Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 11 indsættes

»§ 11 A. Forsikringspræmier fra et selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter. Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for omfattet af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det omfang det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller forening m.v.

Stk. 2. Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet selskab og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagne selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.«.

2. § 32, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning).«.

3. § 32, stk. 4, 2. pkt. - 4. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne.«.

4. § 32, stk. 7, 1. pkt., ophæves.

5. Efter § 32, stk. 8, indsættes som nyt stykke

»Stk. 9. I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 4 for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat som følge af denne bestemmelse modregnes i moderselskabets øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant.«.

Stk. 9 -11, bliver herefter stk. 10 - 12.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 11 indsættes

»§ 11 A. Forsikringspræmier fra et selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter. Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for omfattet af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det omfang det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller forening m.v.

Stk. 2. Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet selskab og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagne selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.«.

2. § 32, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. § 16 H, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

2. Efter § 16 H, stk. 3, indsættes som nyt stykke

»I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 2, jf. § 32, stk. 4, og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. § 32, stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten tilbagebetales.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring

1. § 16 H, stk. 1, 1. pkt., affattes således

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen fremlægger en række lovforslag, som skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning om placering af nuværende og fremtidig produktion. Dette lovforslag er et element i denne række af lovforslag. Der kan henvises til lovforslaget om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten for yderligere bemærkninger om regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke skattemæssige problemer i erhvervsbeskatningen.

Formålet med dette lovforslag er

at sikre CFC-beskatningen ved væsentlige udenlandske skatteudskydelser samt

at fjerne de skattemæssige incitamenter til koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).

CFC-beskatning

I selskabsskattelovens § 32 findes en værnsregel, som skal hindre udnyttelsen af finansielle selskaber i lavskattelande. Indkomst fra finansiel virksomhed hos et udenlandsk datterselskab, som i væsentlig grad driver virksomhed af finansiel karakter, skal således medregnes i det danske moderselskabs indkomst (tvungen sambeskatning), hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.

Vurderingen, af om datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, baseres på en prognose over den fremtidige skattebetaling i udlandet. Dette skyldes, at der tages hensyn til regler, der indebærer en udskydelse af skatten i lighed med de danske regler om f.eks. underskudsfremførsel, afskrivninger og lignende.

Hensættelsesregler m.v. i visse lande giver i stor udstrækning selskaberne mulighed for selv at vælge, hvornår den udskudte skat skal betales, dette kan eksempelvis være ved udtræk af midler fra datterselskabet, ved nedsættelse af koncernintern omsætning eller ved datterselskabets likvidation. Skatter, der alene udløses ved likvidation, kan i princippet udskydes i det uendelige. I mange tilfælde vil det endog være tvivlsomt, om skatten kommer til betaling.

Hensættelsesordningerne er i disse tilfælde så fordelagtige, at datterselskabet kan opnå væsentlige skattefordele i forhold til de danske regler. Der har været rejst tvivl om, hvilken indflydelse sådanne gunstige skatteudskydelser har på vurderingen efter de gældende regler.

Det foreslås derfor udtrykkeligt at fastslå, at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, skal datterselskabets finansielle indkomst medregnes i det danske moderselskabs indkomst. Ved vurderingen, af om datterselskabet skal omfattes af den tvungne sambeskatning, skal der ikke alene ses på summen af den skat, som datterselskabet skal betale, men også på, hvornår skatten skal betales - herunder en vurderingen af om den overhovedet betales.

Hvis et udenlandsk datterselskab således anvender en skattemæssig hensættelsesordning, hvor der opbygges reserver, som overstiger den reelle risiko, eller hvor der sker en exceptionel lang udskydelse af skatten, skal datterselskabet efter forslaget sambeskattes.

Når - eller hvis - de udenlandske udskudte skatter betales, kan moderselskabet efter forslaget få dansk CFC-skat tilbagebetalt, hvis de samlede udenlandske skatter og den betalte CFC-skat skulle komme til at overstige den danske skat.

Herudover foreslås en række mindre ændringer og kodificeringer i reglerne om tvungen sambeskatning. De foreslåede ændringer i reglerne om tvungen sambeskatning foreslås med visse tilpasninger også for så vidt angår udenlandske finansielle selskaber, som er personligt ejede, i ligningslovens § 16 H.

Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).

Når et selskab betaler forsikringspræmier til et forsikringsselskab er det normalt for at få afdækket en risiko. Efter de gældende regler gives fradrag ved indbetaling af forsikringspræmien. Hvis forsikringspræmien ikke modsvarer en reel risikoafdækning og forsikringsselskabet har mulighed for at henlægge beløbet med fradragsret, kan fradragsretten for forsikringspræmier benyttes til udskydelse af beskatningen indtil de opsamlede beløb eventuelt tilbageføres til det selskab, der oprindeligt betalte forsikringspræmien.

Dette kan være tilfældet, hvor præmien betales til et koncernforbundet selskab, som ikke udbyder forsikringer af den pågældende art til udenforstående parter og som ikke genforsikrer risikoen hos et uafhængigt selskab. I realiteten vil en sådan konstruktion kunne anvendes til en koncernintern henlæggelse med skattefradrag. Dette kan medføre ganske betydelige udskydninger af koncernens skatter.

For at sikre, at der ved de koncerninterne forsikringer er tale om en reel risikoafdækning indføres et kriterie for, hvornår et koncernejet forsikringsselskab kan formodes, at drive reel risikoafdækkende virksomhed for koncernvirksomhederne. Såfremt det koncerninterne forsikringsselskab udbyder forsikringer af den pågældende art til udenforstående parter i et ikke uvæsentligt omfang, antages koncerninterne forsikringer mellem koncernselskabet eller koncernselskaber og det koncerninterne forsikringsselskab at være en risikoafdækning, som berettiger til fradrag for præmiebetalingerne.

Det foreslås, at fradragsretten ved koncerninterne forsikringspræmieindbetalinger beskæres i det omfang, der ikke sker genforsikring af risikoen hos et uafhængigt selskab. Den fulde fradragsret opretholdes dog, hvis forsikringsselskabet i ikke uvæsentligt omfang driver tilsvarende forsikringsvirksomhed med uafhængige parter.

For at sikre symmetrien i beskatningen foreslås det, at forsikringsselskabet ikke beskattes af præmien, når forsikringstageren ikke har haft fradrag for indbetalingen.

De foreslåede regler gælder som hovedregel ikke ved betalinger mellem forsikringsselskaber.

2. Gældende regler

CFC-beskatning

Selskabsskattelovens § 32 medfører, at der gennemføres tvungen sambeskatning med et udenlandsk selskab m.v., hvis det er beliggende i et lavskatteland, og det hovedsagelig driver finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Den tvungne sambeskatning gennemføres ved, at den del af datterselskabets finansielle indkomst og forsikringsindkomst, der svarer til det danske moderselskabs ejerandel, medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse.

I henhold til ligningslovens § 16 H skal en fuldt skattepligtig person, der kontrollerer et udenlandsk lavtbeskattet finansielt selskab (CFC-selskab), ved indkomstopgørelsen medregne den del af CFC-selskabets finansielle indkomst, der forholdsmæssigt svarer til personens ejerandel. Regelsættet i ligningslovens § 16 H svarer til regelsættet i selskabsskattelovens § 32, dog med visse nødvendige tilpasninger.

Tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32 er betinget af enten, at datterselskabets afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, at datterselskabet har indgået en aftale med det pågældende lands skattemyndigheder om skattesatsen eller beregningsgrundlaget, eller at skatten i det pågældende land er fastsat efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Bedømmelsen af, om et udenlandsk selskab beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, beror på en konkret ligningsmæssig vurdering. Ved bedømmelsen foretages først en generel vurdering af, om det pågældende skattesystem samlet ligner det danske. Hvis dette er tilfældet, foretages en konkret vurdering af, om det pågældende selskab på grund af dets særlige indkomstsammensætning og eventuelle særlige regler, der afviger fra de danske, beskattes væsentligt lavere end dansk beskatning.

Det bemærkes, at et udenlandsk selskab almindeligvis anses for at blive beskattet væsentligt lavere end i Danmark, når beskatningen er under 3/4 af skatteniveauet i Danmark.

Selskabets aktuelle skattebetaling til udlandet er ikke i sig selv afgørende for, om der er tale om en væsentlig afvigelse fra de danske regler. Dette skyldes, at den aktuelle skattebetaling kan være påvirket af regler, der indebærer en udskydelse af skatten i lighed med de danske regler om f.eks. underskudsfremførsel, afskrivninger og lignende. Der må således foretages en vurdering af den forventede beskatning over flere år.

De danske skattemyndigheder skal således bedømme, om den udenlandske skat over flere år bliver sammenlignelig med den danske beskatning. Når selskaberne i vidt omfang selv er herre over, hvornår skatteudskydelser skal inddrages i den udenlandske beskatning, giver sammenligningen, hvis der ikke tages højde for fordelen ved skatteudskydelsen, ikke et retvisende billede af, om den udenlandske beskatning er på niveau med den danske.

Til illustration af dette kan der nævnes en sag - refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000,169 - som vedrørte bedømmelsen af, om den udenlandske beskatning væsentligt afveg fra den danske. Datterselskabet havde foretaget henlæggelser til imødegåelse af tab på grundlag af selskabets regnskabsmæssige status med faste procentsatser, der ses ikke at være foretaget en konkret vurdering af den underliggende risiko for tab. Disse henlæggelser medførte, at skatteprocenten for de faktisk betalte skatter i perioden 91-94 var under 10 pct. af indkomsten opgjort efter danske regler. Ved beregningen af den effektive udenlandske beskatning blev den udskudt skat medregnet med det beløb, som ville skulle indtægtsføres ved likvidation. Landsskatteretten lagde i sin kendelse til grund, »at selskabet i forhold til de danske regler havde været særligt begunstiget ved, at det havde foretaget meget betydelige fradrag for hensættelser til de såkaldte »stille reserver««. Retten fandt imidlertid, »at der ved vurderingen af datterselskabets indkomstbeskatning skulle tages højde for, at de omtalte henlæggelser skulle tilbageføres til senere beskatning.« Retten kom derfor frem til, at beskatningen ikke afveg væsentligt fra beskatningen efter danske regler. På trods af en meget lav aktuel beskatning af det schweiziske datterselskab - som følge af en meget fordelagtig hensættelsesordning - blev den udenlandske beskatning således ikke bedømt som værende væsentligt lavere end den danske beskatning.

Ligningsrådet havde i en tidligere sag, hvor et selskab overvejede at etablere et datterselskab i Luxembourg, taget hensyn til den skattefordel, som datterselskabet ville få ved en skatteudskydelse. Ligningsrådet blev spurgt, om et datterselskabet ville blive undergivet tvungen sambeskatning. Ligningsrådet besvarede spørgsmålet bekræftende og lagde herved vægt på, at datterselskabet, på grund af særlige regler i Luxembourg om fradrag for hensættelser, ikke inden for en overskuelig tidshorisont ville nå op på 75 pct. af - det gældende - danske skatteniveau. Det fremgår af referatet af afgørelsen, at nutidsværdien af den betalte skat i Luxembourg ved en fremregning i 25 år kun ville udgøre 53 pct. af skatten i Danmark - beregningen blev baseret på en diskonteringsrente på 6 pct. Afgørelsen er refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999,930.

CFC-beskatning efter ligningslovens § 16 H er på samme måde som tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32, betinget af, at CFC-selskabet enten beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, at CFC-selskabet har indgået en aftale med det pågældende lands skattemyndigheder om skattesatsen eller beregningsgrundlaget, eller at skatten i det pågældende land er fastsat efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance).

Forsikringer er kendetegnet ved, at forsikringsselskabet mod betalinger overtager en risiko for forsikringstageren. Forsikringstageren har fradragsret for præmierne. Hvis den hændelse, som forsikringen er tegnet imod, indtræffer, udbetaler forsikringsselskabet en forsikringssum til forsikringstageren. Idet forsikringssummen afdækker tabet, har forsikringstageren intet fradrag som følge af hændelsen. Hvis hændelsen aldrig indtræffer, beholder forsikringsselskabet præmierne.

I stedet for at forsikre sig kan et selskab vælge at lægge penge til side uden fradrag (selvforsikring) . I dette tilfælde har selskabet pengene til disposition, hvis den forsikrede hændelse aldrig indtræffer. Den selvforsikrede har til gengæld fradragsret, når hændelsen indtræffer.

Der er i de nuværende regler fradragsret for præmiebetalinger til forsikringsselskaber, uanset om selskaberne er koncernforbundne eller ej. Denne fradragsret medfører, at der i visse situationer gives fradrag, selvom der - set på koncernen som helhed - reelt ikke sker en risikoafdækning via præmiebetalingerne. Dette kan medføre ganske betydelige skatteudskydelser. Midlerne i det koncerninterne forsikringsselskab, der er tilvejebragt ved fradragsberettigede betalinger, tilhører stadig koncernen. Midlerne kan udlånes til koncernforbundne selskab, lige som de - efter genbeskatning - til enhver tid kan udbetales til koncernen som skattefrit udbytte eller likvidationsprovenu på det tidspunkt, hvor det passer koncernens moderselskab. Fradrag for præmier til koncerninterne forsikringsselskaber, der ikke genforsikrer hos uafhængige selskaber, har derfor i realiteten karakter af fradrag for koncernintern opsparing.

3. Lovforslagets indhold

CFC-beskatning (forslagets § 1, nr. 2-4 samt § 2)

Gunstige hensættelsesordninger for finansielle selskaber og forsikringsselskaber er en af de metoder, som anvendes i den internationale skattekonkurrence i et forsøg på at tiltrække virksomheder til landet.

EU har nedsat en arbejdsgruppe (Code of Conduct Group), som undersøger skadelige skatteordninger i EU. I arbejdsgruppens rapport af 23. november 1999 til ECOFIN er der beskrevet, hvilke elementer, som kan gøre en skatteordning skadelig, blandt disse elementer er gunstige hensættelseordninger.

For så vidt angår ordninger for virksomheder, der yder finansielle tjenesteydelser (f.eks. banker), er et af elementerne dannelse af væsentlige reserver, som overstiger den underliggende risiko og som reducerer den skattepligtige indkomst.

Et flertal i arbejdsgruppen fandt f.eks., at en hollandsk ordning er i strid med »adfærdskodekset« (Code of Conduct). Ordningen giver internationale finanskoncerner mulighed for at oprette en risikoreserve, hvor op til 80 pct. af koncernens skattepligtige indkomst - med fradragsret - kan indskydes. Den resterende del af indkomsten beskattes med 35 pct. Reserven kan mindskes uden beskatning på flere forskellige måder, dels ved at de hændelser, som reserven skulle give risikoafdækning for, indtræffer; dels ved at opkøbe andre selskaber og dels ved at yde koncernbidrag. Det skal bemærkes, at når reserven mindskes på grund af virksomhedsopkøb og koncernbidrag, sker der en tilsvarende reduktion af avancen ved afståelse/likvidation, resultatet er hermed, at skatten er udskudt indtil afståelsen/likvidationen. Endelig kan reserven frigives efter koncernens valg over en fem årig periode, hvor frigivelserne beskattes med 10 pct., altså 25 procentpoint under den almindelige beskatning.

Blandt de elementer, som i følge arbejdsgruppen kan gøre forsikringsskatteordninger skadelige, var ligeledes dannelse af reserver, som overstiger den underliggende risiko. Herudover fandtes det også skadeligt, hvis skatten på forsikringsindkomst blev udskudt i exceptionel lang tid.

En luxembourgsk ordning blev af flertallet fundet i strid med »adfærdskodekset«. Ordningen giver genforsikringsselskaber mulighed for - udover almindelige hensættelser - at lave hensættelser vedrørende lav frekvens risikoer (også kaldet katastroferisikoer). Disse hensættelser må ikke medfører, at årets resultatet bliver negativt. Reserven må endvidere ikke overskride et loft på mellem 12,5 og 20 gange (afhængigt af typen af forsikring) de gennemsnitlige præmieindbetalinger. Ordningen kan udskyde skatten i et meget betydeligt antal år.

Som det ses af ovenstående kan hensættelsesordninger medfører, at den reelle skattebetaling bliver meget lav. I lyset af den tvivl, som de to afgørelser, der er beskrevet under gældende ret, giver om retstilstanden, foreslås det, at det direkte af lovteksten i selskabsskattelovens § 32 fremgår, at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, skal datterselskabets indkomst medregnes i moderselskabets indkomst.

Ved bedømmelsen af udenlandske hensættelsesordninger vil der skulle lægges vægt på, om der kan dannes reserver, som overstiger den underliggende risiko, eller indkomsten kan udskydes i lang tid i forhold til dansk ret, som det var tilfældet i afgørelsen i TfS 1999,930. Det vil være en indikation af en for gunstig hensættelsesordning, hvis der kan foretages hensættelser, som ikke foretages i virksomhedsregnskabet, der baseres på et forsigtighedsprincip; hvis selskabet selv er herre over, hvornår de udskudte skatter skal betales eller hvis hensættelsernes størrelse overstiger den underliggende risiko.

Spørgsmålet om CFC-beskatning afgøres på samme måde som hidtil nemlig på grundlag af en konkret ligningsmæssig vurdering af den forventede beskatning over flere år. Her bør de udskudte skatter ikke beregnes som ved likvidation men efter et going-concern-princip med diskontering af de udskudte skatter.

Hvis de udenlandske udskudte skatter betales, kan indkomsten med forslaget allerede være blevet CFC-beskattet i Danmark. Indkomsten bør imidlertid ikke dobbeltbeskattes. Der foreslås derfor en tilbagebetalingsordning af CFC-skat, hvis de samlede betalte udenlandske skatter sammen med de samlede betalte CFC-skatter skulle komme til at overstige den danske skat på CFC-indkomsten.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at beskatning ved salg af aktier i datterselskabet. Efter det nuværende regelsæt skal der, hvis aktier i datterselskabet sælges, ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. For at sikre beskatningen også i de tilfælde, hvor aktiverne og passiverne inden salget af aktierne i datterselskabet er placeret i et datterdatterselskab, foreslås det, at reglen udvides, så den også omfatter aktiver omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

I overensstemmelse med hidtidig fortolkning foreslås det udtrykkeligt nævnt i lovteksten, at aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse. Anskaffelsestidspunkt og -værdi for afskrivningsberettigede aktiver følger fortsat af selskabsskattelovens § 31, stk. 6.

Muligheden for udlandslempelse, jf. § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen), er bortfaldet fra og med indkomståret 2000. Selskabsskattelovens § 32, stk. 7, 1. pkt., er dermed overflødig og foreslås derfor fjernet.

Tilsvarende ændringer - med visse nødvendige tilpasninger - foreslås i ligningslovens § 16 H om personligt ejede lavt beskattede selskaber, der i væsentlig grad driver finansiel virksomhed. Tilbagebetalingsordningen for de personligt ejede selskaber er tilpasset derved, at der er taget hensyn til, at den personlige ejer kan hjemtage udbytter skattefrit i det omfang, der betales CFC-skat.

Koncerninterne forsikringsselskaber (Captive Insurance) (lovforslagets § 1, nr. 1)

Formålet med denne del af forslaget er, at resultatet af en selvforsikring skattemæssigt bliver den samme, uanset hvordan man indretter sig. Det skal således ikke være muligt at opnå fradrag for selvforsikring blot ved at oprette et koncerninternt forsikringsselskab.

Det selskab, som tegner en koncernintern forsikring, får derfor ikke fradrag for forsikringspræmierne, men får i stedet fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en skade (et tab).

Det foreslås, at fradragsretten for koncerninterne forsikringspræmiebetalinger beskæres. Der skal dog være fradrag, i det omfang det godtgøres, at forsikringsselskabet genforsikrer risikoen hos et uafhængigt forsikringsselskab.

Fradragsretten beskæres, såfremt et dansk selskab eller en forening m.v. foretager betalinger af forsikringspræmier til et koncernforbundet selskab m.v. Koncernforbundne selskaber m.v. forstås på samme måde som i ligningslovens § 2.

Det er normalt, at der mellem forsikringsselskaberne inden for en større forsikringskoncern etableres forskellige former for genforsikringsarrangementer. Disse arrangementer kan f.eks. have til formål at sprede risikoen mellem selskaberne inden for koncernen. Der er tale om arrangementer, der alene er risikomæssigt eller forretningsmæssigt begrundet. Det foreslås derfor, at fradragsbeskæringen ikke finder anvendelse, når forsikringspræmien betales af et forsikringsselskab til et koncernforbundet forsikringsselskab. Koncerninterne genforsikringer er dog omfattet, hvis den oprindelige forsikring er omfattet af den foreslåede § 11 A, uden en sådan undtagelse ville bestemmelsen kunne omgås ved at indskyde et dansk beskattet koncerninternt forsikringsselskab mellem forsikringstageren og det koncernforbundne forsikringsselskab.

Hvis et forsikringsselskab driver almindelig forsikringsvirksomhed og som et led i sin normale virksomhed også tegner forsikringer for et koncernforbundet selskab, skal fradragsretten for det koncernforbundne selskab ikke beskæres. Fradragsbeskæringen skal derfor ikke finde anvendelse, hvis forsikringsselskabet i ikke uvæsentligt omfang driver tilsvarende forsikringsvirksomhed overfor uafhængige parter. Med tilsvarende forsikringsvirksomhed menes der, at forsikringsselskabet skal tegne forsikringer af den pågældende art og med de pågældende vilkår med uafhængige parter. For hver enkel slags forsikringsvirksomhed, skal det bedømmes, om de risikoer som vedrører uafhængige parter udgør en ikke uvæsentlig del af de samlede risikoer for den pågældende slags forsikringsvirksomhed. Hvis mindst 25 pct. af risikoerne for en enkelt art af forsikringer vedrører uafhængige parter, sker der således ingen fradragsbeskæring.

Det foreslås, at bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis der indskydes et uafhængigt selskab mellem de to koncernforbundne selskaber. Præmiebetalinger til uafhængige selskaber er således heller ikke fradragsberettigede, i det omfang det uafhængige selskab genforsikrer sig hos et selskab, der er koncernforbundet med forsikringstageren. Undtagelserne om forsikringsvirksomhed overfor uafhængige parter samt det koncernforbundne selskabs genforsikring hos en uafhængig finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at forsikringspræmierne til forsikringsselskabet ikke medregnes i dets skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne efter § 11 A, stk. 1. Herved skabes der symmetri mellem forsikringstagerens manglende fradragsret og forsikringsselskabets skattepligt. Hvis præmiens størrelse overstiger »arm s lenght«-prisen efter ligningslovens § 2, vil der være tale om et skattepligtigt koncernbidrag. Det foreslås endvidere, at der ikke kan foretages fradrag for hensættelser eller genforsikringer hos koncernforbundne forsikringsselskaber for så vidt angår præmier, som ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, ellers ville forsikringsselskabet opnå en »dobbelt skattefrihed«.

Endelig foreslås det, at forsikringsudbetalinger, som tilfalder forsikringstageren, ikke medregnes i dennes indkomst. Til gengæld får forsikringsselskabets ikke fradrag for sådanne forsikringsudbetalinger.

Samlet set stilles koncernen, som hvis der ikke var tegnet en forsikring. Der opnås først fradrag, når skaden indtræffer.

Ikrafttræden (lovforslagets § 3)

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Det Danske Handelskammer, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel og Service, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Skattechefsforeningen samt Skatterevisorforeningen.

Amtsrådsforeningen, Det Danske Handelskammer, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og Skattechefsforeningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

De indsendte bemærkninger og Skatteministeriets kommentarer hertil er angivet kort i følgende skema.

Tvungen sambeskatning samt CFC-beskatning

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervenes Skatte-

sekretariat,

Rådet for Dansk

Forsikring og Pension,

Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer,

Advokatrådet,

Finansrådet, Dansk Handel og Service,

Danmarks

Rederiforening

Høringsparterne var i store træk enige om følgende

De forenklingsmæssige fordele, der ud fra en umiddelbar betragtning kan opnås ved år for år vurdering, synes ikke at stå i rimeligt forhold til de ulemper, der vil være forbundet med forslaget.

Ved at lade årets faktiske skattebetaling være afgørende vil et stort antal udenlandske koncernselskaber med finansiel virksomhed kunne blive inddraget under dansk CFC-beskatning, selv om der er tale om selskaber beliggende i højskattelande og uden hensyn til, at koncernens udenlandske skattebetaling set over en årrække ikke er under det acceptable.

I høringsforslaget blev det foreslået, at vurderingen, af om et udenlandsk finansielt datterselskab beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, skulle opgøres år for år. Dette ville umiddelbart medfører en forenkling i vurderingen, idet det ikke længere skulle foretages en vurdering af den fremtidige udenlandske beskatning, men kun en konstatering af den faktisk betalte udenlandske skat i det pågældende år. Samtidigt ville datterselskaber, som anvendte hensættelses-ordninger med væsentlige skatteudskydelser, bliver omfattet af den tvungne sambeskatning.

En sådan ændring medfører imidlertid - som påpeget af blandt andre Erhvervenes Skattesekretariat - at væsentligt flere udenlandske koncernselskaber ville blive omfattet af reglerne, hvilket ikke ses at være hensigtsmæssigt. Lovforslaget er derfor ændret således, at der ikke længere foreslås en år til år vurdering. Lovforslaget i sin ændrede form sikrer, at betydelige skatteudskydelser i forhold til danske regler medfører CFC-beskatning.

Bestemmelse om, at der ved opgørelsen efter danske regler skal bortses fra underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse vil kunne medføre en ubegrundet CFC-beskatning. Heller ikke de foreslåede regler om anvendelse af de faktiske anskaffelsessummer ved CFC-beskatning forekommer velbegrundede.

Forslagene, om at der skulle ses bort fra underskud for indkomst år før kontrol eller væsentlig indflydelse samt at de faktiske anskaffelsessummer skulle anvendes, indgår ikke længere i forslaget.

Fradragsbegrænsning ved koncerninterne forsikringspræmier

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Der ses ikke at være behov for at indføre en særskilt fradragsbegrænsning ved koncerninterne forsikringspræmier, idet reglerne om tvungen sambeskatning og reglerne i ligningslovens § 2 om armslængde-vilkår udgør et tilstrækkeligt værn mod indkomstoverflytning til et lavskatteland.

Den foreslåede regel om fradragsbegrænsning er et værn mod fradrag for selvforsikring, hvilket er et helt andet formål end CFC-beskatningens.

Når en forsikringspræmie betales til markedspris til et koncernforbundet selskab, er der i realiteten stadig tale om en koncernintern henlæggelse.

Der kan være forretningsmæssige begrundelser for at etablere et captive.

Et captive kan være forretningsmæssigt begrundet, men ligesom der ikke er fradrag for selvforsikring eller henlæggelser til dårlige tider, bør der heller ikke være fradrag for koncernintern selvforsikring.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Ingen bemærkninger til lovforslaget om fradragsbegrænsning ved koncerninterne forsikringspræmier.

Erhvervenes Skattesekretariat

Forslaget om fradragsbegrænsning for koncerninterne forsikringspræmier forekommer ubegrundet og uhensigtsmæssigt og vil forringe danske virksomheders konkurrencevilkår.

Danske selskabers etablering og benyttelse af insurrance captives er som andre koncerndispositioner underlagt kravet om indkomstopgørelse efter arms length-princippet, jfr ligningslovens § 2, og er captivet placeret i et lavskatteland, finder reglerne om CFC-beskatning anvendelse.

Se hertil kommentaren til Advokatrådet.

Forslaget vil påføre erhvervslivet forøgede omkostninger og dermed forringet konkurrenceevne. Dette beror på de ikke-skattemæssigt betingede fordele, der er forbundet med brugen af captives

Forslaget forhindrer ikke selskaber i at oprette captives, men fjerner blot den skattemæssige tilskyndelse. Desuden kan captives - hvad enten der genforsikres i et uafhængigt selskab eller ikke - fortsat anvendes til at opnå rationaliseringseffekter.

Ved afdækning af forsikringsrisici gennem et captive reduceres omkostningerne i forhold til ekstern forsikringstegning. Brugen af captives indebærer desuden mulighed for afdækning af ikke direkte forsikringsbare risici.

Endelig skal man være opmærksom på, at tilskyndelse til øget ekstern risikoafdækning udover at favorisere forsikringsselskaberne, herunder udenlandske reassuranceselskaber i kraft af den lavere selvrisiko mindsker virksomhedernes økonomiske incitament til risikobegrænsende tiltag, uanset at disse er rentable.

Intern risikoafdækning begrænser ikke koncernens risiko. En koncernintern forsikring kan derfor ikke ses som et risikobegrænsende tiltag på anden måde end, at man er mere påpasselig m.h.t. til skadesforbyggelse, når man selv skal betale eventuelle erstatninger.

Finansrådet

Fradragsretten for forsikringspræmier må som udgangspunkt vurderes på baggrund af reglerne i statsskatteloven, således at der er fradrag, hvis der er tale om en driftsudgift.

Udgangspunktet er fortsat, at der er fradragsret efter statsskattelovens § 6 for forsikringspræmier.

Der skelnes i lovforslaget ikke mellem livs- og skadesforsikringsselskaber. Captive Insurance anvendes hovedsageligt i forbindelse med skadesforsikring. Med lovudkastet er der risiko for, at præmier til koncernforbundne livsforsikringsselskaber mister fradragsretten, hvis andelen af eksternt tegnede forsikringer er af et lille omfang. Det kunne overvejes at begrænse lovreglen til skadesforsikringsselskaber. En stor del af de ansattes overenskomstmæssige livs- og pensionsordninger i større pengeinstitutter er eksempelvis tegnet i koncernforbundne livsforsikringsselskaber.

Lovforslaget er ændret på dette punkt således, at andelen af eksterne forsikringer ikke må være uvæsentlig, dvs. mindre end 25 pct. I høringsforslaget skulle forsikringselskabet i overvejende grad tegne eksterne forsikringer.

Det kunne endvidere overvejes at skabe symmetri mellem fradragsretten hos det betalende selskab og skattepligt hos forsikringsselskabet samt at begrænse lovreglen til at gælde forsikringsselskaber i udlandet (eventuelt kun i skattelylande).

Forslaget er ændret således, at forsikringsselskabet ikke beskattes af præmier, hvor forsikringstageren ikke har haft fradrag. Der er herved skabt symmetri. Fradragsbeskæringen bør gælde alle captives, idet der reelt er tale om selvforsikring.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Efter F&P's opfattelse har bestemmelsen fået en unødvendig vidtrækkende formulering.

Det skal indledningsvis bemærkes, at F&P finder det beklageligt, at forslaget negligerer de samfundsmæssige fordele, der generelt er knyttet til captives. Det må således haves for øje, at captiveselskaber i Danmark skal have koncession til hver enkelt branche, som selskabet driver, at captiveselskaber er underlagt Finanstilsynet, og at de skal dokumentere de reserver, der hensættes.

Det vil fortsat være muligt at oprette captives og dermed opnå de fordele, som F&P beskriver. Der vil blot ikke være adgang til fradrag for forsikringspræmierne, når der ikke sker genforsikring hos et uafhængigt selskab, idet der ved koncerninterne forsikringer ikke sker nogen risikoafdækning.

F&P skal desuden bemærke, at lovforslaget vedr. fradragsbeskæring for koncerninterne forsikringspræmier er en urimelig hindring for virksomheders muligheder for at etablere captiveselskaber, hvorigennem der kan opnås en bedre risk management og skadesforebyggelse.

Der kan fortsat etableres captiveselskaber, som kan tilvejebringe bedre risk management og skadesforbyggelse, og der kan fortsat foretages fradrag for præmiebetalingerne, når blot der sker genforsikring hos et uafhængigt selskab.

Et andet forhold, som F&P finder anledning til at fremhæve, er det forhold, at det ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger, om der med dette udelukkende er tænkt på ikke-forsikringsselskaber, der forsikrer sig inden for koncernen. Da bemærkningerne til lovforslaget i overskriften imidlertid indeholder udtrykket Captive Insurance, kunne det dog tyde herpå.

Lovforslaget omfatter udelukkende ikke-forsikringsselskaber, der forsikrer sig inden for koncernen. Lovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Gennem en fradragsbeskæring vil der forekomme en fuldstændig skævvridning af det i dansk skatteret almindeligt anerkendte symmetribegreb. I det omfang, der betales forsikringspræmier til et captiveselskab, hvor der ikke er genforsikring, vil forslaget indebære, at præmien blive beskattet hos captiveselskabet, mens der ikke er fradrag i koncernselskabet.

Captivet har i forslaget fået skattefrihed for præmeindbetalinger, hvor der ikke har været fradragsret for den koncernforbundne forsikringstager. Der er herved skabt symmetri. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis præmiens størrelse overstiger »arm s lenght«-prisen, vil der være tale om et skattepligtigt koncernbidrag.

Det forekommer tillige som om lovforslaget, for så vidt angår udenlandske captiveselskaber, skaber et dobbelt værn, når der sammenholdes med de foreslåede ændringer til § 32.

Se hertil kommentaren til Advokatrådet.

F&P har forståelse for Skatteministeriets ønske om at kunne nægte fradrag for genforsikringspræmier, hvis disse har karakter af flytning af indkomst fra Danmark til et lavt beskattet ud land, enten i kraft af en meget lav skatteprocent eller gunstige henlæggelsesregler

Det foreliggende udkast til lovforslag rammer dog for bredt. Der bør opnås en sammenhæng i beskatningssystemet, således at der indrømmes fradragsret for præmien under forudsætning af en tilsvarende beskatning af præmien.

Symmetrien er opnået ved at gøre præmieindtægten skattefri for forsikringsselskabet, når forsikringstageren ikke har haft fradrag.

Danmarks

Rederiforening

Ingen kommentar til forslaget om fradragsbegrænsning for koncerninterne forsikringspræmier.

Dansk Handel og Service

Ikke alle skattearrangementer, der kan laves via captives i lavskattelande, skal accepteres.

Fradragsbeskæringen fører til konkurrenceforvridning i forhold til virksomhederne i de øvrige EU-medlemslande, idet danske virksomheder, der ønsker at foretage selvforsikring, med forslaget påføres en ekstra udgift.

Der bør ikke være fradrag for selvforsikring. Fradrag opnås først ved en eventuel skades indtræden.

Det er vigtigt at bemærke, at anvendelsen af Captive-selskaber indgår i en almindelig erhvervsmæssig og økonomisk afvejning, der kan bruges til at skabe overblik og styring af den samlede selvrisikogrænse i koncernen. Endvidere er der ved anvendelsen af et Captive-selskab mulighed for i større omfang at tilpasse forsikringerne til koncernes helt specifikke behov og skabe forsikringsafdækning af risici, der ikke kan forsikres på det eksisterende marked.

Captives kan stadig etableres, der er blot ikke fradragsret, når koncernen forsikrer sig selv.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Efter FSR s kendskab til området etableres captive-selskaber af forretningsmæssige årsager. En meget tungtvejende grund er i den forbindelse, at det giver koncenerne mulighed for at tilpasse policernes forsikringsbetingelser til den enkelte koncerns behov. Dette er ikke muligt i det eksisterende forsikringsmarked, og der betales dermed en »overpræmie«, når selskabets skadesprofil ikke passer til den pågældende forsikring.

Koncernens risiko mindskes ikke ved koncerninterne forsikringer, hvorfor der ikke bør være fradragsret. De forretningsmæssige fordele, der som påpeget af FSR, er ved captives forsvinder ikke ved fradragsbeskæring af den ikke genforsikrede del af præmien.

Det har hidtil været princippet i dansk skattelovgivning, at indkomsten for de enkelte selskaber i en koncern opgøres isoleret og uafhængigt af koncernforholdet. Det har således været uden betydning, hvorledes »koncernen som helhed« reelt har været stillet. Kravet har alene været, at aftaler blev indgået på markedsvilkår. Forslaget er dernæst et brud på almindelige lighedsprincipper og konkurrencemæssig ligestilling mellem intern og ekstern afdækning af forsikringsrisici. Større danske virksomheders muligheder for af driftsøkonomiske grunde at etablere et selvforsikringsprogram reduceres som følge af en skattemæssig særregel.

De enkelte selskaber i en koncern opgør fortsat deres indkomst hver for sig. Det bør imidlertid ikke afholde skattelovgivningen fra forholde sig til de indbyrdes transaktioner, der er egnet til at reducere det samlede skattegrundlag. Når der etableres en koncernintern forsikring, sker der i realiteten ikke en risikoafdækning, men en overførelse af midler fra et selskab til et andet, hvilket der efter skattelovgivningen normalt ikke er fradrag for.

Det er sammenfattende vanskeligt at se, at der er behov for lovgivning af denne art, når forsikringsvirksomhed udtrykkeligt indenfor de seneste år er blevet omfattet af reglerne om tvungen sambeskatning, og når der ligeledes indenfor de seneste år er blevet udtrykkelig hjemmel til arms længdekravet og opstillet oplysnings- og dokumentationskrav til koncerninterne transaktioner.

Se hertil kommentaren til Advokatrådet.

FSR vil anbefale, at det snarere overvejes at give hjemmel til fradrag til hensættelser til selvforsikring, eventuelt på grundlag af et sandsynliggjort skadesforløb.

FSR har ret i, at der i realiteten ikke er forskel på fradrag for hensættelser til selvforsikring og fradrag for koncerninterne forsikringer. Det er derfor, at fradragsretten til koncern intern forsikring foreslås ophævet.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

»Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

2. Efter § 16 H, stk. 3, indsættes som nyt stykke

»I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 2, jf. § 32, stk. 4, og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. § 32, stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten tilbagebetales.«.

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

»Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning).«.

Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9.

3. § 32, stk. 4, 2. pkt. - 4. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er anskaffet før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne.«.

Stk. 7. § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.

4. § 32, stk. 7, 1. pkt. ophæves.

5. Efter § 32, stk. 8 indsættes som nyt stykke

Stk. 9. I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 4 for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat som følge af denne bestemmelse modregnes i moderselskabets øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant.

Stk. 9 -11, bliver herefter stk. 10 - 12.

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven

(CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger)