Skriftlig fremsættelse (9. februar 2000) - L 196

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2000)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Maskeringsforbud).

(Lovforslag nr. L 196).

Formålet med lovforslaget er gennem en ny bestemmelse i straffeloven at indføre et forbud mod identitetsslørende tildækning af ansigtet (maskering) i forbindelse med møder, forsamlinger, optog og lignende på offentligt sted.

Lovforslaget skal ses på baggrund af den praksis, der i visse kredse har udviklet sig med hensyn til at anvende maskering i forbindelse med demonstrationer mv. Maskering anvendes typisk med det formål at gøre det lettere for de pågældende personer at slippe af sted med at deltage aktivt i uroligheder og begå kriminalitet. Det har således vist sig, at maskering øger risikoen for, at demonstrationer og optog udvikler sig til uroligheder med omfattende vold og hærværk, sådan som vi senest har set det bl.a. på Nørrebro og i Torup ved Randers. En sådan brug af maskering er uacceptabel.

Der foreslås derfor indført et maskeringsforbud, der skal give politiet bedre mulighed for at forhindre, at uroligheder opstår, eller at de udvikler sig meget voldsomt.

Det forudsættes, at politiet kan vælge at undlade at håndhæve eller udsætte håndhævelsen af maskeringsforbudet, hvis det under de konkrete omstændigheder skønnes uhensigtsmæssigt at håndhæve forbudet, herunder af polititaktiske grunde. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der er en sådan kontrol over en demonstration, at man ikke bør risikere de (ekstra) konfrontationer, som en håndhævelse vil kunne medføre, eller hvor en håndhævelse vil kunne bringe udenforstående i fare.

Selv om gennemførelsen af et maskeringsforbud ikke i sig selv vil kunne løse de kriminalitetsproblemer, der er knyttet til visse former for demonstrationer mv., er der grund til at tro, at det samlet set vil have en vis kriminalitetsdæmpende virkning.

Kerneområdet for forbudet er de situationer, hvor de pågældende demonstrationsdeltagere har iført sig den identitetsslørende maskering. Forbudet er imidlertid ikke begrænset hertil. For at sikre en effektiv forebyggelse af uroligheder omfatter forbudet også besiddelse på offentligt sted af genstande, der må anses for bestemt til maskering af den pågældende selv eller andre i forbindelse med offentlige møder, forsamlinger, optog eller lignende. Forbudet mod besiddelse omfatter også personer, der færdes alene, hvis det må lægges til grund, at de pågældende er på vej til en demonstration eller lignende.

Besiddelsesforbudet vil navnlig have praktisk betydning i forhold til genstande, der ved normal brug indebærer hel eller delvis tildækning af ansigtet, som f.eks. masker, kunstige fuldskæg og såkaldte hjelmhuer. Ved besiddelse af sædvanlige beklædningsgenstande som f.eks. halstørklæder og almindelige hætter på trøjer, der kan bruges til at tildække ansigtet men som typisk ikke bliver det vil der normalt ikke være bevismæssigt grundlag for at antage, at sådanne sædvanlige beklædningsgenstande er bestemt til maskering. I disse tilfælde vil der derfor i almindelighed først kunne gribes ind, hvis de pågældende personer faktisk anvender beklædningsgenstandene til tildækning af ansigtet. Tilhører de pågældende personer en gruppering, der ved tidligere lejligheder har anvendt halstørklæder eller trøjehætter til at skjule identiteten med, vil der dog efter omstændighederne kunne være holdepunkter for at antage, at beklædningsgenstandene er bestemt til tildækning af ansigtet, selv om de endnu ikke er anvendt på denne måde.

Forbudet gælder ikke maskering, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.

Personer, der bærer eller medbringer halstørklæde, hue eller andre beklædningsgenstande til beskyttelse mod kulde, vil således ikke være omfattet af maskeringsforbudet, hvis det efter omstændighederne - navnlig årstiden og vejrforholdene - må anses for sædvanlig og rimelig påklædning. Dette gælder, selv om der efter omstændighederne består en abstrakt risiko for, at den identitetssløring, som påklædningen indebærer, vil kunne fremme forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

På samme måde omfatter maskeringsforbudet f.eks. som udgangspunkt ikke maskering (herunder navnlig bemaling) af ansigtet under karneval, fastelavnsoptog og sportsbegivenheder ("roligans") samt tildækning af ansigtet af religiøse grunde.

Det vil derimod normalt ikke være tilstrækkeligt til at anse en maskering for anerkendelsesværdig, at maskeringen angives at være anvendt for at undgå "registrering" hos myndigheder eller hos rivaliserende grupperinger. En maskering kan dog efter omstændighederne være anerkendelsesværdig, hvis der f.eks. er tale om flygtninge, der demonstrerer mod brutale magthavere i hjemlandet, og hvor identitetssløring anvendes for at beskytte mod forfølgelse, repressalier eller lignende.

Det forudsættes at indgå som et væsentligt element i vurderingen af, om en maskering tjener et anerkendelsesværdigt formål, at mødet, forsamlingen, optoget mv. afvikles fredeligt. Udvikler begivenhederne sig således til uroligheder eller optøjer, kan maskering - uanset det oprindelige formål - som altovervejende hovedregel ikke længere anses for anerkendelsesværdig. Dette gælder også tildækning af ansigtet for at beskytte mod vejrliget. De pågældende må derfor i denne situation enten forlade stedet eller fjerne maskeringen for at undgå strafansvar.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.