Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).

Bilag

§ 1. Overenskomst af 3. juli 2000 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og får virkning i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Efter bestemmelsen i overenskomstens artikel 28, stk. 3, skal overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, ophæves og ophøre med at have virkning.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på vegne af en kontraherende stat eller dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

(a) i Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

(b) i Singapore

indkomstskatten

(herefter omtalt som«Singapore skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten.

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af staten, amterne eller kommunerne. Sociale bidrag (for Danmarks vedkommende arbejdsmarkedsbidraget) er ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning

(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Singapore, alt efter sammenhængen;

(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket »Singapore« betyder Republikken Singapores territorier, Singapores territorialfarvande og havbunden og dens undergrund og omfatter, når udtrykket anvendes i geografisk forstand, ethvert område udenfor grænserne for Singapores territorialfarvand, og havbunden og dens undergrund af ethvert sådant område, som ifølge lovgivningen i Singapore og i overensstemmelse med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Singapore har suverænitetsrettigheder med hensyn til at efterforske og udnytte naturforekomster, levende såvel som ikke-levende;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) i Danmark

Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) i Singapore

Finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(i) udtrykket »statsborger« betyder

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelsen af overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet fremgår af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love, der anvendes i denne stat.

Artikel 3. Almindelige definitioner.

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den anførte betydning. Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da skatteområdet er et hjemmestyreanliggende for disse dele af riget.

Udtrykket person omfatter en fysisk person og et selskab samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket selskab omfatter enhver sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene en kontraherende stat, den anden kontraherende stat, foretagende i en kontraherende stat, international trafik, kompetent myndighed og statsborger.

Endvidere bestemmer stk. 2, at medmindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, som de har i skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler

(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3 I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de to stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge stater efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«), og stk. 2 og 3 opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i en sådan situation er hjemmehørende i overenskomstens forstand, den såkaldte bopælsstat, idet dette er afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). I overenskomstens forstand kan en person aldrig være hjemmehørende i mere end én stat.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført.

For selskaber anvendes bestemmelsen i stk. 3. Et selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge stater, skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor det har sin virkelige ledelse.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter især

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter ligeledes

(a) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde, eller dertil knyttet tilsynsvirksomhed, men kun i tilfælde, hvor sådan plads, arbejde eller virksomhed vedvarer i mere end 6 måneder inden for enhver 12-måneders periode.

(b) en installation eller borerig eller skib, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster, men kun i tilfælde, hvor en sådan installation, borerig eller skib anvendes i mere end 6 måneder inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette litra skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9 (forbundne foretagender), anses for udøvet af det foretagende med hvilket, det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed

(i) er væsentlig den samme som den virksomhed, der udøves af det sidstnævnte foretagende; og

(ii) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i det omfang, disse virksomheder er udøvet på samme tid,

(c) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed, af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem ansatte eller andet personale, der er ansat af virksomheden, for en eller flere perioder, der tilsammen udgør mere end 90 dage inden for enhver 12-måneders periode.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel, skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i litra (a) til (e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandlet i stykke 6 - handler på et foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 5. Fast driftssted.

Artikel 5 bestemmer, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som foretagendet opnår gennem det faste driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste, som et foretagende i den ene stat oppebærer ved erhvervsvirksomhed i den anden stat, kun kan beskattes i den førstnævnte stat (bopælsstaten), jfr. artikel 7.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter artikel 5, stk. 2, især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6 måneder, jfr. artikel 5, stk. 3, litra a. Efter interne danske regler udgør et bygge- og anlægsarbejde et fast driftssted allerede fra første dag. 6-månedersfristen er et gensidigt afkald på beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan herefter kun beskattes i bopælsstaten.

6-månedersreglen er en afvigelse fra OECD-modellen, der har en tidsgrænse på 12 måneder. Danmark har accepteret en tilsvarende begrænsning i overenskomster med en række andre lande. Reglen findes således også i den gældende overenskomst med Singapore.

Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid udgøre et fast driftssted. Efter stk. 3, litra b, gælder, at boreplatforme, anlæg eller skibe, der anvendes ved efterforskning efter naturforekomster - men ikke ved den efterfølgende udvindelse af sådanne - udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6 måneder i en periode på 12 måneder. Det er ikke muligt for forbundne foretagender at omgå dette ved at arrangere sig sådan, at det ene foretagende foretager efterforskning i f.eks. 5 måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter virksomheden i de følgende 5 måneder. I sådanne tilfælde lægges perioderne sammen. OECD-modellen indeholder ikke bestemmelser om efterforskning efter naturforekomster.

Efter stk. 3, litra c, har et foretagende i den ene stat et fast driftssted i den anden stat, hvis det leverer tjenesteydelser, herunder rådgivning, gennem ansatte eller andet personale i mere end 90 dage inden for en periode på 12 måneder. Denne regel findes heller ikke i OECD-modellen. Danmark har accepteret tilsvarende regler i overenskomster med andre lande, og reglen findes også i den gældende overenskomst med Singapore.

Artikel 5, stk. 4, bestemmer, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stk. 5 og 6 omhandler virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne, medfører efter de danske skatteregler ikke, at fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark vil efter overenskomsten udgøre et fast driftssted for en fuldmagtsgiver fra Singapore, men efter dansk intern skattelovgivning udnytter Danmark ikke denne beskatningsret.

Endelig bestemmer stk. 7, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst fra fast ejendom, der anvendes ved udøvelse af frit erhverv.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Bilag

(Oversættelse)

OVERENSKOMST

mellem

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle omkostninger, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, som ville være fradragsberettiget, hvis det faste driftssted var et uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan henføres til det faste driftssted, hvad enten de er afholdt i den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at et foretagendes fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i foretagendets bopælsstat, medmindre foretagendet udøver virksomheden gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte foretagendet af den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-5 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 6 fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomst, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal denne indkomst behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

3. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik omfatte

(a) fortjeneste ved udleje på bareboat-basis af skibe eller luftfartøjer; og

(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer;

hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan brug, rådighedsstillelse eller udleje, er knyttet til driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

5. I tilfælde, hvor et skib eller et luftfartøj udelukkende anvendes mellem steder i en kontraherende stat og en eller flere strukturer, der anvendes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, som er beliggende i vande, der grænser op til denne stats territorialfarvande, skal den skattefritagelse, der er fastsat i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel, ikke finde anvendelse.

Artikel 8. Skibs- og luftfart.

Fortjeneste, som et rederi- eller luftfartsforetagende opnår ved drift af skibe eller fly i international trafik, kan efter stk. 1 kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Efter stk. 2 gælder dette også for fortjeneste, som et rederi- eller luftfartsforetagende opnår ved at deltage i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

Efter stk 3 gælder det samme for et foretagendes fortjeneste ved udleje af skibe og fly på bareboat basis samt fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til transport af varer i international trafik, såfremt udlejen af skibe og fly hhv. containerudlejen m.v. er knyttet til drift af skibe og fly i international trafik.

I stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et dansk, et norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7, 2/7 og 3/7 af SAS. Efter stk. 4 finder artiklens bestemmelser anvendelse på den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS, nemlig 2/7. Resten beskattes i Norge og Sverige. Bestemmelsen er formuleret i samarbejde med Norge og Sverige og findes tilsvarende i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som disse lande indgår.

Stk. 5 indeholder en undtagelse, hvorefter stk. 1 - 3 ikke gælder, når et skib eller et fly anvendes udelukkende mellem steder i den ene stat og en eller flere strukturer, der benyttes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster i vande, der støder op til denne stats territorialfarvande. Denne bestemmelse, som også findes i den nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore, er en afvigelse fra OECD-modellen.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis den er enig i den regulering, som den førstnævnte kontaherende stat har foretaget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 9. Forbundne foretagender.

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length«-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville have været, hvis foretagenderne havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige

(a) 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne periode;

(b) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;

(c) 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre tilfælde.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stiftelsesandele eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. (a) I tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Singapore, til en person, som er hjemmehørende i Danmark og som er den retmæssige ejer af sådant udbytte, er der i henhold til gældende lovgivning i Singapore ikke nogen skat i Singapore, der pålignes udbytte i tillæg til den skat, der pålignes selskabets fortjeneste eller indkomst. I henhold til det vedtagne system om fuld skattegodtgørelse er den skat, der fratrækkes udbyttet, en skat på selskabets fortjeneste eller indkomst, og ikke en skat på udbytte i denne artikels forstand.

(b) Hvis Singapore, efter undertegnelsen af denne overenskomst, indfører en skat på udbytte i tillæg til den skat, der pålignes fortjeneste eller indkomst for et selskab, der er hjemmehørende i Singapore, kan en sådan skat opkræves, men den således opkrævede skat på udbytte, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i Danmark og som er den retmæssige ejer af sådan udbytte, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.

Artikel 10. Udbytte.

Udbytte kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i modtagerens bopælsstat. Udbytte kan efter stk. 2 også beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden stat, gælder følgende begrænsninger på kildestatens beskatningsret

Kildestaten kan ikke beskatte udbytte betalt af et datterselskab til et moderselskab, hvis moderselskabet direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i datterselskabet i en periode på mindst et år, og udbyttet udloddes inden for denne periode. Dette svarer til bestemmelserne i EU s moder/datterselskabsdirektiv.

Kildestaten kan højst beskatte udbytte med 5 pct., hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller lignende institution, som er skattemæssigt godkendt i den anden stat. Dette svarer til beskatningen af aktieudbytte efter pensionsafkastbeskatningsloven.

I alle andre tilfælde kan kildestaten højst beskatte med 10 pct.

Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.

Hvis udbytte indgår i indkomsten i et fast driftssted eller et fast sted i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal sådan udbytte efter stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelsen i artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter bestemmelsen i artikel 14.

En stat kan ikke beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat, jfr. stk. 5. Dog kan en aktionær bosiddende i den førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.

Endelig er der i stk. 6 fastsat særlige bestemmelser for Singapore. Efter Singapores nuværende skattelovgivning opkræver dette land ikke skat af udbytte, som et selskab i Singapore udlodder til en aktionær i Danmark (udover den skat, der beregnes af selskabets indkomst eller fortjeneste, hvoraf udbyttet et betalt). Hvis Singapore indfører udbyttebeskatning i tillæg til skatten på selskabets indkomst eller fortjeneste, kan en sådan skat opkræves, men hvis den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i Danmark, må skatten ikke være højere end de satser, der er fastsat i stk. 2.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i henhold til denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes bruttobeløb.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente påhviler dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker, kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis de er betalt for et lån, der er bevilget, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende stat.

8. Ved anvendelsen af stykke 7, skal udtrykket »regering« omfatte

(a) for så vidt angår Danmark, Eksport Kredit Fonden, eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;

(b) for så vidt angår Singapore, ECICS Credit Insurance Ltd., eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 11. Renter.

Beskatningsretten til renter er fordelt mellem bopælsstat og kildestat.

Efter stk. 1 kan renter som udgangspunkt beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s. bopælsstaten.

Efter stk. 2 kan renterne imidlertid også beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden stat, må skatten ikke være højere end 10 pct. af renternes bruttobeløb.

Begrebet »renter« defineres i stk. 3, mens stk. 4 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, så renter af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter artikel 14.

Stk. 5 bestemmer, hvornår renter skal anses for at opstå i en stat.

Stk. 6 gentager det »arm's length«-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Bestemmelserne i stk. 1 - 6 svarer til OECD-modellen.

Efter stk. 7 må en stat dog ikke beskatte renter, som betales fra denne stat for lån, som er ydet, garanteret eller forsikret af regeringen i den anden stat. Stk. 8 bestemmer, at det samme skal gælde for lån, der er ydet, garanteret eller forsikret af Eksport Kredit Fonden eller enhver anden dansk institution, som de to landes kompetente myndigheder kan blive enige om, samt for en tilsvarende institution i Singapore.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i overensstemmelse med denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royalties.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til ethvert litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug for radio eller fjernsynsudsendelser, ethvert computer programmel, patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty, er stiftet, og sådan royalty påhviler dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12. Royalties.

Beskatningsretten til royalties er fordelt mellem bopælsstat og kildestat.

Efter stk. 1 kan royalties som udgangspunkt beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s. bopælsstaten.

Efter stk. 2 kan royalties imidlertid også beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af disse royalties er hjemmehørende i den anden stat, må skatten ikke være højere end 10 pct. af bruttobeløbet af de pågældende royalties.

Bestemmelsen om kildestatsbeskatning af royalties er en afvigelse fra OECD-modellen, der bestemmer, at royalties som hovedregel kun kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s. bopælsstaten. Danmark har accepteret tilsvarende bestemmelser i overenskomster med en række andre lande. Bestemmelsen findes således også i den gældende overenskomst med Singapore, hvor satsen dog er 15 pct.

Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3. Royalty-begrebet er udvidet i forhold til OECD-modellen, idet det også omfatter vederlag for computer software samt for udleje af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Danmark har accepteret en tilsvarende royalty-definition i overenskomster med andre lande. Den udvidede definition vedr. udleje af udstyr findes også i den gældende overenskomst med Singapore. Betydningen heraf begrænses dog nu af, at vederlag for containerudleje m.v. kun kan beskattes i udlejerens bopælsstat, jf. artikel 8, stk. 3.

Stk. 4 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, så royalties for rettigheder, der har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter artikel 14.

Stk. 5 bestemmer, hvornår royalties skal anses for at opstå i en stat.

Stk. 6 gentager det »arm's length«-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier - bortset fra aktier, der handles på en anerkendt fondsbørs - hvis værdi for tre fjerdedeles vedkommende hidrører direkte eller indirekte fra fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig ejendom, der er knyttet til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, ved afhændelse af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 13. Kapitalgevinster.

Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom kan beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende, jfr. stk. 1.

Stk. 2 medfører, at det samme gælder for fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig, direkte eller indirekte, består af fast ejendom. Stk. 2 omfatter fortjeneste, som en person fra den ene stat opnår ved afhændelse af aktier - bortset fra aktier, der handles på en anerkendt børs - hvis mindst 75 pct. af aktiernes værdi direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom, der er beliggende i den anden stat. I såfald kan fortjenesten ved aktieafhændelsen beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.

Stk 2 findes ikke i OECD-modellen, men findes hyppigere og hyppigere i overenskomster. Baggrunden for reglen er, at stk. 5 medfører, at aktieavancer kun kan beskattes i den stat, hvor afhænderen er hjemmehørende. Uden særreglen i stk 2 kan stk. 1 om kildestatens ret til at beskatte fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom omgås ved at lade et selskab eje ejendommen og i stedet afhænde aktierne i selskabet.

Danmark udnytter ikke denne beskatningsret, idet der ikke er dansk begrænset skattepligt for så vidt angår aktieavancer.

Efter stk. 3 kan fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted eller et fast sted - eller af det faste driftssted eller det faste sted som sådant - beskattes i den stat, hvor det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan efter stk. 4 kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsforetagendet er hjemmehørende.

Efter stk. 5 kan andre kapitalgevinster kun beskattes i bopælsstaten.

Bestemmelserne om fortjeneste ved afhændelse af fly finder for SAS s vedkommende efter stk. 6 kun anvendelse for den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS. Bestemmelsen er en parallel til bestemmelsen i artikel 8, stk. 4.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved udøvelse af frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat, undtagen i følgende tilfælde, hvor sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende stat

(a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten, der kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden stat; eller

(b) hvis hans ophold i den anden stat strækker sig over en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage eller mere i enhver 12-måneders periode, som begynder eller slutter i det pågældende kalenderår; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten, der hidrører fra hans virksomhed i denne anden stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed, såvel som selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 14. Frit erhverv.

Artiklen omfatter fortjeneste ved udøvelse af frit (liberalt) erhverv af selvstændig karakter som f.eks. virksomhed som læge, tandlæge, advokat, revisor, arkitekt eller ingeniør.

Indkomst, som en fysisk person opnår ved udøvelse af frit erhverv, kan som hovedregel kun beskattes i personens bopælsstat.

Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i den anden stat (kildestaten), hvis personen til stadighed har et fast sted i den anden stat til rådighed til udøvelse af sin virksomhed.

Det samme gælder, hvis den pågældende opholder sig i kildestaten i en periode eller i flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage i en 12 måneders periode. Denne 90-dagesregel er en afvigelse fra OECD s anbefalinger. Danmark har accepteret tilsvarende regler i overenskomster med en række andre lande.

I begge tilfælde gælder, at kildestaten alene kan beskatte så stor en del af indkomsten, der kan henføres til hhv. det faste sted og den udøvede virksomhed i den anden stat.

Begrebet fast sted er ikke defineret i overenskomsten (i modsætning til fast driftssted). Normalt vil et fast sted forudsætte, at der er en lokalitet, hvor kunder kan henvende sig (f.eks. klinik, tegnestue el. lign.).

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat. I tilfælde, hvor vederlaget oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan det imidlertid også beskattes i denne anden stat.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Hvis en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), udfører lønarbejde i den anden stat (kildestaten), kan kildestaten også beskatte lønindkomsten. Kildestaten kan dog ikke beskatte, hvis

lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og

lønnen betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i bopælsstaten, og

lønnen ikke påhviler et fast driftssted (eller fast sted), som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jfr. stk. 1 og stk. 2.

Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Singapore i op til 183 dage i en sådan 12-månedersperiode, vil således kun blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Singapore, når denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Hvis lønnen udbetales af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i Singapore, kan lønindkomsten også beskattes i Singapore.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i international trafik beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Hvis lønmodtageren er hjemmehørende i den anden stat, kan indkomsten dog også beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved eller i forbindelse med personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand, hvis besøget i denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den ene eller begge kontraherende stater eller en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution deraf. I sådant tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden er hjemmehørende.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk.

Efter stk. 1 kan den stat, hvor en kunstner eller sportsudøver udfører sin virksomhed, beskatte vederlaget herfor.

Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr. stk. 2. Dette vil typisk være et selskab.

Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten er erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat, når besøget udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte kunstnere eller sportsudøvere fra Singapore af vederlag for virksomhed i Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler, jfr. bemærkningerne til artikel 15.

Artikel 18

Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende ydelser

1. Beløb, som modtages af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, eller i henhold til enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt bestemmelserne i denne artikels stykke 1og i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad enten det er vederlag for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold eller ej, kun beskattes i denne anden stat, medmindre

(a) bidrag, som er indbetalt af pensionsordningens retmæssige ejer, blev fratrukket i den retmæssige ejers skattepligtige indkomst i den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat; eller

(b) bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver, ikke var skattepligtig indkomst for den retmæssige ejer i den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat.

I sådanne tilfælde kan pensionerne beskattes i den førstnævnte kontraherende stat.

3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, når en sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet, skattemæssig godkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat.

Artikel 18. Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende ydelser.

Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, og lignende ydelser kan efter stk. 1 beskattes i kildestaten. Det samme gælder andre offentlige ydelser.

Private pensioner og lignende vederlag kan efter stk. 2 som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten. Dette gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller vederlag har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej.

Men sådanne pensioner og vederlag kan også beskattes i kildestaten, hvis denne stat i opsparingsfasen har givet fradrag for indbetalinger til pensionsordningen eller bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling af pensionsbidrag.

Det er dansk forhandlingspolitik at opnå en så stor grad af kildestatsbeskatning for pensioner som muligt. For de sociale pensioners vedkommende er baggrunden, at disse er fastsat på et sådant niveau, at de kan rumme en almindelig dansk beskatning (»bruttoficering«). Hvis sociale pensioner alene bliver beskattet i bopælsstaten og med en lav sats, vil dette medføre nettopensionsbeløb ud over det tilsigtede.

For de private pensionsordningers vedkommende er baggrunden, at Danmark gennem hele opsparingsfasen har båret et skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør modsvares af dansk beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene udbetales til pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til pensionister, der er hjemmehørende i udlandet.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen pension, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling, myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.

(b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling, myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution.

Artikel 19. Offentligt hverv.

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1 som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten). Vederlaget kan dog kun beskattes i den anden stat (bopælsstaten), hvis arbejdet er udført dér og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke blev hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen har alene betydning for ambassadepersonale og lign.

Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i kildestaten, jfr. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i bopælsstaten, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18, jfr. stk. 3.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, som er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 20. Studerende.

Stipendier og lign. til studerende og erhvervspraktikanter beskattes i kildestaten.

Artikel 21

Anden indkomst

Indkomst, som ikke er omtalt i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

Artikel 21. Anden indkomst.

Indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i overenskomsten, kan beskattes i kildestaten.

Denne regel er en afvigelse fra OECD-modellen, som medfører, at »anden indkomst« kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre indkomsten oppebæres af et fast driftssted i den anden kontraherende stat.

Artikel 21's regel om »anden indkomst« findes også i artikel 18 i den hidtil gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore.

Den ny overenskomsts regel om »anden indkomst« har dog ikke så stor rækkevidde, idet reglen ikke længere omfatter indtægter af væsentlig betydning. Derimod havde den hidtil gældende overenskomsts regel om »anden indkomst« større rækkevidde, idet denne overenskomst ikke havde udtrykkelige artikler om f.eks. kapitalgevinster.

Den ny overenskomsts regel om »anden indkomst« har heller ikke så stor betydning, idet reglen ikke længere udelukker, at »anden indkomst« kan beskattes i modtagerens bopælsstat. I så fald skal bopælsstatens skat nedsættes med kildestatens skat. Derimod havde den hidtil gældende overenskomsts regel om »anden indkomst« større betydning, idet denne overenskomst medførte, at bopælsstaten ikke kunne beskatte »anden indkomst«.

Artikel 22

Begrænsning af skattelempelse

1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer (med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark, og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i Singapore alene er undergivet beskatning for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore og ikke for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten, som er overført til eller modtaget i Singapore.

2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore for så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering« omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner.

Artikel 22. Begrænsning af skattelempelse.

Artiklen, som ikke findes i OECD-modellen, medfører en begrænsning af fordele efter overenskomstens andre artikler i særlige tilfælde.

Baggrunden for bestemmelsen er, at Singapore i nogle tilfælde ikke beskatter personer, der er hjemmehørende i Singapore, af udenlandsk indkomst, som ikke bliver hjemtaget til landet. Bestemmelsen bevirker, at den fritagelse eller nedsættelse af beskatning af indkomst fra kilder her i landet, som Danmark skal indrømme efter overenskomstens andre artikler, kun gælder i det omfang, indkomsten overføres til Singapore.

Stk. 1 omfatter derfor tilfælde, hvor en person hjemmehørende i Singapore oppebærer indkomst her fra landet, som efter overenskomsten skal være omfattet af fritagelse for dansk beskatning eller nedsættelse af dansk beskatning, men hvor Singapore efter sin interne skattelovgivning ikke beskatter indkomstens fulde beløb, men kun den del, der overføres til eller modtages i Singapore. I så fald skal fritagelsen eller nedsættelsen af dansk beskatning kun omfatte den del af indkomsten, der overføres til eller modtages i Singapore.

Efter stk. 2 gælder denne begræsning ikke for indkomst, som oppebæres af Singapores regering eller enhver person, der er godkendt af Singapores kompetente myndigheder.

Den samme bestemmelse findes i artikel 19 i den hidtil gældende overenskomst.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således

1. I Danmark

(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Singapore, indrømme fradrag i den pågældende persons skat på indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Singapore;

(b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Singapore;

(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Singapore, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Singapore;

(d) i tilfælde, hvor udbytte betales af et selskab, der er hjemmehørende i Singapore, til et selskab, som er hjemmehørende i Danmark og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte fritages for skat i Danmark.

2. I Singapore

I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Singapore, oppebærer indkomst fra Danmark, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Singapore, med forbehold af dens lovgivning om indrømmelse af nedslag i Singapore skat for skat, der skal betales i noget andet land end Singapore, tillade den betalte danske skat - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - fradraget i Singapore skat, der skal betales af den pågældende persons indkomst. I tilfælde, hvor sådan indkomst består af udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er hjemmehørende i Singapore og som direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal der ved beregningen af nedslaget tages hensyn til den danske skat, som dette selskab har betalt af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst skal enhver indkomst, der modtages af en regering i en kontraherende stat fra enhver kilde i den anden kontraherende stat, være fritaget for skat i denne anden kontraherende stat. Udtrykket »regering«

(a) i Danmark betyder regeringen i Danmark og omfatter

(i) en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution deraf;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt omfang er ejet af regeringen i Danmark, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;

(b) i Singapore betyder regeringen i Singapore om omfatter

(i) Singapores Monetary Authority og Board of Commissioners of Currency;

(ii) Government of Singapore Investment Corporation Pte Ltd;

(iii) offentlig institution;

(iv) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt omfang er ejet af regeringen i Singapore, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 23. Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 23 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde som Danmark, hhv. Singapore, skal anvende, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.

Danmark anvender credit-metoden som lempelsesmetode, jfr. stk. 1, litra a) og b). Hvis en person eller et selskab m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en kilde i Singapore, og Singapore også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt i Singapore, eller den del af den danske skat, der falder på indkomsten fra Singapore. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.

Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter overenskomsten kun kan beskattes i Singapore, anvendes metoden exemption med progressionsforbehold, jfr. stk. 1, litra c). Dette betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af Singapores skat. Imidlertid indgår indkomsten i det danske beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens § 33A.

Hvis et selskab hjemmehørende i Danmark modtager udbytte fra et selskab i Singapore, er det danske selskab fritaget for beskatning af udbytterne, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i selskabet i Singapore, jfr. stk. 1, litra d.

Singapore anvender også credit-metoden som lempelsesmetode, jfr. stk. 2. Når et selskab hjemmehørende i Singapore, som direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af et selskab hjemmehørende i Danmark, modtager udbytte fra det danske selskab, skal Singapore også give credit for den danske skat, som det danske selskab har betalt af den del af dets overskud, hvoraf udbyttet et betalt.

Efter stk. 3 skal indkomst, som den ene stats regering oppebærer fra kilder i den anden stat, være fritaget for beskatning i den anden stat, uanset overenskomstens andre regler.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme

(a) personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område; eller

(b) statsborgere i den anden kontraherende stat sådanne personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer egne statsborgere, der ikke er hjemmehørende i denne stat eller sådanne andre personer, der måtte være nævnt i denne stats skattelovgivning.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. I tilfælde, hvor en kontraherende stat indrømmer skattebegunstigelser til sine statsborgere med henblik på at fremme økonomisk og social udvikling i overensstemmelse med dens nationale politik og kriterier, skal dette ikke anses som diskriminering i henhold til denne artikel.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse på de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 24. Ikke-diskriminering.

Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både for fysiske og for juridiske personer. Reglen gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i en af de to stater.

En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, som er hjemmehørende i den anden stat, de samme personlige skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el. lign., som den pågældende stat måtte indrømme til personer, der er hjemmehørende i denne stat.

Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder kun i forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden, med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten. Der er herunder fastsat, at de to staters kompetente myndigheder ved en gensidig aftale skal søge at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af overenskomsten.

Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis finder myndighederne dog i de fleste tilfælde en løsning, som er acceptabel for alle parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse, eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omhandlet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 26. Udveksling af oplysninger.

Artiklen pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, som strider mod statens lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Artikel 27

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 27. Diplomater m. fl.

Overenskomsten berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater og lign. i henhold til folkeretten på dette område.

Artikel 28

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den sidste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning

(a) i Danmark

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som begynder på eller efter 1. januar 2001, og følgende indkomstår.

(b) i Singapore

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i ethvert skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det andet kalenderår efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomsten mellem regeringen i Republikken Singapore og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter undertegnet i Singapore den 3. februar 1986, som ændret ved Protokol undertegnet i Singapore den 17. maj 1994, skal ophøre at have virkning fra den dag, på hvilken denne overenskomst får virkning i overensstemmelse med denne artikels stykke 2.

Artikel 28. Ikrafttræden.

De to staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for dobbeltbeskatningsoverenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget.

Overenskomsten træder i kraft, når begge lande har givet underretning. For Danmarks vedkommende får overenskomsten virkning for det indkomstår, der begynder den 1. januar 2001 eller senere og for senere indkomstår. For Singapores vedkommende får overenskomsten virkning fra og med det skatteår, der begynder den 1. januar i det andet kalenderår efter det år, hvor overenskomsten trådte i kraft.

Overenskomsten vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning.

Den hidtil gældende overenskomst ophører med at have virkning fra og med det tidspunkt, hvor den ny overenskomst får virkning.

Artikel 29

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning

(a) i Danmark

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.

(b) i Singapore

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det andet kalenderår efter det år, i hvilken meddelelsen om opsigelse er givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Singapore, den 3. juli 2000, på engelsk.

For Regeringen

For Regeringen

i Kongeriget Danmark

i Republikken Singapore

Jørgen Ørstrøm Møller

Alan Ow

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Den ny overenskomst ophæver den gældende overenskomst fra 1986, som ændret ved en protokol fra 1994.

Ved lov nr. 457 af 31. maj 2000 bemyndigede Folketinget regeringen til at opsige den hidtil gældende overenskomst. Regeringen benytter altså ikke denne bemyndigelse.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har som hovedformål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Singapore beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden stat.

Både Danmark og Singapore beskatter efter globalindkomstprincippet. En person, som er hjemmehørende i Danmark (hhv. Singapore), er fuldt skattepligtig til Danmark (hhv. Singapore), d.v.s. skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i verden de måtte hidrøre.

Samtidig har begge lande regler om begrænset skattepligt. Hvis f.eks. en person eller et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, modtager indkomster fra kilder i Danmark, vil Danmark beskatte denne indkomst efter reglerne om begrænset skattepligt i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven. Imidlertid vil modtageren også være skattepligtig af den pågældende indkomst i Singapore. Der vil hermed foreligge et tilfælde af dobbeltbeskatning. Det samme gælder med modsat fortegn, hvis indkomsten går fra Singapore til Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark hhv. Singapore kan beskatte indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). For kildestatens vedkommende er der tale om, at denne stat indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede skattepligt på indkomster, der tilflyder en modtager i den anden stat. For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om begrænsninger i beskatningsretten, ligesom bopælsstaten skal anvende den metode til lempelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver, jfr. nedenfor.

Det bemærkes, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv medfører, at Danmark beskatter en given indkomst. Hvis Danmark skal beskatte en indkomst, som flyder til eller fra Singapore, skal der være hjemmel hertil såvel i den interne danske skattelovgivning som i overenskomsten. Overenskomsten kan således tillægge Danmark ret til at beskatte en bestemt type indkomst, men Danmark udnytter kun denne beskatningsret i det omfang, der er hjemmel i den danske skattelovgivning til at opkræve den pågældende skat.

Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning lempes, den såkaldte metodebestemmelse (overenskomstens artikel 23). Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskomsten ikke i sig selv forhindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først »efterfølgende«.

Lempelsesmetoden er ordinær credit for Danmarks vedkommende. Dette indebærer, at hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i Singapore, og Singapore efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i Singapore. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens § 33.

Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger (artikel 26). Efter bestemmelserne i denne artikel skal de danske skattemyndigheder indhente oplysninger hos personer eller selskaber m.v. her i landet til brug for skattemyndighederne i Singapore. Indhentning af oplysninger sker efter reglerne i skattekontrolloven. Tilsvarende skal skattemyndighederne i Singapore indhente oplysninger til de danske myndigheder, som så kan anvende disse oplysninger ved skatteligningen her i landet.

Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af tvivlsspørgsmål, bestemmelser om diplomater samt bestemmelser om ikrafttrædelse og opsigelse af overenskomsten.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt omfang den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som også ligger til grund for det danske oplæg til forhandlinger med en anden stat om en overenskomst. OECD-modellen er dog på ingen måde bindende. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, og en overenskomst mellem to lande må nødvendigvis være et kompromis mellem de to landes synspunkter.

Forholdet til den hidtil gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst

Den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst afløser den hidtil gældende overenskomst fra 1986, som ændret ved en protokol fra 1994. Den ny overenskomsts artikel 28, stk. 3, bestemmer nemlig, at den hidtil gældende overenskomst ophører med at have virkning, når den ny overenskomst får virkning.

De vigtigste forskelle mellem den ny overenskomst og den hidtil gældende overenskomst er følgende

I fremtiden skal Danmark som hovedregel anvende creditmetoden til at ophæve dobbeltbeskatning for personer og selskaber, som er hjemmehørende her i landet og som modtager indkomst fra Singapore, som Singapore har ret til at beskatte. Credit-metoden medfører, at Danmark også kan beskatte indkomsten fra Singapore, men den danske skat af indkomsten fra Singapore skal nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore af indkomsten. I dag skal Danmark som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter exemptions-metoden, hvilket medfører, at Danmark skal undlade at beskatte personer og selskaber, hjemmehørende her i landet, af indkomst fra Singapore, hvis Singapore har ret til at beskatte indkomsten, uanset om Singapore faktisk beskatter indkomsten og i givet fald uanset størrelsen af skat i Singapore.

I fremtiden kan Danmark beskatte personer og selskaber, hjemmehørende her i landet, af fortjeneste ved afståelse af aktiver i Singapore. Såfremt der er tale om afståelse (direkte eller indirekte) af fast ejendom i Singapore eller af et såkaldt fast driftssted (eller fast sted) i Singapore, kan fortjenesten dog også blive beskattet i Singapore, og i så fald skal den danske skat nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore. I dag skal Danmark undlade at beskatte personer og selskaber, hjemmehørende her i landet, af fortjeneste ved afståelse af aktiver i Singapore.

Den ny overenskomst har udtrykkelige regler om beskatning af fortjeneste ved efterforskning efter naturforekomster.

Den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører derimod ikke ændring for beskatning af pension. Overenskomsten har ganske vist en ny udtrykkelig artikel om pension, hvorefter pension som hovedregel kan beskattes i den stat, hvorfra den udbetales (kildestatsbeskatning). Den hidtil gældende overenskomst havde ingen artikel om pension, som derfor var omfattet af artiklen om »anden indkomst«, som også gik ud på kildestatsbeskatning.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to lande. Foretagender og personer i det ene land får herved bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større klarhed om de skattemæssige dispositioner.

De væsentligste ændringer af økonomisk betydning ved indgåelse af en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore, vedrører overgangen fra anvendelse af eksemption til ophævelse af dobbeltbeskatning efter den gældende overenskomst til anvendelse af creditmetoden, samt ophævelse af muligheden for at selskaber og personer hjemmehørende i Danmark, kan undgå beskatning ved investering i aktier i selskaber i Singapore.

Indgåelse af den ny overenskomst indebærer, at Danmark skal medregne indkomsten som personer og selskaber modtager fra Singapore og efterfølgende lempe for den skat, der er betalt i Singapore. I den gældende overenskomst er hovedreglen, at Danmark skal bortse fra indkomst, som personer og selskaber modtager fra Singapore, ved beregning af den danske skat.

Den væsentligste virkning ved de ændrede regler vedrører danske pengeinstitutter med filialer i Singapore, hvor den nye overenskomst vil medføre en øget beskatning. Den nuværende overenskomst betyder, at der alene skal betales en skat på 10 pct. til Singapore af overskuddet fra filialen, mens der efter den ny overenskomst skal betales dansk selskabsskat med fradrag af den skat, som pengeinstitutterne har betalt til Singapore.

Med udgangspunkt i oplysninger om de seneste års lempelse i den danske skat for overskud fra Singapore-filialer for nogle af de større danske pengeinstitutter skønnes, at den nye overenskomst vil medføre et årligt merprovenu på op imod 20 mill. kr. fra og med 2001.

Ved indgåelse af den nye overenskomst fjernes tillige muligheden for, at selskaber og personer, der er hjemmehørende her i landet, kan undgå beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber i Singapore. Den ny overenskomst vil derfor kunne forhindre et sådant provenutab.

Lovforslaget giver regeringen bemyndigelse til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore, hvorfor regeringen ikke vil udnytte den mulighed for opsigelse af den gældende overenskomst, som Folketinget gav med vedtagelsen af L 266 i folketingsåret 1999-2000 (lov nr. 457 af 31. maj 2000). Det indebærer, at det skønnede merprovenu på op imod 20 mill. kr. årligt af L 266 ikke vil fremkomme.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for skattemyndighederne eller for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den ny overenskomst skønnes at medføre et merprovenu på op imod 20 mill. kr. årligt fra og med 2001.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Den ny overenskomst vil medføre, at beskatningen af overskud fra danske pengeinstitutters filialer i Singapore stiger som følge af overgangen fra eksemption til credit. Skattestigningen skønnes til op imod 20 mill. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget. Den ny overenskomst træder i kraft, når begge lande har givet underretning. For Danmarks vedkommende finder den anvendelse fra og med indkomstår, som begynder den 1. januar 2001 eller senere, jfr. overenskomstens artikel 28. Den ny overenskomst vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning. Fra samme tidspunkt bortfalder den gældende overenskomst.

De enkelte artikler i den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser

Artikel 29. Opsigelse.

Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den kan efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til udgangen af et kalenderår.

Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og det grønlandske hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet.

Fremsat den 4. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore