Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og lov om gevinstgivende spilleautomater (Fastsættelse af indgangsværdier m.v.)

Bilag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, ændres »Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:« til: »Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:«.

2. I § 2, stk. 5, ændres »jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 3, stk. 8, ændres »Fondsbeskatningslovens §§ 16-19, og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4,« til: »Selskabsskattelovens § 5 D«.

4. § 5 B, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.«.

5. Efter § 5 C indsættes

»§ 5 D. Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5. For udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 6. På goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 7. På andre afskrivningsberettigede aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 8. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 9. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 10. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.«.

6. I § 30, stk. 4, affattes 3. pkt. således

»Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.«.

7. §§ 35 A-35 K og § 35 N ophæves.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende

Litra 1-6. - - -

1. I § 1, stk. 1, ændres »Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:« til: »Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som ændret senest ved § 41 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, 4. pkt. ændres »§§ 16-21 A«til: »Selskabsskattelovens § 5 D«.

2. I § 2, stk. 4, 2. pkt. ændres »§§ 16-22«til: »§ 22 og selskabsskattelovens § 5 D«.

3. §§ 16-21 C ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 5. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

2. I § 2, stk. 5, ændres »jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som ændret senest ved § 41 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

§ 2. - - -

Stk. 2. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller en forening enten overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, til beskatning efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b, finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse. §§ 16-21 A finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre aktiver og passiver. § 22 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

- - -

1. I § 2, stk. 2, 4. pkt. ændres »§§ 16-21 A«til: »Selskabsskattelovens § 5 D«.

Stk. 4. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller forening overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse. §§ 16-22 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

2. I § 2, stk. 4, 2. pkt. ændres »§§ 16-22«til: »§ 22 og selskabsskattelovens § 5 D«.

§ 3

I lov nr. 462 af 31. maj 2000 om gevinstgivende spilleautomater foretages følgende ændringer

1. I § 44 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. For de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede gevinstgivende spilleautomater kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at der betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Afgiften må dog ikke overstige et beløb på 20.000 kr. for den første spilleautomat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for hver af de følgende automater.«

2. I § 45 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For de i stk. 1 omhandlede gevinstgivende spilleautomater opstillet i restaurationer med alkoholbevilling, som ikke er omfattet af en tilladelse efter nærværende lov, kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at der betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Afgiften må dog ikke overstige et beløb på 20.000 kr. for den første spilleautomat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for hver af de følgende automater.«

3. I § 46, nr. 2, indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 3«.

4. § 46, nr. 3, affattes således

»3. I § 37, stk. 1, nr. 1, ændres: »§ 26, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7« til: »§ 26, stk. 2«, og i nr. 3 ændres »§ 26, stk. 8« til: »§ 26, stk. 3«.

§ 3. - - -

Stk. 8. For kommuner, der ønsker at overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskatning efter § 3, stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i stedet for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. Fondsbeskatningslovens §§ 16-19, og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.

3. I § 3, stk. 8, ændres »Fondsbeskatningslovens §§ 16-19, og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4,« til: »Selskabsskattelovens § 5 D«.

§ 3

I lov nr. 462 af 31. maj 2000 om gevinstgivende spilleautomater foretages følgende ændringer

1. I § 44 indsættes som stk. 3

»Stk.3. For de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede gevinstgivende spilleautomater kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at der betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Afgiften må dog ikke overstige et beløb på 20.000 kr. for den første spilleautomat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for hver af de følgende automater.«

2. I § 45 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For de i stk. 1 omhandlede gevinstgivende spilleautomater opstillet i restaurationer med alkoholbevilling, som ikke er omfattet af en tilladelse efter nærværende lov, kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at der betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Afgiften må dog ikke overstige et beløb på 20.000 kr. for den første spilleautomat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for hver af de følgende automater.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3, 4 og 6, og § 2 har virkning for selskaber og foreninger m.v., der overgår til skattepligt fra og med den 1. januar 2001.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har primært til formål at indføre regler om fastsættelse af indgangsværdier for selskaber og foreninger m.v., der overgår fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, til beskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 1. En sådan overgang kan ske dels som følge af, at et selskab eller en forening m.v. begynder at udøve såkaldt sideordnet aktivitet, der indebærer, at betingelsen for skattefrihed bortfalder, dels som følge af en lovmæssig regulering herom.

Det er regeringens målsætning, at der så vidt muligt skal være enkle og forståelige regler på skatteområdet. Hensynet til retssikkerheden stiller nogle grundlæggende krav til skattelovgivningen, og der er behov for generelle regelsæt, hvorpå der kan støttes ret, og som gør det muligt at forudse retsstillingen af en given disposition.

I selskabsskatteloven er der fastsat regler om selskabers og foreningers m.v. overgang mellem forskellige beskatningsformer i § 1. Der er ikke fastsat tilsvarende regler for selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, til almindelig skattepligt efter § 1.

Det foreslås derfor, at der i selskabsskatteloven fastsættes generelle regler om selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, til skattepligt efter i selskabsskattelovens § 1.

Det foreslås endvidere, at de tilsvarende overgangsbestemmelser i visse tilfælde skal finde anvendelse for fonde og foreninger, der overgår til beskatning efter fondsbeskatningsloven.

Herudover foreslås det at ophæve en række overgangsbestemmelser i selskabsskatteloven samt at foretage nogle mindre ændringer i selskabsskatteloven.

Lovforslaget indeholder endelig nogle ændringer af lov om gevinstgivende spilleautomater, som dels er konsekvensændringer, som fejlagtigt ikke var medtaget i loven, dels er korrektioner af nogle bestemmelser, som har fået utilsigtede formuleringer.

2. Gældende ret

I selskabsskatteloven § 3, stk. 1, er opremset en række selskaber og foreninger m.v., der er fritaget for skattepligt, eksempelvis staten, havne og lufthavne. Skattefritagelsen kan være enten ubetinget og fuldstændig, hvilket gælder for f.eks. staten og kommunerne. Skattefritagelsen kan også være betinget og fuldstændig, hvilket gælder for f.eks. havne og lufthavne. Endelig kan skattefritagelsen være delvis og ubetinget, hvilket gælder for f.eks. visse landboforeninger.

Disse selskaber og foreninger m.v. kan overgå til skattepligt ved en frivillig eller en lovmæssig overgang. En frivillig overgang til skattepligt skyldes et selskabs eller en forenings egne dispositioner, dvs. at et selskab eller en forening m.v. foretager sådanne vedtægtsændringer eller ændrer sine aktiviteter på en sådan måde, at selskabet eller foreningen ikke længere opfylder betingelserne for skattefritagelse i selskabsskatteloven § 3, stk. 1. Ved en lovmæssig overgang til skattepligt forstås, at et selskabs eller en forenings m.v. aktiviteter ved lov helt eller delvist bliver skattepligtige.

Ved selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed til skattepligt skal der tages stilling til, dels hvornår skattepligten indtræder, dels hvilke indgangværdier der skal anvendes for de aktiver og passiver, som selskabet eller foreningen m.v. ejer før overgangen til skattepligt. Indgangsværdierne skal fastsætte afskrivningsgrundlaget for de aktiver og passiver, der er afskrivningsberettigede, og anvendes ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter de forskellige avancebeskatningslove ved senere salg af de pågældende aktiver og passiver.

I selskabsskattelovens § 4 er der fastsat regler om skattepligtens indtræden ved stiftelse af selskaber og foreninger m.v. Disse regler har hidtil fundet tilsvarende anvendelse ved overgang fra skattefrihed til skattepligt, uanset at overgang fra skattefrihed til skattepligt ikke er omfattet af bestemmelsens ordlyd. I den oprindelige selskabsskattelov, jf. lov nr. 255 af 11. juni 1960, fremgik det direkte, at overgang fra skattefri til skattepligtig virksomhed skulle sidestilles med nystiftelse af et selskab. Ved vedtagelsen af den nuværende § 4 i selskabsskatteloven, jf. lov nr. 180 af 23. marts 1995, var der ikke tilsigtet nogen ændring af bestemmelsen, og bestemmelsen har fortsat fundet anvendelse ved selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed til skattepligt.

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 4 indtræder skattepligten på tidspunktet for stiftelsen af selskabet eller foreningen m.v., jf. § 4, stk. 1, og for selskaber m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet, på tidspunktet, hvor selskabet bliver hjemmehørende her i landet, jf. § 4, stk. 3. Hvor et bestående selskab m.v. overgår fra skattefrihed til skattepligt, indtræder skattepligten efter praksis ved påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten.

Der er ikke i selskabsskatteloven, herunder § 4, regler om fastsættelsen af indgangsværdier ved selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed til skattepligt. Indgangsværdier må i disse tilfælde fastsættes konkret af den skatteansættende myndighed eller af Ligningsrådet ved en bindende forhåndsbesked. Der foreligger ingen retspraksis vedrørende spørgsmålet om, hvilke indgangsværdier der skal anvendes ved overgang fra skattefrihed til almindelig skattepligt.

Ved en overgang fra skattefrihed til skattepligt bestemt ved lov er der i flere tilfælde fastsat konkrete regler om indgangsværdier eller i loven henvist til andre gældende regler om indgangsværdier. Ved eksempelvis Københavns Fondsbørs overgang fra skattefrihed til skattepligt var der i den pågældende lov henvist til reglerne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1 - 4, og fondsbeskatningslovens §§ 16-19, jf. selskabsskattelovens § 35 N.

3. Lovforslaget

Det foreslås, at der i en ny § 5 D i selskabsskatteloven fastsættes regler om skattepligtens indtræden og om indgangsværdier for selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, til almindelig skattepligt efter regler i § 1.

De foreslåede regler i selskabsskatteloven om indgangsværdier til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget tager udgangspunkt i, at dispositioner, som et selskab eller en forening har truffet før indtræden af skattepligt, så vidt muligt ikke skal have skattemæssig betydning efter, at skattepligten er indtrådt for selskabet eller foreningen m.v. Herved stilles selskaber og foreninger m.v., der overgår til skattepligt, som om disse har anskaffet de pågældende aktiver på sædvanlige markedsvilkår på tidspunktet for indtræden af skattepligt.

De foreslåede regler i selskabsskatteloven om indgangsværdier til brug for opgørelsen af tab og fortjeneste efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven svarer med visse sproglige ændringer til de konkrete overgangsregler, der er fastsat i selskabsskatteloven § 35 K, stk. 1 - 2 og 4, og som finder anvendelse for gensidige forsikringsforeninger. Det foreslås samtidig at ophæve en række konkrete overgangsregler i selskabsskatteloven, herunder § 35 K, idet disse bestemmelser har udtømt deres retsvirkning.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have umiddelbare provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget styrker retssikkerheden for selskaber og foreninger m.v. ved at sikre, at selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed til skattepligt er reguleret ved generelle bestemmelser. Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have umiddelbare administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været på høring hos Advokatrådet, Børsmæglerforeningen, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Københavns Fondsbørs, Forsikring og Pension, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Dansk Industri, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, LO, Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Told- og Skattestyrelsen, Finansministeriet. Justitsministeriet. Økonomiministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I nedenstående skema er i kort form gengivet modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil. Høringssvarene gav anledning til visse materielle ændringer, og det ændrede lovforslag har været på en kort høring hos ovennævnte høringsparter. Det ændrede lovforslag gav ikke anledning til bemærkninger.

Organisation/

myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervenes Skattesekreta-riat

Den foreslåede bestemmelse i SEL § 5 D er sprogligt uheldig.

Der savnes en forklaring på, hvorfor afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer m.v. skal reduceres med afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsen, når afskrivningsgrundlaget fastsættes ud fra ejendomsværdien, der må ses som et tilnærmet udtryk for handelsværdien.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 D er omformuleret.

Forslaget om, at afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer m.v. i det tilfælde, hvor ejendomsværdien anvendes, skal reduceres med fiktive afskrivninger forud for indtræden af skattepligt, udgår.

Forsikring & Pension

Foreslår, at det for bygninger og installationer m.v. er handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden der skal være den skattemæssige indgangsværdi. For aktier og obligationer bør der ikke tages udgangspunkt i værdien ved begyndelse af indkomståret, men på tidspunktet for indtræden af skattepligt, idet der kan være sket ændringer i den mellemliggende periode. For fast ejendom bør indgangsværdien ikke være ejendomsvurderingen ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, men handelsværdien på tidspunktet for indtræden af skattepligt i det mindste efter de samme principper som i EBL § 4, stk. 3.

Foreslår at SEL § 35 I ophæves.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 D er omformuleret. De foreslåede bestemmelser om aktier og obligationer m.v. er ændret, således at der tages udgangspunkt i værdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt. For så vidt angår fast ejendom fastholdes det af administrative hensyn, at der skal tages udgangspunkt i ejendomsvurderingen ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår.

SEL §§ 35 A-35 K og § 35 N foreslås ophævet.

Investerings-ForeningsRådet

Har ikke indvendinger mod at SEL §§ 35 A - N ophæves

SEL §§ 35 A-35 K og § 35 N foreslås ophævet.

Københavns kommune

Institutioner, der er fuldstændig og betinget skattefritagne kan have sideordnede aktiviteter, og ved salg af aktiver vedr. denne virksomhed vil fortjeneste være skattefri efter SEL § 3.

Der mangler en bestemmelse for resterende aktiver, hvor avance/tab vil påvirke den skattepligtige indkomst, som f. eks. malerier og almindelige omsætningsaktiver som debitorer og andre fordringer, samt gældsposter, pensionshensættelser og periodiseringsposter.

Opfylder en skattefritaget institution ikke betingelsen for en fuldstændig og betinget skattefrihed, bortfalder skattefriheden også for den aktivitet, der ellers er skattefri.

Lovforslaget indeholder en opsamlingsbestemmelse for andre anlægsaktiver. Der ses ikke behov for regler vedr. indgangsværdier for omsætningsaktiver.

De danske Landbofore-ninger

Der bør kunne vælges aktuelle værdier for alle aktiver.

Det fremgår ikke, at der er tale om en stramning i forhold til FBL §§ 18 - 19, når der for en række aktivers vedkommende skal ske en reduktion med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsen.

Opgørelsen af genvundne afskrivninger uklar, hvis det reducerede afskrivningsgrundlag ikke anvendes.

Det foreslås, at der ikke er nogen valgmuligheder, således at værdierne som udgangspunkt fastsættes til handelsværdien på overgangstidspunktet.

Forslaget om, at afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer m.v. i det tilfælde, hvor ejendomsværdien anvendes, skal reduceres med fiktive afskrivninger forud for indtræden af skattepligt, udgår.

Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at kun afskrivninger efter indtræden af skattepligt fragår.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Administrativt uhensigtsmæssigt, at skattepligt indtræder på det tidspunkt for den begivenhed, der begrunder skattepligt og foreslår, at overgang til skattepligt indtræder med udgangen af det regnskabsår, i hvilken den begivenhed, der begrunder overgang til fuld beskatning, indtræder.

Bør præciseres, at fiktive afskrivninger, der fragår i forbindelse med fastsættelse af indgangsværdien, ikke skal nedsætte anskaffelsessummen i relation til EBL.

Det er ikke acceptabelt, at overgang til skattepligt i et løbende regnskabsår kan indebære, at skattepligt først får virkning fra og med det følgende regnskabsår. Ved lovmæssig overgang kan det evt. fastsættes, at skattepligten indtræder ved begyndelsen af et regnskabsår.

Der kan henvises til kommentaren til De Danske Landboforeninger.

Skattechefforeningen

SEL § 5 D bør udformes som i SEL § 4 A, § 31, stk. 5, § 32, stk. 5, FBL § 2, stk. 5, § 12, KL § 9 og LL § 16 H; i modsat fald skal der foretages en sproglig tilpasning i SEL § 5 D, stk. 1, 4, 5, 6 og 7.

Genvundne afskrivninger bør opgøres med indgangværdien som »udgift til anskaffelse« og kun afskrivninger efter indtræden af skattepligt fragår ved opgørelsen af den nedskreven værdi.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 D er omformuleret, og der er således ikke mulighed for at vælge mellem anskaffelsesummen og handelsværdien for så angår fastsættelse af afskrivningsgrundlag. Herved har dispositioner, som et selskab har truffet før overgangen til skattepligt, ikke skattemæssig betydning efter, at skattepligten er indtrådt.

Der kan henvises til kommentaren til De Danske Landboforeninger.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget styrker retssikkerheden for selskaber og foreninger m.v. ved at sikre, at selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed til skattepligt er reguleret ved generelle bestemmelser. Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt have umiddelbare administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås en sproglig justering af indledningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, idet den nuværende formulering forudsætter en opremsning i flertalsform af de selskaber og foreninger m.v., der er pålagt skattepligt efter § 1. Det foreslås at ændre ordlyden i bestemmelsen, således at indledningen passer til den efterfølgende opremsning af såvel generelle selskabs- og foreningsformer som specifikt nævnte virksomheder som eksempelvis Post Danmark og DSB.

Til nr. 2

Der er tale om rettelse af en fejl ved en tidligere lovændring.

Ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 blev der som følge af den nye kursgevinstlov gennemført konsekvensændringer i form af bl. a. ændrede henvisningsbestemmelser i andre skattelove. Imidlertid blev en henvisningsbestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, til den relevante bestemmelse i den nye kursgevinstlov ikke ændret.

Det foreslås at ændre henvisningen i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, fra kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, til kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Til nr. 3

I selskabsskattelovens § 3, stk. 8, er der fastsat regler for kommuner, der ønsker at overgå fra beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f. Ved en sådan overgang finder overgangsreglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19, og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse på aktiver og passiver, der ikke hidtil har været undergivet beskatning.

Det foreslås, at de foreslåede generelle regler om indgangsværdier i selskabsskattelovens § 5 D, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, i stedet skal finde anvendelse ved overgang som nævnt i § 3, stk. 8, idet selskabsskattelovens § 35 K og fondsbeskatningslovens §§ 16-19 foreslås ophævet.

Til nr. 4

I selskabsskattelovens § 5 B er der fastsat regler for selskabers og foreningers m.v. overgang fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6. Ved en sådan overgang finder reglerne i selskabsskattelovens § 35 K, samt fondsbeskatningslovens §§ 16 - 19 tilsvarende anvendelse ved fastsættelse af indgangsværdier for selskabet eller foreningen m.v., jf. § 5 B, stk. 2.

Det foreslås, at de foreslåede generelle regler om indgangsværdier i selskabsskattelovens § 5 D, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, i stedet skal finde anvendelse ved overgang som nævnt i § 5 B, stk. 1, idet § 35 K og fondsbeskatningslovens §§ 16-19 samtidig foreslås ophævet, og idet det findes uhensigtmæssigt, at § 5 B henviser til dels konkrete overgangsbestemmelser i selskabsskatteloven, dels til fondsbeskatningloven, der finder anvendelse for visse nærmere angivne fonde og foreninger.

Til nr. 5

Til stk. 1

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor der indtræder en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår fra skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller - hvilket er tilfældet ved en lovmæssig overgang til skattepligt - på det tidspunkt, hvor den pågældende virksomhed, dvs. de aktiviteter, som selskabet eller foreningen m.v. udøver, skal anses for skattepligtige.

De foreslåede regler finder anvendelse ved et selskabs eller en forenings m.v. såvel frivillige som lovmæssige overgang til skattepligt. En frivillig overgang til skattepligt skyldes et selskabs eller en forenings m.v. egne dispositioner. Frivillig overgang foreligger eksempelvis, hvor et selskab eller en forening m.v. ændrer sine vedtægter eller ændrer sine aktiviteter på en sådan måde, at selskabet eller foreningen ikke længere opfylder betingelserne for skattefritagelse i selskabsskatteloven § 3, stk. 1.

De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 5 D vil således også finde anvendelse for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, der er betinget og fuldstændig fritaget for skattepligt, og som begynder at udøve såkaldte sideordnede aktiviteter, dvs. aktiviteter, der falder uden for skattefritagelsen, eller som ændrer vedtægter på en sådan måde, at betingelserne for skattefrihed herved bortfalder.

Ved en lovmæssig overgang til skattepligt forstås en lovmæssig regulering, der medfører, at et selskabs eller en forenings m.v. aktiviteter fremover helt eller delvist skal beskattes. De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 5 D vil således finde anvendelse for alle selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, og som overgår til skattepligt ved en lovmæssig regulering, eksempelvis hvor en hidtil specifikt skattefritaget virksomhed overgår til beskatning ved lov.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 5 D, stk. 1, får overgangen virkning fra og med tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller fra og med det tidspunkt, hvor virksomheden i selskabet eller foreningen m.v. skal anses for skattepligtig. Ved en frivillig overgang til skattepligt indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor et selskab eller en forening m.v. begynder den virksomhed, der begrunder skattepligten, dvs. tidspunktet for ændring af vedtægter, såfremt skattefritagelse er betinget af bestemte vedtægtsmæssige bestemmelser, eller tidspunktet for påbegyndelse af aktiviteter, der ikke er skattefritaget. Ved et selskabs eller en forenings m.v. overgang til skattepligt ved lov, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktiviteterne i selskabet eller foreningen m.v. ifølge den pågældende lov skal anses for skattepligtige.

Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Det fremgår af selskabsskattelovens § 10, at indkomståret for et selskab er kalenderåret, medmindre selskabet har valgt et forskudt indkomstår. Efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 1, kan selskabets eller foreningens m.v. første indkomstår udgøre en længere periode end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Herved sikres, at den første indkomstperiode ikke er uhensigtsmæssig kortvarig i de tilfælde, hvor skattepligten indtræder umiddelbart før afslutningen af et regnskabsår, som tillige vælges som indkomstår.

Det foreslås, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 D gælder for overgang til alle selskabsformer m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1. Der sondres således ikke mellem selskaber, der overgår til beskatning efter eksempelvis selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Selskaber og foreninger m.v., der overgår til fuld skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller fordi selskabet eller foreningen m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, er fortsat omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 4 A. Reglerne i selskabsskattelovens § 4 A finder tillige anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, jf. § 4 A, stk. 5.

Til stk. 2

Det foreslås, at afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som et selskab eller en forening m.v. ejer før overgangen til skattepligt, skal opgøres til handelsværdien for aktivet på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi. Herved opnås, at selskabet eller foreningen m.v. for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, i relation til afskrivninger stilles på samme måde, som hvis det pågældende selskab eller forening m.v. havde erhvervet de pågældende aktiver på sædvanlige handelsvilkår.

Driftsmidlerne indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler herom, jf. afskrivningslovens kapitel 2. Dette indebærer, at afskrivninger i det første indkomstår foretages på grundlag af de nævnte beløb med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anskaffes i første indkomstår, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges og leveres i første indkomstår.

Til stk. 3

I bestemmelsen er afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, fastsat. Bestemmelsen finder anvendelse på alle bygninger og installationer uanset anskaffelsestidspunkt.

Afskrivningsgrundlaget foreslås i 1. pkt. fastsat til den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger eller tab efter afskrivningslovens § 21 udgør anskaffelsessummen den indgangsværdi, der er opgjort efter de foreslåede regler.

Til stk. 4

Det foreslås i 1. pkt., at afskrivningsgrundlaget for installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 2, som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, fastsættes til den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger eller tab efter afskrivningslovens § 21 udgør anskaffelsessummen den indgangsværdi, der er opgjort efter de foreslåede regler.

Til stk. 5

Det foreslås, at afskrivningsgrundlaget for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til skattepligt, fastsættes til de afholdte udgifter omregnet til kontantværdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget siden anskaffelsen, efter de herom gældende regler på tidspunktet for indtræden af skattepligt. Reduktionen med maksimale, fiktive afskrivninger nedsætter det beløb, som udgør afskrivningsgrundlaget for de pågældende udgifter.

Den fastsatte indgangsværdi anvendes tilsvarende ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter afskrivningslovens § 39, stk. 6, på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler ved selskabets eller foreningens m.v. afståelse af de lejede lokaler.

Ved beregningen af disse fiktive afskrivninger anvendes reglerne på tidspunktet for indtræden af skattepligt i stedet for afskrivningsregler og - procenter for de enkelte indkomstår forud for indtræden af skattepligt.

De fiktive afskrivninger skal ikke fragå ved opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Til stk. 6

For goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foreslås efter 1. pkt. afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget siden anskaffelsen.

Den fastsatte indgangsværdi for afskrivningsgrundlaget for goodwill og andre immaterielle aktier omfattet af afskrivningslovens § 40, anvendes tilsvarende ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, ved selskabets eller foreningens m.v. salg eller opgivelse af de nævnte aktiver.

Til stk. 7

Der foreslås en opsamlingsbestemmelse for øvrige afskrivningsberettigede aktiver og passiver, som er erhvervet før overgangen til skattepligt, og som ikke er specifikt nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 5 D. Det foreslås, at der foretages afskrivning på grundlag af handelsværdien.

Til stk. 8

I selskabsskattelovens § 5 D, stk. 8 - 10, foreslås fastsat regler om indgangsværdier til brug ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. De foreslåede regler i § 5 D, stk. 8 - 10, svarer indholdsmæssigt til reglerne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1 - 2 og 4, som samtidig foreslås ophævet, men systematikken i § 5 D, stk. 8 - 10, er anderledes.

Ved de foreslåede stk. 8 - 10 fastsættes indgangsværdier for de aktiver og den gæld, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet henholdsvis påtaget sig før det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Reglerne sikrer, at et selskab eller en forening m.v. alene beskattes af fortjeneste eller tab, der vedrører perioden efter skattepligtens indtræden. Dette sikres ved, at værdien for aktiverne eller passiverne på tidspunktet for overgangen til skattepligt som udgangspunkt træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste og tab senere skal opgøres. Et selskab eller en forening m.v. kan dog vælge at anvende anskaffelsessummen i stedet for handelsværdien.

Det foreslås i stk. 8, at et selskab eller en forening m.v. ved opgørelse af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven i stedet for anskaffelsessummen anvender aktiernes kursværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét.

Ved opgørelsen anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende aktie dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Til stk. 9

Ved opgørelse af fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Den skattepligtige kan dog i stedet vælge at lægge anskaffelsessummen til grund.

Ved opgørelsen anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Til stk. 10

For fordringer og gæld fastsættes indgangsværdien til kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt, men selskabet eller foreningen m.v. kan vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

Til nr. 6

Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 4, gælder, at betaling af restskat senest den 20. i den måned, hvor skattebeløbet forfalder til betaling, anses for rettidigt. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det for hver påbegyndt måned at regne fra forfaldsdagen. Beløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

I praksis anfører told- og skattemyndighederne på de girokort, der udsendes til selskaberne, vedrørende opkrævning af ordinær acontoskat, at i tilfælde af restance kan told- og skatteregionen uden varsel påbegynde en inddrivelsesforretning hos selskabet.

I henhold til inddrivelsesloven kan udlæg ske for skatter m.v., der opkræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

Det foreslås, at der skabes udtrykkelig lovhjemmel til, at skyldige ordinære acontoskatter kan inddrives. Hjemlen foreslås indføjet i selskabsskattelovens § 30, stk. 4, hvorefter ordinære acontoskatterater, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Morarenter opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1.

Til nr. 7

I selskabsskattelovens §§ 35 A-35 K og § 35 N er der fastsat en række konkrete overgangsbestemmelser for visse skattesubjekters overgang fra en beskatningsform til en anden. Bestemmelserne indeholder regler om fastsættelse af afskrivningsgrundlag og indgangsværdier til brug for opgørelsen af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsanvancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Indgangsværdierne er fastsat på det tidspunkt, hvor et selskab eller en forening m.v. overgår til ny beskatningsform, uanset at de fastsatte indgangsværdier til brug for opgørelsen af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsanvancebeskatningsloven og kursgevinstloven først kommer til anvendelse på det tidspunkt, hvor de pågældende aktiver og passiver afhændes.

De i §§ 35 A-35 K og § 35 N nævnte skattesubjekter er med en enkelt undtagelse, jf. nedenfor, alle overgået til ny beskatningsform efter bestemmelserne, og det foreslås derfor, at § 35 A-35 K og § 35 N ophæves, idet bestemmelserne har udtømt deres virkning.

§ 5 B. - - -

Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 35 K samt fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.

- - -

4. § 5 B, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.«.

5. Efter § 5 C indsættes

»§ 5 D. Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5. For udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 6. På goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 7. På andre afskrivningsberettigede aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 8. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 9. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 10. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 16. For det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter reglerne i denne lov, foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19 angivne overgangsregler, for så vidt fonden eller foreningen ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende aktiver.

3. §§ 16-21 C ophæves.

§ 17. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden eller foreningen ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for anskaffet i det forudgående indkomstår.

§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi, men summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringsudgifter, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger tilsvarende som anført i 2. pkt.

§ 20. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, foreliggende vurdering i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i 1. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller anskaffelsessummen til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end anskaffelsessummen opgjort efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3.

Stk. 2. Har fonden eller foreningen forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. § 1 , stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra a og b, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skal fonden eller foreningen desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er indtrådt forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Ved opgørelse af denne fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift anvendte beløb til grund som afståelsessum. Er ejendommen erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen dog efter § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses- eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af skatteministeren fastsatte regler.

§ 21. Ved opgørelsen af fondes eller foreningers fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget inden begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, træder kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

§ 21 A. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 16 E, der vedrører formuegoder anskaffet inden begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter ligningslovens § 16 f siden anskaffelsen.

§ 21 B. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 14 J, der vedrører aktiver anskaffet inden begyndelsen af det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen for det år, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven, udgør anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen.

§ 21 C. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste og tab efter kursgevinstloven, der vedrører fordringer eller gæld, som er erhvervet henholdsvis påtaget inden begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen i det år, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven, træder kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Fonden m.v. kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

§ 30. - - -

Stk. 4. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde forrentes beløbet ikke efter stk. 2, 3. pkt., i den måned, hvori beløbet forfaldt til betaling. Beløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

6. I § 30, stk. 4, affattes 3. pkt. således

»Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.«.

§ 35 J og § 35 K har endnu ikke udtømt deres virkning, idet gensidige forsikringsforeninger, der udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, ikke er overgået til beskatning efter selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5. Såfremt sådanne gensidige forsikringsforeninger, der udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, overgår til anden beskatningsform efter ophævelsen af overgangsreglerne i § 35 J og § 35 K, finder de almindelige overgangsregler i selskabsskatteloven anvendelse, dvs. selskabsskattelovens 5 C, ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5.

I selskabsskattelovens § 35 O, der indeholder overgangsbestemmelser vedrørende elselskabernes overgang til almindelig skattepligt, er der henvist til bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K til fastsættelse af elselskabernes indgangsværdier til brug for opgørelsen af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsanvancebeskatningsloven og kursgevinstloven. De enkelte elselskabers indgangsværdier fastsættes på det tidspunkt, hvor det pågældende elselskab overgår til skattepligt. Idet alle elselskaber er overgået til almindelig skattepligt inden den 1. januar 2001, har § 35 K på dette tidspunkt udtømt sin virkning og kan ophæves med virkning fra det foreslåede tidspunkt den 1. januar 2001.

Til § 2

Fondsbeskatningslovens § 2 indeholder en række bestemmelser, der finder anvendelse, når en fond eller forening overgår fra beskatning efter selskabsskatteloven til beskatning efter fondsbeskatningsloven, samt fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter selskabsskatteloven. I de tilfælde, hvor der ikke er fastsat specielle overgangsregler i fondsbeskatningsloven, finder de almindelige regler i selskabsskatteloven om overgang fra en beskatningsform til en anden beskatningsform anvendelse.

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 2, stk. 2, at ved overgang fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a - 6, til beskatning efter fondsbeskatningsloven, og fra fondsbeskatningsloven til selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 - 2 a og 3 a - 5 b, finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til de aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Ved overgang fra én beskatningsform i fondsbeskatningsloven til en anden beskatningsform i fondsbeskatningsloven finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

I de nævnte overgangstilfælde gælder endvidere, at for de aktiver og passiver, der ikke hidtil har været undergivet beskatning, finder overgangsreglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16 - 21 A, og i visse tilfælde tillige §§ 21 B og 21 C, anvendelse. §§ 16 - 21 C finder således anvendelse, når en fond eller forening første gang beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, hvis selskabet eller foreningen m.v. ikke hidtil har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger på de pågældende aktiver efter selskabsskattelovens § 9, eller hvis fonden ikke hidtil har været undergivet skattepligt.

Det foreslås, at fondsbeskatningslovens §§ 16 - 21 C ophæves, og at de foreslåede regler i selskabsskattelovens § 5 D finder tilsvarende anvendelse, med hensyn til aktiver og passiver, der ikke hidtil har været undergivet beskatning, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Herved skabes ensartede overgangsregler i selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 5 D er klarere og mindre komplicerede end reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16 - 21 C.

I fondsbeskatningslovens § 2, stk. 4, er der fastsat overgangsregler vedrørende fonde og foreningers overgang fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter fondsbeskatningsloven. I disse tilfælde finder selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1, og fondsbeskatningslovens §§ 16-22 tilsvarende anvendelse. Det foreslås, at henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-21 C erstattes af en henvisning til de foreslåede regler i selskabsskattelovens § 5 D, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Ved en fonds eller forenings overgang fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder de almindelige regler i selskabskatteloven anvendelse, dvs. selskabsskattelovens § 5 om ophørsbeskatning. Såfremt en fond eller forening overgår fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3 til beskatning efter fondsbeskatningsloven, vil de foreslåede regler i selskabsskattelovens § 5 D finde tilsvarende anvendelse, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Overgangsbestemmelserne i §§ 44-45 i lov om gevinstgivende spilleautomater er utilsigtet formuleret således, at kommunernes adgang til at opkræve afgift af gevinstgivende spilleautomater ophører fra 1. januar 2001.

Ved nærværende lovforslag foreslås derfor indsat hjemmel til, at kommunerne også efter 1. januar 2001 kan opkræve afgift af spilleautomater, der i en overgangsperiode kan være opstillet efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 3 og 4

Ændringerne er konsekvensændringer, der ved en fejl ikke var medtaget ved vedtagelsen af lov om gevinstgivende spilleautomater.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

De foreslåede ændringer om indgangsværdier og overgangsregler, jf. forslagets § 1, nr. 1, 3, 4 og 6, og § 2 har dog virkning for selskaber og foreninger m.v., der overgår til skattepligt fra og med den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Selskaber, der overgår til skattepligt ved lovmæssig regulering med virkning fra og med den 1. januar 2001 eller senere, er således omfattet af de foreslåede regler om indgangsværdier. Overgår et selskab til skattepligt som følge af egne dispositioner, er selskabet omfattet af lovens regler, såfremt påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, sker den 1. januar 2001 eller senere, eller såfremt selskabet eller foreningen den 1. januar 2001 eller senere ændrer vedtægter på en sådan måde, at betingelserne for skattefrihed bortfalder.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer i lov om gevinstgivende spilleautomater har virkning fra og med den 1. januar 2001.

§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder § 5 C, stk. 2, anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder anvendelse på andre aktiver og passiver.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3. For foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993, finder fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse. § 5 B, stk. 3-9, finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For andelskasser, der fra og med indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens § 39 eller § 40 for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-12. pkt. samt stk. 2-4, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i 2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. For aktier træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét. For aktiver omfattet af afskrivningslovens § 39 udgør anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter afskrivningslovens § 40 siden anskaffelsen.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie dog som erhvervet ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens § 39 eller § 40, sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 39 eller § 40, omregnes til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller beskatning i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v., der fra og med indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 N. For Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c.

§ 35 A. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatte-året.

7. §§ 35 A-35 K og § 35 N ophæves.

Stk. 2. For sådanne bygninger eller installationer, der i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. kan afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen på grundlag af den værdi, hvormed den pågældende bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse for skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien), reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at afskrive på grundlag af anskaffelsessummen, reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi.

Stk. 3. Skattemæssig afskrivning på bygninger eller installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i afskrivningsloven.

§ 35 C. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2 a, skattepligtige sparekasser gælder de i stk. 2 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en sparekasse første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 D. Ved opgørelse af sparekassens fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1976. Sparekassen kan dog vælge at lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1976, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 F. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a, skattepligtige investeringsforeninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en investeringsforening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 G. Ved opgørelse af investeringsforeningens fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1980. Investeringsforeningen kan dog vælge at lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

§ 35 H. Ved investeringsforeningens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i ligningsloven og efter aktieavancebeskatningsloven, for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Investeringsforeningen kan dog som grundlag for opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for driftsmidler m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom og værdipapirer, der skal anvendes ved skattepligtens indtræden.

§ 46. I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998, foretages følgende ændringer

- - -

3. I § 46, nr. 2, indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 3«.

2. I § 34, stk. 1, ændres »§ 26, stk. 2, 7 og 8« til: »26, stk. 2«.

3. I § 37, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 26, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7,« og i nr. 3 ændres »§ 26, stk. 8« til: »§ 26, stk. 2«.

4. § 46, nr. 3, affattes således

»3. I § 37, stk. 1, nr. 1, ændres: »§ 26, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7« til: »§ 26, stk. 2«, og i nr. 3 ændres »§ 26, stk. 8« til: »§26, stk. 3«.

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og lov om gevinstgivende spilleautomater (Fastsættelse af indgangsværdier m.v.)