Forslag til Lov om ændring af lov om udøvelse af lægegerning

§ 1

I lov om udøvelse af lægegerning jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 345 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Sundhedsministeren afgør efter en gennem Sundhedsstyrelsen fremsendt indstilling fra det i § 4 a nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, inden for hvilke områder af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen.«.

2. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Sundhedsministeren nedsætter et nationalt råd for lægers videreuddannelse, der rådgiver myndighederne i spørgsmål om lægers videreuddannelse.

Stk. 2. Rådet består af en formand, formændene for de regionale videreuddannelsesråd, jf. § 4 b, og et af sundhedsministeren nærmere fastsat antal medlemmer.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udnævnes for en fireårig periode. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 4. Sundhedsministeren udnævner efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen rådets formand. Sundhedsstyrelsen udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter, der kan fungere i medlemmernes forfald. Suppleanterne udnævnes for samme periode, som de medlemmer, de skal være suppleanter for.

Stk. 5. Til at vejlede rådet udnævner Sundhedsstyrelsen for en fireårig periode speciallæger inden for hvert anerkendt speciale. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for rådets virksomhed.

§ 1

I lov om udøvelse af lægegerning jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 20. juli 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 345 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Sager, hvor Specialistnævnet har givet indstilling før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Sager, hvor Specialistnævnet har givet indstilling før lovens ikrafftræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og indhold

Med dette lovforslag foreslås oprettet et nationalt råd for lægers videreuddannelse samt tre regionale råd for lægers videreuddannelse. Med lovforslaget foreslås samling af en række opgaver, som i det nuværende system er fordelt på forskellige organer.

Formålet med lovforslaget er overordnet at forbedre grundlaget for den centrale styring og overvågning af lægers videreuddannelse, samt at tilpasse og decentralisere den nuværende administrative organisation af den lægelige videreuddannelse, så ansvars- og kompetencefordelingen mellem det centrale og det regionale niveau tydeliggøres.

Lovforslaget er et afgørende led i en række af initiativer til forbedring af den lægelige videreuddannelse som anbefalet i Speciallægekommissionens betænkning nr. 1384 »Fremtidens speciallæge« fra maj 2000.

Lovforslaget medfører ophævelse af det nuværende Specialistnævn, der rådgiver sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen om forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse. Endvidere nedlægges Kontaktforum for den lægelige grund- og videreuddannelse, der er et samarbejds- og dialogforum for de kompetente myndigheder på det lægelige videreuddannelsesområde.

2. Baggrund

Sundhedsministeren nedsatte i juli måned 1998 en Speciallægekommission med den opgave at gennemgå tilrettelæggelsen af den lægelige videreuddannelse og komme med forslag til forbedringer.

Kommissionen afgav i maj måned 2000 betænkning nr. 1384 »Fremtidens Speciallæge«. Med betænkningen foreligger et grundlag for væsentlige forbedringer af den lægelige videreuddannelse, hvis gennemførelse vil give lægernes videreuddannelse et kvalitetsløft og medføre en højnelse af kvalitetsniveauet i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.

Ud over dette lovforslag om en ny organisatorisk ramme for lægers videreuddannelse på centralt og regionalt niveau, har kommissionen fremsat en række anbefalinger til forbedring af den lægelige videreuddannelse

- Bredere og mere tidssvarende definition af, hvad en speciallæge skal kunne. Fremtidens patient kræver et højt informationsniveau og forventer desuden at blive inddraget i en dialog om sin behandling. Ud over den grundlæggende medicinske viden skal der derfor fremover lægges øget vægt på lægens generelle og menneskelige egenskaber på områder som kommunikation og samarbejde.

- Oprustning af den kliniske videreuddannelse i form af en mere målrettet arbejds- og uddannelsestilrettelæggelse, en generel pædagogisk oprustning af uddannelsen og større sammenhæng i de enkelte uddannelsesforløb. Bl.a. er det hensigten, at den kliniske videreuddannelse skal baseres på operationelle målbeskrivelser og en fortløbende, konsekvenshavende evaluering af kompetenceudviklingen hos de uddannelsessøgende læger. Dette betyder, at der skal foretages en løbende evaluering af, om de uddannelsessøgende har nået de i målbeskrivelserne opstillede delmål, samt at det fremover kun skal være muligt at fortsætte et uddannelsesforløb, hvis man har erhvervet sig de kompetencer, der indgår i de pågældende delmål.

- En ny specialestruktur, som både er robust og har den fornødne fleksibilitet over for fremtidige ændringer i sundhedsvæsenet og patienternes behov. Opdelingen i grund- og grenspecialer afskaffes til fordel for en mere fleksibel struktur, baseret på specialer og fagområder, der skal kunne opstå og opløses igen i takt med skiftende behov.

- Et kvalitetsløft i uddannelsen i almen medicin bl.a. gennem forlængelse af uddannelsestiden i almen praksis.

Lovforslaget om etablering af et nationalt og tre regionale råd for lægers videreuddannelse etablerer en ny styringsmæssig ramme på området, og udgør en forudsætning for gennemførelse af Speciallægekommissionens øvrige forslag til et kvalitativt løft af den lægelige videreuddannelse.

Som led i aftalen af 8. juni 2000 om amternes økonomi for 2001 har regeringen og Amtsrådsforeningen indgået aftale om forbedring af lægers efter- og videreuddannelse. Af aftalen fremgår det, at parterne lægger vægt på, at Speciallægekommissionens forslag til omlægning og forbedring af den lægelige videreuddannelse gennemføres. Implementeringen af Speciallægekommissionens forslag skal ske i et tæt samarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder, amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab over de næste fire år.

3. Nuværende regulering

Specialistnævnet er nedsat i henhold til lægeloven. Specialistnævnet rådgiver sundhedsministeren om, inden for hvilke grene af lægevidenskaben samt på hvilke betingelser, læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Nævnet afgiver indstilling til Sundhedsstyrelsen om meddelelse af tilladelse til at betegne sig som speciallæge, herunder dispensation fra de almindelige regler og for læger, som helt eller delvist har uddannet sig i udlandet. Nævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen vedrørende lægers kliniske og teoretiske videreuddannelse og i andre lægelige uddannelsesspørgsmål.

Kontaktforum for den lægelige grund- og videreuddannelse er et administrativt nedsat, rådgivende forum.

4. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Oprettelse af et nationalt råd for lægers videreuddannelse forventes ikke i sig selv at medføre merudgifter, idet rådet skal erstatte det nuværende Specialistnævn. Sekretariatsbetjeningen af det nuværende nævn varetages af Sundhedsstyrelsen, som også vil skulle varetage sekretariatsbetjeningen for det nye råd.

Derimod vil der være udgifter forbundet med gennemførelse af initiativer til forbedring af speciallægeuddannelsen, herunder de aktiviteter, som det nationale råd skal stå for. Således er der i Sundhedsstyrelsens finanslovsramme for 2001 afsat øremærkede bevillinger til opfølgning af Speciallægekommissionens forslag (8,5 mill. kr. incl. løn i 2001 og 10 mill. kr. incl. løn årligt fra 2002-2004). Til opfølgning af Speciallægekommissionens forslag om indførelse af nye obligatoriske kurser er der i finanslovforslaget 2001 endvidere indarbejdet en bevillingsforøgelse på Sundhedsministeriets konto for videreuddannelse af læger og tandlæger (3 mill. kr. i 2001, 9 mill. kr. i 2002 og 12 mill. kr. årligt fra 2003 og fremefter).

4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner

Speciallægekommissionen har skønnet, at udgifterne til etablering af tre regionale råd vil være i størrelsesordenen 20 mill. kr. Disse udgifter vedrører dog ikke selve rådene, men de kvalitetsforbedrende aktiviteter, rådene skal have ansvar for: Klinisk-pædagogisk udviklende funktion, kliniske lektorer og professorer m.m. Da lovforslagets økonomiske konsekvenser er i overensstemmelse med resultatet af forhandlingerne mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om amternes økonomi for 2001, vil det udvidede totalbalanceprincip imidlertid ikke finde anvendelse.

Lovforslaget er udgiftsneutralt for kommunerne.

Lovforslaget indebærer, at ansvaret for enkelte opgaver, der implicerer myndighedsudøvelse, overføres fra Sundhedsstyrelsen til de regionale råd.

4.3. Konsekvenser i øvrigt og forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget m.v.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Etableringen af det nationale råd for lægers videreuddannelse vurderes at være udgiftsneutralt, idet rådet erstatter det nuværende Specialistnævn og Kontaktforum for den lægelige grund- og videreuddannelse.

Udgiften til de regionale råds aktiviteter skønnes at være i størrelsesordenen 20 mill. kr. Da lovforslagets økonomiske konsekvenser er i overensstemmelse med resultatet af forhandlingerne mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om amternes økonomi for 2001, vil det udvidede totalbalanceprincip imidlertid ikke finde anvendelse.

Lovforslaget er udgiftsneutralt for kommunerne.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Oprettelse af et nyt statsligt råd samt tre regionale råd.

Enkelte opgaver, der implicerer myndighedsudøvelse, overføres fra Sundhedsstyrelsen til de regionale råd.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen konsekvenser

Ingen konsekvenser

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen konsekvenser

Ingen konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Ingen konsekvenser

Ingen konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen konsekvenser

Ingen konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring af myndigheder, organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Amtsrådsforeningen i Danmark

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Kommunernes Landsforening

Sundhedsstyrelsen

Undervisningsministeriet

Forskningsministeriet

De sundhedsvidenskabelige fakulteter

Den Almindelige Danske Lægeforening

Foreningen af Speciallæger

Foreningen af Yngre Læger

Praktiserende Lægers Organisation

Dansk Medicinsk Selskab

Holdningen til lovforslaget har været positiv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 4, stk. 1, afgør sundhedsministeren efter en gennem Sundhedsstyrelsen fremsendt indstilling fra det i § 4 a nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, inden for hvilke områder af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge.

Hidtil har Specialistnævnet tillige afgivet indstillinger om de enkelte lægers specialistanerkendelser. Efter forslaget meddeles tilladelsen af Sundhedsstyrelsen uden forudgående indstilling fra det nationale råd for lægers videreuddannelse. Hensigten hermed er at sikre en administrativt lettere sagsgang.

Til nr. 2

Forslaget om ophævelse af § 4, stk. 2, indebærer, at Specialistnævnet nedlægges.

Til nr. 3

Bestemmelsen fastsætter regler for det nationale råds udnævnelse og sammensætning.

Ifølge forslaget til § 4 a, stk. 2 og stk. 3, består rådet af en formand, formændene for de regionale videreuddannelsesråd, jf. § 4 b, og et af sundhedsministeren nærmere fastsat antal medlemmer. Formanden og medlemmerne udnævnes for en fireårig periode, og genudnævnelse kan finde sted.

Efter forslaget i stk. 4 udnævner sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen rådets formand. Sundhedsstyrelsen udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter, der kan fungere i medlemmernes forfald. Suppleanterne udnævnes for samme periode, som de medlemmer, de skal være suppleanter for.

Hensigten med bestemmelsen er, at det nationale råd for lægers videreuddannelse bliver et forholdsvis lille råd, som kan sikre en tæt kontakt imellem interesserne på området og mellem det centrale og regionale niveau om lægers videreuddannelse.

Efter forslaget i stk. 5 udnævner Sundhedsstyrelsen for en fireårig periode speciallæger indenfor hvert anerkendt speciale til at vejlede rådet. Genudnævnelse kan finde sted.

Efter forslaget i stk. 6 fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om rådets sammensætning, mens Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om rådets virksomhed.

Det vil blive fastsat, at rådet ud over rådets formand og formændene for de regionale råd - består af repræsentanter for Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Forskningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Dansk Medicinsk Selskab, Den Almindelige Danske Lægeforening samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Rådets virksomhed vil omfatte

- At rådgive Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen i alle forhold vedr. den lægelige videreuddannelse på overordnet og principielt niveau.

- At rådgive vedr. den lægelige kandidatuddannelses sammenhæng med den lægelige videreuddannelse, herunder kandidatproduktionens størrelse set i relation til den forventede efterspørgsel efter færdiguddannede speciallæger.

- At rådgive Forskningsministeriet i forhold vedr. speciallægeuddannelsen set i relation til den sundhedsvidenskabelige forskning.

Rådets arbejdsområde vil bl.a. omfatte rådgivning vedrørende

- Oprettelse og nedlæggelse af specialer.

- Ændringer af videreuddannelsernes længde og indhold.

- Dimensioneringen af den lægelige videreuddannelse.

- Principielle spørgsmål vedr. målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer og evaluering.

- Overordnede retningslinjer for tildeling af autorisationer og anerkendelser samt retningslinjer for dispensationer.

- Sammenhængen mellem den lægelige kandidatuddannelse ved universiteterne og den lægelige videreuddannelse, herunder kandidatproduktionens størrelse set i relation til samfundets behov for speciallæger.

- Forhold vedr. speciallægeuddannelsen set i relation til den sundhedsvidenskabelige forskning.

- Spørgsmål vedrørende den lægelige efteruddannelse.

- Den lægelige videreuddannelses relation til de internationale forhold, herunder EU og Norden.

Med forslag til ny § 4 b skal amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab nedsætte et regionalt videreuddannelsesråd for læger i hver af de tre regioner Øst (Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksborg, Bornholm, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter), Syd (Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter) og Nord (Ringkøbing, Århus, Viborg og Nordjyllands amter). Hensigten med bestemmelsen er at sikre en ensartet kompetence i og administrativ opbygning af de regionale råd med henblik på en ensartet tilrettelæggelse af speciallægeuddannelsen på nationalt plan.

Efter forslaget i stk. 2, har de regionale videreuddannelsesråd til opgave at rådgive regionens amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse, samt at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb indenfor regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb m.v.

Med hjemmel i § 3, stk. 2, og i § 4, stk. 1, i lov om udøvelse af lægegerning, i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 599 af 27. juni 1996 om speciallæger og i § 2, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 654 af 3. juli 1996 om uddannelse af speciallæger varetager Sundhedsstyrelsen i dag fordeling af uddannelsesforløb inden for regionerne, ligesom styrelsen godkender uddannelsesprogrammer, de uddannelsesgivende afdelinger, herunder uddannelsesstillinger og moduler samt tilrettelægger individuelle uddannelsesforløb, herunder administration af brudte uddannelsesforløb. Med lovforslaget overgår disse opgaver til de regionale råd, dog således at Sundhedsstyrelsen skal udfærdige de tilgrundliggende krav. Sundhedsstyrelsen skal fortsat autorisere ud fra en afgørelse om, at målbeskrivelsens krav er opfyldt.

De regionale videreuddannelsesråds arbejdsopgave vil endvidere omfatte bl.a.

- Indstilling til Sundhedsstyrelsen vedr. godkendelse af individuelle uddannelsesforløb, herunder forløb som kræver dispensation.

- Opfølgning på de uddannelsessøgendes evaluering af uddannelsesgivende enheder/afdelinger.

- Lokal overvågning/sikring af videreuddannelsens kvalitet.

- Udvikling af undervisnings/indlæringsmetoder m.m. til brug ved den lægelige videreuddannelse (pædagogik, IT-metoder, færdighedstræning, arbejdstilrettelæggelse m.v.) samt vejledning i brug af disse.

- Etablering af kurser m.m. for vejledere, praksistutorer, uddannelsesansvarlige overlæger m.fl.

Efter forslaget i stk. 3, skal de uddannelsessøgende og de uddannelsesgivende afdelinger kunne klage til Sundhedsstyrelsen over de regionale råds afgørelser. En uddannelsessøgende kan eksempelvis klage over det regionale råds afslag på anmodning om ændring eller afbrydelse af sit blokforløb. En uddannelsesgivende afdeling kan eksempelvis klage over de dele af et planlagt uddannelsesforløb, den er udpeget til at varetage.

Efter forslaget i stk. 4, fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler for de regionale råds sammensætning og virksomhed.

Det vil blive fastsat, at de regionale videreuddannelsesråd for læger består af repræsentanter for regionens amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Hovedstadens Sygehusfællesskab, Dansk Medicinsk Selskab, Den Almindelige Danske Lægeforening, de uddannelsessøgende i regionen og det regionale universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. De regionale råds formænd udpeges af regionens amter/Københavns og Frederiksberg Kommuner/Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening indenfor den enkelte region.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Efter forslaget i stk. 2, etableres en overgangsordning for færdigbehandling af verserende sager.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for øerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

+++bilag+++Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 4 b. Amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsætter i fællesskab regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis

1) Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt,

2) Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt og

3) Ringkøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt.

Stk. 2. De regionale videreuddannelsesråd har til opgave at rådgive regionens amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse, samt at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb indenfor regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb m.v.

Stk. 3. De regionale videreuddannelsesråds afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreuddannelsesrådenes sammensætning og virksomhed.«

§ 4. En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Sundhedsministeren afgør efter en gennem Sundhedsstyrelsen fremsendt indstilling fra det i stk. 2 nævnte Specialistnævn, inden for hvilke grene af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Efter indstilling af Specialistnævnet meddeles tilladelsen af Sundhedsstyrelsen.

§ 4. En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Sundhedsministeren afgør efter en gennem Sundhedsstyrelsen fremsendt indstilling fra det i § 4 a nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, inden for hvilke områder af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen nærmere regler for sammensætningen af specialistnævnet, der udnævnes for 4 år ad gangen. Sundhedsministeren udnævner efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen nævnets formand, der skal være læge. De øvrige medlemmer udnævnes af Sundhedsstyrelsen. Samtidig udnævnes suppleanter til at fungere i medlemmernes forfald. Til at vejlede nævnet udnævner Sundhedsstyrelsen for 4 år ad gangen speciallæger inden for hvert anerkendt speciale. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for nævnets virksomhed.

2. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. Efter § 4 indsættes

§ 4 a. Sundhedsministeren nedsætter et nationalt råd for lægers videreuddannelse.

Stk. 2. Rådet består af en formand, formændene for de regionale videreuddannelsesråd, jf. § 4 b, og et af sundhedsministeren nærmere fastsat antal medlemmer.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udnævnes for en fireårig periode. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 4. Sundhedsministeren udnævner efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen rådets formand. Sundhedsstyrelsen udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter, der kan fungere i medlemmernes forfald. Suppleanterne udnævnes for samme periode, som de medlemmer, de skal være suppleanter for.

Stk. 5. Til at vejlede rådet udnævner Sundhedsstyrelsen for en fireårig periode speciallæger inden for hvert anerkendt speciale. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for rådets virksomhed.

§ 4 b. Amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsætter i fællesskab regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis

1) Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt,

2) Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt og

3) Ringkøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt.

Stk. 2. De regionale videreuddannelsesråd har til opgave at rådgive regionens amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse, samt at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb indenfor regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb m.v.

Stk. 3. De regionale videreuddannelsesråds afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreuddannelsesrådenes sammensætning og virksomhed.

Fremsat den 4. oktober 2000 af sundhedsministeren (Sonja Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udøvelse af lægegerning

(Nationalt råd for lægers videreuddannelse m.v.)