Skriftlig fremsættelse (3. december 1999) - L 123
Statutory Text (1 Articles)
Skriftlig fremsættelse (3. december 1999)
Skatteministeren (Ole Stavad)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Variabel forrentning ved ikke rettidig betaling og ansættelsesændringer, rente ved indbetaling af foreløbig skat efter indkomstårets udløb samt ændring af procenttillæg og procentgodtgørelse for personer og selskaber m.v.).
(Lovforslag nr. L 123).
Lovforslaget indgår i aftalen om Finansloven for 2000 mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten.
Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter.
For det første foreslås, at den maksimale rentefri indbetaling af restskat pr. 1. juli i året efter indkomståret forhøjes fra 25.000 kr. til 40.000 kr. Hvis der ønskes indbetalt mere end 40.000 kr., skal indbetaling af den del, der overstiger 40.000 kr., ske senest den 15. marts. Indtil denne dato kan der foretages ubegrænsede indbetalinger, hvilket indebærer en måneds udskydelse af den gældende frist. Til gengæld foreslås et rentetillæg på 2 pct., når de samlede indbetalinger efter indkomstårets udløb overstiger 40.000 kr. Restskat, der ikke overstiger 40.000 kr., kan med andre ord indbetales rentefrit efter indkomstårets udløb.
Ændringerne tilstræber at skabe en rimelig balance mellem to modsatrettede hensyn. På den ene side er muligheden for at indbetale foreløbige skattebeløb efter indkomstårets udløb - med de gældende regler - udtryk for en rentefri kredit med skattebetalingen, der modvirker den samtidighed i beskatningen, der tilstræbes. Således indeholder de gældende regler et incitament for den skattepligtige til at forholde sig passiv, hvis forskudsregistreringen og dermed den løbende skattebetaling er for lav. Inden 15. februar 1999 blev der indbetalt ca. 6 mia. kr. i foreløbig skat vedrørende indkomståret 1998.
På den anden side må der accepteres en vis afvigelse mellem de foreløbigt betalte skatter og den skat, der beregnes efter indkomstårets slutning, før den opnåede kredit med skattebetalingen skal forrentes. Dette synspunkt tilgodeses af udskydelsen af 15. februar-fristen til 15. marts og forhøjelsen af den maksimale indbetaling efter denne frist til 40.000 kr.
Det vil fortsat være fordelagtigt for personer at foretage frivillige indbetalinger for at fjerne en eventuel restskat, og personer, der foretager »for store« frivillige indbetalinger straffes ikke, idet rentetillægget tilbagebetales, i det omfang den frivillige indbetaling medfører en senere udbetaling af overskydende skat.
For det andet foreslås en nedsættelse af procentgodtgørelsen vedrørende overskydende skat for personer fra 3 pct. til 2 pct. og for selskaber fra 6 pct. til 4 pct. og en nedsættelse af restskattetillægget for selskaber fra 11,75 pct. til 10 pct. Samtidig foreslås tillægget ved frivillig indbetaling af acontoskat for selskaber ændret fra 1,5 pct. til 1 pct. Dette renteniveau tilgodeser dels ønsket om en rimelig forrentning af overskydende skat dels ønsket om at bevare procenttillæggenes positive indvirkning på restanceinddrivelsen.
For det tredje foreslås, at der indføres variabel forrentning ved ikke rettidig betaling og ved ansættelsesændringer på person- og selskabsskatteområdet. Rentesatserne skal efter forslaget variere med markedsrenten på samme måde, som rentesatserne for indholdelses- og afgiftspligtige foreslås at skulle variere i det forslag til lov om opkrævning af skatter og afgifter, som jeg fremsatte den 6. oktober 1999 (L 19).
Det foreslås, at ændringerne tillægges virkning for overskydende skat, restskat og indbetalinger af foreløbig skat vedrørende indkomståret 2000 og senere indkomstår. Indførelsen af variabel rente tillægges virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 eller senere. Skatteministeren kan dog tillægge den variable rente virkning fra et tidligere tidspunkt, hvis systemmæssige hensyn tillader det.
Fremrykningen af frivillige indbetalinger skønnes at medføre et engangsprovenu på skønsmæssigt ½ mia. kr. i finansåret 2000. Fra og med 2001 skønnes forslagene at medføre et (netto)provenu for staten på ca. 240 mill. kr. årligt.
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 3,1 mill. kr. til information og tilretning af henholdsvis person- og selskabsskattesystemer.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.