Skriftlig fremsættelse (24. november 1999) - B 50

Skriftlig fremsættelse (24. november 1999)

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.

(Beslutningsforslag nr. B 50).

Forslaget tilsigter at muliggøre, at Danmark kan ratificere den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.

Pagten blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 25. juni 1992 og åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 5. november 1992. Pagten blev på denne dato undertegnet af 11 af Europarådets medlemslande, herunder af Danmark. Undertegnelsen skete under forbehold af ratifikation.

Baggrunden for udarbejdelsen af pagten skyldes, at der bl.a. af Den Parlamentariske Forsamling under Europarådet gennem tiden er blevet udtrykt bekymring over situationen for de mange regionale sprog og mindretalssprog, der findes i Europa, og hvoraf nogle er i fare for med tiden at uddø. Den stående Kommunalkonference under Europa (CLRAE) påtog sig derfor arbejdet med udarbejdelsen af en europæisk pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, der senere blev videreført af en ad hoc ekspertkomité under Europarådets Ministerkomité.

Pagten er en folkeretligt bindende konvention. Ved Danmarks ratifikation af pagten opstår der for Danmark folkeretlige forpligtelser til for alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der findes i Danmark, og som er omfattet af den i pagten fastlagte definition for sådanne sprog, at følge en række generelle mål og principper, der er nærmere fastlagt i pagtens afsnit II. De kontraherende stater har herudover mulighed for at udpege bestemte sprog med henblik på den videregående beskyttelse, der er fastlagt i pagtens afsnit III. Afsnit III indeholder en række konkrete forpligtelser med henblik på at fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog på forskellige områder af samfundslivet. Der skal vælges mindst 35 bestemmelser, for at et sprog kan anmeldes til den særlige beskyttelse efter afsnit III.

Der er i forslaget til folketingsbeslutning redegjort for, at Danmarks ratifikation af pagten bør omfatte det færøske og grønlandske sprog samt tysk, for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, således at de generelle mål og principper i pagtens afsnit II vil blive gældende for alle tre sprog. Det foreslås endvidere, at tysk, for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeges som et sprog, der vil være omfattet af pagtens afsnit III, således at der for dette skal udpeges mindst 35 bestemmelser i nævnte afsnit, der skal være gældende for dette sprog. Derimod anses det ikke for relevant at udpege færøsk og grønlandsk som omfattet af bestemmelserne i pagtens afsnit III under hensyn til, at færøsk og grønlandsk er hovedsprog på henholdsvis Færøerne og i Grønland.

I forslaget til folketingsbeslutning er der udpeget i alt 37 bestemmelser i afsnit III, der vil kunne finde anvendelse for tysk. Bestemmelserne fremgår af den erklæring, der foreslås afgivet fra dansk side i forbindelse med ratifikationen, og som er gengivet på side 26, spalte 2, samt af bemærkningerne til de enkelte artikler. Det fremgår endvidere, at der i forbindelse med ratifikation af pagten bør afgives en fortolkende erklæring vedrørende artikel 9, stk. 1.

Pagtens afsnit IV indeholder bestemmelser om kontrollen med pagtens gennemførelse. Deltagerstaterne forpligter sig til at fremsende periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten. Den første rapport skal afgives senest ét år efter pagtens ikrafttrædelse for den pågældende stat og de følgende med tre års mellemrum. Rapporterne skal gennemgås af en uafhængig ekspertkomité, der skal bestå af et medlem fra hver deltagerstat.

Pagten trådte i kraft den 1. marts 1998 efter at være blevet ratificeret af Finland, Kroatien, Liechtenstein, Nederlandene, Norge og Ungarn. Pagten er endvidere blevet ratificeret af Schweiz og Tyskland med virkning fra henholdsvis 1. april 1998 og 1. januar 1999. Tysklands ratifikation omfatter bl.a. dansk i det danske sprogområde i Slesvig-Holsten.

Danmarks ratifikation af pagten forventes ikke at nødvendiggøre lovændringer. Forslaget forventes heller ikke at få direkte økonomiske eller administrative konsekvenser. Gennemførelse af en periodisk rapporteringsforpligtelse skønnes dog at kunne være forbundet med visse omkostninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, skal jeg tillade mig at anbefale det til det høje Tings velvillige behandling.