Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 40, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5.«.

2. I § 40, stk. 7, indsættes i 10. pkt., der bliver 11. pkt., efter »betaling«: »efter påkrav«.

3. I § 40, stk. 7, indsættes i 11. pkt., der bliver 12. pkt., efter »indkomstår«: », med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned«.

§1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4. september 2000, foretages følgende ændring

1. I § 11, stk. 7, ændres »stk. 3-6 og 10« til: »stk. 3, 4, 7, 8 og 12«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 33 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-10« til: »stk. 2-12«.

2. I § 33 C, stk. 1, 3. pkt. og 6. pkt., ændres »Stk. 2-10« til: »Stk. 2-12«.

3. I § 33 C indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.«.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

4. I § 33 C, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

5. I § 33 C, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

6. I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 7 eller 8« til: »stk. 9 eller 10«.

7. I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

8. I § 33 D indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og senere indkomstår.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

9. I § 33 D, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ændres »afståelsen« til: »den efter stk. 1 foretagne overdragelse«.

2. I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., indsættes efter »aktivet«: »,eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33 C«.

3. I § 12 B, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »saldo«: », og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse«.

4. § 12 B, stk. 9, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt, og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen til stk. 5 i stk. 7, i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt.«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

§ 4. - - -

Stk. 1-3. - - -

Stk. 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

...

17) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7.

1. I § 4, stk. 1, nr. 17, indsættes efter »stk. 4-7»: »eller stk. 9».

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 1, nr. 17, indsættes efter »stk. 4-7»: »eller stk. 9».

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »kontant«: », jf. dog stk. 4«.

2. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. § 13, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i § 10, stk. 4.«.

4. I § 22 b, stk. 1, 6. pkt., ændres »stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4, 7 og 8«.

5. I § 22 b, stk. 5, sidste pkt., indsættes efter »kontant«: », jf. dog stk. 6«.

6. I § 22 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.

7. I § 22 b, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: », jf. dog kildeskattelovens § 33 C, stk. 6«.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. § 3, nr. 3, har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 4. §§ 1, 4 og 5 har virkning for løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen fremlægger en række lovforslag, der skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder, som nærværende lovforslag er en del af. For yderligere bemærkninger herom kan der henvises til lovforslaget om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Nærværende lovforslag imødekommer et af forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs betænkning fra august 1999 (betænkning nr. 1374).

Forslaget går ud på, at der ved succession i levende live gives mulighed for succession i konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen, på samme måde som ved død.

Det foreslås derfor at lette beskatningen ved virksomhedsoverdragelse inden for familiekredsen ved at give mulighed for succession i indestående på konto for opsparet overskud, når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for familiekredsen. En tilsvarende mulighed foreslås indført for indestående på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.

Der er tale om en udvidelse af den successionsadgang, der i dag findes i kildeskattelovens § 33 C.

Kildeskattelovens § 33 C giver mulighed for succession, når en virksomhedsejer i levende live overdrager sin personligt ejede virksomhed til sin familie.

Når der overdrages med succession, betyder det, at overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår.

I modsætning til hvad der gælder, når en virksomhed overdrages med succession efter ejerens død, og dødsboskattelovens regler således finder anvendelse, har der ikke hidtil ved overdragelse i levende live været mulighed for at indtræde i indestående på konto for opsparet overskud eller i indestående på konjunkturudligningskontoen.

Med den foreslåede lovændring opnås, at der gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved død.

Fordelen ved at have skattemæssigt neutrale regler er, at valget af generationsskiftetidspunkt og -form i mindre grad vil være styret af skattemæssige hensyn. Det giver plads til, at væsentligere hensyn - f.eks ledelsesmæssige, forretningsmæssige og familiemæssige hensyn - kan være afgørende faktorer, når et generationsskifte skal gennemføres. Det kan således have uheldige konsekvenser for virksomhedens fortsatte drift, hvis et generationsskifte udskydes til ejerens død alene på grund af skattereglerne.

Den personkreds, der efter forslaget får mulighed for at succedere, er den samme som i øvrigt er omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 33 C. Det drejer sig om virksomhedsejerens børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskab.

Det foreslås endvidere, at der skal gælde de samme regler for passivpostberegning ved gaveoverdragelse af de respektive konti i levende live og ved død.

Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for succession i indestående på konto for opsparet overskud i levende live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat, og derfor udbetales kontant, ikke skal gælde ved erhververens indtræden i konto for opsparet overskud.

I modsat fald vil den foreslåede successionsadgang betyde, at den nye ejer, hvis denne har underskud, kan få udbetalt virksomheds- eller konjunkturudligningsskat fra tidligere år, som den foregående ejer har indbetalt.

I stedet foreslås regler, hvorefter virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat, kan fradrages i en eventuel ægtefælles slutskat m.v. og derefter fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. for de nærmeste efterfølgende 5 indkomstår. Fremgangsmåden er velkendt fra principperne i personskattelovens § 13 om fremførsel af underskud. En parallel regel foreslås indsat i kapitalafkastordningen.

Lovforslaget indeholder desuden en justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser. For at lette erhvervslivets generationsskifter blev der med lov nr. 386 af 2. juni 1999 gennemført en omlægning af beskatningen af løbende ydelser.

For at opnå sammenhæng mellem disse regler og reglerne om skattemæssig succession i kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven, der ligeledes anvendes i forbindelse med generationsskifte, foreslås en justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser.

De regler, der i 1999 blev gennemført for beskatning af løbende ydelser, indeholder en bestemmelse om, at den sælger, der efter modtagelsen af alle de aftalte ydelser ikke har modtaget et beløb, der svarer til det, som er lagt til grund som afståelsessum ved skatteopgørelsen, kan fradrage forskelsbeløbet. Køber skal medregne et tilsvarende beløb ved indkomstopgørelsen. Begrundelsen for denne regulering er, at betalingen for det overdragne aktiv reelt har været lavere end forudsat. Sælger skulle derfor ikke i forbindelse med afståelsen af aktivet have været beskattet af så høj en afståelsessum som sket. Modsat har køberen haft en for høj anskaffelsessum/afskrivningsgrundlag.

Denne regulering passer ikke på en situation, hvor køber har overtaget aktivet med succession. Overdrages et aktiv med succession, beskattes sælgeren ikke af en eventuel fortjeneste, og køberen indtræder i sælgerens skattemæssige stilling, dvs. køberen overtager sælgerens anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag. For at forhindre en urimelig skattemæssig behandling af de involverede parter foreslås der derfor gennemført en justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser, således at det fremgår af bestemmelserne, at sælgeren ikke kan foretage fradrag, og køberen ikke skal beskattes i ophørssituationen, når overdragelsen er sket med skattemæssig succession.

Der foreslås endvidere en række mindre justeringer af mere teknisk karakter vedrørende regelsættet for beskatning af løbende ydelser.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget vurderes at medføre engangsudgifter på ca. 3,5 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og Skat.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede ordning om succession i konto for opsparet overskud og succession i konto for konjunkturudligning har til formål at give den skattepligtige en bedre stilling end efter de eksisterende regler. Det er frivilligt at anvende ordningen.

Der er ikke nærmere holdepunkter for antagelser om hvor mange personer, der vil anvende ordningen. Det er en betingelse, at overdragelsen sker inden for familiekredsen. Ønsker en skattepligtig at benytte sig af ordningen, skal den skattepligtige tilkendegive dette senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.

Der vil for erhvervslivet være en vis meradministration forbundet med udnyttelse af successionsadgangen.

De foreslåede justeringer af reglerne om beskatning af løbende ydelser skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget vurderes at medføre engangsudgifter på ca. 3,5 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der vil for erhvervslivet være en vis meradministration forbundet med anvendelse af ordningen, men ordningen er frivillig.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring og Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

I nedenstående skema er i kort form gengivet modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil.

Organisation/myndighed

Bemærkninger

Kommentar

Erhvervenes Skattesekretariat

Til forslagets § 2, nr. 8. Såfremt der ikke skal beregnes passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90 bør dette nærmere begrundes.

Såvel boafgiftslovens § 13 a om beregning af passivpost og den foreslåede beregning af passivpost efter kildeskattelovens § 33 D, stk. 4 og 5, tager udgangspunkt i en beskatning på 50 pct. I indkomstårene 1987-90 var virksomhedsskatteprocenten 50 pct. og derfor beregnes der ikke passivpost. Det nævnte udgangspunkt er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Landbrugets Rådgivningscenter

1. Foreslår at svigerforhold medregnes til den personkreds, der kan anvende successionsordningen.

Ad 1. Formålet med lovforslaget har alene været at skabe ligestilling mellem succession i konto for opsparet overskud og konto for konjunkturudligning i levende live og ved død. Den foreslåede personkreds, som vil få mulighed for at benytte successionsordningen, er den samme personkreds i forslaget som ved død.

Landbrugets Rådgivningscenter

2. Det anføres i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3, at der er oprettet tre konti for opsparet overskud afhængig af virksomhedsskatten på opsparingstidspunktet. Der stilles ikke krav om, at der skal føres særskilt konto for opsparet overskud i perioden 1992-98 og 1999 og senere indkomstår, selvom virksomhedsskatteprocenten har været forskellig. Ved skatteberegningen, herunder ved beregning af størrelsen af den virksomhedsskat, som modregnes ved beregningen af skatterne, må man dog skelne imellem, om en indkomst er opsparet ved 34 eller 32 pct. Det anføres, at tilsvarende må gælde, hvor erhververen ved succession overtager overdragerens opsparingskonti.

Ad 2. Skatteministeriet er enig i, at de anførte betragtninger om førte konti for opsparet overskud tilsvarende skal gælde, hvor erhververen har overtaget opsparingskontiene ved succession.

Landbrugets Rådgivningscenter

3. Foreslår at den foreslåede bestemmelse i § 6, nr. 2, om at erhververen ikke kan få udbetalt virksomhedsskatten vedrørende den opsparingskonto, hvori der er succederet, skal begrænses til alene at gælde situationer, hvor erhververen inden erhvervelsen har underskud, som fremføres i henhold til personskattelovens § 13.

Ad 3. Forslaget tilsigter at udelukke udbetaling af virksomhedsskat, som stammer fra overdrageren, uanset om erhververens underskud er oparbejdet før eller efter erhvervelsen. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse hermed.

Landbrugets Rådgivningscenter

4. Ønsker endvidere at få klarlagt samspillet mellem de foreslåede regler om succession i konto for opsparet overskud og reglerne for overdragelse af en af flere virksomheder efter virksomhedsskattelovens § 15 og § 15 a.

Ad 4. Virksomhedsskattelovens § 15 a går ud på, at den skattepligtige med virkning fra begyndelsen af salgsåret kan vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen i § 5, stk. 1, i forbindelse med salg af en af flere virksomheder under virksomhedsordningen. Anvendelsen af reglen medfører, at den skattepligtige skal medregne en forholdsmæssig del af indeståendet på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den virksomhedsskat, som svarer hertil. Ifølge de foreslåede regler kan erhververen ved overtagelse af en af flere virksomheder i virksomhedsordningen overtage opsparingskontoen med en del af indeståendet på kontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden. Ønsker overdrageren at anvende § 15 a og herved hæve et beløb ud af virksomheden, skal dette gøres forud for erhververens succession i den pågældende del af opsparingskontoen.

Landbrugets Rådgivningscenter

5. Det foreslås, at succession i konto for opsparet overskud og i konto for konjunkturudligning skal være muligt i løbet af indkomståret, men i den beholdning, som var tilstede ved indkomståret begyndelse. I modsætning til den foreslåede bestemmelse, hvorefter succession skal ske ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.

Ad 5. Den valgte betingelse skyldes de problemer, som vil opstå, såfremt overdrageren i perioden fra indkomstårets begyndelse til overdragelsesdagen foretager hævninger på konto for opsparet overskud eller konto for konjunkturudligning. I denne situation vil erhververen reelt komme til at overtage forpligtelsen til at medregne det hævede beløb til sin skattepligtige indkomst.

Landbrugets Rådgivningscenter

6. Det bør afklares, hvordan de overtagne opsparingskonti skal prioriteres i forhold til erhververens eksisterende konti og i forhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, som bliver til stk. 5, hvoraf det fremgår, at ved overførsel af opsparet overskud, anses det tidligst opsparede overskud for det først hævede.

Ad 6. Prioriteringen er indarbejdet i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3, og der henvises hertil.

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

Foreslår at den foreslåede bestemmelse i § 6, nr. 2, om at erhververen ikke kan få udbetalt virksomhedsskatten vedrørende den opsparingskonto, hvori der er succederet, skal begrænses til alene at gælde situationer, hvor erhververen inden erhvervelsen har underskud, som fremføres i henhold til personskattelovens § 13. Endvidere foreslås at svigerforhold medregnes til den personkreds, der kan anvende successionsordningen.

Der henvises til kommentaren til Landbrugets Rådgivningscenter.

Foreningen Registrerede Revisorer

1. Foreslår at der skal være tilsvarende muligheder for fusion af personligt ejede virksomheder, og at successionskredsen generelt bør omfatte nære medarbejdere.

Ad 1. Der kan henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, om at nærværende lovforslag er et led i regeringens initiativer til løsning af specifikke problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder.

Foreningen Registrerede Revisorer

2. Foreslår vedrørende justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser, at ordningen generelt omlægges, således at beskatningen fremover sker efter et såkaldt »kasseprincip«.

Ad 2. Der kan henvises til de almindelig bemærkninger til lov nr. 386 af 2. juni 1999, om den generelle omlægning af reglerne om beskatning af løbende ydelser.

Skatterevisorforeningen og Skattechefforeningen

På baggrund af fortolkningsspørgsmål til de gældende bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, 2. pkt., dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3. pkt., § 45, stk. 3, 2. pkt., og § 46, stk. 1, 2. og 3. pkt., anføres det, at den valgte formulering af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 3. pkt., i lovforslagets § 3, nr. 3, som stort set svarer til de nævnte bestemmelser, er uhensigtsmæssig. Fortolkningsspørgsmålene foreligger, såfremt der er tale om flere end to virksomheder, hvoraf en eller flere af virksomhederne har negativ kapitalafkastgrundlag. Der er anvendt eksempler til illustration heraf. Det foreslås derfor, at ordlyden af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, og de ovenfor nævnte bestemmelser ændres, således at der tages højde herfor.

Da de gældende formuleringer i virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven, som bestemmelsen i forslagets § 3, nr. 3, stort set svarer til, hidtil er løst ved fortolkningsbidrag i form af cirkulærer, ligningsvejledning m.v., findes denne fremgangsmåde fortsat at være den rigtige. Ved en fremtidig gennemgang af ligningsvejledning m.v. vil Skatteministeriet overveje, om beskrivelsen af praksis tages op.

Københavns Kommune

Lovforslagets § 3, nr. 8, om fastsættelse af procentsatser ved beregning af passivposter, bør tage højde for nedsættelse af virksomhedsskattesatsen fra og med indkomståret 2001, jf. lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten).

Der beregnes passivpost for indkomståret 2001 og senere med 15 pct. Dermed skabes der overensstemmelse mellem den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 8, og de i lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber og virksomhedsskatteprocenten) nævnte passivpostprocentsatser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lov nr. 386 af 2. juni 1999 blev der gennemført en særlig henstandsordning vedrørende løbende ydelser, der modtages i forbindelse med overdragelse af goodwill og andre immaterielle aktiver. Reglerne vedrørende henstandsordningen er fastsat i afskrivningslovens § 40, stk. 7. Ordningen går ud på, at overdrageren kan få henstand for den del af skattebetalingen, som vedrører salg af goodwill eller andre immaterielle aktiver finansieret med en løbende ydelse.

Det fremgår af § 40, stk. 7, at henstanden er uforrentet. Udover at henstandsbeløbet ikke løbende skal forrentes, betyder dette også, at beløbet ikke skal indgå i beregningen af eventuel restskat og procenttillæg m.v. Det foreslås at tydeliggøre dette ved at indsætte en bestemmelse i § 40, stk. 7, om, at henstandsbeløbet i det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Hermed opnås der overensstemmelse med den metode, der i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, er anvendt for at tilkendegive, at henstandsbeløbet efter denne bestemmelse ikke indgår i beregningen af eventuel restskat og procenttillæg m.v.

Til nr. 2

Ved grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen fra den skattepligtige ophører henstanden, og det resterende henstandsbeløb forfalder efter § 40, stk. 7, 10. pkt., til betaling. Det foreslås tilføjet, at beløbet forfalder til betaling efter påkrav, da der ellers for den skattepligtige kan opstå usikkerhed om, hvorvidt forfaldsgrunden er indtrådt, og hvornår beløbet skal betales.

Til nr. 3

Der kan efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, gives henstand i op til 7 år efter den indgåede aftale. Er skatten ikke endeligt betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår. Det foreslås at tilføje en bestemmelse om, at sidste rettidige betalingsdag er den 10. i den efterfølgende måned. Dette svarer til den betalingsfrist, der er fastsat i § 40, stk. 7, 6. pkt., vedrørende afdrag på henstandsbeløbet.

Til § 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 3, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3

Dødsboskattelovens § 39, stk. 2-4, indeholder regler om, at en arving eller udlægsmodtager, der overtager afdødes erhvervsvirksomhed eller en del af denne, kan indtræde (succedere) i indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen eller i indestående på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.

De gældende regler i kildeskattelovens § 33 C om overtagelse af erhvervsvirksomhed med succession i levende live indeholder ikke tilsvarende regler.

For at opnå, at der gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved død og dermed lette beskatningen ved virksomhedsoverdragelse indenfor familiekredsen, foreslås det at indsætte en bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, der giver mulighed for succession i indestående på konto for opsparet overskud, når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for familiekredsen. En tilsvarende mulighed foreslås indført for indestående på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen. Der er således tale om en udvidelse af den successionsadgang, der i dag findes i kildeskattelovens § 33 C.

Når der overdrages med succession, betyder det, at overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår.

Den personkreds, der efter forslaget får mulighed for at succedere, er den samme som i øvrigt er omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 33 C. Det drejer sig om virksomhedsejerens børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskab.

Bestemmelserne foreslås indsat efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, som nye stk. 5 og 6.

A. Succession i indestående på konto for opsparet overskud, § 33 C, stk. 5

På en konto for opsparet overskud opgøres efter gældende regler det overskud, der spares op i virksomheden. Beløbet, der indgår på konto for opsparet overskud, er det beløb, der er tilbage, efter at der er betalt en foreløbig virksomhedsskat på 32 pct. Opsparede beløb skal således ikke medregnes ved den skattepligtiges indkomstopgørelse for indtjeningsåret. Beløb på konto for opsparet overskud, som senere overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af den foreløbige virksomhedsskat, der svarer hertil. Den virksomhedsskat, som foreløbigt er betalt, fradrages herefter ved beregningen af den endelige skat for det indkomstår, hvor beløbet overføres fra konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Den endelige beskatning af overskuddet sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, går ud på, at den, der erhverver en virksomhed, som overdrageren har anvendt virksomhedsordningen for i indkomståret forud for overdragelsen, kan overtage indestående på konto for opsparet overskud. Konto for opsparet overskud kan overtages med den størrelse, den har ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Da den endelige beskatning som nævnt først sker i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige, overtager erhververen en forpligtelse, der må forventes at indgå som en del af berigtigelsen af købesummen for virksomheden.

Det er en betingelse, at overdragelsen af den personligt drevne virksomhed i virksomhedsordningen finder sted dagen efter udløbet af sidste indkomstår. Reglen er en følge af princippet om skattemæssig succession. Er indkomståret sammenfaldende med kalenderåret, skal overtagelsen ske den 1. januar.

Såfremt erhververen forinden overtagelsen af virksomheden driver virksomhed under virksomhedsordningen, og dennes indkomstår ikke er sammenfaldende med overdragerens indkomstår, skal erhververen tillægge den andel af indestående på konto for opsparet overskud, der stammer fra den erhvervede virksomhed, til erhververens eksisterende samlede konto for opsparet overskud under virksomhedsordningen, selvom erhververens indkomstår ikke er sammenfaldende med overdragerens indkomstår.

Det foreslås, at den, der overtager en del af en erhvervsvirksomhed, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud. Er der flere, som overtager virksomheden i interessentskab, kan de overtage indestående på konto for opsparet overskud i samme forhold, som de overtager virksomheden.

Har overdrageren flere virksomheder, har disse været behandlet som én virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Overtages en af flere virksomheder, må der derfor forud for fordelingen af det opsparede overskud mellem virksomhederne, foretages en udskillelse af virksomheden fra de øvrige virksomheder. Erhververen af en virksomhed overtager alene den andel af indeståendet på konto for opsparet overskud, der hidrører fra den erhvervede virksomhed.

Udskillelsen af en virksomhed foretages på grundlag af forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget, der hidrører fra den pågældende virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for overtagelsen, og det samlede kapitalafkastgrundlag ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.

Der er oprettet separate konti for overskud opsparet før indkomståret 1991, for overskud opsparet i indkomståret 1991 og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere. Der er således tre konti for opsparet overskud afhængig af virksomhedsskatten på opsparingstidspunktet. Der stilles ikke krav om, at der skal føres en særskilt opsparingskonto for overskud opsparet i perioden 1992-98, en særskilt opsparingskonto for overskud opsparet i 1999-2000 og en særskilt opsparingskonto for overskud opsparet i 2001 og senere indkomstår. Det er dog fortsat afgørende, at den foreløbige virksomhedsskat vedrørende en hævning opgøres korrekt, og dermed, at det kan afgøres, om hævningen vedrører overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 1999-2000 eller overskud opsparet i indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Der stilles krav om, at perioderne skal kunne adskilles fra hinanden, men ikke om anvendelse af en bestemt metode til foretagelse af denne adskillelse.

Det foreslås, at hvis der foreligger flere konti for opsparet overskud, skal der medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Når konto for opsparet overskud overtages af erhververen, betyder det, at den foreløbigt betalte virksomhedsskat bliver endelig for overdrageren, der således ikke i forhold til konto for opsparet overskud beskattes yderligere i forbindelse med overdragelsen. I stedet indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet på kontoen, foreløbig betalt virksomhedsskat og den udskudte skat.

Med den gældende regel i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat, udbetales kontant, vil den foreslåede mulighed for at overtage indestående på konto for opsparet overskud ved succession kunne føre til, at den nye ejer, hvis denne har underskud, kan få udbetalt den virksomhedsskat for tidligere år, som den foregående ejer har indbetalt.

Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der foreslås indsat regler, som alene skal gælde ved udnyttelse af successionsadgangen. Reglerne går ud på, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat, kan fradrages i en eventuel ægtefælles slutskat m.v. og derefter fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. for de nærmeste efterfølgende 5 indkomstår, jf. nærmere bemærkningerne nedenfor til forslagets § 6. Herved undgås, at der kunne opnås en tilskyndelse til at overdrage til en erhverver, fordi dennes skattemæssige forhold gør det fordelagtigt i forhold til en køber uden underskud. Reglerne skal alene gælde for den opsparing, hvori der er succederet. Det vil sige, at såfremt der opstår underskud i virksomheden efter erhvervelsen af opsparingskontoen finder reglen i § 10, stk. 3, anvendelse. De foreslåede bestemmelser vil derfor medføre, at erhverver ved skatteberegningen skal skelne mellem konto for opsparet overskud, hvori der er succederet, og konto for opsparet overskud, hvori der ikke er succederet. Under hensyntagen til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, som bliver stk. 5, om, at ved overførsel af opsparet overskud, anses det tidligst opsparede overskud for det først hævede, kan erhververen i denne situation selv bestemme, om hævede beløb skal stamme fra opsparingskontoen, hvori der er succederet, eller fra opsparingskontoen, som erhververen selv har opsparet.

Det samme gælder, hvis erherveren af virksomheden før overtagelsen har drevet virksomhed i virksomhedsordningen. I denne situation kan der som følge af lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, være tale om, at overskud opsparet i samme år hos henholdsvis erhververen og hos overdrageren ved erhververens hævning får forskellige konsekvenser. Erhververen kan i denne situation selv bestemme, om hævede beløb skal stamme fra opsparingskontoen, hvori der er succederet, eller fra opsparingskontoen, som erhververen selv har opsparet. Inden for disse to grupper af opsparingskonti forudsættes, at de ældste konti anvendes først.

Vælger erhververen efter at have overtaget konto for opsparet overskud ikke at anvende virksomhedsordningen, må det anses for ophør med anvendelse af virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 15 b. Virkningen heraf er, at indestående på kontoen med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, skal medregnes til erhververens personlige indkomst i overdragelsesåret - i overensstemmelse med virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, jf. dog stk. 4.

Det er en forudsætning for helt eller delvist at overtage konto for opsparet overskud, at erhververen overtager virksomheden eller en del heraf for at videreføre den.

Beslutning om, at erhververen ønsker at indtræde i overdragerens konto for opsparet overskud, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse for det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, der efter forslaget bliver stk. 7.

B. Succession i indestående på konto for konjunkturudligning, § 33 C, stk. 6

Som nyt stk. 6 foreslås parallelle regler med virksomhedsordningen for konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen. Det anføres, at den, der erhverver en virksomhed, som overdrageren har anvendt konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen på i indkomståret forud for overdragelsen, kan overtage indestående på konto for konjunkturudligning. Konto for konjunkturudligning kan overtages med den størrelse, kontoen har ved indkomståret forud for overdragelsen.

Det er en betingelse, at overdragelsen af den personligt drevne virksomhed i kapitalafkastordningen finder sted dagen efter udløbet af sidste indkomstår. Reglen er en følge af princippet om skattemæssig succession. Er indkomståret sammenfaldende med kalenderåret, er overtagelsesdatoen dermed den 1. januar.

Konto for konjunkturudligning i kapitalafkastordningen giver efter de gældende regler de erhvervsdrivende mulighed for, i lighed med erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, at udjævne den skattemæssige virkning af svingende indkomster, men uden regnskabsmæssigt at skulle adskille økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.

Efter ordningen kan der foretages henlæggelser til konjunkturudligning, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat på 32 pct.

Når den skattepligtige senere hæver indskud på konjunkturudligningskontoen skal bruttobeløbet, dvs. såvel beløbet, der fragår kontoen, som det beløb, der tidligere er betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den konjunkturudligningsskat, der svarer til hævningen, i den skattepligtiges slutskat med tillæg af en eventuel overført restskat. Den endelige beskatning sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

Når konto for konjunkturudligning overtages af erhververen, betyder det, at overdrageren ikke, som det ellers følger af virksomhedsskattelovens § 22 b, skal indtægtsføre de foretagne henlæggelser. Erhververen indtræder i stedet for i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet på den bundne konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut, foreløbig betalt konjunkturudligningsskat, tidspunktet for henlæggelse og den udskudte skat.

Konjunkturudligningsordningen er baseret på, at indskudte beløb på konto for konjunkturudligning indestår på en bunden konto i et pengeinstitut. En overdragelse af konjunkturudligningskontoen indebærer, at der sker en overdragelse af indeståendet på kontoen. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at denne transaktion er mulig, når der sker succession i kontoen efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, foreslås der indsat en henvisning til kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, i virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, der ellers fastslår, at kontohaveren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte beløb.

Det er en betingelse for overtagelse af konjunkturudligningskontoen, at erhververen selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II. Reglerne om overtagelse af indestående på konjunkturudligningskonto er i øvrigt parallelle med reglerne om overtagelse af konto for opsparet overskud. Der henvises til bemærkningerne ovenfor om overtagelse af konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen.

Til nr. 4, 5 og 7

Som en parallel til betingelserne for, hvilken personkreds, der har adgang til at succedere efter de eksisterende regler i kildeskattelovens § 33 C, foreslås det, at succession aldrig kan finde sted ved overdragelse til personer, der ikke er skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, medmindre det overdragne skaber fast driftsted her i landet for erhververen eller er en del af dennes herværende faste ejendom, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, som bliver stk. 9. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, foreslås det, at stk. 5 og 6 kun gælder i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, som bliver stk. 10. Endvidere foreslås det, at der aldrig kan succederes ved overdragelse af skibe og luftfartøjer til en person, der er hjemmehørende i udlandet, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 9, som bliver stk. 11.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 8

Bestemmelserne omhandler passivpostberegning i tilfælde, hvor overdrageren har drevet selvstændig virksomhed, som er beskattet efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Stk. 4 gælder for virksomhedsordningen og stk. 5 for kapitalafkastsordningen. Passivposterne har alene betydning i relation til gaveoverdragelse af konto for opsparet overskud eller konto for konjunkturudligning.

Modregning af passivposter i forbindelse med gaveafgiftsberegningen i de tilfælde, hvor der indgår et gaveelement, og overdragelsen sker med succession, har til formål ved afgiftsberegningen eller indkomstbeskatningen at kompensere modtager for, at denne overtager en latent skattebyrde på de respektive konti. Det er uden betydning, om der er tale om en afgiftspligtig eller en indkomstskattepligtig overdragelse.

Beregningen af passivposterne sker efter tilsvarende skematiske regler, som gælder ved succession i indestående på konto for opsparet overskud eller i indestående på konto for konjunkturudligning efter dødsboskattelovens regler, jf. boafgiftslovens § 13a, stk. 4 og 5. Såvel boafgiftslovens § 13 a om beregning af passivpost og den foreslåede passivpostberegning i kildeskattelovens § 33 D, stk. 4 og 5, tager udgangspunkt i en beskatning på 50 pct. Det opnås herved, at der gælder de samme regler for overdragelse ved gave i levende live og død.

Ved overtagelse af konto for opsparet overskud udgør passivposten 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for konto for opsparet overskud i indkomståret 2001 og senere indkomstår. Der beregnes ikke passivpost for indkomstårene 1987-90, idet virksomhedsskatteprocenten var 50 pct.

Ved overtagelse af konto for konjunkturudligning udgør passivposten 12 pct. for indkomstårene 1993-98,13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Grunden til, at der gælder skematiske regler for beregning af passivposterne er, at det på overdragelsestidspunktet ikke vides, hvor længe der går før opsparingen hæves. Det er derfor ikke muligt at fastslå den nøjagtige skatteudskydelsesperiode, hvorfor det er nødvendigt at foretage en skematisk beregning, der kan komme overtageren til gode på overtagelsestidspunktet.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 3, nr. 8.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der foreslås indsat regler i ligningslovens § 12 B, der regulerer den situation, hvor parterne ved overdragelsen af et aktiv mod en løbende ydelse har valgt at anvende reglerne i kildeskattelovens § 33 C og § 33 D eller aktieavancebeskatningslovens § 11 om skattemæssig succession.

I de gældende regler i ligningslovens § 12 B er der fastsat regler for den skattemæssige behandling af løbende ydelser. Ifølge bestemmelsen skal den løbende ydelse kapitaliseres, og parterne skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi. Efterhånden som ydelserne betales, nedskrives saldoen.

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, reguleres dette i ophørsåret ved, at modtager får fradrag for et beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet. Yderen skal medregne et tilsvarende beløb ved indkomstopgørelsen. Begrundelsen for denne regulering er, at betalingen for det overdragne aktiv reelt har været lavere end forudsat ved kapitaliseringen. Modtageren af den løbende ydelse skulle derfor ikke i forbindelse med afståelsen af aktivet have været beskattet af så høj en afståelsessum som sket. Modsat har yderen haft en for høj anskaffelsessum/afskrivningsgrundlag.

Dette gælder ikke, hvis der er tale om vederlag for ikke skatterelevante aktiver. Det er derfor i bestemmelsen fastsat, at der ikke kan foretages fradrag, hvis der har været tale om en overdragelse af et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig. Ligesom yderen ikke skal medregne beløbet i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. Beløbet skal medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, blot ét af de nævnte forhold gør sig gældende.

Overdrages et aktiv med succession efter kildeskattelovens regler, beskattes overdrageren ikke af en eventuel fortjeneste, herunder genvundne afskrivninger. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, dvs. erhververen overtager overdragerens anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag. Der er ikke i § 12 B angivet, hvad der gælder, når aktivet er overdraget med skattemæssig succession.

I forhold til bestemmelsen i § 12 B, stk. 4, om beskatning af modtageren af ydelserne, er det lagt til grund, at modtageren ikke har fradrag for en eventuel restsaldo, når beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession, da successionen indebærer, at avancen ikke er skattepligtig. Det er aktivets art - og den for sådanne aktiver i den pågældende situation gældende skattemæssige behandling - der er afgørende for, om der skal ske regulering ved ophør af den løbende ydelse. For at tydeliggøre, at der skal ses på den skattemæssige behandling af avancen ved den foretagne overdragelse mellem parterne, herunder om den løbende ydelse er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33 C, foreslås en mindre omformulering af bestemmelsen.

Afgørende for, om yderen skal medregne restsaldoen til sin skattepligtige indkomst, er, om den svarer til et beløb, der er fastsat som »vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet«. Ved vurderingen af, om restsaldoen skal indtægtsføres, er det således den skattemæssige behandling af avancen ved yderens senere afståelse af aktivet, der er afgørende.

Ved overdragelse med succession indtræder yderen i modtagerens anskaffelsessum, afskrivningsgrundlag m.v. Er aktivet ikke fuldt nedskrevet, kan yderen således fortsætte afskrivningsforløbet, og ved en efterfølgende afståelse af aktivet vil modtagerens oprindelige anskaffelsessum blive lagt til grund ved avanceopgørelsen.

I en række situationer vil der på den måde også i successionstilfældene være en anskaffelsessum, som vil være omfattet af bestemmelsens ordlyd, uanset at den hidrører fra en tidligere overdragelse. Da der er tale om en anden anskaffelsessum end den, der er tænkt på i lovteksten, vil der ikke være sammenhæng mellem størrelsen af denne og størrelsen af det beløb (restsaldoen), der skal indtægtsføres, hvilket kan medføre en urimelig skattemæssig behandling af yderen.

Bestemmelsen i § 12 B, stk. 5, foreslås derfor udvidet med en bestemmelse om, at restsaldoen ikke skal medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, hvis den svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33 C.

Til nr. 3

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. § 3, nr. 3, har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 4. §§ 1, 4 og 5 har virkning for løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 10. - - -

Stk. 1-2. - - -

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant.

1. I § 10, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »kontant«: », jf. dog stk. 4«.

2. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. § 13, stk. 1, sidste pkt., affattes således

§ 11. - - -

Stk. 1-6. - - -

Stk. 7. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

1. I § 11, stk. 7, ændres »stk. 3-6 og 10« til: »stk. 3, 4, 7, 8 og 12«.

§ 12 B, stk. 9, omhandler den situation, hvor yderen af den løbende ydelse overdrager sin forpligtelse til at betale ydelserne. Dette kræver modtagerens samtykke, da der er tale om debitorskifte. Såfremt samtykket opnås, nedskrives saldoen for yderen efter den oprindelige aftale med det betalte vederlag. Hensigten har været, at det samme system, som i øvrigt gælder efter § 12 B for behandlingen af den løbende ydelse, også skal gælde i denne situation. For så vidt angår de tilfælde, hvor saldoen uanset nedskrivningen ikke går i nul eller i negativ, fremgår dette imidlertid ikke direkte af lovteksten, og der foreslås derfor indsat en bestemmelse i § 12 B, stk. 9, 1. pkt., om, at en sådan situation skal behandles efter § 12 B, stk. 5. Dette betyder, at yderen bliver skattepligtig af det resterende saldobeløb, medmindre anskaffelsessummen for det pågældende aktiv ikke er skatterelevant for yderen.

Til nr. 4

I § 12 B, stk. 9, 3. pkt., anføres det, at erhververen af forpligtelsen til at betale den løbende ydelse skal kapitalisere og føre saldo over ydelserne efter reglerne i § 12 B, stk. 2 - 11. Bestemmelsen er ikke helt dækkende for den situation, den skal regulere, og det foreslås derfor at ændre den.

De regler, som der henvises til i den gældende bestemmelse, regulerer de oprindelige parters forhold, og efter disse er den skattemæssige behandling af den løbende ydelse i et vist omfang afhængig af, hvilken type aktiv den løbende ydelse er vederlag for. I den situation, hvor en ny person efter § 12 B, stk. 9, påtager sig forpligtelsen til at betale de resterende ydelser, vil den løbende ydelse ikke længere være knyttet til et bestemt aktiv, og reglerne, der gælder for de oprindelige parter, vil ikke umiddelbart kunne anvendes.

Det foreslås at henvise specifikt til de bestemmelser, der skal anvendes.

Herefter vil det fremgå, at den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i § 12 B, stk. 3, idet det vederlag, som yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi.

Endvidere finder § 12 B, stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den, der påtager sig forpligtelsen, i det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, kan fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. I efterfølgende indkomstår kan de betalte ydelser fradrages. Fradrag sker i kapitalindkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal vedkommende medregne et beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Ved betaling af en afløsningsssum i de tilfælde, hvor modtageren afstår retten til den løbende ydelse til den nye yder, finder reglerne i § 12 B, stk. 5, 1.-4. pkt. og stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag fragår på dennes saldo. Hvis saldoen bliver positiv skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, og hvis saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst.

Til § 5

Beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 4-7, medregnes til kapitalindkomsten. Dette fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17. For modtageren og yderen betyder det, at beløb skal medregnes til kapitalindkomsten, når saldoen bliver negativ, eller hvis den løbende ydelse ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ.

Tilsvarende bør gælde beløb, der bliver skattepligtige efter § 12 B, stk. 9, som omhandler den situation, hvor yderen overdrager forpligtelsen til at betale de løbende ydelser. Der foreslås derfor indsat en henvisning til § 12 B, stk. 9, i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag af virksomhedsskatten, indgår på konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Indestående på konto for opsparet overskud er hermed et nettobeløb. Når den skattepligtige senere hæver det opsparede overskud, skal bruttobeløbet, dvs. såvel beløbet, der fragår kontoen, og det tilsvarende beløb, der tidligere er betalt i virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. I det indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves og dermed medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår virksomhedsskatten i den beregnede slutskat, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt. Den endelige beskatning af opsparet overskud sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud kan overstige årets slutskat med tillæg af en eventuelt overført restskat m.v. Efter gældende regler udbetales forskelsbeløbet kontant.

Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for succession i indestående på konto for opsparet overskud i levende live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat, udbetales kontant, ikke skal gælde ved succession i konto for opsparet overskud.

I modsat fald vil den foreslåede successionsadgang betyde, at den nye ejer, hvis denne har underskud, kan få udbetalt virksomheds- eller konjunkturudligningsskat fra tidligere år, som den foregående ejer har indbetalt.

I stedet foreslås indsat regler, hvorefter der ikke kan ske udbetaling af overskydende virksomhedsskat, som stammer fra den foregående ejers indbetalinger, når der overføres beløb fra konto for opsparet overskud til den skattepligtige. Der kan højst refunderes en virksomhedsskat, der svarer til årets slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel ægtefælle. En overskydende konjunkturudligningsskat føres frem til modregning i de nærmest efterfølgende 5 års slutskat m.v. for den skattepligtige selv og en eventuel ægtefælle. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der sker tilbagebetaling af årets overskydende skat som følge af, at der er indbetalt for store beløb i forskudsskat for indkomståret.

For at sikre ensartethed mellem regler ved overdragelse i levende live og død foreslås en parallel regel indført i relation til dødsboskattelovens § 39, stk. 2.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 6, nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 6, nr. 6.

Til nr. 5 og 6

Det beløb, der henlægges til konjunkturudligning med fradrag af konjunkturudligningsskatten, indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 3. Indskuddet er således et nettobeløb. Når den skattepligtige senere hæver indskuddet, skal bruttobeløbet, dvs. indskuddet og det tilsvarende beløb, der tidligere er betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. I det indkomstår, hvor henlæggelse til konjunkturudligning hæves og dermed medregnes til den skattepligtige personlige indkomst, fragår konjunkturudligningsskatten i den beregnede slutskat, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5. Den endelige beskatning af beløb, der henlægges til konjunkturudligning, sker således i det indkomstår, hvor henlæggelsen hæves.

Konjunkturudligningsskatten af den hævede henlæggelse kan overstige årets slutskat med tilllæg af en eventuel overført restskat m.v. Efter gældende regler udbetales forskelsbeløbet kontant.

Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for succession i indestående på konto for konjunkturudligning i levende live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5, om, at konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat, udbetales kontant, ikke skal gælde ved succession i konto for konjunkturudligning.

I stedet foreslås indsat regler, hvorefter der ikke kan ske udbetaling af overskydende konjunkturudligningsskat, som stammer fra den foregående ejers indbetalinger, når der overføres beløb fra konto for konjunkturudligning til den skattepligtige. Der kan højst refunderes en konjunkturudligningsskat, der svarer til årets slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel ægtefælle. En overskydende virksomhedsskat føres frem til modregning i de nærmest efterfølgende 5 års slutskat m.v. for den skattepligtige selv og en eventuel ægtefælle.

For at sikre ensartethed mellem regler ved overdragelse i levende live og død foreslås en parallel regel indført i relation til dødsboskattelovens § 39, stk. 3. Forslaget er i øvrigt parallelt med forslaget i § 6, nr. 1 og 2, om overførsel og fremførsel af resterende virksomhedsskat i virksomhedsordningen ved succession.

Til nr. 7

Ifølge virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, kan kontohaveren ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte beløb. Da konjunkturudligningsordningen er baseret på, at indskudte beløb på konto for konjunkturudligning indestår på en bunden konto i et pengeinstitut, indebærer en overdragelse af konjunkturudligningskontoen, at der sker en overdragelse af indeståendet på kontoen. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at denne transaktion er mulig, når der sker succession i kontoen efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, foreslås der indsat en henvisning til kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, i virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Til § 7

Til stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Til stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med indkomståret 2001.

Til stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 3, om succession i indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen og i indestående på konto for konjunkturudligning i kapitalafkastordningen, når en personligt overdraget virksomhed overdrages inden for familiekredsen, har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at §§ 1, 4 og 5 om justering af reglerne for beskatning af løbende ydelser, har virkning for løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.

§ 12 B. - - -

Stk. 1-3. - - -

Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

1. I § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ændres »afståelsen« til: »den efter stk. 1 foretagne overdragelse«.

Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

2. I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., indsættes efter »aktivet«: »,eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33 C«.

Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne ydelser efter reglerne i stk. 2-11.

3. I § 12 B, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »saldo«: », og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse«.

4. § 12 B, stk. 9, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt, og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen til stk. 5 i, stk. 7, i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt..«.

§ 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt.

Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3.

»Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den i skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i § 10, stk. 4.«.

§ 22 b. Skattepligtige personer, der anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. Der kan ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for hvilke der indtægtsføres henlæggelser, jf. stk. 4, 6 og 7. Procentsatserne for henlæggelse til konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen højst udgøre 25 pct.

4. I § 22 b, stk. 1, 6. pkt., ændres »stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4, 7 og 8«.

Stk. 2-4. ---

Stk. 5. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant.

5. I § 22 b, stk. 5, sidste pkt., indsættes efter »kontant«: », jf. dog stk. 6«.

6. I § 22 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.

Stk. 6-10 bliver herefter 7-11.

Stk. 6-7. ---

Stk. 8. Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte beløb. Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

7. I § 22 b, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: », jf. dog kildeskattelovens § 33 C, stk. 6«.

§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-10. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om fast ejendom, der helt eller delvis anvendes i overdragerens erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 3. pkt.s forstand. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.

1. I § 33 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-10« til: »stk. 2-12«.

2. I § 33 C, stk. 1, 3. pkt. og 6. pkt., ændres »Stk. 2-10« til: »Stk. 2-12«.

§ 33 C. - - -

Stk. 2-4. - - -

3. I § 33 C indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.«.

Stk. 5. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

Stk. 6. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3 måneder efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 7. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d eller e.

4. I § 33 C, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

5. I § 33 C, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

Stk. 9. Ved overdragelse til en af de i stk. 7 eller 8 omtalte erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

6. I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 7 eller 8« til: »stk. 9 eller 10«.

7. I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

§ 33 D. - - -

Stk. 1-3. - - -

8. I § 33 D indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og senere indkomstår.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

Stk. 5. Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2 og 3 er bindende for både giver og modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.

9. I § 33 D, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

§ 40. - - -

Stk. 2-6. - - -

1. I § 40, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

Stk. 7. Skatteministeren giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet.

»I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5.«.

Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling.

2. I § 40, stk. 7, indsættes i 10. pkt., der bliver 11. pkt., efter »betaling«: »efter påkrav«.

Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

3. I § 40, stk. 7, indsættes i 11. pkt., der bliver 12. pkt., efter »indkomstår«: », med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned«.

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Succession i konto for opsparet overskud og justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser)