Forslag til Lov om butikstid

§ 1. Denne lov omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Stk. 2. Loven gælder ikke for apoteker, jf. lov om apoteksvirksomhed.

Generelle lukketider

§ 2. De i § 1, stk. 1, nævnte butikker skal holdes lukket fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00 samt på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag.

Stk. 2. Påske- og pinselørdag samt den sidste lørdag før juleaftensdag kan de i § 1, stk. 1, nævnte butikker holdes åbent til kl. 20.00. Den sidste søndag før juleaftensdag kan butikkerne holdes åbent fra kl. 10.00 til kl. 20.00.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, må de i § 1, stk. 1, nævnte butikker holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 17.00 fire søndage om året ud over den i stk. 2 nævnte søndag. Disse søndage må dog ikke placeres på helligdage samt juleaftensdag og grundlovsdag.

Stk. 4. Fra den 1. juli 2003 må de i § 1, stk. 1, nævnte butikker holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 17.00 i yderligere fire søndage i perioden 1. juli til 1. september.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på salg fra automater.

§ 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at § 2, stk. 1, § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 9 fraviges ved ganske særlige lejligheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Særlige varer

§ 3 viderefører bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 8, om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade, at bestemmelserne om lukketider og begrænsningerne i salg af alkohol kan fraviges ved ganske særlige lejligheder. Der skal som hidtil være tale om meget omfattende enkeltarrangementer, typisk af international eller tilsvarende karakter, og ofte med deltagelse af en række danske og udenlandske organisationer. Der skal således være tale om arrangementer af officiel karakter, og med henblik på at sikre, at de nævnte arrangementer har en sådan karakter, træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at der meddeles dispensation i forbindelse med f.eks. lokale festivaler, byfester og indkøbscentres åbning, heller ikke selv om arrangementet involverer en hel egn. Netop til sådanne arrangementer kan butikkerne gøre brug af de "løse" søndage, som lovændringen giver mulighed for.

Til § 4

§ 4. § 2, stk. 1, gælder ikke for salg af følgende varer

1) Brændsel.

2) Motorkøretøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil.

3) Lystbåde og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr.

4) Planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt havebrugsvarer.

5) Husdyr.

6) Løsøre, der afhændes ved tvangsauktion, eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion.

7) Brugte genstande, der sælges fra en butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Stk. 2. Brød, mejeriprodukter og aviser må på søn- og helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag i tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 11.00 sælges fra butikker, hvorfra der på hverdage sælges aviser eller mejeriprodukter.

Særlige butikker

§ 4 er en videreførsel af de af bestemmelserne i den gældende lovs § 3, der vedrører salg af bestemte varer. Af systematiske grunde er bestemmelserne indarbejdet i en selvstændig paragraf. Der er således ikke sket væsentlige materielle ændringer i forhold til de gældende bestemmelser bortset fra, at stk. 1, nr. 3, er udvidet, således at også salg af tilbehør til lystbåde er undtaget fra de almindelige lukketidsregler.

Der er dog foreslået en ny bestemmelse i stk. 1, nr. 7, der giver mulighed for salg af brugte genstande fra en butik i den generelle lukketid. Herved får bl.a. antikvitetsforretninger mulighed for at holde åbent om søndagen. Det er dog en forudsætning, at indehaveren har bevilling til handel med brugte genstande. Udøves virksomheden fra flere forretningssteder, kan kun ét af disse forestås af bevillingshaveren. Driften af de øvrige forretningssteder skal forestås af bestyrere, der er godkendt af politiet. Ved kontrolbesøg kan politiet således konstatere, om indehaveren har en bevilling til handel med brugte genstande og dermed lovligt kan holde åbent i den generelle lukketid.

I medfør af stk. 1, nr. 4, er planter, blomster, kranse og tilbehør hertil, samt havebrugsvarer undtaget. Der er hermed først og fremmest taget højde for de varer, som sædvanligvis sælges fra blomsterbutikker, planteskoler og gartnerier. Ved havebrugsvarer forstås varer, som anvendes ved og i forbindelse med dyrkning af planter og træer i haver. Der kan f.eks. være tale om frø, løg, gødning, ukrudtsmidler og mindre haveredskaber, men ikke havemøbler og fliser.

Som hidtil er husdyr undtaget fra de almindelige lukketidsbestemmelser. Ved husdyr forstås dyr, der sædvanligvis indgår i almindelige landbrugsbedrifter. Undtagelsen omfatter således ikke kæledyr.

Løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion, er efter stk. 1, nr. 6, undtaget fra de almindelige lukketider for at give mulighed for, at tvangsauktionssalg og auktioner over effekter indleveret fra et bo kan finde sted uden for den almindelige åbningstid. Herved skabes en større publikumsinteresse og mulighed for et større provenu af auktionen til fordel for den skyldner, hvis ejendele var sat på auktion. Samme mulighed gælder ikke for frivillige offentlige auktioner, som i realiteten ikke adskiller sig fra almindeligt erhvervsmæssigt detailsalg af varer, og salget er derfor omfattet af de almindelige lukketidsregler. Tæppesalg under en frivillig offentlig auktion må således ikke foregå på en søndag, da der er tale om salg af en almindelig udvalgsvare, som ikke er særskilt undtaget.

Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 3, stk. 7. Bestemmelsen har kun selvstændig betydning for dagligvarebutikker med en omsætning over 20 mio. kr.

Til § 5

§ 5. § 2, stk. 1, gælder ikke for

1) Butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lignende.

2) Serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet.

3) Butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening af de rejsende.

4) Butikker beliggende i lufthavne, hvorved forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende.

5) Butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster.

6) Butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende. Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte butikker.

Mindre dagligvarebutikker

§ 5 er en videreførsel af de af bestemmelserne i den gældende lovs § 3, der vedrører særlige butikker. Havnebestemmelsen og bestemmelsen om butikker, der sælger proviant til skibe og luftfartøjer, er dog foreslået ophævet for nye butikker, jf. § 13, stk. 1. Eksisterende butikker kan fortsat benytte bestemmelserne indtil den 1. juli 2007, jf. § 13, stk. 2.

Herudover er der ikke sket større realitetsændringer i forhold til de gældende bestemmelser. Salg fra butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker o. lign. er således fortsat undtaget fra lukketidsbestemmelserne. Med bestemmelsen vil museers salg af plakater, postkort, souvenirs m.v. være undtaget fra lukketidsreglerne. Under bestemmelsen hører også zoologiske haver og faste forlystelsesparker. Da lovforslaget alene gælder for faste forretningssteder, vil salg fra kortvarige udstillinger og omrejsende forlystelser ikke være omfattet af bestemmelsen

Som hidtil er der ved serviceanlæg på motorvejsnettet adgang til køb af såvel benzin som andre varer. Anlæggene er karakteriseret ved, at der alene er adgang til anlæggene direkte fra motorvejene, dog for så vidt angår enkelte serviceanlæg tillige adgang via tilslutningsanlæg. Formålet bag etableringen af disse anlæg på motorvejene er, at de alle ugens syv dage, 24 timer i døgnet, skal kunne forsyne de trafikanter, der allerede benytter motorvejsstrækningerne. Anlæggene skal derimod ikke i kraft af deres vareudbud i sig selv kunne tiltrække kunder og dermed øge trafikken på motorvejsnettet.

Ifølge forslagets stk. 1, nr. 3, er butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog undtaget fra lukketidsreglerne. Det er samtidig præciseret, at der skal være tale om butikker, der betjener de rejsende. En væsentlig del af salget skal således ske til rejsende, for at en butik er omfattet af undtagelsen. Bestemmelsen erstatter de hidtidige bestemmelser om told- og/eller afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, passagerskibe og fly, og ændringen skyldes, at det told- og afgiftsfrie salg er afskaffet inden for EU. Butikker beliggende i lufthavne samt butikker i passagerskibe og fly i international fart er endvidere undtaget fra begrænsningerne i detailsag af alkohol, jf. § 10, nr. 1.

I nr. 4 præciseres det, at der ved butikker beliggende i lufthavne forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende. Der er således ikke tale om, at bestemmelsens indhold er ændret i forhold til det hidtil gældende, men kun en understregning af, at bestemmelsen, som eksisterer af hensyn til rejselivet, har samme udstrækning som bestemmelsen vedrørende butikker i jernbane- og rutebilstationer.

Bestemmelsen om lejrpladser videreføres i nr. 5. Lejrpladser (campingpladser) omfatter mere permanent organiserede lejrpladser, men også nye lejrpladser, som etableres med henblik på varig anvendelse for gæster. Ved sådanne lejrpladser er der tale om permanente sanitære installationer. Butikken skal især henvende sig til pladsens gæster. Det vil heri indgå, om pladsens sanitære og ordensmæssige forhold er betryggende.

Bestemmelsen i nr. 6 om butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer viderefører den hidtidige bestemmelse. Herefter kan såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker holde åbent, hvis deres årlige omsætning ikke overstiger omsætningsgrænsen på 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter. Ved butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer forstås butikker beliggende i samme bygninger som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende.

Afgrænsningen af hvilke butikker, der lovligt kan benytte undtagelsesbestemmelserne vedrørende særlige butikker, har givet anledning til flere afprøvninger. Med henblik på fremover at undgå dette, foreslås i stk. 2 indsat en hjemmelsbestemmelse, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler, der præciserer afgrænsningen af de lokaliteter, der er nævnt i § 5, stk. 1. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler, der begrænser de omhandlede butikkers lovligt eksisterende rettigheder, men kan alene benyttes til at præcisere lokaliteternes afgrænsning.

Til § 6

For at tilgodese forbrugernes behov for visse indkøbsmuligheder uden for den generelle lukketid indeholder § 6 en bestemmelse, hvorefter dagligvarebutikker med en omsætning, som ikke overstiger 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter, kan holde åbent i den generelle lukketid. En sådan mulighed findes også i den gældende lovs § 4.

I forhold til den gældende bestemmelse er der sket ændringer på tre punkter. Omsætningsgrænsen er ændret til 20 mio. kr. og er nu inkl. moms og punktafgifter, og det hidtidige krav om, at den forventede årlige omsætning ikke må overstige en bestemt grænse, er erstattet af et krav om, at den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke må overstige omsætningsgrænsen. For nye butikker vil der dog fortsat være tale om budgetterede tal for første regnskabsperiode. Herudover skal butikker, der ligger i omsætningsintervallet 10-20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter, som en forudsætning for at kunne holde åbent i den almindelige lukketid, indsende en revisorunderskrevet erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at omsætningsgrænsen ikke er overskredet.

Eksisterende butikker skal opgøre deres omsætning ud fra de realiserede tal for den seneste regnskabsperiode omregnet til helårstal. Hvis butikken således netop har overstået første regnskabsperiode, og denne er kortere eller længere end ét år, skal den realiserede omsætning for første regnskabsperiode regnes om, så den svarer til et helt år. Det samme gælder, hvis en butik omlægger regnskabsåret og derved får en omlægningsperiode, som afviger fra ét år.

Helt nye butikker, som står over for deres første regnskabsperiode, kan ikke opgøre deres realiserede omsætning. Disse butikker skal derfor opgøre den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode omregnet til helårstal. Budgettet skal opgøres så realistisk som muligt. Butikken vil som regel af hensyn til den interne økonomistyring altid lave budget for den kommende regnskabsperiode og dermed også den første regnskabsperiode.

I modsætning til reglerne i den gældende lov skal omsætningen opgøres inkl. moms og alle punktafgifter. Omsætningsgrænsen er samtidig med denne omlægning ændret til 20 mio. kr. Baseret på normtallene for en gennemsnitlig dagligvarebutik vil en omsætning på ca. 14,6 mio. kr. ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer (år 2000-tal) ifølge oplysninger fra detailhandelen svare til en omsætning på ca. 19 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter.

Der er i forslagets § 14, stk. 3, indsat en dispensationsadgang for de formentlig ganske få eksisterende butikker, der har en varesammensætning, der medfører, at størrelsen af f.eks. punktafgifter bringer omsætningen op over 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter, hvor de efter den gældende lov ville ligge under omsætningsgrænsen på 14,6 mio. kr. ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer.

Efter stk. 2 skal eksisterende butikker for at kunne udnytte undtagelsen i stk. 1 indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om at den bogførte omsætning for seneste regnskabsperiode omregnet til helårstal ikke overskrider omsætningsgrænsen. Kravet om indsendelse af erklæring gælder dog kun butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode overstiger 10 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter (bagatelgrænse), jf. stk. 4.

Grunden til, at der ikke i stk. 2 tales om den realiserede omsætning, men derimod den bogførte omsætning selvom det gerne i praksis skulle føre til det samme resultat er, at erklæringen skal være underskrevet af en registreret eller statsautoriseret revisor. Ved at revisor kun skal erklære sig i forhold til den bogførte, men ikke den realiserede omsætning, undgås, at der skal foretages egentlig revision.

Erklæringen skal indsendes inden to måneder efter regnskabsperiodens udløb, hvilket ikke forventes at give anledning til problemer, idet det alene er en erklæring vedrørende den bogførte omsætning. For butikker med kalenderåret som regnskabsperiode vil erklæring således skulle være indsendt inden den 1. marts det følgende år.

Indsendes erklæringen ikke inden to måneder efter regnskabsperiodens udløb, kan butikken først benytte undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen faktisk er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Indsendelse af erklæring for nye butikker, der ønsker at benytte undtagelsen i stk. 1, reguleres i stk. 3. Nye butikker skal indsende en erklæring om, at den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode omregnet til helårstal ikke overskrider grænsen i stk. 1. Her gælder tilsvarende en bagatelgrænse på 10 mio. kr., således at alene butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode omregnet til helårstal, der overstiger denne grænse, skal indsende en erklæring. Erklæringen skal ligesom for eksisterende virksomheder være underskrevet af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Butikken kan først benytte undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det vil være strafbart, hvis butikkens omsætning ligger over bagatelgrænsen, og den holder åbent, uden at der er indsendt en erklæring efter stk. 2 eller 3.

I stk. 4 stilles der krav om, at butikker, der ligger under bagatelgrænsen, til enhver tid skal kunne dokumentere, at den realiserede omsætning for eksisterende butikker eller den budgetterede omsætning for nye butikker ligger under bagatelgrænsen. Mulige dokumentationsmåder fastsættes nærmere ved bekendtgørelse udstedt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selvom der således også fastsættes dokumentationskrav til butikker under bagatelgrænsen, vil de mange små kiosker m.v., ikke blive pålagt ekstra administration ved at skulle indsende revisorerklæring.

I stk. 5 fastsættes, at erklæringerne nævnt i stk. 2 og 3, skal underskrives af en registreret eller statsautoriseret revisor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for erklæringernes indhold samt indsendelse og offentliggørelse.

I stk. 6 fastsættes, at de i stk. 1 nævnte butikker til enhver tid skal kunne dokumentere, at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsagelig består af udvalgsvarer.

Stk. 7 fastsætter et forbud mod indvendig forbindelse. Da der er tale om en særregel for mindre dagligvarebutikker, er det fundet nødvendigt at skabe klare regler for adskillelsen mellem disse butikker indbyrdes og i forhold til andre butikker. Det vil sige mellem to mindre dagligvarebutikker, en dagligvare- og en udvalgsvarebutik eller mellem en stor og en mindre dagligvarebutik.

Butikker må betegnes som indvendigt forbundne, når der er mulighed for gennemgang for publikum eller personale eller umiddelbar flytning af varer fra den ene butik til den anden. Der må således i adskillelsen mellem butikker ikke være dør eller anden åbning. Butikker er ligeledes indvendigt forbundne, hvis de har fælles baglokale eller lager. Kravet om adskillelse medfører, at det er en forudsætning, at en butik har egen indgang enten fra gaden eller et andet offentligt tilgængeligt område, f.eks. gangarealet i et butikscenter.

Efter stk. 8 pristalsreguleres omsætningsgrænsen og bagatelgrænsen én gang årligt. I overensstemmelse med gældende praksis vil det indeks, der har haft den største stigning, blive lagt til grund for reguleringen.

Til § 7

Som under den gældende lovgivning kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at dagligvarebutikker, der ligger i landområder, og hvis omsætning overstiger omsætningsgrænsen på 20 mio. kr., undtages fra lukketidsreglerne. Der skal være tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulighederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste indkøbsmulighed i området.

Til § 8

Bestemmelsen i stk. 1, viderefører § 2, stk. 1, i den gældende lov. Perioden for salg af alkohol er dog blevet udvidet, således at salg af alkohol også kan ske om søndagen. Alkohol vil herefter kunne sælges på alle ugens dage inden for tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 20.00, men kun fra butikker, der lovligt kan holde åbent.

Mellem kl. 20.00 og 6.00 må der således hverken ske salg, udlevering eller udbringning af alkohol.

Ved en grænse på 2,8 pct. vol. alkohol vil det være tilladt at sælge lyst øl, men ikke almindeligt øl eller bordvin.

Stk. 2 forbyder salg af alkohol fra automater og er ikke ændret i forhold til den gældende lov.

Overtrædelse af forbudet kan i medfør af § 11, stk. 1, straffes med bøde. Har den erhvervsdrivende gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af §§ 8 og 9, kan den pågældende frakendes retten til at sælge alkohol.

Til § 9

For at skabe sikkerhed for, at alkohol med 2,8 pct. vol. alkohol eller derover ikke sælges, udleveres eller udbringes uden for det tilladte tidsrum, er bestemmelsen om etablering af effektiv afskærmning af sådanne drikkevarer opretholdt. Bestemmelsen om afskærmning af alkohol i de perioder, hvor salg ikke må foregå, svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2.

Afskærmning kan først kræves, når butikken holder åbent efter kl. 20.00. Da alkohol nu også kan sælges om søndagen, må det forventes, at en lang række af de mindre dagligvarebutikker, der benytter muligheden for at holde søndagsåbent, ikke behøver at have afskærmning. Kun hvis disse butikker også ønsker at holde åbent efter kl. 20.00, vil afskærmning være nødvendig. Det må derfor forventes, at færre butikker vil have behov for at etablere afskærmning af alkohol.

For butikker, der holder åbent efter kl. 20.00, kan afskærmningen tilvejebringes ved aflåste skabe, døre, låger, gitre eller anden effektiv sikring mod, at kunderne og personalet har adgang til varerne i det pågældende tidsrum. Der skal fortsat være tale om en effektiv afskærmning, således at der ikke er adgang til varerne. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at alkoholen flyttes til et tilstødende lokale, medmindre dette er låst for publikum.

For overtrædelse af § 9 gælder tilsvarende regler som for overtrædelse af § 8, jf. bemærkningerne hertil.

Til § 10

Der gælder ingen begrænsning i salg af alkohol for butikker i lufthavne, hvis butikkerne i særlig grad betjener de rejsende og er beliggende i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende. Det samme gælder butikker i passagerskibe og fly i international fart. Det gælder endvidere for butikker beliggende på lejrpladser, men kun for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster. Disse butikker er også i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3-5, undtaget fra de generelle lukketidsbestemmelser.

Undtagelsen i § 10 gælder imidlertid ikke alle de butikker, som i medfør af § 5 er undtaget fra de generelle lukketidsbestemmelser. Undtagelsen gælder således ikke for butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lignende, serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet og butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer. Disse butikker er derfor som hidtil omfattet af de almindelige regler, som betyder, at salg af alkohol ikke må ske efter kl. 20.00.

Til § 11

Loven har givet anledning til en række afprøvninger af, hvor grænserne går. Indtil domstolene har kunnet afgøre sagerne, har en række butikker haft en indtjening, som klart har overgået den bøde, som har fulgt med en domfældelse. Straffelovens § 51, stk. 3, indeholder en bestemmelse, hvorefter der i forbindelse med udmåling af bøder skal tages særligt hensyn til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse. For at gøre det mindre attraktivt at afprøve lovens grænser, foreslås det i sanktionsbestemmelsen i stk. 1 indsat, at der i alle tilfælde ved udmålingen af bøde skal tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 3 er en videreførsel af den gældende bestemmelse, hvorefter grov eller gentagen overtrædelse af §§ 8 og 9 kan føre til frakendelse af retten til at sælge drikkevarer med 2,8 pct. vol. alkohol eller derover.

Til § 12

Lovens ikrafttræden er i § 12, stk. 1, foreslået til den 1. juli 2001.

Bestemmelsen i lovforslagets § 12, stk. 2, sætter en række bestemmelser i kraft allerede dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Dette sker for at hindre, at nogle butikker "spekulerer" i at kunne anvende de nævnte bestemmelser i perioden frem til lovforslagets egentlige ikrafttrædelsestidspunkt, så formålet med forslaget forskærtses.

Det drejer sig om bestemmelsen i § 13, stk. 1, som ophæver havnereglen og bestemmelsen vedrørende skibsprovianteringsbutikker for nye butikker, bestemmelsen i § 13, stk. 2, som indtil den 1. juli 2007 viderefører reglerne for butikker, som ved lovforslagets fremsættelse gjorde brug heraf, og bestemmelsen i § 15, stk. 2, 2. pkt., som begrænser sommerhusreglen til at gælde for butikker, der var etableret ved lovforslagets fremsættelse, samt nye butikker, hvis omsætning ikke overstiger omsætningsgrænsen.

Til § 13

§ 6. Undtaget fra § 2, stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 20 mio. kr. inkl. moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode ikke overstiger 20 mio. kr. inkl. moms. Omsætningen skal omregnes til helårstal og opgøres inkl. punktafgifter. Butikker, der udelukkende eller hovedsagelig sælger udvalgsvarer, er ikke omfattet af undtagelsen.

Stk. 2. Eksisterende butikker skal for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden to måneder efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl. moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1. Indsendes erklæringen ikke inden fristen i 1. pkt., kan butikken først gøre brug af undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Nye butikker skal for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at den budgetterede omsætning inkl. moms og punktafgifter for første regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1. Butikken kan først gøre brug af undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4. Eksisterende butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode opgjort efter stk. 1, 2. pkt., og inkl. moms, ikke overstiger 10 mio. kr. Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ligger under denne grænse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte erklæringer skal være underskrevet af en registreret eller statsautoriseret revisor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler for erklæringernes indhold samt for indsendelse og offentliggørelse heraf.

Stk. 6. De i stk. 1 nævnte butikker skal til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsagelig består af udvalgsvarer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 7. De i stk. 1 nævnte butikker må ikke stå i indvendig forbindelse, herunder med andre butikker.

Stk. 8. De i stk. 1 og 4 nævnte beløbsgrænser reguleres årligt pr. 1. januar i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsætningsindeks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbene efter den stedfundne regulering.

Dagligvarebutikker i landområder

§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsageligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområder, undtages fra § 2, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Detailsalg af alkohol

§ 8. Fra de i § 1, stk. 1, nævnte butikker må der tillige foregå salg, udlevering og udbringning af drikkevarer med 2,8 pct. vol. alkohol eller derover i den tilladte åbningstid. Dette gælder dog ikke i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 6.00.

Stk. 2. Salg af drikkevarer med 2,8 pct. vol. alkohol eller derover må ikke ske fra automater.

§ 9. I det tidsrum, hvor drikkevarer med 2,8 pct. vol. alkohol eller derover ikke må sælges, udleveres eller udbringes, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt., skal sådanne drikkevarer være effektivt afskærmet over for publikum.

§ 10. § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 9 gælder ikke for

1) Butikker beliggende i lufthavne, hvis butikkerne i særlig grad betjener de rejsende, samt butikker i passagerskibe og fly i international fart.

2) Butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster.

Straffebestemmelser

§ 11. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 8 og § 9 straffes med bøde. Der skal ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 2. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde samt træffes bestemmelse om, at der ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 3. Har en erhvervsdrivende gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af §§ 8 og 9, kan den pågældende frakendes retten til at sælge drikkevarer med 2,8 pct. vol. alkohol eller derover.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 13, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 2, 2. pkt., træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 13, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2006.

§ 13. I lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, affattes § 3, stk. 4, således: "Stk. 4. Told- og/eller afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i passagerskibe og i fly er ikke omfattet af § 1, stk. 1, og § 2.". I § 3, stk. 5, 1. pkt., udgår: "og på eller ved havnearealer", og § 3, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. Butikker, der sælger proviant til skibe og luftfartøjer, og som forud for lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2000 har holdt åbent i overensstemmelse med undtagelsen i § 3, stk. 4, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, kan fortsætte hermed indtil den 1. juli 2007. Det samme gælder butikker, der er beliggende på eller ved havnearealer, og som forud for lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2000 har holdt åbent i overensstemmelse med undtagelsen i § 3, stk. 5, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de butikker i kommunen, der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., i en nærmere angivet periode også efter den 1. juli 2007 kan holde åbent i overensstemmelse med undtagelsen nævnt i stk. 2, 2. pkt.

§ 13, stk. 1 og 2, medfører, at skibsprovianteringsbestemmelsen og havnebestemmelsen ophæves for nye butikker.

Ved nye butikker i relation til skibsprovianteringsreglen forstås butikker, som sælger proviant til skibe og luftfartøjer, og som ved lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2000 endnu ikke har gjort brug af § 3, stk. 4, i den gældende lov om butikstid m.v. En butik har gjort brug af skibsprovianteringsbestemmelsen, når den i overensstemmelse med undtagelsen i § 3, stk. 4, har holdt åbent i den almindelige lukketid forud for lovforslagets fremsættelse.

Ved nye butikker i relation til havnereglen forstås butikker, som er beliggende på eller ved havnearealer, og som ved lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2000 endnu ikke har gjort brug af § 3, stk. 5, i den gældende lov om butikstid m.v. For at en butik har gjort brug af havnebestemmelsen, skal den i overensstemmelse med undtagelsen i § 3, stk. 5, have holdt åbent i den almindelige lukketid forud for lovforslagets fremsættelse. Hertil kommer, at butikken skal have været omfattet af havnebestemmelsen. Den skal således være beliggende på eller ved havnearealet. Det betyder, at den enkelte butik skulle opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 177 af 16. marts 2000 om butikkers beliggenhed på eller ved havnearealer. En butik er således beliggende ved havnearealet, når den ligger umiddelbart op til havnearealet.

Butikker, der således lovligt har holdt åbent i henhold til § 3, stk. 4, eller § 3, stk. 5, i den gældende lov om butikstid, kan i perioden frem til den 1. juli 2007 generationsskiftes, overdrages m.v. Der vil dog ikke være tale om den samme butik, som har gjort brug af § 3, stk. 4, hvis butikken væsentligt ændrer karakter, eller af § 3, stk. 5, hvis butikkens areal forøges væsentligt.

§ 13, stk. 3, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at havnebutikker, som fra før lovforslagets fremsættelse har gjort brug af havnereglen, kan fortsætte hermed efter den 1. juli 2007. Det lægges således ud til de lokale myndigheder at vurdere, om der er behov for, at havnereglen videreføres for de butikker i kommunen, som i hele perioden fra før lovforslagets fremsættelse har benyttet de muligheder, som reglen giver. Kommunalbestyrelsens beslutning herom kan træffes fra den 1. juli 2006.

Til § 14

Efter lovforslagets § 14, stk. 1, ophæves den nuværende lov den 1. juli 2001. Dog ophæves havnebestemmelsen for nye butikker dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. §§ 12 og 13.

Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2001 bortfalder den hidtidige omsætningsgrænse i den gældende lovs § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000. Den foreslåede § 14, stk. 2, foreskriver, at de eksisterende butikker, der ønsker at holde søndagsåbent m.v. fra lovforslagets ikrafttræden under henvisning til § 6 (omsætningsgrænsen), inden den 1. oktober 2001 skal indsende erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som nævnt i § 6, stk. 2. Erklæringen skal omhandle den senest afsluttede regnskabsperiode på ikrafttrædelsestidspunktet.

Det vil f.eks. sige, at eksisterende butikker, som har kalenderåret som regnskabsperiode, inden den 1. oktober 2001 skal indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl. moms og punktafgifter for regnskabsåret 2000 ikke overskrider 20 mio. kr.

Butikker, der ligger under bagatelgrænsen i § 6, stk. 4, skal ikke indsende erklæring.

Den foreslåede dispensationsadgang i stk. 3 sigter på de formentlig ganske få eksisterende butikker, der har en varesammensætning, der medfører, at størrelsen af f.eks. punktafgifter bringer omsætningen op over 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter, hvor de efter den gældende lov ville ligge under omsætningsgrænsen på 14,6 mio. kr. ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter krav til dokumentation og vil som udgangspunkt forlange en tilsvarende revisorerklæring som nævnt i § 6, stk. 2. Det vil sige i dette tilfælde en erklæring om, at den bogførte omsætning ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 14,6 mio. kr.

En dispensation vil gælde fra det tidspunkt, den bliver meddelt butikken, og vil kun blive givet i en begrænset periode, der tillader butikken at tilpasse sig de nye regler.

En butik, som har indgivet ansøgning om dispensation efter stk. 3 inden den 1. oktober 2001, kan lovligt holde åbent i overensstemmelse med § 6, stk. 1, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har behandlet dispensationsansøgningen.

Til § 15

Som efter den gældende lov bevarer butikker, der har opnået kommunal dispensation under tidligere butikstidslove, muligheden for at holde åbent på de vilkår kommunalbestyrelsen har fastsat, herunder også muligheden for i det omfang dette er inkluderet i vilkårene at sælge øl, vin og spiritus.

Efter den gældende lov har det været tilladt nye butikker uanset størrelse at etablere sig i områder, der af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med tidligere butikstidslove var udlagt som sommerhusområder. Butikkerne har herved opnået undtagelse fra såvel lovens lukketidsregler som reglerne om detailsalg af alkohol.

For at modvirke en mulig tendens til, at butikscentre m.v. etablerer sig i sommerhusområderne, indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at sommerhusreglen alene skal gælde for butikker, der var etableret ved lovforslagets fremsættelse, samt for nye butikker, hvis omsætning ikke overstiger omsætningsgrænsen på 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter. En sådan bestemmelse vil modvirke spekulation i at lægge centre m.v. i disse områder, men vil modsat ikke være til hinder for, at der i disse områder kan eksistere et varieret forretningsliv bestående af en blanding af dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Til § 16

I forbindelse med ændringen af den gældende lov i efteråret 1999 blev der indsat en omsætningsgrænse for butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer. Der blev dog samtidig indsat en bestemmelse, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne tillade, at disse butikker fortsat kunne undtages fra de almindelige lukketidsregler uanset butikkens omsætning.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet tilladelse til et mindre antal butikker. Disse tilladelser videreføres efter forslaget.

Til § 17

§ 14. Lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, som ændret ved § 13, stk. 1, ophæves den 1. juli 2001.

Stk. 2. Eksisterende butikker, som fra lovens ikrafttræden ønsker at anvende bestemmelsen i § 6, stk. 1, skal inden den 1. oktober 2001 indsende erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for seneste regnskabsperiode, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at omsætningsgrænsen i § 6, stk. 1, overskrides, hvis en eksisterende butik, der i den seneste regnskabsperiode forud for lovens ikrafttræden har holdt åbent i overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om butikstid, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, overskrider omsætningsgrænsen i § 6, stk. 1, som følge af det ændrede beregningsgrundlag. Butikker, som indgiver ansøgning om dispensation efter 1. pkt. inden den 1. oktober 2001, kan lovligt holde åbent i overensstemmelse med § 6, stk. 1, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har behandlet ansøgningen.

§ 15. Gældende tilladelser givet af kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 1995 i henhold til tidligere love om butikstid bevarer deres gyldighed tidsubegrænset.

Stk. 2. Butikker i områder, der i henhold til tidligere love om butikstid er udlagt af kommunalbestyrelsen som områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold, er undtaget fra bestemmelserne i § 2, stk. 1, og § 8, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder dog kun for de butikker, som ved lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2000 var beliggende i de pågældende områder, samt nye butikker, som har en omsætning, der ikke overstiger den i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse.

§ 16. Gældende tilladelser givet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til den tidligere lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, bevarer deres gyldighed.

§ 17. Erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2004/2005, medmindre ministeren finder, at der på et tidligere tidspunkt er behov for justeringer i loven.

§ 17 indeholder en revisionsklausul, hvorefter erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2004/2005. Erhvervsministeren kan dog på et tidligere tidspunkt fremsætte forslag til revision, hvis ministeren finder, at der er behov for justeringer i loven.

Debatten om butikkernes åbningstider er præget af store regionale forskelle. De regionale forhold udmønter sig bl.a. i forskellig butiksstruktur, herunder i antallet af butikker og afstanden mellem butikkerne, i forbrugernes alderssammensætning, køn m.v., i generelle handelsmønstre og i omfanget af turistbesøg. Der kan således være store regionale forskelle mellem typen af og tidspunktet for den turistmæssige højsæson.

For at kunne tage højde for sådanne regionale forskelle, vil det derfor i forbindelse med den foreslåede revision i folketingsåret 2004/2005 være et naturligt element i denne revision, at der skal tages stilling til en mulig regionalisering af lov om butikstid. Der bør samtidig foretages en vurdering af, hvorvidt loven har fungeret efter hensigten og herunder af, om en eller flere af bestemmelserne har givet anledning til sådanne uklarheder, at det vil være nødvendigt med en justering heraf, inden spørgsmålet om en regionalisering afklares endeligt. Det er en naturlig forudsætning for at kunne decentralisere en lov, at loven fungerer uden væsentlige problemer.

For at give såvel de regionale myndigheder som de butiksdrivende, ansatte og forbrugere mulighed for at indstille sig på sådanne nye vilkår, bør en eventuel decentralisering af kompetencen til amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, til at undtage fra de generelle lukketidsregler ledsages af et rimeligt varsel, således at der sikres en overgangsperiode til denne omstillingsproces.

Til § 18

I den gældende lov er der indsat en bestemmelse, hvorefter det ikke kan pålægges lejere i butikscentre eller lignende butiksfællesskaber uanset centrenes eller fællesskabernes åbningstider i øvrigt at holde åbent efter kl. 20.00 på hverdage. Som en konsekvens af den liberalisering af åbningstiden, lovforslaget indeholder, med mulighed for yderligere søndagsåbent, foreslås det, at der i lov om leje af erhvervslokaler indsættes en bestemmelse, hvorefter lejere ikke kan pålægges at holde i åbent i tidsrummet lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00.

§ 18. I lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v. affattes § 39, stk. 2, 2. pkt., således: "Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00."

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende lov om butikstid m.v. trådte i kraft den 1. juli 1995. Der blev i efteråret 1995, efteråret 1999 og foråret 2000 foretaget mindre lovændringer. Loven indeholder en revisionsklausul, hvorefter "Loven tages op til revision i år 2000."

Samtidig med lovens vedtagelse blev det besluttet at nedsætte en kommission, der mere generelt skulle belyse fremtidens butiksstruktur. Butiksstrukturkommissionen afgav betænkning i marts 1998 og fremkom med en række anbefalinger, der ansås for egnede til at opretholde et levende nærbutiksmiljø og styrke indkøbsmulighederne i landdistrikterne. For så vidt angår lov om butikstid m.v. var der et klart flertal for, at regeringen burde afvente effekterne af den nye lov, før der blev taget yderligere politiske initiativer på området.

I maj 2000 udgav Erhvervsministeriet rapporten "Regulering af butikkernes åbningstider", som belyser konsekvenserne af den liberalisering, der blev gennemført ved lov om butikstid i 1995. Rapporten blev udgivet som et oplæg til en videre drøftelse med henblik på den revision af loven, som nu skal finde sted, og den belyser konsekvenserne for forbrugerne, butikkerne og beskæftigelsen af en regulering af åbningstiderne i detailhandlen.

Hensigten med den i loven indsatte revisionsklausul var netop, som det også fremhæves i rapporten fra Butiksstrukturkommissionen, at give mulighed for at vurdere effekterne af loven.

Den gældende lov indeholder en lang række undtagelsesbestemmelser, som giver adgang til udvidede åbningstider for bestemte butikker, eksempelvis butikker beliggende på eller ved havnearealer, i lufthavne og i jernbane- og rutebilstationer. Adgangen til udvidede åbningstider giver typisk konkurrencemæssige fordele til disse butikker. For enkelte af bestemmelserne er dette begrundet i et ønske om ud fra samfundsmæssige hensyn at støtte disse butikker for derved at styrke deres overlevelsesmuligheder. Det gælder bestemmelserne om særrettigheder for mindre dagligvarebutikker og for mindre butikker beliggende i landområder. Andre bestemmelser er begrundet i, at rejsende og ferierende kan have behov for at handle på "skæve" tidspunkter. Det drejer sig om bestemmelsen vedrørende butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer, i lufthavne, samt om serviceanlæg ved motorvejene og butikker på lejrpladser m.fl. Atter andre bestemmelser hænger sammen med, at der er tradition for, at visse varer handles på søndage, f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, husdyr og havebrugsvarer. Endelig indeholder loven bestemmelser, der oprindeligt opfyldte et samfundsmæssigt behov, men som i dag synes at have fået en videre rækkevidde, end der er reel begrundelse for. Det gælder f.eks. havnereglen.

Fælles for alle disse særregler er, at de kan være vanskelige at administrere, og at det kan være vanskeligt for nogle butiksindehavere at forstå, at nabobutikken skal have en konkurrencemæssig præferencestilling. I den forløbne periode har der da også været en lang række afprøvninger af rækkevidden af de bestemmelser, der giver mulighed for søndagsåbent for butikker med en bestemt placering. Det gælder bestemmelsen om butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, og denne bestemmelse blev som en konsekvens heraf præciseret i efteråret 1999. Herudover har især havnebestemmelsen givet anledning til en række sager, hvor også domstolene har været inddraget. Ved lovændringen i efteråret 1999 blev der indsat en hjemmel i loven, så Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne præcisere, hvad der forstås ved butikker beliggende på eller ved havnearealer. Men de mange sager har vist, at der er et klart behov for at sikre en konkurrencemæssig større ligestilling, så særrettigheder kun opretholdes, hvor der er en ganske særlig begrundelse herfor. Lovforslaget indeholder derfor en række justeringer og præciseringer, der inden for de gældende rammer netop skal sikre en større konkurrencemæssig ligestilling. Lovforslaget bemyndiger endvidere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler på en række af de områder, der tidligere har været genstand for afprøvninger.

En række af de særrettigheder, som loven indeholder, bygger på tilladelser givet under tidligere butikstidslove. Det drejer sig først og fremmest om en lang række konkrete tilladelser til butikker i f.eks. haveforeninger, i idrætsanlæg, på sygehuse og lignende institutioner, samt til butikker, der i særlig grad betjener turister. Sådanne tilladelser bevarer i kraft af den gældende lovgivning deres gyldighed tidsubegrænset.

Andre tilladelser vedrører områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold, de såkaldte "sommerhusområder", samt områder ved den dansk-tyske landegrænse. Eksisterende butikker, som er beliggende i disse områder, vil have en berettiget forventning om, at de kan fortsætte med at holde åbent i overensstemmelse med disse tilladelser. Ved en revision, som bygger videre på den gældende lov, vil der derfor kun kunne justeres på de konkurrencemæssige skævheder, som findes i dag.

De senere års debat omkring butiksstrukturen har vist, at lukkeloven kun er ét blandt mange midler til at opretholde et levende nærmiljø inden for detailhandelen. Butiksstrukturkommissionens betænkning peger på, at en række andre faktorer end netop lukkeloven er af betydning for butiksstrukturen, eksempelvis planloven. Ifølge Erhvervsministeriets rapport er det vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af afdæmpningen af butikslukninger blandt samtlige dagligvarebutikker, der skyldes de forbedrede konjunkturer, og hvor stor en del der skyldes ændringen af lukkeloven i 1995. Men statistiske analyser tyder på, at konjunkturudviklingen har langt den største betydning.

Et fællestræk i debatten synes dog at være, at den fremtidige regulering af åbningstiderne skal stille butikkerne i en konkurrencemæssig mere lige situation, end tilfældet er i dag, samt at lov om butikstid skal overholdes og derfor ikke bør give anledning til afprøvninger af rækkevidden. Endvidere er det et fællestræk, at en liberalisering, som alt andet lige vil skabe større konkurrencemæssig ligestilling, skal ske over en årrække, så detailhandelen og samfundet i sin helhed får mulighed for gennem en periode at indstille sig på og tilpasse sig til de ændrede forhold.

For at imødekomme den kritik, der har været af loven, herunder at den er vanskelig at administrere, og at den giver konkurrencemæssige præferencer til bestemte butikker eller butikstyper, indeholder lovforslaget en række justeringer af de bestemmelser, der især har givet anledning til problemer og afprøvninger. Havnereglen afskaffes straks for nye butikker og for eksisterende butikker pr. 1. juli 2007. Endvidere lægger forslaget op til, at der sker en gradvis liberalisering med indførelse af mulighed for søndagsåbent fire gange årligt fra 2001 og yderligere fire gange fra 2003, hvor søndagene skal placeres i juli/august. Liberaliseringerne sker således i et tempo og på en måde, som gør det muligt for butikkerne at omstille sig til den nye situation. En gradvis liberalisering over en årrække gør det endvidere muligt, at generationsskifter kan planlægges under hensyn til liberaliseringen, samt at samfundets serviceydere i øvrigt kan tilpasse sig den nye situation. Herved imødekommes også et udbredt ønske fra flere organisationers side om en overgangsperiode uden markante liberaliseringer.

Med henblik på at kunne vurdere, om de justeringer, der foreslås foretaget, har virket efter hensigten, indeholder lovforslaget en revisionsklausul, hvorefter loven foreslås taget op til revision i folketingsåret 2004/2005, medmindre ministeren finder, at der på et tidligere tidspunkt er behov for justeringer i loven. Debatten omkring åbningstiderne har vist, at behovet for at holde søndagsåbent varierer kraftigt fra by til by og fra område til område. Ved revisionen vil det være naturligt, at der tages stilling til, om loven har fungeret på en sådan måde, at kompetencen til at beslutte, om lukketidsreglerne skal gælde, kan lægges ud til de regionale myndigheder.

2. Gældende ret

Efter lov om butikstid kan alle butikker frit holde åbent fra kl. 6.00 mandag morgen til kl. 17.00 lørdag eftermiddag. Butikkerne kan således i denne periode selv fastsætte deres åbningstid ud fra lokale behov og omsætningsmuligheder. Butikkerne skal være lukkede fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00 samt på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Butikker, der fortrinsvis sælger dagligvarer, og som har en omsætning ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer på under 14,6 mio. kr. årligt, kan dog holde åbent i den fastsatte lukketid. Omsætningsgrænsen reguleres årligt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse. Butikker, der udelukkende eller hovedsageligt sælger udvalgsvarer, er som hovedregel ikke omfattet af denne undtagelse.

Loven indeholder et forbud mod salg af alkohol på hverdage fra kl. 20.00 til kl. 6.00, samt fra lørdag kl. 17.00 til mandag morgen kl. 6.00. Herudover gælder forbudet på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Forbudet omfatter også de butikker, der falder ind under omsætningsgrænsen, og som må holde åbent i den fastsatte lukketid.

Loven indeholder undtagelser for en række varer, som uanset lukketidsbestemmelserne kan sælges i den fastsatte lukketid. Det gælder f.eks. motorkøretøjer o. lign., lystbåde, campingvogne o.lign., planter, blomster m.v. samt husdyr.

Endvidere kan en række butikker med en særlig placering holde åbent i den fastsatte lukketid. Det drejer sig bl.a. om butikker beliggende i lufthavne og på eller ved havnearealer, serviceanlæg på motorvejsnettet, butikker i jernbane- og rutebilstationer, butikker på lejrpladser samt butikker, der sælger proviant til skibe og luftfartøjer. Butikker beliggende i lufthavne og på eller ved havnearealer, butikker, der sælger proviant til skibe og luftfartøjer samt butikker på lejrpladser, kan tillige sælge alkohol i den generelle lukketid.

I modsætning til tidligere love indeholder loven ingen mulighed for kommunale tilladelser, men gældende tilladelser, givet af kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 1995 (lovens ikrafttræden) bevarer deres gyldighed tidsubegrænset. Dette gælder dog ikke tilladelser til butikker i større trafikknudepunkter.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget bygger på bestemmelserne i den gældende lov, og en række af disse bestemmelser er videreført helt eller næsten uændrede. På en række punkter er der dog sket væsentlige ændringer, som en følge af den samfundsudvikling, der har fundet sted, samt som en naturlig konsekvens af de erfaringer, man har gjort sig i forbindelse med den afprøvning af visse af lovens bestemmelser, der har fundet sted i de forløbne år.

De væsentligste ændringer er

a) En udvidelse af butikkernes mulighed for søndagsåbent. Udvidelsen sker trinvist, så butikkerne fra 2001 får fire "løse" søndage, som kan placeres efter eget ønske, dog ikke på helligdage, juleaftensdag og grundlovsdag. Fra sommeren 2003 får butikkerne yderligere fire søndage, som skal placeres i juli/august. Åbningstiden på disse søndage er fastsat til at være fra kl. 10.00 til kl.17.00. Søndag før juleaftensdag berøres ikke af lovforslaget.

b) Der indsættes en revisionsklausul, hvorefter erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2004/2005, medmindre ministeren finder, at der på et tidligere tidspunkt er behov for justeringer i loven. Ved revisionen vil det være naturligt, at der tages stilling til, om loven har fungeret på en sådan måde, at kompetencen til at beslutte, om lukketidsreglerne skal gælde, kan lægges ud til de regionale myndigheder.

c) Handel med brugte genstande er ikke omfattet af lukketidsreglerne, hvis butikkens indehaver har bevilling til handel med brugte genstande.

d) Butikker må i den tilladte åbningstid sælge alkohol. Det gælder dog ikke i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 6.00.

e) Havnereglen afskaffes straks for nye butikker og for eksisterende butikker fra den 1. juli 2007. Dog kan kommunalbestyrelsen beslutte, at bestemmelsen fortsat skal gælde efter den 1. juli 2007 for eksisterende butikker beliggende i kommunen.

f) Bestemmelsen om butikker beliggende i "sommerhusområder" afskaffes for nye butikker med en omsætning over 20 mio. kr. årligt.

g) Bestemmelsen om butikker, der sælger proviant til skibe og luftfartøjer, afskaffes straks for nye butikker og for eksisterende butikker fra den 1. juli 2007.

h) Kontrollen med butikkernes omsætningsgrænse ændres, så den bygger på den realiserede omsætning. Samtidig ændres omsætningsgrænsen til 20 mio. kr. årligt inkl. moms og punktafgifter. Butikker med en omsætning på mellem 10 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt, der ønsker at holde åbent i den almindelige lukketid, skal indsende en revisorunderskrevet erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør, hvilke butikker, der har indsendt erklæring.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for de formentlig ganske få eksisterende butikker, der har en varesammensætning, der medfører, at størrelsen af f.eks. punktafgifter bringer omsætningen op over 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter, hvor de efter den gældende lov ville ligge under omsætningsgrænsen på 14,6 mio. kr. ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer, tillade at omsætningsgrænsen i § 6, stk. 1, overskrides.

i) Der indsættes en hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler, der præciserer afgrænsningen af de lokaliteter, der er omhandlet i § 5, stk. 1.

j) Straffebestemmelserne ændres, så det præciseres, at der ved udmåling af bøde altid skal tages hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

k) Der foretages justeringer bl.a. som følge af ændringer i andre love, f.eks. i bestemmelsen om told- og/eller afgiftsfrie butikker. Særreglerne for butikker i større trafikknudepunkter bortfalder, og den dispensationsadgang, der indførtes ved lovændringen i efteråret 1999 for butikker i jernbane- og rutebilstationer, der havde en omsætning over omsætningsgrænsen, udgår. Bestemmelsen om frisørsaloner og saloner for skønhedspleje er udgået, da der er tale om liberale erhverv, hvor accessorisk salg af artikler, der knytter sig til denne virksomhed, er af underordnet betydning i forhold til den egentlige virksomhed.

l) Erhvervslejeloven ændres, så det ikke kan pålægges lejere af forretninger i butikscentre at holde åbent på søndage.

a) Udvidelse af mulighederne for søndagsåbent

Erhvervsministeriets rapport om "Regulering af butikkernes åbningstider" peger bl.a. på, at forbrugerne har taget godt imod de nye åbningstider, og at der vil være en samfundsmæssig økonomisk gevinst ved en yderligere liberalisering af åbningstiderne. Samtidig har debatten omkring turismens vilkår i Danmark vist, at der især i de større byer er et udbredt ønske om at kunne holde åbent også på søndage, så turisterne kan handle i butikkerne på alle ugens dage. Heroverfor står et ønske fra en række organisationer om, at loven videreføres i 3-5 år, uden at åbningstiden udvides nævneværdigt. Der er således tale om et udbredt ønske fra flere organisationers side om en overgangsperiode uden markante liberaliseringer. Ønsket om en overgangsperiode er begrundet med, at detailhandelen skal kunne tilpasse sig og indrette sig på den nye konkurrencemæssige situation.

Som led i en sådan trinvis liberalisering, ændres lukketidsreglerne, så butikkerne fra 2001 får tildelt fire "løse" søndage, som butikkerne selv kan placere over året, dog ikke på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Fra 2003 gives yderligere fire søndage, som skal placeres i sommermånederne juli og august. Tidspunktet for, hvornår turisterne kommer til byen, kan variere fra egn til egn, og det bliver med lovforslaget muligt for de butikker, der ønsker det, at tilrettelægge deres åbningstider, så de kan betjene turisterne i sommermånederne.

Med den trinvise liberalisering gives der erhvervsliv, forretningsdrivende og det øvrige samfund en overgangsperiode, som giver grundlag for, at generationsskifte af butikker kan finde sted i perioden. Herudover giver overgangsperioden mulighed for, at butikkerne kan omstille sig til den nye situation, samt at samfundets øvrige serviceydere, heriblandt leverandører af transport, kan tilpasse sig nye behov.

b) Revisionsklausul

Loven træder i kraft den 1. juli 2001. På baggrund af opstramningerne af flere af lovens bestemmelser, herunder af havne- og sommerhusreglen, reglen om omsætningsgrænsen m.fl. samt de liberaliseringer, der finder sted, er det fundet hensigtsmæssigt, at Folketinget, efter at bestemmelserne har været i kraft i en periode, får mulighed for at vurdere, hvordan justeringerne har virket. Lovforslaget indeholder derfor en revisionsklausul, hvorefter erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2004/2005. Erhvervsministeren kan dog på et tidligere tidspunkt fremsætte forslag til revision, hvis ministeren finder, at der er behov for justeringer i loven.

Debatten om butikkernes åbningstider er præget af store regionale forskelle. De regionale forhold udmønter sig bl.a. i forskellig butiksstruktur, herunder i antallet af butikker og afstanden mellem butikkerne, i forbrugernes alderssammensætning, køn m.v., i generelle handelsmønstre og i omfanget af turistbesøg. Der kan således være store regionale forskelle mellem typen af og tidspunktet for den turistmæssige højsæson.

Med henblik på at give øget mulighed for at tage højde for sådanne regionale forskelle, vil det derfor i forbindelse med den foreslåede revision i folketingsåret 2004/2005 være et naturligt element i denne revision, at der skal tages stilling til en mulig regionalisering af lov om butikstid. Der bør samtidig foretages en vurdering af, hvorvidt loven har fungeret efter hensigten og herunder af, om en eller flere af bestemmelserne har givet anledning til sådanne uklarheder, at det vil være nødvendigt med en justering heraf, inden spørgsmålet om en regionalisering afklares endeligt. Det er en naturlig forudsætning for at kunne decentralisere en lov, at loven fungerer uden væsentlige problemer.

For at give såvel de regionale myndigheder som de butiksdrivende, ansatte og forbrugere mulighed for at indstille sig på sådanne nye vilkår, bør en eventuel decentralisering af kompetencen til amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, til at undtage fra de generelle lukketidsregler ledsages af et rimeligt varsel, således at der sikres en overgangsperiode til denne omstillingsproces.

c) Handel med brugte genstande

Den gældende lov om butikstid skelner ikke mellem salg af nye og brugte varer. Antikvitetsforretninger og andre, som sælger brugte varer, har derfor som udgangspunkt også skullet holde lukket om søndagen. Med lovforslaget gives der mulighed for, at salg af brugte genstande kan ske om søndagen, hvis indehaveren har en bevilling til handel med brugte genstande.

d) Detailsalg af alkohol

Reglerne om salg af alkohol har givet anledning til spørgsmål fra forbrugerne om, hvorfor nogle butikker, der har kunnet holde åbent i den fastsatte lukketid, har måttet sælge alkohol, mens andre butikker, der ligeledes har kunnet holde åbent, ikke må. Reglerne om detailsalg af alkohol bliver nu lempet, idet salg af alkohol bliver tilladt alle dage fra kl. 6.00 til kl. 20.00 for de butikker, der i øvrigt lovligt må holde åbent. Ændringen får først og fremmest betydning for de mindre dagligvarebutikker, der må holde åbent om søndagen, fordi de falder under omsætningsgrænsen.

Salg er ikke tilladt i aften- og nattetimerne, og reglen om afskærmning af alkohol over for publikum mellem kl. 20.00 og kl. 6.00 opretholdes derfor.

Lempelsen antages ikke at give ordensmæssige problemer, men sanktionsbestemmelsen indeholder mulighed for, at grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne om salg af alkohol kan medføre frakendelse af retten til at sælge alkoholiske drikkevarer.

Bestemmelserne om salg af alkohol samles og bliver derved mere overskuelige. Samtidig gøres det klart, at der skelnes mellem reglerne om åbningstid og reglerne for salg af alkohol.

e) Afskaffelse af havnereglen

Havnereglen giver i sin nuværende udformning mulighed for, at butikker beliggende på eller ved et havneareal kan holde åbent og sælge alkohol udover de i loven generelt fastsatte tidspunkter.

Havnereglen afløste tidligere butikstidsloves bestemmelser om butikker, beliggende i lystbådehavne og i større trafikknudepunkter. Bestemmelsen fik sin endelige udformning under folketingsbehandlingen af det lovforslag, der førte til den gældende lov om butikstid m.v. Butikker beliggende ved et havneareal blev af Folketinget medtaget for konkurrencemæssigt at ligestille butikker, som lå i umiddelbar nærhed af havnen, og som havde deres største omsætning fra færgeturister, med butikker beliggende på havnen. Bestemmelsen omfatter alle slags butikker i alle typer havne og anvendes i dag af et bredt spektrum af butikker, der betjener alle kunder, ikke kun lystsejlere og rejsende. Samtidig med bestemmelsens indsættelse blev der i loven indsat en revisionsklausul, hvorefter loven skulle tages op til revision i år 2000.

På grund af de fordelagtige konkurrencemæssige vilkår bestemmelsen giver, har havnereglen i de seneste år givet anledning til en del afprøvninger, som har været behandlet af politi og domstole.

Havnereglen i dens nuværende udformning er et eksempel på en særregel, der har fået en videre rækkevidde, end der synes at være reel begrundelse for. Lovforslaget ophæver derfor havnereglen for nye butikker, således at nye butikker skal indrette sig på samme konkurrencevilkår som øvrige butikker. Endvidere ophæves havnebestemmelsen for eksisterende butikker fra den 1. juli 2007. Dette indebærer, at de eksisterende butikker får en overgangsperiode på 6 år til at indrette sig på lige konkurrencevilkår med øvrige butikker. Da interessen for at kunne benytte havnereglen har varieret meget i de forskellige egne af landet, får kommunalbestyrelsen mulighed for at videreføre havnebestemmelsen efter den 1. juli 2007 for butikker, der ved lovforslagets fremsættelse benyttede reglen.

Dagligvarebutikker, der er beliggende i havne, og som falder under omsætningsgrænsen, vil dog som hidtil kunne holde åbent lørdag efter kl. 17.00 og søndag og vil også på søndage til kl. 20.00 kunne sælge alkohol. Butikker, der er i besiddelse af en tilladelse givet af kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 1995, kan fortsat benytte deres tilladelser.

For at hindre, at nye butikker "spekulerer" i at kunne anvende havnereglen frem til den 1. juli 2007, er det foreslået, at reglen for så vidt angår nye butikker gælder fra lovforslagets fremsættelse.

f) Afskaffelse af sommerhusreglen

Gældende tilladelser givet af kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 1995 i henhold til tidligere butikstidslove er i den gældende lov videreført tidsubegrænset. Det gælder såvel individuelle tilladelser som områdetilladelser. I henhold til tidligere butikstidslove gælder lukketidsreglerne ikke for butikker, der er placeret i områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold. Beslutning om, hvilke områder, det drejer sig om, er truffet af kommunalbestyrelserne efter forhandling med de berørte organisationer.

Af bemærkningerne til 1995-loven fremgår det bl.a., at "Ved en gældende dispensation til f.eks. et sommerhusområde, vil denne (overgangsregel) også omfatte nye butikker, etableret efter lovens ikrafttræden."

Områdeafgrænsningen for sommerhusområderne ligger således fast. I takt med at der sker en udbygning af byerne, har grænserne mellem by og sommerland i flere områder nærmet sig hinanden. For at modvirke en mulig tendens til, at butikscentre m.v. etablerer sig i sommerhusområderne, indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at sommerhusreglen alene skal gælde for butikker, der var etableret ved lovforslagets fremsættelse, samt for butikker, hvis omsætning ikke overstiger omsætningsgrænsen på 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter. En sådan bestemmelse vil modvirke spekulation i at lægge centre m.v. i disse områder, men vil modsat ikke være til hinder for, at der i disse områder kan eksistere et varieret forretningsliv bestående af en blanding af dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

g) Afskaffelse af reglen om skibsproviantering

Egentlig skibsproviantering, der foregår som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed, betragtes sædvanligvis som engrossalg, og er derfor ikke omfattet af loven. Da en del butikker imidlertid sælger såvel engros som detail, vil en række butikker dog fortsat være omfattet af lovens bestemmelser. Bestemmelsen har imidlertid givet anledning til en række afgrænsningsproblemer, og det foreslås derfor, at den på linje med havnebestemmelsen ophæves for nye butikker fra lovforslagets fremsættelse, mens eksisterende butikker, dvs. butikker, som har holdt åbent i overensstemmelse med reglerne i den gældende lov, kan fortsætte hermed indtil den 1. juli 2007.

h) Styrkelse af kontrollen med omsætningsgrænsen

Dagligvarebutikker har i den eksisterende lov været undtaget fra de generelle lukketidsregler, hvis den forventede årlige omsætning ikke overstiger 14,6 mio. kr. ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer. Det kan imidlertid være svært at dokumentere og dermed også kontrollere endnu ikke realiserede tal.

Fra detailhandelsorganisationernes side har der været et klart ønske om at få strammet op på de krav, der stilles til dokumentationen.

Kravet om, at den forventede årlige omsætning ikke må overstige en bestemt grænse, er derfor i lovforslaget erstattet af et krav om, at den realiserede omsætning for den seneste regnskabsperiode ikke må overstige omsætningsgrænsen. Dog vil der for nye butikker fortsat være tale om den budgetterede (dvs. forventede) omsætning for første regnskabsperiode.

Det nye krav kombineres med en pligt til at indsende en revisorunderskrevet erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at den seneste regnskabsperiodes realiserede omsætning/første regnskabsperiodes forventede omsætning ikke overstiger omsætningsgrænsen. Herefter vil styrelsen offentliggøre, hvilke butikker der har indsendt erklæring. Enhver, der har interesse heri, kan så umiddelbart se, hvilke dagligvarebutikker, der lovligt kan holde åbent, fordi de falder under omsætningsgrænsen. Der indføres dog en bagatelgrænse på 10 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter, så butikker, der ligger under denne grænse - og således klart under omsætningsgrænsen - ikke behøver indsende en erklæring. Dette vil betyde, at de mange mindre butikker og kiosker m.v. ikke behøver indsende erklæring.

Der indsættes en dispensationsadgang, så de formentlig ganske få eksisterende butikker, der har en varesammensætning, der medfører, at størrelsen af f.eks. punktafgifter bringer omsætningen op over 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter, hvor de efter den gældende lov ville ligge under omsætningsgrænsen på 14,6 mio. kr. ekskl. moms og punktafgifter for tobaksvarer, kan få tilladelse til at overskride grænsen i § 6, stk. 1.

i) Hjemmelsbestemmelse vedrørende særlige butikker

Afgrænsningen af hvilke butikker, der lovligt kan benytte undtagelsesbestemmelserne vedrørende særlige butikker, har givet anledning til flere afprøvninger. Med henblik på fremover at undgå dette, indsættes en hjemmelsbestemmelse, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler, der præciserer afgrænsningen af de lokaliteter, der er nævnt i § 5, stk. 1.

j) Sanktionsbestemmelserne

Loven har givet anledning til en række afprøvninger af, hvor grænserne går. Indtil domstolene har kunnet afgøre sagerne, har en række butikker haft en indtjening, som klart har overgået den bøde, som har fulgt med en domfældelse. For at gøre det mindre attraktivt at afprøve lovens grænser, fremgår det nu direkte af sanktionsbestemmelsen, at der i alle tilfælde ved udmålingen af bøde skal tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

k) Justeringer

Som en naturlig følge af, at det told- og/eller afgiftsfrie salg er ophævet inden for EU, er bestemmelsen om undtagelse for de told- og afgiftsfrie butikker udgået og erstattet af en generel bestemmelse, der omfatter lufthavne, passagerskibe, fly og tog. Butikker beliggende i lufthavne, hvis butikkerne i særlig grad betjener de rejsende, samt butikker i passagerskibe og fly i international fart er ikke omfattet af reglerne om salg af alkohol.

Overgangsbestemmelsen for butikker i større trafikknudepunkter, der blev forlænget i foråret 2000, ophører, og butikker, der kunne benytte denne bestemmelse, er nu omfattet af lovens almindelige bestemmelser.

Frisørsaloner og saloner for skønhedspleje er ikke længere særskilt medtaget under lovens anvendelsesområde. Der er tale om liberale erhverv, og det accessoriske salg af artikler, der finder sted fra disse saloner, er af underordnet betydning i forhold til den primære virksomhed. Disse erhverv er derfor nu stillet på linie med andre liberale erhverv.

l) Ændring af erhvervslejeloven

I forbindelse med ændringen af butikstidsloven i 1995 blev der indsat en bestemmelse i lejeloven, som af hensyn til de små specialbutikker hindrede, at det pålagdes lejere i butikscentre eller lignende butiksfællesskaber uanset centrenes eller fællesskabernes åbningstider i øvrigt at holde åbent efter kl. 20.00 på hverdage. Denne bestemmelse er senere flyttet til erhvervslejeloven. Bestemmelsen var begrundet med, at små specialbutikker typisk i modsætning til større dagligvarebutikker benytter faglært og dyr arbejdskraft, og at det derfor kunne være tabsgivende for en lille specialbutik at holde åbent i samme omfang som de store dagligvarebutikker. I takt med at der gives større mulighed for at holde søndagsåbent, vil det samme gøre sig gældende for disse butikker, hvis de tvinges til at holde åbent lørdag efter kl. 17.00 og søndage. Lovforslaget indeholder derfor en præcisering af erhvervslejelovens bestemmelser, så det ikke kan pålægges butikker i centre o.lign. at holde åbent mellem lørdag kl. 17.00 og mandag kl. 6.00.

4. Høring

Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Amtsrådsforeningen, A/S Dansk Shell, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Bager og Konditormestrene i Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Camping Branchen, Camping-Rådet, Dansk Automobilhandler Forening, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Danmarks Frisørmestre, Danmarks Frugthandlere, Danmarks Restaurant- og Cafeterialforening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Blomsterhandlerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Dansk Fødevareråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Is- og Konfektureforening, Dansk Isenkram Forening, Dansk Supermarked A/S, Dansk Textil & Beklædning, Dansk Textil Union, Det Danske Handelskammer, Danske Husmandsforeninger, De Danske Landboforeninger, Danske Slagtermestres Landsforening, DK-Benzin A/S, DSB Færgerestauranter og Tax-free Shops A/S, DSB Restauranter og Kiosker, FDB, FDB Strategi Gruppen, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommunalbestyrelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handels-, Transport- og Fælleskartellet, HK/Handel, Hotel-, Restaurations- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Det Kooperative Fællesforbund, Kristelig Arbejdsgiverforening, Københavns City Center, Københavns Kommune, Københavns Vin- og Tobakshandlerforening af 1885, Landbrugsrådet, Landsforeningen Loyal Handel, Landsorganisationen i Danmark, Leverandørforeningen for Tobaks- og Konfekturevarer, Møbelhandlernes Centralforening i Danmark, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politidirektøren i København, Q8 Forpagtere og Forhandlere, Sammenslutningen af Danske Benzinforhandlere, Sammenslutningen af Texaco-Forhandlere, De Samvirkende Købmænd i Danmark, De Selvejende Statoil Forhandlere, Turismens Fællesråd, Vinhandlerforeningen for Danmark, Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomiministeriet.

Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget indeholder på en række områder bestemmelser, som medfører økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ligeledes indeholder lovforslaget i forhold til staten administrative konsekvenser, som også medfører statsfinansielle konsekvenser for det kommende og de følgende finansår.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder på en række områder positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Der foreslås i § 2, stk. 3, en liberalisering af reglerne om søndagsåbent, der giver alle butikker mulighed for at holde åbent fire søndage om året, som tilrettelægges efter den enkelte butiks eget valg. Endvidere gives der i medfør af § 2, stk. 4, mulighed for at holde åbent yderligere fire søndage i juli og august måned gældende fra juli 2003. Dette forslag vurderes at være gavnligt for butikkernes afsætningsmuligheder.

Ifølge beregninger foretaget på baggrund af Erhvervsministeriets rapport om "Regulering af butikkernes åbningstider" fra maj 2000 forventes det, at liberaliseringen af søndagsåbent vil medføre en mindre stigning i omsætningen på 0,1% for udvalgsvarehandlen, mens det ikke ventes at medføre stigning i omsætningen for dagligvarehandlen.

Endvidere indeholder lovforslaget i § 8 en udvidelse af den gældende lovs bestemmelser om salg af alkohol, idet det foreslås, at salg, udlevering og udbringning må finde sted alle ugens dage fra kl. 6.00 til kl. 20.00. Foruden muligheden for at forøge butikkernes afsætning indebærer forslaget, at de butikker, som holder søndagsåbent indtil kl. 20.00, ikke længere behøver at foretage afskærmning overfor publikum.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

I § 6 er indeholdt en undtagelsesmulighed fra de fastsatte lukketider for eksisterende og nye butikker, som ikke udelukkende eller hovedsageligt sælger udvalgsvarer, og som har en bogført henholdsvis budgetteret omsætning under 20 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter. Undtagelsesmuligheden indebærer som det væsentligste, at de omfattede butikker kan holde åbent om søndagen.

Som noget nyt skal eksisterende butikker for at benytte denne mulighed senest to måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en erklæring underskrevet af en registreret eller statsautoriseret revisor om, at den bogførte omsætning ikke overstiger 20 mio. kr. Indsendes erklæringen senere, kan butikken først benytte muligheden, når erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For nye butikker skal der indsendes erklæring underskrevet af en registreret eller statsautoriseret revisor om, at den budgetterede omsætning i første regnskabsperiode ikke vil overstige 20 mio. kr. Butikken kan herefter benytte undtagelsesmuligheden, når erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forslaget om, at der skal indsendes dokumentation for, at butikkens bogførte eller budgetterede omsætning ligger under omsætningsgrænsen, er fremkommet efter ønske fra organisationerne.

For såvel eksisterende som nye butikker med henholdsvis bogført eller budgetteret omsætning under 10 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter er der i lovforslaget indsat en bagatelgrænse, således at disse butikker ikke skal indsende revisorerklæring for at kunne benytte undtagelsesmuligheden.

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens seneste redegørelse om udviklingen i dagligvarebutikkernes omsætningsforhold fra maj 2000 vil bestemmelsen om revisorerklæring omfatte ca. 1.100 eksisterende butikker. Bagatelgrænsen for indsendelse af revisorerklæring medfører, at over 5.600 eksisterende butikker kan holde åbent inden for den fastsatte lukketid uden at skulle indsende revisorerklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil til håndtering af indsendelse og offentliggørelse af erklæringerne udarbejde en internetløsning, der gør indberetningen så teknisk og administrativt smidig som muligt. På den baggrund vurderes det, at den tid, som skal afsættes til udfyldelse og indsendelse af revisorerklæringen vil tage omkring 15-30 minutter for hver butik. Det er herved forudsat, at revisor har de pågældende oplysninger til sin rådighed ved indberetningen.

Omregnet til samfundsniveau vurderes det derfor, at de samlede byrder for erhvervet som helhed i forbindelse med indberetningen vil være i størrelsesordenen 275-550 timer årligt.

Lovforslaget kræver, at det er en registreret eller statsautoriseret revisor, som underskriver erklæringen. Det skønnes, at bestemmelsen ikke derudover medfører behov for ekstern assistance, anskaffelse af hjælpemidler eller uddannelse af administrative medarbejdere for den enkelte butik.

Økonomiske konsekvenser for staten

Lovforslaget vil medføre en merudgift for staten på 1,1 mio. kr. i 2001, der vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling, og på 0,1 mio. kr. i de følgende år.

Håndteringen af lovforslagets krav om indsendelse og offentliggørelse af revisorerklæringerne kræver, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen etablerer en internetfunktion, som dels kan muliggøre en let og smidig indberetning af revisorerklæringerne, dels kan facilitere en mulighed for, at myndigheder, organisationerne og forbrugere kan gøre sig bekendt med hvilke butikker, der har indsendt en revisorerklæring.

Oprettelsen af denne internetfunktion vil medføre en merudgift for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 1 mio. kr. til etablering og en årlig merudgift på 0,1 mio. kr. til drift og vedligeholdelse.

Administrative konsekvenser for staten

Der må påregnes en øget belastning i forbindelse med udstedelse af administrative forskrifter. Endvidere må dispensationsbestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 3, antages at medføre et øget forbrug af administrative ressourcer.

Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser for miljøet, idet trafikken på vejene ikke forventes forøget som følge af liberaliseringen af åbningstiderne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser i skemaform

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommune og amter

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal til håndtering og offentliggørelse af revisorerklæringer etablere en internetløsning. Udgifterne hertil anslås at medføre en merudgift på ca. 1 mio. kr. til etablering. Drift og vedligeholdelse af internetløsningen vil medføre en årlig merudgift i størrelsesordenen 0,1 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommune og amter

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal i medfør af lovforslagets § 6, stk. 5, offentliggøre revisorerklæringer indsendt i henhold til § 6, stk. 2 og 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal udstede administrative forskrifter i medfør af en række af lovforslagets bestemmelser, ligesom styrelsen skal behandle dispensationsansøgninger i henhold til forslagets § 14, stk. 3.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mindre stigning i afsætningsmulighederne for udvalgsvarehandlen ved liberalisering af søndagsåbent.

Afskærmning er nu først påbudt efter kl. 20 alle ugens dage. Dermed vil nogle butikker kunne undgå afskærmning om søndagen.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

For ca. 1.100 butikker skal der indsendes revisorerklæring, såfremt de ønsker at benytte sig af muligheden for søndagsåbent.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen, idet trafikken på vejene ikke forventes forøget som følge af liberaliseringen af åbningstiderne.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Loven omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Butiksbegrebet er således uændret i forhold til den gældende lov. Butikker omfatter salgs- og udleveringssteder, herunder selvstændige boder og stadepladser. Ved salg fra permanente kræmmermarkeder o.lign. omfatter det derfor den enkelte bod. Lagre og håndværkeres salg fra lagre vil fortsat være omfattet af loven, når disse fungerer som salgs- eller udleveringssted.

Som hidtil omfatter loven alene erhvervsmæssigt detailsalg af varer til forbrugere, når salget finder sted fra fast forretningssted, jf. næringslovens § 10.

I lovforslaget er bestemmelsen i den gældende lovs § 1, stk. 1, om frisørsaloner og saloner for skønhedspleje udgået, idet man har fundet, at loven ikke, til trods for det salg der finder sted herfra, bør omfatte sådanne liberale erhverv, hvor accessorisk salg af artikler, der knytter sig til denne virksomhed, er af underordnet betydning i forhold til den egentlige virksomhed. Virksomheder af lignende karakter har ikke været henført under lov om butikstid. Her tænkes bl.a. på helsecentre og lign., hvorfra der også foregår et vist detailsalg. Kun en mindre del af disse virksomheders omsætning består af varer til forbrugere (detailhandel). Det samme gælder salg af accessoriske varer fra f.eks. restaurationer (cigaretter, tændstikker m.v.).

Dinér transportable-virksomhed, der primært består i udførelse af tjenesteydelser, er derfor heller ikke omfattet af loven. Det samme gælder f.eks. fremkaldelse af film, samt salg af billetter, lodsedler, totalisatorvirksomhed, herunder tips, lotto og lignende. Videoudlejningsvirksomheder, der i begrænset omfang sælger videofilm, er heller ikke omfattet, sålænge den primære virksomhed består i udlejning af videofilm. Sælges der herudover dagligvarer fra videobutikken, vil den derimod være omfattet af loven. Hvis butikken skal kunne holde åbent i den generelle lukketid, må omsætningen af dagligvarer derfor ikke overstige den omsætningsgrænse, der er fastsat i henhold til § 6.

Salg på messer, kortvarige udstillinger, dyrskuer, festivaler, omrejsende forlystelseshaver m.v. foregår ikke fra fast forretningssted og er fortsat ikke omfattet af loven, men kræver tilladelse efter reglerne i næringsloven.

I stk. 2 er apoteker undtaget fra loven, som det også er tilfældet i den gældende lov.

Til § 2

Stk. 1 og 2 viderefører de gældende lukketidsregler. Den generelle lukketid er således fortsat fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00 samt på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Alle butikker uanset placering, størrelse, sortiment m.v. vil således kunne holde døgnåbent fra mandag morgen kl 6.00 til lørdag eftermiddag kl. 17.00.

I lukketiden skal butikkerne være lukkede for publikum. En butik kan således ikke lovligt holde åbent, selv om der blot er tale om fremvisning af lokalerne, og der ikke foregår salg. En møbelforretning må derfor ikke holde åbent en søndag med henvisning til, at forretningen blot ønsker at vise nye møbler frem.

Påske- og pinselørdag samt den sidste lørdag og søndag før juleaftensdag har butikkerne som hidtil mulighed for at holde åbent til kl. 20.00.

Som led i liberaliseringen af loven foreslås det i stk. 3, at der gives mulighed for, at alle butikker såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker - ud over den sidste søndag før juleaftensdag yderligere kan holde åbent fire søndage om året. Disse fire søndage kan placeres efter butikkernes eget frie valg. De kan således placeres i turistperioder, i forbindelse med juletravlhed eller i forbindelse med lokale arrangementer, hvor butikkerne ønsker ekstraordinært at kunne holde søndagsåbent. Det kunne f.eks. være naturligt, at butikkerne reserverer en søndag til en eventuel festuge, regatta eller en anden større lokal begivenhed, der tiltrækker mange mennesker. Søndagene kan dog ikke placeres på helligdage samt juleaftensdag og grundlovsdag.

Butikkerne kan på disse fire søndage holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 17.00 og vil som følge af liberaliseringen af alkoholbestemmelsen endvidere kunne sælge øl, vin og spiritus i åbningstiden, jf. § 8, stk. 1.

Efter forslagets stk. 4 tildeles der butikkerne yderligere fire søndage, som skal placeres i sommermånederne juli og august. Det er også her butikkernes eget valg, hvilke søndage i de to måneder, de ønsker at holde åbent.

Denne bestemmelse er et led i den trinvise liberalisering, der skal give butikkerne mulighed for at omstille sig til en nye situation, og bestemmelsen træder derfor først i kraft fra den 1. juli 2003. Herefter vil butikkerne således samlet have otte søndage, udover søndagen før juleaftensdag.

Stk. 5 viderefører den hidtidige bestemmelse om salg fra automater, hvorefter automatsalg kan finde sted døgnet rundt. Som hidtil kan øl, vin og spiritus dog ikke sælges fra automater. Dette fremgår nu af bestemmelsen i § 8, stk. 2.

Til § 3

Fremsat den 5. oktober 2000 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om butikstid

Lovens område