belyses med et eksempel, der bygger på de samme tal som i eksempel 1-4 i bemærkningerne til bestemmelsen
Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med livsforsikringsselskabet (Liv). Fra Liv overføres en indkomst på 62,5 til datterselskabet Inv.Datter I og 62,5 til Inv.Datter II - i alt 125. Inv.Datter I er sambeskattet med Skade og Liv. Inv.Datter II er ikke sambeskattet med Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., anvendes i eksemplet.
Skattepligtig indk. i Skade
100,00
Sambeskatningsindk. i Skade + Liv + Inv.Datter I
(100,00 + 62,50 -106,50)
56,00
Skat, 32 pct.
17,92
Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for pensionsafkastskat)
56,00
Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven (før fradrag for skpl. indk.)
625,00
- pensionsafkastskat
-162,50
- skattepligtig indkomst i Liv+Inv.Datter I
0
Skattepligtig indk. i Liv
-106,50
Beskatningsgrundlag
625,00
Skattepligtig indk. i Inv.Datter I (sambeskattet)
62,50
Pensionsafkastskat, 26 pct.
162,50
Skattepligtig indk. i Inv.Datter II (ikke sambeskattet)
62,50
- fradrag for Inv.Datter II s selskabsskat, maksimalt 26 pct. af 62,5 = 16,25, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige indk., -106,50, og Inv.Datter II s beskatningsgrundlag, 62,5, eller 0
0
Skat, 32 pct.
20,00
Pensionsafkastskat i alt
162,50
Skat i alt 20,00 + 17,92 +
162,50
200,42
I eksemplet fører maksimeringsreglen til en merbeskatning på 200,42 - 196,00 eller 4,42, når Liv har underskud, og datterselskaberne har overskud.
Det af Forsikring & Pension påpegede problem kan løses ved at indregne det sambeskattede datterselskabs indkomst i maksimeringen, jf. følgende
Skattepligtig indk. i Skade
100,00
Sambeskatningsindk. i Skade + Liv + Inv.Datter I
(100,00+62,50 -100,00)
62,50
Skat, 32 pct.
20,00
Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for pensionsafkastskat)
56,00
Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven (før fradrag for skpl. indk.)
625,00
- pensionsafkastskat
-156,00
- skattepligtig indkomst i Liv+Inv.Datter I
0
Skattepligtig indk. i Liv
-100,00
Beskatningsgrundlag
625,00
Skattepligtig indk. i Inv.Datter I (sambeskattet)
62,50
Pensionsafkastskat, 26 pct.
162,50
Skattepligtig indk. I Inv.Datter II (ikke sambeskattet)
62,50
- fradrag for Inv.Datter II s selskabsskat, maksimalt 26 pct. af 62,5 = 16,25, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skattepligtige indk., -100,00, Inv.Datter I s skattepl. indk., 62,50, og Inv.Datter II s beskatningsgrundlag, 62,5, eller 25.00 =
6,50
6,50
Skat, 32 pct.
20,00
Pensionsafkastskat i alt
156,00
Skat i alt 20,00 + 20,00 +
156,00
196,00
Det foreslås under nr. 7, at hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 med et datterselskab, der ikke er omfattet af sambeskatningen efter § 9, opgøres moderselskabets skattepligtige indkomst i relation til maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt. (der med forslaget bliver 3. pkt.), som summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst.
Hvis datterselskabet samtidig (som i eksemplet) er omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, opgøres moderselskabets skattepligtige indkomst i relation til maksimeringsreglen i § 9, stk. 4, 2 pkt., (der med forslaget bliver 3. pkt.) som summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig andel af det sambeskattede datterselskabs skattepligtige indkomst, jf. henvisningen til § 14, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser skal gælde, hvad enten datterselskabets skattepligtige indkomst er positiv eller negativ.
Ændringerne i 3. og 4. pkt., der med forslaget bliver 6. og 7. pkt., er redaktionelle.
Til nr. 8
Ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets aktiver og passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab på aktiver og passiver typisk efter realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af en værdistigning på et aktiv efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Dette kan medføre, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret ikke betales nogen selskabsskat af den urealiserede gevinst på aktivet, der kan modregnes i pensionsafkastskatten af værdistigningen på aktivet. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen pensionsafkastskat af værdistigningen på aktivet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede gevinst på aktivet kan modregnes. Dette kan f.eks. blive aktuelt for ejendomsdatterselskaber.
Dette periodiseringsproblem afhjælpes ved i stk. 5 at tillade moderselskabet at føre en konto for skatter for hvert enkelt datterselskab omfattet af lovens § 9. Kontoen omfatter skatter af gevinst og tab på aktiver og passiver, der opgøres efter lagerprincippet. På kontoen indgår den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 (26 pct.-skat) henholdsvis kapitel 3 (5 pct.-skat), der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som ikke er modregnet med den del af datterselskabets selskabsskat, der kan henføres til gevinst på aktiver efter bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt.
Hvis den del af datterselskabets selskabsskat, der kan henføres til gevinst på aktiver og passiver, overstiger den pensionsafkastskat, der et indkomstår kan henføres til gevinsten på aktiver og passiver - hvis f.eks. selskabsskatten af den realiserede gevinst ved afståelse af en fast ejendom overstiger pensionsafkastskatten af årets værdistigning på ejendommen - kan overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, modregnes i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Saldoen reduceres med det modregnede beløb. Kan et modregningsberettiget beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes negativ skat, der reducerer saldoen.
Det forhold, at der for hvert datterselskab kun er én konto for skat af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, således at hver konto kan omfatte flere aktiver eller passiver, f.eks. flere faste ejendomme, har givet anledning til fortolkningstvivl.
Det foreslås derfor præciseret, at fradraget efter § 9, stk. 4, 1. pkt., og efter § 9, stk. 5, 3. pkt., for det enkelte aktiv ikke kan udgøre mere end den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 (26 pct.-skat) henholdsvis kapitel 3 (5 pct.-skat), som kan henføres til det pågældende aktiv eller passiv.
Til nr. 9
Der er tale om dels berigtigelse af en fejl i lov nr. 959 af 20. december 1999 (der skulle have stået stk. 4, 6. pkt., - ikke stk. 4, 3. pkt.,) dels en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 7 om indsættelse af et nyt 3. og 4. pkt. i § 9, stk. 4.
Til nr. 10
Reglerne om konto for skat, der er omtalt i bemærkningerne til ændringen under nr. 8, finder også anvendelse, når et datterselskab går ud af beskatningen efter § 9.
Når datterselskabet går ud af beskatningen efter § 9, gives der »fiktiv credit« for halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt. Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der forholdsmæssigt svarer til den medregnede fortjeneste på aktiver og passiver i datterselskabet.
§ 16. - - -
Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
16. I § 16, stk. 5, ændres »§§ 7 og 15« til: »§§ 7, 14 og 15«.
§ 19, stk. 2, bestemmer, at for livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fordeles forholdsmæssigt efter skatten i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.
Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om, hvordan selskabsskatten skal fordeles i det tilfælde, hvor selskabet indgår i en sambeskatning efter selskabskattelovens § 31: om fordelingen skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i øvrigt anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten. Såfremt moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil moderselskabet have betalt hele den skat, der hviler på sambeskatningsindkomsten.
Efter forslaget anses et selskab, der indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.
Til nr. 18
Det foreslås at indsætte en bestemmelse om »fiktiv credit« for udenlandsk skat i forbindelse med afståelse af aktier i et datterselskab, der er omfattet af såvel sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 som pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Gældende regler
Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber. § 9 indeholder i stk. 4-6 regler om fradrag i pensionsafkastskatten for datterselskabets selskabsskatter - danske og udenlandske, faktiske og fiktive - om en særlig konto for skat og om udskudt fradrag for datterselskabets danske og udenlandske skatter.
Ifølge § 9, stk. 7, finder stk. 4-6 ikke anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet i medfør af selskabsskattelovens § 31. I stedet finder reglerne i § 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, bestemmer, at for livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2, bestemmer, at i tilfælde hvor moderselskabet er sambeskattet med et datterselskab efter § 9, og datterselskabet samtidig er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der skal medregnes ved sambeskatningen efter § 9, svarende andel af datterselskabets skattepligtige indkomst.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 1, indeholder regler om fradrag for udenlandsk skat i pensionsafkastskat. Hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, der er skattepligtig efter selskabsskatteloven, skal fradraget for den udenlandske skat fordeles mellem selskabsskatten og pensionsafkastskatten, jf. § 19, stk. 2. § 19, stk. 3, indeholder en regel om en særlig konto for skat, svarende til § 9, stk. 5, og § 19, stk. 4, indeholder en regel om udskudt fradrag for skat, svarende til § 9, stk. 6.
Hvis livsforsikringsselskabet er sambeskattet med et datterselskab efter selskabsskattelovens § 31, gælder reglerne i § 19, stk. 1-4, også for datterselskabets udenlandske skat.
Pensionsbeskatningsloven indeholder i § 9, stk. 4, en bestemmelse om »fiktiv credit« for skat - dansk eller udenlandsk - ved afståelse af aktier i et datterselskab, der ikke er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
I en henvendelse til Skatteudvalget ( L 93 - bilag 4, folketingsåret 1999-2000) gav Forsikring & Pension udtryk for, at der ligeledes burde være en bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 19, der giver adgang til »fiktiv credit« for udenlandsk skat ved salg af aktier i et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
I svaret (L 93 - bilag 10, folketingsåret 1999-2000) henviste skatteministeren til, at Forsikring & Pension ikke tidligere havde nævnt noget om dette ønske, og at det krævede nærmere overvejelser at finde ud af, om det var berettiget med en bestemmelse som ønsket af Forsikring & Pension, og hvorledes bestemmelsen i givet fald skulle udformes. Ministeren fandt derfor ikke grundlag for på dette sene tidspunkt at gå ind i overvejelser om berettigelsen af en sådan bestemmelse eller om udformningen af en eventuel bestemmelse.
I bemærkningerne til bestemmelsen i § 9, stk. 4, om »fiktiv credit« (L 93, folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 14) anføres
»Ved beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 9 medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets aktiver og passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab på aktiver og passiver typisk efter realisationsprincippet. Så længe datterselskabet er inddraget under beskatning efter § 9, indebærer reglerne om fradrag for datterselskabets selskabsskat i pensionsafkastskatten og den i stk. 5 foreslåede bestemmelse om en konto for skat, at samme værdistigning eller -tab ikke både bliver lagerbeskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven og realisationsbeskattet efter selskabsskattereglerne her i landet eller i udlandet.
Hvis datterselskabet går ud af beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 f.eks. som følge af, at moderselskabet afstår aktier i datterselskabet, gives der med de gældende regler ikke fradrag i pensionsafkastskatten for den udskudte selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen. Dette indebærer, at moderselskabet får dobbelt ulempe af datterselskabet: medens datterselskabet er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 9 beskattes værdistigning efter lagerprincippet; når aktierne afstås får moderselskabet lavere kurs for aktierne under hensyn til den udskudte selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver og passiver.
------
Når der gives fradrag for halvdelen af den latente skat, svarer det til en investeringshorisont - og dermed til en skatteudskydelse - på ca. 10 år.«
Argumenterne for »fiktiv credit«, når moderselskabet afstår et datterselskab, der ikke er sambeskattet med moderselskabet i medfør af selskabsskattelovens § 31, gælder også som argumenter for »fiktiv credit«, når moderselskabet afstår et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Det foreslås derfor, at der i § 19 indsættes en bestemmelse om »fiktiv credit«, hvorefter halvdelen af den forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt, kan fradrages efter reglerne i § 19, stk. 1. Henvisningen til § 19, stk. 2, indebærer, at den fiktive credit skal fordeles efter reglen i § 19, stk. 2, og at der alene gives fradrag i pensionsafkastskatten for den del af den fiktive udenlandske skat, der kan henføres til pensionsafkastskatten. (Der gives ikke fiktiv credit i selskabsskatten.) Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9, stk. 4.
Til nr. 19
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om fiktiv credit i bestemmelsen om den særlige konto for skat.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven anvendes lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktiver og passiver. Er en fast ejendom beliggende i udlandet, vil det pågældende land have ret til at beskatte gevinst og tab på ejendommen. I enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater er det bestemt, at den pågældende stat har ret til at beskatte gevinst og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den pågældende stat, selv om aktionæren er hjemmehørende i Danmark. Ved beskatning i udlandet vil beskatningen typisk ske efter realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af værdistigning på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsselskabet efter pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Det kan være, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret måske ikke betales nogen selskabsskat af den urealiserede gevinst på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsselskabet, der kan modregnes i pensionsafkastskatten. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen pensionsafkastskat af værdistigning på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsselskabet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede gevinst kan modregnes.
Dette problem afhjælpes ved i § 19, stk. 3, at tillade livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde m.v. at føre en konto for skatter af gevinst eller tab på et aktiv. Der kan alene blive tale om at føre en konto for skatter i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på aktivet kan beskattes i udlandet (efter interne regler og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst), og hvor gevinst eller tab ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes efter lagerprincippet. Der kan således, jf. ovenfor, alene blive tale om at føre en konto for skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.
På kontoen indgår den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der kan henføres til gevinst på aktivet, og som der ikke er givet dobbeltbeskatningslempelse for.
Hvis den udenlandske skat af gevinst på aktivet overstiger den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, og saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Hvis et fradragsberettiget beløb ikke kan rummes inden for selskabets øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet opgjort efter lagerprincippet, beregnes der en negativ skat, der fradrages i saldoen.
Efter forslaget skal reglerne om konto for skat også finde anvendelse, når moderselskabet afstår aktier i et datterselskab, der er sambeskattet efter såvel selskabsskattelovens § 31 som pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Når datterselskabet helt eller delvis går ud af sambeskatningen efter § 9 gives der »fiktiv credit« efter reglerne i det foreslåede nye stk. 3, jf. ændringen under nr. 18.
I forslaget om ændring af stk. 3 (der bliver stk. 4) foreslås, at hvis den del af datterselskabets indkomstskat opgjort efter § 19, stk. 3, 1. pkt., af gevinst og tab på aktiver, der kan fradrages efter § 19, stk. 1, jf. stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Hvis det fradragsberettigede beløb ikke kan rummes inden for moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9, stk. 5, vedrørende datterselskaber, der ikke er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Til nr. 20
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen under nr. 18.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ændring af den tidligere gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 13, der skete ved lov nr. 425 af 14. juni 1995. Med den derefter gældende affattelse af realrenteafgiftslovens § 13, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, har den rentebestemmelse, der foreslås ophævet, intet indhold.
Til nr. 22
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ændringen under nr. 21. Efter denne ændring relaterer bestemmelsen om fradrag for renteudgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst sig alene til den i 3. pkt. nævnte renteudgift.
Til nr. 23
Ved ophævelse i løbet af indkomståret af en pensionsordning i et pengeinstitut skal pengeinstituttet foretage en opgørelse af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven og beregne og indbetale pensionsafkastskatten.
Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 1, har givet forståelsesmæssige og administrative problemer, hvorfor bestemmelsen foreslås nyaffattet. Ændringerne er i det væsentlige redaktionelle.
Efter forslaget skal pengeinstituttet tilbageholde skatten og indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen.
Med den foreslåede affattelse kommer bestemmelsen til at svare til bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, hvorefter det pågældende pengeinstitut skal indbetale afgiften efter pensionsbeskatningsloven til statskassen inden en måned efter, at det har fået kendskab til afgiftspligten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det med enkelte undtagelser vil være den samme begivenhed, der udløser pensionsafkastskat til indbetaling efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, og afgift til indbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, nemlig udbetaling af pensionsordningen, dispositioner over ordningen, f.eks. pantsætning, der indebærer, at ordningen anses for ophørt, og overgang fra at være en pensionsordning til at være en almindelig bankkonto, som følge af, at der ikke sker udbetaling inden for den i pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse. Afgiften, der skal indbetales efter pensionsbeskatningslovens § 38, beregnes af det beløb, der resterer, efter at der er betalt pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1.
Til nr. 24
Rentebestemmelsen i § 23, stk. 3, har givet anledning til forståelsesmæssige problemer, hvorfor bestemmelsen foreslås nyaffattet. Ændringen er i det væsentlige af redaktionel karakter. Ved nyaffatningen er der henset til bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 3, om indbetaling af renter ved for sen indbetaling af afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Til nr. 25
Ifølge de gældende regler i § 29, stk. 3, kan den centrale told- og skatteforvaltning pålægge livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde, pengeinstitutter og investeringsforeninger inden en nærmere angivet frist at give oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af pensionsafkastskatten efter §§ 20-24.
Efter forslaget udvides bestemmelsen til også at omfatte datterselskaber, der kan inddrages under den tvungne sambeskatning efter § 9. Der kan indfordres oplysninger, såvel til kontrol af, om der skal ske sambeskatning efter § 9 som til kontrol af, at opgørelsen af pensionsafkastskatten af sambeskatningsindkomsten efter § 9 er korrekt.
Moderselskabet vil som part i sagen kunne få aktindsigt i det indfordrede materiale.
Til nr. 26
Ifølge de gældende regler i § 29, stk. 4, kan skatteministeren, hvis opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter § 29, stk. 3, ikke indsendes rettidigt, som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at investeringsforeninger og selskaber, der kan inddrages under tvungen sambeskatning, som tvangsmiddel kan pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de ikke rettidigt indsender oplysningerne efter § 29, stk. 3, jf. ændringen under nr. 25.
Til nr. 27
Det foreslås at bringe overgangsbestemmelserne i § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, i bedre overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelserne.
Pensionsafkastbeskatningsloven har som hovedregel virkning fra og med indkomståret 2000. Den gældende affattelse af § 35, stk. 4, indeholder i nr. 1 en bestemmelse om, at reglerne i § 13, stk. 2-5, (værdiansættelse efter lagerprincippet) først har virkning fra og med indkomståret 2002. I stedet skal ifølge nr. 2 for indkomstårene 2000 og 2001 de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e finde anvendelse.
Efter forslaget udgår bestemmelsen i nr. 1 om, at § 13, stk. 2-5, først finder anvendelse fra og med indkomståret 2002. Det vil sige, at § 13, stk. 2-5, herunder lagerprincippet i § 13, stk. 3, finder anvendelse fra og med indkomståret 2000, medmindre andet er fastsat.
Bestemmelsen i nr. 2, der herefter bliver nr. 1, fastsætter, at for indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b-4 d fortsat anvendelse.
Hermed opnås dels, at aktiver og passiver, der efter realrenteafgiftsloven blev værdiansat efter lagerprincippet, også for indkomstårene 2000 og 2001 værdiansættes efter lagerprincippet, dels at der opnås bedre overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 97, folketingsåret 1997-98, 2. samling, hvor der står
»Det foreslås, at lovens regler som hovedregel skal finde anvendelse fra og med indkomståret 2000.
Dog foreslås, at realrenteafgiftslovens regler om værdiansættelse af danske obligationer, pantebreve og andre fordringer og om værdiansættelse af fast ejendom skal finde anvendelse til og med indkomståret 2001. Det vil sige, at urealiserede fortjenester og tab i indkomstårene 2000 og 2001 medregnes efter realrenteafgiftslovens regler.
Det foreslås endvidere, at reglerne om særlige 20 pct.s saldi for realiseret gevinst og tab på danske obligationer og fast ejendom skal gælde til og med indkomståret 2001.
Det vil sige, at lagerprincippet i § 14 først skal gælde for danske obligationer, pantebreve og andre fordringer og for fast ejendom fra og med indkomståret 2002. For konvertible obligationer, udenlandske obligationer og aktier, for hvilke der allerede nu gælder lagerprincippet, skal der også gælde lagerprincippet i indkomstårene 2000 og 2001.«
De foreslåede bestemmelser i nr. 2 og 3 svarer i udgangspunktet til de gældende bestemmelser i nr. 3 og 4.
I bemærkningerne til bestemmelserne (L 93, folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 54) anføres om formålet med disse
»De under nr. 14 og 44 foreslåede bestemmelser i §§ 9 og 19 om konti for skat løser ikke det periodiseringsproblem, der kan opstå som følge af, at et selskab ved afståelse af værdipapirer eller fast ejendom i indkomstårene 2000 eller 2001 betaler fuld selskabsskat her i landet eller i udlandet, medens beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven udskydes som følge af overgangsreglerne i §§ 35 og 36, således at der ikke bliver tilstrækkelig skat efter pensionsafkastbeskatningsloven til, at der kan ske modregning af den danske eller udenlandske selskabsskat.«
Formålet med bestemmelserne er således, at selskaberne kan vælge at fremskynde betalingen af pensionsafkastskat.
Der har imidlertid været henvendelser om, hvorvidt man kan vælge alene at medregne kurstab, der realiseres ved salg af værdipapirer, eller tab ved afhændelse af fast ejendom, efter bestemmelserne, medens kursgevinst, der realiseres ved salg af værdipapirer, eller fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom medregnes efter realrenteafgiftslovens regler. Det vil sige til at fremskynde fradrag for tab og udskyde beskatningen af gevinst / fortjeneste.
Det foreslås derfor præciseret, at det alene er kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, som kan vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Ligeledes er det alene fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom, der kan vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
De foreslåede bestemmelser i nr. 4 og 5 svarer til de gældende bestemmelser i nr. 5 og 6, dog rettet til under hensyn til, at den gældende nr. 1 foreslås ophævet.
Til nr. 28
Pensionsafkastbeskatningslovens § 5 fastsætter, at de i indkomståret påløbne renteudgifter kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov, d.v.s. rente af for lidt betalt pensionsafkastskat, henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.
Bestemmelsen svarer til den tidligere gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1.
Efter forslaget skal rente af for lidt betalt realrenteafgift som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., der betales i indkomståret 2000 eller senere, kunne fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 5, 2. pkt.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 1, fastsætter, at de skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal opgøre renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renteindtægter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter denne lov, det vil sige renter af for meget betalt pensionsafkastskat, henføres til betalingsåret.
Bestemmelsen svarer til den tidligere gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2.
Efter forslaget skal rente af for meget betalt realrenteafgift som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt.,der udbetales i indkomståret 2000 eller senere, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 1, 3. pkt.
Til § 2
Efter forslaget skal de foreslåede ændringer, ligesom pensionsafkastbeskatningsloven, alle have virkning fra og med indkomståret 2000.
Samtlige foreslåede ændringer, bortset fra forslaget under nr. 6 om, at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt., ikke skal finde anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, må anses som opretholdende status quo eller lempende.
Forslaget under nr. 6 om, at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, tilsigter som det fremgår af bemærkningerne at imødegå, at livsforsikringsselskaber konverterer obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., til aktieafkast, der beskattes med 5 pct., d.v.s. at der opnås en besparelse på 21 pct.-point.
Forslaget indebærer, at når et datterselskab, hvis virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, skal datterselskabet også være sambeskattet med moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Livsforsikringsselskaberne vil imidlertid kunne komme ud af sambeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 ved inden udløbet af selvangivelsesfristen at træde ud af sambeskatningen med datterselskabet efter selskabsskattelovens § 31.
Beslutningen om, hvorvidt et moderselskab skal sambeskattes med et datterselskab, er en afslutningsdisposition. For indkomståret 2000 skal beslutningen således først træffes inden udløbet af selvangivelsesfristen den 1. juli 2001. Den foreslåede ændring er derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke en skærpelse med tilbagevirkende kraft.
§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.
Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.
17. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.
»Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.«.
18. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
»Stk. 3. Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9, ved beskatningen efter § 9, stk. 1, skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, og gevinst eller tab på det pågældende aktiv eller passiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst og tab ved beskatningen efter denne lov er medregnet efter reglerne i § 13, stk. 3, (lagerprincippet), kan halvdelen af den forholdsmæssige andel af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt, fradrages efter reglerne i stk. 1, jf. stk. 2. Aktiver og passiver som nævnt i § 9, stk. 9, anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til de i § 9, stk. 9, nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 i medfør af § 9, stk. 9.«.
Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
Stk. 4. - - -
19. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 7. og 8. pkt.
Stk. 5. - - -
»Hvis et moderselskab i medfør af § 9, stk. 9, skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og den del af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 3, 1. pkt., af gevinst på aktiver og passiver, der kan fradrages efter stk. 1, jf. stk. 2, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.
20. I § 19, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.
§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.
Stk. 2. Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.
21. I § 21, stk. 2, 1. pkt., udgår »med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov«.
22. I § 21, stk. 2, ophæves 6. pkt., og i stedet indsættes som 4. pkt.
»Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.«
§ 23. Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig konto tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig med indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.
23. § 23, stk.1, affattes således
»Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til den centrale told- og skatteforvaltning inden en måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.«.
Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.
Stk. 3. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat, jf. stk. 2, og den skat, der i løbet af indkomståret er indsat på den særlige konto tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning, jf. stk. 1, beregnes renter fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling på den særlige konto, til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.
24. § 23, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28. «.
§ 29. - - -
Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.
25. I § 29, stk. 3, indsættes efter »skattepligtige efter § 1, stk. 1,« : »selskaber, der i medfør af § 9 kan inddrages under sambeskatning med skattepligtige efter § 1, stk. 1,«.
Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
26. I § 29, stk. 4, ændres »den, der skal indsende opgørelsen« til: »den, der skal indsende opgørelsen eller oplysningerne«.
§ 35. - - -
27. § 35, stk. 4, affattes således
Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende
»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende
1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.
1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.
2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.
2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjenester, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter reglerne i denne lov.
4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 kan den skattepligtige vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 3, skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter denne lov.
5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.«.
6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.
28. Efter § 39 indsættes
»§ 39 a. Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.
Stk. 2. Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.«
Fremsat den 11. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
(Justering af reglerne om sambeskatning af livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.)