Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

Bilag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. I § 17, stk. 1, ændres »32 pct.« til: »30 pct.«.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »32 pct.« til: »30 pct.«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober 1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 17 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

2. I § 33 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

1. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere indkomstår.«.

2. § 13 a, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001 og senere indkomstår.«.

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000, foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2001.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Baggrund for erhvervsskatteforslagene

Det er regeringens mål, at erhvervslivets skattemæssige vilkår skal sikre, at Danmarks muligheder for at fastholde eksisterende og tiltrække nye virksomheder forbedres.

Den stigende internationalisering er en fortsat udfordring for erhvervsbeskatningen i mange lande. Den voksende mobilitet i investeringerne og ændringer i erhvervsstrukturen har medvirket til en tendens i erhvervsbeskatningen, hvor satserne nedsættes, skattebaserne gøres bredere, og skattereglerne bliver mere neutrale. Danmark har allerede gennemført en række omlægninger af erhvervsbeskatningen, men den fortsatte udvikling i omverdenen og ikke mindst i vore nabolande stiller krav om yderligere tilpasninger.

Derfor fremsættes nærværende forslag til sænkning af den danske selskabsskattesats fra 32 pct. til 30 pct. Samtidig fremsættes en række andre forslag, der blandt andet nedsætter saldoafskrivningssatsen for driftsmidler og skibe fra 30 pct. til 25 pct.

En omlægning af erhvervsbeskatningen i retning af en lavere selskabsskattesats og lavere skattemæssige afskrivninger, der bedre afspejler aktivernes økonomiske levetid, vil reducere forvridningerne af investeringsadfærden.

Regeringen fremsætter desuden en række lovforslag med initiativer, der kan lette virksomheders generationsskifte. Skattereglerne skal sikre, at fordelene kommer virksomhederne og deres fortsatte drift til gode. Det bør ikke være skatteregler, der afgør valget af generationsskiftetidspunkt eller -form. Der fremsættes blandt andet forslag om at indføre en særlig adgang for personer over 55 år, der har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. i mindst 10 år, til at oprette pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør, hvilket vil lette deres overgang til pensionisttilværelsen og give større fleksibilitet i valget af generationsskiftetidspunkt. Disse lovforslag fremsættes i forlængelse af betænkningen fra august 1999 afgivet af det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalg.

II. Hovedtræk af øvrige forslag til justering af erhvervsbeskatningen

A. Erhvervsbeskatning

1. Forslag om ændring af afskrivningsregler og -satser

De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne består af følgende 3 elementer

Satsen for saldoafskrivninger foreslås nedsat fra 30 pct. til 25 pct. En nedsættelse vil afgørende bidrage til at mindske skattereglerne som parameter ved virksomhedernes investeringsbeslutninger. Justeringen af afskrivningssatserne vil skabe større neutralitet i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger - både generelt og på tværs af brancher med forskellig kapitalintensitet.

Derudover foreslås det at ophæve adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler. Allerede i forbindelse med Pinsepakken i 1998 blev det første skridt taget til at fjerne de forvridende virkninger af forskudsafskrivningssystemet, idet adgangen til at forskudsafskrive på bygninger og installationer blev ophævet. Det foreslås at videreføre initiativet fra Pinsepakken og afskaffe adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler. Adgangen til at forskudsafskrive på skibe foreslås opretholdt.

Endelig foreslås det at indføre tabsfradrag i salgsåret for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe. Udviklingen af nye maskiner og produktionsmetoder medfører, at en virksomheds produktionsapparat i løbet af meget kort tid i særlige tilfælde kan blive forældet. Det kan føre til, at de skattemæssige afskrivninger i nogle tilfælde ikke kan følge med aktivernes teknisk-økonomiske forældelse. For at forbedre vilkårene for de højteknologiske virksomheder foreslås det, at virksomhederne kan vælge at få fradrag for tab på et aktiv, der er solgt eller skrottet, straks i salgsåret fremfor i de efterfølgende år.

B. Aktieindkomstskat

1. Forslag om ændring af aktieindkomstbeskatningen

De foreslåede ændringer vedrørende reglerne for aktieindkomstbeskatningen forhøjer satserne for skat på aktieindkomst. Skattesatsen for aktieindkomst under 38.500 kr. (2001-tal) forhøjes fra 25 pct. til 28 pct. og over beløbsgrænsen fra 40 pct. til 43 pct. Derved bevares overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person. Ændringerne fremsættes i samme lovforslag som ændringerne af afskrivningsreglerne m.v.

C. Generationsskiftebeskatning

1. Forslag om pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.

Lovforslaget er et led i regeringens initiativer til løsning af specifikke skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder og er en udmøntning af et af forslagene i Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999. Ved forslaget opfyldes desuden det tilsagn, der er afgivet af regeringen i forbindelse med Folketingets behandling af CD s beslutningsforslag nr. B 8 om etablering af pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.

Lovforslaget har som formål at indføre en særlig adgang for personer, der har drevet selvstændig virksomhed, til at oprette pensionsordninger i forbindelse med, at virksomheden sælges eller lukkes. Personen skal være over 55 år og have drevet virksomhed i de seneste 10 år.

Forslaget går ud på at tillade denne persongruppe at anvende et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen af virksomheden til at oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger efter særlige beskatningsregler.

Efter forslaget skal ordningen være forbeholdt personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden f.eks. ikke må have bestået i blot at eje aktier i et selskab, der fungerer som pengetank.

2. Forslag om ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier

Det foreslås, at de særlige gunstige skatteregler om overdragelse af aktier uden at der udløses skat (succession), kun skal gælde for aktier i reelle erhvervsvirksomheder. Det skal ikke længere være muligt at overdrage aktier med succession, hvis der er tale om aktier i et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Allerede i dag er det sådan, at der i en arvesituation ikke kan arves aktier med succession, hvis aktierne stammer fra et selskab, hvis aktivitet er passiv pengeanbringelse. Det foreslås også, at der indsættes en objektiv væsentlighedsbedømmelse, af hvorvidt der er tale om passiv pengeanbringelse eller ej, svarende til den praksis der allerede i dag gælder for succession af aktier i en arvesituation.

3. Forslag om øget fradragsværdi ved lånefinansierede køb af aktier som led i virksomhedsoverdragelse

Også dette forslag er en udmøntning af et af forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs betænkning fra 1999. Ved forslaget ophæves den forskel, der i dag er på den skattemæssige behandling af renteudgifter afhængig af, om lånet er optaget for at erhverve en personligt ejet virksomhed eller et selskab.

Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes. Det betyder, at erhververen opnår fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der er forbundet med købet. Er der i stedet tale om, at en person køber en virksomhed, der drives i selskabsform kan aktierne eller anparterne ikke indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det betyder, at fradrag for renteudgifter knyttet til køb af aktier eller anparter i dag har en lavere skatteværdi end ved køb af en personligt ejet virksomhed.

Lovforslaget går ud på, at den skattepligtige på skematisk vis kan opnå fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de aktier eller anparter, der erhverves, som fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser, fastsættes en række krav, som skal være opfyldt, for at den skattepligtige kan anvende ordningen.

Den foreslåede ordning er således ikke en generel ordning til optagelse af lån til køb af aktier eller anparter med fuld skatteværdi af renteudgifterne.

4. Forslag om ændring af regler for succession i virksomhedsordningens opsparingskonto i levende live m.v. og justering af beskatning af løbende ydelser

Ligeledes dette lovforslag imødekommer et af forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs betænkning fra august 1999.

Lovforslaget går ud på at lette beskatningen og dermed forbedre de økonomiske vilkår ved overdragelse af virksomhed indenfor familiekredsen. Det sker ved at give mulighed for succession i indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen, når en personligt eget virksomhed overdrages indenfor familiekredsen. Det foreslås at indføre en tilsvarende mulighed for indestående på konto for konjunkturudligning i kapitalafkastordningen.

Der er med andre ord tale om en udvidelse af gældende successionsmuligheder.

Lovændringen vil have den virkning, at der gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved død. Fordelen er, at valget af tidspunkt for generationsskifte og -form i mindre grad vil være styret af skattemæssige hensyn. Det giver plads til, at væsentligere hensyn - f.eks ledelsesmæssige, forretningsmæssige og familiemæssige - kan være afgørende faktorer, når et generationsskifte skal gennemføres.

Lovforslaget indeholder desuden enkelte rettelser i relation til sidste års omlægning af beskatningen af løbende ydelser.

D. CFC-beskatning

1. Forslag om CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger

Regeringen foreslår to ændringer af reglerne vedrørende beskatningen af koncerner

Indkomst fra finansiel virksomhed hos et udenlandsk finansielt datterselskab skal medregnes i det danske moderselskabs indkomst, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler (CFC-beskatning). Udenlandske hensættelsesordninger er i visse tilfælde så fordelagtige, at datterselskabet kan opnå væsentlige fordele i forhold til de danske skatteregler. Der har været rejst tvivl om, hvilken indflydelse sådanne gunstige skatteudskydelser har på vurderingen efter de gældende regler.

Det foreslås derfor udtrykkeligt at fastslå, at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, skal datterselskabets finansielle indkomst medregnes i det danske moderselskabs indkomst.

Herudover foreslås der en fradragsbeskæring ved koncerninterne forsikringer. Formålet er, at resultatet af en selvforsikring skattemæssigt bliver den samme, uanset hvordan man indretter sig. Det skal således ikke være muligt at opnå fradrag for selvforsikring blot ved at oprette et koncerninternt forsikringsselskab. Det selskab, som tegner en koncernintern forsikring, får derfor ikke fradrag for forsikringspræmierne, men får i stedet fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en skade. For at sikre symmetrien i beskatningen foreslås det, at forsikringsselskabet ikke beskattes af præmien, når forsikringstageren ikke har haft fradrag for indbetalingen.

Der henvises i øvrigt til nærværende lovforslags særlige bemærkninger, samt bemærkningerne til de samtidigt hermed fremsatte forslag omtalt ovenfor

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændring af afskrivningsregler og -satser samt justering af satser m.v.)

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.)

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven (Ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier)

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven (Aktiekøb i forbindelse med virksomhedsovertagelse)

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Succession i konto for opsparet overskud og justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser)

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven (CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger)

III. Provenumæssige konsekvenser af forslagene til ændret erhvervsbeskatning, aktieindkomstbeskatning, generationsskiftebeskatning og CFC-beskatning

A. Erhvervsbeskatning

1. Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten

Siden 1990 er selskabsskattesatsen nedsat fra 50 pct. til 32 pct., og skattegrundlaget blevet bredere bl.a. ved afvikling af pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, afvikling af fradrag for investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger, udlandslempelsen samt ændrede regler for forsikringsselskabers indkomstopgørelse.

En selskabsskattesats på 30 pct. er under EU-gennemsnittet, og bringer satsen mere på linie med satsen i vore nabolande, hvor den er 28 pct. i Sverige og Norge og 29 pct. i Finland. Den effektive selskabsskat i Danmark er i dag ikke højere end i resten af Norden, bl.a. fordi Danmark har lempelige afskrivningsregler. I EU er den (uvægtede) gennemsnitlige sats 35,4 pct. i 2000.

Der er fortsat tendens til at nedsætte selskabsskattesatserne i Europa. Danmark, Storbritannien, Irland, Italien, Luxembourg og Portugal har nedsat selskabsskattesatsen i de senere år. I Tyskland er netop vedtaget en nedsættelse - før lokale skatter - til 25 pct. fra 2001. Det resulterer i en gennemsnitlig samlet selskabsskattesats i Tyskland på 38,6 pct.

Selskabsskattesatsen er i løbet af den sidste halve snes år blevet sænket fra 50 pct. til 32 pct., samtidig med at skattegrundlaget er gjort bredere gennem afskaffelse af en række fradrag og særordninger.

I samme periode er provenuet af selskabsskatten steget fra ca. 12 mia. kr. til ca. 30 mia. kr., og antallet af selskaber med positiv indkomst er steget fra ca. 35.000 til ca. 46.000 (1998-tal) eller med ca. 30 pct.

Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at selskabsskatteprovenuet udgør ca. 30 mia. kr. for indkomståret 2000 samt, at opsparingen i virksomhedsordningen udgør ca. 11 mia. kr. Provenuet på sigt er skønnet til ca. 27 mia. kr., da det aktuelle niveau for selskabsskatten vurderes højere end normalt, bl.a. som følge af konjunkturforholdene.

Provenutabet ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen m.v. til 30 pct. skønnes isoleret set til ca. 2,2 mia. kr. for indkomståret 2001 og lidt mindre de følgende år. Provenutabet fordeler sig med ca. 2,0 mia. kr. til staten og ca. 0,2 mia. kr. til kommunerne.

Selskabsskattenedsættelsen giver på sigt isoleret set større indtjening i selskaberne, hvoraf en del tilfalder aktionærkredsen i form af større udbytter og avancer, hvilket giver et positivt tilbageløb på skatteprovenuet. På den anden side reducerer ændringen af afskrivningsreglerne selskabernes indtjening efter skat, hvilket medfører et negativt tilbageløb på provenuet.

Satsnedsættelsen inden for virksomhedsordningen vil blive modsvaret af øgede personskatter, når de opsparede beløb hæves. Provenutabet ved nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen består derfor stort set udelukkende af et rentetab som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.

I gennemsnit over en årrække skønnes skattelettelsen til ca. 1,6 mia. kr. netto efter tilbageløb af provenu, hvoraf kommunernes andel udgør ca. 0,1 mia. kr.

2. Ændrede afskrivningsregler og -satser

Finansieringen af lavere selskabsskat m.v. sker ved en række strukturforbedrende ændringer af saldoafskrivningsreglerne. Saldoafskrivningssatsen for driftsmidler og skibe nedsættes fra 30 pct. til 25 pct., og adgangen til forskudsafskrivning på driftsmidler afskaffes. Det reducerer opbygningen af udskudte skatter i erhvervslivet og giver sammen med selskabsskattenedsættelsen mere ensartede vilkår for virksomhederne i de forskellige brancher. Især forsknings- og vidensintensive produktioner og servicevirksomhed vil have fordel af den lavere selskabsskat og ændrede afskrivningsregler. Disse brancher bliver forfordelt under det nuværende system med en høj saldoafskrivningssats.

En tilpasning af de skattemæssige afskrivningsregler betyder, at de skattemæssige afskrivninger i højere grad bringes på linie med aktivernes faktiske værdiforringelse. Det bidrager i sammenhæng med en nedsættelse af selskabsskattesatsen til at fremme samfundsøkonomisk rentable investeringer, da de afskrivningsmæssige subsidier til de mere kapitalintensive brancher reduceres.

Med forslaget om lavere selskabsskat og justering af afskrivningsreglerne fortsætter regeringen ad den hidtidige vej i skattepolitikken med samtidig nedsættelse af selskabsskattesatsen og udvidelse af skattegrundlaget. Den formelle selskabsskattesats er vigtig som signal til udlandet ved placering af produktion i Danmark. En justering af regelsættet med lavere selskabsskattesats og afskrivningsregler, der er i mere overensstemmelse med den økonomiske værdiforringelse, vil give mere lige vilkår mellem de forskellige brancher. Det vil styrke incitamentet for virksomheder uden høj kapitalintensitet og med stort vækstpotentiale (f.eks. IT-branchen og biotek-branchen) til at lokalisere sig i Danmark. Det gælder ikke mindst med åbningen af Øresundsbroen og den øgede integration i Øresundsregionen.

For at imødekomme højteknologiske virksomheder, hvis driftsmidler som følge af nye og bedre alternativer meget hurtigt kan blive forældede, foreslås endvidere en ordning, hvor virksomhederne kan vælge at fradrage tab ved salg af et aktiv straks i salgsåret.

Skattemæssig afskrivning efter et saldoprincip kan medføre, at driftsmidler med en meget kort teknisk-økonomisk levetid afskrives over en for lang periode. Dette forstærkes, hvis driftsmidlernes økonomiske levetid bliver kortere som følge af den teknologiske udvikling. De skattemæssige afskrivninger kan derved ikke følge med aktivernes teknisk-økonomiske forældelse.

Forslaget går ud på, at hvis den skattepligtige har solgt et aktiv til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne skattemæssige afskrivninger på aktivet, kan det tab, der således må konstateres, fradrages fuldt ud i salgsåret. Såfremt virksomheden vælger at foretage fradrag for det konstaterede tab på et solgt aktiv, skal den fælles saldo for alle virksomhedens driftsmidler og skibe formindskes med hele den uafskrevne anskaffelsessum for det solgte aktiv.

Det foreslåede tabsfradrag har den fordel for virksomheden, at de aktiver, der forældes hurtigere end de afskrives skattemæssigt, kommer ud af skatteregnskabet på det tidspunkt, hvor de ved salg eller skrotning udgår af virksomhedens produktion. Forslaget skaber en bedre sammenhæng mellem de økonomiske og de skattemæssige afskrivninger, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor de skattemæssige afskrivninger er ringere end de økonomiske afskrivninger.

Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser af de ændrede afskrivningsregler og den samlede balance i forslaget, jf. afsnit IV om de erhvervsøkonomiske konsekvenser af omlægningen. Det skyldes, at de oplysninger, der foreligger i det centrale skatteregister, ikke er af en sådan beskaffenhed, at de kan danne grundlag for provenuberegning af forslagets virkning. Der er ikke centralt registreret oplysninger, der giver en samlet belysning af virksomhedernes årlige skattemæssige afskrivninger og afskrivningssaldi m.v.

Det mangelfulde datagrundlag bevirker, at skønnene over forslagets provenuvirkning bliver overordentlig usikre. Det lange tidsperspektiv for afskrivningsforløbene forstærker usikkerheden.

Af afgørende forudsætninger kan bl.a. nævnes, at det årlige investeringsniveau for driftsmidler, der omfattes af de foreslåede ændringer skønnes i størrelsesordenen 85 mia. kr. Af dette beløb skønnes ca. 3 mia. kr. eller 3,5 pct. forskudsafskrevet, mens resten saldoafskrives.

I nedenstående oversigt er anslået provenuvirkningen af initiativerne på afskrivningsområdet. Provenuvirkningen er beregnet med udgangspunkt i en selskabsskattesats på 30 pct.

Provenu ved ændring af afskrivningsreglerne i 2001-2004 og over en længere årrække.

Indkomstår. 2000-niveau

2001

2002

2003

2004

Gnst. over en årrække

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25 pct. fra og med indkomståret 2001

4.295

3.480

2.855

2.365

1.170

Afskaffelse af forskudsafskrivninger for driftsmidler

565

845

695

525

205

Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk levetid

-165

-140

-120

-100

-55

I alt

4.695

4.185

3.430

2.790

1.320

Heraf kommunerne

1.300

1.110

890

710

335

Anm.: Ekskl. tilbageløb af skatteprovenu

Nedsættelse af satsen for saldoafskrivninger til 25 pct.

Satsen for saldoafskrivninger foreslås nedsat fra 30 pct. til 25 pct. fra og med 2001. Nedsættelsen af satsen til 25 pct. vil reducere opbygningen af udskudte skatter og give mere ensartede vilkår for virksomhederne i de forskellige brancher. Samtidig opnås, at der vindes provenu til nedsættelse af skattesatsen, som alle har fordel af.

I 2001 skønnes forslaget at medføre et provenu på ca. 4,3 mia. kr. Den kommunale andel heraf som gennemsnit er ca. 1,2 mia. kr. Provenuet aftager med tiden i takt med, at de afskrivningsberettigede saldi øges. Over en længere årrække skønnes nedsættelsen at bidrage med et årligt merprovenu på ca. 1,2 mia. kr., heraf udgør den kommunale andel ca. 0,3 mia. kr.

Afskaffelse af forskudsafskrivninger på driftsmidler

Afskaffelsen af forskudsafskrivningerne for driftsmidler udskyder afskrivningstidspunktet for de berørte aktiver. Til gengæld forøges saldoafskrivningerne. I 2001 skønnes et provenu på knap 0,6 mia. kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca. 0,1 mia. kr. Som gennemsnit over en længere årrække skønnes virkningen til ca. 0,2 mia. kr., hvor den kommunale andel er ca. 40 mill. kr.

Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk levetid

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over provenuvirkningen af forslaget, der især vil være til særlig fordel for virksomheder med aktiver, som forældes på grund af teknologiske spring.

På grundlag af foreløbige branchefordelte investeringstal for årene 1993 til 1997 er det anslået, at investeringerne i brancher med formodet hurtig forældelse af virksomhedernes aktiver og introduktion i spring af nyt udstyr, værktøjer m.v. tegner sig for ca. 2½ pct. af de samlede investeringer i driftsmidler. Det drejer sig bl.a. om brancher med fremstilling af teleudstyr, medicinske instrumenter, EDB-maskiner og andre elektriske maskiner. Det er dog ikke alle disse branchers investeringer, der mister værdi som følge af ny teknik. På den anden side kan der også være aktiver i andre brancher, som kan udnytte ordningen. I provenuskønnet er det beregningsmæssigt lagt til grund, at forslaget vil omfatte 2 pct. af de årlige driftsmiddelinvesteringer og, at den gennemsnitlige levetid er ca. 3 år.

Med disse forudsætninger peger et meget usikkert skøn på, at der i 2001 vil fremkomme et provenutab på ca. 165 mill. kr. og ca. 140 mill. kr. i 2002. Over en årrække skønnes det årlige gennemsnitlige provenutab til ca. 55 mill. kr. Den kommunale andel fordeler sig med ca. 45 mill. kr. i 2001 og ca. 15 mill. kr. i gennemsnit over en årrække.

B. Aktieindkomstskat

Aktieindkomstskatten foreslås tilpasset den lavere selskabsskat ved at forhøje skattesatsen fra 25 pct. til 28 pct. for udbytter m.v. under 38.500 kr. (2001) og 40 pct. til 43 pct. for aktieindkomst herover. Herigennem sikres en fortsat sammenhæng til personbeskatningen.

Den foreslåede forhøjelse af aktieindkomstskatten indebærer, at den samlede beskatning hos selskab og aktionær af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) bliver 49,6 pct. Den samlede beskatning af aktieindkomst over beløbsgrænsen bliver 60,1 pct. Med den nuværende selskabsskattesats og beskatning af aktieindkomst er den samlede beskatning henholdsvis 49 pct. og 59,2 pct. De ændrede satser er i underkanten af, hvad satserne var, da selskabsskattesatsen var 34 pct. Her var satserne henholdsvis 50,5 pct. og 60,4 pct.

Merprovenuet skønnes til ca. 400 mill. kr. for indkomståret 2001 og følgende år. Der er ingen kommunevirkning.

C. Generationsskiftebeskatning

1. Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.

Finansieringen af forslaget til en særlig pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.

Med baggrund i en undersøgelse omtalt i Generationsskifteudvalgets rapport skønnes den potentielle personkreds, der vil kunne udnytte den foreslåede ordning, til ca. 2.000 årligt.

Forslaget vil dels indebære, at beløb, der i dag fordeles over 10 år, kan fradrages straks, dels at der kan indskydes større beløb på ordningerne, da skattebetalingen ikke længere begrænser skatteyderens likviditet. De yderligere indbetalinger vil generere større pensionsudbetalinger, men tidsprofilen herfor er meget usikker.

Fremrykningen af fradragstidspunktet for de indskud, der efter gældende regler fordeles over 10 år, skønnes at øge værdien af fradragene svarende til 15 pct. af indskudsbeløbet. For de nye indskud antages progressionstabet som følge af forskel mellem skattesatsen på ind- og udbetalingstidspunktet at udgøre 10 pct. af indskudsbeløbet.

Hvis det antages, at det gennemsnitlige indskud for disse personer i dag udgør 300.000 kr. årligt, og forslaget medfører yderligere indskud på 200.000 kr. til i alt 500.000 kr. årligt, vil provenutabet det første år (2001) andrage ca. 550 mill. kr., heraf udgør kommuneandelen ca. 330 mill. kr. Provenutabet er noget mindre de efterfølgende år på grund af fremrykningen af fradraget for pensionsindskud, der i de følgende 9 år medfører reduceret fradrag for pensionsindskud. På længere sigt vil beskatningen af de højere udbetalinger fra pensionsordninger yderligere reducere provenutabet. Det gennemsnitlige tab ligger på 13 pct. af et samlet indskud på 1 mia. kr., svarende til et varigt provenutab på 130 mill. kr. Heraf udgør den kommunale andel ca. 80 mill. kr.

2. Ændrede regler for adgang til succession ved overdragelse af aktier

Forslaget til ændrede successionsregler ved overdragelse af aktier skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.

De foreslåede begrænsninger i successionsmulighederne i forbindelse med gaveoverdragelse af aktier i pengetanke skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu som følge af en fremrykning af beskatningen.

Der foreligger ingen statistiske oplysninger, der kan belyse, i hvilket omfang successionsreglerne anvendes. Det er derfor vanskeligt at vurdere størrelsen af merprovenuet, men et beløb i størrelsesordenen 25 mill. kr. årligt forekommer ikke urealistisk. Heraf vil ca. 20 mill. kr. tilfalde kommuner og amter, mens de resterende 5 mill. kr. vil tilfalde staten.

På langt sigt indebærer fremrykningen af beskatningen en rente- og likviditetsfordel.

3. Øget fradragsværdi ved lånefinansierede køb af aktier som led i virksomhedsovertagelse

Finansieringen af dette forslag skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.

Der er ikke holdepunkter for en nærmere kvantificering af de provenumæssige konsekvenser.

Pr. mia. kr., der anvendes til aktiekøb, vil en udbygning af kapitalafkastordningen medføre et provenutab på 15 mill. kr. Der er herved forudsat en kapitalafkastsats på 5 pct. og en skattemæssig fradragsværdi, der øges fra 32,8 pct. til 59,3 pct. (2002-skattesatser med kommuneskatter som i 2000). Provenutabet vedrører alene staten.

4. Ændrede regler for succession i virksomhedsordningens opsparingskonto i levende live m.v. og justering af beskatning af løbende ydelser

Finansieringen af dette forslag skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag i regeringens erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning.

Der er ikke sikre holdepunkter for at anslå provenuvirkningen af de foreslåede regler for succession m.v. Hvis det lægges til grund, at successionsadgangen vil blive udnyttet i et omfang svarende til 15 pct. af de årlige hævninger af indestående på konti for opsparet overskud på 3 mia. kr., kan provenutabet anslås til omkring 100 mill. kr. ved en virksomhedsskattesats på 30 pct. og en gennemsnitlig marginalskattesats for personlig indkomst på 57 pct.

På sigt vil provenutabet blive indvundet, når køber hæver det opsparede overskud. Det reelle tab består således i et rentetab.

Forslaget om, at der ikke kan ske kontant udbetaling af virksomhedsskat ved succession, der ikke kan rummes i årets slutskat, skønnes at medføre en beskeden provenugevinst, der næppe overstiger 5 mill. kr. det første år og aftager til nul over 5 år.

Samlet skønnes forslaget at medføre et provenutab på knap 100 mill. kr. for indkomståret 2001.

Den foreslåede justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser har ikke provenumæssige virkninger.

D. CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger

De foreslåede udvidelser af anvendelsesområdet for CFC-beskatning og forslaget om begrænsninger i fradragsretten for visse koncerninterne forsikringspræmiebetalinger har primært karakter af værnsregler, som forhindrer utilsigtede provenutab. Uden lovforslaget skønnes disse at kunne blive af betydelig størrelse på sigt.

Herudover skønnes udvidelsen af anvendelsesområdet for CFC-beskatning at kunne medføre et merprovenu vedrørende selskaber, som har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan udskydes i forhold til danske regler. Der er ikke holdepunkter for et nærmere skøn over størrelsen heraf, men det skønnes at være af begrænset størrelse.

E. Det samlede erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning

Lovkomplekset medfører betydelige provenumæssige forskydninger mellem de enkelte år. De ændrede afskrivningsregler fremrykker på den ene side skattebetalinger, mens generationsskifteforslagene udskyder skattebetalinger. Rentevirkningen heraf skønnes at opveje provenutabet ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen, således at lovkomplekset over en årrække er provenuneutralt, jf. tabel 1.

For indkomståret 2001 og de nærmest følgende år vil der være et provenuoverskud for stat og kommune. Provenuoverskuddet har en faldende profil, hvilket hænger sammen med, at sænkningen af saldoafskrivningsprocenten isoleret set medfører fremrykning af virksomhedernes skattepligtige indkomster og derved ekstraordinære skatteindtægter de nærmeste år, hvorefter effekten klinger af.

For indkomståret 2001 skønnes merprovenuet til ca. 2,3 mia. kr. fordelt med ca. 1,5 mia. kr. til staten og knap 0,8 mia. kr. til kommunerne. Af det kommunale merprovenu vedrører ca. 0,5 mia. kr. de kommunale personskatter og ca. 0,3 mia. kr. den kommunale andel af selskabsskatten.

Provenuvirkningen er skønnet under forudsætning af, at virksomhedernes investeringer m.v. er upåvirket af de ændrede regler. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen og ændringen af afskrivningsreglerne bidrager imidlertid i sammenhæng til at fremme samfundsøkonomisk rentable investeringer, hvilket vil få en positiv effekt på samfundsindkomsten.

Virkningen for erhvervene er belyst i afsnit IV.

Tabel 1. Provenuvirkning af erhvervsskatteforslagene og forslagene til generationsskiftebeskatning m.v. 2001-2004 og over en længere årrække.

2000-niveau. Indkomstår

2001

2002

2003

2004

Gnst. over en årrække1)

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Lettelser

* Nedsættelse af selskabs- og fondsskattesatsen til 30 pct. m.v.

-1.985

-1.965

-1.940

-1.920

-1.680

* Nedsættelse af skattesatsen i virksomhedsskatteordningen til 30 pct.

-225

-225

-225

-225

-225

* Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk levetid

-165

-140

-120

-100

-55

* Særlig pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer

-550

-500

-475

-450

-130

* Øget fradragsværdi ved lånefinansierede køb af aktier som led i virksomhedsovertagelse3)

-15

-15

-15

-15

-15

* Succession i virksomhedsordningens opsparingskonto i levende live m.v.

-100

-100

-100

-100

-50

* Justering af beskatningen af løbende ydelser

0

0

0

0

0

I alt lettelser

-3.040

-2.945

-2.875

-2.810

-2.155

Finansiering

* Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen til 25 pct.

4.295

3.480

2.855

2.365

1.170

* Afskaffelse af forskudsafskrivninger for driftsmidler

565

845

695

525

205

* Forhøjelse af 25/40 pct.-aktieindkomstskattesatserne til 28/43 pct.

400

400

400

400

400

* Tilbageløb fra nedsættelse af selskabsskat m.v.2)

30

105

170

230

300

* Stop for adgang til succession i aktier i pengetanke

25

25

25

25

25

* CFC-beskatning m.v.4)

I alt finansiering

5.315

4.855

4.145

3.545

2.100

Samlet virkning

2.275

1.910

1.270

735

-55

Heraf staten

1.500

1.275

815

420

-215

Heraf kommunerne

775

635

455

315

160

Anm.: ÷ = provenutab.

1) Provenueffekten er beregnet som nutidsværdien af de årlige provenubevægelser sat på rente med en realrente (før skat) på 4,9 pct. Realrenten er udregnet på baggrund af en nominel rente på 7 pct. og en inflation på 2 pct.

2) Tilbageløbet omfatter afledede provenuvirkninger fra nedsættelsen af selskabsskattesatsen på udbytter og avancer og fra ændrede afskrivningsregler. Selskabsskattenedsættelsen giver isoleret set større indtjening i selskaberne, hvoraf en del på sigt tilfalder aktionærkredsen som større udbytter og avancer. På den anden side reducerer stramningen af afskrivningsreglerne selskabernes indtjening efter skat. Tilbageløbet omfatter skatten (netto) heraf.

Satsnedsættelsen inden for virksomhedsordningen vil blive modsvaret af øgede personskatter, når de opsparede beløb hæves. Provenutabet ved nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen består derfor stort set udelukkende af et rentetab som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.

3) Provenutab pr. mia. kr. der anvendes til aktiekøb.

4) Forslaget vil forhindre et provenutab, som skønnes at kunne blive af betydelig størrelse på sigt. For selskaber, som har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan udskydes i forhold til danske regler, kan forslaget medføre et merprovenu.

Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til ca. 2,2 mia. kr.

For personskatterne gælder det, at de kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget i 2001 udelukkende vedrører selvbudgetterende kommuner og amter og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres. De samlede virkninger på det kommunale udskrivningsgrundlag for 2001 vil blive neutraliseret i forbindelse med efterreguleringerne for de selvbudgetterende kommuner og amter i 2003.

Merprovenuet på selskabsskatten for indkomståret 2001 tilfalder kommunerne i forbindelse med afregningen af selskabsskat i 2004.

IV. Erhvervsøkonomiske konsekvenser af erhvervsskatteforslagene

En fuldt finansieret omlægning af erhvervsbeskatningen, hvor selskabsskattesatsen nedsættes, vil bidrage til at tilpasse Danmark til udviklingen i den internationale økonomi.

Nedsættelsen af selskabsskattesatsen forbedrer virksomhedernes konsolideringsmuligheder. Bl.a. derfor gavner erhvervsskatteforslagene vidensbaserede virksomheder. Desuden mindskes tilskyndelsen til at gældsfinansiere erhvervsinvesteringer. Samtidig vil nedsættelsen af afskrivningssatsen indsnævre forskellen mellem virksomhedernes indtjening og skattepligtige indkomster. Derved kan skatteomlægningen bidrage til at fremme en forskydning af produktionssammensætningen i retning af mere vidensbaserede virksomheder.

I oversigten nedenfor er vist nogle grundlæggende træk i afskrivningsreglerne i Danmark, Norge og Sverige.

Land

Danmark

Norge

Sverige

Afskrivning, maskiner

30 pct. årligt, saldo.

Driftsmidler og skibe

Maskiner 30 pct. årligt, saldo. Lastbiler m.v. 25 pct., biler og skibe 20 pct., fly 12 pct.

30 pct. årligt, saldo.

Driftsmidler og skibe

Afskrivning, bygninger

5 pct. årligt, lineært. Ikke kontorbygninger m.v.

4 pct. årligt, saldo. Kontorbygninger 1 pct.

1,5 - 5 pct. årligt, lineært

I den netop vedtagne tyske reform af erhvervsbeskatningen sker der en stramning af afskrivningsreglerne. Afskrivning på driftsmidler sættes ned fra 30 pct. til 20 pct., saldo. Bygningsafskrivningerne sættes ned fra 4 pct. til 3 pct., lineært. De officielle afskrivningstabeller bliver fremover baseret på reviderede og mere realistiske levetider.

De branchefordelte virkninger er udarbejdet ved at anvende fordelingsnøgler med udgangspunkt i historiske tal for selskabsskat, virksomhedsskat og investeringer.

Fordelingsnøglen for provenuet af satsnedsættelsen hviler således på den branchefordelte selskabsskat for indkomstårene 1991 - 1998. For virksomhedsskattens vedkommende dog kun for indkomstårene 1993 - 1998.

Fordelingsnøglen for de ændrede afskrivningsregler bygger på en branchefordeling af investeringerne for perioden 1993 - 1997, som er udarbejdet af Danmarks Statistik i forbindelse med revisionen af nationalregnskabet. Der er tale om meget foreløbige tal, hvorfor fordelingsnøglen alene af denne grund er behæftet med betydelig usikkerhed.

Der ligger således ikke tidsserier af samme varighed til grund for vurderingen af de enkelte elementer, og det gælder i øvrigt generelt, at de anførte tal er yderst usikre.

I det omfang det fremtidige investeringsniveau fordeler sig anderledes end det historiske, vil branchebelastningen af de ændrede afskrivningsregler være anderledes end anført i tabel 2. Det samme gælder satsnedsættelsen, når fordelingen af branchernes indtjening ændrer sig i forhold til den historiske fordeling.

Endvidere er der yderligere det usikkerhedsmoment, at selskaber kan vælge sambeskatning. Det gælder f.eks. koncerner. I dette tilfælde er hele koncernens selskabsskat henført til moderselskabets branche. Virkningen af satsnedsættelsen for en sådan koncern vil derfor være placeret under moderselskabets branche, mens virkningen af afskrivningsændringerne vil være fordelt under de brancher, som de enkelte koncernselskabers investeringer anvendes i.

Denne effekt gør sig især gældende ved fordelingen af virkningen på de specifikke brancher i det omfang, der finder sambeskatning sted på tværs af disse. Problemet er dog mindre udtalt, når de 9 hovedgrupper betragtes.

På denne baggrund er der i tabel 2 anslået virkningen i 2001 og over en længere årrække for de forskellige brancher af erhvervsskatteforslagene. (Et positivt tal er udtryk for belastning af erhvervet og et negativt tal som lettelse for erhvervet).

De branchefordelte provenuvirkninger er beregnet på baggrund af en nettolettelse for erhvervene på 0,4 mia. kr. årligt, hvilket er nettolettelsen for erhvervene som gennemsnit over en længere årrække, inkl. tilbageløb af skatteprovenu fra virksomhedsordningen, jf. boks 1, og førsteårsvirkningen på grundlag af en likviditetsbelastning på ca. 2,5 mia. kr.

Førsteårsvirkningen vil være en nettobelastning af de fleste erhverv, hvilket hænger sammen med, at den reducerede saldoafskrivningssats fremrykker virksomhedernes skattepligtige indkomster ekstraordinært de nærmeste år, hvorefter effekten klinger af.

Boks 1. Elementer i den fordelte virkning på brancher i tabel 2.

2000-niveau. Indkomstår

2001

Gennemsnit over en årrække

Mill. kr.

Mill. kr.

Nedsættelse af selskabs- og fondsskattesatsen

-1.985

-1.680

Nedsættelse af skattesats i virksomhedsordningen

-225

-225

Tilbageløb fra nedsættelse af skattesats i virksomhedsordningen

0

1801)

Afskaffelse af forskudsafskrivninger for driftsmidler

565

205

Nedsættelse af saldoafskrivningssatsen

4.295

1.170

Tabsfradrag for aktiver med kort økonomisk levetid

-165

-55

I alt

2.485

-405

1) Ekskl. tilbageløb udenfor virksomhedsordningen.

Skatteomlægningens sektormæssige fordeling afspejler behovet for at nedbringe de nuværende forvridninger i erhvervsbeskatningen. Omlægningerne medfører således en relativt lavere fordel for kapitalintensive brancher som fremstillingssektoren, transporterhvervet og landbruget, mens handels- og servicesektoren, den finansielle sektor, forretningsservice og IT-virksomhed omvendt vil have den største fordel ved skatteomlægningen, da disse brancher er forholdsvis kapitalekstensive.

Dette er i overensstemmelse med skatteudgiftsberegninger, der viser, at de nævnte mere kapitalintensive brancher opnår de største subsidier via gunstige afskrivningsregler, jf. Erhvervslivets Skattemæssige Rammevilkår, Skatteministeriet, Finansministeriet og Økonomiministeriet, oktober 1999.

Skatteomlægningen er særligt til fordel for den finansielle sektor og handels- og serviceerhvervene. Disse brancher har generelt relativ lav investeringsaktivitet og har derved kun i begrænset omfang haft fordel af de gunstige skattemæssige afskrivninger. De to brancher har de senere år tegnet sig for over halvdelen af selskabsskatteprovenuet, hvorved satsnedsættelsen vejer relativt tungt for disse brancher.

IT-branchen opnår sammen med forretningsservice en samlet lettelse ved omlægningen på op imod 100 mill. kr. som årligt gennemsnit over en årrække.

Hotel- og restaurationsvirksomhed vil dog have mindre fordel. Det skyldes, at branchens indkomster og dermed hidtidige skattebetalinger er forholdsvis beskedne i forhold til investeringsaktiviteten. Branchens selskabsskat har i de senere år andraget omkring 100 mill. kr. årligt eller under ½ pct. af selskabsskatteprovenuet.

Tabel 2. Virkning af forslag til selskabsskattesats på 30 pct. og ændrede afskrivningsregler. 2001 og som gennemsnit over en årrække.1)

Branche

Satsnedsættelse til 30 pct.

Ændrede afskrivningsregler

Nettovirkning

2000-niveau. Indkomstår

2001

Gnst. over en årrække

2001

Gnst. over en årrække

2001

Gnst. over en årrække

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

1. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

-165

-115

460

130

295

15

Landbrug, gartneri og skovbrug

-45

-15

285

80

240

65

Fiskeri

-5

0

50

15

45

15

Råstofudvinding

-115

-100

125

35

10

-65

2. Industri

-450

-370

1.085

310

635

-60

Nærings- og nydelsesmiddelindustri

-65

-55

240

70

175

15

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri

-20

-20

25

10

5

-10

Træ-, papir- og grafisk industri

-55

-40

145

40

90

0

Mineralolie-, kemisk- og plastindustri m.v.

-100

-85

225

65

125

-20

Sten-, ler- og glasindustri m.v.

-25

-20

45

10

20

-10

Jern- og metalindustri

-160

-130

350

100

190

-30

Møbelindustri og anden industri

-25

-20

55

15

30

-5

3. Energi- og vandforsyning

-10

-5

65

15

55

10

4. Bygge- og anlægsvirksomhed

-85

-60

215

60

130

0

5. Handel-, hotel- og restaurationsvirksomhed

-490

-385

980

280

490

-105

Handel med biler, autorep., servicestationer

-55

-40

220

65

165

25

Engros- og agenturhandel undt. med biler

-335

-270

395

110

60

-160

Detailh. og reparationsvirk. undt. med biler

-90

-65

195

55

105

-10

Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v.

-10

-10

170

50

160

40

6. Transportvirks., post og telekommunikation

-145

-120

1.055

290

910

170

Transportvirksomhed

-65

-50

1.005

275

940

225

Post og telekommunikation

-80

-70

50

15

-30

-55

7. Finansieringsvirks. m.v., forretningsservice

-740

-590

585

165

-155

-425

Finansierings- og forsikringsvirksomhed

-410

-345

110

30

-300

-315

Udlejning og ejendomsformidling

-105

-70

160

45

55

-25

Forretningsservice, IT-virksomhed m.v.

-225

-175

315

90

90

-85

8. Offentlige og personlige tjenesteydelser

-70

-35

250

70

180

35

Offentlig adm., undervisning, soc. institutioner m.v.

-5

-5

15

5

10

0

Sundhedsvæsen m.v.

-35

-15

90

25

55

10

Foreninger og forlystelser m.v.

-30

-15

145

40

115

25

9. Uoplyst erhverv

-55

-45

0

0

-55

-45

I alt

-2.210

-1.725

4.695

1.320

2.485

-405

Anm.: ÷ angiver provenutab/lettelse for erhvervet. Afvigelser i forhold til boks 1 skyldes afrundinger.

1) Provenueffekten er beregnet som nutidsværdien af årlige provenubevægelser sat på rente med en realrente (før skat) på 4,9 pct. Realrenten er udregnet på baggrund af en nominel rente på 7 pct. og en inflation på 2 pct.

For industrien medfører omlægningen samlet set en mindre lettelse i gennemsnit over en årrække. På den ene side får erhvervene en lettelse ved den lavere selskabsskattesats på ca. 370 mill. kr. og på den anden side en belastning på ca. 310 mill. kr. ved de ændrede afskrivningsregler.

Industrien har samlet set høje bruttoinvesteringer, men også pæne skattepligtige indkomster og har i de senere år bidraget med 20-25 pct. af selskabsskatteprovenuet svarende til gennemsnitlig omkring 5 mia. kr. årligt med stigende tendens. For 1997 og 1998 var betalingen gennemsnitlig over 6 mia. kr.

Råstofudvinding, der primært omfatter aktiviteterne i Nordsøen, opnår en nettolettelse ved omlægningen.

For bygge- og anlægsvirksomhed er omlægningen samlet set provenuneutral.

Omlægningerne medfører et større skatteprovenu fra landbruget, hvilket for det første skyldes, at landbruget efter de gældende regler drager fordel af de gunstige skattemæssige afskrivninger. Hertil kommer, at en forholdsvis beskeden andel af landbrugssektoren anvender selskabsformen. Landbruget anvender i et større omfang reglerne inden for virksomhedsordningen, hvor satsnedsættelsen vil blive modsvaret af større personskat, når de opsparede beløb hæves.

Virkningen for fiskerisektoren, hvor der er tale om en beskeden merbelastning, skal ses i lyset af et meget beskedent selskabsskatteprovenu for denne sektor de seneste år.

Transportvirksomhed, herunder søtransport, bidrager med nettoskatteprovenu til omlægningen på ca. 225 mill. kr. i gennemsnit over en årrække. Dette erhverv har forholdsvis store investeringer i forhold til de skattepligtige indkomster. Sektoren har de seneste år betalt omkring 600 mill. kr. årligt i selskabsskat svarende til 2-3 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu.

Forslaget om tabsfradrag straks i salgsåret for driftsmidler med meget kort økonomisk levetid vil imødekomme et behov hos de højteknologiske virksomheder og virksomheder i andre brancher med hurtig forældelse af virksomhedernes aktiver, eller hvor introduktion af nyt udstyr, værktøjer m.v. sker i spring. Her kan det forekomme, at aktiverne forældes hurtigere, end de afskrives skattemæssigt. Forslaget indebærer, at der bliver bedre sammenhæng mellem de økonomiske og skattemæssige afskrivninger for disse virksomheder.

Alt i alt vil omlægningen i retning af lavere selskabsskattesats og skattemæssige afskrivninger, der i højere grad bringes på linie med aktivernes faktiske værdiforringelse, give mere lige vilkår mellem de forskellige brancher. Tidspunktet for omlægningen er gunstigt, da der er forholdsvis god indtjening i store dele af erhvervslivet.

Initiativerne vedrørende generationsskifte vil forøge incitamenterne til at drive selvstændig erhvervsvirksomhed og letter generationsskiftet og virksomhedsovertagelser i erhvervslivet. Pensionsordningen for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer samt den forøgede fradragsværdi ved lånefinansierede køb af aktier som led i virksomhedsovertagelse, vil betyde et positivt ryk i incitamenterne til at blive selvstændigt erhvervsdrivende.

Lovændringerne på generationsskifteområdet indebærer overordnet, at valget af tidspunkt og formen for generationsskiftet i mindre grad vil være styret af skattemæssige hensyn. Det giver plads til, at f.eks. ledelsesmæssige, forretningsmæssige og familiemæssige hensyn i højere grad kan være afgørende hensyn, når et generationsskifte skal gennemføres.

Ved CFC-forslaget sikres CFC-beskatning ved væsentlige udenlandske skatteudskydelser og fjerner skattemæssige incitamenter til koncerninterne forsikringsselskaber. Forslaget kan medføre en forøget beskatning af selskaber, der har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan udskydes i forhold til danske regler, og forhindrer utilsigtet provenutab som uden lovforslaget skønnes at kunne blive af betydelig størrelse på sigt.

Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af selskabsskattesatsen til 30 pct.

Der henvises til afsnit III.

Administrative konsekvenser for skattemyndighederne

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 2 mill. kr. for told- og skattemyndighederne til tilretning af edb-systemer. Udgifterne fordeler sig på årene 2000-2002.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har betydning for samtlige selskaber, fonde samt virksomheder omfattet af virksomhedsskatteloven, der betaler henholdsvis selskabs-, fonds- eller virksomhedsskat. Lovforslaget skønnes ikke at give de berørte virksomheder væsentlige administrative merbelastninger.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i teknisk høring hos Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Landbrugets Rådgivningscenter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Finansrådet, Forsikring og Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Danmarks Eksportråd.

I nedenstående skema er i kort form gengivet modtagne høringssvar i det omfang disse er af teknisk karakter samt Skatteministeriets kommentarer hertil.

Organisation/myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Kommunernes Landsforening

Landsforeningen ønsker en oversigt over lovforslagets provenuvirkninger for kommunerne.

Dette er nu indarbejdet i tabel 1.

Dansk Handel & Service

Mener ikke, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen er tilstrækkelig til at forbedre vidensbaserede virksomheders konkurrenceevne. Så hellere en reduktion af den marginale personskat for højtlønnede.

Det er med lovforslaget regeringens ønske, at forbedre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv generelt ved at bringe selskabsskattesatsen mere på niveau med vores nabolande. Dette prioriteres i øjeblikket højere end nedsættelse af personskatterne for de højest lønnede.

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

I et fælles høringsvar opfordrer organisationerne til gennemførelsen af en nedsættelse af beskatningen af andelsselskaber svarende til nedsættelsen af selskabsskatten.

Der er som udgangspunkt ikke nogen naturlig sammenhæng mellem selskabsskattesatsen og andelsskattesatsen. Andelsskatten er formuebaseret, mens selskabsskatten er indkomstbaseret.

Der er således ikke noget, der tilsiger, at man skal nedsætte andelsskatten, fordi man nedsætter selskabsskatten.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreningen mener, at de ændrede afskrivningsregler kombineret med nedsættelsen af selskabs- og virksomhedsskatten skaber en skævvridning mellem store og små virksomheder.

Der henvises til de pågældende lovforslags almindelige bemærkninger. Heraf fremgår bl.a., at ændringen af afskrivningsreglerne modvirker en brancherelateret skævvridning, således at de skattemæssige afskrivninger afspejler aktivernes økonomiske levetid.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det samlede erhvervsskattekompleks m.v. og generationsskiftebeskatning

Set under ét indebærer forslagene betydelige provenumæssige forskydninger mellem de enkelte år. De ændrede afskrivningsregler fremrykker skattebetalinger, mens generationsskifteforslagene udskyder skattebetalinger. Set over en længere årrække er forslagene samlet set provenuneutrale.

CFC-forslaget forhindrer et provenutab, som skønnes at kunne blive af betydelig størrelse på sigt.

Indkomstårsvirkning

For indkomståret 2001 skønnes forslagene i alt at medføre en samlet provenugevinst på ca. 2,3 mia. kr., heraf 1,5 mia. kr. for staten og 0,8 mia. kr. for kommunerne.

Finansårsvirkning

Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til ca. 2,2 mia. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Engangsudgifter for told- og skattemyndigederne på ca. 2 mill. kr. over årene 2000-2002.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsskatteforslagene

Over en længere årrække lettes erhvervsbeskatningen ved den foreslåede omlægning netto med ca. 0,3 mia. kr. Omlægningen i retning af lavere selskabsskat og ændrede skattemæssige afskrivninger vil reducere forvridningerne af investeringsadfærden og er til fordel for brancher, der er forholdsvis kapitalekstensive. Det gælder bl.a. handels- og servicesektoren, forretningsservice, IT-branchen og den finansielle sektor. Industrien opnår samlet set en mindre lettelse ved omlægningen. Omlægningen er samlet set neutral overfor bygge- og anlægsvirksomhed.

En lavere selskabsskattesats er vigtig som signalværdi, når virksomhederne skal vælge lokalisering. Det gælder ikke mindst med åbningen af Øresundsbroen og den øgede integration i Øresundsregionen.

Generationsskifteforslagene

Forslagene letter generationsskifter og virksomhedsovertagelser i erhvervslivet.

Erhvervsskatteforslagene

Førsteårsvirkningen af omlægningen vil være en nettobelastning for de fleste erhverv som følge af, at den reducerede saldoafskrivningssats fremrykker virksomhedernes skattepligtige indkomster ekstraordinært de nærmeste år. Omlægningen i retning af lavere selskabsskat og ændrede skattemæssige afskrivninger er til mindre fordel for kapitalintensive erhverv som landbrug og transportvirksomhed. Hotel- og restaurationsvirksomhed vil også samlet set have mindre fordel ved omlægningen med baggrund i historiske tal for selskabsskat og investeringsniveau.

CFC-beskatning

Forslaget kan medføre forøget beskatning af selskaber, der har etableret datterselskaber i lande, hvor beskatningen i væsentlig grad kan udskydes i forhold til danske regler.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til de enkelte forslag

Der henvises til de enkelte forslag

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 32 pct. til 30 pct. fra og med indkomståret 2001.

Den foreslåede satsnedsættelse gælder for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2f, 3a-6, og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, Post Danmark, DSB, elselskaber, Værdipapircentralen og selskabsbeskattede foreninger.

Ved henvisninger i andre love til satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil satsnedsættelsen endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, kulbrinteskattepligtige efter kulbrinteskatteloven og skat af CFC-indkomst for personer.

Til § 2

Til nr. 1

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regi omfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskattesats foreslås derfor nedsat fra 32 pct. til 30 pct. med virkning fra og med indkomståret 2001.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at satsen for beskatning af CFC-indkomst i forbindelse med dødsbobeskatning nedsættes fra 34 pct. til 30 pct., idet det bemærkes, at satsen fejlagtigt ikke blev sat ned fra 34 pct. til 32 pct. ved lov nr. 910 af 16. december 1998.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 1.

Ved fastsættelsen af den foreslåede passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det pågældende indkomstår.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2001. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001.

Bilag

Ændringsforslaget sammenholdt med lovforslaget

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 10. - - -

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 32 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »32 pct.« til: »30 pct.«.

Stk. 3 - 4. - - -

§ 13 a. - - -

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98 og 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og senere indkomstår.

1.§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere indkomstår.«.

2. § 13 a, stk. 5, affattes således

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98 og på 13,5 pct. for indkomståret 1999 og senere indkomstår.

»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000 og en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001 og senere indkomstår.«.

Stk. 6. - - -

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 32 pct. af den skattepligtige indkomst.

1. I § 17, stk. 1, ændres »32 pct.« til: »30 pct.«.

Stk. 2 - 6. - - -

§ 17. Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

1. I § 17 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

§ 33. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

2. I § 33 ændres »34 pct.« til: »30 pct.«.

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten)