Skriftlig fremsættelse (23. februar 2000) - L 200
Statutory Text (1 Articles)
Skriftlig fremsættelse (23. februar 2000)
Erhvervsministeren (Pia Gjellerup)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og lov om Dansk Eksportkreditfond m.v. (Nedlæggelse af Eksportfremmerådet).
(Lovforslag nr. L 200).
Regeringen har besluttet at etablere et enstrenget eksportfremmesystem, der med virkning fra den 1. januar 2000 samler den statslige eksportfremmeindsats i en ny eksportfremmeorganisation, Danmarks Eksportråd. Som følge af denne beslutning skal Eksportfremmerådets opgaver overføres til Danmarks Eksportråd og Eksportfremmerådet nedlægges.
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer af lov om erhvervsfremme og lov om Dansk Eksportkreditfond som følge af nedlæggelsen af Eksportfremmerådet.
Efter lov om erhvervsfremme har Eksportfremmerådet til opgave at rådgive regeringen om eksportfremmespørgsmål af væsentlig betydning. Bestemmelserne herom udgår af lov om erhvervsfremme.
Efter lov om Dansk Eksportkreditfond drøfter og udtaler Eksportfremmerådet sig om principielle spørgsmål på eksportkreditområdet. Bestemmelsen herom ophæves.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.