Skriftlig fremsættelse (27. januar 2000) - L 180

Skriftlig fremsættelse (27. januar 2000)

Finansministeren (Mogens Lykketoft)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1999.

(Lovforslag nr. L 180).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB er således ikke et udtryk for det seneste skøn over statsfinanserne i 1999, da der ikke indgår skøn for forbruget af bevillingerne.

Bevillingsændringer

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 1999 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

Tillægsbevillingslovforslaget for 1999 indeholder bevillingsændringer på i alt 3.792,1 mia.kr. i forhold til finansloven for 1999. Dette var medtaget i skønnet over statsfinanserne i den seneste Budgetoversigt fra december 1999.

Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på FTB99 især skyldes aktstykker samt andre bevillingsforslag.

Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingslovforslaget på kategorier

Mill.kr.

Ny lovgivning

38,7

Aktstykker

5.023,2

Overførsel mellem ministerområder

-

Overførsel mellem hovedkonti

-

Dispositionsbegrænsninger

5,1

Direkte efterbevilling

360,9

Andre bevillingsforslag

-1.635,8

I alt

3.792,1

Ændrede skøn m.v.

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB kan nævnes

Opsparing og forbrug af opsparing m.v.

Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.

Almindeligt mindreforbrug m.v.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i løbet af 1999. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

FTB og regnskab

Som nævnt er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det seneste skøn i budgetoversigterne fra 1996 til 1999.

Tabel 2. DAU-saldoen for 1996-99, FTB, december skøn, samt statsregnskabet

1996

1997

1998

1999

FTB

-29,5

-9,2

16,7

-0,3

Skøn, december

-25,0

3,0

22,9

4,6

Regnskab

-21,5

7,6

31,4

-

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i maj 2000 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i 1999.

Bevillingsændringer i 1999

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 1999 udviser merudgifter på i alt 5,7 mia.kr. og merindtægter på knap 2 mia.kr., jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 1999

Mill. kr.

Udgift

Indtægt

Anlæg

Folketinget m.v.

25,7

-

-

Statsministeriet

3,2

-

-

Udenrigsministeriet

-168,1

-

-24,8

Finansministeriet

-1.194,6

-

-

Økonomiministeriet

10,0

-

-

Skatteministeriet

63,4

10,2

-

Justitsministeriet

80,7

15,0

-18,0

Forsvarsministeriet

3,5

-

-24,3

Indenrigsministeriet

2.114,4

-

6,9

Boligministeriet

13,4

-

-16,5

Socialministeriet

-818,2

-

-

Sundhedsministeriet

93,8

-

-1,0

Arbejdsministeriet

2.198,7

-3,0

Forskningsministeriet

-43,8

112,0

54,1

Undervisningsministeriet

42,3

-

-3,4

Kulturministeriet

39,7

-

0,7

Kirkeministeriet

0,4

-

-

Miljø- og Energiministeriet

2.607,9

-180,0

16,5

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

36,8

-

9,4

Erhvervsministeriet

332,7

-

-3,5

Trafikministeriet

324,3

-2,6

196,7

Arbejdsmarkedsfonde

-

-

-

Generelle reserver m.v.

348,1

1.600

Pensionsvæsenet

38,5

-

-

Renter

14,7

Skatter og afgifter

-597,0

390,2

-

I alt

5.555,8

1.956,5

192,8

De væsentligste bevægelser på udgifts- og indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

Oversigt over bevægelser på udgiftsbudgettet

Driftsudgiftsbudgettet

Mindreudgiften på Udenrigsministeriet skyldes hovedsagelig overførsel af midler fra U-landsrammen til Indenrigsministeriet i forbindelse med udgifter til modtagelse af nødstedte kosovo-albanere.

På Finansministeriets område skyldes mindreudgiften på 1,2 mia.kr. hovedsageligt overførsel fra Hypoteksbankens reserver.

Merudgifterne på Indenrigsministeriet skyldes overvejende merudgifter i forbindelse med indkvartering og underhold af Kosovo-nødstedte samt midtvejsreguleringen af bloktilskuddene for 1999.

Mindreudgifterne på Socialministeriets område kan hovedsageligt henføres til ændring af lov om dagpenge ved sygdom.

Merudgiften på knap 0,1 mia.kr. på Sundhedsminsteriet skyldes hovedsageligt, at ikrafttrædelsen for det nye medicintilskudssystem er udskudt, således at den forventede besparelse på medicinområdet ikke opnås i 1999.

På Arbejdsministeriet er årsagen til merudgiften højere udgifter end forventet til aktiveringsindsatsen, jf. især Akt 271 2/9-99.

Merudgifterne på Miljø- og Energiministeriet skyldes primært vedtagelse af elreformen (1,2 mia.kr.) samt indgåelse af aftale med Naturgas Syd og DONG om overdragelse af Naturgas Syds virksomhed til Dangas (1,6 mia.kr).

På Erhvervsministeriets område kan merudgiften på godt 0,3 mia.kr. i hovedsagen henføres til indfrielse af statslige garantier for skibsbygning, der indebærer samlede tab på godt 0,2 mia.kr. Merforbruget under hjemmeserviceordningen medfører for det andet merudgifter på godt 0,1 mia.kr.

Merudgifterne på Trafikministeriet kan primært henføres til en kapitaltilførsel til Combus på 0,3 mia.kr.

På skatte- og afgiftsområdet er der samlet mindreudgifter på 0,6 mia.kr. som følge af, at skønnet for BNI-bidraget til EU er nedsat som følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudget nr. 1 og 3 for 1999.

Anlægsbudgettet

Merudgifterne på Trafikministeriet skyldes hovedsagelig indkøb af hurtigfærger til Bornholmstrafikken samt udgifter til forbedringer og udbygninger af jernbanenettet.

Merudgiften på de generelle reserver skyldes en nulstilling af reserverne.

Oversigt over bevægelser på indtægtsbudgettet

Forbedringen af indtægtsbudgettet på Forskningsministeriet skyldes hovedsageligt salg af statens aktier i CSC.

Mindreindtægterne på Miljø- og Energiministeriets område skyldes bortfald af aktieudbytte fra DONG i forbindelse med overdragelse af Naturgas Syds virksomhed til Dangas.

Merindtægten på de generelle reserver skyldes en nulstilling af reserverne.

På skatte- og afgiftsområdet er der samlet merindtægter på knap 0,4 mia.kr. Der er merindtægter primært som følge af ny lovgivning for forhøjelse af dieselafgiften, eldistributionsbidraget, begrænsningen af mulighederne for skattefrie udtræk ved virksomhedsomdannelse mv.

Der er mindreindtægter primært som følge af justeringer af reglerne om forsikringsselskabernes fradrag.

Folketingets videre behandling af forslag til lov om tillægsbevilling

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 1999, som de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 1999. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til Folketingets velvillige behandling.