Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven

Bilag

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes

»Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes

»Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende

§ 1. - - -

Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet

1. I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 11 A«: »og § 15 A, jf. § 11 A«.

- - -

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.

- - -

§ 2

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, som ændret senest ved lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 11 A«: »og § 15 A, jf. § 11 A«.

§ 2

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, som ændret senest ved lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, som ændret senest ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 9 A indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, som ændret senest ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

1. I § 3, stk. 2, nr. 3, indsættes efter: »§§ 18 og 52«: », jf. dog § 4 a, stk. 3«.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

- - -

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,

- - -

§ 4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret senest ved lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, nr. 3, indsættes efter: »§§ 18 og 52«: », jf. dog § 4 a, stk. 3«.

2. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give den kommunale skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret senest ved lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 4 a. - - -

2. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give den kommunale skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Loven har virkning for hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets baggrund og formål

Regeringen fremlægger en række lovforslag, der skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder, som nærværende lovforslag er en del af. For yderligere bemærkninger herom kan der henvises til lovforslaget om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Nærværende forslag er en udmøntning af et af forslagene i Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999. Ved forslaget opfyldes desuden det tilsagn, der er afgivet af regeringen i forbindelse med Folketingets behandling af CD s beslutningsforslag nr. B 8 om etablering af pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.

Lovforslaget har som formål at indføre en særlig adgang for personer over 55 år, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 10 år, til at oprette pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør.

Den berørte persongruppe er karakteriseret ved, at den igennem en længere erhvervsaktiv periode har haft erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for sine livsinteresser. De pågældende har typisk prioriteret investeringer i virksomheden over pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der i det hele taget er foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte uforholdsmæssigt beskeden sammenlignet med de oparbejdede værdier i virksomheden og med personernes hidtidige indtægtsforhold.

Ved erhvervsvirksomhedens ophør står disse personer således typisk dels med en skattepligtig fortjeneste hidrørende fra virksomheden, dels med en meget begrænset eller helt manglende pensionsopsparing. Det er med de gældende beskatningsregler for pensionsordninger relativt vanskeligt at påbegynde en massiv opsparing til pension i en alder af 55 år eller mere.

Lovforslaget går på baggrund heraf ud på at forbedre mulighederne for, at den berørte persongruppe kan anvende den skattepligtige fortjeneste fra virksomheden til at skaffe sig en efter forholdene mere passende pensionsopsparing. Lovforslaget har således i praksis den virkning, at avancebeskatningen udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først på det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger. Dette sker i kraft af, at den tidligere erhvervsdrivende kan fradrage indskuddet på en pensionsordning i samme år, som der sker beskatning af fortjenesten fra virksomheden.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget går ud på at tillade en nærmere afgrænset persongruppe at anvende et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af virksomhed, dog max. 2 mill. kr. (2001-niveau), til at oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger efter særlige beskatningsregler, der tilgodeser de pågældendes særlige situation.

Lovforslaget går således ikke ud på at oprette en helt ny form for pensionsopsparing, idet dette anses for ufornødent for at tilgodese den pågældende persongruppes behov.

Efter de gældende regler skal fradragsretten for større kapitalindskud til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger fordeles over en periode på 10 år, dog således, at der hvert år er mulighed for at fradrage 36.500 kr. (2001-niveau) - det såkaldte opfyldningsfradrag. Et éngangsindskud på 1 mill. kr. vil således medføre et fradrag på 100.000 kr. i indbetalingsåret og fradrag på 100.000 kr. i hvert af de efterfølgende 9 indkomstår. Ved et éngangsindskud på 100.000 kr. i 2001 vil fradragsretten pga. opfyldningsfradraget kun skulle fordeles over 3 indkomstår med 36.500 kr. i 2001, 36.500 kr. (reguleret) i 2002 og resten i 2003.

Efter de gældende regler er det endvidere ikke muligt at nyoprette en ratepensionsordning efter det fyldte 60. år.

Begge disse regler begrænser de tidligere selvstændiges interesse i at indskyde provenuet ved afståelsen af virksomheden på en pensionsordning.

Det foreslås, at de to ovennævnte regler ikke skal gælde for pensionsordninger oprettet af tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal således være fuld fradragsret allerede i indbetalingsåret eller -årene for indbetalinger inden for beløbsrammen, og det skal være muligt at oprette ratepensionsordninger, selv om man er fyldt 60 år, og muligt at aftale, at sidste rate skal udbetales, efter at man er fyldt 85 år.

Det foreslås, at den persongruppe, der omfattes af forslaget, skal bestå af personer, der har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed (typisk i form af en personligt ejet virksomhed eller i interessentskabsform), samt personer, der har drevet virksomhed i selskabsform som hovedaktionær eller hovedanpartshaver.

Det foreslås, at der skal være tale om reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden ikke må have været en såkaldt pengetank, dvs. en virksomhed/et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.

Det foreslås endvidere, at virksomheden ikke må have bestået i anpartsvirksomhed, dvs. en virksomhed med mere end 10 ejere eller en virksomhed, hvis eneste aktivitet er udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe.

Det foreslås, at det beløb, der kan indbetales til den særlige pensionsordning, ikke skal kunne overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel af denne. Beløbet skal endvidere være maksimeret til 2 mill. kr. (2001-niveau).

Der er nedenfor vist eksempler på virkningen af lovforslaget for en ejer af en personligt ejet virksomhed og en hovedaktionær. Eksemplet viser skattelettelsen som følge af lovforslaget i en situation, hvor den maksimale andel af avancen på 2 mill. kr. indskydes på en pensionsordning.

Virkning af lovforslag for ejer af en personligt ejet virksomhed og en hovedaktionær.

Personligt ejet

virksomhed

Hovedaktionær

Kr.

Gældende regler

Avance, der indskydes på pensionsordning

2.000.000

2.000.000

Lønindkomst

300.000

300.000

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

207.000

27.000

Fradrag for pensionsindskud i personlig indkomst (fordeles ligeligt over 10 år)

200.000

200.000

Personlig indkomst

1.893.000

73.000

Indkomstskat

1.065.370

14.995

Aktieindkomst

0

2.000.000

Aktieindkomstskat (25/40 pct.)

0

794.225

Samlet skat

1.272.370

836.220

Forslag

Avance, der indskydes på pensionsordning

2.000.000

2.000.000

Lønindkomst

300.000

300.000

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

207.000

27.000

Fradrag for pensionsindskud i personlig indkomst

2.000.000

0

Personlig indkomst

93.000

273.000

Indkomstskat

22.805

98.801

Aktieindkomst

0

2.000.000

Fradrag for pensionsindskud i aktieindkomst

0

2.000.000

Aktieindkomstskat

0

0

Samlet skat

229.805

125.801

Skattelettelse

1.042.565

710.419

Skattelettelse i pct. af skat efter gældende regler, pct.

82

85

For ejeren af den personligt ejede virksomhed medfører forslaget en umiddelbar skattelettelse på ca. 1 mill. kr., eller ca. 82 pct. af skatten efter gældende regler, mens hovedaktionæren får en skattelettelse på ca. 710.000 kr., der dog målt i pct. af det hidtidige skattebeløb er større, nemlig ca. 85 pct.

I de efterfølgende 9 år vil skatten efter forslaget være højere end efter gældende regler for både den selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionæren som følge af bortfaldet af fradraget for indskud på pensionsordningen, der efter de gældende regler fordeles over 10 år.

I nedenstående tabel er vist eksempler på størrelsen af den årlige pensionsudbetaling, såfremt et beløb på 2 mill. kr. indskydes på en pensionsordning af en mand på 60 år, og udbetalingen starter ved 65 år. Der er vist størrelsen af en livrente med og uden ægtefælledækning, og vist de årlige udbetalinger, hvis der i stedet tegnes en ratepensionsordning, hvor udbetalingerne sker over henholdsvis 10 og 15 år.

Årlig pensionsudbetaling ved pensionsindskud på 2 mill. kr. for 60 årig mand, hvor udbetalingerne starter ved 65 år.

Kr.

Årlig livrente uden ægtefælledækning1)

172.000

Årlig livrente med ægtefælledækning (ægtefælle samme alder som indskyder)1)

117.000

Rateudbetaling over 10 år

302.000

Rateudbetaling over 15 år

220.000

1) Beregnet på basis af oplysninger fra Danica.

Skatteministeren vil inden udgangen af 2005 give Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg en redegørelse for anvendelsen af pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende i indkomstårene 2001-3.

3. Høringer

Lovforslaget har været til ekstern høring hos følgende

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Entreprenører, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Musikerforbund, Det Danske Handelskammer, De Danske Landboforeninger, Den Almindelige Danske Lægeforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg kommune, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Landbrugsrådet, Praktiserende Lægers Organisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

I nedenstående skema er i kort form gengivet modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil.

Organisation/ myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

- bemærker, at det bør afklares, i hvilket omfang reglerne kan anvendes af hovedaktionærer, som har drevet virksomhed via et holdingselskab.

- påpeger, at hvis virksomheden afhændes af et selskab, vil der kunne gå en periode, inden selskabet kan likvideres, provenuet udloddes til hovedaktionæren og indskuddet foretages. Det bør derfor præciseres, om det er en betingelse for hovedaktionærers brug af reglerne, at selskabet likvideres i umiddelbar tilknytning til virksomhedsoverdragelsen, eller om selskabet kan henligge passivt (som pengetank) i en periode - i givet fald hvor længe.

Den erhvervsvirksomhed, der afstås, må ikke have været en såkaldt pengetank. Reglerne vil kunne anvendes af hovedaktionærer, som har drevet virksomhed via et holdingselskab, hvis betingelserne for, at der er tale om reel erhvervsvirksomhed, er opfyldt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis holdingselskabet ejer mere end 25 pct. af et reelt erhvervsaktivt datterselskab. Er driftsvirksomheden solgt fra, vil hovedaktionæren ikke kunne anvende reglerne.

Af samme grund er det en betingelse for hovedaktionærers brug af ordningen, at selskabet likvideres i umiddelbar tilknytning til virksomhedsoverdragelsen.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Tager forbehold for evt. økonomiske konsekvenser for amterne.

Forslaget indgår i en samlet erhvervsskattepakke, der samlet skønnes at medføre et kommunalt merprovenu på ca. 0,8 mia.kr. i 2001.

Byggeriets Arbejdsgivere

- finder det positivt, at regeringen vil forbedre selvstændigt erhvervsdrivendes muligheder for pensionsopsparing.

- mener, at hvis aftalen om virksomhedsoverdragelse går ud på afdragsvis betaling af vederlaget eller berigtigelse gennem løbende ydelser, jf. ligningslovens § 12 B, bør indbetalinger kunne foretages i de år, hvor afdrag eller løbende ydelser modtages. Sådanne indbetalinger bør desuden kunne ske på en kapitalpensionsordning.

- foreslår en yderligere nedsættelse af alderskravet i § 15 A, f.eks. til 50 år.

I det fremsatte lovforslag foreslås en 10-års periode regnet fra afståelsesåret, inden for hvilken indbetalingerne frit kan fordeles. Det samlede maksimumsbeløb fastfryses til afståelsesårets niveau.

Lovforslaget går i lighed med beslutningsforslag B 8 ud på, at pensionsordningen skal være en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning. Hensigten er, at tidligere erhvervsdrivende skal få større mulighed for at supplere folkepensionen med løbende pensionsudbetalinger, således at de får bedre indkomstvilkår i pensionsalderen. Hensigten er derimod ikke, at de som 60-årige skal kunne få udbetalt et éngangsbeløb til 40 pct. afgift, som ikke adskiller sig meget fra den opnåede avance.

Forslaget har ikke til formål at tilskynde erhvervsdrivende til at ophøre med deres virksomhed tidligere end ellers. Se i øvrigt kommentaren til Dansk Industri.

Dansk Handel og Service

Generelt

- er positiv over for lovforslaget, der ses at være første konkrete opfølgning på arbejdet i Generationsskifteudvalget. Det bør dog følges op af yderligere initiativer.

- mener dog, at forslaget indeholder flere unødigt begrænsende opstramninger i forhold til udvalgets forslag. Begrænsningen af indbetalinger på pensionsordningen til 2 mill. kr. medfører, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke ligestilles med lønmodtagere. Desuden bør en ejer af en udlejningsvirksomhed ikke udelukkes fra at indbetale på en pensionsordning.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Begrænsningen for udlejningsvirksomhed gælder kun ved udlejning af fast ejendom, idet udlejere af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe er omfattet af reglerne, hvis de opfylder arbejdskravet.

Konkret

- mener vedr. forslagets § 15 A, stk. 3 og 4, at der ved fastlæggelsen af praksis for, hvornår der foreligger en væsentlig arbejdsindsats, bør være mulighed for en lavere arbejdsindsats end de mindst 50 timer månedlig, der fremgår som en vejledende norm af cirkulæret til investeringsfondsloven.

Arbejdskravet er kun relevant ved anpartsvirksomhed. Det er hensigten, at praksis skal være parallel med praksis vedrørende investeringsfondshenlæggelser, dvs. at der som vejledende norm kræves en personlig arbejdsindsats på minimum 50 timer månedligt (svarende til ca. 12 timer ugentligt). Idet udgangspunktet er en virksomhed, der forudsætningsvis har udgjort centrum for personens økonomiske livsinteresser, findes et arbejdskrav på 12 timer ugentligt at give plads for, at personen kan have trappet sin arbejdsindsats meget væsentligt ned i årene forud for virksomhedsafståelsen. Der ses ikke noget behov for en yderligere nedsættelse af arbejdskravet.

- mener, at hvis begrænsningen for indskuddene fastholdes, bør den være væsentlig højere end 2 mill. kr.

- mener, at der skal gives mulighed for løbende indbetalinger også i de tilfælde, hvor der sker finansiering på kredit eller som løbende ydelser, samt at

- der for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen skal gives mulighed for at indbetale den skattepligtige avance i det følgende indkomstår, dog tidligst i takt med modtagelsen af de løbende afdrag m.v.

Se kommentaren til Dansk Industri

Se kommentaren til Byggeriets Arbejdsgivere

Forslaget er imødekommet ved bestemmelsen i det fremsatte lovforslag om, at indbetalingerne frit kan fordeles over en 10-årig periode.

Dansk Industri

- glæder sig over forslaget, der ligesom DI s tidligere forslag tilstræber en skattemæssig ligestilling af erhvervsdrivende og lønmodtagere.

- mener dog, at hele avancen ved afståelse af en virksomhed eller aktierne heri bør kunne indskydes på en pensionsordning med fradragsret.

Lovforslagets primære målgruppe er ejere af virksomheder, som ikke under driften har kunnet bære, at ejeren trak midler ud til egen pensionsopsparing. Det er ikke et formål med lovforslaget, at ejere af velkonsoliderede virksomheder skal tilskyndes til at undlade at foretage en efter forholdene rimelig pensionsopsparing efter de almindelige regler herom. Hensigten er i disse tilfælde, at pensionsopsparing efter de nye regler skal tjene som supplement til den pensionsopsparing, der er foretaget under driften. Henset hertil er beløbsgrænsen på 2 mill.kr. (2001-niveau) fastholdt.

- finder, at hovedaktionærer bør kunne vælge helt eller delvist at foretage fradraget for pensionsindbetalingen i aktieindkomsten i stedet for den personlige indkomst. Fradraget bør kunne omregnes efter forholdet mellem den avanceskatteprocent, der skulle have været anvendt ved afståelse af selskabets virksomhed som personlig virksomhed og avanceskatteprocenten på typisk 40 pct. (f.eks. skematisk, så fradraget udgør 60/40 gange den foretagne indbetaling).

Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde herfor, se forslagets § 4. Der er dog ikke fastsat nogen omregningsregel for fradraget, idet det på ingen måde er givet, at hovedaktionærer og personligt erhvervsdrivende ligestilles ved at give hovedaktionæren et nominelt større fradrag. Hovedaktionæren kan desuden vælge, om fradraget skal ske i aktieindkomsten eller den personlige indkomst.

Det Danske Handelskammer

- kan tilslutte sig forslaget.

- går ud fra, at en hovedaktionær også kan være omfattet af reglerne, selv om denne er hovedaktionær i et holdingselskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Se kommentaren til Advokatsamfundet.

De Danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

- finder, at forslaget er et godt element til at forbedre forholdene omkring generationsskifte i erhvervslivet.

- finder dog, at opsparet overskud i virksomhedsordningen skal kunne overføres til en pensionsordning ved ophør af virksomhed.

- finder, at grænsen for det samlede indskud bør sættes til 3 mill. kr.

Beløb, der spares op i virksomhedsordningen, indgår på konto for opsparet overskud, efter at der er betalt en foreløbig virksomhedsskat på 32 pct. Den endelige beskatning finder sted, når beløbet senere overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, f.eks. i forbindelse med at virksomheden sælges. Det opsparede overskud og den skat, der hviler herpå, kan ikke sammenlignes med den skattepligtige fortjeneste fra salget af virksomheden, men vedrører indkomst af forskellig art fra tidligere år. Lovforslaget har ikke til formål generelt at give mulighed for yderligere udskydelse af denne skat. Kun et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste, der opnås ved salget af virksomheden, kan indbetales på ordningen.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Den Almindelige Danske Lægeforening

- finder det ikke rimeligt at fastholde aktieavancebeskatningslovens hovedaktionærbegreb som kriterium for at kunne oprette de særlige pensionsordninger. Hvor 5 eller flere læger sammen driver en almen praksis i anpartsselskabsform med lige store andele, vil kravene til hovedaktionærer ikke være opfyldt. Der vil derfor være afgørende forskel på, om man er anpartshaver i en 4-mandspraksis eller en 5-mandspraksis. Læger, der driver praksis i interessentskabsform, vil kunne oprette de særlige pensionsordninger, uanset hvor mange læger, interessentskabet består af. Læger, der driver praksis i anpartsselskabsform, vil ikke kunne oprette de særlige pensionsordninger, hvis der er mere end 4 læger i praksis. Foreningen ser ikke nogen logisk forklaring på denne forskelsbehandling og påpeger, at de praktiserende læger i anpartsselskaber har en uindskrænket bestemmende indflydelse på selskabet på samme måde som praktiserende læger i et interessentskab.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre ved de almindelige regler for, hvornår der er tale om en hovedaktionær med det sæt af fordele og ulemper, dette indebærer.

Målgruppen for forslaget er desuden først og fremmest ejere af virksomheder, som ikke under driften har kunnet bære, at ejeren trak midler ud til egen pensionsopsparing, jf. kommentaren til Dansk Industri. En anpartshaver, ikke mindst inden for de liberale erhverv, som ejer mindre end 25 pct. af virksomheden, og som til forskel fra en interessent ikke hæfter for selskabets forpligtelser, vil typisk have gode muligheder for at opspare på en pensionsordning, mens vedkommende driver virksomhed.

Erhvervenes Skattesekretariat

- finder forslaget særdeles tilfredsstillende, men foreslår som en ønskelig forbedring, at maksimumsgrænsen for indbetalingerne forhøjes væsentligt eller evt. helt fjernes.

- mener, at der for at opfylde intentionerne om ligestillling af virksomhed i personligt regi og virksomhed i selskabsform som alternativ til fradrag i den personlige indkomst og den skattepligtige indkomst som minimum bør gives mulighed for, at pensionsindbetalingen kan fradrages ved opgørelsen af aktieavancen. Fradraget for pensionsindbetalingen bør dog kunne omregnes efter forholdet mellem den avanceskatteprocent, der skulle have været anvendt ved afståelse af selskabets virksomhed som personlig virksomhed, og avanceskatteprocenten på 40 pct. (f.eks. ved fastsættelse af en generel omregningsfaktor på 60/40).

- foreslår, at det præciseres, at det forhold, at der mellem afvikling/ afståelse af en virksomhed og start/erhvervelse af en anden forløber en kort periode, ikke bør medføre en fortabelse af muligheden for at anvende reglerne.

- foreslår, at virkningstidspunktet bliver datoen for lovforslagets fremsættelse.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Det er præciseret i det fremsatte lovforslag, at 10-årsperioden ikke afbrydes af »virksomhedsskift«, hvis der drives virksomhed både ved indkomstårets begyndelse og slutning.

Forslaget er ikke fulgt.

Finansrådet

- finder, at forslaget er et godt initiativ, og at der ikke er behov for en ny type pensionsordning.

- mener dog, at der ikke er taget højde for, at en del af de avancer, der kommer til beskatning ved virksomhedsophør, vil være avancer, der kommer til beskatning i selskabet, hvorimod selve aktieavancen vil fremkomme til beskatning i personligt regi hos hovedaktionæren. Forslagets § 15 A, stk. 6, om grundlaget for indskud forekommer at mangle en kobling mellem selskabets realiserede avancer ved virksomhedsophør og hovedaktionærens realiserede aktieavance ved salg af aktierne.

Forslaget giver mulighed for, at hovedaktionærer, der afvikler deres virksomhed ved at afstå aktierne, kan indskyde fortjenesten herved på en pensionsordning. Den skat, der eventuelt er betalt i selskabet, er i den sammenhæng uden betydning. Der ses derfor ikke at være noget grundlag for den foreslåede kobling.

- påpeger, at udkastets omtale af de elementer i den skattepligtige avance, der kan danne grundlag for indskud, i sin nuværende formulering ikke omfatter konto for opsparet overskud.

- finder det ikke hensigtsmæssigt, at 5-årsreglen i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., også skal gælde for § 15 A-ordninger. Ordningen kan herved virke mindre attraktiv og indirekte favorisere andre typer af ordninger, f.eks. livrenter.

Se kommentaren til De Danske Landboforeninger.

Lovforslaget indeholder ligesom beslutningsforslag B 8 ikke noget forslag om, at 5-årsreglen ikke skal gælde. Som nævnt i skatteministerens udtalelse i beretningen til B 8 indeholder forslaget et element af risiko for provenutab ved, at de pågældende personer bosætter sig i lande, som har beskatningsretten til pensionsordningerne, men som beskatter privat oprettede pensionsordninger lavt. En afskaffelse af 5-årsreglen skønnes at ville indebære en betydelig forøgelse af denne risiko.

- påpeger den problemstilling, at der normalt ikke kan laves arbejdsgiverordninger i holdingselskabers regi, idet det er det koncernselskab, som medarbejderen arbejder for, der anses for arbejdsgiver, og der typisk ikke er nogen arbejdsindsats i forhold til holdingselskabet. Problemstillingen aktualiseres i den situation, hvor hovedaktionæren ønsker at afhænde virksomheden og gå på pension, idet de midler, der er til rådighed til pensionsindbetalinger, ofte vil bero i holdingselskabet.

- påpeger, at beskatningen af aktionærens udbetalinger fra pensionsordningen vil falde i den personlige indkomst og ofte vil overstige den øverste sats for beskatning af aktieindkomst på 40 pct. Ydermere skal fradragsværdien af indskuddet i ophørsåret tages i betragtning. Vurderet alene ud fra skattesatserne på opsparingselementet i ind- og udbetalingssituationen vil et indskud på en pensionsordning yderst sjældent være et attraktivt alternativ til udbytte via holdingselskab.

Der henvises til kommentaren til Advokatsamfundet vedrørende holdingselskaber. Der er i øvrigt tale om en mere generel bemærkning.

Det er rigtigt, at jo ældre personen er, jo mindre gevinst vil der være ved at vælge indskud på en pensionsordning frem for at lade midlerne blive stående i virksomheden. Den primære grund til at oprette den foreslåede pensionsordning er imidlertid, at man derved kan neutralisere den avancebeskatning, der sker i afståelsesåret. De nævnte hovedaktionærer vil typisk ikke have samme behov som en personligt erhvervsdrivende for, at der sker denne neutralisering.

Foreningen Registrerede Revisorer

- kan fuldt ud tilslutte sig hovedlinjerne i lovforslaget.

mener dog, at loftet på 2 mill. kr. bør hæves til 5 mill. kr.

- foreslår, at kravet om, hvor længe virksomheden skal have bestået, begrænses til 5 år.

- foreslår en modificering af kravet om, at der skal være tale om en reel virksomhed, således at kravet er opfyldt, hvis der har været tale om en reel virksomhed op til 1 år før pensionsindbetalingen, og denne virksomhed har bestået i mindst 5 år.

Se kommentaren til Dansk Industri

Forslaget er ikke fulgt. Det er næppe ualmindeligt for en stor del af befolkningen i den pågældende aldersgruppe, at der af forskellige grunde »mangler« pensionsopsparing for perioder i den erhvervsaktive alder, som tilsammen udgør 5 år.

Se kommentaren til Advokatsamfundet. Lovforslaget sikrer dog, at der kan gå et vist tidsrum mellem virksomhedsophøret og pensionsindbetalingen, idet denne først skal ske inden den 1. juli i det følgende indkomstår, for at der kan gives fradrag i afståelsesåret.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

- finder det positivt, at også tidligere selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for at oprette pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør.

- foreslår, at der indsættes en bestemmelse i § 15 A, hvorefter ægtefæller, som succederer i virksomhedens aktiver, også har mulighed for at kunne indbetale den skattepligtige avance på en pensionsordning.

- bemærker, at der ved salg af en virksomhed ofte vil være tale om en finansiering på kredit eller evt. som løbende ydelser. Foreslår derfor, at der gives mulighed for løbende at kunne foretage indskud i takt med, at ydelserne modtages fra køber.

Se kommentaren til Håndværksrådet.

Se kommentaren til Byggeriets Arbejdsgivere.

- bemærker, at rateudbetalinger efter forslaget tidligst kan påbegyndes 5 år efter, at ordningen er oprettet. Foreningen finder det vigtigt, at pensionsudbetalingen kan påbegyndes, når den pågældende måtte ønske det.

- for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen anbefaler foreningen, at der gives mulighed for at kunne indbetale den skattepligtige avance ultimo det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, dog tidligst i takt med de løbende afdrag m.v., i det omfang virksomheden er afhændet på kredit eller ved løbende ydelser.

Se kommentaren til Finansrådet.

Se kommentaren til Dansk Handel og Service.

Forsikring og Pension

- henviser til F&P s henvendelse af 10.11.99 til Folketingets Skatteudvalg vedr. B 8 og gentager, at der bør være ensartede regler for personer, der befinder sig i ensartede situationer i forhold til deres pensionsordninger. F&P mener, at det bør vurderes, hvor meget mere det koster at tillade andre over 55 år at indbetale et engangsbeløb på en pensionsordning som de omhandlede, idet personer, der allerede har en ordning af passende størrelse, næppe bør omfattes.

- finder, at grænsen for indskud bør være 3-4 mill. kr.

F&P foreslog i den omtalte henvendelse en generel afskaffelse af fradragsfordelingsreglen, den såkaldte 10-årsregel, pensionsbeskatningslovens § 18. Et sådant forslag falder uden for rammerne af nærværende lovforslag, der har tidligere selvstændigt erhvervsdrivende som målgruppe. De af F&P ønskede beregninger er derfor ikke foretaget.

Se kommentaren til Dansk Industri.

- mener, at der reelt indføres en ny type pensionsordning, dvs. et nyt produkt med deraf følgende administrative meromkostninger, som er uden sammenhæng med personens øvrige pensionsopsparing. F&P finder derfor, at der bør overvejes andre løsninger, der kan tilgodese både målgruppen og andre i lignende situation, og at dette bør ske uden at indføre et nyt produkt.

- fastslår, at kontrollen med, om betingelserne er opfyldt, ikke er en opgave, der kan løftes af F&P s medlemmer.

Når bortses fra, at enkelte vilkår vedrørende ratepensionsordninger ikke skal være gældende, er de her omhandlede pensionsordninger materielt omfattet af samme regler som andre tilsvarende pensionsordninger. Det er kun beskatningsreglerne, der er afvigende. Der er derfor ikke tale om en ny type pensionsordning, jf. også Finansrådets høringssvar. De nye regler skønnes at være enklere at administrere for pensionsinstitutterne, når ordningerne som foreslået skal være uafhængige af personens eventuelle yderligere pensionsopsparing, end hvis der som foreslået af F&P skulle tages hensyn til størrelsen af sådan opsparing.

Ifølge det fremsatte lovforslag kan skatteministeren fastsætte regler om, at størrelsen af avancen skal dokumenteres ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor. Det vil derfor ikke komme til at påhvile forsikringsselskaberne m.v. at kontrollere, hvor stor avancen er.

Håndværksrådet

- kan til fulde støtte en vedtagelse af de foreslåede lovændringer.

- finder dog ikke, at det vil være attraktivt for den væsentlige del af de virksomhedsledere, der er hovedaktionær i en mindre virksomhed, at udskyde en beskatning på 40 pct. af avancen ved salg af aktieposten, til fordel for en skat på løbende pensionsudbetalinger. Håndværksrådet mener, at dette skal tages i betragtning ved provenuberegningerne.

- mener, at der med grænsen på 2 mill. kr. for indbetalinger ikke tages højde for, at provenuet ved afståelsen af mange mindre virksomheder skal dække både den selvstændige ejers og en medarbejdende ægtefælles pension. Der bør derfor gives adgang til at indskyde et beløb svarende til den skattepligtige avance på indtil 4 mill. kr. på ratepensionsordninger for ægtefæller, hvis det kan dokumenteres, at den medarbejdende ægtefælle i en periode på 10 år inden salget har været væsentligt beskæftiget i virksomheden.

Se kommentaren til Finansrådet.

Vurderingen af de provenumæssige konsekvenser er forbundet med betydelig usikkerhed, da der kun i begrænset omfang findes statistiske oplysninger, der kan underbygge skønnet. Ved provenuskønnet er der også medtaget en kreds af hovedaktionærer.

Den foreslåede pensionsordning er beregnet for ejeren af virksomheden. Er der flere ejere, f.eks. to ægtefæller, der har dannet et interessentskab, kan begge oprette en pensionsordning. I øvrigt har en ægtefælle, der arbejder i virksomheden, ifølge lovgivningen mulighed for at få en status svarende til lønmodtagere, herunder for at oprette en pensionsordning i ansættelsesforhold.

Kommunernes Landsforening

KL tager forbehold over for de provenumæssige konsekvenser.

4. Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1.5 mill. kr. til tilretning af edb-systemer for Told og Skat fordelt på år 2001 og 2002.

Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Forslaget vil kunne medføre en merbelastning af kommunernes årsværksforbrug.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes at pålægge erhvervsdrivende, der vælger at foretage indskud på den foreslåede pensionsordning, en beskeden ekstra administrativ byrde i forbindelse med afståelsen af deres virksomhed eller en andel af denne, idet den skattepligtige avance skal opgøres forud for indskuddene. Det skønnes, at ca. 2000 personer årligt vil kunne benytte ordningen.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1,5 mill. kr. til tilretning af edb-systemer for Told og Skat i år 2001 og 2002.

Forslaget vil kunne medføre en merbelastning af kommunernes årsværksforbrug.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Beskeden ekstra byrde ved afståelse af virksomheden

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen angår betingelserne for oprettelse af de særlige pensionsordninger til tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen er opbygget således, at stk. 1-4 afgrænser persongruppen og den erhvervsmæssige virksomhed, stk. 5 beskriver pensionsordningerne, stk. 6-7 indbetalingsreglerne, mens stk. 8 er en bemyndigelsesbestemmelse, der sætter skatteministeren i stand til at udstede nærmere regler om ordningerne.

Ifølge stk. 1 er persongruppen personer, som er fyldt 55 år og har drevet erhvervsmæssig virksomhed, herunder i selskabsform som hovedaktionær, men som er ophørt med at drive virksomheden eller er ved at afvikle virksomheden.

Efter pensionsbeskatningslovens § 54 er det kun personer, der er fuldt skattepligtige her i landet, som har fradragsret for forsikringspræmier m.v. Desuden vil begrænset skattepligtige grænsegængere kunne få fradrag efter kildeskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3. Den særlige pensionsordning vil derfor kun være af interesse for disse skattepligtige.

Ifølge stk. 2 er det en betingelse for at oprette de omhandlede pensionsordninger, at personen har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed i aktie- eller anpartsselskabsform, hvor personen har været hovedaktionær. Det foreslås, at personen skal have drevet virksomhed i en periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor ordningen oprettes. Der stilles ikke krav om, at det skal have drejet sig om samme virksomhed i hele 10-årsperioden. Kravet om en periode på mindst 10 år vil være opfyldt også i tilfælde af, at den pågældende f.eks. først har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i form af en personligt ejet virksomhed i 6 år og derpå har været hovedaktionær i 4 år. 10-års perioden afbrydes endvidere ikke af »virksomhedsskift«, hvis der drives virksomhed både ved indkomstårets begyndelse og ved dets slutning.

Begrebet »selvstændig erhvervsmæssig virksomhed« skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i bl.a. investeringsfondsloven og virksomhedsskatteloven. Selvstændig erhvervsvirksomhed er sædvanligvis kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde et økonomisk udbytte. Selvstændig erhvervsvirksomhed er endvidere normalt kendetegnet ved, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Der er i øvrigt nærmere redegjort for afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, pkt. 3.1.1.

Ved hovedaktionærer forstås ejere af hovedaktionæraktier som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.

Såvel aldersbetingelsen i stk. 1 som kravet om 10 års virksomhed i stk. 2 er opstillet for at sikre, at ordningen er forbeholdt personer, som reelt har været afskåret fra - eller i det mindste begrænset i deres muligheder for - at oprette pensionsordninger, fordi de har foretrukket at investere deres fri kapital i virksomheden og/eller at lade afkastet af virksomheden forblive indestående i denne.

Personer, der har haft mulighed for at udtage midler af virksomheden til opbygning af egen pensionsordning, er dog ikke afskåret fra at oprette en pensionsordning efter denne bestemmelse i forbindelse med afståelse af virksomheden, men det foreslås, at der ikke skal gælde særlige regler for pensionsopsparing foretaget i tiden frem til afståelsen af virksomheden.

Lovforslaget indebærer, at der ikke vil være nogen sammenhæng imellem en pensionsordning efter denne bestemmelse og personens øvrige pensionsopsparing. En tidligere selvstændigt erhvervsdrivende kan således gøre brug af ordningen og i samme indkomstår foretage anden fradragsberettiget pensionsopsparing i samme omfang som i øvrige indkomstår.

Det foreslås i stk. 3 og 4, at ordningen skal være forbeholdt personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed. Erhvervsvirksomheden må således ikke have været en såkaldt pengetank eller have bestået i anpartsvirksomhed.

Ved en pengetank forstås en virksomhed, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse i form af ejerskab af kontanter, værdipapirer el.lign. og/eller udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, dvs. bortforpagtning af land- og skovbrugsejendomme, gartnerier, planteskoler og frugtplantager, anses ikke for passiv pengeanbringelse. Det foreslås desuden, at egentlig næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed ikke skal være til hinder for at benytte ordningen. Begrundelsen er her, at der er tale om egentlig erhvervsmæssig handel med værdipapirer og ikke om passiv pengeanbringelse.

Anpartsvirksomhed foreslås afgrænset på samme måde som efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og 13. Det vil sige, at anpartsvirksomhed i denne henseende forstås som selvstændig erhvervsvirksomhed (bortset fra udlejning af fast ejendom, afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe) med mere end 10 ejere, samt udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antallet af ejere, i begge tilfælde med det forbehold, at begrænsningen dog ikke gælder, hvis den pågældende person har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, vil der blive anlagt en praksis svarende til den, der hidtil er blevet anvendt ved afgørelsen af, om investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning. Som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats kræves der en personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt. Der henvises nærmere til cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984 til investeringsfondsloven, punkt 33.

Det foreslås i stk. 4, at vurderingen af, hvorvidt en persons erhvervsmæssige virksomhed i væsentligt omfang har bestået i de ovennævnte aktiviteter, objektiveres. Reglen indebærer, at væsentlighedskravet vil være opfyldt, hvis mindst 25 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver vedrører passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Bestemmelsen skal forstås således, at stammer 25 pct. af indtægterne fra, eller udgøres 25 pct. af de samlede aktiver af passiv pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom set under ét, er væsentlighedskravet opfyldt. Aktiviteten i aktie- og anpartsselskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, inddrages også i væsentlighedsbedømmelsen.

For så vidt angår aktie- og anpartsselskaber er der i bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., indsat en henvisning til væsentlighedsbedømmelsesreglen i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, som foreslås affattet ved det samtidig med dette lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven (Ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier).

Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde væsentlighedskravet i den nævnte bestemmelse, idet et sådant selskabs aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, hvorfor det ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktie- eller anpartskapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved væsentlighedsbedømmelsen.

Stk. 5 omhandler de pensionsordninger, der kan oprettes i medfør af ordningen. Det foreslås, at der skal være tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning.

Det er muligt at oprette mere end én pensionsordning, og i tilfælde af trinvis afståelse af virksomheden er det muligt at fordele indbetalingerne over flere indkomstår. Det samlede indskud må ikke overstige beløbsgrænsen.

En trinvis afståelse af virksomheden kan f.eks. ske ved, at der optages en medinteressent i et interessentskab.

Hvis der oprettes en pensionsordning med løbende udbetalinger, skal denne opfylde de almindelige krav til pensionsordninger med løbende udbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4. Det betyder, at ordningen skal være oprettet i en pensionskasse eller et forsikringsselskab, der opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis § 4, og at ydelserne skal være sammensat af ét eller flere af de i § 2, nr. 4, nævnte elementer, dvs. alderspension med en varighed på mindst 10 år, invalidepension, ægtefælle- og samleverpension, særlig samleverpension og børnepension til børn og stedbørn under 24 år. Det skal tillige være muligt at oprette forsikringer med garanterede ydelser, jf. § 5, og pensionsordninger, hvor alderspensionen er tilpasset adkomsten til folkepension og ATP, jf. § 5 A.

Hvis der oprettes en rateforsikring eller en rateopsparingsordning i pensionsøjemed, skal pensionsordningen opfylde de almindelige betingelser i henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 8 om rateforsikring og § 11 A om rateopsparing i pensionsøjemed. Dog skal sådanne ordninger frit kunne oprettes efter det fyldte 60. år. Reglerne om forhøjelse af disse pensionsordninger efter det fyldte 60. år på basis af en ratepensionsordning oprettet før det fyldte 60. år skal derfor ikke finde anvendelse på disse ratepensionsordninger. Endvidere skal det være muligt at aftale et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter det fyldte 85. år, respektive det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.

De regler om rateforsikring og rateopsparing, der skal finde anvendelse på ratepensionsordninger oprettet i medfør af bestemmelsen, er derfor i det væsentlige

kravene til det pensionsinstitut, hvori ordningen skal oprettes,

kravet om, at opretteren skal være ejer af ordningen,

reglerne om, at rateudbetalingen tidligst kan påbegyndes 5 år efter, at ordningen er oprettet,

reglerne om indsættelse af begunstigede i tilfælde af ejerens død og

reglerne om valg af udbetalingsforløb for en rateopsparing i pensionsøjemed.

Stk. 6 og 7 indeholder reglerne om indbetaling til en ordning som nævnt i stk. 5. Reglerne om fradragsret for sådanne indbetalinger foreslås indsat i pensionsbeskatningslovens § 18, jf. bemærkningerne til nr. 2-5.

Det foreslås, at den selvstændigt erhvervsdrivende i alt højst kan indbetale 2 mill. kr. i 2001-niveau. Beløbet foreslås i lighed med øvrige beløbsgrænser i pensionsbeskatningsloven reguleret efter personskattelovens § 20 og er følgelig angivet i 1987-niveau til 1.372.650 kr. Beløbet kan fordeles på mere end én pensionsordning. Det samlede maksimum kan ikke overskrides.

Ifølge stk. 7 skal beløbet indbetales inden for en 10 års periode, der begynder med det år, hvori virksomheden eller en andel af denne er afstået. En fuld neutralisering af den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af virksomhedsophøret, fordrer, at indbetalingen finder sted i afståelsesåret eller - jf. forslaget under nr. 3 - senest den 1. juli i det efterfølgende indkomstår. Indbetaling i de efterfølgende indkomstår i 10-årsperioden kan ikke på samme måde neutralisere avancebeskatningen, men giver personer, der har indgået aftale om afdragsvis betaling af afståelsessummen, og som ikke har frie midler til at foretage hele pensionsindbetalingen på én gang, mulighed for at oprette disse pensionsordninger.

Forslaget indebærer, at der ikke kan foretages fradragsberettigede indbetalinger til en pensionsordning omfattet af bestemmelsen ud over maksimumsbeløbet. Om mulighederne for overførsel til og fra andre fradragsberettigede pensionsordninger henvises til nr. 7 og bemærkningerne dertil.

Der foreslås endvidere den begrænsning i det samlede indbetalingsbeløb, at det ikke må overstige den skattepligtige fortjeneste, ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel af denne.

Har virksomheden været drevet i selskabsform, vil der kunne indskydes et beløb svarende til den skattepligtige aktieavance, ejeren opnår ved salg af aktierne. Likvideres selskabet, er det størrelsen af det likvidationsprovenu, der tilfalder ejeren, som er afgørende.

Ved salg af en virksomhed, der har været drevet i personligt regi, opgøres beløbet på grundlag af de skattepligtige gevinster, der opnås ved salg af virksomhedens aktiver, såsom driftsmidler, goodwill og andre immaterielle aktiver, fast ejendom og værdipapirer, med fradrag af tab. Også i den situation, hvor virksomhedsejeren anvender virksomhedsordningen, skal der foretages en sådan opgørelse af den samlede skattepligtige fortjeneste, og det er et beløb svarende hertil, der kan indskydes på ordningen.

Selv om det primære formål med lovforslaget er at lette generationsskifte, stilles der dog ikke i stk. 6 krav om, at virksomheden skal være afhændet som en »going concern«. Opnås der en skattepligtig fortjeneste ved en lukning af virksomheden, kan denne også indskydes på pensionsordningen. Det er således uden betydning, hvordan fortjenesten ved afståelsen af virksomheden er fremkommet, ligesom et likvidationsprovenu, der er fremkommet ved den endelige opløsning af selskabet, som nævnt også kan danne grundlag for pensionsindbetalinger.

Stk. 8 er en bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren. Bemyndigelsen påtænkes bl.a. udnyttet til at udstede nærmere regler om, hvordan personer, der ønsker at benytte ordningen, skal dokumentere tilknytning til erhvervsvirksomheden, at og hvornår afvikling har fundet sted, størrelsen af den skattepligtige avance m.v. Herunder kan der fastsættes regler om, at størrelsen af avancen som nævnt i stk. 6 skal dokumenteres ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.

Til nr. 2-6

Forslagene indeholder justeringer af reglerne om fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling og ratepensionsordninger.

Nr. 2 sikrer, at fradragsretten som hovedregel gives i det indkomstår, hvori indbetalingen foretages. Dette er for så vidt angår pensionsordninger oprettet i forsikringsselskaber en afvigelse i forhold til hovedreglen i § 18, stk. 1, 1. pkt., hvorefter fradragsretten gives i det indkomstår, hvor præmien forfalder. Afvigelsen skyldes, at forsikringstagerne her frit kan fordele indbetalingerne over en 10 års periode.

Den i nr. 3 foreslåede tilføjelse til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hjemler for det første en generel afvigelse fra reglen om, at fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af den foreslåede § 15 A gives i det indkomstår, hvor indbetalingen har fundet sted. Det foreslås (i et nyt 4. pkt. i § 18, stk. 1), at fradragsretten skal henføres til det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, også hvis indbetalingen først foretages i det umiddelbart efterfølgende indkomstår, dog forudsat, at indbetalingen sker senest den 1. juli i det efterfølgende indkomstår. Baggrunden for forslaget er, at en eventuel avancebeskatning vedrørende virksomhedsophøret gennemføres i det pågældende indkomstår. Bestemmelsen muliggør, at regnskabsførelsen vedrørende ophørsåret kan være tilendebragt og den skattepligtige fortjeneste opgjort, før indbetalingen til pensionsordningen foretages.

Forslaget indebærer, at hvis en virksomhed f.eks. afstås i 2001, skal indbetalingen på pensionsordningen ske senest den 1. juli 2002, hvis der skal opnås fradrag for indbetalingen i afståelsesåret, dvs. 2001. Sker indbetalingen senere end den 1. juli 2002, er der fradrag i indbetalingsåret, dvs. 2002. Sker der en trinvis afståelse, således at en andel af virksomheden afstås i 2001 og resten i 2003, skal indbetalingerne på pensionsordningen senest ske henholdsvis den 1. juli 2002 og 2004, hvis der skal opnås fradrag for indskuddene i afståelsesårene, dvs. henholdsvis år 2001 og 2003.

Som en konsekvens af, at der foreslås en dobbelt maximumsgrænse for indbetalinger på en pensionsordning omfattet af § 15 A, jf. § 15 A, stk. 6, foreslås det desuden i nr. 3 (i et nyt 3. pkt. i § 18, stk. 1), at ejerens samlede fradrag for indbetalingerne ikke kan overstige denne grænse. Dette indebærer, at fradraget dels ikke kan overstige det regulerede grundbeløb, der i år 2001 er på 2 mill. kr., dels ikke kan overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden.

Hvis en ejer på grund af den manglende fradragsret for det overskydende beløb ønsker at få tilbagebetalt dette, ville den pågældende efter de almindelige regler i pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, skulle betale en afgift på 60 pct. af det overskydende beløb. På den baggrund foreslås det i nr. 6, at en udbetaling af det overskydende beløb ikke skal betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Bestemmelsen svarer til reglerne om tilbagebetaling og udbetaling af kapitalpensionsbidrag m.v. i tilfælde af, at der er foretaget indbetalinger, der ikke er fradragsberettigede, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 21 og 21 A.

De i nr. 4 og 5 foreslåede tilføjelser til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, indebærer, at reglen om, at fradragsretten for kapitalindskud fordeles over 10 indkomstår, ikke skal gælde for pensionsordninger omfattet af den foreslåede nye § 15 A.

Til nr. 7

Der foreslås visse begrænsninger for, hvornår der kan ske afgiftsfri overførsel vedrørende § 15 A-ordninger efter reglerne i § 41. Det foreslås, at der ikke skal kunne ske afgiftsfri overførsel mellem to ratepensionsordninger, når den ene pensionsordning omfattes af § 15 A, mens den anden ikke gør det.

Der kan som hidtil ske afgiftsfri overførsel mellem to ratepensionsordninger, der ikke omfattes af § 15 A.

Derimod foreslås det, at der ikke skal kunne ske afgiftsfri overførsel, hvis den ene ordning omfattes af § 15 A, og den anden ikke gør det. Dette gælder, uanset om det er den ratepensionsordning, som der overføres fra, der omfattes af § 15 A, eller om det er den ratepensionsordning, som der overføres til, der omfattes af § 15 A.

Baggrunden for forslaget er, at overførsel fra en ratepensionsordning omfattet af § 15 A til en ratepensionsordning, der ikke omfattes af § 15 A, ville kunne indebære en betydelig forhøjelse af indskuddet på den fortsættende pensionsordning sammenlignet med, hvad der ville have været muligt efter forhøjelsesreglerne.

For så vidt angår overførsel fra en ratepensionsordning, der ikke var omfattet af § 15 A, til en ratepensionsordning, der var omfattet af § 15 A, ville fri overførselsadgang betyde, at der var mulighed for at udskyde udbetalingerne fra den ophørende ratepensionsordning længere, end det er muligt efter de i øvrigt gældende regler for ordningen.

Da der bortset fra reglen om fuld fradragsret ikke gælder særregler om pensionsordninger med løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, er der ingen grund til at fastsætte restriktioner i adgangen til at overføre andre pensionsordninger til en § 15 A-ordning eller i adgangen til at sammenlægge en § 15 A-ordning med en anden pensionsordning med løbende udbetalinger.

Indkomstbeskatningen efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, af § 15 A-ordningerne medfører endvidere, at der ikke er behov for at fastsætte restriktioner i mulighederne for at overføre kapitalpensionsordninger til en sådan ordning.

Til § 2

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, indeholder en opregning af de typer af pensionsordninger i pengeinstitutter, som loven finder anvendelse på, herunder i nr. 2 omtale af rateopsparingsordninger i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A.

De særlige rateopsparingsordninger, der efter dette lovforslags § 1 skal kunne oprettes af tidligere selvstændigt erhvervsdrivende i medfør af den foreslåede nye § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 11 A bortset fra de betingelser, for hvilke der er gjort udtrykkelig undtagelse ved § 15 A. Uanset dette foreslås det dog af hensyn til overskueligheden i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, at det præciseres, at bestemmelsen om rateopsparingsordninger også finder anvendelse på de særlige rateopsparingsordninger, der oprettes i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Til § 3

Ifølge skattekontrollovens § 9 A skal forsikringsselskaber og banker og sparekasser m.v. foretage indberetning til Told og Skat vedrørende bl.a. indbetalinger på pensionsordninger senest den 20. januar hvert år.

Efter forslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven kan personer, der opretter pensionsordninger omfattet af den foreslåede § 15 A, få fradrag for deres pensionsindskud i det år, hvor virksomheden er afstået helt eller delvist, hvis de foretager indskuddet senest den 1. juli i indkomståret efter afståelsesåret. Den sene frist skyldes hensynet til regnskabsførelsen for ophørsåret og opgørelsen af avancen fra afståelsen. På den baggrund foreslås det, at fristen for indberetning til Told og Skat vedrørende disse ordninger udskydes til senest den 1. august. På grund af det sene indberetningstidspunkt kan disse indberetninger ikke blive udsendt til den enkelte skatteyder sammen med selvangivelsesblanketten. De indberettede oplysninger vil først være tilgængelige for de kommunale skattemyndigheder omkring den 1. september.

Til § 4

En tidligere hovedaktionær, der har afviklet sin virksomhed ved at afstå aktierne i selskabet eller ved at likvidere selskabet, opnår herved en avance, der er aktieindkomst ifølge personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis der oprettes en pensionsordning efter de foreslåede regler, jf. § 1 ovenfor, gives fradraget for præmier eller bidrag til pensionsordningen som udgangspunkt i personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 3.

For at sikre, at en tidligere hovedaktionær i denne situation har mulighed for at opnå nedsættelse af sin beskatning, selv om fradraget for pensionsindbetalingen ikke kan rummes i personlig indkomst, foreslås det, at man skal kunne vælge at overføre hele fradraget for pensionsindbetalingen eller en del deraf til fradrag i aktieindkomsten. Præmier og bidrag, der vælges fradraget i aktieindkomst, kan ikke samtidig fradrages i personlig indkomst.

Fradraget i aktieindkomsten kan alene ske i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, og kun i det omfang aktieindkomsten opgjort efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1 og 2, er positiv. Fradraget kan ikke overstige den opgjorte positive nettoaktieindkomst.

Som udgangspunkt træffes valget om helt, delvist eller ingen fradrag i aktieindkomsten i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Det foreslås dog, at den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten henholdsvis i den personlige indkomst, hvis tilkendegivelse herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af ligningsfristen for det pågældende indkomstår. Dvs. inden den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2001 og have virkning for afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

1. I § 9 A indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.«.

§ 15 A. Personer, der i forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, kan oprette pensionsordninger efter reglerne i stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder en person, der afstår aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Personen skal være fyldt 55 år inden afståelsen og skal desuden opfylde betingelserne i stk. 2-4.

Stk. 2. Den, der opretter en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes,

1) have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller

2) have været hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke i væsentligt omfang have bestået af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 4 og for så vidt angår selskaber aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Stk. 4. En persons erhvervsmæssige virksomhed anses for i væsentligt omfang at have bestået i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 25 pct. af indtægterne fra den erhvervsmæssige virksomhed, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende, enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver. Afkastet og værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af selskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen.

Stk. 5. Pensionsordningen skal være en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og §§ 5 og 5 A, en rateforsikring, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i pensionsøjemed kan uanset § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., oprettes efter det fyldte 60. år, og § 11 A, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, 1. pkt., finder ikke anvendelse.

Stk. 6. Den, der opretter én eller flere pensionsordninger som nævnt i stk. 5, kan i alt højst indbetale et grundbeløb på 1.372.650 kr. til ordningerne. Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Indbetalingen til en pensionsordning hidrørende fra en given virksomhed kan dog ikke overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel af denne.

Stk. 7. Indbetaling som nævnt i stk. 6 skal foretages inden for en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvori hele virksomheden eller en andel af denne er afstået.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de pensionsordninger, der er omhandlet i stk. 1-7, herunder om, at størrelsen af fortjenesten som nævnt i stk. 6 og af allerede foretagne indskud på ordningerne skal dokumenteres ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.«.

2. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 11 A, 12 og 13« til: »§§ 11 A, 12, 13 og 15 A«.

3. I § 18, stk. 1, udgår 3. pkt., og i stedet indsættes

»Det samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren.«.

4. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A.«.

5. I § 18, stk. 4, indsættes som 4. pkt.

»1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A.«.

6. § 22 affattes således

»§ 22. I tilfælde af, at ejeren af en eller flere pensionsordninger omfattet af § 15 A i alt har indbetalt et beløb, der overstiger det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales, betragtes en tilbagebetaling af det overskydende beløb ikke som en afgiftspligtig udbetaling efter § 29, stk. 1.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for tilbagebetalingen.«.

7. I § 41, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 30, stk. 1, 2. pkt.,«: »eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A,«.

§ 15 A. Personer, der i forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, kan oprette pensionsordninger efter reglerne i stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder en person, der afstår aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Personen skal være fyldt 55 år inden afståelsen og skal desuden opfylde betingelserne i stk. 2-4.

Stk. 2. Den, der opretter en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes,

1) have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller

2) have været hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke i væsentligt omfang have bestået af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 4 og for så vidt angår selskaber aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Stk. 4. En persons erhvervsmæssige virksomhed anses for i væsentligt omfang at have bestået i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 25 pct. af indtægterne fra den erhvervsmæssige virksomhed, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende, enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver. Afkastet og værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af selskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen.

Stk. 5. Pensionsordningen skal være en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og §§ 5 og 5 A, en rateforsikring, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i pensionsøjemed kan uanset § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., oprettes efter det fyldte 60. år, og § 11 A, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, 1. pkt., finder ikke anvendelse.

Stk. 6. Den, der opretter én eller flere pensionsordninger som nævnt i stk. 5, kan i alt højst indbetale et grundbeløb på 1.372.650 kr. til ordningerne. Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Indbetalingen til en pensionsordning hidrørende fra en given virksomhed kan dog ikke overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel af denne.

Stk. 7. Indbetaling som nævnt i stk. 6 skal foretages inden for en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvori hele virksomheden eller en andel af denne er afstået.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de pensionsordninger, der er omhandlet i stk. 1-7, herunder om, at størrelsen af fortjenesten som nævnt i stk. 6 og af allerede foretagne indskud på ordningerne skal dokumenteres ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.«.

§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12 og 13 nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person.

2. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 11 A, 12 og 13« til: »§§ 11 A, 12, 13 og 15 A«.

3. I § 18, stk. 1, udgår 3. pkt., og i stedet indsættes

»Det samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren.«.

Stk. 2. - - -

4. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

»Dette gælder dog ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A.«.

Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år.

5. I § 18, stk. 4, indsættes som 4. pkt.

»1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A.«.

- - -

§ 22. (Ophævet).

6. § 22 affattes således

»§ 22. I tilfælde af, at ejeren af en eller flere pensionsordninger omfattet af § 15 A i alt har indbetalt et beløb, der overstiger det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales, betragtes en tilbagebetaling af det overskydende beløb ikke som en afgiftspligtig udbetaling efter § 29, stk. 1.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for tilbagebetalingen.«.

§ 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker

7. I § 41, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 30, stk. 1, 2. pkt.,« : »eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A,«.

1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt.,

- - -

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven

(Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.)