Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

Bilag

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »30 pct.« til: »25 pct.«.

2. I § 5, stk. 4, 2. pkt., ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

3. Efter § 5 indsættes

»§ 5 A. Har en skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette kapitel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne afskrivninger sker med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt efter § 5, stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg. Vælger den skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives på det pågældende aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af anskaffelsessummen for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab i det omfang formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5. pkt. ikke fører til en negativ saldo efter § 5.«.

4. I § 11, stk. 2, ændres to steder »30 pct.« til: »25 pct.«.

5. I § 28 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Forskudsafskrivning på driftsmidler kan alene foretages, når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.«.

6. I § 46 indsættes efter »§ 11, stk. 3«: »og 5«.

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 21, stk. 5« til: »§ 21, stk. 6«.

2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 32, stk. 2, 1. pkt., ændres »75 pct.« til: »86 pct.«.

3. I § 16, stk. 4, og § 32, stk. 4, ændres »50 pct.« til: »56 pct.« og »75 pct.« til: »86 pct.«.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 65, stk. 1, ændres to steder »25 pct.« til: »28 pct.«.

2. I § 65 A, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »28 pct.«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. § 8 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 28 pct.«.

2. I § 8 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »40 pct.« til: »43 pct.«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 1 - 4, § 3, nr. 2, og § 4, jf. dog denne paragrafs stk. 4, 4. pkt., har virkning fra indkomståret 2001.

Stk. 3. § 2, nr. 2 og 3, har virkning ved beskatning af boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2001 eller senere, og ved skifte af uskiftede boer, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 4. § 3, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2001. Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 2001 erhvervet udbytte i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 2001, udgør endelig skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, 25 pct. af denne del af aktieindkomsten. De i 2. pkt. nævnte udbytter, anses i størst muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2001, hvoraf der beregnes endelig skat. Har en skattepligtig med fremadforskudt indkomstår 2000 erhvervet udbytte i perioden mellem den 1. januar 2001 og indkomstårets slutning, udgør endelig skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, 28 pct. af denne del af aktieindkomsten. De i 4. pkt. nævnte udbytter anses i størst muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2000, hvoraf der beregnes endelig skat.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen fremlægger en række lovforslag, der skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er en væsentlig parameter, når virksomheder træffer beslutning om placering af nuværende og fremtidig produktion.

Et væsentligt element i disse lovinitiativer er en nedsættelse af satsen for beskatningen af selskaber m.fl. Regeringen foreslår derfor en satsnedsættelse fra 32 pct. til 30 pct. fra indkomståret 2001. Der henvises herom til det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Finansieringen af satsnedsættelsen sker ved en ændring af afskrivningsreglerne, der skal bidrage til reduktion af opbygning af store udskudte skatter, og forhøjelse af skattesatsen for aktieindkomst. Ved nærværende lovforslag sker der ændring af afskrivningssatser og -regler og en forhøjelse af skattesatsen for aktieindkomst.

Ændring af afskrivningssystemet

For størstedelen af erhvervenes investeringsudgifter er der mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger. Driftsmidler og skibe kan afskrives med indtil 30 pct. efter et saldoprincip og bygninger m.v. med indtil 5 pct. årligt lineært. For nogle aktiver, som er udsat for en hurtig værdiforringelse, er der mulighed for straksafskrivning.

Hvis de skattemæssige afskrivninger er større end aktivernes økonomiske værdiforringelse, vil virksomhederne få en særlig skattefordel. Skattefordelen modsvares af, at virksomhederne opbygger udskudte skatter. Virksomhederne opnår således et usynligt og rentefrit skattelån gennem afskrivningsreglerne, og det offentlige påføres en skatteudgift.

Det er en svaghed i den nuværende erhvervsbeskatning, at der således systematisk skabes udskudte skatter.

Forvridninger i opgørelsen af virksomhedernes skattepligtige indkomster som følge af afskrivningsregler favoriserer enkelte brancher eller virksomheder på bekostning af det øvrige erhvervsliv. De kapitalintensive erhverv i den primære sektor (landbrug og råstofindvinding m.v.), fremstillingssektoren (industrien m.v.) og søfarten har samlet set størst fordel af afskrivningsreglerne. Mindre fordel har forsknings- og vidensintensive- og visse serviceproduktioner, der er brancher i vækst.

Det er vigtigt, at afskrivningssystemet i højere grad end i dag er neutralt over for virksomhedernes investeringsbeslutninger således, at reglerne for de skattemæssige afskrivninger bedre afspejler aktivernes økonomiske levetid.

Beregninger af skatteudgifter giver belæg for at konkludere, at afskrivningssatserne i Danmark generelt er for høje i forhold til aktivernes værdiforringelse. Afskrivningsreglernes forvridende effekt på erhvervenes investeringer tiltager ved en høj selskabsskattesats.

Sænkning af saldoafskrivningssatsen og samtidig nedsættelse af selskabsskattesatsen vil derfor mindske de negative påvirkninger af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger. Det gælder for erhvervene som helhed, men også for eksisterende favoriseringer af enkelte erhverv, der nyder særlige fordele ved de nuværende skattemæssige afskrivninger på bekostning af andre erhverv.

De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne består af følgende 3 elementer

* nedsættelse af satsen for saldoafskrivninger fra 30 pct. til 25 pct.

* ophævelse af forskudsafskrivninger på driftsmidler

* indførelse af tabsfradrag i salgsåret for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

1. Nedsættelse af satsen for saldoafskrivninger fra 30 pct. til 25 pct.

Det foreslås, at satsen for saldoafskrivninger nedsættes fra 30 pct. til 25 pct. fra og med indkomståret 2001. Dette vil afgørende bidrage til at mindske skattereglerne som parameter ved virksomhedernes investeringsbeslutninger. Justeringen af afskrivningssatserne vil skabe større neutralitet i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger - både generelt og på tværs af brancher med forskellig kapitalintensitet.

2. Ophævelse af forskudsafskrivninger på driftsmidler

Det foreslås at ophæve adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler. Allerede i forbindelse med Pinsepakken i 1998 blev det første skridt taget til at fjerne de forvridende virkninger af forskudsafskrivningssystemet, idet adgangen til at forskudsafskrive på bygninger og installationer blev ophævet. Adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler og skibe blev dog opretholdt.

Det foreslås at videreføre initiativet i Pinsepakken, idet adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler foreslås ophævet. Ophævelsen af adgangen til forskudsafskrivning på driftsmidler foreslås at få virkning for aftaler m.v., der indgås på dagen for lovforslagets fremsættelse eller senere.

Adgangen til at forskudsafskrive på skibe foreslås dog opretholdt, idet forskudsafskrivning på skibe indtil videre er et element i den samlede beskatning af rederivirksomhed og dermed indgår som et naturligt element i mulige overvejelser om særlige skatteregler til sikring af danske rederes internationale konkurrenceevne.

3. Tabsfradrag i salgsåret for driftsmidler og skibe

Skattemæssig afskrivning efter et saldoprincip for alle de udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe, som en virksomhed anvender, medfører, at driftsmidler med en meget kort teknisk-økonomisk levetid afskrives over en for lang periode. Dette forstærkes, hvis driftsmidlernes økonomiske levetid bliver kortere som følge af den teknologiske udvikling. Udviklingen af nye maskiner og produktionsmetoder m.v. kan medføre, at en virksomheds produktionsapparat i løbet af meget kort tid bliver forældet. Og dette kan give en økonomisk afskrivningsprofil for et aktiv, der er hurtigere end den skattemæssige afskrivningsprofil. De skattemæssige afskrivninger kan således ikke følge med aktivernes teknisk-økonomiske forældelse.

Når en virksomhed tager et aktiv ud af brug, indgår restanskaffelsessummen for aktivet (den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet) fortsat på saldoen, selvom aktivet ikke længere indgår i produktionen. Virksomheden får fradrag for tabet i virksomhedens resterende levetid derved, at hele den nedskrevne værdi bliver stående på saldoen. Gennem de fremtidige afskrivninger opnås der successivt fradrag for tabet.

Når et aktiv sælges, er der fradrag for salgssummen i saldoen. Den del af anskaffelsessummen for aktivet, der ikke er afskrevet (dvs. tabet), og som ikke er dækket af en salgssum, indgår fortsat på saldoen. Virksomheden får fradrag for tabet i virksomhedens resterende levetid som nævnt ovenfor.

For at imødekomme bl.a. de højteknologiske virksomheder, der kan anvende visse driftsmidler m.v., for hvilke den økonomiske afskrivningsprofil er hurtigere end den skattemæssige afskrivningsprofil, foreslås det, at virksomhederne kan vælge at fradrage tabet straks i salgsåret.

Den foreslåede regel går ud på, at hvis den skattepligtige har solgt et aktiv til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne skattemæssige afskrivninger på aktivet, kan det tab, der således konstateres, fradrages fuldt ud i salgsåret. Med salg sidestilles skrotning og lignende. Såfremt virksomheden vælger at foretage fradrag for det konstaterede tab på et solgt eller på anden måde afhændet aktiv, skal den fælles saldo for alle virksomhedens driftsmidler og skibe formindskes med hele den uafskrevne anskaffelsessum for det solgte eller afhændede aktiv. Der kan kun opnås fradrag for tab i det omfang formindskelsen ikke fører til en negativ fælles saldo.

Den foreslåede regel svarer grundlæggende til en regel i den tidligere afskrivningslovs § 4. Reglen var indeholdt i den første afskrivningslov helt tilbage fra 1957. Reglen blev afskaffet i forbindelse med indførelsen af pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlag og afskrivninger i 1982. Begrundelsen for ophævelsen var, at der ikke længere fandtes samme behov for en særlig adgang til straks i salgsåret at fradrage hele tabet. Endvidere blev ophævelsen begrundet med, at opgørelsen af tabet også ville blive endnu mere kompliceret ved indførelsen af den pristalsregulerede driftsmiddelsaldo. Da pristalsreguleringen atter blev afskaffet i 1991, blev den pågældende tidligere ophævede regel imidlertid ikke genindført.

Det foreslåede tabsfradrag har den fordel for virksomheden, at de aktiver, der forældes hurtigere end de afskrives skattemæssigt, kommer ud af skatteregnskabet på det tidspunkt, hvor de ved salg, skrotning og lignende udgår af virksomhedens kapitalapparat. Forslaget skaber en bedre sammenhæng mellem de økonomiske og de skattemæssige afskrivninger, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor de skattemæssige afskrivninger er ringere end de økonomiske afskrivninger.

Skatteministeren vil efter, at ordningen har været anvendt i en periode på 3 år, give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse for anvendelsen af ordningen som et led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning.

Ændring af aktieindkomstbeskatningen

Indkomst indtjent gennem et selskab beskattes på to niveauer. Først med selskabsskat og derefter på aktionærniveau som udbytte eller aktieavance. Niveauet skal ligge, så der ikke er skattemæssige fordele forbundet ved at konvertere løn til udbytte.

De foreslåede ændringer vedrørende reglerne for aktieindkomstbeskatningen går ud på at forhøje satserne for skat på aktieindkomst fra 25/40 pct. til 28/43 pct. Derved bevares overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.

Efter gældende regler beskattes aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) med 25 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger denne beløbsgrænse, beregnes med 40 pct.

Det foreslås at forhøje skatten på aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) fra 25 pct. til 28 pct. og over beløbsgrænsen fra 40 pct. til 43 pct. Den foreslåede forhøjelse af aktieindkomstskatten indebærer, at den samlede beskatning hos selskab og aktionær af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) bliver 49,6 pct., og over beløbsgrænsen 60,1 pct.

Beskatningen af aktieindkomst skal ses i sammenhæng med både kapitalindkomstbeskatningen og beskatningen af lønindkomst. Det tilsigtes, at aktieindkomstskatten ligger på et niveau, så det er skattemæssigt neutralt, om en indkomst indtjenes som løn, rente eller udbytte. Det tilstræbes således, at der ikke er skattemæssige fordele forbundet med at konvertere eksempelvis løn til udbytte. Ved at tilpasse aktieindkomstbeskatningen til skatten af kapital- og lønindkomst opnås et enklere skattesystem, idet det ikke er nødvendigt med komplicerede værnsregler, der skal forhindre skatteomgåelse.

Dermed indebærer ændringerne, at den samlede beskatning fastholdes på samme niveau, og at overensstemmelsen bevares mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.

Som en konsekvens af, at skatten af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) foreslås forhøjet fra 25 pct. til 28 pct., foreslås det, at den kildeskat, som selskaber skal indeholde ved udbytteudlodningen, tilsvarende ændres fra 25 pct. til 28 pct. Endvidere foreslås, at dødsboskattelovens regler for beskatning af aktieindkomst ændres, så beskatningen af aktieindkomst bliver den samme ved død, som når modtageren er i live.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning. Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Forslaget om nedsættelse af afskrivningssatser skønnes kun at have meget begrænsede administrative konsekvenser. Forslaget om afskaffelse af adgangen til at foretage forskudsafskrivninger på driftsmidler indebærer en forenkling af skattesystemet og vil dermed give administrative lettelser for erhvervsvirksomhederne.

Forslaget om, at virksomheder kan opnå tabsfradrag for aktiver straks ved salg, skrotning eller lignende af det pågældende aktiv, vil medføre et vist administrativt merarbejde for de virksomheder, der benytter sig af ordningen. Ordningen er dog frivillig for virksomhederne. Det administrative merarbejde vil opstå hver gang virksomheden ønsker at benytte sig af ordningen. Der er ikke nærmere holdepunkter for antagelser om, hvor mange virksomheder, der vil benytte sig af ordningen.

Når en virksomhed ved salg eller skrotning af et aktiv ønsker tabsfradrag, skal den til brug herfor anvende oplysning om anskaffelsessummen for det pågældende aktiv, og oplysninger om de afskrivningsprocenter, der er anvendt for den fælles driftsmiddelsaldo for de enkelte indkomstår siden anskaffelsen af det pågældende aktiv, med henblik på at opgøre det tab, der kan konstateres for det solgte eller skrottede aktiv. Det antages, at ordningen kun vil finde anvendelse for aktiver, som virksomheden har anvendt i en kortere årrække, og det vil derfor i de fleste tilfælde være relativt nemt for virksomheden at finde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne anvende den foreslåede ordning. Det er ikke muligt at kvantificere omfanget af virksomhedernes tidsforbrug.

De øvrige foreslåede elementer skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været på teknisk høring hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Landbrugets Rådgivningscenter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Finansrådet, Forsikring og Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

I nedenstående skema er i kort form gengivet modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil, idet også høringssvar, der ikke er af teknisk karakter vedrørende lovforslaget, er refereret og kommenteret.

Organisation/

myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Forhøjelsen af aktieindkomstskattesatserne skal kun være fra 25 pct. til 27 pct. henholdsvis fra 40 pct. til 42 pct. for at opretholde beskatningen på samme niveau.

Foreslår at forhøjelsen af aktieindkomstsatserne udskydes til den 1. januar 2002 for at sikre, at optjente reserver i løbet af 2001 kan udbetales efter nuværende aktieindkomstskatteprocenter.

Den samlede beskatning hos aktionær og selskab er i underkanten af, hvad satserne var, da selskabsskattesatsen var 34 pct. Her var den samlede beskatning henholdsvis 50,5 pct. og 60,4 pct. Satserne blev ikke forhøjet, da selskabsskattesatsen blev nedsat fra 34 pct. til 32 pct. Iøvrigt er formålet at bevare overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.

Forhøjelsen af indeholdelsespro-

centen kan kun ske med virkning fra en bestemt dato, medens ændringen af aktieindkomstskatten har virkning fra et bestemt indkomstår. Forslaget vil ikke skabe symmetri, idet det kan føre til, at udbytter beskattes med de nuværende satser, selvom den indkomst, der vedrører udbyttet, er beskattet med 30 pct.

Erhvervenes Skattesekretariat

AL § 5 A bør udtrykkeligt sidestille skrotning og lignende med salg.

Der indsættes en bestemmelse om, at AL § 5 A også gælder ved skrotning og lignende.

Dansk Handel & Service

Forslaget i AL § 5 A er administrativt besværlig og straksafskrivning af IT-hardware foreslås i stedet. Tvivl om reglen, når dele af et aktiv sælges eller skrottes.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslaget om nedsættelse af skattesatsen for selskaber og virksomhedsskatteprocenten for en nærmere redegørelse for baggrunden for, de provenumæssige og de erhvervsøkonomiske konsekvenser af erhvervsskatteforslagene. Det er dermed uden for rammerne af de samlede lovinitiativer at foreslå straksafskrivning af IT-hardware. Eventuel tabsfradrag for salg af en del af et aktiv vil blive administrativt besværlig.

Forhøjelsen af aktieindkomstsatsen betyder en højere beskatning.

Den samlede beskatning ligger i underkanten af beskatningen, da skattesatsen for selskaber var 34 pct. I øvrigt er formålet at bevare overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.

Overgangsreglerne er besværlige og vil reelt betyde en forhøjelse allerede i indkomståret 2000.

Overgangsreglerne skal løse det problem, at personer kan have et indkomstår, der ikke følger kalenderåret samtidig med, at forhøjelsen af indeholdelsesprocenten kun kan ske med virkning fra en bestemt dato. Reglerne for personer med fremadforskudt indkomstår har til formål at undgå en selvangivelsespligt for alle udbytter med henblik på refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Det drejer sig om forholdsvis få tilfælde.

Forslaget bør tænkes sammen med rapporten om forenkling af aktieavancebeskatningsreglerne.

Forenkling af aktieavancebeskat-ningsreglerne er ikke afhængig af, at der gælder bestemte satser for aktieindkomstskatten.

Håndværksrådet

Investeringen/betalingen for driftsmidler foregår i det første år, og dermed bliver afskrivningerne reelt en stramning af virksomhedsbeskatningen.

Skatteomlægningen vil medføre en væsentlig omfordeling fra mange mindre virksomheder til landets store virksomheder.

Støtter forslaget om fradrag for tab ved salg eller skrotning af et aktiv, men det ændrer ikke på, at der kan være et misforhold mellem det afskrevne beløb og aktivets værdi i ejerperioden.

Skattemæssig afskrivning skal modsvare værdiforringelsen af aktivet.

Der henvises til kommentarerne ovenfor til høringssvaret fra Dansk Handel & Service.

Der er afgørende administrative fordele forbundet med et saldosystem for alle driftsmidler og skibe. Identitet mellem det afskrevne beløb og værdien i ejerperioden ville i princippet kræve individuel afskrivning for hvert enkelt aktiv.

Dansk Industri

Et skridt i den gale retning at nedsætte satsen for saldoafskrivninger til 25 pct. I stedet bør satsen forhøjes.

Forringede afskrivningsregler vil være til skade for investeringer i ny teknologi og nye produktionsprocesser. De virksomheder, der rammes hårdest, er virksomheder, der må investere meget i ny teknologi. I sammenhæng med stramningen af reglerne for anskaffelse af småaktiver i samlesæt bør der ske en forhøjelse af beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver.

Forkert, at den samlede belastning af erhvervslivet og dets ejere skærpes med skatteomlægningen.

Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25 pct. har til formål at reducere opbygningen af udskudte skatter. Der henvises i øvrigt til kommentarerne ovenfor til høringssvaret fra Dansk Handel & Service.

Straksafskrivning af småaktiver er en begunstigende særregel. Det ligger uden for rammerne af de foreslåede initiativer vedrørende erhvervsbeskatningen at forhøje beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver.

Den samlede beskatning af selskab og aktionær ligger i underkanten af beskatningen, da skattesatsen for selskaber var 34 pct.

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug.

Tager afstand fra, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen skal finansieres ved en nedsættelse af afskrivningssatsen for driftsmidler.

Der henvises til kommentarerne ovenfor til høringssvaret fra Dansk Handel & Service.

Landbrugets Rådgivningscenter

Det bør overvejes at afskaffe de skærpede regler vedr. anskaffelse af aktiver i samlesæt fra Pinsepakken i 1998.

Det ligger uden for rammerne af de foreslåede initiativer vedrørende erhvervsbeskatningen at overveje afskaffelse af de skærpede regler for straksafskrivning af aktiver, der anskaffes i samlesæt m.v. Der henvises i øvrigt til kommentarerne ovenfor til høringssvaret fra Dansk Handel & Service.

Danmarks Fiskeriforening

Nedsættelse af satsen for saldoafskrivninger til 25 pct. og afskaffelse af adgangen til forskudsafskrivninger vil betyde, at helt nødvendige investeringer i nye fartøjer og nyt udstyr enten må udskydes eller helt må opgives, og i øvrigt være i modstrid med den seneste sektorplan for dansk industri. Forslaget bør derfor trækkes tilbage.

Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25 pct. og afskaffelse af adgangen til forskudsafskrivninger på driftsmidler har til formål at reducere opbygningen af udskudte skatter i virksomhederne. Adgangen til at forskudsafskrive på skibe opretholdes. Der henvises i øvrigt til kommentarerne ovenfor til høringssvaret fra Dansk Handel & Service.

Skatterevisorforeningen

Indførelse af tabsfradrag er administrativt besværlig.

Afskaffelse af adgang til forskudsafskrivning er i øvrigt en administrativ forenkling.

Bestemmelsen i AL § 9, stk. 2, skal formentlig ændres.

Uklart, hvorledes den nedskrevne værdi skal opgøres, hvor saldoen er nedbragt til 0 eller et negativt beløb.

Forslaget vil typisk vedrøre aktiver, der er anskaffet inden for en kortere årrække, hvor det er relativt enkelt for virksomheden at opgøre de foretagne afskrivninger på aktivet.

Forskudsafskrivninger på skibe opretholdes.

AL § 9 vedrører ophør, hvorfor en ændring ikke er påkrævet.

Er saldoen nedbragt til 0, har virksomheden fået dækning for samtlige udgifter enten i form af afskrivninger eller salgssummer, og salgssummer skal beskattes eller udlignes ved nyanskaffelser. Der indsættes en regel om, at der kun kan opnås fradrag for tab i det omfang saldoen ikke bliver negativ som følge af fradrag for den uafskrevne del af anskaffelsessummen.

Skattechefforeningen

Bestemmelsen i AL § 9, stk. 2, bør omformuleres, idet denne bestemmer, at tabsfradraget skal afvente salget af sidste driftsmiddel.

Støtter forslaget om afskaffelse af forskudsafskrivninger på driftsmidler og skibe, der er en administrativ forenkling.

Uklart, hvorledes den nedskrevne værdi skal opgøres, hvor saldoen er nedbragt til 0 eller et negativt beløb.

AL § 9 vedrører ophør af virksomhed, hvorfor en ændring ikke er påkrævet.

Adgangen til at forskudsafskrive på skibe er opretholdt i lovforslaget.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Skatterevisorforeningen.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Der spørges i relation til AL § 5 A, om dele af et aktiv, der skal anses for ét driftsmiddel, berettiger til tabsfradrag. Der spørges endvidere, om det har nogen betydning, om de nedtagne dele udskiftes med nye dele.

Der spørges, om det er en betingelse for tabsfradrag, at driftsmidlet er fjernet fra virksomheden eller ikke kan fungere.

Der spørges, om det er korrekt, at der ikke kan opnås tabsfradrag for solgte driftsmidler før indkomståret 2001, der endnu ikke er fuldt afskrevet.

Forslaget gælder kun ved salg eller skrotning af et selvstændigt driftsmiddel. Det er uden betydning for tabsfradrag, at et driftsmiddel udskiftes med et andet.

Der er indsat en bestemmelse i forslaget om, at med salg sidestilles skrotning og lignende. Det er afgørende, at driftsmidlet ikke længere indgår i produktionsapparatet.

Bestemmelsen i AL § 5 A har virkning for salg, skrotning eller lignende af aktiver, der finder sted i indkomståret 2001 eller senere, uanset, hvornår aktivet er anskaffet.

Foreningen Registrerede Revisorer

Det er ikke acceptabelt, at virksomhedernes likviditet forringes med 2 mia. kr. i 2001. Nedsættelsen af saldoafskrivningssatsen bør indfases med 1 pct. over 5 år, jf. tidligere skatteomlægninger. Forringelsen af afskrivningerne vil ramme alle, medens nedsættelse af selskabsskattesatsen kun vil være til gavn for store selskaber. Tvivler på, at nedsættelsen af afskrivningssatsen til 25 pct. vil bidrage til at reducere opbygningen af udskudte skatter og foreslår, at der igangsættes et pilotprojekt hvor der for forskellige virksomhedstyper og - størrelser ses på den faktiske økonomiske afskrivning for driftsmidler.

Satserne for aktieindkomst bør kun forhøjes til 27 pct. henholdsvis 41/42 pct.

Foreslår afskaffelse af stramningen i Pinsepakken vedrørende anskaffelse af aktiver i samlesæt. Foreslår, at beløbsgrænsen for straksafskrivning i samlesæt forhøjes til 30.000 kr.

Der henvises til kommentarerne ovenfor til høringssvaret fra Dansk Handel & Service.

Den samlede beskatning hos aktionær og selskab ligger i underkanten af beskatningen, da skattesatsen for selskaber var 34 pct. I øvrigt er formålet at bevare overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.

Straksafskrivning af småaktiver er en begunstigende særregel. Det ligger uden for rammerne af de foreslåede initiativer vedrørende erhvervsbeskatningen at afskaffe stramningen i Pinsepakken eller at forhøje beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver.

Frederiksberg Kommune

Bestemmelsen i afskrivningslovens § 9, stk.2, skal formentlig ændres.

Uklart, hvorledes den nedskrevne værdi skal opgøres, hvor saldoen er nedbragt til 0 eller et negativt beløb.

AL § 9 vedrører ophør af virksomhed, hvorfor en ændring ikke er påkrævet.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Skatterevisorforeningen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. til edb-tilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om tabsfradrag for aktiver straks ved salg og skrotning eller lignende af det pågældende aktiv vil medføre et vist administrativt merarbejde for de virksomheder, der benytter sig af ordningen. Ordningen er frivillig for virksomhederne.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Driftsmidler og skibe afskrives efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, på en fælles saldo for alle aktiver, som en skattepligtig benytter erhvervsmæssigt.

Efter afskrivningslovens § 5, stk. 2, foretages afskrivning på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved begyndelsen af indkomståret med tillæg af anskaffelsessummer for de driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomstårets løb, og med fradrag af salgssummer for de driftsmidler, der er solgt i løbet af indkomståret. Efter afskrivningslovens § 5, stk. 3, kan afskrivning foretages med indtil 30 pct. af saldoværdien.

Det foreslås at nedsætte den maksimalt tilladte afskrivningssats i afskrivningslovens § 5, stk. 3,1. pkt., fra 30 pct. til 25 pct.

Til nr. 2

Efter afskrivningslovens § 5, stk. 4, kan visse selskaber ikke i anskaffelsesåret afskrive på driftsmidler og skibe anskaffet til udlejning. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan selskabet derimod afskrive indtil 60 pct. af anskaffelsessummen. Fra og med det andet indkomstår efter anskaffelsesåret afskrives det resterende beløb efter de almindelige regler for afskrivning på driftsmidler og skibe. Efter § 5, stk. 6, har skatteministeren dog mulighed for at dispensere fra reglen i afskrivningslovens § 5, stk. 4, således, at anskaffelsessummen for udlejningsaktiver allerede i anskaffelsesåret kan afskrives efter de almindelige regler. Kompetencen til at meddele dispensation er ved bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 henlagt til den skatteansættende myndighed.

Det foreslås at nedsætte den maksimalt tilladte afskrivningssats for indkomståret efter anskaffelsesåret i afskrivningslovens § 5, stk. 4, 2. pkt., fra 60 pct. af anskaffelsessummen til 50 pct. af anskaffelsessummen. Nedsættelsen af afskrivningssatsen til 50 pct. er begrundet med, at saldoafskrivningssatsen nedsættes fra 30 pct. til 25 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Der foreslås ved en ny bestemmelse i afskrivningslovens § 5 A indført adgang for virksomhederne til at opnå fradrag for tab ved salg, skrotning eller lignende af et aktiv straks i salgsåret m.v.

Det er i den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. foreslået, at har den skattepligtige i løbet af indkomståret solgt et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med tillæg af eventuelle afholdte forbedringsudgifter og med fradrag af foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og afskrivninger på eventuelle forbedringsudgifter på aktivet, kan der opnås fradrag for det opgjorte tab. Fradraget opnås i det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet er solgt.

Efter afskrivningslovens § 47 sidestilles andre former for afhændelse og afståelse med salg. Bestemmelsen tager efter sin ordlyd sigte på andre former for afhændelse og afståelse. Den foreslåede regel i § 5 A skal også gælde i tilfælde, hvor et aktiv skrottes eller på anden måde udgår af virksomhedens produktionsapparat. Det foreslås i 3. pkt. fastsat, at med salg sidestilles skrotning og lignende, hvilket også omfatter tilfælde, hvor aktivet udgår af virksomhedens produktionsapparat.

For delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe gælder, at de afskrives særskilt. Ved salg opgøres fortjeneste eller tab på aktivet, og fortjenesten eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i afskrivningslovens § 12. Det vil sige, at for et delvist erhvervsmæssigt benyttet aktiv opnås der fradrag for tabet straks i salgsåret. Den skattemæssige behandling af tab ved salg af blandet benyttede driftsmidler og skibe svarer således i princippet til den foreslåede regel vedrørende tabsfradrag for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.

Det er i det foreslåede 4. pkt. fastsat, at hvis den skattepligtige vælger at foretage fradrag for det konstaterede tab for et aktiv, der er solgt eller på anden måde afhændet, kan der ikke foretages afskrivning på det pågældende aktiv i salgsåret m.v.

Hvis der er flere ejere af et aktiv, træffer den enkelte ejer uafhængigt af de øvrige ejere beslutning om, hvorvidt vedkommende ønsker at opnå tabsfradrag i salgsåret efter den foreslåede bestemmelse.

Ønsker en skattepligtig at benytte sig af adgangen til fradrag for et tab i salgsåret, skal tabet opgøres. Til brug for opgørelsen af tabet skal den skattepligtige bruge oplysning om aktivets anskaffelsessum og eventuelle afholdte forbedringsudgifter, samt tidspunktet for anskaffelsen og eventuelle afholdte forbedringsudgifter på aktivet. Endvidere skal den skattepligtige opgøre størrelsen af de foretagne afskrivninger på aktivet, herunder afskrivninger på eventuelle forbedringsudgifter. De foretagne afskrivninger på aktivet beregnes ved anvendelse af de afskrivningsprocenter, der i de år, hvor aktivet har været genstand for saldoafskrivninger, er benyttet for den fælles saldo for alle virksomhedens driftsmidler og skibe, jf. det foreslåede 2. pkt.

På driftsmiddelsaldoen indgår alle anskaffelsessummer for købte aktiver og fragår alle salgssummer for solgte aktiver. Når salgssummer fragår i saldoen, reduceres de afskrivninger, der kan foretages fremover. De afskrivninger, der skal opgøres for et aktiv, for hvilket der ønskes tabsfradrag, er efter forslaget uafhængig af, hvorledes driftsmiddelsaldoen for tidligere indkomstår har udviklet sig som følge af salg og nyanskaffelser af aktiver.

Det er i det foreslåede 5. pkt. fastsat, at hvis den skattepligtige ønsker fradrag for tab i salgsåret m.v., skal værdien for virksomhedens fælles saldo for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af indkomståret formindskes med hele den uafskrevne del af anskaffelsessummen for det aktiv, som der gives tabsfradrag for, dvs. den nedskrevne værdi. Det er nødvendigt for at undgå dobbeltfradrag for dels tabet, dels fradrag for den del af den uafskrevne anskaffelsessum, der dækkes af salgssummen.

Det foreslås i 6. pkt., at der ikke kan opnås fradrag for tab i det omfang formindskelsen med et beløb svarende til den uafskrevne del af anskaffelsessummen, dvs. den nedskrevne værdi, fører til, at saldoen bliver negativ. Der kan således kun opnås fradrag for tab indtil saldoen bliver 0 ved formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen. Det vil sige, at det kun er en del af den uafskrevne del af anskaffelsessummen, som saldoen i denne situation formindskes med. Det skyldes, at når driftsmiddelsaldoen bliver 0 eller negativ, er dette udtryk for, at virksomheden har fået dækning for alle udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede driftsmidler m.v., herunder også det aktiv, for hvilket der ønskes fradrag for tab, enten i form af afskrivninger eller i form af salgssummer for solgte aktiver. En negativ saldo for et indkomstår, der ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal enten udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår. Der er derfor ikke grundlag for at indrømme fradrag for tab på et aktiv, hvis saldoen bliver negativ.

Anvendelsen af den foreslåede regel kan belyses i følgende forenklede eksempel

Eksempel

Et aktiv anskaffes til 100.000 kr., der indgår på den fælles saldo for driftsmidler og skibe. Der foretages afskrivning på den fælles saldo i år 1 med 30 pct., i år 2 med 30 pct. og i år 3 med 20 pct. I år 4 sælges det pågældende aktiv for 10.000 kr. Afskrivningen på det pågældende aktiv har dermed været

År 1: 30 pct. af

År 2: 30 pct. af

År 3: 20 pct. af

100.000 kr. = 30.000 kr.

70.000 kr. = 21.000 kr.

49.000 kr. = 9.800 kr.

De samlede afskrivninger på aktivet for år 1 - 3 udgør 60.800 kr., dvs. at den nedskrevne værdi for aktivet udgør 39.200 kr.

Da salgssummen for aktivet kun er 10.000 kr., må der konstateres et tab på 29.200 kr., der er forskellen mellem den nedskrevne værdi på 39.200 kr. og salgssummen på 10.000 kr. Dette tab gives der fradrag for i år 4. Samtidig skal den fælles saldo formindskes med hele den nedskrevne værdi for aktivet på 39.200 kr. Det er nødvendigt for at undgå dobbeltfradrag for dels tabet på 29.200 kr., dels den del af den uafskrevne anskaffelsessum, der dækkes af salgssummen på 10.000 kr.

Hvis formindskelsen med den nedskrevne værdi gør den fælles saldo negativ, kan der ikke opnås fradrag for tab.

Til nr. 4

Det foreslås, at den maksimalt tilladte afskrivningssats for afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe nedsættes fra 30 pct. til 25 pct. svarende til den nedsættelse, der er foreslået for afskrivning på fuldt ud erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.

Til nr. 5

Efter gældende regler i afskrivningslovens §§ 28 - 36 kan der foretages forskudsafskrivning på driftsmidler og skibe.

Efter gældende regler kan der foretages forskudsafskrivning, når den samlede aftalte anskaffelsessum overstiger et reguleret grundbeløb (i 2001 1.121.900 kr.). Forskudsafskrivning kan foretages med indtil 15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget, dog i alt højst 30 pct.

Med den nye afskrivningslov (lov nr. 433 af 26. juni 1998), der var en del af Pinsepakken i 1998, blev adgangen til at forskudsafskrive på bygninger m.v. ophævet.

Der foreslås begrænsning af adgangen til forskudsafskrivninger.

Der foreslås i afskrivningslovens § 28, stk. 2, en regel om, at adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler alene gælder for bindende aftale om levering af driftsmidler, der er indgået senest den 3. oktober 2000, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed. Det vil sige, at adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler ophæves med virkning for bindende aftaler om levering af driftsmidler, der indgås den 4. oktober 2000 (dagen for lovforslagets fremsættelse) eller senere. Det samme gælder for planlægning af fremstilling af aktiver i egen virksomhed. Det foreslåede virkningstidspunkt skyldes ønsket om at undgå, at virksomhederne foretager dispositioner vedrørende indgåelse af aftaler m.v. om levering m.v. af driftsmidler alene af skattemæssige grunde.

Den foreslåede regel sikrer, at for bindende aftaler m.v. om opførelse, eller for planlagte fremstillinger af driftsmidler i egen virksomhed indgået henholdsvis foretaget senest den 3. oktober 2000, kan aktiverne omfattet af aftalen m.v. forskudsafskrives efter gældende regler. For indgåede kontrakter om levering af driftsmidler eller for planlægning af fremstilling af aktiver i egen virksomhed senest den nævnte dato, kan der årligt som efter gældende regler forskudsafskrives med indtil 15 pct. og i alt med 30 pct. i hele forskudsafskrivningsperioden.

For skibe opretholdes adgangen til at foretage forskudsafskrivninger uændret. Forskudsafskrivning på skibe kan som efter gældende regler foretages med indtil 15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget, dog i alt højst 30 pct. i hele forskudsafskrivningsperioden.

Til nr.6

Forslaget går ud på at indsætte en manglende henvisningsbestemmelse.

Efter afskrivningslovens § 46 sker der regulering efter personskattelovens § 20 af en række grundbeløb i afskrivningsloven. Dette gælder bl.a. i afskrivningslovens § 11, stk. 3, for anskaffelsessummen for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe, der er under grundbeløbet (6.700 kr. i 1987-niveau), og for anskaffelsessummen for aktiver, der inden afskrivning er nedbragt til et beløb under grundbeløbet.

I afskrivningslovens § 11, stk. 5, er fastsat, at for driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 6.700 kr. (i 1987-niveau) eller derunder, finder afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, 2.- 4. pkt., tilsvarende anvendelse. Disse regler vedrører adgangen til afskrivning på aktiver med en anskaffelsessum på grundbeløbet på 6.700 kr. (i 1987-niveau) eller derunder, og som anskaffes i samlesæt m.m. Ved en fejl er der i afskrivningslovens § 46 ikke henvist til § 11, stk. 5. Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 46 sker henvisning til afskrivningslovens §11, stk. 5. Den manglende henvisning har ikke haft praktiske konsekvenser.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om rettelse af en paragrafhenvisning som følge af, at ved § 1, nr. 16, i lov nr. 958 af 20. december 1999 om justering af pinsepakken m.m. blev afskrivningslovens § 21, stk. 5, ændret til § 21, stk. 6. Som følge heraf skal henvisningen i dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, til afskrivningslovens § 21, stk. 5, ændres til § 21, stk. 6.

Til nr. 2 og 3

Ved beregningen af mellemperiodeskat og dødsboskat efter reglerne i dødsboskatteloven beskattes aktieindkomst ligesom anden indkomst med 50 pct. For at aktieindkomst ikke skal beskattes hårdere ved død, end mens personen lever, medregnes til gengæld kun en del af aktieindkomst ved opgørelsen af mellemperiode- henholdsvis bobeskatningsindkomsten. Efter gældende regler medregnes 75 pct. af aktieindkomst over progressionsgrænsen, mens aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) slet ikke medregnes. I sidstnævnte tilfælde er den indeholdte udbytteskat i stedet endelig.

Det foreslås, at medregningsprocenten på 75 pct. ændres til 86 pct. Herefter vil aktieindkomst over progressionsgrænsen blive beskattet med 43 pct. (86 pct. af 50 pct.) i dødsboer, ligesom det er tilfældet hos personer, der er i live.

Tilsvarende foreslås det at tilpasse medregningsprocenterne for negativ aktieindkomst i dødsboer, så skatteværdien af negativ aktieindkomst i dødsboer og hos personer i live bliver ens. Det indebærer, at medregningsprocenten for negativ aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) i dødsboskattelovens § 16, stk. 4, og § 32, stk. 4, ændres fra 50 pct. til 56 pct., mens medregningsprocenten for negativ aktieindkomst over 38.500 kr. (2001) ændres fra 75 pct. til 86 pct.

Til § 3

Til nr. 1

Som følge af, at skatten af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) foreslås forhøjet fra 25 pct. til 28 pct., foreslås det i kildeskattelovens § 65, stk. 1, at den kildeskat, som selskaber skal indeholde ved udbytteudlodningen, tilsvarende ændres fra 25 pct. til 28 pct.

Til nr. 2

Som følge af, at skatten af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) foreslås forhøjet fra 25 pct. til 28 pct., foreslås det i kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, at den endelige skat, som en person eller et dødsbo, der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f, eller et selskab, som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skal betale af udbytter og afståelsessummer, tilsvarende ændres fra 25 pct. til 28 pct.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

I forbindelse med den foreslåede reduktion af selskabsskattesatsen m.v. fra 32 pct. til 30 pct. i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten foreslås det i personskattelovens § 8 a, stk.1, 1. pkt., at forhøje skatten på aktieindkomst under progressionsgrænsen fra 25 pct. til 28 pct. og over progressionsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., fra 40 pct. til 43 pct. Progressionsgrænsen er 38.500 kr. i 2001.

Forhøjelsen af aktieindkomstskatten indebærer, at den samlede beskatning hos selskab og aktionær af aktieindkomst under progressionsgrænsen bliver 49,6 pct. Den samlede beskatning af aktieindkomst over progressionsgrænsen bliver 60,1 pct. Med den nuværende selskabsskattesats og beskatning af aktieindkomst er den samlede beskatning henholdsvis 49 pct. og 59,2 pct.

Ændringerne indebærer, at den samlede beskatning fastholdes på samme niveau, og at overensstemmelsen bevares mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1, om nedsættelse i afskrivningslovens § 5, stk. 3, af satsen for saldoafskrivning fra 30 pct. til 25 pct., lovforslagets § 1, nr. 2, om nedsættelse i afskrivningslovens § 5, stk. 4, af afskrivningssatsen fra 60 pct. til 50 pct., og lovforslagets § 1, nr. 4, om nedsættelse i afskrivningslovens § 11, stk. 2, af satsen fra 30 pct. til 25 pct., skal have virkning fra og med indkomståret 2001. Det gælder uanset, at indkomståret for nogle virksomheder er bagudforskudt, og indkomståret 2001 således er påbegyndt inden den 1. januar 2001.

Det er i stk. 2 foreslået, at lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter virksomheden efter en ny regel i afskrivningslovens § 5 A kan opnå fradrag for tab af aktiver i salgsåret m.v. ligeledes skal have virkning fra og med indkomståret 2001. Reglen betyder, at der også kan opnås fradrag for tab på aktiver, der er anskaffet før indkomståret 2001.

Det er endvidere i stk. 2 foreslået, at lovforslagets § 3, nr. 2, om forhøjelse af satsen i kildeskattelovens § 65 A skal have virkning fra og med indkomståret 2001.

Det er endelig i stk. 2 foreslået, at lovforslagets § 4, jf. dog § 5, stk. 4, 4. pkt., om forhøjelse af satsen for beskatning af aktieindkomst i personskattelovens § 8 a, tillægges virkning fra og med indkomståret 2001. For personer med fremadforskudt indkomstår kan forhøjelsen af den endelige skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, dog i begrænset omfang få virkning allerede for indkomståret 2000, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 4.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 5, at adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler afskaffes med virkning for aftaler m.v., der indgås den 4. oktober 2000 eller senere.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, om ændring af dødsboskattelovens § 16 og § 32 i overensstemmelse med den normale praksis for ændringer i dødsboskatteloven, tillægges virkning ved beskatningen af boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2001 eller senere, og ved skifte af uskiftede boer, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2001 eller senere.

Det foreslås i stk. 4, at forhøjelsen af procentsatsen for udbytteudloddende selskabers indeholdelse af udbytteskat fra 25 pct. til 28 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 1, tillægges virkning fra og med den 1. januar 2001. Det vil sige, at selskaber skal indeholde 28 pct. udbytteskat af udbytter, der fastsættes (deklareres) på selskabets generalforsamling den 1. januar 2001 eller senere.

Forhøjelsen af indeholdelsesprocenten kan kun ske med virkning fra en bestemt dato - 1. januar 2001. Ændringerne af aktieindkomstskatten har derimod virkning fra og med indkomståret 2001. Personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og som modtager udbytte, kan derfor komme i den situation, at den indeholdte udbytteskat ikke svarer til den endelige skat af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001).

For personer med bagudforskudt indkomstår kan der blive tale om, at der kun er indeholdt 25 pct. udbytteskat af udbytte, der beskattes i indkomståret 2001, hvor den endelige skat af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) udgør 28 pct.

Det foreslås, at den endelige skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, af udbytte, som en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 2001 erhverver i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 2001, udgør 25 pct. Det er i overensstemmelse med bestemmelsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den indeholdte udbytteskat af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten.

Samtidig foreslås det, at de udbytter, der erhverves i denne periode, i størst muligt omfang anses for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2001, hvoraf der beregnes endelig skat. Denne regel har betydning, hvis aktieindkomsten for 2001 overstiger progressionsgrænsen, idet den indeholdte udbytteskat vedrørende den del af aktieindkomsten, der overstiger grænsen, modregnes i slutskatten.

For personer med fremadforskudt indkomstår kan der blive tale om, at der er indeholdt 28 pct. udbytteskat af udbytte, der beskattes i indkomståret 2000, hvor den endelige skat af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) udgør 25 pct.

For at undgå selvangivelsespligt for alle udbytter med henblik på refusion af den for meget indeholdte udbytteskat, foreslås det, at den endelige skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, af udbytte, som en skattepligtig med fremadforskudt indkomstår 2000 erhverver i perioden mellem 1. januar 2001 og indkomstårets slutning, udgør 28 pct. I dette afgrænsede tilfælde får forhøjelsen af aktieindkomstskatten således virkning før indkomståret 2001.

Samtidig foreslås det, at de udbytter, der erhverves i denne periode, i størst muligt omfang anses for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2000, hvoraf der beregnes endelig skat. Denne regel har betydning, hvis aktieindkomsten for 2000 overstiger progressionsgrænsen, idet den indeholdte udbytteskat vedrørende den del af aktieindkomsten, der overstiger grænsen, modregnes i slutskatten.

§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed.

- - -

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

1. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »30 pct.« til: »25 pct.«.

Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

2. I § 5, stk. 4, 2. pkt., ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

3. Efter § 5 indsættes

»§ 5 A. Har en skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette kapitel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne afskrivninger sker med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt efter § 5, stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg. Vælger den skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives på det pågældende aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af anskaffelsessummen for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab i det omfang formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5. pkt. ikke fører til en negativ saldo efter § 5.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 8 A. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling for skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

1. § 8 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 28 pct.«.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

2. I § 8 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »40 pct.« til: »43 pct.«.

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende

- - -

1. I § 9, stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 21, stk. 5« til: »§ 21, stk. 6«.

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 2, og afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21, stk. 5.

§ 11. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

4. I § 11, stk. 2, ændres to steder »30 pct.« til: »25 pct.«.

5. I § 28 indsættes som stk. 2

§ 16. - - -

Stk. 2. Aktieindkomst, er overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, medregnes til den skattepligtige indkomst i mellemperioden med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.

2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 32, stk. 2, 1. pkt., ændres »75 pct.« til: »86 pct.«.

3. I § 16, stk. 4, og § 32, stk. 4, ændres »50 pct.« til: »56 pct.« og »75 pct.« til: »86 pct.«.

- - -

Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, og 75 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

§ 22. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende

- - -

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 2, og afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21, stk. 5.

§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages efter reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter kapitel 2.

»Stk. 2. Forskudsafskrivning kan alene foretages, når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.«.

§ 32. - - -

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1. pkt.

- - -

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 75 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i bobeskatningsindkomsten.

§ 46. Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2, § 10, § 11, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 3, § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.

6. I § 46 indsættes efter »§ 11, stk. 3«: »og 5«.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 25 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 og 6. Indeholdelse med 25 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6.

- - -

1. I § 65, stk. 1, ændres to steder »25 pct.« til: »28 pct.«.

§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f), og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), betaler en endelig skat på 25 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65.

2. I § 65 A, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »28 pct.«.

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Ændring af afskrivningsregler og -satser samt justering af satser m.v.)