Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil vedr. lovforslaget

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Rådet mener, at det i tilknytning til den foreslåede fraflytterbeskatning bør overvejes, at indføre undtagelsesbestemmelser svarende til reglerne i ABL § 13 a, hvorefter fraflytterbeskatningen ikke omfatter aktier erhvervet af ikke-hovedaktionærer mindre end tre år før fraflytningen, og ikke omfatter personer, der ikke har været skattepligtige til Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 10 år før fraflytningen.

Begrundelsen for, at man har valgt ikke at knytte de nævnte undtagelsesbestemmelser til den foreslåede fraflytterbeskatning, er, at der her er tale om beskatning af et lønvederlag i modsætning til en avance. I og med at der er tale om et vederlag, der udspringer af udført arbejde, dvs. løn, er det således fundet påkrævet at indføre en regel, som sikrer, at skattebeløbet altid forfalder ved en fraflytning.

Endvidere mener rådet, at det bør overvejes at indføre en henstandsordning svarende til reglerne i ABL § 13 a, stk. 5 og 6.

Fraflytterbeskatningen er udbygget med en regel om adgang til at få henstand med fraflytterskatten.

Det anføres, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 5, bør ændres, således at pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter m.v. alene omfatter tegningsretter m.v., der erhverves den 1. januar 2001 eller senere - og ikke også alle tegningsretter m.v., der udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Den pågældende ikrafttrædelsesbestemmelse er blevet ændret i overensstemmelse med det anførte.

Akademikernes Central-

organisation

AC er tilfreds med, at tegningsretter sidestilles med køberetter mht. beskatningstidspunktet, ligesom man finder det mest logisk, at beskatningen ikke indtræder før udnyttelsen.

Endvidere er AC tilfreds med, at der med lovforslaget tages fat i problemstillingen omkring likviditetsproblemer ved modtagelse af køberetter m.m. Dog finder AC, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udskyde beskatningen for alle typer af aktieaflønning til det tids- punkt, hvor aktierne realiseres med gevinst.

Ved den foreslåede ordning vedrørende aktieaflønning løses de likviditetsmæssige forhold, der har været fremført som værende det store problem. Aktier m.v., der modtages som vederlag som led i et ansættelsesforhold, udgør et lønaccessorie og bør beskattes, som det de er, nemlig løn. Det er vurderingen, at det ikke er muligt at fastholde denne vigtige præmis, hvis beskatningstidspunktet flyttes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Det er samtidig opfattelsen, at det ikke er muligt at holde aktier, der direkte eller gennem tildelt tegnings- eller køberetter erhverves som led i et ansættelsesforhold, uden for de direktivstyrede successionsregler. Hvis beskatningen kun skal indtræde, hvis der er gevinst, vil der i relation til fusionsdirektivet være tale om skat på en aktieavance. Anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af aktieavancer betyder endvidere, at tab på »lønaktier« reelt kan være et indirekte tab, fordi tabet egentligt skyldes et tab på andre aktier i samme selskab, som den ansatte har erhvervet i anden sammenhæng.

AC mener, at det kan formindske incitamentet til aflønning med tegningsretter/køberetter, at medarbejderne kun modtager 60 pct. af de finansielle instrumenter, de er berettiget til.

Modellen med afgiftsbetalingen ændrer ikke ved, at medarbejderen stadig anses for at have modtaget 100 pct. af de finansielle instrumenter, vedkommende er berettiget til. I stedet for at få udbetalt 100 pct. og derefter selv må finde midlerne til at udrede skatten heraf, betyder modellen, at man får udbetalt 60 pct. og de »tilbageholdte« 40 pct. udgør så skatten af de 100 pct.

Endelig mener AC, at reglerne bør udformes således, at der er tale om en ret for den enkelte medarbejder til at vælge afgiftsbetalingen i stedet for som en aftaleordning.

Da valg af afgiftsbetalingen har konsekvenser for arbejdsgiverselskabet, er det fundet rimeligt, at selskabet også skal have indflydelse på, om denne betalingsform skal anvendes.

Amtsråds-

foreningen

Har ikke afgivet bemærkninger

Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd

AE kan støtte lovforslaget og kan fuldt ud tilslutte sig, at de likviditetsmæssige problemer ikke imødegås ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen, f.eks. til aktierne sælges. Dog mener AE, at afgiftssatsen bør sættes på et niveau, så den effektive beskatning fuldt ud modsvarer marginalskatteprocenten for topskatteydere, således at der ikke sker nogen favorisering.

Da afgiftssatsen på de 40 pct. er fastlagt ud fra en marginalskattesats på 60 pct. kan ordningen vedrørende aktieaflønning ganske rigtigt indebære en lille skattelettelse for topskatteydere, i og med at deres marginalskattesats inklusive arbejdsmarkedsbidrag er lidt

højere. Når der på trods heraf er valgt en fast rund sats, er begrundelsen, at der herved sikres en smidig administration af ordningen.

Dansk Handel & Service

DHS finder, at forslaget vedrørende aktieaflønningsordningen sætter fokus på det væsentligste problem nemlig likviditetsbelasteningen, men mener samtidig at forslaget ikke går langt nok. Tilsvarende finder DHS at ligestillingen mellem tegningsretter og køberetter i praksis er en opstramning. Efter DHS s opfattelse vil det være en bedre løsning dels på likviditetsbelastningen, dels til gennemførelse af en forenkling af reglerne (og ligestilling) i stedet at lempe beskatningen ved at flytte beskatningstidspunktet til det tidspunkt, hvor aktierne sælges og med beskatning som aktieavance.

Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.

Det påpeges, at den mulighed for spekulation, som er anført som et argument mod at flytte beskatningstidspunktet, synes at være løst med forslaget om at indføre fraflytterbeskatning.

Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

DHS finder, at det isoleret set er et skridt i den forkerte retning at indføre arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag på aktier og tegningsretter. Endvidere finder DHS det vigtigt, at der ved udformningen af indberetningspligten tages hensyn til, at den skal være administrerbar.

Aktier og tegningsretter, der modtages som led i aflønningen, er løn og bør derfor beskattes som anden løn, bl.a. løn i kontanter eller i form af aktiekøberetter. Derfor bør der også være bidragspligt i forhold til aktier og tegningsretter. Indberetning af tegningsretter vil skulle ske på samme måde som indberetning vedr. den ansattes løn.

DHS s finder, at den eksisterende selskabslovgivning indeholder så store barriere for deponeringsordningen, at disse reelt vil hindre ordningens udbredelse.

Det er korrekt, at selskabslovgivningen indeholder regler, som betyder, at formentlig ikke alle selskaber vil kunne anvende ordningen i lige stort omfang. Man deler dog ikke opfattelsen af, at de pågældende regler udelukker ordningens anvendelse.

DHS finder det betænkeligt, at udviklingen går i retning af, at væsentlige ejerandele placeres i offentlige fonde in casu VækstFonden.

Lovforslaget er udformet således, at VækstFonden under aktiernes deponering alene har de økonomiske rettigheder over aktierne. Deponerede børsnoterede aktier kan frigøres til enhver tid, mens deponerede unoterede aktier kan frigøres i tilknytning til handler og fremsatte købstilbud, således at de ikke kommer til at blokere for salg. Derudover kan de deponerede aktier indgå i ombytninger, fusioner og spaltninger, således at de ikke er til hindring for eventuelle omstruktureringer. Endelig skal VækstFonden i de tilfælde, hvor de modtager aktier til eje, søge at afhænde disse hurtigst muligt. Reglerne er således søgt udformet på en sådan måde, at VækstFonden ikke har indflydelse på beslutningstagningen i selskabet.

Det Danske Handels-

kammer

Lovforslaget anses i det store og hele for kærkomment. DDH er dog af den principielle opfattelse, at skatten først bør opgøres og betales på det tidspunkt, hvor medarbejderen sælger aktierne.

Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.

Endvidere kan DDH ikke tilslutte sig, at tegningsretter pålægges arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Der betales arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af egentligt lønvederlag, hvorfor det er fundet rimeligt også at indføre arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af tegningsretter, der ydes som vederlag for udført arbejde. Endvidere opnås hermed en ligestilling i forhold til aktiekøberetter, der ydes som vederlag. Det skal bemærkes, at såfremt, der vælges afgiftsbetaling under den foreslåede aktieaflønningsmodel, så dækker 40 pct. s afgiften også det arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag, som medarbejderen ellers skulle have betalt af de modtagne tegningsretter.

Erhvervenes Skattesekretariat

Det er opfattelsen, at det i forhold til aktieaflønningsmodellen vil være en bedre og enklere løsning i stedet at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.

Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.

Det anføres, at der bør være adgang til at frigøre unoterede aktier i løbet af deponeringsperioden blot ved at henholde sig til en værdiansættelse efter den vejledende anvisning fra Ligningsrådet.

Deponeringsperioden er fastsat under hensyntagen til, at ordningen primært er rettet mod nye innovative virksomheder, hvor der må forventes at gå en vis årrække før ideerne er modnet. Der er på den baggrund fastsat en minimumsperiode på 8 år. Minimumsperioden skal sikre, at staten/VækstFonden ikke bliver købt ud på et tidspunkt, hvor det alene er til fordel for selskabet. Adgangen til frigørelse ved handler og bindende tilbud er alene indført for at sikre, at deponeringen ikke er til hinder for omstruktureringer.

Det anbefales, at forslaget om at sidestille tegningsretter med køberetter ændres således, at der for tegningsretter og køberetter bliver adgang til at vælge mellem beskatning på tildelingstidspunktet og beskatning på udnyttelsestidspunktet.

Man er opmærksom på, at den foreslåede sidestillelse indebærer en indskrænkning af valgmulighederne mht. beskatningstidspunkt m.m. Vurderingen er imidlertid, at fordelene herved er større end ulempen ved reduktionen i valgmuligheder. Tegningsretter ydes typisk med en betingelse om, at tegning forudsætter fortsat ansættelse, når tegningsperioden starter. En sådan betingelse betyder, at beskatningstidspunktet flyttes fra tildelingstidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt. Det vil sige, at beskatningen af tegningsretter i dag meget ofte indtræder på et tidspunkt, der ligger tæt på udnyttelsestidspunktet, og dermed at forskellen til de foreslåede regler ikke nødvendigvis er så stor. Hertil kommer, at en valgmulighed i givet fald vil skulle udformes som et valg uden adgang til fortrydelse ellers vil man blot altid vælge beskatning på tildelingstidspunktet og ændre dette til beskatning på udnyttelsestidspunktet, hvis der er tab i udsigt. Vurderingen er imidlertid, at en sådan ikke-fortrydelsesadgang kan være svær at opretholde, hvis den kommer under pres, og er valgmuligheden først indført er løbet kørt. I en valgmulighed ligger således en uønsket risiko for, at den udnyttes til at skabe sig den bedste af alle verdener. Derudover vil en regel, som giver medarbejderen et valg mellem forskellige beskatningstidspunkter, være svær at administrere og kontrollere.

Reglerne om fraflytterbeskatning bør suppleres med en adgang til henstand og omberegning svarende til reglerne i ABL § 13 a, stk. 5-12.

Fraflytterbeskatningen er udbygget med regler om henstand, omberegning og bortfald af fraflytterskatten ved genintræden af skattepligt.

Finansrådet

Rådet anmoder om at få bekræftet, at konvertible obligationer også er omfattet af lovforslaget.

Konvertible obligationer er ikke omfattet af lovforslaget. Konvertible obligationer består ikke kun af en tegningsret til aktier, men også af en fordring mod selskabet. En inddragelse af konvertible obligationer under LL § 28 vil derfor ikke kunne komme på tale, uden at der samtidig tages udtrykkelig højde for fordringssiden af den konvertible obligation. Med andre ord, der skal i givet fald være tale om regler, der tager højde for alle de situationer, hvorpå medarbejderen kan agere i forhold til den konvertible obligation. Denne stærke komplicering af regelsættet har man valgt at afstå fra.

Foreningen af Registrerede Revisorer

FRR hilser det velkomment, at tegningsretter sidestilles med køberetter mht. beskatningstidspunkt, og at der skabes hjemmel til, at selskaber kan fradrage udgifter ved ydelse af tegningsretter. Derudover anser FRR den foreslåede ordning vedrørende aktieaflønning for at være et skridt i den rigtige retning, idet man dog er af den opfattelse, at den optimale løsning vil være at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Udskydelsen kan kombineres med et båndlæggelseskrav svarende til, hvad der gælder for medarbejderaktieordninger omfattet af LL § 7 A.

Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.

Det er FRR s opfattelse, at de fremførte betænkeligheder vedrørende fusionsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomster, ikke holder, bl.a. i kraft af reglerne om fraflytterbeskatning.

Da de successionsregler, som »stiller sig i vejen« er styret af fusionsdirektivet er råderummet så lille, at en løsning ikke er fundet mulig. Medarbejderne vil ofte have sammenfaldende interesser, hvorfor problemet i forhold til successionsreglerne ikke blot kan anskues i forhold til den enkelte medarbejder. Problemerne med hensyn til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan ikke løses ved hjælp af regler om fraflytterbeskatning. Årsagen er, at problemerne relaterer sig til den situation, hvor en begrænset skattepligtig (lønmodtager) modtager aktier m.v. som led i aflønningen. Problemet i forhold til successionsreglerne er, at beskatningstidspunktet kan skubbes i det uendelige og i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, at Danmark mister beskatningsretten. Et krav om båndlæggelse ses vanskeligt at kunne imødegå disse problemer.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR hilser det velkomment, at der indføres fradragsret for selskabet ved ydelse af tegningsretter. Samtidig anføres, at fradragshjemlen vedrørende køberetter bør være ligeså klar.

Når de to fradragsbestemmelser vedrørende henholdsvis køberetter og tegningsretter ikke er identiske, er begrundelsen, at fradragsretten i forhold til køberetter følger af statsskattelovens § 6 a, mens dette ikke er tilfældet i forhold til tegningsretter. I forhold til tegningsretter er der således tale om en ny selvstændig fradragshjemmel. Fsva. køberetter skal det bemærkes, at det i pkt. 2.3.1 i Skatteministeriets cirk. nr. 74 af 30. maj 2000 udtrykkeligt er anført, at det er ministeriets opfattelse, at afholdte udgifter, der kan forbindes direkte med aflønningen af medarbejdere udgør en fradragsberettiget driftsomkostning, og at dette også gælder, hvor aflønningen sker i form af køberetter.

Det anføres, at det bør fremgå om den ændrede LL § 28 også omfatter tegningsretsdelen af en konvertibel obligation.

Konvertible obligationer er ikke omfattet af den foreslåede udvidelse af LL § 28, og dermed er ej heller tegningsretsdelen omfattet af udvidelse - se endvidere kommentaren til Finansrådet.

Det foreslås tydeliggjort i loven eller bemærkningerne, at fondsaktier til medarbejderne er fradragsberettigede for selskabet.

Fondsaktier og tegningsretter har det til fælles, at det principielt er de hidtidige aktionærer, der bærer udgiften. I forhold til fondsaktier har selskabet dog fradragsret, såfremt fondsaktierne er omfattet af en medarbejderaktieorning efter LL § 7 A og ved nærværende forslag foreslås indført en fradragsret for selskabet for tegningsretter omfattet af LL § 7 A og LL § 28. Dvs. at selskabets fradragsret knyttes til, at tegningsretten/fondsaktien er undergivet særlige beskatningsregler. Som for tegningsretter omfattet af den almindelige beskatningsregel er det opfattelsen, at der ej heller for fondaktier omfattet af denne regel skal indføres fradragsret for selskabet.

Vedr. indberetning af værdien af købe- og tegningsretter uden for LL § 28, mener FSR, at indberetningen bør indskrænkes til en angivelse af, at de pågældende retter er ydet.

Reglen vedrørende indberetning af de pågældende købe- og tegningsretter er ændret i overensstemmelse med det foreslåede.

Det anføres, at det i tilknytning til reglen om fraflytterbeskatning bør overvejes at indføre mulighed for at opnå henstand, omberegning, kredit for udenlandsk betalt skat samt at der bør indføres en regel om, at fraflytterbeskatningen kun skal omfatte personer, der har være fuldt skattepligtige i en periode.

Fraflytningsbeskatningen er udbygget med regler om henstand, omberegning og bortfald ved genindtræden af skattepligt. Begrundelsen for, at fraflytterbeskatningen ikke er udbygget med regler om kredit for udenlandsk skat og krav om en vis skattepligtsperiode forinden fraflytningen, er, at der her er tale om lønvederlag i modsætning til en avance. Det er opfattelse, at vederlag i form tegningsretter og køberetter inklusive den del af vederlaget som måtte bero på en værdistigning fra tildelingen til udnyttelsen, er løn, idet hele vederlaget udspringer af det at have et arbejde. Denne opfattelse af lønvederlag er også i overensstemmelse med modeloverenskomsten. Den rette vej til imødegåelse af risikoen for dobbeltbeskatning som følge af en eventuel yderligere beskatning efter fraflytningen er ikke en kredit i den danske fraflytterskat. Løsningen på dette problem bør derimod søges i det land, hvortil den pågældende er flyttet. Dette svarer f.eks. også til princippet i LL § 33, hvorefter Danmark giver herboende kredit for en i udlandet betalt skat. Ved indrejse med tildelte tegningsretter eller køberetter er det opfattelsen at skat, der udløses herpå, skal fordeles forholdsmæssigt på grundlag af de perioder, der er udført arbejde i henholdsvis Danmark og udlandet. Kun den andel af (fraflytter-)skatten, opgjort efter forholdet mellem arbejdsperioden i Danmark og den samlede arbejdsperiode efter erhvervelsen, skal betales til Danmark.

Det anføres, at det bør præciseres, at samme gevinst ikke kan fraflytterbeskattes flere gange i tilfælde af successiv fraflytning. Endvidere anbefales, at der indsættes en bestemmelse om, at der ikke indtræder fraflytterbeskatning, hvis Danmark bevare beskatningsretten.

Reglen om fraflytterbeskatning er omformuleret således at domicilskifte sidestilles med ophør af den fulde skattepligt. Endvidere er der indsat en regel om, at der ikke indtræder fraflytterbeskatning, hvis den fulde skattepligt afløses af en begrænset skattepligt af vederlag for arbejde udført her i landet. Det skulle således være tydeliggjort, at der naturligvis ikke kan blive tale om fraflytterbeskatning af den samme gevinst flere gange.

Vedrørende den begrænsedes skattepligt ønskes det præciseret, at denne kun gælder for tegnings- og køberetter modtaget fra en danske arbejdsgiver. Endvidere spørges om, hvorledes den forholdsmæssige andel af gevinsten skal opgøres i de tilfælde, hvor den begrænsede skattepligt kun har bestået i en del af tegningsrettens eller køberettens løbetid. Endelig anføres, at det bør overvejes at indskrænke den begrænsede skattepligt til alene at omfatte de situationer, hvor en væsentlig del af arbejdet udføres i Danmark.

Den begrænsede skattepligt omfatter både tegnings- og køberetter, der er modtaget af en dansk arbejdsgiver, og tegnings- og køberetter, der er modtaget af en udenlandsk arbejdsgiver. Begrundelsen er, at der er tale om et lønvederlag, som også udspringer af det arbejde, der udføres i Danmark, uanset om tegnings- eller køberetten er modtaget før påbegyndelsen af arbejdet i Danmark. Af samme grund må det afvises, at lade den begrænsede skattepligt knytte op på et væsentlighedskriterium. Den forholdsmæssige fordeling skal ske på grundlag af arbejdsperioder. I det tilfælde, hvor der efter modtagelsen af en tegningsret med udnyttelse efter 3 år først er arbejdet 2 år i udlandet og derefter 1 år i Danmark, vil 1/3 af den samlede gevinst være skattepligt i Danmark - dette uanset om hele værdistigningen måtte kunne henføres til de første 2 år.

FSR mener, at det bør overvejes at give en længere frist for indgåelse af den skriftlige aftale ved anvendelse af aktieaflønningsordningen. I stedet for en frist til inden udgangen af det kvartal, hvor retten udnyttes, kunne fristen være inden udgangen af måneden efter det kvartal, hvor retten udnyttes.

Den foreslåede frist - inden udgangen af kvartalet - er seneste tidspunkt for indgåelsen af aftalen. Det ligger ikke i reglerne, at man først må indgå aftalen, når retten er udnyttet - aftalen kan sagtens indgås før dette tidspunkt. På den baggrund ses der ikke at være grund til at forlænge fristen.

FSR anbefaler, at forslagets ikrafttræden følger tildelingstidspunktet i stedet for som foreslået erhvervelsestidspunktet.

En ændring til tildelingstidspunktet vil indebære en lang overgangsperiode og en komplicering af regelsættet, idet ellers identiske situationer lang tid fremover vil skulle behandles efter forskellige regler. Desuden er det hovedreglen, at erhvervelsestidspunktet er afgørende for beskatningen.

FSR beder om, at det præciseres, hvorvidt tegningsretter erhvervet inden 1. januar 2001 er omfattet af fraflytterbeskatningen.

Det er i bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen for fraflytterbeskatningen præciseret, at fraflytterbeskatningen kun omfatter tegningsretter til aktier, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere.

FSR spørger om, hvad der er begrundelsen for, at Vækstfonden kun kan modtage aktier eller kontanter og ikke som andre aktionærer tegningsretter osv.

Da »betalingen« til VækstFonden ved deponering eller aflevering af aktier skal ske på det tidspunkt, hvor medarbejderen selv erhverver aktier, er det fundet rimeligt, at betalingen til VækstFonden også sker med aktier. Hertil kommer, at det vil blive administrativt besværligt og indebære en unødvendig komplicering, såfremt VækstFonden ud over aktier også skulle holde øje med tegningsretter. Under deponering er det ligeledes fundet mest hensigtsmæssigt, at VækstFonden ikke skal have besværet med enten at afstå overskydende aktie- eller tegningsretter eller skulle tilkøbe aktie- eller tegningsretter. Ved VækstFondens manglende adgang til at råde over overskydende aktie- eller tegningsretter sikres selskabet samtidig mod, at disse afstås til en for selskabet måske uønsket køber.

Frederiksberg Kommune

Har ikke afgivet bemærkninger

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

IT-Brancheforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger

Københavns Kommune

Kun bemærkninger af teknisk/redaktionel karakter

Landsorganisationen i Danmark

LO finder det positivt, at man med lovforslaget forsøger at afhjælpe likviditetsproblemer knyttet til modtagelsen af køberetter m.m. Da afgiftsbetalingen med modsvarende manglende fradragsret for lønudgiften for selskabet også kan benyttes af selskaber med underskud - hvorved valg af modellen vil resultere i en lavere beskatning - peges på, at modellen kunne kombineres med et loft over størrelsen af aktielønnen set i forhold til den samlede aflønning, f.eks. 20 pct. Derudover finder LO, at modellen kunne kombineres med et krav om, at samtlige medarbejdere skal have tilbud om aktieløn.

Aktieaflønningsmodellen er udformet ud fra den forudsætning, at beskatningsniveauet skal være uændret. Dette gælder også i forhold til selskabet, idet netto-lønomkostningen er forudsat at være den samme som under gældende regler. Det er dog korrekt, at modellen og dermed lovforslaget indeholder en begunstigelse af selskaber, som ikke efter de gældende regler ville kunne udnytte fradragsretten. Dette er imidlertid tilsigtet. Ordningen er endvidere tænkt som en generel ordning til imødegåelse af likviditetsproblemer i forbindelse med aktieaflønning, hvorfor det ikke findes hensigtsmæssigt, at gøre anvendelsen betinget af, at visse indskrænkende krav er opfyldt.

LO lægger stor vægt på, at forslaget om at sidestille tegningsretter med køberetter mht. beskatningstidspunktet fastholdes.

Skattechefforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1, indsættes som sidste punktum

»Selskabet kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier som driftsomkostning.«

2. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

3. § 28, stk. 1, affattes således

»For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.«

4. I § 28, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »køberetter til aktier«: »eller tegningsretter til aktier«, og i § 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes 2 steder efter »køberetten«: »henholdsvis tegningsretten«.

5. I § 28 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Er tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes, for så vidt angår den del af beskatningen, der kan henføres til udgifter som nævnt i 2. pkt.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

6. I § 28, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »køberetter«: »eller tegningsretter« og efter »stk. 3, 1. pkt.« indsættes: »eller stk. 4, 1. pkt.«.

7. I § 28 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker

»Stk. 6. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 7. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 8. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 6. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når tegnings- eller køberetterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 9, er henstanden betinget af, at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Ved udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetter efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, kan den skattepligtige vælge for disse tegnings- eller køberetter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Er der ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg for forfalden på tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. For tegningsretter og køberetter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter og køberetter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende tegnings- og køberetter behandles efter reglerne i stk. 1-5, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 12.

8. I § 28, stk. 5, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-11«.

9. Efter § 28 indsættes

»§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter, er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de nævnte selskaber. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det yderligere en betingelse, at tegningsretten henholdsvis køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet tegningsretten henholdsvis køberetten.

Stk. 3. Når der er indgået en skriftlig aftale mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende måder

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4. Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller køberetter.

Stk. 5. Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6, litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller udnyttelse. Endvidere bortfalder selskabets ret efter § 28, stk. 4, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende tegningsretter, som svarer til tegningsretternes værdi ved medarbejderens udnyttelse.

Stk. 6. Frigøres de deponerede aktier ved kontant betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i anskaffelsessummen.

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

§ 1. - - -

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter. Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4 og § 13 a, stk. 13, omfatter kun ret til tegning til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »aktieretter«: », idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28«.

- - -

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. VækstFonden modtager den del af afgiften som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved aflevering eller ved deponering af aktier.

Stk. 2. Et selskab, som vælger deponering efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.

Stk. 3. Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer VækstFonden

1) Udbytte af de deponerede aktier, der vedtages i deponeringsperioden, tilfalder VækstFonden.

2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden, skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet betale et beløb til VækstFonden. Ved unoterede aktieretter skal betales et beløb svarende til handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter skal betales et beløb opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter opgøres beløbet til handelsværdien, og ved børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for tegningsretterne.

4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i deponeringsperioden, skal udlodninger, der følger af kapitalnedsættelsen, og som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier, ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

Stk. 4. Såfremt aktierne er børsnoteret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret. Dog kan aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet, eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet, og handelen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.

Stk. 5. I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb indgår

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,

1) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,

3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,

4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,

5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,

6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,

7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 4, og

8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i skattekontrolloven.«

§ 2

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. VækstFonden modtager den del af afgiften som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved aflevering eller ved deponering af aktier.

Stk. 2. Et selskab, som vælger deponering efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.

Stk. 3. Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer VækstFonden

1) Udbytte af de deponerede aktier, der vedtages i deponeringsperioden, tilfalder VækstFonden.

2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden, skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet betale et beløb til VækstFonden. Ved unoterede aktieretter skal betales et beløb svarende til handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter skal betales et beløb opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter opgøres beløbet til handelsværdien, og ved børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for tegningsretterne.

4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i deponeringsperioden, skal udlodninger, der følger af kapitalnedsættelsen, og som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier, ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

Stk. 4. Såfremt aktierne er børsnoteret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret. Dog kan aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet, eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet, og handelen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.

Stk. 5. I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb indgår

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,

2) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,

3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,

4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,

5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,

6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,

7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 4, og

8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i skattekontrolloven.«

§ 2 d. - - -

Stk. 3. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1 pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

2. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

1. I § 2, stk. 1, litra j, ændres »et skib med hjemsted her i landet.« til : »et skib med hjemsted her i landet,«.

- - -

2. I § 2, stk. 1, indsættes som litra k

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.

»k) oppebærer vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for virksomhed udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«

- - -

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »aktieretter«: », idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28«.

2. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, som ændret senest ved lov nr. 452 af 31. maj 2000. foretages følgende ændringer

§ 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D.

1. I § 3, stk.1, indsættes efter 2. pkt.: »Til nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

- - -

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.

- - -

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 458 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 459 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 4 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a, c, j eller g,« til: »litra a, c, g, j eller k,«.

2. I § 8, stk. 1, litra b, ændres »den skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og § 28, stk. 1 eller 2,« til: »den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2,«.

3. I § 11, stk. 8, ændres 2 steder »køberetter til aktier« til: »aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier«.

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 458 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 459 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 4 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 5

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og senest ved § 4 i lov nr. 459 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med tillæg af «: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2. pkt., indsættes efter »med tillæg af«: » ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 5

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og senest ved § 4 i lov nr. 459 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk.1, indsættes efter 2. pkt.: »Til nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 459 af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 3 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, litra j, ændres »et skib med hjemsted her i landet.« til : »et skib med hjemsted her i landet,«.

2. I § 2, stk. 1, indsættes som litra k

»k) oppebærer vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for virksomhed udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«

§ 7 A. Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine ansatte, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst

1) Værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris som den ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne bestemmelse.

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1, indsættes som sidste punktum

»Selskabet kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier som driftsomkostning.«

- - -

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten

1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a, c, j eller g,« til: »litra a, c, g, j eller k,«.

a) Personer, der har lønindtægt m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, j eller g,

- - -

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 459 af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 3 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 7 A. - - -

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

- - -

1. § 7 A, stk. 2, nr. 10 og 11, affattes således

10) Udnyttelsen af en køberet til aktier som nævnt i ligningslovens § 28 samt afståelse af sådanne rettigheder foretaget af den, der har modtaget køberetten fra det selskab, der har ydet køberetten. Er køberetten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m. arbejder, kan arbejdsgiverselskabet pålægges indberetningspligten.

11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører den i ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.

- - -

»10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, kan det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet, pålægges indberetningspligten.

11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«

2. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12 og 13

»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.

13) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, hvis der efter reglerne i ligningslovens § 28 A og § 28 B er indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat m.v. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlag er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilke tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen var ansat på det tidspunkt, hvor vederlaget blev ydet, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen var ansat på ydelsestidspunktet.«

§ 8

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages følgende ændring

1. § 37, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 6 eller 7.«

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget

- - -

2. I § 8, stk. 1, litra b, ændres »den skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og § 28, stk. 1 eller 2,« til: »den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2,«.

b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet f ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. pkt. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. pkt. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt. nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4,

- - -

§ 8

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages følgende ændring

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således

1. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

- - -

»1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgeren og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, foretages følgende ændringer

1. § 7 A, stk. 2, nr. 10 og 11, affattes således

»10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, kan det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet, pålægges indberetningspligten.

11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«

2. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12 og 13

»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.

13) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, hvis der efter reglerne i ligningslovens § 28 A og § 28 B er indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat m.v. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlag er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilke tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen var ansat på det tidspunkt, hvor vederlaget blev ydet, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen var ansat på ydelsestidspunktet.«

§ 9 C. - - -

Stk. 4. Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

2. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

- - -

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, foretages følgende ændringer

§ 10

I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

By- og Boligministeriet

§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9.

1. I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med tillæg af «: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2. pkt., indsættes efter »med tillæg af«: » ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 10

I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

§ 11

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 25. november 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 404 af 31. maj 2000, § 5 i lov nr. 406 af 31. maj 2000 og § 5 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgeren og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

Socialministeriet

§ 11. - - -

Stk. 8. For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

3. I § 11, stk. 8, ændres 2 steder »køberetter til aktier« til: »aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier«.

§ 11

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 25. november 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 404 af 31. maj 2000, § 5 i lov nr. 406 af 31. maj 2000 og § 5 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 12

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 28, stk. 1, nr. 1, indsættes som nyt 2. pkt.

»Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

Undervisningsministeriet

§ 12

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 13

I lov nr. 479 af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) foretages følgende ændring

1. I § 32, stk. 1, indsættes efter »personskattelovens § 8 a, stk. 2«: », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 13

I lov nr. 479 af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) foretages følgende ændring

§ 14

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 23, stk. 2, indsættes efter »personskattelovens § 8 a, stk. 2«: », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

2. I § 26, stk. 1, indsættes efter »personlig indkomst«: »med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

§ 14

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3-6, har virkning for tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2002.

Stk. 4. § 1, nr. 7, har virkning for ophør af skattepligt, der sker den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 9, § 4, nr. 2 og 3, § 5, § 6 og §§ 10-12 har virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 6. § 2 har virkning for afgift omfattet af ligningslovens §§ 28 A-C, der forfalder den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 7. § 4, nr. 1, og § 7 har virkning for aktier, tegningsretter og køberetter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 8. § 13 og § 14, nr. 2, har første gang virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 2003 på grundlag af indkomståret 2001.

Stk. 9. § 14, nr. 1, har virkning for opgørelse af egenindkomsten for støtteåret 2001 og følgende år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse - dog med en række yderligere ændringer - af lovforslag nr. L 289, forslag til ændring af forskellige skattelove og lov om VækstFonden (Beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter). Forslaget blev fremsat den 5. maj 2000 og blev kun førstebehandlet i folketingssamlingen 1999/2000, idet lovforslaget efter planen skulle genfremsættes i den kommende folketingssamling.

Udover aktieaflønningsordningen indeholder lovforslaget et forslag om inddragelse af tegningsretter til aktier under reglen i ligningslovens § 28 om udskydelse af beskatningstidspunktet til udnyttelsen eller afståelsen. Endvidere foreslås det at indføre fraflytterbeskatning i forhold til tegnings- og køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og reglerne om arbejdsmarkedsbidrag, indberetningspligt og begrænset skattepligt foreslås udvidet til generelt at omfatte aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der modtages som vederlag.

Lovforslaget indgår som et led i regeringens erhvervsstrategi - .dk21 og har bl.a. til formål at medvirke til en forbedring af vilkårene for aflønning ved tildeling af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier. Regeringen ønsker herved at styrke bl.a. innovative virksomheder, der har problemer med at fastholde gode og kvalificerede medarbejdere her i landet. Især virksomheder med stort vækstpotentiale (f.eks. IT-branchen og Bio-tek-branchen) har interesse i en aflønningsform, hvor nøglemedarbejdere knyttes til virksomheden som fremtidige ejere og får andel i indtjeningen. Får flere medarbejdere aktier i den virksomhed, de arbejder i, vil det desuden kunne medvirke til en styrket aktiekultur i Danmark samtidig med, at medarbejderne får mulighed for at få mere indflydelse på arbejdspladsens mål og retning.

1. Aktieaflønningsordningen

Efter forslaget kan selskaber vælge at betale medarbejderens skat af aktier, tegningsretter og køberetter, der er ydet som led i aflønningen af medarbejderen. Skatten betales i så fald i form af en afgift. Afgiften kan betales kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier. Med forslaget søges det at løse eventuelle likviditetsmæssige problemer i tilknytning til den skattebetaling, der udløses, når medarbejdere modtager aktier m.v. som led i deres aflønning.

Medarbejdere, som modtager aktier, tegningsretter til aktier (warrants) eller køberetter til aktier (aktieoptioner) som et led i deres aflønning, skal medregne værdien af det modtagne ved indkomstopgørelsen for det år, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v. Er der tale om køberetter til aktier omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, skal værdien dog først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Hvor beskatningen indtræder ved retserhvervelsen eller udnyttelsen, kan situationen for medarbejderen være den, at vedkommende ikke har kontante midler til betaling af den udløste skat. Medarbejderen kan dermed komme i en situation, hvor der enten må sælges ud af de erhvervede aktier eller optages et lån til betaling af skatten.

Bl.a. med baggrund i ovenstående har der igennem længere tid været fremsat ønske om, at der sker en ændret likviditetsmæssig behandling, når selskaber vederlægger medarbejdere med aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier. Hvis medarbejderen skal sælge ud af aktierne for at betale skatten, mindskes incitamentet bag tildelingen. Den foreslåede ordning kan bruges af alle typer virksomheder, men har størst relevans i forhold til de virksomheder, hvor likviditetsbelastningen forhindrer virksomheden i at foretage fuld aflønning i kontanter og/eller forhindrer medarbejderen i at beholde alle de tildelte aktier m.v.

Der har fra flere sider været udtrykt ønske om en ændring, hvorved likviditetsbelastningen løses ved, at beskatningen hos medarbejderen udskydes, indtil aktierne sælges. Der henvises til, at medarbejderen på dette tidspunkt har likviditet til at betale skatten af det modtagne.

En udskydelse af beskatningstidspunktet til salgstidspunktet for aktierne er imidlertid efter regeringens opfattelse betænkelig dels af skattetekniske årsager, dels af hensyn til sigtet om at undgå skattespekulation. Hvis skatten først udløses, når aktierne sælges, vil skatten ændre karakter fra en skat på løn til en skat på aktieavance. Også i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster og fusionsdirektivet (90/434/EØF) - EFT L 225 af 20.8.1990, s 1 - vil der være tale om skat på aktieavance. Med en omkvalificering til skat på aktieavance vil medarbejderen kunne benytte sig af de særlige successionsregler, der er styret af fusionsdirektivet, og som betyder, at beskatningen udskydes. Det vil i realiteten være muligt at udskyde beskatningen i det uendelige. Medarbejderen vil dermed gennem anvendelse af reglerne om succession kunne afhænde de modtagne eller erhvervede aktier uden beskatning af de pågældende aktier. Løn er omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark, hvorimod aktieavance ikke er. En ændring fra løn til aktieavance vil dermed betyde, at Danmark i visse tilfælde reelt fraskriver sig beskatningen.

Regeringen er imidlertid enig i, at der kan være behov for en større fleksibilitet i forhold til afregning af skatten, således at de likviditetsmæssige problemer, der kan ligge i de gældende regler, imødegås. Ved forslaget foreslås det at løse eventuelle likviditetsmæssige problemer ved at indføre mulighed for, at selskabet i form af en afgift kan indbetale medarbejderens skat af værdien af de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter. Konverteringen af medarbejderens skat til en afgift, der betales af selskabet, er efter forslaget kombineret med, at selskabet ikke har fradragsret for den modsvarende lønudgift. Selskabet kan enten indbetale afgiften kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier. Vælges deponering af aktier, bevarer selskabet ejendomsretten til aktierne, herunder alle forvaltningsmæssige beføjelser, men selskabet må afgive de økonomiske rettigheder over aktierne, som f.eks. retten til udbytte. Det er hensigten, at de midler, der indkommer ved selskabets betaling af afgiften, inden for visse rammer skal tilfalde VækstFonden. Indkommer der midler ud over den fastsatte ramme, skal det overskydende beløb indgå i statskassen. Der skal ikke ske afregning til kommunerne af en del af den omhandlede afgift. Endvidere bortfalder indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, når medarbejderens skat konverteres til en afgiftsbetaling.

Ved forslaget imødekommes de indvendinger, der har været mod den nuværende beskatning, nemlig

- Nye innovative selskaber har ofte en stram likviditet. Lønudgifter er derfor en belastning. Dette er en af begrundelserne for at anvende aktier, tegningsretter eller køberetter. Med lovforslaget skabes der bedre mulighed for at aflønne uden kontanter, således at selskabet ikke drænes for likviditet. Har selskabet likviditet til at betale, kan selskabet vælge at betale afgiften kontant i forbindelse med, at medarbejderen får aktier m.v.

- At der ikke gives fradragsret for lønudgiften i selskabet ved ydelse af aktierne m.v., stemmer godt overens med, at der kan være problemer med at udnytte fradragsretten, når der ikke er skattepligtig indkomst i selskabet som følge af store investeringer og/eller manglende indtjening.

- Når der deponeres aktier, hvis værdi bestemmer afgiftens størrelse, stilles VækstFonden på samme måde som medarbejderen. Det gælder både, når det går godt, og når det går skidt.

- I og med at hele skattebetalingen ligger på de aktier, der deponeres, opstår der ikke problemer i forhold til fusionsdirektivet (90/434/EØF), som ellers indebærer, at beskatningen kan udskydes i forbindelse med skattefrie omstruktureringer, ligesom Danmark opretholder beskatningsretten i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvilket ikke er tilfældet, hvis der er tale om aktieavancer.

Forslaget er ikke en hindring for virksomheders eventuelle omstruktureringer. Hvor selskabet vælger at betale afgiften ved deponering af aktier, kan de deponerede aktier således indgå i ombytninger, fusioner og spaltninger på lige fod med de øvrige aktier i selskabet.

Forslaget sigter alene mod at løse de likviditetsmæssige problemer. Det har for regeringen været en væsentlig præmis, at beskatningsniveauet ved aflønning med aktier m.v. skal være det samme som almindelig lønindkomst. Det ligger således ikke i lovforslaget, at aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter skal undergives en særlig lempelig beskatning i forhold til aflønning i kontanter.

Ved den aktieaflønningsordning, der er indeholdt i lovforslaget, opnås følgende fordele

- Der indføres en række valgmuligheder, så likviditeten ikke belastes hos selskab og/eller medarbejderen. Deponering eller aflevering af aktier vil være aktuelt, såfremt hverken medarbejderen eller selskabet har fornøden fri likviditet, mens kontant betaling vil være aktuel, såfremt det kun er medarbejderen, der ikke besidder overskydende likviditet.

- Der afgives ikke indflydelse til tredjemand.

- En del af afgiften geninvesteres i erhvervslivet via VækstFonden.

- VækstFonden får samme mulighed for gevinst/tab som medarbejderen, når der afleveres eller deponeres aktier.

Forslaget er tænkt som et valgfrit supplement til de gældende regler. Virksomheden og medarbejderen kan således vælge at indgå en aftale om at benytte enten deponering, aflevering eller kontant betaling. Indgås der ikke en sådan aftale, sker beskatningen helt efter de gældende regler.

Såfremt aktieaflønningsordningen vælges, skal medarbejderen ikke medregne det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen. For at sikre, at den foreslåede ændring af beskatningsreglerne for vederlag i form af aktier m.v. ikke medfører en ændring af beregningsgrundlag for boligsikring og boligydelse, er der i boligstøtteloven foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter vederlag i form af aktier m.v. fortsat indgår i indkomstgrundlaget ved boligstøtteberegningen, selv om der er valgt afgiftsbetaling. En tilsvarende ændring er foreslået i lov om social pension i forhold til indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personlige tillæg til folke- og førtidspensionister samt ved beregning af grundbeløbet til førtidspensionister. Endvidere er tilsvarende ændringer foreslået i lov om folkehøjskoler m.m. i forhold til grundlaget for beregning af elevstøtte og i lov om statens uddannelsesstøtte i forhold til grundlaget for beregning at uddannelsesstøtte.

2. Tegningsretter til aktier, fraflytterbeskatning m.v.

Efter forslaget udvides anvendelsesområdet for ligningslovens § 28, således at også tegningsretter til aktier, der modtages som vederlag, omfattes af reglerne om, at personalegodebeskatningen først indtræder, når tegningsretten anvendes til tegning af aktier eller afstås. Samtidig foreslås det, at selskabet skal have fradragsret for de udgifter, der er forbundet med ydelsen af tegningsretter til medarbejderne.

Forslaget er en opfølgning på skatteministerens tilkendegivelse i betænkningen til L 195, folketingssamlingen 1996/1997 - L 195 er vedtaget som lov nr. 440 af 10. juni 1997. Skatteministeren tilkendegav, at han nærmere ville overveje, om der eventuelt bør gennemføres en ændring, således at køberetter til aktier og tegningsretter tildelt til favørkurs generelt sidestilles.

Som et led i ligestillingen mellem køberetter og tegningsretter foreslås det yderligere, at der indføres indberetningspligt vedrørende tegningsretter til aktier, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, og at tegningsretter til aktier pålægges arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Da den direkte tildeling af aktier til medarbejderne ikke adskiller sig væsentlig fra den situation, hvor medarbejderne erhverver aktierne gennem tildelte køberetter eller tegningsretter, foreslås det, at der også indføres indberetningspligt og pålægges arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, når der er tale om tildeling af aktier.

Derudover foreslås det, at der indføres begrænset skattepligt af vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier.

Lovforslaget indeholder endelig et forslag om at indføre fraflytterbeskatning i forhold til køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Baggrunden for den foreslåede fraflytterbeskatning er, at det ikke bør være muligt for medarbejderne at undgå personalegodebeskatningen ved at fraflytte landet inden udnyttelsen. Muligheden for ved fraflytningen at undgå personalegodebeskatningen opstår alene i forhold til køberetter og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28. Hovedreglen er, at en beskatning indtræder på retserhvervelsestidspunktet, hvor ligningslovens § 28 som en undtagelse hertil fastsætter, at beskatningstidspunktet først indtræder ved udnyttelsen eller en eventuel afståelse.

Gældende regler

Det mest almindelige beskatningstidspunkt er retserhvervelsestidspunktet, det vil sige når der er erhvervet endelig ret til et løngode, uanset om det er i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Efter ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet dog udskudt til udnyttelsestidspunktet for køberetter til aktier modtaget som led i et ansættelsesforhold eller personligt arbejde i øvrigt.

Ved aflønning med aktier indtræder skattepligten på tildelingstidspunktet, da der på dette tidspunkt er erhvervet endelig ret til aktien. Beskatningsgrundlaget er kursværdien på tildelingstidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling. Beskatningen sker som personlig indkomst. Selskabet har fradrag for den modsvarende udgift.

En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode. Enten til en fastsat pris eller ved at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. Tegningsretten beskattes som udgangspunkt på tildelingstidspunktet. Såfremt udnyttelsen er suspensivt betinget, f. eks. betinget af fortsat ansættelse i uopsagt stilling på et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt, anses retten først for at være endeligt erhvervet, når betingelserne er opfyldt.

Ved tildeling af tegningsretter sker der beskatning af markedsværdien på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til tegningsretten. Værdien med fradrag af eventuel egenbetaling beskattes som personlig indkomst på retserhvervelsestidspunktet. Aflønning med tegningsretter har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet.

En køberet er en ret til at erhverve en aktie på et fremtidigt tidspunkt eller indenfor en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. Beskatningen af køberetter omfattet af ligningslovens § 28 sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling. Selskabets modsvarende udgift ved ydelse af køberetten er fradragsberettiget med samme værdi. Selskabets afståelse af aktier ved udnyttelse af køberetten beskattes efter de almindelige afståelsesregler. Hos medarbejderen beskattes den økonomiske fordel som personlig indkomst. Der opkræves også arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af fordelen, det vil sige af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling.

For alle tre løngoder gælder det, at lønelementet opgjort som kursværdien fratrukket en eventuel egenbetaling skal indgå i medarbejderens personlige indkomst. Lønelementet skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til de modtagne aktier m.v. og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Skatten af de pågældende løngoder forfalder dermed til betaling på et tidspunkt, hvor løngodet ikke nødvendigvis er omsat i kontanter. Tildelingen af disse goder indebærer således, at medarbejderen skal fremskaffe likviditet til betaling af skatten.

Lovforslaget

1. Aktieaflønningsordningen

Forslaget omhandler den situation, hvor medarbejdere har modtaget aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier som et led i deres aflønning. Efter forslaget kan medarbejderen og det selskab, hvor vedkommende er ansat, skriftligt aftale, at selskabet i form af en afgift indbetaler den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle betale. Er aktien m.v. modtaget fra et koncernforbundet selskab, kan aftalen enten indgås med arbejdsgiverselskabet eller med det koncernforbundne selskab, som aktien m.v. er modtaget fra. Afgiften kan indbetales ved aflevering eller deponering af aktier eller kontant. Der er tale om et valgfrit tilbud til medarbejderen og selskabet om at foretage afregningen af medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag i form af aktier m.v. på en anden måde.

Såfremt der indgås en aftale om selskabets betaling af en afgift til dækning af medarbejderens skat m.v., skal medarbejderen ikke medregne det modtagne vederlag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften træder i stedet for den indkomstskat, som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Afgiften træder endvidere i stedet for arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, som medarbejderen ellers skulle have betalt.

Beslutningen om betalingen af afgiften træffes senest på det tidspunkt, hvor medarbejderens skat m.v. udløses, dvs. når medarbejderen har erhvervet endelig ret til de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter - for køberetter og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, når køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes til erhvervelse af aktier. Deponeringen eller afleveringen af aktierne eller den kontante betaling skal ske senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktier m.v.

Ordningen med deponering af aktier til betaling af afgiften går ud på, at den skat m.v., der udløses ved medarbejderens erhvervelse af aktier og ved erhvervelse eller udnyttelse af køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, afregnes ved, at aktier med en værdi svarende til 40 pct. af værdien af løngodet deponeres i et pengeinstitut m.m. Hermed afregnes medarbejderens skat på en måde, der ikke belaster likviditeten hos hverken selskab eller medarbejderen.

Den post aktier, der skal lægges i depot, måles i forhold til de pågældende aktiers, tegningsretters eller køberetters værdi. I tilfælde, hvor medarbejderen betaler for en del af aktierne m.v., skal aktierne i depotet måles i forhold til den del af tildelingen, der udgør lønnen (forskellen mellem værdien af det tildelte og egenbetalingen).

Det er i ordningen forudsat, at beskatningsniveauet for aflønningen i form af aktier, tegningsretter og køberetter ikke skal være markant lavere end beskatningen af almindelig løn. Da der er tale om en fast afgiftssats på 40 pct., vil der dog kunne være en mindre fordel for topskatteydere. Det er endvidere forudsat, at byrdefordelingen mellem selskab og medarbejder skal opretholdes.

Der er i den sammenhæng en række forhold, der kan indgå - eksempelvis selskabets fradragsret for lønomkostningen og udskudte skatter. Det er lagt til grund, at aktierne i depotet, skal bære så stor en del af medarbejderens beskatning som muligt, således at beskatningen af lønnen ikke delvis udskydes til salget af aktierne.

Udgangssituationen er, at selskabet betaler løn til medarbejderen.

Almindelig løn

Selskab

(tkr.)

Medarbejder

(tkr.)

Stat

(tkr.)

Lønomkostning

100

Løn

100

Skat af løn

60

Fradragsværdi

- 32

Skat

- 60

Fradrag i selskab

- 32

Nettolønomkostning

68

Til disposition

40

Samlet skat

28

Med dette som udgangspunkt er foreslået en ordning for aflønning med aktier m.v., hvor selskabet ikke får fradragsret for lønudbetalingen.

Der lægges aktier i depotet i forholdet 60/40, således at der lægges aktier svarende til 40 pct. af løngodet i depot.

Der er nedenfor taget udgangspunkt i den situation, hvor hele løngodet består af aktier, men resultatet gælder tilsvarende, hvor der i løngodet indgår tegningsretter eller køberetter.

Aktieløn; forhold 60/40; anskaffelsessum = handelsværdi; ingen fradragsret i selskab

Selskab

(tkr.)

Medarbejder

(tkr.)

VækstFonden

(tkr.)

Aktieudstedelse

68

Løn (60 pct. af aktier)

41

Afgift (40 pct. af aktier)

27

Fradragsværdi

0

Skat

0

Fradrag

- 0

Nettolønomkostning

68

Til disposition

41

Samlet afgift

27

Som det ses, rammer denne ordning meget tæt på udgangssituationen. Hele lønskatten ligger på aktierne i depotet.

Løngodet for medarbejderen er summen af de aktier, der lægges i depot, og de aktier, som medarbejderen modtager. De 27.000 kr., som er værdien af de deponerede aktier, måles i forhold til alle aktierne (68.000 kr.) og ikke kun i forhold til de 60 pct. (41.000 kr.), medarbejderen modtager. Værdien af de 40 pct., der deponeres, er medarbejderens beskatning, hvorfor de skal medregnes ved opgørelsen af løngodet.

Eksempler (hele løngodet består af aktier)

Formlen for, hvor mange aktier der lægges i depot, er

(Aktiens kursværdi - medarbejderens egenbetaling) × 40 pct.

Uden egenbetaling

Hvis løngodet udgør aktier til en værdi af 20.000 kr., skal selskabet lægge aktier i depot for (20.000 kr. - 0 kr.) × 40 pct. = 8.000 kr., svarende til 40 pct. af løngodet til medarbejderen. Medarbejderen modtager aktier til en værdi af 12.000 kr. af selskabet.

Med egenbetaling

Hvis medarbejderen selv betaler 10.000 kr. for aktierne, der har en værdi af 20.000 kr., er løngodet kun 10.000 kr., hvorfor selskabet skal deponere aktier for (20.000 kr. - 10.000 kr.) × 40 pct. = 4.000 kr., svarende til 40 pct. af løngodet til medarbejderen, men 20 pct. af aktietildelingen til medarbejderen. Medarbejderen modtager her aktier til en værdi af 16.000 kr.

Vælges det at indbetale medarbejderens skat m.v. som en afgift ved deponering af aktier, bevarer selskabet alle forvaltningsmæssige beføjelser vedrørende de deponerede aktier, mens VækstFonden overtager de økonomiske rettigheder vedrørende de pågældende aktier. Heri ligger bl.a., at udbytter af de aktier, der lægges i depotet, tilfalder VækstFonden, og at VækstFonden fra selskabet modtager den fulde handelsværdi af aktierne, når de deponerede aktier bliver frigjort. Dette svarer til, at VækstFonden selv havde ejet de deponerede aktier og solgt disse.

Selskabet kan indgå i skattefri omstruktureringer mod, at aktierne i depotet ombyttes med aktier i det modtagende/erhvervende selskab. Det gælder også, selvom andre aktionærer vederlægges kontant. Hvor der bruges kontante udligningssummer i forbindelse med skattefri omstruktureringer, skal en forholdsmæssig del af de kontante udligningssummer tilfalde VækstFonden. I forbindelse med kapitaludvidelser og fondsemissioner m.v. skal VækstFonden også stilles, som om den havde ejet aktierne. Baggrunden er, at det ønskes sikret, at værdien af de aktier, der ligger til grund for afgiftsbetalingen, ikke udvandes eller indfries på et forkert grundlag.

Selskabet kan indgå i skattepligtige omstruktureringer mod, at de deponerede aktier indløses kontant. Baggrunden for, at VækstFonden ved skattepligtige omstruktureringer skal indløses kontant, er, at der ved disse omstruktureringer reelt sker køb og salg af aktierne, således at selskabet i forbindelse hermed opnår likviditet til betaling af afgiften.

Frigørelsen af de deponerede aktier kan ske ved, at selskabet betaler den fulde handelsværdi på frigørelsestidspunktet. Størrelsen af den endelige afgiftsbetaling afhænger således af udviklingen i aktiekurserne. Det gælder både i op- og nedadgående retning. Hvis selskabet f.eks. går konkurs, således at de deponerede aktier bliver værdiløse, så indebærer dette dermed, at den skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af de pågældende aktier, er gået tabt.

Det er hensigten, at værdien ved aktiernes frigørelse fra depotet, udbytter og kontante udligningssummer m.m. skal tilfalde VækstFonden - dog med maksimalt 25 mill. kr. årligt. Udbytter m.v. vil dermed kunne anvendes til investeringer i dansk erhvervsliv.

Selskabet kan også vælge at aflevere aktierne til VækstFonden, når aktierne kan eller skal frigøres. VækstFonden skal herefter søge aktierne afhændet hurtigst muligt, men dog således at man har tid til at sikre sig en fair pris. Hvis selskabet ikke er i stand til betale det beløb, der skal til for at frigøre aktierne inden for de givne frister, overtager VækstFonden aktierne.

Selskabet sidder tæt på informationer, der kan have betydning for aktiernes kursudvikling. For at skabe en vis ligevægt mellem selskabet og VækstFonden samt for at sikre, at den handelsværdi, der lægges til grund, er aktiernes reelle handelsværdi, indeholder forslaget faste rammer for, hvornår de deponerede aktier kan frigøres. Disse rammer skal sikre, at der ikke sker en uberettiget begunstigelse af selskabet. Unoterede selskaber kan derfor ikke frit vælge, hvornår aktierne kan frigøres.

Hvis aktierne er børsnoteret, kan selskabet til enhver tid frigøre de deponerede aktier ved at betale børskursen.

For unoterede aktier gælder der ikke børsetiske regler svarende til, hvad der gælder for børsnoterede aktier. For unoterede aktier er der dermed ikke tilsvarende kontrolmekanismer, der sikrer VækstFonden imod at blive vederlagt på et tidspunkt, hvor selskabet ligger inde med oplysninger, der kan få betydning for kursen. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at VækstFonden ikke bliver købt ud på et tidspunkt, hvor det kun er til fordel for selskabet.

I løbet af deponeringsperioden kan selskabet frigøre unoterede aktier fra depotet under forudsætning af, at der er sket handler med selskabets aktier, eller fremsat bindende tilbud, hvor der er fastsat en handelsværdi mellem reelt uafhængige parter for aktieposter, der mindst svarer til de deponerede aktier. Herved undgås det, at den deponerede aktiepost blokerer for salg.

Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter deponeringen.

Uanset om de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling eller mod aflevering af aktierne, anses dette for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Hvor selskabet frigør aktierne ved kontant betaling, betragtes afståelsen som skattefri, og det pågældende vederlag er ej heller fradragsberettiget for selskabet. Derimod tjener den kontante betaling som ny anskaffelsessum for aktierne. For børsnoterede aktier bliver selskabets anskaffelsessum børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører.

I stedet for at deponere aktier kan selskabet betale et kontant beløb eller aflevere aktier, der svarer til 40 pct. af værdien af løngodet. Ved kontant betaling går beløbet i statskassen, mens de afleverede aktier tilfalder VækstFonden. Som ved deponeringen modsvares afgiften på de 40 pct. af, at selskabet ikke har fradragsret for lønudbetalingen. Kontant betaling kan anvendes, hvor selskabet har likviditet. Såfremt der afleveres aktier til betaling af afgiften, skal der ske afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler.

De aktier, som medarbejderen modtager eller erhverver ved udnyttelse af tegningsretter eller køberetter, behandles efter erhvervelsen efter de almindelige regler for aktier. Det gælder både, når afgiften betales kontant af selskabet, og når selskabet deponerer eller afleverer aktier. Den anskaffelsessum, der skal bruges ved avanceopgørelsen ved et senere salg af aktierne, er handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet, dog handelsværdien på udnyttelsestidspunktet, når aktierne er erhvervet ved udnyttelse af en køberet eller en tegningsret omfattet af ligningslovens § 28.

2. Forholdet til selskabslovgivningen

Lovforslaget indeholder ikke ændringer i forhold til de selskabsretlige regler. Lovforslaget indeholder heller ikke bindinger i forhold til, hvorledes selskabet vil skaffe aktier til brug for deponeringen eller afleveringen. Det står således selskabet frit for, hvorledes det inden for selskabslovgivningens rammer vil komme i besiddelse af aktierne.

Efter aktieselskabslovens regler kan et aktieselskab modtage egne aktier ved en fondsemission, i og med at disse aktier ikke tegnes, men derimod tildeles vederlagsfrit. Et aktieselskab kan således modtage fondsaktier på grundlag af en beholdning af egne aktier. Selskabet kan tillige modtage fondsaktier, hvis de øvrige aktionærer afstår fra at modtage fondsaktier til fordel for selskabet. Et selskab kan modtage egne aktier ud over de 10 pct. af aktiekapitalen, som ellers er maksimum i henhold til aktieselskabslovens § 48, stk. 1, når aktierne modtages vederlagsfrit. Egne aktier, som selskabet har modtaget vederlagsfrit, f.eks. fondsaktier eller aktier modtaget som gave, skal afhændes, så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen. Dette er dog kun et krav, hvis den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet overstiger 10 pct. af aktiekapitalen, jf. aktieselskabslovens § 48 d.

Selskabets modtagelse af fondsaktier forudsætter, at det vedtages på en generalforsamling med fornødent flertal. En beslutning om at udstede fondsaktier til andre end aktionærerne, kræver tiltrædelse af mindst ni tiendedele af såvel de afgivne stemmer på generalforsamlingen i selskabet, som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Endvidere forudsætter selskabets modtagelse af fondsaktier, at grundlaget for emissionen er tilstede, dvs. at selskabets samlede egenkapital overstiger aktiekapitalen. Dette vil dog typisk være situationen, uanset om selskabet samlet har haft overskud i sin levetid, idet aktiekapitalen - når der er tale om selskaber med en større kapital end minimumskravet på 500.000 kr. - ofte tegnes til overkurs. Stiftes et selskab eksempelvis med et kapitalindskud på 5 mill. kr., vil det allerede af selskabsretlige og regnskabsmæssige årsager typisk være mere hensigtsmæssigt at tegne en aktiekapital på 1 mill. kr. til kurs 500 end at tegne en aktiekapital på 5 mill. kr. til kurs 100.

En relevant fremgangsmåde i forhold til den foreslåede aktieaflønningsordning kan derfor være, at generalforsamlingen vælger at tildele selskabet fondsaktier til brug for tildeling til medarbejder og betaling af afgiften ved deponering eller aflevering af aktier.

I forhold til anpartsselskaber er situationen den, at de efter anpartsselskabsloven ikke har adgang til at besidde egne anparter. Anpartsselskaber kan derfor ikke tildeles fondsanparter ved en fondsemission. Anpartsselskaber kan dermed ikke umiddelbart anvende ordningen med betaling af medarbejderens skat gennem deponering af anparter.

3. Tegningsretter til aktier

Efter gældende regler omfatter ligningslovens § 28 om udskydelse af personalegodebeskatningen til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet kun køberetter til aktier. Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 28 udvides til også at omfatte tegningsretter til aktier.

Ved at inddrage tegningsretter til aktier under ligningslovens § 28 opnås, at de eksisterende problemer med hensyn til korrekt værdiansættelse af tildelte tegningsretter til brug for personalegodebeskatningen bortfalder. Endvidere betyder ens regler med hensyn til beskatningstidspunktet for personalegodebeskatningen, at nødvendigheden af allerede på tildelingstidspunktet at få fastslået, om der er tale om tegningsretter eller køberetter ikke længere er tilstede. I udlandet opereres der ikke altid med en sondring mellem køberetter og tegningsretter - det er uden betydning, om der er tale om den ene eller den anden kategori. Hvor medarbejdere i Danmark modtager retter fra et udenlandsk koncernselskab, er det således ikke altid lige let allerede på tildelingstidspunktet at afgøre, om det tildelte er en tegningsret eller en køberet - det viser sig først ved udnyttelsen. Men medarbejderen har brug for at vide, hvilken kategori, der er tale om, allerede ved tildelingen for at kunne foretage en korrekt indkomstopgørelse.

Tegningsretterne inddrages under de samme betingelser og regler, der gælder for køberetterne. Det vil sige, at der skal være tale om tegningsretter til aktier, der er modtaget som vederlag enten som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Derudover vil også tegningsretter til aktier, der modtages som vederlag af personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelsen, være omfattet. Tegningsretterne skal være modtaget af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Hvor tegningsretten modtages fra arbejdsgiverselskabet, er det yderligere en betingelse, at arbejdsgiverselskabet enten selv har udstedt tegningsretten eller har erhvervet tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Hvor tegningsretten er modtaget fra et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, er det en yderligere betingelse, at tegningsretten er udstedt af det pågældende koncernselskab.

Personalegodebeskatningen indtræder på udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet og beskatningsgrundlaget er tegningsrettens værdi på det pågældende tidspunkt. Såfremt tegningsretten ikke udnyttes, dvs. at tegningsretten bortfalder uden at dette udløser noget krav parterne i mellem, så bortfalder personalegodebeskatningen tilsvarende.

Samtidig med at tegningsretter til aktier foreslås omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, foreslås det, at der indføres en ret for selskabet til at kunne fradrage de udgifter som er forbundet med at yde tegningsretter til medarbejderne, som en driftsudgift. Endvidere foreslås en tilsvarende fradragsret indført, hvor der er tale om tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 A.

Efter gældende regler har selskaber ikke fradragsret for de udgifter, der er forbundet med at yde medarbejderne tegningsretter til aktier som led i deres aflønning. Begrundelsen er, at ydelsen ikke anses for en driftsudgift for selskabet, men derimod anses for at udgøre et tab for selskabets hidtidige aktionærer. Når medarbejderne får tildelt tegningsretter med ret til at tegne aktier til en kurs under markedskursen, indebærer dette, at aktierne i selskabet taber i værdi, og dermed at de hidtidige aktionærer må se værdien af deres aktier gå ned.

Tildeling af tegningsretter til aktier til medarbejderne som led i deres aflønning fremtræder på mange måder klart som en lønudgift for selskabet på linie med løn i kontanter og tildeling af andre former for personalegoder, ligesom en skarp adskillelse mellem aktionærer og selskab i denne situation måske ikke er helt oplagt. På den baggrund er det foreslået at indføre en fradragshjemmel for selskabet. Fradragshjemlen gælder kun i forhold til tegningsretter, der indgår i en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 A, og i forhold til tegningsretter til aktier, hvor medarbejderen beskattes efter reglerne i ligningslovens § 28. Såfremt betingelserne for at anvende reglerne i ligningslovens § 7 A eller § 28 ikke er opfyldt, således at medarbejderen beskattes på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, så er det fortsat de gældende regler, der finder anvendelse, dvs. ingen fradragsret for selskabet. Den foreslåede fradragshjemmel i ligningslovens § 7 A og § 28 omfatter alle udgifter, der er forbundet med at yde tegningsretterne. Fradragstidspunktet er tidspunktet for udgiftens afholdelse. For tegningsretter, der omfattes af ligningslovens § 28, er fradragstidspunktet for den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, det indkomstår, hvor medarbejderen udnytter tegningsretten.

4. Fraflytterbeskatning

Ophører en persons skattepligt til Danmark som følge af fraflytning eller bliver vedkommende efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes tegningsretter til aktier, der var i personens besiddelse på det pågældende tidspunkt og som havde været ejet i mindst 3 år, efter aktieavancebeskatningslovens regler, som om de var afstået, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 a. Tilsvarende regler gælder i forhold til køberetter til aktier, jf. kursgevinstlovens § 37.

De gældende regler omfatter også tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, som medarbejdere har modtaget som led i deres aflønning. Hvor personalegodebeskatningen indtræder på retserhvervelsestidspunktet er der intet problem i forhold til personalegodebeskatningen og en eventuel fraflytning, i og med at der allerede på retserhvervelsestidspunktet er gjort endeligt op med personalegodebeskatningen. Hvor personalegodebeskatningen efter ligningslovens § 28 er udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet er situationen imidlertid en anden. Ligningslovens § 28 indebærer, at den aflønning, der ligger i en eventuel værdistigning fra retserhvervelsen til udnyttelsen eller afståelsen, omfattes af personalegodebeskatningen og dermed beskattes som personlig indkomst. Ved fraflytning vil den yderligere aflønning som følge af en eventuel værdistigning fra retserhvervelsen til fraflytningen derimod ikke blive personalegodebeskattet. I stedet vil den yderligere aflønning for så vidt angår køberetter blive beskattet som kapitalindkomst efter kursgevinstloven, mens den for så vidt angår tegningsretter enten vil være skattefri eller blive beskattet som aktieindkomst efter aktieavancebeskatningsloven.

Da det ikke bør være muligt at undgå personalegodebeskatningen af en yderligere aflønning som følge af en værdistigning fra retserhvervelsen til udnyttelsen eller afståelsen, foreslås det, at ligningslovens § 28 udbygges med en selvstændig regel om fraflytterbeskatning af vederlag i form af tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der i øvrigt er omfattet af ligningslovens § 28. I konsekvens heraf foreslås det samtidig, at de pågældende tegningsretter og køberetter undtages fra reglerne om fraflytterbeskatning i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Fraflytterbeskatningen foreslås kombineret med regler om adgang til henstand og ret til omberegning ved udnyttelse eller afståelse efter fraflytningen. Endvidere foreslås regler om bortfald af fraflytterskatten, hvor tegnings- eller køberetten udløber uudnyttet efter fraflytningen, og hvor der sker tilbageflytning før udnyttelse eller afståelse.

5. Arbejdsmarkedsbidrag

Som et led i ønsket om en ensartet behandling af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der ydes som vederlag, foreslås det, at også aktier og tegningsretter til aktier omfattes af bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondsloven for lønmodtagere og honorarmodtagere. For tegningsretter til aktier gælder dette, uanset om de omfattes af ligningslovens § 28 eller af samme lovs § 16. I følge forslaget vil de pågældende vederlag skulle indgå i bidragsgrundlaget med de værdier og på det tidspunkt, hvormed de indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget vil, som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, ske ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning.

Da der efter gældende regler skal betales arbejdsmarkedsbidrag af et egentligt (bidragspligtigt) lønvederlag, findes det rimeligt, at der også indføres pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af de pågældende aktier og tegningsretter til aktier, i og med at de helt eller delvis kan træde i stedet for et egentligt lønvederlag.

Den foreslåede ændring af arbejdsmarkedsfondsloven betyder, at der tillige skal beregnes særligt pensionsopsparing på 1 pct. (SP-bidrag) af bidragsgrundlaget.

6. Indberetningspligt

Lovforslaget omfatter aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der ydes som vederlag til lønmodtagere. Der er efter gældende regler indberetningspligt i forhold til køberetter til aktier. Ud fra ligestillings hensyn og da de samme begrundelser for at indføre indberetning i forhold til køberetter gør sig gældende i forhold til aktier og tegningsretter, foreslås det, at der skabes mulighed for at etablere en indberetningsordning vedrørende aktier og tegningsretter til aktier, der ydes til medarbejdere m.m.

Derudover foreslås en særlig indberetningsordning i forhold til aktieaflønningsordningen. Det foreslås således at der etableres mulighed for, at det i forbindelse med den årlige lønindberetning kan pålægges arbejdsgivere at oplyse værdien af aktier, tegningsretter og køberetter, hvor der er indgået aftale om, at arbejdsgiveren betaler medarbejderens skat af de tildelte aktier m.v.

7. Begrænset skattepligt

Aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der modtages som vederlag for personligt arbejde i et ansættelsesforhold m.v., er B-indkomst. Den begrænsede skattepligt af vederlag er knyttet op på, at vederlaget er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, dvs. er A-indkomst, eller at vederlaget i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst. Da beskatningen af vederlag, som ikke fuldt skattepligtige personer modtager som betaling for udført arbejde her i landet, ikke bør afhænge af, om lønnen udbetales i kontanter eller f.eks. til dels i form af aktier, tegningsretter eller køberetter, foreslås det, at der indføres begrænset skattepligt af vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, der modtages som led i et ansættelsesforhold m.v. for arbejde udført her i landet.

Provenumæssige konsekvenser

Aktieaflønningsordningen

Efter forslaget skal lønmodtagere, der som led i deres aflønning modtager aktier m.v., kunne vælge at lade selskabet betale indkomstskatten heraf i form af en afgift på 40 pct. til staten, uden at selskabet får fradragsret for aktieudstedelsen.

Afgiftsbetalingen kan enten ske kontant til staten eller ved at aflevere eller deponere aktier i VækstFonden. Deponering skal være afviklet efter 9 års forløb, enten ved kontant betaling af et beløb svarende til aktiernes værdi ved indløsningen eller ved overdragelse af aktierne til VækstFonden, som skal videresælge aktierne bedst muligt. De første 25 mill. kr. årligt, som VækstFonden modtager i form af udbytte på deponerede aktier, salgsprovenuer m.v. tilfalder fonden, mens overskydende beløb indbetales til Told * Skat.

Forslaget indebærer, at medarbejdernes skat afregnes på en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller medarbejdere.

Der er ikke sikre holdepunkter for et underbygget skøn over forslagets provenuvirkning.

I oversigten nedenfor er derfor vist provenuvirkningen af, at en lønsum på 100 mill. kr. omlægges til aktieaflønning.

Efter gældende regler er nettoskatteprovenuet pr. 100 mill. kr. lønsum ca. 31 mill. kr. ved en gennemsnitlig marginalskat på 63 pct. for lønmodtagere og med fradragsret i selskabet til en skatteværdi på 32 pct.

Dette skatteprovenu falder bort ved omlægning fra traditionel løn til aktieaflønning.

Afgiften på 40 pct. tilfalder fuldt ud staten, hvormed omlægningen indebærer et provenutab for amter og kommuner. Omlægning er ikke omfattet af DUT.

Satsen på 40 pct. er fastlagt ud fra en marginalskatteprocent på 60. Topskatteyderes marginalskatteprocent er i gennemsnit lidt højere (63,1 pct. fra 2002 ved kommuneskat på 32,9 pct.). Ordningen vil således indebære en lille lettelse af beskatningen af topskatteydere.

Forudsættes denne lettelse at tilfalde medarbejderne, er aktieaflønningsordningen neutral for selskabet set i forhold til almindelig lønudbetaling, og selskabets samlede lønomkostninger efter skat vil fortsat udgøre 68 mill. kr. årligt.

Afgiften bliver 27 mill. kr. pr. 100 mill. kr. lønsum, der omlægges (40 pct. af 68 mill. kr.), og medarbejderne modtager aktier til en værdi af 41 mill. kr.

I det følgende er forudsat, at 60 pct. af afgiften (ca. 16 mill. kr.) vælges indbetalt kontant, mens de resterende 40 pct. (ca. 11 mill. kr.) betales ved deponering af aktier.

Forskellen mellem det mistede provenu på 31 mill. kr. efter gældende regler og den kontante afgift på ca. 16 mill. kr. efter forslaget, dvs. ca. 15 mill. kr., vil være provenutabet de første år pr. 100 mill. kr. lønsum, indtil indtægter af deponerede aktier i VækstFonden begynder at vise sig. Staten skønnes at få et merprovenu på ca. 10 mill. kr., mens de kommunale indkomstskatter reduceres med ca. 25 mill. kr.

Provenuvirkning af forslag til aktieaflønning ved omlægning af en lønsum på 100 mill. kr.

Ansatte

Selskab

Samlet skat m.v.

Heraf

Stat m.v.

VækstFond

Kommuner

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Gældende regler

Løn

100

-100

-

-

-

-

Skat

-63

32

31

6

-

25

Ialt

37

- 68

31

6

-

25

Forslag

Aktieaflønning

41

- 41

-

-

-

-

Aktieaflønning

41

- 41

-

-

-

-

Afgift, kontant1)

-

-16

16

16

0

0

Afgift, aktiedeponering1)

-

-11

11

-

11

0

Ialt

41

-68

27

16

11

0

Ændring i kontante beløb

-37

52

-15

10

-

-25

Samlet ændring på sigt

4

0

- 4

10

11

-25

1) Det er her forudsat, at 60 pct. vil betale afgiften kontant, mens 40 pct. vælger deponering af aktier.

I de første år antages de deponerede aktier m.v. kun i begrænset omfang at indebære et kontant provenu til VækstFonden, men efterhånden som deponeringerne i de følgende 9 år afvikles ved indløsning eller salg af aktierne, vil fondens kontante provenu gradvist vokse. Går det godt for de selskaber, hvis aktier er deponerede, således at deres aktiekurs stiger, vil staten på sigt have fordel af ordningen, mens staten vil tabe, hvis det går mindre godt for virksomhederne, eller de går konkurs. Staten påtager sig hermed en risiko for skattebetalingen på lige fod med medarbejderne. Hvis aktierne bliver værdiløse, har staten ikke fået noget, ligesom medarbejderen ikke har fået nogen løn.

Forudsættes der i gennemsnit uændrede kurser på de deponerede aktier, skønnes staten efter en 9 års periode at ville få et yderligere merprovenu på 11 mill. kr. årligt i form af indtægter til VækstFonden pr. 100 mill. kr. lønsum, der omlægges til aktieaflønning.

På sigt skønnes der således at blive tale om et merprovenu til staten på 10 mill. kr. og indtægt til VækstFonden på 11 mill. kr. årligt, mens kommunerne får et provenutab på 25 mill. kr.

Den samlede virkning af forslaget skønnes således på sigt til et årligt provenutab på 4 mill. kr. pr. 100 mill. kr. omlagt lønsum, eller 4 pct. af den lønsum, der omfattes af forslaget.

Finansårsvirkningen i 2001 for staten skønnes til et merprovenu på 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s omlagt lønsum.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget i 2001 vedrører udelukkende de selvbudgetterende kommuner og amter og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres.

De samlede virkninger på det kommunale udskrivningsgrundlag for 2001 vil blive neutraliseret i forbindelse med efterreguleringerne for de selvbudgetterende kommuner og amter i 2003.

Herudover vil ordningen medføre, at selskabet umiddelbart får fordel af den sparede skat vedr. lønudgiften, uanset om det har overskud eller underskud. Herved reduceres statens rentegevinst ved, at underskud først kan udnyttes i senere år og statens gevinst ved at underskud eventuelt bortfalder ved forældelse eller konkurs.

Tegningsretter til aktier

Efter gældende regler beskattes medarbejderes tegningsretter til aktier, der ydes uden betingelser, som personlig indkomst på tildelingstidspunktet, mens efterfølgende værdistigninger beskattes lempeligere i form af aktieindkomst.

Efter forslaget udskydes beskatningstidspunktet til tegningsretten udnyttes, men til gengæld beskattes hele tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet som personlig indkomst. Udskydelsen af beskatningen medfører et umiddelbart provenutab, men på længere sigt vil beskatningen som personlig indkomst medføre et merprovenu.

Endvidere vil forslaget om, at aktier og tegningsretter til aktier, der ydes som vederlag, pålægges arbejdsmarkedsbidrag, medføre et merprovenu.

På den anden side vil forslaget om at give selskabet fradragsret for udgiften til at yde tegningsretter til medarbejderne - både med og uden suspensive betingelser - medføre et provenutab.

Samlet skønnes disse ændringer at medføre et provenutab på både kort og langt sigt. Provenutabet vil afhænge af omfanget af tegningsretter m.v., der kommer ind under de nye regler, og af den fremtidige værdi af de pågældende virksomheder, som kan svinge meget. Der er ikke holdepunkter for en nærmere vurdering af størrelsen heraf.

Forslagene om, at aflønning i form af aktier skal indgå i beregningsgrundlaget for sociale pensioner og boligstøtte skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 7,1 mill. kr. for Told * Skat, hovedsagelig til edb-tilretning. Derudover skønnes der at blive tale om et begrænset merarbejde i Told * Skat til kontrol af ordningen vedrørende aktieaflønning.

Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af boligstøtteloven, skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for kommunerne. Ændringen af lov om social pension vurderes at have helt minimale administrative konsekvenser for kommunerne, da indtægtsgrundlaget, der opgøres af Told- og Skattestyrelsen, kun i enkelte tilfælde ikke kan anvendes i udmålingen af social pension.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Aktieaflønningsordningen

Lovforslaget indgår i og skal ses i sammenhæng med regeringens erhvervsstrategi, som blev præsenteret i februar 2000 med .dk21.

Indledningsvis skal det fremhæves, at VækstFonden med forslaget får flere midler til investering i erhvervslivet. Det er positivt.

Nystartede og innovative virksomheder vil ofte være afhængige af en række nøglemedarbejdere, der er vigtige for virksomhedens fremtid. Virksomheden og investorerne vil derfor have en stor interesse i at knytte disse medarbejdere tættere til virksomheden. Denne tilknytning kan bl. a. opnås ved at aflønne medarbejderne med aktier, tegningsretter eller aktiekøberetter i virksomheden.

Endvidere gælder det, at nystartede virksomheder kan have brug for al tilgængelig likviditet, idet virksomhederne ingen indtægter har, før produktet er færdigudviklet. For at kunne investere og udbetale løn er virksomhederne ofte nødt til kontinuerligt at få tilført ny kapital. Brugen af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter kan for selskaber være med til at spare på likviditeten. Pr. 100 mill. kr. lønsum, der omlægges til aktieaflønning, kan selskabet således opnå en likviditetsbesparelse på 100 mill. kr., hvis afgiften fuldt ud betales ved deponering af aktier.

For medarbejderne betyder det at blive medejer af arbejdsgiverselskabet, at de igennem deres egen indsats er med til at bestemme aktiernes værdi og dermed størrelsen af deres samlede løn. Det øger motivationen.

At aktier, tegningsretter og aktiekøberetter kan medvirke til, at medarbejderne bliver mere motiverede gør, at aflønning med aktier m.v. også er interessant for selskaber, der ikke har likviditetsmæssige problemer. For disse selskaber er det formentlig muligheden for, at selskabet kan betale medarbejderens skat, der er mest interessant.

De forskellige valgmuligheder i lovforslaget har netop til hensigt at gøre skattereglerne for anvendelsen af aktier m.v. som led i aflønning så fleksible, at der bliver mulighed for at betale medarbejderens lønskat på en sådan måde, at det ikke behøver at belaste likviditeten hos hverken medarbejder eller selskab.

Denne fleksibilitet må forventes at ville bidrage til udbredelsen af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter som led i aflønning.

Muligheden for kun at betale 40 pct. i afgift mod at selskabet ikke får fradrag for lønudgiften, kommer de selskaber til gode, der ikke umiddelbart kan udnytte fradragsretten. Et selskabs - måske værdiløse - fradragsret fremrykkes og får værdi, når den konverteres til en lavere beskatning hos medarbejderen. Også denne mulighed er særligt interessant for selskaber, der ikke har et skattemæssigt overskud, fordi der endnu ikke er lanceret noget produkt, eller fordi overskuddet investeres i ny forskning og produktudvikling.

Tegningsretter til aktier

Den foreslåede fradragsret for udgiften ved at yde medarbejderne tegningsretter til aktier uden for aktieaflønningsordningen vil ligeledes medvirke til at øge anvendelsen af tegningsretter til aktier som aflønning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Den i lovforslaget indeholdte aktieaflønningsordning medfører, at selskabet og den ansatte skal træffe et valg og nedfælde en aftale ved en tildeling af aktier, tegningsretter til aktier eller aktiekøberetter. Valgmuligheden skal sikre, at det bliver muligt for parterne at aflønne medarbejderen med aktier m.v. på en sådan måde, at der tages hensyn til parternes likviditetsmæssige forhold.

Valgfriheden medfører, at det er nødvendigt for selskabet og medarbejderne at sætte sig ind i konsekvenserne af de foreslåede regler. Det er en naturlig konsekvens af, at der tilbydes flere forskellige muligheder.

Anvendes deponeringsmuligheden, skal selskabet oprette og føre et depot over de deponerede aktier.

Når medarbejderen modtager eller erhverver aktierne, er lønskatten endeligt betalt. De aktier, medarbejdere modtager eller erhverver, behandles således skattemæssigt på samme måde, som var aktierne købt på almindelig vis.

Den del af lovforslaget, der vedrører indberetningspligt ved ydelse af aktier og tegningsretter til aktier, skønnes at ville kunne medføre en mindre administrativ belastning for de selskaber, der har valgt at tilbyde deres medarbejdere aktier og tegningsretter, som en del af deres aflønning.

Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af boligstøtteloven, skønnes kun at have ubetydelige administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning

Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn, medfører forslaget et umiddelbart statsligt merprovenu på 10 mill. kr., når det forudsættes, at 60 pct. af afgiften vælges indbetalt kontant.

Herudover vil VækstFonden efter en 9 års periode tillige få indtægter på 11 mill. kr.

Endelig skønnes forslaget om ændring i beskatningen af aktier og tegningsretter til aktier ydet som vederlag at medføre et provenutab.

Finansårsvirkning

Finansårsvirkningen for staten i 2001 skønnes at blive et merprovenu på ca. 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s løn.

Indkomstårsvirkning

Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn, medfører forslaget en reduktion af indkomstskatteprovenuet på ca. 25 mill. kr. for amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 7,1 mill. kr. for Told * Skat, hovedsagelig til edb-tilretning. Derudover skønnes der at blive tale om et begrænset merarbejde i Told * Skat til kontrol af ordningen vedrørende aktieaflønning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede skatteregler for aflønning med aktier, tegningsretter og køberetter vil understøtte udbredelsen heraf i erhvervslivet. Medarbejdernes skat kan afregnes på en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller medarbejdere.

Med forslaget får VækstFonden flere midler til investering i erhvervslivet.

Ingen

Den foreslåede fradragsret for medarbejdernes tegningsretter til aktier uden for aktieaflønningsordningen vil ligeledes medvirke til at øge anvendelsen af tegningsretter til aktier som aflønning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Hvis ordningen vedrørende aktieaflønning vælges, skal der foreligge en skriftlig aftale mellem virksomhed og medarbejder. Hvis virksomheden vælger af indbetale afgiften ved deponering af aktier, skal virksomheden endvidere oprette og føre et depot.

Den foreslåede indberetningspligt vedrørende aktier og tegningsretter til aktier skønnes at ville kunne medføre en mindre administrativ belastning for de selskaber, der vælger at tilbyde aktier og tegningsretter som vederlag til medarbejderne.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer til de væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag 1 i lovforslaget.

Forslaget har endvidere været sendt på høring i Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, VækstFonden og Økonomiministeriet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der indføres adgang for selskabet til at fradrage de udgifter, der er forbundet med ydelsen af tegningsretter til de ansatte. Der er tale om en egentlig fradragshjemmel, hvor det fastslås, at de pågældende udgifter behandles som almindelige driftsomkostninger. Fradragstidspunktet følger de almindelige regler for fradrag for driftsomkostninger.

For så vidt angår udgifter, der er forbundet med ydelsen af køberetter til de ansatte, følger selskabets fradragsret direkte af statsskattelovens § 6, litra a. Det samme gælder for så vidt angår ydelsen af aktier (dog ikke fondsaktier) og obligationer til de ansatte efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3 - dette selv om selskabets fradragsret herfor tillige er fastslået i de pågældende bestemmelser. For fondsaktier er der alene fradragsret i medfør af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af forslaget under § 1, nr. 9, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Efter § 9 C, stk. 4, har skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr. (1987-niveau), et særligt højt fradrag for befordring som opgjort efter § 9 C, stk. 1-3. Indkomsten på 136.100 kr. opgøres som indkomst omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10, med tillæg af en række særligt nævnte ydelser i form af dagpenge o.lign.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om, at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og der skal ej heller betales arbejdsmarkedsbidrag m.v. heraf, jf. bemærkningerne til de foreslåede § 28 A, stk. 1 og 2.

Dette indebærer, at vederlag af den nævnte karakter ikke umiddelbart vil indgå i opgørelsen af den indkomst på 136.100 kr. (reguleret), der danner overgrænsen for, hvornår der er adgang til det forhøjede befordringsfradrag.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal være stillet på samme måde som efter de gældende regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Det foreslås derfor, at der ved en tilføjelse til § 9 C, stk. 4, 4. pkt., skabes hjemmel for, at vederlag omfattet af de foreslåede regler medregnes ved opgørelsen af, om en persons indkomst ligger over eller under den beløbsgrænse, der indgår i § 9 C, stk. 4.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at tegningsretter til aktier inddrages under reglerne i ligningslovens § 28 under de samme betingelser m.m., som gælder for køberetter til aktier. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Heri ligger bl.a., at tegningsretter til konvertible obligationer ikke er omfattet af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for ligningslovens § 28. Konvertible obligationer, herunder den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, er ej heller omfattet af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for ligningslovens § 28.

Inddragelsen under reglerne i ligningslovens § 28 betyder, at personalegodebeskatningen af modtagne tegningsretter til aktier først indtræder på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes eller afstås. Såfremt tegningsretten ikke anvendes, bortfalder personalegodebeskatningen. Ved ikke-anvendelse forstås, at tegningsretten bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem.

Reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet omfatter tegningsretter til aktier, der er tildelt af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Reglerne omfatter tegningsretter til aktier, der modtages af personer som led i deres ansættelsesforhold eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt. Endvidere er tegningsretter til aktier modtaget som vederlag af personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, omfattet. Tegningsretter til aktier, der modtages af arbejdsgiverselskabet skal enten være udstedt af arbejdsgiverselskabet eller erhvervet af arbejdsgiverselskabet fra et koncernforbundet selskab. Tegningsretter til aktier, der modtages fra et koncernselskab, skal være udstedt af koncernselskabet.

Personalegodebeskatning af tegningsretter indtræder, når medarbejdere m.m. får tildelt tegningsretter, der må anses for at have en værdi for modtageren. I forhold til ligningslovens § 28 skal vurderingen af, om en tildelt tegningsret til aktier repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen m.m., ske på beskatningstidspunktet. Hvorvidt den tildelte tegningsret allerede på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen m.m. eller ej er uden betydning.

Beskatningsgrundlaget er tegningsrettens værdi på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved udnyttelse opgøres tegningsrettens værdi som forskellen mellem de omhandlede aktiers handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har erhvervet aktierne til. Ved afståelse er tegningsrettens værdi lig med afståelsessummen. Såfremt modtageren har betalt noget for tegningsretten skal denne betaling fragå i den opgjorte værdi. Ved udnyttelse er aktiernes anskaffelsessum summen af: Det beløb, der er betalt for tegningsretten, den værdi, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen og det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indføres adgang for selskabet til at fradrage de udgifter, der er forbundet med ydelsen af tegningsretter til aktier til medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedhjælpere og til personer for ydelse af personligt arbejde i øvrigt. I modsætning til reglerne i ligningslovens § 28, stk. 3, om selskabets fradrag ved ydelse af køberetter til aktier er der i forhold til tegningsretterne tale om en egentlig fradragshjemmel. Retten til fradrag omfatter alle udgifter, der er forbundet med ydelsen af tegningsretterne, og ikke kun den udgift, der ligger i, at medarbejderen m.m., kan erhverve aktien til favørkurs. F.eks. vil advokat- og revisoromkostninger, der har direkte tilknytning til ydelsen af tegningsretterne, være omfattet af fradragsretten.

Retten til at fradrage udgifter forbundet med ydelsen af tegningsretter til medarbejdere m.m. omfatter kun udgifter til tegningsretter, hvor modtageren er omfattet af de øvrige regler i ligningslovens § 28. De fradragsberettigede udgifter behandles som almindelige driftsomkostninger. Fradragstidspunktet følger således de almindelige regler for fradrag for driftsomkostninger, idet den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, dog først kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Udskydelsen af fradragstidspunktet til udnyttelsestidspunktet gælder også i den situation, hvor medarbejderen forinden måtte have afstået tegningsretten.

Bestemmelsen omfatter såvel den situation, hvor tegningsretten er ydet af arbejdsgiverselskabet som den situation, hvor tegningsretten er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Hvor tegningsretten er ydet af et koncernforbundet selskab, kan der være tale om, at arbejdsgiverselskabet godtgør koncernselskabet de herved forbundne udgifter.

Hvis der sker refusion, vil situationen typisk være den, at koncernselskabet ikke skal medregne refusionsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og modsat at arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion. Hvis der ikke sker refusion, anses arbejdsgiverselskabet derimod typisk for at have modtaget et tilskud, en udlodning eller lignende fra koncernselskabet. Det følger af det foreslåede 3. pkt. i bestemmelsen, at beskatningstidspunktet for det modtagne tilskud m.v. udskydes til det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Udskydelsen omfatter kun den del af de ikke godtgjorte udgifter, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Der er med reglen i det foreslåede 3. pkt. ikke tale om en beskatningshjemmel. Hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet, må vurderes ud fra skattelovgivningens almindelige regler. Arbejdsgiverselskabet vil derudover kunne fradrage et beløb af samme størrelse som det skattepligtige tilskud m.v., som en driftsudgift, idet reglen i det foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen om udskydelse af fradragstidspunktet finder tilsvarende anvendelse.

Til nr. 6 og 8

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 7

Det foreslås, at såfremt en medarbejder m.m., der har modtaget tegningsretter eller køberetter, ophører med at være skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, så skal tegningsrettens eller køberettens værdi på fraflytningstidspunktet medregnes til indkomsten i det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Såfremt den pågældende efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Reglen gælder kun i de tilfælde, hvor den fulde skattepligt ophører uden en samtidig indtræden af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a er ikke fuldt skattepligtige, der i kraft af personligt arbejde i tjenesteforhold oppebærer indkomst for virksomhed udført her i landet. Personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a er ikke fuldt skattepligtige, der oppebærer indkomst her fra landet for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd eller lignende.

Det foreslås endvidere, at der indføres fraflytterbeskatning, hvor en medarbejder m.m., der har modtaget tegningsretter eller køberetter, ophører med at være skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller ophører med at være skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Der indtræder ikke fraflytterbeskatning ved ophør af skattepligt efter de pågældende regler om begrænset skattepligt, såfremt der samtidig med ophør af skattepligt efter de pågældende regler i kildeskattelovens § 2 indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Tegnings- og køberetter omfattet af ligningslovens § 28 er tegningsretter og køberetter, der oppebæres som aflønning for arbejde udført her i landet enten som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller i egenskab af bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesmedhjælper. Så længe denne tilknytning til Danmark opretholdes, er det ikke anset for nødvendigt at indføre fraflytterbeskatning. Derfor er der efter forslaget ikke fraflytterbeskatning, hvor den fulde skattepligt afløses af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a og omvendt. Derimod indtræder der fraflytterbeskatning, hvor den fulde skattepligt afløses af en begrænset skattepligt efter andre bestemmelser i kildeskattelovens § 2 samt hvor den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2 , stk. 1, litra a eller § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a bortfalder samtidig med, at der foreligger eller indtræder skattepligt efter andre bestemmelser i kildeskattelovens § 2.

Ved værdien på tidspunktet for skattepligtens ophør forstås forskellen mellem handelsværdien på ophørstidspunktet for de aktier, som tegningsretten eller køberetten giver ret til, og den kursværdi, som medarbejderen m.m. i henhold til tegningsretten eller køberetten kan erhverve aktierne til.

Fraflytterbeskatningen omfatter skat og arbejdsmarkedsbidrag af det på fraflytningstidspunktet opgjorte skattepligtige vederlag. Såfremt skatten og arbejdsmarkedsbidrag ikke betales rettidigt skal der betales morarente efter reglerne i kildeskattelovens § 63 henholdsvis arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 5.

I tilknytning til fraflytterbeskatningen foreslås som nyt stk. 8 i ligningslovens § 28 indført en regel om adgang til henstand med betaling af den skat plus arbejdsmarkedsbidrag, der forfalder til betaling som følge af fraflytningen m.v. Henstanden omfatter i givet fald det samlede beløb, der skal betales. Der kan ikke opnås henstand enten kun med skatten eller kun med arbejdsmarkedsbidraget.

Efter forslaget kan der i lighed med aktieavancebeskatningslovens regler kun opnås henstand i de situationer, hvor beskatningen skyldes ophør af den fulde skattepligt til Danmark eller hvor beskatningen skyldes det forhold, at personen bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland i følge bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Henstanden ydes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6. Dog er det præciseret, at henstandsbeløbet med tillæg ikke kun forfalder ved afståelse og død, men også ved udnyttelse af de omfattede tegningsretter eller køberetter. Endvidere er det præciseret, at henstanden ikke kun er betinget af, at der indgives selvangivelse ved en senere afståelse, men også ved en senere udnyttelse. På tilsvarende måde er det præciseret, at henstanden er betinget af, at der indgives meddelelse også ved udnyttelse og ikke kun ved afståelse, hvor der ikke ønskes omberegning.

At henstandsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, finder anvendelse, betyder bl.a., at henstand ydes mod sikkerhed og mod betaling af et tillæg, og at henstanden er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. indgives selvangivelse til skattemyndighederne.

Efter den foreslåede bestemmelse finder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, om bortfald af henstanden og betaling af morarenter tilsvarende anvendelse, såfremt selvangivelse eller meddelelse ikke indgives rettidigt. I forhold til selvangivelsen gælder dette både i forhold til den selvangivelse, der skal indgives ved fraflytningen m.v., og i forhold til den selvangivelse, der skal indgives ved en senere udnyttelse eller afståelse, hvor der ønskes omberegning efter det foreslåede stk. 9.

Der foreslås som nyt stk. 9 i ligningslovens § 28 indsat en regel om adgang til omberegning af skatten og arbejdsmarkesbidrag, i de situationer, hvor tegnings- eller køberetterne udnyttes eller afstås efter fraflytningen. Reglen gælder uanset om fraflytterskatten m.v. er betalt ved fraflytningen m.v. eller der er opnået henstand. Omberegningen foretages på grundlag af handelsværdien på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet for de aktier, som tegningsretten eller køberetten giver ret til at tegne, i stedet for de pågældende aktiers handelsværdi på ophørstidspunktet.

Adgangen til omberegning er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne. Endvidere er adgangen til omberegning betinget af, at der ved en senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne indgives en selvangivelse af det skattepligtige vederlag.

Ved en nedsættelse af skatten og arbejdsmarkedsbidrag som følge af omberegningen finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning tilbagebetales med en rentegodtgørelse, og hvor der er ydet henstand bortfalder tillægget til henstandsbeløbet vedrørende den skat m.v., der nedsættes.

Det foreslåede stk. 10 til ligningslovens § 28 regulerer den situation, hvor tegnings- og køberetterne udløber uudnyttet efter fraflytningen.

Såfremt der er ydet henstand og tegnings- eller køberetterne udløber uudnyttet efter fraflytningen, bortfalder fraflytterskatten m.v. og dermed også henstandsbeløbet med tillæg. Bortfald af henstandsbeløbet indebærer samtidig en frigørelse af sikkerhedsstillelsen. Bortfaldet er betinget af, at der inden selvangivelsesfristens udløb indgives en meddelelse til skattemyndighederne om tegnings- eller køberetternes udløb. Indgives meddelelsen ikke rettidigt, er konsekvensen, at henstandsbeløbet med tillæg anses for forfalden på tidspunktet for tegnings- eller køberetternes udløb. Der er ikke adgang til omberegning efter stk. 9, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 3. pkt. Betales henstandsbeløbet med tillæg ikke rettidigt forrentes det forfaldne beløb som angivet i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. pkt.

I den situation, hvor der ikke er ydet henstand, og tegnings- eller køberetterne udløber uudnyttet efter fraflytningen, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag heraf. Bortfaldet af skatten og arbejdsmarkedsbidrag er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved tegnings- eller køberetternes udløb indgives en meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Såfremt pligten til at betale fraflytterskat m.v. bortfalder som følge af udløb uden udnyttelse, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Endelig foreslås som nyt stk. 11 i ligningslovens § 28 en regel om bortfald af fraflytterskatten m.v. i de situationer, hvor de pågældende tegnings- og køberetter på ny bliver omfattet af skattepligt til Danmark. Reglen omfatter den situation, hvor en person efter at have modtaget tegnings- eller køberetter omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1 og 2, fraflytter Danmark med den konsekvens, at der skal betales fraflytterskat m.v. af de modtagne tegnings- eller køberetter efter bestemmelserne i stk. 6 eller 7, og derefter flytter tilbage til Danmark på et tidspunkt, hvor tegnings- eller køberetterne stadig er i behold, dvs. hverken udnyttet, afstået eller udløbet.

Efter tilbageflytningen behandles de i behold værende tegnings- og køberetter efter reglerne i ligningslovens § 28, idet beskatningen ved en senere afståelse eller udnyttelse sker på grundlag af tegnings- og køberetternes værdi på afståelsestidspunktet henholdsvis udnyttelsestidspunktet.

Såfremt pligten til at betale fraflytterskat m.v. bortfalder som følge af en tilbageflytning til Danmark finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Til nr. 9

Til § 28 A, stk. 1 og 2

Efter den foreslåede bestemmelse kan personer, der som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, under visse betingelser indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, om at dette selskab indeholder og indbetaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag. Medarbejderens skat m.v. konverteres til en afgift, som det påhviler selskabet at indbetale. Hvor aktierne m.v. er modtaget fra et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, kan medarbejderen enten indgå en sådan aftale med arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab. Anvendelsen af de særlige regler for afregning af medarbejderens skat m.v. i form af en afgift, forudsætter dermed, at der er fuld enighed mellem medarbejderen og det pågældende selskab herom.

Baggrunden for kravet om skriftlighed er, at der er tale om en aftale, der indgås mellem to parter med virkning for trediemand, nemlig skattemyndighederne.

Ordningen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse har således et snævrere anvendelsesområde end reglerne i ligningslovens § 16 om beskatning af personalegoder og reglerne i ligningslovens § 28 om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af visse tegningsretter og køberetter til aktier. Endvidere omfatter ordningen ikke vederlag, der indgår i opgørelsen af udenlandsk indkomst.

Aktierne, tegningsretterne eller køberetterne skal være modtaget fra det selskab, hvor personen er ansat eller fra et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Endvidere er det en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis tegningsretter og køberetter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk, 1. Definitionen af et koncernforbundet selskab følger definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt, hvor medarbejderen modtager aktier, tegningsretter eller køberetter.

Tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, er kun omfattet af ordningen, såfremt de udnyttes til køb af aktier. Når ordningen ikke finder anvendelse, såfremt tegningsretterne afstås eller køberetterne afstås eller udnyttes ved differenceafregning, er begrundelsen, at medarbejderen i disse situationer ikke kan anses for at have et likviditetsproblem. En afståelse eller differenceafregning indebærer, at medarbejderen modtager kontanter og dermed har likvide midler til betaling af skatten.

Betingelsen om, at der skal ske udnyttelse ved køb af aktier, betyder, at ordningen ikke finder anvendelse i den situation, hvor der indtræder fraflytterbeskatning enten efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28, stk. 6 og 7 eller efter fraflytterbeskatningsreglerne i aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Derudover omfatter ordningen ikke tegningsretter til aktier og køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, der udløber uudnyttet. Begrundelsen er, at personalegodebeskatningen ikke udløses, når tegningsretten eller køberetten ikke udnyttes. Tilsvarende omfatter ordningen ikke aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, idet disse ordninger netop er kendetegnet ved, at de er undtaget fra personalegodebeskatningen.

Det er skatten m.v. af hele det vederlag, som medarbejderen modtager, der kan afregnes som en afgift efter de foreslåede regler i stk. 3. Ved det modtagne vederlag forstås ikke kun værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, men også værdien af de aktier - eventuelt konverteret til kontanter - som lægges i depot eller afleveres og dermed anvendes til betaling af afgiften. Værdien af aktierne m.v. er værdien på retserhvervelsestidspunktet - for tegningsretter og køberetter omfattet af ligningslovens § 28 dog værdien på udnyttelsestidspunktet - med fradrag af en eventuel egenbetaling fra medarbejderens side. At valget skal træffes i forhold til skatten m.v. af hele det modtagne vederlag, betyder endvidere, at det i forhold til aktier m.v. med samme beskatningstidspunkt ikke er muligt at vælge en kombination, hvor selskabet betaler en del af den herved udløste skat m.v. som en afgift, mens medarbejderen selv betaler den resterende del af skatten m.v.

Valget om hvorledes og af hvem skatten m.v. henholdsvis afgiften betales, skal træffes senest på det tidspunkt, hvor fordelen skal beskattes, dvs. på retserhvervelsestidspunktet og for tegningsretter og køberetter omfattet af ligningslovens § 28 på udnyttelsestidspunktet, dog med frist til udløbet af det kvartal, hvori erhvervelsen/udnyttelsen er sket.

Den afgift, der kan vælges afregnet efter de foreslåede regler i stk. 3 dækker hele det beløb, der skal betales som følge af modtagelsen af aktierne m.v. Det vil sige, at det i princippet er såvel indkomstskat som arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, der afregnes på den særlige måde.

Til § 28 A, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet vælge mellem tre måder at indbetale afgiften af det samlede vederlag på. Selskabet kan enten indbetale afgiften kontant eller ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.

Når selskabet og medarbejderen indgår en aftale om, at skat m.v. ved tildeling af aktier m.v. skal indbetales efter denne bestemmelse - aftales det samtidig, at selskabet skal tilbageholde en del af de tildelte aktier til dækning af den afgift, selskabet skal indbetale efter bestemmelsen. Der er således ikke tale om, at selskabet afholder en udgift for medarbejderen, men alene om at selskabet forestår indbetalingen af en afgift med et beløb stort set svarende til den skat, medarbejderen skulle have haft betalt, hvis man ikke havde anvendt den her opstillede mulighed.

Til § 28 A, stk. 4

Såfremt selskabet vælger at afregne afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier til en kursværdi svarende til 40 pct. af det ydede vederlag. Kursværdien fastlægges ud fra markedskursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis udnyttelsestidspunktet, hvor der er tale om tegningsretter og køberetter omfattet af ligningslovens § 28. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være aktier i samme selskab og med samme rettigheder m.v., som dem medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til modtagne tegningsretter eller køberetter. Ved aflevering af aktier overgår ejendomsretten til aktierne til VækstFonden.

Kravet om, at de deponerede aktier skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen selv erhverver direkte, gælder for hele deponeringsperioden.

Der skal afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte beskatning. Såfremt den opgjorte beskatning ikke kan opgøres til hele aktier, skal der afleveres/deponeres det nærmeste antal hele aktier afrundet nedad. Det resterende beløb betales kontant til VækstFonden.

Når selskabet indbetaler medarbejderens skat m.v. ved deponering af aktier, skal aktierne deponeres i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.

Der kan ikke ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over de deponerede aktier. Dette betyder f.eks., at der ikke kan rådes over aktierne ved indrømmelse af en forkøbsret til aktierne, ved udstedelse af køberetter til aktierne eller ved erhvervelse af salgsretter til aktierne. Dette gælder også, hvor købe- og salgsretter etableres ved indgåelse af aktionæroverenskomster. Der kan ej heller rådes over aktierne ved gennemførelse af vedtægtsændringer, der kun vedrører de deponerede aktier, og som kan have negativ indflydelse på aktiernes værdi - f.eks. vedtægtsændringer, der alene fratager de deponerede aktier retten til udbytte. Endvidere kan der ikke foretages udlæg i aktierne ej heller med respekt af deponeringen.

Til § 28 A, stk. 5

Såfremt selskabet benytter muligheden i det foreslåede stk. 3 for at betale en afgift til dækning af medarbejderens skat m.v. af tildelte aktier, tegningsretter eller køberetter, har selskabet ikke fradrag for det beløb, som medarbejderen beskattes af som følge af tildelingen af aktien eller udnyttelsen af køberetten eller tegningsretten. Selskabet vil stadig kunne opnå fradrag for øvrige udgifter afholdt i forbindelse med tildelingen af løngodet.

Til § 28 A, stk. 6

Frigørelse af deponerede aktier betragtes som en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Dette gælder hvadenten de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling eller mod aflevering af aktierne. Ved bestemmelsen fastslås det dog, at afståelsen er skattefri, såfremt afståelsen skyldes, at de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling.

Hvor selskabet frigør aktierne ved kontant betaling af kursværdien, anses dette beløb for at udgøre de frigjorte aktiers nye anskaffelsessum. Den nye anskaffelsessum træder i stedet for de frigjorte aktiers oprindelige anskaffelsessum. For børsnoterede aktier bliver aktiernes nye anskaffelsessum børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører. Denne nye anskaffelsessum skal anvendes ved avanceopgørelser i forbindelse med eventuelle senere afståelser af selskabets aktier.

Selskabets ejertid for de aktier, der frigøres ved kontant betaling af kursværdien, løber uændret fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Når reglen er udformet som en regel om, at frigørelsen - ved betaling af kursværdien - er en skattefri afståelse, og ikke som en regel om, at frigørelsen ikke betragtes som en afståelse, er begrundelsen, at selskaber anvender gennemsnitsmetoden ved avanceopgørelser.

Når opgørelsen sker efter gennemsnitsmetoden, tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for selskabets samlede beholdning af egne aktier. Det er alle aktier, der medregnes, også aktier, der har været ejet i 3 år eller mere, uanset at disse aktier kan afstås skattefrit. Selskabet skal ved en delafståelse altid foretage en opgørelse efter gennemsnitsmetoden, selv om der er tale om afståelse af aktier med en ejertid på 3 år eller mere. Det vil sige, selv om der er tale om afståelse af aktier, hvor fortjeneste er skattefri og tab ikke fradragsberettiget. Formålet med opgørelsen er, at få fastlagt anskaffelsessummen for de bevarede aktier. Den del af den samlede anskaffelsessum, der vedrører de solgte aktier, skal udgå.

I relation til de deponerede aktier, tjener kravet om en avanceopgørelse, også hvor frigørelsen sker ved betaling af kursværdien, samme formål, nemlig at få »udtaget« anskaffelsessummen for de frigjorte aktier af den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier. Når aktierne frigøres ved kontant betaling, skal der så tilføjes en ny anskaffelsessum til den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier.

Til § 28 B, stk. 1

Efter bestemmelsen konverteres beskatningen til en afgift, der udgør 40 pct. af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, som medarbejderen modtager. Det modtagne vederlag består ikke kun af værdien af de aktier, tegningsretter og køberetter, som medarbejderen modtager direkte, fratrukket en eventuel egenbetaling, men også af den af selskabet indbetalte afgift, dvs. værdien af de aktier, som afleveres, værdien af de aktier som lægges i depot eller den kontante betaling. Afgiften på de 40 pct. dækker hele den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne. Det vil sige indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Satsen på 40 pct. af det samlede vederlag svarer til en sats på 66,67 pct. af værdien af de aktier m.v. fratrukket en eventuel egenbetaling, som medarbejderen modtager direkte.

De 40 pct. betragtes som en endelig afgift. Hvor afgiften betales ved deponering af aktier, afhænger afgiftens størrelse af udviklingen i aktiekurserne. Det gælder både i op- og nedadgående retning. Hvis selskabet eksempelvis går konkurs, indebærer det, at den skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af de pågældende aktier, er gået tabt. Modsat kan afgiftsbeløbet også blive større end værdien af de deponerede aktier på retserhvervelsestidspunktet/udnyttelsestidspunktet.

Til § 28 B, stk. 2

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor medarbejderen har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab om, at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af vederlag, der er modtaget i form af aktier, tegningsretter og køberetter. Medarbejderen skal i disse situationer ikke medregne det modtagne vederlag, jf. den foreslåede § 28 A, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til § 28 B, stk. 3

Lovforslaget har ikke til hensigt at stille medarbejderen anderledes i forhold til de gældende regler. Uagtet at det vederlag, som medarbejderen modtager, jf. den foreslåede § 28 A, stk. 1, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. det foreslåede stk. 3 i § 28 B, skal vederlaget derfor i visse tilfælde alligevel indgå i opgørelsen af medarbejderens samlede indkomstgrundlag. Dette gælder f.eks. i forhold til det særlige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, for personer med lav indkomst.

Det samlede indkomstgrundlag udgøres af bruttotal, som f.eks. en medarbejders A-indkomst før skat.

Når selskabet ved indgåelse af en aftale med medarbejderen om at betale dennes skat m.v. i form af en afgift, samtidig opgiver dets fradragsret, jf. den foreslåede bestemmelse § 28 A, stk. 5, bevirker det, at selskabet for en uændret nettoaflønning af medarbejderen kan nøjes med at udstede/opkøbe aktier til en værdi, der udgør 68 pct. ( ved en selskabsskatteprocent på 32 ) af den værdi, som selskabet ellers skulle have udstedt/opkøbt aktier for.

Da en medarbejder efter den foreslåede ordning vederlægges med aktier m.v., uden at der efterfølgende skal ske skattetræk, skal den værdi, som udgøres af de modtagne aktier, derfor omregnes til den værdi, vederlaget ville have udgjort for medarbejderen, såfremt det var blevet udbetalt som almindelig lønindkomst med fuldt fradrag for selskabet. Omregningen sker ved at gange hele det modtagne vederlag efter § 28 A, stk. 1, med 100/68.

Til § 28 C, stk. 1

I den foreslåede § 28 C fastsættes regler for opkrævning m.v. af afgiften.

Det foreslås i stk. 1, at kildeskattelovens og opkrævningslovens regler om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat i løn m.v. som udgangspunkt skal finde tilsvarende anvendelse ved opkrævning af afgiften. I stk. 2-4 fastsættes undtagelserne hertil. Disse undtagelser vedrører først og fremmest afregningsperioden og -tidspunktet samt angivelsen af afgiften, jf. bemærkningerne nedenfor til § 28 C, stk. 2-4.

Konsekvensen af, at kildeskattelovens og opkrævningslovens bestemmelser vedrørende indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse, er bl.a., at der ved ikke rettidig betaling af afgiften pålægges gebyr på 65 kr. og renter på samme måde, som når indeholdt A-skat betales for sent.

Afgiften kan inddrives på samme måde som A-skat, ligesom kontrollen med, om selskabet overholder pligten til at indbetale afgift, varetages af de statslige told- og skattemyndigheder (arbejdsgiverkontrollen). Klagereglerne finder også tilsvarende anvendelse. Det betyder eksempelvis, at de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans vedrørende værdiansættelsen af unoterede aktier kan påklages til Landsskatteretten.

Selskaber, der ikke angiver eller indbetaler afgiften rettidigt, kan straffes på samme måde som selskaber, der ikke angiver eller indbetaler indeholdt A-skat rettidigt.

Til § 28 C, stk. 2-4

I stk. 2 foreslås, at afgiften opgøres kvartalsvis, og at afgiften forfalder til betaling den 1. i måneden efter det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages. Det samlede vederlag skal opgøres på erhvervelsestidspunktet, for tegningsretter og køberetter omfattet af ligningslovens § 28 dog først på udnyttelsestidspunktet, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt.

Seneste rettidige betalingsdag er den 10. i måneden efter forfaldsmåneden. Hvis den seneste rettidige betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmeste følgende hverdag som sidste rettidige betalingsdag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgift af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier (der ikke er omfattet af § 28), som en medarbejder erhverver i januar måned, skal betales senest den 10. maj.

I det tilfælde, hvor en person modtager aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier fra et andet selskab end det selskab, hvor personen er ansat, hæfter »arbejdsgiverselskabet« efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 for betaling af afgiften. Reglen foreslås især af hensyn til de tilfælde, hvor aktierne m.v. ydes af et udenlandsk selskab, og muligheden for at inddrive afgiften som følge heraf er begrænset i forhold til, hvis aktierne var ydet af et dansk selskab.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om opkrævningen m.v. af afgiften.

Det er hensigten, at denne bemyndigelse først og fremmest skal benyttes til at fastsætte regler for, hvordan og hvornår selskabet skal angive afgiften, og hvilke oplysninger angivelsen skal indeholde, herunder at angivelsen skal vedlægges dokumentation for deponering af aktier. Det er tanken, at angivelserne skal indgives inden for samme frister, som gælder for betalingen af afgiften. Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at pålægge selskabet, hvor modtageren af aktierne er ansat, at indgive en angivelse, selv om aktierne m.v. ydes af et andet selskab. En sådan regel vil især have betydning, hvor det er et udenlandsk selskab, der yder aktierne m.v.

Til § 28 C, stk. 5

Forslaget indebærer, at de statslige told- og skattemyndigheder er opkrævningsmyndighed i forhold til afgiften. Det betyder, at selskabet, såfremt afgiften »betales« i form af aflevering eller deponering af aktier, skal dokumentere »indbetalingen« over for Told * Skat. Det foreslås, at skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om videregivelse til VækstFonden af den modtagne dokumentation. Det er tanken, at afgiften vedrørende et givet kalenderår skal »overføres« løbende til VækstFonden, efter at »indbetalingen« og angivelsen af afgiften er sket til Told * Skat. Det er endvidere tanken, at der skal ske en endelig årlig afstemning og afregning af afgiften mellem staten og VækstFonden på grundlag af VækstFondens opgørelse efter den i § 2 foreslåede § 6 A, stk. 5, således at overførte »beløb«, der overstiger 25 mill. kr. tilbageføres til staten.

Til § 2

Til § 6 A, stk. 1

VækstFonden modtager den del af afgiften som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, der betales ved deponering eller aflevering af aktier. Afgiften tilgår VækstFondens egenkapital.

Til § 6 A, stk. 2

Hvis selskabet indbetaler afgiften ved deponering af aktier, skal aktierne efter den foreslåede bestemmelse deponeres i et depot oprettet i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.

For hvert selskab skal der etableres et depot. Alle aktier, som et selskab deponerer til betaling af afgiften, skal deponeres i samme depot i et bestemt pengeinstitut m.v.

Efter forslaget kan der ikke ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over de deponerede aktier. Dette gælder også, hvor købe- eller salgsretter etableres ved indgåelse af aktionæroverenskomster. Endvidere kan der ikke foretages udlæg i aktierne, ej heller med respekt af deponeringen.

Til § 6 A, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse skal ejendomsretten til og forvaltningsretten over de deponerede aktier forblive hos selskabet i deponeringsperioden. Der skal ikke ved deponeringen ske afståelsesbeskatning af disse aktier hos selskabet. Derimod foreslås det, at alle økonomiske rettigheder vedrørende de deponerede aktier skal overgå til VækstFonden, så længe aktierne ligger i depotet. VækstFonden stilles således økonomisk, som om den ejede aktierne. De økonomiske rettigheder vedrørende de deponerede aktier, der overgår til VækstFonden, er nærmere opregnede i bestemmelsens nr. 1-5.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal udbytter og likvidationsudlodninger vedrørende de deponerede aktier tilfalde VækstFonden, når vedtagelse af udlodningen er sket i deponeringsperioden. I det udbytte, der tilfalder VækstFonden, skal der ikke ske indeholdelse af udbytteskat. Da VækstFonden anses for omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, om staten og dens institutioner, skal der i medfør af § 38 i bekendtgørelse nr. 729 af 6. juli 2000 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. ikke foretages indeholdelse. Den pågældende bekendtgørelse er bl.a. udstedt i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 4.

Såfremt selskabet i deponeringsperioden foretager en udvidelse af den nominelle aktiekapital, eksempelvis ved en konvertering af overført overskud m.v. til aktiekapital, skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, de aktier, der kan henføres til de deponerede aktier, tildeles depotet. Såfremt der er overskydende aktieretter, skal VækstFonden modtage et beløb svarende til aktieretternes værdi. Denne værdi opgøres til handelsværdien, når der er tale om unoterede aktieretter og som gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne, når der er tale om børsnoterede aktieretter. De nye aktier anses for indgået i depotet på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

Såfremt selskabet i deponeringsperioden gennemfører en kapitalforhøjelse ved nytegning med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal VækstFonden efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, tilgodeses i samme forhold som de øvrige aktionærer. Da selskabet som udgangspunkt har fået kapital ind ved udnyttelsen af de uddelte tegningsretter, skal VækstFonden modtage et beløb svarende til værdien af de tegningsretter, der kan henregnes til de deponerede aktier. Denne værdi opgøres til handelsværdien ved unoterede tegningsretter og på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for tegningsretterne, når der er tale om børsnoterede tegningsretter.

Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden gennemfører en kapitalnedsættelse, skal udlodninger, der kan henføres til de deponerede aktier, efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, indbetales til VækstFonden.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at de deponerede aktier skal kunne indgå i skattefri omstruktureringer på lige fod med selskabets øvrige aktier. Såfremt de deponerede aktier skal indgå i skattepligtige omstruktureringer, skal de deponerede aktier indløses. Indløsningen sker ved til VækstFonden at indbetale aktiernes markedsværdi på tidspunktet for omstruktureringen.

I de tilfælde, hvor skattefri omstruktureringer medfører, at deponerede aktier erstattes af aktier i andre selskaber, overføres frigørelsesadgangen vedrørende de deponerede aktier til disse.

De ombyttede aktier succederer i de oprindeligt deponerede aktiers stilling. Deponeringsperioden løber således uændret fra deponeringen af de oprindelige aktier.

Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden vil indgå i en skattefri aktieombytning i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13, skal de deponerede aktier ombyttes med aktier i det erhvervende selskab.

Da der i forbindelse med en skattefri aktieombytning er mulighed for en skævdeling af eventuel kontantvederlæggelse til aktionærerne, foreslås det, at de deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag som hele aktionærgruppen i det erhvervede selskab. Kontantvederlaget indbetales til VækstFonden.

Ved skattefri spaltning, hvor det selskab, af hvilket de deponerede aktier er en del af kapitalen, spaltes og ophører, skal de deponerede aktier erstattes med aktier i de nye udspaltede selskaber, således at der deponeres aktier svarende til den oprindelige ejerandel i de nye selskaber.

Hvis spaltningen derimod sker uden ophør af selskabet, skal de deponerede aktier suppleres med aktier i det/de nye selskab/er, således at der i depotet bevares aktier svarende til samme ejerandel i det oprindelige selskab og i hvert af de udspaltede selskaber.

Hvor der ved en spaltning sker kontantvederlæggelse, skal de deponerede aktier tildeles kontant udligningssum på lige fod med andre aktionærer, da der ikke ved en spaltning er mulighed for skævdeling af en kontant udligningssum. Den kontante udligningssum, der tilfalder de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

Ved skattefri fusion, hvor det selskab, af hvilket de deponerede aktier er en del af kapitalen, fusionerer, og de deponerede aktier er aktier i det fortsættende selskab, vil en fusion ingen indflydelse have på de deponerede aktier. Såfremt de deponerede aktier derimod er aktier i det ophørende selskab, skal de erstattes af aktier i det fortsættende selskab. De deponerede aktier skal »ombyttes« i samme forhold som de øvrige aktionærers aktier i det ophørende selskab.

Da der i forbindelse med en fusion er mulighed for skævdeling af eventuel kontantvederlæggelse, foreslås det, at de deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag som hele aktionærgruppen i det oprindelige selskab. Kontantvederlaget indbetales til VækstFonden.

Til § 6 A, stk. 4

Bestemmelsen fastlægger reglerne for selskabets adgang til at frigøre de deponerede aktier. Frigørelse sker ved, at selskabet indløser VækstFonden, hvorefter alle økonomiske rettigheder igen går over til selskabet. Indløsning kan ske ved at betale et beløb svarende til aktiernes handelsværdi på indløsningstidspunktet eller ved at aflevere aktierne til VækstFonden.

Deponeringsperioden løber fra deponeringstidspunktet til udgangen af det 9. kalenderår efter kalenderåret, hvori deponeringen sker. Den maksimale deponeringsperiode er således 10 år.

Ved indfrielse i deponeringsperioden sondres der mellem børsnoterede og unoterede aktier. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land indenfor EU/EØS eller på et reguleret marked, der er medlem eller associeret medlem af FIBV, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Såfremt de deponerede aktier er børsnoterede, kan der indenfor deponeringsperioden ske indfrielse til den kurs, hvortil der handles på børsen/det regulerede marked.

Såfremt de deponerede aktier er unoterede, og der således ikke sker en løbende værdiansættelse eller omsætning af aktierne, kan der kun ske indfrielse i løbet af deponeringsperioden, såfremt kursen kan fastsættes. En fastsættelse af kursen i deponeringsperioden betinger, at der er handlet eller indgået bindende aftale mellem ikke-interesseforbundne parter, og at dette er sket indenfor en måned før den ønskede indfrielse af de deponerede aktier. Handelen skal omfatte mindst samme nominelle beløb eller, hvor der ikke er en nominel værdi, samme andel af selskabet som de deponerede aktier. Aktierne skal være i samme aktieklasse.

Selskabet kan altid vælge, om det ved udløbet af deponeringsperioden vil indfri de deponerede aktier ved kontant betaling eller ved at overlade aktierne til VækstFonden, der så vil foranledige aktierne solgt. VækstFonden skal i denne forbindelse vurdere, om aktierne skal sælges med det samme, eller om der kan forventes opnået en bedre salgspris ved at vente i en periode. Aktierne må dog ikke i VækstFonden få karakter af egentlige anlægsaktiver.

Til § 6 A, stk. 5

I det omfang VækstFonden modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Beløbet opgøres som et årligt gennemsnit af summen af de i dette stk. nævnte kontante betalinger samt værdien af aktier, der overdrages til VækstFonden som ejendom.

En eventuel overførsel af overskydende beløb til statskassen opgøres på grundlag af det til erhvervsministeren indsendte årsregnskab efter § 9 i lov om VækstFonden.

Til § 6 A, stk. 6

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af afgift m.m. efter denne paragraf. Det drejer sig bl.a. om kontrol med de deponerede aktiers bindingsperiode og værdiansættelse. Endvidere kan erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om indberetning.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under § 1, nr. 3-8, om at inddrage tegningsretter til aktier under reglerne i ligningslovens § 28.

Bestemmelsen betyder f.eks., at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 4. pkt. ikke finder anvendelse i de situationer, hvor en tildeling af tegningsretter til medarbejdere er omfattet af ligningslovens § 28. Det vil sige, at de hidtidige aktionærer i disse tilfælde ikke anses for at have afstået en tegningsret, hvor medarbejderens aktietegning sker til favørkurs.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring. Bestemmelsen, der oprindeligt indgik som stk. 2 i § 2 d, blev egentlig konsekvensrettet ved § 2, nr. 2 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, der omhandler elreformen og elselskabers overgang til almindelig skattepligt. Mellem fremsættelse og vedtagelse af elreformen blev der imidlertid i § 2 d indsat et nyt stk. 2, og da der ikke blev taget højde for denne ændring i elreformforslaget, bortfaldt den ellers tilsigtede konsekvensrettelse. Ved forslaget genoprettes den oprindeligt tilsigtede ændring.

Til § 4

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, udvides bidragspligten til at omfatte personer (lønmodtagere), der efter forslagets § 7 bliver begrænset skattepligtige af indkomst i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier.

Til nr. 2 og 3

Med den foreslåede ændring af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b, udvides bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere til at omfatte den skattepligtige værdi, dvs. de værdier, der danner grundlaget for indkomstbeskatningen, af aktier og tegningsretter til aktier, jf. ligningslovens § 16 eller - for så vidt angår tegningsretter - § 28, stk. 1-2, jf. statsskatteloven § 4.

Ændringen medfører, at der tillige skal beregnes særlig pensionsopsparing på 1 pct. af det udvidede bidragsgrundlag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, der henviser til arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.

Den foreslåede ændrede affattelse af opkrævningsbestemmelsen i § 11, stk. 8, er en konsekvens af den ovenfor omtalte udvidelse af bidragsgrundlaget.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter ejendomsværdiskatteloven har alderspensionister adgang til et særligt nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat. Nedslaget reduceres dog, når alderspensionisten har indkomst over en vis størrelse.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det vil sige, at vederlag af denne karakter ikke vil indgå i opgørelsen af den indkomst, der danner grundlag for beregningen af reduktionen af nedslaget.

Da det ikke kan afvises, at der vil kunne opstå situationer med alderspensionister, som fortsat arbejder, og som indgår en aftale omfattet af de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A, foreslås det, at vederlag omfattet af en sådan aftale skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som danner grundlag for beregningen af reduktionen af nedslaget.

Til § 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget under § 1, nr. 9, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Efter etableringskontoloven kan indskud på en etableringskonto højest udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret - dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens kontante løn. Det betyder, at vederlag af den nævnte karakter ikke umiddelbart vil indgå i opgørelsen af nettolønindtægten i relation til indskud på etableringskonto.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal være stillet på samme måde som efter de gældende regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af nettolønindkomsten.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen under nr. 2.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse indføres der begrænset skattepligt af vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier.

Bestemmelsen omfatter personer, der oppebærer vederlag i form af aktier, tegningsretter og køberetter for arbejde udført her i landet. Arbejdet skal være udført som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Endvidere omfatter bestemmelsen arbejde som personer har udført i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdsforholdet, jf. det foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen. Den begrænsede skattepligt omfatter alle ydelser af aktier, tegningsretter og køberetter, som en arbejdsgiver betaler til en begrænset skattepligtig person for arbejde udført her i landet. Dette gælder således også, selv om den pågældende først har erhvervet ret til vederlaget efter afslutningen af arbejdsforholdet her i landet.

Bestemmelsen vil f.eks. betyde, at en i udlandet bosat person, der arbejder for en dansk virksomhed, er begrænset skattepligtig af den del af vederlaget i form af aktier, tegningsretter og køberetter, der vedrører arbejde i Danmark. Bestemmelsen vil også omfatte den situation, hvor en person bosat i udlandet udføre arbejde i både Danmark og i udlandet, idet skattepligten dog i disse tilfælde kun vil omfatte en del af det udbetalte vederlag. Beskatningen skal ske ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, der er arbejdet i henholdsvis Danmark og i udlandet. Er der ydet tegningsretter eller køberetter med en løbetid på 4 år, og er der i denne periode udført arbejde i Danmark i 3 år og udført arbejde i udlandet i 1 år, vil 3/4 af vederlaget være omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under § 1, nr. 7, om fraflytterbeskatning af køberetter til aktier, der er tildelt som vederlag i et ansættelsesforhold m.v.

Til § 9

Til nr. 1

Der foreslås for det første en tydeliggørelse af, at § 7 A, stk. 2, nr. 10, ikke kun omfatter købe- eller tegningsret til aktier, men også til anparter.

Der foreslås for det andet en udvidelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 10, til også at omfatte tegningsretter til aktier og anparter. Udvidelsen er en konsekvens af, at disse tegningsretter foreslås omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, jf. forslagets § 1, nr. 3-8.

Der foreslås for det tredje en præcisering af § 7 A, stk. 1, nr. 10, i de situationer, hvor den ansatte m.m. har skiftet arbejdsgiver før udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretten. Efter den gældende bestemmelse kan indberetningspligten kun pålægges det selskab, hvor den pågældende er ansat m.m. på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Efter forslaget kan indberetningspligten i stedet pålægges det selskab, hvor den pågældende var ansat på ydelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Begrundelsen herfor er, at den nye arbejdsgiver ofte ikke vil have kendskab til den købe- eller tegningsret, der er ydet i det tidligere ansættelsesforhold.

Der foreslås for det fjerde den præcisering af § 7 A, stk. 2, nr. 10, at bestemmelsen kun omfatter vederlag i form af købe- eller tegningsretter, der beskattes efter ligningslovens § 28. Andet vederlag i form af købe- eller tegningsretter, der er ydet som led i ansættelsesforhold, som led i personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, skal indberettes efter § 7 A, stk. 2, nr. 11. Det kan være vederlag i form af købe- eller tegningsretter til aktier eller anparter i et andet selskab end det, hvor den pågældende er ansat m.m. eller et hermed koncernforbundet selskab, eller vederlag af den i ligningslovens § 28 nævnte type, der ikke skal beskattes her til landet.

Indberetningen skal foretages om værdien på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Dette gælder, selv om ejerne eksempelvis skal beskattes efter ligningslovens § 28, stk. 6 eller 7, som følge af immigration.

Der foreslås en tydeliggørelse af, at § 7 A, stk. 2, nr. 11, ikke kun omfatter købe- eller tegningsret til aktier, men også til anparter.

Indberetningspligten efter § 7 A, stk. 2, nr. 11, vil indtil videre blive udformet således, at der i indberetningen alene skal foretages en markering af, at der er ydet en købe- eller tegningsret, og ikke en værdiansættelse af købe- eller tegningsretten. Hvis grundlaget for en værdiansættelse af disse købe- eller tegningsretter bliver mere entydigt, vil det med hjemmel i § 7 A, stk. 2, nr. 11, administrativt kunne bestemmes, at indberetningen skal omfatte oplysning om værdien af købe- eller tegningsretten.

Der foreslås en udvidelse af indberetningspligten efter § 7 A, stk. 2, nr. 11, til også at omfatte købe- eller tegningsretter, der er ydet af selskaber i udlandet, hvormed det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., er koncernforbundet. Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med § 7 A, stk. 2, nr. 10, 3. pkt.

Både i forhold til § 7 A, stk. 2, nr. 10 og nr. 11 gælder, at bemyndigelsen ikke vil blive anvendt, hvis der om samme forhold skal foretages indberetning efter den under § 9, nr. 2, foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 13. Det drejer sig om de tilfælde, hvor der er indgået aftale om betaling af en afgift til VækstFonden til dækning af skatten af vederlaget.

Til nr. 2

Det foreslås ved det nye nr. 12 i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, at bemyndige skatteministeren til at indføre en indberetningsordning for aktier og anparter, der er ydet som arbejdsvederlag eller lignende. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m.

Efter forslaget kan skatteministeren i tilfælde, hvor aktien eller anparten er ydet af et selskab i udlandet, pålægge det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., en indberetningspligt herom.

Bemyndigelsen vil ikke blive anvendt, hvis der om samme forhold skal foretages indberetning efter den foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 13.

Formålet er sammen med reglerne i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og det foreslåede nr. 13, at skabe en samlet indberetningsordning for aflønning i form af ejerandele i arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab.

Efter forslaget til et nyt nr. 13 i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, bemyndiges skatteministeren til at pålægge arbejdsgivere i forbindelse med den årlige lønindberetning til de statslige told- og skattemyndigheder at oplyse om værdien af aktier og anparter samt tegningsretter og køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 28 A, stk. 1 og 2.

Indberetning efter denne bestemmelse skal dog kun foretages, hvis der tillige som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, er indgået en aftale med erhververen om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat af vederlaget. Denne aftale kan være indgået med det selskab, hvor erhververen er ansat, uanset om vederlaget er ydet af dette selskab. Alternativt kan aftalen være indgået med det selskab, der har ydet vederlaget.

Uanset om vederlaget er ydet af det selskab, hvor erhververen er ansat, eller af et dermed koncernforbundet selskab, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Dette gælder, uanset om det ydende selskab er hjemmehørende her i landet eller i udlandet. Arbejdsgiverselskabet skal i givet fald fremskaffe de oplysninger, der skal indberettes, fra yderselskabet.

Den værdi, der skal indberettes, er som udgangspunkt værdien af vederlaget på retserhvervelsestidspunktet. Men i de tilfælde, hvor vederlaget er ydet som en tegningsret eller en køberet som nævnt i ligningslovens § 28, skal værdien opgøres til værdien af tegningsretten henholdsvis køberetten på udnyttelsestidspunktet.

Til § 10

Forslaget er en konsekvens af forslaget under § 1, nr. 9, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Det særlige fradrag til sømand beregnes for en dels vedkommende som en procentdel af skatteyderens erhvervede lønindtægt.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens lønindtægt.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal være stillet på samme måde som efter de gældende regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af lønindtægt.

Til § 11

Efter den gældende boligstøttelovs § 8 indgår personlig indkomst i det indkomstgrundlag, boligstøtten beregnes efter. Vederlag i form af aktier m.v., der efter gældende regler er personlig indkomst, indgår således i beregningsgrundlaget.

De foreslåede §§ 28 A-C i ligningsloven indebærer, at det kan aftales, at skatten af de nævnte former for aflønning betales på en sådan måde, at vederlaget ikke indgår i medarbejderens personlige indkomst.

For at sikre, at den foreslåede ændring af ligningsloven ikke medfører ændring af indkomstgrundlaget for beregning af boligstøtte foreslås derfor, at det fastsættes i boligstøtteloven, at de nævnte indkomster fortsat skal indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af boligstøtte, når vederlaget er omfattet af en aftale efter den foreslåede § 28 A i ligningsloven.

Herudover er der sket en redaktionel ændring af teksten, som skal gøre bestemmelsen lettere at læse.

Til § 12

Efter den gældende lov om social pension indgår personlig indkomst i det indtægtsgrundlag, der lægges til grund ved beregningen af pensionstillæg og personlige tillæg til folke- og førtidspensionister samt ved beregningen af grundbeløbet til førtidspensionister.

Vederlag i form af aktier m.v., der efter de gældende regler er personlig indkomst, har således betydning for opgørelsen af indtægtsgrundlaget og dermed for beregningen af pensionen.

De foreslåede §§ 28 A-C i ligningsloven indebærer, at det kan aftales, at de nævnte former for aflønning ikke længere indgår i den personlige indkomst.

Forslaget om ændring af lov om social pension vil sikre, at den foreslåede ændring af ligningsloven ikke medfører ændringer i det indtægtsgrundlag, der opgøres i forbindelse med beregningen af social pension. Vederlag, der er omfattet af den foreslåede § 28 A i ligningsloven, vil således fortsat indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension.

§ 23. - - -

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der kan henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

1. I § 23, stk. 2, indsættes efter »personskattelovens § 8 a, stk. 2«: », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

2. I § 26, stk. 1, indsættes efter »personlig indkomst«: »med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

- - -

§ 27 i lov om social pension, der vedrører opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, henviser ikke direkte til skattelovgivningens begreber. Indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb opgøres efter »pensionistens indtægt ved personligt arbejde«. I overensstemmelse med forslaget til ændring af § 28 i lov om social pension skal det derfor bemærkes, at vederlag, der er omfattet af den foreslåede § 28 A i ligningsloven, således også skal indgå i opgørelsen af »indtægt ved personligt arbejde« efter § 27.

Til § 13

Efter den gældende bestemmelse i § 32, stk. 1, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der omhandler indkomstgrundlaget, indgår den personlige indkomst ved beregning af statslig elevstøtte til elever på efterskoler. Vederlag i form af aktier m.v., der efter de gældende regler er personlig indkomst, indgår således i beregningsgrundlaget.

De foreslåede §§ 28 A-C i ligningsloven indebærer, at det kan aftales mellem lønmodtager og det selskab, den pågældende er ansat i, at aflønning i form af aktier m.v. ikke længere indgår i eller henføres til den personlige indkomst. I stedet betaler selskabet en afgift på 40 pct.

For at sikre, at den foreslåede ændring af ligningsloven ikke medfører en ændring i grundlaget for beregning af elevstøtte, foreslås det, at loven ændres, så de nævnte indkomster fortsat skal indgå i de indkomster, der lægges til grund ved beregningen af elevstøtten, selv om vederlaget er omfattet af en aftale efter den foreslåede bestemmelse i § 28 A i ligningsloven.

Til § 14

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende bestemmelser i § 23, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte, der omhandler den uddannelsessøgendes egne indkomster, og § 26, stk. 1, i samme lov, der omhandler forældreindkomstgrundlaget for 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelser, indgår den personlige indkomst ved beregning af uddannelsesstøtten. Vederlag i form af aktier m.v., der efter de gældende regler er personlig indkomst, indgår således i beregningsgrundlaget.

De foreslåede §§ 28 A-C i ligningsloven indebærer, at det kan aftales mellem lønmodtager og det selskab, den pågældende er ansat i, at aflønning i form af aktier m.v. ikke længere indgår i eller henføres til den personlige indkomst. I stedet betaler selskabet en afgift på 40 pct.

For at sikre, at den foreslåede ændring af ligningsloven ikke medfører en ændring i grundlaget for beregning af uddannelsesstøtte, foreslås det, at loven ændres, så de nævnte indkomster fortsat skal indgå i de indkomster, der lægges til grund ved beregningen af uddannelsesstøtten, selv om vederlaget er omfattet af en aftale efter den foreslåede bestemmelse i § 28 A i ligningsloven.

Til § 15

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at inddragelsen af tegningsretter under reglerne i ligningslovens § 28 skal have virkning for tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere.

Endvidere foreslås, at selskabets ret til at fradrage udgifter til tegningsretter til aktier til de ansatte, hvor tegningsretterne er omfattet af ligningslovens § 7 A, skal have virkning for tegningsretter, som den ansatte erhverver ret til den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at bestemmelsen i § 1, nr. 2, om ændring af ligningslovens § 9 C, stk. 4, har virkning fra og med indkomståret 2002. Det skyldes, at ligningslovens § 9 C, stk. 4, har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 427 af 26. juni 1998.

Til stk. 4

Det foreslås, at fraflytterbeskatningen i forhold til tegningsretter og køberetter, der er omfattet af ligningslovens § 28, skal have virkning for ophør af skattepligt, der sker den 1. januar 2001 eller senere.

Da ligningslovens § 28 alene omfatter tegningsretter, der er erhvervet den 1. januar 2001 eller senere, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, omfatter fraflytterbeskatningen ligeledes kun tegningsretter, der er erhvervet den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at reglerne om, at selskabet kan betale medarbejderens skat m.v. ved indbetaling af en afgift, skal have virkning for aktier og tegningsretter til aktier, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Det foreslås endvidere, at reglerne om, at vederlag, hvoraf der betales afgift efter ligningslovens §§ 28 A-C, skal medregnes ved indkomstopgørelser, der danner grundlag for særlige fradrag, boligstøtte, social pension m.m., skal have virkning for aktier og tegningsretter til aktier, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Endvidere foreslås, at udvidelsen af bidragsgrundlaget efter lov om en arbejdsmarkedsfond til at omfatte aktier og tegningsretter til aktier, skal have virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 6

Det foreslås, at reglerne om VækstFondens modtagelse af den del af afgiften efter ligningslovens §§ 28 A-C, der betales ved aflevering eller deponering af aktier, skal have virkning for afgift, der forfalder til betaling den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 7

Det foreslås, at indførelsen af begrænset skattepligt af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der modtages som vederlag for arbejde udført her i landet, og den i konsekvens heraf udvidede bidragspligt efter arbejdsmarkedsfondsloven, skal have virkning for aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 8

Det foreslås at reglerne om, at vederlag, hvoraf der betales afgift efter ligningslovens §§ 28 A-C, skal medregnes i indkomstopgørelser, der danner grundlag for beregning af elevstøtte til elever på efterskoler og beregning af uddannelsesstøtte til 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelser, første gang skal have virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 2003 på grundlag af indkomståret 2001.

Til stk. 9

Det foreslås at reglerne om, at vederlag, hvoraf der betales afgift efter ligningslovens §§ 28 A-C, skal medregnes i opgørelser af egenindkomst, der danner grundlag for beregning af uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, skal have virkning for opgørelse af egenindkomsten for støtteåret 2001 og følgende år.

§ 28 B. Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør 40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2. Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i § 28 A.

Stk. 3. Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi, vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/68.

§ 28 C. Reglerne i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX og i opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., skal foretages med seneste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned.

Stk. 3. Er aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab, hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for betaling af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5. Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2 eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A, stk. 5.«

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.

3. § 28, stk. 1, affattes således

»For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.«

Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med der selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

Stk. 4. Afstår et selskab aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

4. I § 28, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »køberetter til aktier«: »eller tegningsretter til aktier«, og i § 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes 2 steder efter »køberetten«: »henholdsvis tegningsretten«.

5. I § 28 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Er tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes, for så vidt angår den del af beskatningen, der kan henføres til udgifter som nævnt i 2. pkt.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.

6. I § 28, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »køberetter«: »eller tegningsretter« og efter »stk. 3, 1. pkt.« indsættes: »eller stk. 4, 1. pkt.«.

7. I § 28 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker

»Stk. 6. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 7. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 8. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 6. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når tegnings- eller køberetterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 9, er henstanden betinget af, at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Ved udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetter efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, kan den skattepligtige vælge for disse tegnings- eller køberetter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Er der ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg for forfalden på tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. For tegningsretter og køberetter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter og køberetter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende tegnings- og køberetter behandles efter reglerne i stk. 1-5, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 12.

8. I § 28, stk. 5, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-11«.

9. Efter § 28 indsættes

»§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter og køberetter, er aktier i det selskab, hvor personen er ansat eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de nævnte selskaber. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det yderligere en betingelse, at tegningsretten henholdsvis køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet tegningsretten henholdsvis køberetten.

Stk. 3. Når der er indgået en skriftlig aftale mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det samlede vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende måder

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4. Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller køberetter.

Stk. 5. Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6, litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller udnyttelse. Endvidere bortfalder selskabets ret efter § 28, stk. 4, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende tegningsretter, som svarer til tegningsretternes værdi ved medarbejderens udnyttelse.

Stk. 6. Frigøres de deponerede aktier ved kontant betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i anskaffelsessummen.

§ 28 B. Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør 40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2. Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i § 28 A.

Stk. 3. Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi, vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/68.

§ 28 C. Reglerne i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX og i opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., skal foretages med seneste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned.

Stk. 3. Er aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab, hvor modtageren er ansat, hæfter sidstnævnte selskab for betaling af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5. Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2 eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A, stk. 5.«

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således

1. I § 28, stk. 1, nr. 1, indsættes som nyt 2. pkt.

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

»Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

- - -

§ 32. Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

- - -

1. I § 32, stk. 1, indsættes efter »personskattelovens § 8 a, stk. 2«: », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 37. - - -

1. § 37, stk. 5, affattes således

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om køb og salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5.

- - -

»Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 6 eller 7.«

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love

(Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter)