Skriftlig fremsættelse (16. december 1999) - L 154

Skriftlig fremsættelse (16. december 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Investeringsforeninger, dobbelt bundgrænse til ægtefæller og arveafkald).

(Lovforslag nr. L 154).

Lovforslaget indeholder forskellige ændringer vedrørende investeringsforeninger af lempende karakter, en dobbelt bundgrænse til ægtefæller ved afgørelsen af om deres børsnoterede aktier kan sælges skattefrit.og en regel, der fjerner en utilsigtet stram virkning af de eksisterende regler om arveafkald i dødsboer.

Investeringsforeninger

Efter gældende regler skal gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der alene investerer i sædvanlige aktier, beskattes med samme sats, som gælder gevinst og tab på aktier. Det gælder dog kun, såfremt foreningen ikke ejer og heller ikke må eje finansielle aktier fra et lavskatteland. Hvis foreningen ejer så meget som én finansiel aktie fra et lavskatteland beskattes gevinst og tab på hele investeringsbeviset med en højere sats.

Det foreslås, at såfremt foreningen ved en undskyldelig misforståelse har anskaffet en sådan aktie, indtræder beskatning med en højere sats i almindelighed først, hvis aktien ikke afhændes inden en frist, der fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. På denne måde gør forslaget det mindre risikofyldt for foreningerne at tage fejl af hvilke aktier, der er finansielle aktier fra et lavskatteland.

Det foreslås, at når den udlodning, som en udloddende investeringsforening skal foretage, er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende, kan den udskydes til det følgende år.

Samtidig foreslås, at større udlodninger, som en udloddende investeringsforening skal foretage, kan nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb udloddes i det følgende år. I tilfælde hvor investeringsbeviset udgør 100 kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan udskydes til følgende år, og at alle udlodninger kan nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre. Hidtil har investeringsforenngerne med støtte i Ligningsvejledningen foretaget større nedrundinger. Nedrundingsadgangen har imidlertid ikke haft tilstrækkelig hjemmel i gældende lov. Investeringsforeningerne har derfor fra og med år 2000 skullet udlodde uden nedrunding.

Det foreslås, at der skabes sikker hjemmel til, at den regulering af udlodningerne, som investeringsforeningerne foretager på grund af medlemmers indtræden og udtræden, også lægges til grund skattemæssigt.

Dobbelt bundgrænse til ægtefæller

Ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid er avancen skattefri, såfremt den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier indenfor de seneste 3 år ikke har oversteget 113.300 kr. (1999-niveau). Ved opgørelsen af beholdningen medregnes en evt. samlevende ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier.

Den daværende skatteminister gav i 1997 tilsagn om at fremsætte forslag, som giver mulighed for, at ægtefæller hver får en bundgrænse. Dette skulle ske som udløber af et forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af aktieavancebeskatningslovens regler. Da udvalgsarbejdet om aktieavancebeskatningsloven uventet er trukket ud, er det ikke hensigtsmæssigt at afvente dets færdiggørelse.

Det foreslås derfor at indføre en dobbelt bundgrænse for ægtefæller.

Arveafkald

Efter gældende regler kan der ikke gives arveafkald med afgiftsmæssig virkning, efter at der er foretaget udlodning i boet. Det betyder, at der uanset afkaldet beregnes boafgift, som om arven var tilfaldet afkaldsgiver. Endvidere beregnes der gaveafgift eller evt. indkomstskat, som om afkaldsgiver har foræret arven til den, der begunstiges af afkaldet.

Det foreslås, at reglen om, at der ikke kan gives afkald med afgiftsmæssig virkning efter en udlodning, begrænses således, at den ikke gælder, når udlodningen er en acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle. Det gør det muligt at udlodde til en efterlevende ægtefælles forbrug under bobehandlingen, uden at adgangen til at give arveafkald med afgiftsmæssig virkning fortabes.

I det jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.