Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

Bilag

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »kan ikke afskrives«: », jf. dog § 44 A«.

2. Efter § 44 indsættes som ny paragraf

»§ 44 A. Ved opførelse, ombygning og tilbygning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse, kan udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af disse fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivningsgrundlaget kan højst udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen. Det er en betingelse, at den samlede anskaffelsessum ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen overstiger 1 mill. kr. Der ses ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen bort fra eventuelle udgifter til installationer efter § 15. Udgiften til den kunstneriske udsmykning skal senest afholdes i det år opførelsen, ombygningen eller tilbygningen færdiggøres.

Stk. 2. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.

Stk. 3. Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske efter forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet.

Stk. 4. Udgifterne til kunstnerisk udsmykning afskrives særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.

Stk. 5. Den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, jf. stk. 1. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er en del af eller knytter sig til, sidestilles dette med salg efter stk. 9.

Stk. 6. Afskrivninger kan ikke foretages i det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.

Stk. 7. Hvis der sker en skade på den kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.

Stk. 8. Såfremt den skattepligtige ved en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes reglerne i § 24, stk. 1 - 5.

Stk. 9. Fortjeneste eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. og stk. 3 og 5. Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg efter 1. pkt.

Stk. 10. Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til.«.

3. I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »installationer,«: »kunstnerisk udsmykning,«.

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

§ 1. - - -

Stk. 2. Loven omfatter dog ikke fortjenester og tab, der er omfattet af afskrivningslovens § 21.

- - -

1. § 1, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11. september 2000, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

2. I § 4, stk. 1, indsættes efter »§ 5 eller § 5 A«: », jf. dog stk. 10«.

3. I § 4 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del af bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A, samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved anvendelse af reglerne i denne lov.«.

4. I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller tab«.

§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

Stk. 3. Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives.

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »kan ikke afskrives«: », jf. dog § 44 A«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11. september 2000, foretages følgende ændringer

§ 3

Stk.1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 og § 2, nr. 2 og nr. 3, har virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001 eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forespørgsel om Betænkning om Billedkunst og forslag om en egentlig billedkunstlov, F 33, blev behandlet i Folketinget den 23. marts 1999. Under forhandlingerne vedtoges forslag til vedtagelse (V 51) af SF, CD, V, KF og Regeringen.

Vedtagelsen har til hensigt at fremme dansk billedkunst. Det fremgår blandt andet af V 51: »... opfordres regeringen til ... at undersøge muligheden for at indføre en adgang til at lade kunstnerisk udsmykning - inden for de samme rammer, som der gælder for det statslige byggeri - indgå i de afskrivningsberettigede udgifter ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt ...«.

Regeringen foreslår på den baggrund, at der indføres en afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med opførelse, ombygning og tilbygning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. I lighed med den ordning, der gælder for statsligt byggeri, foreslås det, at der kan afholdes afskrivningsberettigede udgifter til kunstnerisk udsmykning på indtil 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen.

Etableringen af den foreslåede afskrivningsordning afviger fra det eksisterende afskrivningssystem på to punkter.

For det første er der tale om et brud med princippet om, at skattemæssige afskrivninger forudsætter, at der sker en værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv som følge af den erhvervsmæssige benyttelse. Dette vil som den altovervejende hovedregel ikke være tilfældet med kunstnerisk udsmykning. Fravigelsen af dette grundprincip er et ønske om at støtte kunstnere, og skal ikke ses som en generel fravigelse af grundprincippet. I de situationer, hvor der sker en værdiforringelse af den kunstneriske udsmykning som følge af den erhvervsmæssige benyttelse, vil der kunne afskrives efter de almindelige regler - f.eks. om afskrivning på driftsmidler i afskrivningslovens kap. 2. For at undgå at der kan foretages dobbelt afskrivning, er afskrivning efter § 44 A udelukket i de situationer, hvor der kan afskrives efter andre bestemmelser i afskrivningsloven.

For det andet vil den foreslåede afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning bevirke, at kravet om, at det indkøbte aktiv skal kunne benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden, ikke skal opfyldes. For at undgå at afskrivningsadgangen vil kunne benyttes til at anvende skattesystemet til formål i strid med det af Folketinget ved vedtagelsen af V 51 tilsigtede formål foreslås, at Det Kongelige Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet, inden der kan afskrives, skal tage stilling til, hvornår en »kunstnerisk udsmykning« er afskrivningsberettiget kunst.

Det foreslås, at lovforslaget får virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001 eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, at erhvervsdrivende gives skattemæssig afskrivningsret på udgifter til kunstnerisk udsmykning anskaffet i forbindelse med opførelse, ombygning eller tilbygning af bygninger. Afskrivningsgrundlaget udgør indtil 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen, forudsat at denne overstiger 1 mill. kr. incl. moms.

Det antages, at anskaffelse af kunst hovedsageligt vil ske i forbindelse med investeringer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger, f.eks. kontor- og administrationsbygninger.

Der foreligger ingen faste holdepunkter for anvendelsen af ordningen. Men med udgangspunkt i et anslået investeringsomfang på ca. 15 mia. kr. årligt i bygninger af den nævnte karakter skønnes afskrivningsgrundlaget for de omhandlede udgifter vedrørende kunstnerisk udsmykning maksimalt at beløbe sig til ca. 150 mill. kr. det første år, hvor ordningen er i kraft. Afskrivningssatsen er den samme som for bygningsafskrivninger, dvs. 5 pct. lineært.

Det årlige provenutab ved forslaget anslås på denne baggrund til ca. 3 mill. kr. det første år, stigende med 2 til 3 mill. kr. i hvert af de efterfølgende år, efterhånden som nye årgange investeringer inddrages under ordningen. For indkomståret 2001 vedrører ca. 2,5 mill. kr. af provenutabet staten og ca. 0,5 mill. kr. kommunerne.

Finansårsvirkningerne i 2001 af lovforslaget skønnes til et provenutab på ca. 3 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget må antages at stimulere omsætningen i billedkunstsektoren og dermed også kunstnernes indtægter ved, at det bliver skattemæssigt mere attraktivt for erhvervsdrivende at præge virksomhedens profil via kunstnerisk udsmykning.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat eller for Akademiraadet. Lovforslaget vil kunne medføre ændringer i kommunernes administrative procedurer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været forelagt Advokatrådet, Akademiraadet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, By og Boligministeriet, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet, Forsikring og Pension, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Skattedirektoratet, Håndværksrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Kommunes Skatteforvaltning, Formanden for Billedkunstudvalget (Karsten Ohrt), Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Økonomiministeriet til høring.

De væsentligste høringssvar samt kommentarer er kort gengivet i skemaet nedenfor

Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Advokatrådet

Tvivl omkring identifikation af den enkelte kunstneriske udsmykning.

Tvivl om værdifastsættelse af den kunstneriske udsmykning ved salg. Ønske om formodningsregler.

Skatteyderen må til enhver tid kunne dokumentere, at den kunstneriske udsmykning, der afskrives på, er den samme, som blev indkøbt i forbindelse med byggeriet.

Værdifastsættelsen af den kunstneriske udsmykning ved salg afviger principielt ikke fra værdiansættelse af f.eks. driftsmidler eller bygninger. Der er derfor ikke behov for formodningsregler for værdiansættelsen.

Erhvervenes Skattesekretariat

»bygningsudgiften« bør præciseres nærmere.

Nu benyttes »anskaffelsessummen«.

Forsikring og Pension

Teknisk præcisering.

Er medtaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

For snæver afskrivningsret ved f.eks. tilbygning.

Krav om afholdelse af udgifter til kunstnerisk udsmykning senest samme år som byggeriet afsluttes er en for kort frist.

Forhåndsgodkendelse af Akademiraadet findes ikke at være brugervenligt og er tidskrævende.

Tvivl om EU-medholdighed pga. nationalitetsforskelsbehandling.

Den kunstneriske udsmykning kan nu placeres i hele den bygning, der om-/tilbygges.

Planlægning og indkøb af kunstnerisk udsmykning bør have en tidsmæssig tæt sammenhæng med byggeriet.

De skatteansættende myndigheder er gode til skatteligning, men det findes, at der vil opnås et for alle parter bedre resultat, hvis kunstvurderingen foretages af Akademiraadet i stedet.

Det er foreslået, at Akademiraadet i sin vurdering af om en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget blandt andet bør lægge vægt på den kunstneriske kvalitet og kunstnerens talent. Der er ikke fastsat andre kriterier for denne vurdering, herunder f.eks. krav om nationalitet.

Kommunernes Landsforening

Der rejses tvivl om misbrugsmuligheder af ordningen og problemer omkring værdiansættelse af kunstnerisk udsmykning.

Ved at fastsætte et krav om tilstedeværelse af den kunstneriske udsmykning i eller ved den bygning, den knytter sig til, er det forsøgt at minimere misbrugsmulighederne af ordningen.

Værdiansættelse af kunstnerisk udsmykning adskiller sig principielt ikke fra værdiansættelse af f.eks. bygninger eller driftsmidler.

Skattechefforeningen

Tekniske bemærkninger.

Er indarbejdet.

Skatterevisorforeningen

Tekniske bemærkninger.

Er indarbejdet.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 3 mill. kr. i 2001. Heraf vedrører ca. 2,5 mill. kr. staten og ca. 0,5 mill. kr. kommunerne. I hvert efterfølgende år anslås provenutabet at stige med 2 til 3 mill. kr.

Finansårsvirkning: Provenutab på ca. 3 mill. kr. i 2001.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat eller for Akademiraadet. Lovforslaget vil kunne medføre ændringer i kommunernes administrative procedurer.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den udvidede skattemæssige afskrivningsret på kunstnerisk udsmykning må skønnes at stimulere omsætningen hos billedkunstnere, i det omfang erhvervsdrivende vil gøre brug af ordningen til at præge virksomhedens profil.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at princippet i afskrivningslovens § 2, stk. 3, om, at skattemæssige afskrivninger forudsætter, at der sker en værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv ved den erhvervsmæssige benyttelse tilsidesættes i den foreslåede § 44 A.

Til nr. 2

Ordningen vedrørende kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri - den såkaldte 1 pct. regel - er fastsat i cirkulære nr. 199 af 23. december 1983 (Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri). Det fremgår af cirkulæret, at der i forbindelse med statsligt byggeri skal afsættes et beløb til kunstnerisk udsmykning inden for byggebevillingen. Bestemmelsen gælder ikke alene for nybyggeri, men også ved ombygning og tilbygning. Bestemmelsen gælder kun for arbejder, hvor bygningsudgiften er over 1 mill. kr. Det beløb, der skal afsættes til kunstnerisk udsmykning, skal normalt svare til 1 pct. af bygningsudgiften - dvs. mindst 10.000 kr. Der ses i den forbindelse bort fra eventuelle udgifter til særlige tekniske installationer og anlæg, der går ud over ejendommens almindelige forsyning med el, varme, vand, ventilation, telefon m.v. For så vidt angår den billedkunstneriske medvirken, fremgår det, at denne kan ske under projekteringen eller senere. Kunstnerisk udsmykning kan være en integreret del af bygningens arkitektur eller kan bestå i bestilte eller indkøbte kunstværker til anbringelse i, på eller uden for bygningen.

Det foreslås, at der indføres en ordning for privat erhvervsbyggeri, hvor der kan foretages skattemæssige afskrivninger ved kunstindkøb. Hvor der ved det statslige byggeri er tale om, at der skal afsættes 1 pct. af bygningsudgiften til kunstnerisk udsmykning, foreslås det, at der for det private byggeri indføres en adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger for udgifter til kunstnerisk udsmykning for indtil 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen. Det foreslås, at den samlede anskaffelsessum ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen skal overstige 1 mill. kr. incl. moms, for at udgifterne til den kunstneriske udsmykning er omfattet af afskrivningsordningen. Udgiften til den kunstneriske udsmykning skal senest være afholdt i det år opførelsen, ombygningen eller tilbygningen færdiggøres.

For at undgå, at der kan foretages dobbelt afskrivning, foreslås det, at der alene kan afskrives efter § 44 A i de situationer, hvor der ikke kan afskrives efter andre bestemmelser i afskrivningsloven.

Det foreslås, at ordningen for privat erhvervsbyggeri lægges så tæt op ad den statslige ordning som muligt, således at der ikke kun kan afskrives ved opførelse men også ved ombygning og tilbygning til bygninger. Dette betyder, at kunst, der indkøbes uafhængigt af opførelse, ombygning eller tilbygning af en bygning, og kunstindkøb til indretning af lejede lokaler ikke er afskrivningsberettiget.

Det foreslås endvidere, at adgangen til at vælge mellem kunstart, form og tidspunkt for kunstens indlæggelse eller ophængning gøres lige så frit som i den statslige ordning. Således er det tanken, at udsmykningsbegrebet også skal omfatte ophængning af kunstværker og opstilling af skulpturer og kunstneriske installationer m.v. i forbindelse med opførelse, ombygning og tilbygning af bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt.

For at imødegå eventuelle misbrugsmuligheder i forholdet mellem privat- og erhvervssfæren foreslås afskrivningsadgangen begrænset til kunstnerisk udsmykning af rent erhvervsmæssigt benyttede bygninger bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse, dvs. udlejningsbeboelsesejendomme som fastsat i afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. På den måde mindskes de misbrugsmuligheder, der består i, at det vil kunne være mere interessant at hænge en kunstnerisk udsmykning - f.eks. et maleri - op i privatboligen end at installere andre driftsmidler, og som følge af at den kunstneriske udsmykning ofte nemt vil kunne flyttes fra den erhvervsmæssigt benyttede del af bygningen til den private del af bygningen.

For at imødegå yderligere eventuelle misbrugsmuligheder foreslås det, at den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved den bygning, den knytter sig til - dvs. at den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved den bygning, der ligger til grund for afskrivningsretten på den kunstneriske udsmykning. Det er objektivt konstaterbart, om en kunstnerisk udsmykning befinder sig i en bygning. Det kan imidlertid være mere vanskeligt at vurdere, om en kunstnerisk udsmykning befinder sig ved en bygning. I den vurdering bør der blandt andet lægges vægt på, om den kunstneriske udsmykning befinder sig i en naturlig nærhed af bygningen, og om placeringen har været forudsat fra opsætningen af den kunstneriske udsmykning. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den knytter sig til, sidestilles dette med salg efter stk. 9. Dette vil være tilfældet både, hvor den kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode, og i de tilfælde, hvor der er tale om en mere permanent flytning af den kunstneriske udsmykning. Der foreligger dog ikke salg i de situationer, hvor den kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode med henblik på reparation, vedligeholdelse eller lignende.

Det foreslås, at afskrivningsretten bortfalder fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse af bygningen ophører, samt at denne ikke kan reetableres, hvis bygningen på et senere tidspunkt igen måtte overgå til 100 pct. erhvervsmæssig benyttelse.

Det foreslås, at der skal kunne afskrives lineært med op til 5 pct. af de afskrivningsberettigede udgifter til kunstnerisk udsmykning årligt. Der kan købes flere forskellige kunstneriske udsmykninger i forbindelse med den samme opførelse, om- eller tilbygning af en bygning, men de kunstneriske udsmykninger skal afskrives særskilt, og der skal derfor udarbejdes en særskilt opgørelse for hver enkel kunstnerisk udsmykning.

Det foreslås, at reglerne i §§ 23 og 24, stk. 1-5, følges, hvor der foreligger skade på den kunstneriske udsmykning, og hvor den skattepligtige har modtaget erstatnings- eller forsikringssum som følge af skaden.

I lighed med den almindeligt gældende regel for salg eller nedrivning af bygninger i § 20 foreslås det, at der ikke kan foretages afskrivninger af den kunstneriske udsmykning i det indkomstår, hvor bygningen, som den kunstneriske udsmykning er en del af, sælges eller nedrives. Tilsvarende foreslås det for kunstnerisk udsmykninger, der ikke er en integreret del af en bygning, at der ikke kan foretages afskrivninger i det indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på anden vis. Med bortskaffelse på anden vis tænkes på situationer, hvor den kunstneriske udsmykning ophører med at anvendes som udsmykning for bygningen, destrueres, ophugges, bortsmides eller på anden vis fjernes fra bygningen. I lighed med reglen i stk. 6, sidestilles bygningens overgang til ikke at være 100 pct. erhvervsmæssigt benyttet med salg af den kunstneriske udsmykning. Overflytning fra virksomhedssfæren til privatssfæren sidestilles også med salg, jfr. stk. 5.

Det foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i afskrivningslovens § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. og stk. 3 og 5. Ved salg menes alle former for salg af den kunstneriske udsmykning, hvad enten den kunstneriske udsmykning sælges separat eller sammen med bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til. Fortjenesten skal opgøres for den enkelte kunstneriske udsmykning som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Som anført i § 21, stk. 2, 2. pkt., skal den nedskrevne værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Da der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til kunstnerisk udsmykning før anskaffelsesåret, skal der ikke tages højde for forlodsafskrivninger og forskudsafskrivninger i opgørelsen af fortjeneste eller tab. Tab opgøres efter reglen i § 21, stk. 3, hvorefter tabet skal opgøres for den enkelte kunstneriske udsmykning, som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen. Vedrørende tab gælder endvidere, at såfremt en kunstnerisk udsmykning, der er ejet af en eller flere personer, sælges til et selskab m.v., og ejerkredsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde, kan der ikke opnås fradrag for tabet. Dette svarer til reglen i § 21, stk. 5.

Det foreslås, at nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig benyttelse samt andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med et sådant salg efter stk. 9, 1. pkt. Ved nedrivning og bortskaffelse på anden vis af en kunstnerisk udsmykning medregnes eventuelle salgssummer for materialer mv. Således hvis en statue sælges som gammelt jern, skal salgssummen for jernet medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab.

Det er en forudsætning for at kunne afskrive på en kunstnerisk udsmykning efter stk. 1, at den kunstneriske udsmykning er erhvervet i forbindelse med opførelse, om- eller tilbygning af en erhvervsmæssigt benyttet ejendom. Det foreslås, at afskrivningsadgangen tillige skal omfatte den situation, hvor den kunstneriske udsmykning, der er afskrivningsberettiget efter stk. 1, overdrages sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller udsmykker i øvrigt.

Det foreslås, at der - uafhængigt af de skatteansættende myndigheder - etableres et system til vurdering af, hvornår en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget kunst, således at afskrivningsadgangen alene vil kunne anvendes til det formål, den er tiltænkt. Det foreslås, at Det Kongelige Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet, som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål skal træffe afgørelse, om en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget.

Akademiraadet bør i sin vurdering af om en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget blandt andet lægge vægt på den kunstneriske kvalitet og kunstnerens talent.

Kulturministeriet har oplyst, at Akademiraadet på baggrund af ovennævnte kriterier vil udarbejde en fortegnelse med forhåndsgodkendelser over kunstnere, hvis værker er afskrivningsberettigede. Det forventes, at fortegnelsen vil omfatte professionelle kunstnere og arkitekter, der er medlemmer af Kunstnersamfundet, Billedkunstnernes Forbund, Danske Kunsthåndværkere, Danske Billedkunstneres Fagforening, Industrielle Designere i Danmark eller har gennemført uddannelse på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Der vil her være tale om let dokumenterbare kriterier, som vil kunne anvendes af de lokale skattemyndigheder uden videre. Værker af kunstnere, der ikke er opregnet på fortegnelsen, skal vurderes særskilt af Akademiraadet bl.a. ud fra ovennævnte kriterier. Akademiraadet er dog ikke forpligtet til at udarbejde en sådant forhåndsgodkendelsesordning.

Til nr. 3

I lighed med den fordeling, der skal foretages af den kontante anskaffelsessum på driftsmidler, bygninger m.v. efter afskrivningslovens § 45, foreslås det, at der tillige skal foretages fordeling af den kontante anskaffelsessum for den enkelte kunstneriske udsmykning.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af § 2 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, hvorved der skete en omformulering af reglerne for opgørelsen af anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5.

I den ændrede affattelse af § 5 er det bl.a. som noget nyt bestemt, hvorledes foretagne afskrivninger og tab ved salg af bygninger m.v. efter afskrivningsloven skal behandles i relation til opgørelse af fortjenesten ved salget efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Som følge heraf er bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, hvori det er bestemt, at fortjenester og tab, der er omfattet af afskrivningslovens § 21, ikke er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, misvisende og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget under § 1, hvorefter der indføres en adgang til skattemæssige afskrivninger på udgifter til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med opførelse, ombygning eller tilbygning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Det foreslås, at afholdte udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del af en bygning, og som er omfattet af reglerne i afskrivningslovens § 44 A, ikke skal indgå ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af bygningen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Foretagne afskrivninger på disse udgifter eller tab, der konstateres ved salg af den kunstneriske udsmykning, skal derfor heller ikke medtages ved opgørelsen af anskaffelsessummen på ejendommen. Tilsvarende skal værdien af den kunstneriske udsmykning heller ikke medregnes ved opgørelsen af afståelsessummen ved anvendelsen af de nævnte regler. Forslaget betyder, at i det omfang, der opnås en fortjeneste eller konstateres et tab vedrørende den kunstneriske udsmykning, når bygningen afstås, vil den konstaterede fortjeneste eller tab ikke blive medregnet i eller fradraget ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Til nr. 4

Ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december 1999 ændredes den tidligere regel i § 6 i ejendomsavancebeskatningsloven om ejertidsnedslag ved opgørelsen af den skattepligtige avance ved afståelsen af en ejendom. Ændringen gik ud på, at det tidligere krav om beregning af ejertidsnedslag blev ophævet, og i stedet blev der indført en valgfri mulighed for at anvende nedslaget. Som en konsekvens heraf blev det tillige bestemt, at reglen om ejertidsnedslag ikke skulle omfatte et tab ved afståelsen, idet muligheden for ejertidsnedslag i disse tilfælde altid ville blive fravalgt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at ejertidsnedslaget ikke omfatter tab.

Til § 3

Det foreslås, at lovforslaget får virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001 eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Vurderingen af om et byggeri er påbegyndt den 1. januar 2001 eller senere kommer an på, om byggeriet fysisk er påbegyndt på dette tidspunkt. Et byggeri, der er under planlægning i efteråret 2000, hvor det første spadestik tages i februar 2001, vil således være omfattet af afskrivningsordningen.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A.

- - -

2. I § 4, stk. 1, indsættes efter »§ 5 eller § 5 A«: », jf. dog stk. 10«.

3. I § 4 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del af bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A, samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved anvendelse af reglerne i denne lov.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6. - - -

Stk. 3. Er ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste eller tab med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med 3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.

- - -

4. I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller tab«.

§ 45. - - -

Stk. 2. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.

3. I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »installationer,«: »kunstnerisk udsmykning,«.

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

(Kunstnerisk udsmykning i forbindelse med opførelse, ombygning og tilbygning til erhvervsmæssigt benyttede ejendomme)