Legislator Case Law & Legislation
19991XX00438 DK

Skriftlig fremsættelse (7. april 2000) - L 273

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1999 L 273 Valid

Skriftlig fremsættelse (7. april 2000)

Fødevareministeren (Ritt Bjerregaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

(Lovforslag nr. L 273).

Formålet med dette lovforslag er at tilbageføre Fiskeribankens grundfond på 40,0 mill. kr. til statskassen. Tilbageførslen sker som en konsekvens af finanslov 2000, jf. finanslovskonto § 24.12.01.40. Ophævelse af Kongeriget Danmarks Fiskeribanks Grundfond.

Baggrunden for lovforslaget er, at Fiskeribankens egenkapital gennem indtjening har været stigende i de senere år. Det er ikke et selvstændigt formål for Fiskeribanken at skulle opbygge en formue, idet bankens virksomhed som udgangspunkt skal hvile i sig selv.

Herudover indeholder lovforslaget nogle ændringer af teknisk karakter.

Lovforslaget medfører at Fiskeribanken mister et renteafkast, men i øvrigt forventes lovforslaget ikke at få økonomiske, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, anbefaler jeg lovforslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →