Skriftlig fremsættelse (26. januar 2000) - L 176

Skriftlig fremsættelse (26. januar 2000)

Socialministeren (Karen Jespersen)

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social service (Merudgiftsydelse, godkendelse af private botilbud for voksne, revision af støtte- og kontaktpersonordningen og revision af reglerne om særlige personlige hjælpemidler)

(Lovforslag nr. L 176).

Forslaget indeholder forskellige ændringer i lov om social service.

Der er i de senere år opstået tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen i § 28 i lov om social service skal beregnes efter de månedlige eller årlige merudgifter til pasning af et barn med handicap i hjemmet.

Ved vedtagelsen af lov om service var det ikke hensigten at ændre den tidligere retstilstand med en årlig bagatelgrænse.

Ændringsforslaget til § 28 er derfor alene en tydeliggørelse af bestemmelsen, således at det klart fremgår, at der er tale om en årlig bagatelgrænse. Ændringen medfører ikke administrative eller økonomiske konsekvenser.

Reglerne om tilsyn blev præciseret som led i bistandslovreformen i §§ 16 og 39 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område således, at ansvaret for tilsyn med bl.a. botilbud og andre serviceydelser for voksne påhviler den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, som har forpligtelsen til at tilbyde den pågældende ydelse, uanset om ydelsen leveres af den pågældende myndighed eller af private og uanset, om tilbudet er beliggende i pågældende kommune/amtskommune eller i en anden kommune eller amtskommune.

Dette indebærer, at en kommune eller amtskommune, som har private tilbud til voksne beliggende inden for sit område, som benyttes af andre kommuner og amtskommuner, hverken skal forhåndsgodkende eller føre tilsyn med et sådant tilbud.

Det har imidlertid vist sig, at det i praksis er vanskeligt at leve op til den gældende tilsynsforpligtelse, idet disse tilbud overvejende bruges som køb af enkeltpladser. Problemet har især vist sig ved private opholdssteder for voksne og ved private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Der er behov for, at der rettes op herpå af hensyn til formålet med det kommunale og amtskommunale tilsyn, og fordi det er uholdbart, at tilsynet i praksis ikke lever op til de krav, der er herfor, særligt når målgruppen for sådanne enkeltpladser er personer med meget væsentlige sociale, psykiske eller udviklingsmæssige problemer.

Det foreslås derfor, at der i en ny bestemmelse, § 94 a i følge forslaget, fastsættes, at den stedlige amtskommune skal godkende det enkelte botilbud, uafhængigt af om amtskommunen selv benytter sig af tilbudet. Med godkendelseskompetencen følger en forpligtelse for den stedlige amtskommune til at føre et almindeligt tilsyn med botilbudet.

Forslaget retter sig mod private botilbud uden generel driftsaftale med en offentlig myndighed, idet sådanne botilbud med aftale om anvendelse af tilbudets pladser er underlagt tilsyn af den kommune eller den amtskommune, der har truffet aftale med botilbudet.

Mens der foreslås ikrafttræden af ordningen for nye botilbud pr. 1. juli 2000, foreslås det, at eksisterende botilbud først skal være godkendt inden udgangen af 2001 dels under hensyn til amtskommunernes mulighed for at løfte opgaven på forsvarlig vis, dels fordi eksisterende private botilbud også bør have en frist til at tilpasse sig nyordningen.

Det foreslås, at afgørelse om godkendelse ikke kan indbringes for anden myndighed svarende til, hvad der er gældende for opholdssteder for børn og unge, da der er tale om en generel egnethedsvurdering baseret på offentligt tilgængelige kvalitetskriterier. Der forudsættes således, at resultatet af amtskommunens vurdering fremgår af en begrundet, skriftlig afgørelse.

Den foreslåede godkendelses- og tilsynsordning retter sig mod det private tilbuds generelle egnethed til den pågældende gruppe brugere, og fx ikke om der er lokalt behov for det pågældende tilbud.

Med forslaget kan en anbringende kommune/amtskommune nøjes med at træffe aftale med det private tilbud om tilbudets individuelle indsats vedrørende den enkelte brugers ophold på stedet og om varigheden af opholdet samt med at føre tilsyn med forløbet af anbringelsen. I de situationer, hvor der er flere kommuner/amtskommuner, der bruger samme sted, undgår man, at flere myndigheder skal føre tilsyn med stedets overordnede driftsmæssige forhold.

De samlede økonomiske konsekvenser af godkendelse af opholdssteder voksne samt styrkelse af tilsynet med opholdssteder for voksne skønnes til 6,2 mill. kr. årligt.

Skønnet over de økonomiske konsekvenser skal nærmere drøftes med de kommunale parter

Socialministeriet vil følge udviklingen på området med henblik på at sikre en fortsat bredde i tilbudene.

Lovforslaget indeholder desuden en bemyndigelsesbestemmelse for socialministeren til at fastsætte regler om godkendelse og tilsyn for alle botilbud til voksne efter serviceloven, hvis der skulle vise sig behov herfor, ligesom det har vist sig for de ovenfor nævnte private tilbud.

Efter lov om social service § 147 skal forslag om revision af bestemmelserne i § 80 om støtte- og kontaktpersonordningen for sindslidende fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 1999-2000.

Forslaget om støtte- og kontaktpersonordningen til sindslidende indebærer en uændret videreførelse af ordningen og en ændring af lovens revisionsbestemmelse, således at loven atter tages op til revision i folketingsåret 2002-2003.

Baggrunden for § 80 er en to årig forsøgsordning med støtte- og kontaktpersonordningen, der løb i perioden 1993-1995. Indsatsen i ordningen består i at komme i kontakt med og opnå den socialt udsatte og isolerede sindslidendes tillid ved hjælp af en opsøgende indsats.

Undersøgelser af støtte- og kontaktpersonordningen viser, at ordningen fungerer hensigtsmæssigt og efter intentionerne med loven. En særlig undersøgelse af ordningen, foretaget af Videnscenter for Socialpsykiatri på Socialministeriets foranstaltning, og som bl.a. bygger på en interviewundersøgelse i juni 1999 foretaget i et udvalg af kommuner for at belyse aktuelle træk ved ordningen, er i overensstemmelse hermed.

At videreføre støtte- og kontaktpersonordningen uændret skønnes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser.

Efter lov om social service § 146 skal forslag om revision af bestemmelserne i § 97, stk. 3 og 4, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 1999-2000.

Forslaget om særlige personlige hjælpemidler indebærer, at amtskommunerne overtager kompetencen for bevilling af optikunderstøttende hjælpemidler og bevilling af understøttende hjælpemidler til særligt informationsteknologiske hjælpemidler fra kommunerne. Endvidere foreslå en ændring af lovens revisionsbestemmelse, således at loven atter tages op til revision i folketingsåret 2002-2003.

Bevillingskompetence for svagsynsoptik og særligt informationsteknologiske hjælpemidler placeredes ved bistandslovreformen i amtskommunerne med den begrundelse, at der var tale om hjælpemiddelområder, der forudsætter en særlig ekspertise, som enten allerede fandtes eller mest hensigtsmæssigt kunne opbygges i amtskommunalt regi.

Amtsrådsforeningen har anbefalet, at kompetencen for bevilling af optikunderstøttende hjælpemidler og bevilling af understøttende hjælpemidler til særligt informationsteknologiske hjælpemidler overgår til amtskommunen, da der i praksis har været store afgrænsningsproblemer med hensyn til hvilken myndighed, der skal bevilge sådanne hjælpemidler.

At overflytte bevillingskompetencen og finansieringen af optikunderstøttende hjælpemidler og hjælpemidler, der understøtter særligt informationsteknologiske hjælpemidler, skønnes at medføre, at der skal overføres 3,2 mio. kr. fra kommunerne til amtskommunerne. I 2000 dog kun 1,6 mio. kr., fordi lovforslaget træder i kraft 1. juli 2000. Skønnet over de økonomiske konsekvenser skal nærmere drøftes med de kommunale parter

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.