Skriftlig fremsættelse (12. januar 2000) - L 166

Skriftlig fremsættelse (12. januar 2000)

Socialministeren (Karen Jespersen)

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om psykologer (Om sammensætningen af de sociale nævn m.v., Det Rådgivende Praksisudvalg, Det Sociale Råd, advokatbistand, psykologers tavshedspligt m.v.)

(Lovforslag nr. L 166).

Forslaget indeholder forskellige ændringer i retssikkerhedsloven, aktivloven, serviceloven og psykologloven.

Der er allerede nu en række erfaringer fra de arbejdsmarkedsrettede fornyelser i bistandslovsreformen. Således har der vist sig behov for ændringer i sammensætningen i de sociale nævn. I dag afgøres sagerne af enten et stort eller et lille nævn. Det store nævn består af statsamtmanden, der er formand for nævnet og en repræsentant fra henholdsvis kommuneforeningen i amtet, amtskommunen, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og De Samvirkende Invalideorganisationer. Det lille nævn består udover statsamtsmanden, der er formand for nævnet, kun af medlemmet fra kommuneforeningen, amtskommunen og De Samvirkende Invalideorganisationer. Opdelingen af sager mellem de to nævn er bestemt af, hvilken lov sagen vedrører. Denne opdeling giver ikke en tilstrækkelig sammenhæng i sagernes behandling, og bl.a. LO og DA har fremsat ønske om en større sammenhæng mellem de enkelte sager og deres afgørelse, fx afgørelser om førtidspension efter lov om social pension og afgørelser om støtte til bil efter serviceloven, der begge har betydning for en borgers tilknytning til arbejdsmarkedet, og som i dag ligger i henholdsvis det store og det lille nævn. Det foreslås derfor, at der sker en yderligere opdeling ud fra de enkelte ydelser og ikke udelukkende ud fra de enkelte love.

Tilsvarende har der vist sig behov for oprettelse af Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked i Socialministeriet og Det Rådgivende Praksisudvalg i Den Sociale Ankestyrelse. Herved samles og styrkes den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Med forslaget lovfæstes og styrkes Det Sociale Råd og udvides med en partsrepræsentation, der inddrager de centrale aktører. Rådet er rådgivende for Socialministeren i spørgsmål vedrørende den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Med forslaget ændres Det Centrale Koordinationsudvalgs opgaver, idet Det Centrale Koordinationsudvalgs funktioner i forhold til koordinationsudvalgene samles i Det Sociale Råd. Det Centrale Koordinationsudvalg foreslås samtidig ændret, således at udvalget får til opgave at bistå Den Sociale Ankestyrelse med vejledning og praksiskoordinering med udgangspunkt i Den Sociale Ankestyrelses opgavevaretagelse. Navnet foreslås ændret til Det Rådgivende Praksisudvalg.

Det har i visse tilfælde været vanskeligt at udpege medlemmer til de sociale nævn, der opfylder kravet om bopæl eller erhverv i amtet.

Udgangspunktet for udpegningen af nævnsmedlemmer har bl.a. været, at de har tilknytning til amtet og dermed kender de lokale geografiske, demografiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Det har derfor været et krav, at de boede i amtet, arbejdede der eller havde en tilsvarende tilknytning til amtet. Det foreslås derfor, at socialministeren i særlige tilfælde kan udpege personer, der ikke har bopæl i amtet. Det vil således kun være i særlige tilfælde, at hovedreglen om bopæl eller arbejde i amtet fraviges ved udpegningen.

Det har endvidere vist sig, at samme person i visse tilfælde er medlem både af et socialt nævn og Ankestyrelse. For at styrke tilliden til såvel de sociale nævn og Ankestyrelsen foreslås det, at medlemskab af det sociale nævn udelukker medlemskab af Ankestyrelsen. Tilsvarende foreslås det, at et medlem af Ankestyrelsen heller ikke kan blive medlem af nævnet.

Det foreslås videre, at der indføres klageadgang over afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, der ikke har ophold her i landet. Afgørelserne træffes af Den Sociale Sikringsstyrelse. Med bestemmelsen skabes hjemmel i retssikkerhedsloven til, at Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om efterlevelseshjælp kan indbringes for Ankestyrelsen.

I serviceloven foreslås det at præcisere, at kommunen og amtskommunen som i andre sager efter den sociale lovgivning kan klage over det sociale nævns godkendelser og afgørelser i sager om magtanvendelse.

Efter forhandling med Advokatrådet, Justitsministeriet og Statsamtmandsforeningen foreslås en bemyndigelsesbestemmelse til, at statsamtet har en kreds af advokater til at varetage sagerne om frihedsberøvelse (tilbageholdelse i boligen og flytning uden samtykke) for de personer, der omfattes af foranstaltningerne vedrørende magtanvendelse m.v. Der er en tilsvarende ordning på værgemålsområdet. Der er tale om en frivillig ordning for personen, der har brug for advokatbistand. Personen kan altid vælge sin egen advokat, hvad enten personen allerede har sin egen advokat eller vælger en advokat som følge af selve sagen.

I psykologloven betyder den foreslåede ændring at alle psykologer - autoriserede som ikke autoriserede - får en lovbestemt tavshedspligt og samtidig bliver omfattet af de almindelige vidneudelukkelsesregler i retsplejeloven. Borgerne får herved en ensartet retsbeskyttelse, uanset hvilken psykolog de vælger.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.