Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland

Bilag

§ 1

I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 5. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 14 udgår »i staten, folkeskolen og folkekirken«.

2. I § 21, stk. 4, ændres »underretten« til: »kredsretten«

3. I § 28 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets udløb.«

4. § 30 ophæves.

5. § 31, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

6. I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«.

7. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

8. I § 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.

9. I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

10. I § 33, stk. 3, ændres to steder »§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.

11. Kapitel 8 ophæves.

12. Kapitel 9 ophæves.

13. I § 47, stk. 1 og 3, udgår »i staten, folkeskolen og folkekirken«.

14. § 48 affattes således

»§ 48. Finansministeren nedsætter en tjenestemandsret for statens tjenestemænd i Grønland, der består af en formand og en stedfortræder for denne samt otte andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

Stk. 2. Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en stedfortræder for formanden. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 65 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Stk. 3. Finansministeren beskikker otte dommere og stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 45 nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. Har centralorganisationerne ikke, senest 1 måned før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker arbejdsministeren den eller de manglende.

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6. Afgår en af finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. Var den afgåede dommer beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.«.

15. Efter § 48 indsættes

»§ 48 a. I den enkelte sags behandling deltager tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til § 48, stk. 4, eller stk. 6, 3. pkt.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. For tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.

Stk. 3. Indtil der med virkning fra den 1. juli 2003 er foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til tjenestemandsretten, forbliver de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i virksomhed.

Stk. 4. Afgår den af landsdommeren udpegede stedfortræder inden 1. juli 2003, udpeges en anden efter reglerne i § 48, stk. 2 i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Stk. 5. Afgår en beskikket eller udpeget dommer eller stedfortræder i øvrigt inden 1. juli 2003, beskikkes en anden for den resterende del af perioden efter reglerne i § 48, stk. 6, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Stk. 6. De ved lovens ikrafttræden verserende sager for tjenestemandsretten skal færdigbehandles efter reglerne i §§ 49 c-49 j i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17 og 18.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål

Nærværende forslag til lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland, der fremsættes samtidig med forslag til ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, har til formål dels at bringe reglerne om tjenestemandsretten i overensstemmelse med de regelsæt, der gælder for Tjenestemandsretten og den kommunale tjenestemandsret, og som foreslås gennemført for tjenestemandsretten for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, dels at skabe parallelitet mellem de regler, der gælder for tjenestemænd i henhold til tjenestemandsloven, og de regler, der gælder for statens tjenestemænd i Grønland.

2. Oversigt over lovforslaget

Forslaget om ændring af reglerne om tjenestemandsretten indebærer

ændring af reglerne om udpegning/beskikkelse af dommerne

at der indføres udtrykkelige bestemmelser om dommernes og stedfortrædernes habilitet

at der indføres mere detaljerede regler om procesmåden ved tjenestemandsretten

lempelse i adgangen for tjenestemænd til at indbringe sager, der hører under tjenestemandsretten, for de almindelige domstole.

Endvidere indebærer forslaget, at tjenestemænd ansat på åremål omfattes af de almindelige regler om afskedigelse af tjenestemænd, og der foreslås enkelte ændringer af mere redaktionel karakter, herunder tilpasning til den aktuelle fordeling af områder mellem staten og hjemmestyret.

3. Afskedigelse af tjenestemænd på åremål

I henhold til § 30 i lov om statens tjenestemænd i Grønland kan tjenestemænd ansat på åremål kun afskediges uden ansøgning, hvis afskedigelsen er begrundet i helbredsmæssige årsager, disciplinære forhold m.v. eller opnåelse af den pligtige afgangsalder.

Der kan imidlertid også være behov for at kunne afskedige åremålsansatte tjenestemænd af samme grunde som varigt ansatte tjenestemænd. For eksempel kan der vise sig behov for at nedlægge stillingen, og også åremålsansatte kan vise sig at være - eller blive - uegnede til at varetage stillingen, og der kan opstå samarbejdsvanskeligheder i løbet af ansættelsesperioden.

Det foreslås derfor at ophæve § 30, så åremålsansatte tjenestemænd bliver omfattet af de almindelige for tjenestemænd gældende afskedigelsesregler, herunder reglerne om diskretionær afsked.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 4.

Ændringen foreslås alene at få virkning for åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

En tilsvarende ændring blev gennemført i lov om tjenestemænd ved lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love. (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

4. Kirkens tjenestemænd

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. For tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.

Stk. 3. Indtil der med virkning fra den 1. juli 2003 er foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til tjenestemandsretten, forbliver de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i virksomhed.

Stk. 4. Afgår den af landsdommeren udpegede stedfortræder inden 1. juli 2003, udpeges en anden efter reglerne i § 48, stk. 2 i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Stk. 5. Afgår en beskikket eller udpeget dommer eller stedfortræder i øvrigt inden 1. juli 2003, beskikkes en anden for den resterende del af perioden efter reglerne i § 48, stk. 6, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Stk. 6. De ved lovens ikrafttræden verserende sager for tjenestemandsretten skal færdigbehandles efter reglerne i §§ 49c-49j i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17 og 18.

Kapitel 8

11. Kapitel 8 ophæves.

Særbestemmelser om skolevæsenet i Grønland

Kapitel 9 i loven indeholder særbestemmelser om kirkens tjenestemænd.

I henhold til lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland udgør Grønland et selvstændigt stift inden for den danske folkekirke, og biskoppen ansættes og afskediges ved kongelig resolution. Men bortset herfra er kirken i Grønland overgået til Grønlands hjemmestyre, jf. landstingsforordning nr. 2 af 30. marts 1982 om kirken i Grønland. Da reglerne om udnævnelse af biskoppen er fastsat i nævnte lov, og de almindelige ansættelsesretlige forhold for biskoppen er reguleret ved lov om statens tjenestemænd i Grønland, foreslås det at ophæve kapitel 9.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 12.

5. Tjenestemandsretten

Ved lov nr. 346 af 2. juni 1999 gennemførtes en ændring af lov om tjenestemænd, hvorved der bl.a. skete en ændring i reglerne om Tjenestemandsretten med henblik på at sikre, dels at retten med den fornødne sikkerhed lever op til kravene til en uafhængig og upartisk domstol i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention dels paralleliteten til Arbejdsretten. Samtidig gennemførtes tilsvarende ændringer i lov om en kommunal tjenestemandsret, da der hidtil havde været overensstemmelse mellem reglerne om de to tjenestemandsretter.

I foråret 2000 anmodede Grønlands hjemmestyre om, at der søges gennemført en række ændringer i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, hvilket bl. a. vil bringe det gældende regelsæt for denne tjenestemandsret i overensstemmelse med reglerne på det statslige og det kommunale område. Nærværende forslag til lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland, der fremsættes samtidig med forslag til ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, har bl. a. til formål at skabe parallelitet mellem de fire tjenestemandsretter.

I henhold til § 48 i lov om statens tjenestemænd i Grønland består tjenestemandsretten af en formand og en stedfortræder for denne samt otte andre medlemmer og stedfortrædere for disse.

Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en stedfortræder for formanden.

Finansministeren udpeger fire medlemmer og stedfortrædere for disse, og de forhandlingsberettigede centralorganisationer udpeger i forening fire medlemmer og stedfortrædere for disse. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 3 år ad gangen.

For at tjenestemandsretten i lov om statens tjenestemænd i Grønland som hidtil med de nødvendige tilpasninger kan stemme overens med reglerne om Tjenestemandsretten i tjenestemandsloven, foreslås det, at

reglerne om udpegning af medlemmer og stedfortrædere til tjenestemandsretten i lov om statens tjenestemænd i Grønland ændres

betegnelsen »medlem« ændres til »dommer«

der indføres regler om dommeres habilitet

der indføres mere detaljerede regler om procesmåden.

Efter forslaget er landsdommeren i Grønland fortsat formand for tjenestemandsretten, og landsdommeren udpeger som hidtil blandt landsrettens fuldmægtige en stedfortræder for formanden. Med henblik på at sikre stedfortræderens uafhængighed foreslås det imidlertid, at den pågældende udpeges for resten af sin embedsperiode som fuldmægtig i stedet for som hidtil for 3 år.

Det foreslås, at de dommere og stedfortrædere, der efter gældende regler udpeges af finansministeren og de forhandlingsberettigede centralorganisationer, fremtidig beskikkes af finansministeren. Halvdelen af dommerne og stedfortræderne for disse beskikkes efter fælles indstilling fra centralorganisationerne. Det forudsættes, at centralorganisationerne alene indstiller det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, og at finansministeren følger indstillingerne.

Funktionsperioden for de dommere og stedfortrædere, der beskikkes af finansministeren, foreslås fastsat til 5 år i stedet for som hidtil 3 år.

Hvis centralorganisationerne ikke i tide foretager de nødvendige indstillinger, beskikker arbejdsministeren de manglende dommere og stedfortrædere. Det forudsættes, at arbejdsministeren ved beskikkelsen tager hensyn til, at der ved sammensætningen af tjenestemandsretten er tilsigtet en ligelig repræsentation af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14.

Der har ikke hidtil været bestemmelser om, hvornår et medlem eller en stedfortræder i tjenestemandsretten skal vige sit sæde på grund af speciel inhabilitet. Da tjenestemandsretten imidlertid har status som domstol, bør der være udtrykkelige bestemmelser herom.

Det foreslås derfor, at de i lov om rettens pleje i Grønland fastsatte inhabilitetsregler for dommere skal gælde for tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 15.

Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende centralorganisation har afslået at indbringe en sag om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler m.v. for tjenestemandsretten, jf. § 49, stk. 3, 2. pkt., i den gældende lov.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at det er tilstrækkeligt, at tjenestemanden godtgør, at centralorganisationen ikke agter at indbringe sagen for tjenestemandsretten. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 53, stk. 3, i lov om tjenestemænd og til § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten.

Efter § 49, stk. 3, 3. pkt., gælder der en tidsfrist for tjenestemandens anlæggelse af sag ved de almindelige domstole i disse tilfælde. En sådan sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af centralorganisationen eller tjenestemandsretten.

Der er ikke i arbejdsretsloven fastsat nogen frist for lønmodtageres sagsanlæg ved de almindelige domstole om påståede løntilgodehavender, hvor den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Efter Finansministeriets opfattelse er det ikke nødvendigt at opretholde den særlige frist for tjenestemænds sagsanlæg ved de almindelige domstole. Hertil kommer, at det efter den gældende bestemmelse er uklart, hvornår fristen begynder at løbe. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen ophæves. Tilsvarende ændring gennemførtes i lov om tjenestemænd og lov om en kommunal tjenestemandsret ved lov nr. 346 af 2. juni 1999.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 16.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser og ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Forslaget har været i høring hos: Grønlands hjemmestyre, rigsombudsmanden i Grønland, landsdommeren i Grønland, De grønlandske kommuners Landsforening, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Akademikernes Centralorganisation, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2

Ændringen bringer bestemmelsens sprogbrug i overensstemmelse med sprogbrugen i lov om rettens pleje i Grønland.

Til nr. 3 og 4

Ændringerne betyder, at åremålsansatte bliver omfattet af de almindelige regler om afskedigelse af tjenestemænd.

Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelsen i lovens § 31, stk. 2, om, at enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden, foreslås ophævet, da tilsvarende regel følger af forvaltningslovens kapitel 6, og forvaltningsloven er sat i kraft i Grønland, for så vidt angår sager om grønlandske anliggender, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder. Da ansættelsesmyndigheden er en rigsmyndighed, vil betingelsen for at benytte forvaltningsloven altid være opfyldt.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af denne lovs § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Bestemmelsen, der svarer til den ændring, der er gennemført i lov om tjenestemænd, har betydning i de tilfælde, hvor en åremålsansat, der ikke har krav på tilbagegangsstilling, afskediges, fordi åremålsstillingen nedlægges, uden at der anvises den pågældende en i forhold til åremålsstillingen passende stilling.

Det er i overensstemmelse med almindelige regler om tidsbegrænset ansættelse, at alle gensidige forpligtelser bortfalder ved periodens udløb, hvis andet ikke er aftalt.

Til nr. 8 og 9

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af denne lovs § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af denne lovs § 1 nr. 5.

Til nr. 11

Da det grønlandske skolevæsen har været et hjemmestyreanliggende siden 1. januar 1980, er ansatte i skolevæsenet ikke statstjenestemænd og dermed ikke omfattet af loven.

Til nr. 12

Da biskoppen i Grønland er den eneste tilbageværende folkekirketjenestemand i den grønlandske kirke, og pågældendes forhold er reguleret dels ved anden lov dels ved reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, kan bestemmelserne ophæves.

Der henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 14

Forslaget vedrører udpegning og beskikkelse af dommere til tjenestemandsretten.

Der henvises til pkt. 5 i de almindelig bemærkninger.

Til nr. 15

Den foreslåede § 48 a vedrører tjenestemandsrettens sammensætning ved den enkelte sags behandling. Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 48, stk. 6, med de ændringer, der følger af forslaget om, at dommerne fremover beskikkes.

Den foreslåede § 48 b indeholder regler om speciel inhabilitet for tjenestemandsrettens dommere.

Der henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Forslaget vedrører en tjenestemands adgang til at indbringe sager, der hører under tjenestemandsretten, for de almindelige domstole.

Forslaget indebærer, at det er tilstrækkeligt, at tjenestemanden kan godtgøre, at centralorganisationen ikke agter at indbringe sagen for tjenestemandsretten, og samtidig ophæves den hidtidige 6-måneders-frist for tjenestemandens anlæggelse af sag ved de almindelige domstole.

Der henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17 og 18

De foreslåede bestemmelser omhandler procesmåden ved tjenestemandsretten. De svarer med de nødvendige tilpasninger til procesmåden ved Arbejdsretten, som er udarbejdet med retsplejeloven som forbillede

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

I stk. 2 foreslås det, at de nye regler om afskedigelse af åremålsansatte under åremålsansættelsen alene får virkning for åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

I stk. 3 foreslås det, at de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i tjenestemandsretten, som er udpeget for perioden indtil udgangen af juni 2003 forbliver i virksomhed, indtil der med virkning fra 1. juli 2003 er foretaget udpegning og beskikkelse efter de nye regler.

I stk. 4 og 5 stilles forslag om, hvorledes udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere skal ske, hvis de pågældende afgår inden 1. juli 2003.

Bestemmelsen i stk. 6 om behandlingen af verserende sager i tjenestemandsretten svarer til overgangsbestemmelsen i § 8, stk. 6, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love. (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Kapitel 9

12. Kapitel 9 ophæves.

Særbestemmelser om kirkens tjenestemænd.

§ 14. Behandling af sager om overtagelse af en stilling uden for en tjenestemands hidtidige ansættelsesområde efter § 13, stk. 2 og 3, eller om overtagelse af et andet passende arbejdsområde uden for en tjenestemands tidligere ansættelsesområde efter § 13, stk. 4, sker ved det i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 13 omhandlede nævn.

1. I § 14 udgår »i staten, folkeskolen og folkekirken«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 21. - - -

Stk. 4. Enhver ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, underkastes foranstaltning efter kriminallovens § 85. Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved underretten på det sted, hvor forhørene afholdes eller den pågældende bor.

Stk. 5. - - -

2. I § 21, stk. 4, ændres »underretten« til: »kredsretten«

§ 28. Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

3. I § 28 indsættes som stk. 2.

»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets udløb.«

§ 30. Tjenestemænd ansat på åremål kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager eller i forhold som nævnt i § 28, 2. pkt., eller § 29. I øvrigt ophører ansættelsen ved åremålets udløb.

4. § 30 ophæves.

§ 31. - - -

5. § 31, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3. - - -

§ 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

6. I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«.

Stk. 2. - - -

§ 32. - - -

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 13 og 14.

Stk. 3. - - -

7. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 32. - - -

Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der

8. I § 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.

1) opnår ansættelse, som efter § 3 i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for det i § 3 a, stk. 1, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland nævnte område eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5. - - -

§ 32. - - -

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1971 gældende regler.

9. I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

§ 33. - - -

Stk. 3. Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 3, samt § 32 gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en udtalelse fra finansministeren, jf. § 31, stk. 3, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til pension efter kapitel 1 og 5 i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland.

10. I § 33, stk. 3, ændres to steder »§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.

§ 35. Under forhør i forbindelse med disciplinærundersøgelser mod en tjenestemand i skolevæsenet har enhver, der er ansat ved skolevæsenet, samt medlemmer af skoledirektionen, skoleudvalg og forældrerepræsentanter pligt til at give møde og afgive forklaring.

§ 36. Finansministeren fastsætter regler om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid i anledning af læreres videre uddannelse.

§ 37. Bestemmelserne i §§ 11 a-13, stk. 1, og § 13 a, og § 15, stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for kirkens tjenestemænd.

Stk. 2. For så vidt angår kirkens tjenestemænd fastsætter kirkeministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet de regler og træffer de afgørelser, der nævnes i § 5, stk. 8, og § 6, stk. 2.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter, i hvilket omfang bestemmelsen i § 8, stk. 1, finder anvendelse i kirken.

Stk. 4. Bestemmelser i henhold til stk. 2 og 3 fastsættes efter forhandling med finansministeren.

§ 37 a. Såfremt kirken i Grønland overgår fra staten til Grønlands hjemmestyre eller en kommune, tilbydes de under kirken ansatte tjenestemænd fra overgangstidspunktet ansættelse som tjenestemænd under den nye styrelse med løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

Stk. 2. Såfremt en tjenestemand i kirken ved overgangen til hjemmestyret eller en kommune ikke måtte ønske at overgå til ansættelse under hjemmestyret eller en kommune, fortsætter han sin tjeneste under kirken, således at ansættelsesforholdet til staten opretholdes.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte statstjenestemænd, der opretholder ansættelsesforholdet til staten, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af kirkens overgang til anden styrelse.

Stk. 4. De i stk. 2 nævnte statstjenestemænd kan i indtil 5 år efter overgangstidspunktet søge ansættelse under den nye styrelse på vilkår som anført i stk. 1.

Stk. 5. Vedkommende styrelse under hjemmestyret eller kommunen refunderer fra kirkens overgang staten lønninger og andre pligtige ydelser til de i stk. 2 nævnte tjenestemænd. Endvidere indbetales pensionsbidrag efter derom gældende regler.

§ 38. En tjenestemand i kirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.

Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at en præst, der udnævnes til en anden stilling, og hvis hidtidige stilling på grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved nabopræsten, skal forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske, dog højst i 6 måneder.

§ 39. En tjenestemand i kirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham.

§ 40. Disciplinærsager mod præster kan af kirkeministeren henvises til undersøgelse eller afgørelse for provsteretten, der består af landsdommeren og vicebiskoppen. Sager, der påkendes ved provsteretten, påankes direkte til Højesteret.

Stk. 2. Ved behandlingen af sager for provsteretten finder reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om beskikkelse af bisidder anvendelse.

Stk. 3. Ved anvendelse af § 22, stk. 4, og § 24 sidestilles undersøgelse ved provsteretten med tjenstligt forhør.

§ 47. Lønningsrådet består af de i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 51 beskikkede og valgte medlemmer, der i sager vedrørende denne lov suppleres med et medlem repræsenterende Grønlandsadministrationen og et medlem med særligt kendskab til Grønlandstjenesten, som repræsenterer de i § 45 nævnte centralorganisationer. De supplerende medlemmer beskikkes af finansministeren, for organisationsrepræsentantens vedkommende efter indstilling fra centralorganisationerne.

13. I § 47, stk. 1 og 3, udgår »i staten, folkeskolen og folkekirken«.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Lønningsrådets beskikkelse, valg og beslutninger sker i øvrigt som fastsat i § 51, stk. 4-6, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

14. § 48 affattes således

§ 48 b. For tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder de i lov om rettens pleje i Grønland fastsatte inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«.

16. § 49, stk. 3 affattes således

»Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten.«.

17. I § 49 c indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.«.

18. §§ 49 d 49 j ophæves, og i stedet indsættes

»§ 49 d. Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk, men kan sættes andetsteds, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 48. Finansministeren nedsætter en tjenestemandsret for statens tjenestemænd i Grønland, der består af en formand og en stedfortræder for denne samt otte andre medlemmer og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

»§ 48. Finansministeren nedsætter en tjenestemandsret for statens tjenestemænd i Grønland, der består af en formand og en stedfortræder for denne samt otte andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

Stk. 2. Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en stedfortræder for formanden.

Stk. 3. Finansministeren udpeger fire medlemmer og stedfortrædere for disse.

Stk. 4. De i § 45 nævnte centralorganisationer udpeger i forening fire medlemmer og stedfortrædere for disse.

Stk. 5. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 6. - - -

Stk. 2. Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en stedfortræder for formanden. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 65 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Stk. 3. Finansministeren beskikker otte dommere og stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 45 nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. Har centralorganisationerne ikke, senest 1 måned før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker arbejdsministeren den eller de manglende.

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6. Afgår en af finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. Var den afgåede dommer beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.«.

15. Efter § 48 indsættes

§ 48. - - -

Stk. 6. I den enkelte sags behandling deltager retsformanden eller dennes stedfortræder, to af de af finansministeren udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af de af centralorganisationerne udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere.

»§ 48 a. I den enkelte sags behandling deltager tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til § 48, stk. 4, eller stk. 6, 3. pkt.

§ 48 b. For tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder de i lov om rettens pleje i Grønland fastsatte inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«.

§ 49 e. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til tjenestemandsretten.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

§ 49 c. Sager som nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i § 45 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.

17. I § 49 c indsættes som stk. 3

Stk. 2. Sager som nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 45 nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 11, stk. 1, hører under tjenestemandsretten.

»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.«.

§ 49 d. Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk, men kan sættes uden for Nuuk, når retten skønner det hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Retsbog føres efter kapitel 2, §§ 2 4, i lov om rettens pleje i Grønland.

18. §§ 49 d 49 j ophæves, og i stedet indsættes

»§ 49 d. Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk, men kan sættes andetsteds, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 49 e. Sag anlægges ved, at den ene part til tjenestemandsretten indgiver en anmodning i to eksemplarer om tjenestemandsretsafgørelse.

Stk. 2. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af anmodningen til den anden part og indkalder samtidig svarskrift i to eksemplarer fra denne. Svarskriftet indgives til retten inden for en af sekretæren fastsat frist. Når svarskrift er modtaget, sender sekretæren et eksemplar af svarskriftet til modparten. Yderligere skriftveksling finder som regel ikke sted.

Stk. 3. Med henblik på foretagelse af forligsmægling eller indhentelse af yderligere udtalelser fra parterne kan disse indkaldes til et forberedende retsmøde, hvor retten kan beklædes af formanden eller dennes stedfortræder alene.

§ 49 f. Retten kan, om det findes fornødent, lade stævning forkynde for en af parterne efter reglerne i kapitel 2, §§ 9-12, i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2. Den, mod hvem sagen anlægges, skal møde for tjenestemandsretten.

Stk. 3. Udebliver indstævnte trods forkyndelse efter stk. 1, finder kapitel 2, §§ 10 og 11, i lov om rettens pleje i Grønland tilsvarende anvendelse. Udeblivelsesdom kan afsiges af formanden eller dennes stedfortræder uden tilkaldelse af rettens øvrige medlemmer.

§ 49 g. I retten til at lade møde ved rettergangsfuldmægtig for tjenestemandsretten gælder ingen indskrænkninger for parterne. I hvilket omfang en part er berettiget til at deltage i forhandlingerne for retten ved hjælp af flere fuldmægtige, afgør retten, ligesom retten træffer afgørelse om, hvem der foruden parterne og rettergangsfuldmægtigene bør have adgang til retsmøderne.

§ 49 h. Formanden eller dennes stedfortræder afgør ved kendelse de tvistigheder, som under vidneførslen eller syns- og skønsoptagelse opstår for retten.

§ 49 e. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til tjenestemandsretten.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

§ 49 f. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter reglerne om forkyndelse i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 49 g. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 49 h. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger reglerne om domsforhandling af civile retssager i 1. instans i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 49 f. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter reglerne om forkyndelse i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 49 i. Om procesmåden i øvrigt gælder med de nødvendige tilpasninger de for borgerlige sager, der behandles ved Grønlands Landsret, gældende grundsætninger i kapitel 2 og kapitel 3, afsnit B og D, i lov om rettens pleje i Grønland.

§ 49 i. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

§ 49 j. Domme afsagt af tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse af domme. Forlig indgået for tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 49 j. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 49 k. Bestemmelserne i lov om rettens pleje i Grønland om virkningen af en parts udeblivelse og om adgangen til genoptagelse af civile retssager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af tjenestemandsretten.

Stk. 2. Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 49 g, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 49 l. Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for tjenestemandsretten og beslutninger efter § 49 g, stk. 3, kan fuldbyrdes efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Reglerne i lov om rettens pleje i Grønland vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af tjenestemandsrettens domme, kendelser og beslutninger.

§ 49 g. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 49 h. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger reglerne om domsforhandling af civile retssager i 1. instans i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 49 i. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 49 j. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 49 k. Bestemmelserne i lov om rettens pleje i Grønland om virkningen af en parts udeblivelse og om adgangen til genoptagelse af civile retssager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af tjenestemandsretten.

Stk. 2. Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 49 g, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 49 l. Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for tjenestemandsretten og beslutninger efter § 49 g, stk. 3, kan fuldbyrdes efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Reglerne i lov om rettens pleje i Grønland vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af tjenestemandsrettens domme, kendelser og beslutninger.

§ 49. - - -

16. § 49, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende centralorganisation har afslået at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten. En sådan sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af centralorganisationen eller tjenestemandsretten.

Stk. 4. - - -

»Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten.«.

Fremsat den 4. oktober 2000 af finansministeren (Mogens Lykketoft)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland

(Ændring af reglerne om tjenestemandsretten, afskedigelse af åremålsansatte m.v.)