Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

Bilag

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, foretages følgende ændringer

1. I §19 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed.«

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, foretages følgende ændringer

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har virkning for aftaler om virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, der indgås efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Vedrørende forarbejderne til reglerne om skolepraktik i den gældende lov om erhvervsuddannelser henvises til bemærkningerne til lov nr. 414 af 22. maj 1996 om ændring af lov om erhvervsuddannelser m.fl. love (Skolepraktik), jf. FT 1995-96, spalte 2754, 2986, 5925, 5993, Tillæg A, spalte 3377 og Tillæg B, spalte 510.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i januar 2000 aftalt følgende hovedmål for udviklingen af praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet

1) Forøgelse af antallet af praktikpladser. Det samlede mål for forøgelse af praktikpladsvolumen er, at der inden år 2004 årligt indgås minimum 36.000 uddannelsesaftaler.

2) Begrænsning af frafaldet i ordinær praktik. Målet er en halvering af frafaldet under ordinær praktik inden år 2004.

Som led i en række initiativer, der skal sikre opfyldelsen af 1. hovedmål, skal erhvervsskolerne tilskyndes til så tidligt som muligt i skolepraktikforløb at kanalisere eleverne ud i virksomheder med uddannelsesaftale - enten i form af delaftaler eller restuddannelsesaftaler - frem for i virksomhedsforlagt undervisning. Lovforslaget har til formål at bidrage hertil.

Erhvervsuddannelserne er tilrettelagt som vekseluddannelser, således at undervisningen veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Praktikuddannelsen skal som udgangspunkt foregå i en eller flere virksomheder. Elever, der ikke opnår uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, kan efter nærmere regler optages til skolepraktik på en erhvervsskole. Ca. halvdelen af erhvervsuddannelserne udbydes med skolepraktik.

Som udgangspunkt omfatter skolepraktik for den enkelte elev højst halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid, jf. lovens § 66 d, stk. 1, idet skolen skal sikre eleven praktikuddannelse i en eller flere virksomheder. Praktikuddannelse i en virksomhed under skolepraktikforløb kan dels foregå i forbindelse med, at skolen indgår aftale med en virksomhed om virksomhedsforlagt undervisning, dels ved at eleven indgår uddannelsesaftale med en virksomhed om delvis praktikuddannelse. Hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder for mindst halvdelen af pratiktiden, skal eleven tilbydes supplerende skolepraktik, jf. lovens § 66 d, stk. 2.

Skolen skal tilrettelægge skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg, jf. lovens § 66 g.

Generelt kan erhvervsskolerne i henhold til lovens § 2, stk. 2, indgå aftaler med virksomheder, hvorefter dele af skoleundervisningen i en erhvervsuddannelse foregår i en eller flere virksomheder. Praktikundervisning i form af skolepraktik betragtes i denne henseende som skoleundervisning. Der er ingen tidsmæssige grænser for varigheden af virksomhedsforlagt undervisning.

Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på skolens vegne. Skolen bevarer sit taxametertilskud for eleven, da den har ansvar for og tilsyn med elevens undervisning i virksomheden. Eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion, jf. lovens § 66 f, stk. 1. Skolen betaler godtgørelse til eleven, jf. lovens § 66 k.

Virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor skolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver. Der kan også være tale om, at skolen herved bidrager til, at en elev og en virksomhed stifter nærmere bekendtskab med hinanden.

Erfaringsmæssigt har virksomhedsforlagt undervisning ofte den gavnlige effekt, at eleven og virksomheden efterfølgende indgår en restuddannelsesaftale.

Forslaget indebærer en skærpet målretning af de økonomiske incitamenter for skolerne til at skaffe skolepraktikelever uddannelsesaftaler med virksomheder frem for, at eleverne deltager i virksomhedsforlagt undervisning. Skærpelsen vil ske ved at indføre en tidsmæssig begrænsning på tre måneder for udbetaling af tilskud i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning i den enkelte virksomhed. Forslaget medfører ikke en tidsmæssig begrænsning af varigheden af virksomhedsforlagt undervisning. Forslaget indebærer, at skolernes faktiske udgifter i højre grad kommer til at modsvare de modtagne tilskud til denne elevgruppe samtidig med, at den gavnlige kontaktmulighed for elever og virksomheder opretholdes.

Hidtil har der ikke været krav om, at skolerne skal registrere aftaler om virksomhedsforlagt undervisning. Ved ændring af administrative regler vil skolerne pr. 1. januar 2001 blive pålagt at registrere aftaler om virksomhedsforlagt undervisning.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes at medføre en mindre merudgift for Undervisningsministeriet til systemtilpasninger i forbindelse med registrering af aftaler om virksomhedsforlagt undervisning.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes dels at medføre besparelser med hensyn til tilskud til skolerne til undervisning og godtgørelse til skolepraktikelever som følge af færre elever i skolepraktik, dels merudgifter med hensyn til lønrefusion og praktikpladstilskud som følge af flere restuddannelsesaftaler. Arbejdsgiverbidraget i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion forventes at kunne reduceres med 10 kr. pr. ansat pr. år, svarende til en samlet besparelse på 19 mio. kr., svarende til en reduktion af antallet i skolepraktik med 5 pct.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser /

mindreudgifter

Negative konsekvenser /

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Forslaget forventes at medføre en mindre merudgift for Undervisningsministeriet til systemtilpasninger i forbindelse med registrering af aftaler om virksomhedsforlagt undervisning.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at medføre besparelser med hensyn tilskud til skolerne til undervisning og godtgørelse til skolepraktikelever. Arbejdsgiverbidraget i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion forventes at kunne reduceres med 10 kr. pr. ansat pr. år, svarende til en samlet besparelse på 19 mio. kr., svarende til en reduktion af antallet i skolepraktik med 5 pct.

Forslaget forventes at medføre merudgifter til lønrefusion og praktikpladstilskud til virksomheder, der indgår restuddannelsesaftaler med skolepraktikelever.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

En skole vil efter forslaget maksimalt kunne opnå taxametertilskud for en skolepraktikelev i tre måneder, hvis skolen lader eleven modtage virksomhedsforlagt undervisning i en enkelt virksomhed. Skolen vil opnå tilskud igen, hvis eleven enten vender tilbage til undervisning på skolen eller overgår til virksomhedsforlagt undervisning i en ny virksomhed. Forslaget medfører ikke en tidsmæssig begrænsning af varigheden af virksomhedsforlagt undervisning.

Skolepraktikeleven vil være berettiget til godtgørelse fra skolen under den virksomhedsforlagte undervisning, uanset om skolen er berettiget til tilskud for eleven eller ej.

Som hidtil skal en elev, der deltager i en virksomheds produktion være omfattet af en uddannelsesaftale, eventuelt en delaftale, jf. lovens § 66 f, stk. 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at loven skal have virkning for aftaler om virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, der indgås efter 1. januar 2001. Der vil således ikke være en tidsmæssig begrænsning for udbetaling af tilskud i forbindelse med aftaler om virksomhedsforlagt undervisning, der er indgået og har virkning før ikrafttrædelsestidspunktet.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik.

Stk. 2. - - -.

1. I §19 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed.«.

Fremsat den 5. oktober 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

(Virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik)