Skriftlig fremsættelse (5. maj 2000) - L 289

Skriftlig fremsættelse (5. maj 2000)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og lov om VækstFonden. (Beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter).

(Lovforslag nr. L 289).

Lovforslaget skal ses som et led i regeringens erhvervsstrategi - fremlagt i rapporten .dk21. Formålet med lovforslaget er at medvirke til en forbedring af de vilkår, der gælder, når en virksomhed vælger at tilbyde medarbejderne aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, som en del af deres aflønning. Forslaget vil understøtte udbredelsen af aktier til medarbejdere og kan således medvirke til en styrket aktiekultur i Danmark.

Regeringens sigte med lovforslaget er især at hjælpe de innovative virksomheder, der kan have problemer med at fastholde gode og kvalificerede medarbejdere her i landet. Men lovforslaget er udformet på en sådan måde, at de foreslåede regler også kan benyttes af andre virksomheder.

Det skal bemærkes, at den sene fremsættelse af lovforslaget hænger sammen med, at selve ideen bag forslaget først er fostret sidste efterår og at det har været en anelse mere kompliceret end umiddelbart forventet at omsætte idé til lovforslag, da der er tale om en ny og anderledes måde at betale skat på. Lovforslaget fremsættes med henblik på genfremsættelse først i næste folketingssamling.

Efter de gældende regler beskattes en medarbejder, der modtager aktier, tegningsretter eller køberetter som led i aflønningen, af de modtagne aktier m.v. som løn. Beskatningen indtræder, når medarbejderen erhvervet endelig ret til de modtagne aktier m.v. og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes. Skatten forfalder således til betaling på et tidspunkt, hvor løngodet ikke nødvendigvis er omsat til kontanter. Der kan dermed opstå likviditetsmæssige problemer i tilknytning til skattebetalingen.

Med lovforslaget søges disse likviditetsmæssige problemer imødegået samtidig med at det fastholdes, at de modtagne aktier m.v. skal beskattes som det aktierne m.v. repræsenterer nemlig løn.

Det foreslås, at der indføres mulighed for, at selskaber kan vælge at betale medarbejderens skat af aktier, tegningsretter og køberetter, der er ydet som led i aflønningen af medarbejderen. Skatten betales i givet fald i form af en afgift, der udgør 40 pct. af det vederlag medarbejderen modtager. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift som selskabet betaler.

Når der er valgt afgiftsbetaling til dækning af medarbejderens skat, har selskabet ikke fradragsret for den modsvarende lønudgift. Endvidere skal medarbejderen ikke medregne det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen.

Selskabet kan vælge mellem tre måder at indbetale afgiften på. Den kan betales kontant, ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.

Betales afgiften kontant, går beløbet i statskassen. Betales afgiften ved aflevering af aktier, tilfalder afgiften VækstFonden inden for en vis ramme. Aflevering af aktier betyder, at ejendomsretten til aktierne overgår fuldt ud til VækstFonden. Samtidig skal der i forhold til selskabet ske afståelsesbeskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Betales afgiften ved deponering af aktier, tilfalder afgiften ligeledes VækstFonden inden for den fastsatte ramme. Selskabet bevarer dog ejendomsretten til aktierne, herunder alle forvaltningsmæssige beføjelser. Derimod overgår de økonomiske rettigheder over aktierne til VækstFonden. Dette gælder f.eks. retten til at oppebære udbytte.

De deponerede aktier kan indgå i ombytninger, fusioner og spaltninger på lige fod med de øvrige aktier i selskabet. Herved sikres, at deponeringen ikke kommer til at virke som en hindring for virksomheders eventuelle omstruktureringer.

De deponerede aktier kan ved deponeringsperiodens udløb, dvs. efter 8 år, frigøres mod kontant betaling af aktiernes handelsværdi på frigørelsestidspunktet eller mod aflevering af de deponerede aktier. Størrelsen af den endelige afgiftsbetaling kommer på denne måde til at afhænge af udviklingen i aktiekurserne. Dette gælder både i op- og nedadgående retning. Går selskabet f.eks. konkurs - aktierne bliver værdiløse - indebærer dette, at den endelige afgiftsbetaling ender på 0 kr. VækstFonden stilles således på samme måde som medarbejderen. Det gælder både, når det går godt og når det går skidt.

Hvis de deponerede aktier er børsnoterede, kan selskabet til enhver tid frigøre aktierne mod betaling af børskursen. Er de deponerede aktier unoterede, kan selskabet frigøre aktierne i løbet af deponeringsperioden, såfremt der er sket handler med selskabets aktier, eller er fremsat bindende købstilbud, hvor der er fastsat en handelsværdi mellem reelt uafhængige parter. Herved undgås det, at den deponerede aktiepost kommer til at blokere for salg. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter deponeringen.

I tilknytning til den foreslåede ordning med adgang for selskabet til at betale medarbejderens skat, foreslås der indført en indberetningsordning i form af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning af værdien af aktier m.v., som er inddraget under ordningen.

Som nævnt vil lovforslaget understøtte udbredelsen af aktier m.v. i erhvervslivet, i og med at medarbejderens skat kan afregnes på en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller medarbejder. Samtidig vil VækstFonden få tilført flere midler til investering i erhvervslivet.

Hvis ordningen vælges, skal der udformes en skriftlig aftale. Hvis selskabet vælger at indbetale afgiften ved deponering af aktier, vil selskabet derudover skulle oprette og føre et depot.

Der er ikke holdepunkter for et underbygget skøn over forslagets provenuvirkning. Pr. 100 mill. kr. s løn, der omlægges til aktieløn, vil der umiddelbart fremkomme et provenutab på 15 mill. kr. årligt de første år, hvis godt halvdelen af afgiften vælges indbetalt kontant og resten betales ved deponering af aktier. På sigt skønnes staten at få et årligt merprovenu på 10 mill. kr. og VækstFonden får indtægter på 11 mill. kr., mens de kommunale skatter falder 25 mill. kr., så der samlet fremkommer et provenutab på 4 mill. kr. årligt pr. 100 mill. kr. s omlagt lønsum. Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s omlagt lønsum.

For Told & Skat medfører lovforslaget en engangsudgift på 2,8 mill. kr. til edb-tilretning samt et begrænset merarbejde til kontrol af ordningen.

Lovændringen skal have virkning fra og med 1. januar 2001.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.